SPROGTRÆNING OG LEKTIEHJÆLP TIL VOKSNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPROGTRÆNING OG LEKTIEHJÆLP TIL VOKSNE"

Transkript

1 INSPIRATIONSHÆFTE TIL FRIVILLIGE I DANSK FLYGTNINGEHJÆLP SPROGTRÆNING OG LEKTIEHJÆLP TIL VOKSNE DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID

2 SPROGTRÆNING OG LEKTIEHJÆLP TIL VOKSNE Inspirationshæfte til frivillige i Dansk Flygtningehjælp Udgivet af Dansk Flygtningehjælp 2006 Dansk Flygtningehjælp / Frivillige Region Storkøbenhavn Nørrebrogade 32, mezz København N Tlf Tekst: Sara Mølbak Hansen Foto: Joachim Ladefoged Grafisk design: Steven Leweson Tryk: Special-Trykkeriet Byens Tryk A/S Oplag: eksemplarer

3 INDHOLD FORORD 4 MODERSMÅL, ANDETSPROG, FREMMEDSPROG HVAD ER HVAD? 6 LIDT OM SPROG OG KULTUR 8 DANSKUDDANNELSERNE OPBYGNING OG FORMÅL 9 INDEN I GÅR I GANG DET ORGANISATORISKE 10 REKRUTTERING AF BRUGERE 12 AKTIVITETER 13 MATERIALER 14 NÅR I ER I GANG GODE RÅD OM LIDT AF HVERT 16 SAMARBEJDE MED SPROGSKOLER 17 FORSLAG TIL VIDERE LÆSNING 18 FRIVILLIGGRUPPER MED ERFARINGER PÅ OMRÅDET 19

4 FORORD KÆRE FRIVILLIGE Dette sprogtræningshæfte henvender sig til jer, der vil vide mere om, hvordan I kan give sprogtræning og lektiehjælp til voksne brugere. Sprogtræning og lektiehjælp er aktiviteter, der direkte og indirekte gavner brugernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Men det er meget mere end det. Det er også aktiviteter, der knytter bånd mellem mennesker med forskellige sproglige og kulturelle baggrunde, skaber de rette betingelser for en positiv integration, og giver brugerne en større selvtillid i forhold til deres sproglige formåen på dansk og dermed også i forhold til deres formåen generelt set. Det sociale aspekt af aktiviteterne er også vigtigt. I nogle tilfælde er de frivillige, der giver sprogtræning og lektiehjælp de eneste etniske danskere, brugerne tilbringer tid og taler sammen med. Vi vil gerne støtte jer i det vigtige arbejde I udfører for at give indvandrere og flygtninge en fremtid, og derfor har vi udarbejdet dette hæfte. Hæftet er et supplement til de sprogtrænings- og lektiehjælpskurser Dansk Flygtningehjælp udbyder til de frivillige. Med den viden I får gennem kurserne og nærværende hæfte vil I være rustet jer til at give den bedst mulige sprogtræning og lektiehjælp for voksne. Hæftet er udarbejdet på baggrund af interview med frivillige fra de fleste af de grupper i Region Storkøbenhavn, der allerede giver sprogtræning og lektiehjælp til voksne. Grupperne er meget forskellige i forhold til antallet af frivillige og brugere, hvordan de organiserer deres arbejde og hvad de lægger vægt på i deres aktiviteter. Hæftet her er således at betragte som et sammenkog af alle de forskellige erfaringer, der er i frivilliggrupperne i Region Storkøbenhavn mildt krydret med forfatterens teoretiske og metodiske forhåndsviden om området dansk som andetsprog. Forfatteren er selv frivillig i Dansk Flygtningehjælp og er desuden cand.mag. i Dansk som andetsprog og Kultur- og sprogmødestudier. Hæftet bygger på erfaringer fra frivilliggrupper i Hovedstadsområdet, og tager derfor ikke højde for de lokale forhold, der kan gøre sig gældende i resten af landets frivilliggrupper. Trods dette er det hensigten at hæftet kan bruges over hele landet. Hæftet er delt op i fire overordnede temaer: Første del giver jer en baggrundsviden om de forhold, der gør sig gældende for de voksne brugere I vil møde. Her kan I finde en kortere gennemgang af, hvad det vil sige at have dansk som andetsprog, og hvordan man som voksen bedst lærer det nye sprog. I kan også få indblik i, hvordan Danskuddannelsen er opbygget, og hvilke krav, der stilles til de kursister, der skal til eksamen på uddannelsen. Disse emner berører vi kun overfladisk. Jer der gerne vil vide mere kan finde henvisninger til litteratur på området bagerst i hæftet. I anden del får I tips til, hvad der er værd at overveje inden I går i gang med at give sprogtræning eller lektiehjælp til voksne. Det kan f.eks. dreje sig om, hvorvidt I har mulighed for at huse brugernes børn under sprogtræningen. Der er også et afsnit om, hvordan I får fat i jeres brugere. Tredje del handler om, hvilke aktiviteter I med fordel kan lave, og hvilke materialer der vil være 4

5 gode at bruge i sprogtræningen. Her beskrives også, hvordan I kan samarbejde med en sprogskole. I fjerde og sidste del finder I henvisninger til mere information. Inden vi går i gang er det på sin plads med en forklaring på, hvad vi mener, når vi siger hhv. lektiehjælp og sprogtræning. Kort sagt retter lektiehjælp sig mod brugere, der går på sprogskole eller er under anden uddannelse, og derfor har lektier for, mens sprogtræning retter sig mod brugere, der ikke er under uddannelse og derfor ikke har lektier for. Dette skel er dog lidt kunstigt, fordi man selvfølgelig kan godt give sprogtræning til brugere, der er under uddannelse og fordi alle de aktiviteter I laver med brugerne reelt set kan defineres som sprogtræning, så længe I taler sammen. I dette hæfte siger vi sprogtræning, når vi taler om aktiviteter, der ikke har med brugernes lektier at gøre. Det vil sige sprogrettede aktiviteter som I frivillige selv skal planlægge og udføre, idet brugerne ikke kommer med nogen på forhånd givet opgave. I kan hente yderligere inspiration til jeres frivillige aktiviteter i følgende inspirationsmaterialer, som også er udarbejdet af Dansk Flygtningehjælp: Lektiehjælp til børn hvorfor og hvordan? En lektiehjælpsmappe for frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Dansk Flygtningehjælp / Frivillige, Region Storkøbenhavn, juni En hjælp til mange ting. Frivilligt integrationsarbejde i udsatte boligområder. Dansk Flygtningehjælp / Frivillige, 2006 Noget vi bare gør. Frivillige hjælper etniske minoriteter med uddannelse og job. Dansk Flygtningehjælp / Frivillige,

6 MODERSMÅL, ANDETSPROG, FREMMEDSPROG Man taler overordnet set om tre forskellige begreber, når man taler om sprog og sproglæring: Modersmålet er det første sprog man lærer. Det er det sprog, der tales i det hjem, man vokser op i. Det kaldes også førstesproget. Man kan godt have to modersmål, hvis man f.eks. er barn af forældre, der har hver sit modersmål, og man vokser op med begge sprog i hjemmet. Så har man to sprog som førstesprog. Andetsproget er det sprog, man lærer uden for hjemmet, hvor flertallets sprog er forskelligt fra ens modersmål. Det vil sige at indvandrere og flygtninge og deres børn har dansk som andetsprog, når de bor i Danmark. Selvom et barn af indvandrere eller flygtninge er født i Danmark er dansk stadig andetsproget. Det er fordi, det er hjemmets sprog, der er afgørende. Når der tales om at være tosproget er det en betegnelse for at man skal kunne fungere på to sprog, både sit modersmål og et andetsprog. Fremmedsprog er de sprog, der læres uden for hjemmet, hvor det ikke er flertallets sprog. I Danmark er engelsk, tysk og fransk de største fremmedsprog, der læres i skolen. Betegnelsen andetsprog siger ingenting om graden af beherskelse af sproget. På nogle områder kan andetsproget med tiden blive stærkere end modersmålet, men det betyder ikke, at det forvandler sig til et modersmål. Det kan f.eks. være hvis et menneske med dansk som andetsprog læser til sygeplejerske, og derigennem lærer en fagterminologi, han eller hun ikke kender på sit modersmål. Forskning på området fortæller os dog, at hvis man er blevet teenager, når man kommer til et nyt land, vil man højst sandsynligt ikke kunne lære at anvende andetsproget flydende. Der vil i de langt de fleste tilfælde være en antydning af en accent, nogle afvigende sætningskonstruktioner eller bøjninger eller andet, der fortæller at vedkommende ikke har det pågældende sprog som modersmål. De voksne indvandrere og flygtninge de frivillige møder i sprogtræningen eller lektiehjælpen (hvis det drejer sig om sprogskolelektier) har dog ofte andet og mere end en svag accent at arbejde med. Hvad kan du gøre for at støtte? Først og fremmest skal du være opmærksom på, at du hverken kan eller skal undervise som de professionelle gør. Selvom dit modersmål er dansk, betyder det ikke at du har de rette forudsætninger for at undervise i dansk som andetsprog. Det, du kan gøre, er at støtte brugerne i deres dansklæring ved enten at hjælpe dem til selv at løse deres opgaver, hvis de har lektier for, eller ved at tale med dem om snart sagt hvad som helst bare det giver mening for jer begge. Sprog læres nemlig bedst i sociale sammenhænge, hvor der er mulighed for at høre og bruge sproget i situationer, der er autentiske. Det vil sige at sprog læres gennem meningsfuld kommunikation, der er relevant og vedkommende for den enkelte. Den, der lærer et sprog skal kunne relatere til det der snakkes om, og skal kunne forholde sig til det aktivt. Derfor anbefales det at tage udgangspunkt i den enkeltes virkelighed, når man skal finde noget at tale om. Det er ligegyldigt, hvilket niveau brugeren befinder sig på, når det kommer til dette det er gennem kommunikation og behovet for at kunne kommunikere, at sprog læres bedst. 6

7 En frivillig fra Lyngby Netværksgruppe har hjulpet en kvinde med at tage Socialog sundhedsuddannelsen. Kvinden gik på forskole til uddannelsen, men skolens ledelse mente ikke hendes danskkundskaber var tilstrækkelige til at gennemføre den egentlige uddannelse. Ved hjælp af en god portion stædighed fra kvindens side, fik hun dog lov til at blive optaget på prøve. Den frivillige hjalp kvinden med at forstå indholdet i lærebøgerne, og ved at tale om alle de emner der blev taget op i undervisningen. Kvinden opdagede lige pludselig at hun turde sige noget i timerne og i gruppearbejdet, og det endte med at hun bestod uddannelsen med flotte resultater, et bedre dansk og en større selvtillid. Kvinden arbejder nu som social- og sundhedshjælper, og de frivillige fortæller at hun er så dygtig til sit arbejde, at de gerne vil plejes af hende, når den tid kommer. HVAD ER HVAD? Der skelnes i fagkredse mellem sprogets anvendelsesrum og læringsrum. Anvendelsesrummet er der, hvor man skal kommunikere med mennesker, der har dansk som modersmål udenfor klasseværelset og om virkelige emner. F.eks. til forældremøder eller på skattekontoret, hvor ens beherskelse af sproget har betydning for ens liv. Læringsrummet derimod er sprogskolens undervisning. Her kan man øve sig i at kommunikere som det gøres i anvendelsesrummet, men i mere trygge rammer og med mulighed for reflektere over sproget og dets anvendelse. Som frivillig har du den fordel at du befinder dig med et ben i hvert rum. Du er både repræsentant for verden udenfor klasseværelset, og du kan i sprogtræningen stoppe op og forklare et ords betydning eller lignende. Brugeren får derfor i dig de gode elementer fra begge rum mulighed for at tale sproget og mulighed for at tale om sproget. 7

8 En frivillig sidder sammen med en kvinde, der går på sprogskole. De læser en tekst, som kvinden har svært ved at forstå. Hun kender godt de fleste ord hver for sig, men meningen i sammenhængen er uklar. Hvad betyder f.eks. far til fire-idyl? Her er det den kulturelle kontekst kvinden ikke kender, idet hun ikke ved at Far til fire er en række gamle danske film, som portrætterer en enlig far med fire børn på en overdreven idyllisk måde. Selvom en bruger er god til dansk, kan han eller hun altså godt mangle noget viden, for at kunne forstå hensigten. I dette tilfælde var det nogle kulturelle huller, der skulle dækkes. LIDT OM SPROG OG KULTUR Sprog Modersmålet spiller en stor rolle i alle menneskers liv. Det er det sprog, man bedst kan udtrykke sine følelser og holdninger på og derfor det sprog, hvor man føler sig mest kompetent. Modersmålet er en vigtig del af et menneskes identitet, fordi det er gennem sproget, at man viser, hvem man er. Når man ikke kan anvende sit modersmål i kommunikation med andre mennesker, kan man nemt komme til at føle sig dum, netop fordi man ikke kan udtrykke sig så præcist og nuanceret som man kan på modersmålet. Du kan som frivillig afhjælpe denne følelse hos brugerne ved at anerkende deres modersmål. Det kan gøres bl.a. ved ikke at forbyde eller se skævt til at der tales andre sprog end dansk under sprogtræningen. At kunne anvende sit modersmål har flere formål: det er en støtte til at lære dansk og det er en støtte til at føle sig som et helt og anerkendt menneske. Hvis du giver sprogtræning eller lektiehjælp til flere brugere ad gangen og de har samme modersmål eller et fælles fremmedsprog kan det lette brugernes forståelse af det danske stof, hvis de vender det sammen på det respektive sprog. I stedet for at du skal bruge tid og energi på at omskrive og lave tegnsprog for at forklare et ords betydning, kan brugerne ved hjælp af en oversættelse til modersmålet hurtigt forstå betydningen af ordet. Dette gælder også hvis I diskuterer et emne og øvelsen går ud på at forhandle jer frem til en fælles holdning. Modersmålet er altså en ressource, ikke en hindring, for dansklæringen. En anden måde at anerkende modersmålet på, er at spørge til det. F.eks. kan du spørge, hvordan brugeren ville udtrykke noget på sit modersmål, eller hvad dette og hint hedder. For at vende situationen lidt på hovedet, kan du selv forsøge at udtale nogle ord på brugerens førstesprog. Det er en sikker vinder, hvis stemningen trænger til et løft. På den måde er det pludselig dig, der har svært ved sproget. Spørg i øvrigt også til, hvilke sprog brugerne kan udover dansk og deres modersmål. I nogle lande er det almindeligt at kunne op til flere sprog, som vel og mærke ofte tales af flere hundrede millioner mennesker. Det kan være godt at få sat perspektiv på det danske sprogs betydning internationalt set. Kultur Når du giver sprogtræning og lektiehjælp er du også kulturformidler. Fortæl om dine erfaringer med børnefødselsdage, forældremøder, bryllupper, begravelser, eller hvad du synes er relevant. Det er også en god idé at tage udgangspunkt i noget undervisningsmateriale, der er udarbejdet specifikt til dansk som andetsprogsundervisning. Her kan det dog være godt at være opmærksom på at en del materiale, især det af ældre dato, beskriver Danmark og dansk kultur fra en noget ensidig og det man i fagkredse kalder nationalromantisk - vinkel. Eksempler på dette er materiale, der tager udgangspunkt i at Danmark er et homogent og idyllisk samfund, hvor alle er enige og det altid er sommer. Set fra et læringsmæssigt perspektiv er sådan en fremstilling af Danmark ikke optimal, idet der ikke gives plads til nuancer og diskussioner af dansk kultur og hvad det indebærer. Inddrag og anerkend også brugernes kulturelle baggrunde og erfaringer fra hjemlandene. Det har samme effekt som beskrevet ovenfor i forbindelse med inddragelsen af modersmålene. 8

9 DANSKUDDANNELSERNE OPBYGNING OG FORMÅL Danskuddannelserne er delt op i tre niveauer det, der under den gamle lov blev kaldt Spor 1, Spor 2 og Spor 3. Under den nyeste lov på området (af 1. januar 2004) hedder det Danskuddannelse 1, 2 og 3. Danskuddannelse 1 bliver man visiteret til, hvis man er analfabet på sit modersmål. Det er folk med ingen eller få års skolegang der starter på denne uddannelse. Folk, der er fuldt ud alfabetiserede på deres modersmål starter også her, hvis de ikke kender det latinske alfabet, men de bliver for det meste flyttet til Danskuddannelse 2 efter noget tid. Danskuddannelse 2 bliver man visiteret til, hvis man har hvad der svarer til folkeskolen fra hjemlandet, og ikke skønnes at ville kunne gennemføre en videregående uddannelse i Danmark. Danskuddannelse 3 bliver man visiteret til, hvis man har mere end hvad der svarer til folkeskolen fra hjemlandet, og evt. også en kort eller lang videregående uddannelse. Det er denne Danskuddannelse man skal bestå, hvis man vil læse videre i Danmark. Hver uddannelse består af 6 moduler, og efter hvert modul er der en modultest. Når man har bestået alle modulerne kan man gå til Prøve i Dansk 1, 2 eller 3 alt efter hvilken uddannelse man har gået på. Som noget særligt ved Danskuddannelse 3 tager man allerede efter modul 5 Prøve i Dansk 3. Hvis man består den med et højt gennemsnit, kan man gå videre på modul 6, og derefter tage Studieprøven, som giver adgang til universiteter og andre højere læreanstalter. Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 er adgangsgivende til kortere uddannelser. Man skal på nuværende tidspunkt minimum bestå Prøve i Dansk 2 for at kunne få dansk statsborgerskab (der er dog i skrivende stund et forslag oppe for at ændre dette til et krav om en bestået Prøve i Dansk 3). Hvis man består Prøve i Dansk 1, kan man ikke få statsborgerskab, og har dermed ikke stemmeret til folketingsvalg og alle de andre rettigheder, der følger med et statsborgerskab. Man kan godt efter Prøve i Dansk 1 gå videre til Danskuddannelse 2, men man skal selv betale for det. Det hænger sammen med at der i den nye lov er afsat 3 år til et samlet integrationsprogram, hvor Danskuddannelsen er en del af dette og tager en stor del af tiden. Ganske kort fortalt er formålet med Danskuddannelserne at kursisterne opnår en almen dansksproglig kvalificering og introduceres til kultur- og samfundsforhold i Danmark med henblik på at kunne varetage erhvervsarbejde og kunne fungere aktivt som samfundsborger. (Kilde: Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Den kan findes i sin helhed på Integrationsministeriets hjemmeside, hvor der også ligger meget andet brugbart informationsmateriale). 9

10 Som udgangspunkt er Dansk Flygtningehjælps idé med lektiehjælpen at det ikke kræver nogen særlige forudsætninger at være lektiehjælper. Mange frivillige har dog svært ved at give kvalificeret lektiehjælp i de naturvidenskabelige fag, som matematik, kemi og fysik, eller sprogfagene på de højere niveauer. I nogle frivilliggrupper har man derfor valgt at sige, at man ikke giver lektiehjælp i matematik på over 7. klasses niveau, mens andre frivillige er gået mere drastisk til værks og har valgt at efteruddanne sig på VUC! I Region Storkøbenhavn har der været efterspørgsel på et lektiehjælpskursus i matematik, som frivilligkonsulenten så har tilrettelagt. INDEN I GÅR I GANG DET ORGANISATORISKE Der er mange forskellige måder at give sprogtræning og lektiehjælp på. Hvordan I i jeres frivilliggruppe vælger at organisere det, er afhængig af flere forskellige faktorer: Hvor mange frivillige er i? Hvor mange brugere? Hvilke aktiviteter vil I gerne lave? Hvor stort er lokalet? Er der plads til børn? Hvad tid på dagen skal det være? Hvor mange gange om ugen skal I mødes? Der er også forskel på, hvad I skal tænke over på forhånd, alt efter om I vil tilbyde lektiehjælp eller sprogtræning. Hvis det er lektiehjælp I vil lave, skal I finde ud af, hvem af de frivillige, der har særlige kompetencer inden for de nødvendige fag. Hvis brugerne går på en uddannelse efter sprogskolen, er det ikke altid lige til at hjælpe med de specifikke fag. Hvis I er en større gruppe frivillige kræver det at I ved, hvem der hver især kan hjælpe med hvad, så I kan koble brugeren sammen med den rette frivillige. Hvis jeres brugere kommer over en længere periode, kan det være frugtbart at lave et decideret forløb, hvor en eller to frivillige følger brugerens udvikling. Hvis det er sprogtræning I har lyst til, og behovet er der i brugergruppen, er det en god idé at forberede jer fra gang til gang. I dette hæfte kan I finde eksempler på aktiviteter I kan lave, og materialer, som vil være gode at anvende. Sprogtræning kan organiseres på rigtig mange måder alt efter de frivilliges og brugernes lyst og behov. Det er en god idé uanset, hvordan I vælger at organisere jeres aktiviteter at definere, hvad I kan tilbyde og at tale med brugerne om, hvad de har brug for. Hvad vil I nå, og hvordan vil I nå det? I kan nemlig ikke nå det hele, og må derfor fokusere på nogle få aspekter af sproget, og dets funktioner. Hvad der skal fokuseres på afhænger af, hvilket niveau brugerne er på, og hvilke situationer og funktioner, de gerne vil blive bedre til at klare på dansk. Det kan godt være svært at skabe en fast gruppe af frivillige og brugere, der mødes 1-2 gange om ugen, selvom det nok er den mest optimale måde at organisere sprogtræning på. Et vist kendskab til brugerne og en form for kontinuitet er at foretrække, hvis sprogtræningen virkelig skal rykke noget. Ofte kommer brugerne når de har mest brug for det, det vil sige op til prøver eller eksaminer, eller hvis der er et presserende behov, som f.eks. at forstå et vigtigt brev fra kommunen. Erfaringerne siger at det er godt med en ramme om aktiviteterne, men hvor indholdet kan variere. F.eks. kan der stå DANSK på skemaet, og så kan man vælge at gå en tur i lokalområdet, og tale om det man ser, læse en tekst, tale om et emne (lægen, fagforeningen) eller tage på museum. Dermed skabes der kontinuitet i forløbene, men samtidig gives der plads til spontanitet. Se under Aktiviteter i dette hæfte for flere forslag. Der er fra et læringsmæssigt perspektiv ingen grund til at hive en masse bøger og andet materiale frem. Sprogtræning kan sagtens gennemføres bare ved at en frivillig og en eller flere brugere taler med hinanden f.eks. om deres egne familieforhold: hvor mange søskende har du, er du den ældste eller yngste, er der flere kvinder end mænd i din familie osv. Hvis I kan finde noget I har til fæl- 10

11 Frivilliggruppen Sprog & integration for kvinder, der laver sprogtræning i Mjølnerparken, har haft gode erfaringer med at planlægge deres aktiviteter 3-4 måneder ad gangen. Efter hver gang har de frivillige sat en halv time af til forberedelse af et lille oplæg til næste gang. De har været på biblioteket og lånt letlæselige bøger om emner som vikingerne og kriminalitet og har fortalt kvinderne om lidt af Danmarks historie. Det har været en stor succes, og de frivillige har oplevet at både brugernes såvel som deres eget engagement er steget efter semesterplanen er taget i brug. les, og tale om det, er det et rigtigt godt udgangspunkt for at bygge en god relation op og derigennem få talt og hørt en masse dansk. Faste aftaler? Find ud af hvordan I forholder jer til mødepligt og overholdelse af aftaler i forhold til brugerne. I nogle grupper er det normen at udelukke brugerne eller afskedige dem, hvis de gentagne gange kommer for sent, eller på anden vis ikke overholder de aftaler de frivillige har lavet med dem. Der er selvfølgelig forskel på, om man har en aftale en-til-en eller om I er en større gruppe der mødes hver tirsdag fra kl I kan altså vælge den hårde linie og udelukke dem, der kommer for sent, men vær samtidig bevidst om, at det måske betyder at I mister jeres brugergrundlag. I kan også vælge den bløde linie og synes det er i orden med noget fleksibilitet, men det betyder så til gengæld, at det er svært at planlægge et forløb med kontinuitet. Dette er selvfølgelig afhængigt af, hvad jeres aktiviteter går ud på: hvis I tilbyder lektiehjælp, er der ikke behov for et kontinuerligt forløb som sådan, mens at hvis I tilbyder sprogtræning, og har planlagt på forhånd, hvad der skal foregå, vil det være frugtbart med faste mødetider. Vær dog bevidst om at tilbuddet jo både er frivilligt for jer og for brugerne. Og at ustabiliteten sagtens kan gå begge veje: de frivillige kan jo godt finde på at rejse væk en uges tid, og man kender måske godt fra sig selv, at det kan være svært at komme af sted til yoga eller fransk på aftenskolen hver eneste onsdag aften. Flere (mindre) frivilliggrupper har udvekslet telefonnumre med brugerne og ringer til brugerne inden de skal mødes, for at høre om de kommer. Det skaber glæde og tillid, samtidig med at de frivillige ved, om der overhovedet kommer nogen. Mange grupper har erfaret, at det er svært at starte igen efter en længere pause efter ferier. I den forbindelse har nogle frivillige skrevet postkort til brugerne for at gøre opmærksom på, hvornår de startede. Det kan også inddrages i sprogtræningen at skulle melde telefonisk afbud til de frivillige, hvis man ikke kan komme. Hvad siger man egentlig, når man ringer til nogen med et afbud? Og hvad hvis nu det er den frivilliges ægtefælle, barn eller sambo, der tager telefonen? Det kan være en god øvelse med fokus på den til situationen passende kommunikation. 11

12 REKRUTTERING AF BRUGERE En af betingelserne for det frivillige arbejde er, at der kan forekomme overraskelser. Kommer der for få eller for mange brugere? Har de deres børn med? Er vi nok frivillige? Man kan ofte ikke forberede sig ud af den type overraskelser, og det kan godt opleves som en hårfin balance om antallet af frivillige passer til antallet af brugere. Hvis der ikke kommer nogle eller nok brugere kan I overveje om det skyldes at de ikke kan få deres børn passet, mens de er hos jer. Det kan også skyldes at de er kommet i kommunal aktivering, eller at de er usikre på, hvad det er I tilbyder og hvem I er. Eller måske at de har andre pligter eller ikke kender til jeres tilbud. Her følger nogle idéer til, hvordan I kan skaffe flere brugere: Hvis I laver aktiviteter for kvinder er det en god idé at have plads og frivillige til at brugernes børn også kan være der. Gå gerne rundt og stem dørklokker i lokalområdet mund-til-mund-metoden virker bedre end en folder. Hav øje for hvordan I formidler jeres budskab, gør det enkelt, med så få informationer som muligt, især hvis det er skriftligt. Hvis I er i et boligområde så hæng opslag op i vaskekælderen, og læg nogle foldere hos beboerrådgiveren, så han eller hun kan give dem videre. Husk at skrive hvor I holder til, og regn ikke med at I bliver kontaktet per telefon, og slet ikke per mail. Sæt gerne billeder af de frivillige ind i folderne det giver en større tryghed i forhold til hvem I er. Hvis man befinder sig i et boligområde, og der er infotv er det en god idé at reklamere for aktiviteterne der husk at tilpasse sproget til målgruppen og overvej om det er hensigtsmæssigt at kalde jeres aktiviteter for f.eks. integrationsfremmende. Lad målgruppen og lix-tallet stemme overens. Rekrutter brugere via sprogskolerne få en lærer til at sige god for jer, og mød op og præsenter jer selv i de forskellige klasser. Vær tålmodige hvis der ikke kommer nogen de første par gange det tager lidt tid for nogle brugere at dukke op fra de opdager muligheden for at komme til de selv får mulighed for at være der. Opfordr brugerne til at lade ordet sive om jeres arbejde og at I er flinke mennesker. Det at være frivillig og lave frivilligt arbejde er ikke nødvendigvis noget brugerne kender på forhånd. Tal om hvad det indebærer at være frivillig, hvad I får ud af det, hvad I kan tilbyde dem, og at det er et gratis tilbud. Frivilligpleje Selvom det er brugerens behov der er i fokus, skal de frivillige også skal have noget ud af at hjælpe. Udover den umiddelbare glæde, der ligger i at gøre en forskel for andre, er det godt at huske at lave nogle arrangementer, hvor de frivillige kan udveksle erfaringer og gode idéer med hinanden. I nogle grupper er sprogtræningen og lektiehjælpen delt op i forskellige hold på forskellige dage, og de frivillige ser derfor ikke nødvendigvis de andre frivillige hver uge. Her er det vigtigt at huske at man som frivillig er en del af en frivilliggruppe, hvor man kan få støtte fra de andre frivillige og desuden at man er en del Dansk Flygtningehjælp, og også kan få støtte og vejledning fra sin regionale Frivilligkonsulent. 12

13 AKTIVITETER Der er et væld af aktiviteter I kan lave med brugerne i sprogtræningen eller som afveksling til lektiehjælpen. Det vigtigste at huske på, når I planlægger aktiviteter er at brugerne får mulighed for at øve sig i at tale og lytte til dansk, der tager udgangspunkt i virkelige situationer. Måder at sikre det på er ved at bruge realia, dvs. ting fra det virkelige liv, og at sørge for at lave aktiviteter, hvor alle har mulighed for at deltage i samtalen (hvis der er flere brugere ad gangen). Her følger et udpluk af mulige aktiviteter (tilpas selv niveauet til jeres brugere). Alt om Danmark, historie, geografi, samfund, politik, traditioner, familieliv, arbejdsliv m.m. sammenlign med brugernes lande. Gå på biblioteket og lån (lette) bøger om emnerne. Gør emnerne relevante ved at forholde dem til brugernes egne liv. Find bøger om brugernes hjemlande på dansk så er stoffet kendt på forhånd, hvilket gør det nemmere at forstå det danske. Hvor var vi da vi var ti år gamle? Fortællinger fra barndommen. Alle medbringer private fotoalbums og snakker om billederne. Lav en venindebog med relevante informationer om hinanden den kan også bruges til at være bedre til at huske hvilken baggrund man hver især har. Tag en bunke aviser med, og kig på overskrifter og billeder. Lad brugerne selv vælge nogle artikler ud som de er interesserede i. MetroExpress og Urban er gratis og har korte nyhedsartikler. Lav rollespil, hvor I skal ringe til lægen, lægge en besked på en telefonsvarer, besøge den nye nabo, til jobsamtale Planlæg en fest og en menu. Brugerne skal selv forhandle sig frem til, hvad der købes ind og selv stå for at lave maden. 13

14 MATERIALER Der findes rigtig mange materialesæt eller systemer til brug for undervisning i dansk som andetsprog, både mange gode og mindre gode af slagsen. De gode er de som tager udgangspunkt i kursisternes verden og lægger op til kommunikation om relevante emner. Der bliver ikke lavet meget af den slags, blandt andet fordi markedet for undervisningsmaterialer er relativt lille i Danmark. Hvis brugerne går på sprogskole og har brug for lektiehjælp er det selvfølgelig oplagt at anvende det samme materiale som de gør på sprogskolen. Find ud af, hvilke krav der stilles til brugerne fra sprogskolens side og træn dem derefter. På Integrationsministeriets hjemmeside kan du finde en vejledning til modultestene for underviserne på sprogskolerne (se dette hæftes afsnit om Danskuddannelsernes opbygning og formål for information om modultestene). Vejledningen kan give dig et overblik over, hvad der kræves af dine brugere, når de skal til modultest. Vejledningen ligger her: Se under Del II af rapporten. Selvom brugerne ikke går på sprogskole kan det være en god idé at anvende et materialesæt, dvs. tekstbog, øve/opgavebog og evt. lærervejledning. Det kan være en overskuelig måde at komme i gang med sprogtræningen på, især hvis brugerne er begyndere. Men det har også sine naturlige begrænsninger, idet du ikke kan tilpasse indholdet af sprogtræningen til lige netop dine brugeres behov og ønsker. En del materiale, især det lidt ældre af slagsen, tager udgangspunkt i grammatiske øvelser, snarere end samtaleøvelser og tegner som tidligere nævnt et billede af det danske samfund som værende ensidigt idyllisk. Så vælg de dele ud du kan bruge til noget konstruktivt, og spring resten over. Det giver også mulighed for at gøre sprogtræningen afvekslende, hvis du skifter mellem materialetyper og aktiviteter. Som beskrevet i afsnittet om aktiviteter kan det bedste materiale være realia, hvis man kan finde en god måde at anvende dem på. Her følger nogle eksempler på tekstbøger, materialesæt, aviser m.m. af den hensigtsmæssige slags: Sommer i byen, redigeret af Adil Erdem. En samling af 16 skønlitterære tekster skrevet af indvandrerlærere til deres elever. De beskriver indvandrer-relevante emner som kultursammenstød, sprogbarrierer og racisme, men også almenmenneskelige problemer som død, savn, nederlag og livsglæde. Kan bruges både som debatoplæg og som tekster i sig selv, der kan analyseres og perspektiveres. Mølleparken-serien. Med titlerne Møde i Mølleparken, Brand i Mølleparken, Fest i Mølleparken og Farvel til Mølleparken. Skrevet af Lisbeth Brønnum, lette at læse med kassettebånd til. Handler om livet i en beboelsesejendom, hvor der bor mange forskellige mennesker. På let dansk er en avis med aktuelt nyhedsstof på let dansk skrevet af journalister. Man kan tegne abonnement på avisen, og der hører opgavesæt for voksne med til hvert nummer. Se for nærmere information. Danmark på let dansk er en bog efter samme princip som ovennævnte avis. Danmark på let 14

15 dansk er skrevet til indvandrere og flygtninge, der er ved at lære dansk, og den er beregnet til brug på Danskuddannelsen. Bogens forfatter, Ulla Søgaard Thomsen, har fulgt en dansk families hverdag i nogle måneder. Gennem beskrivelsen af familiens liv får læseren en introduktion til dansk kultur og danske samfundsforhold. Bogen er udgivet af Kroghs Forlag Som støtte til sprogtræning kan følgende anbefales: Silkeborg Daghøjskole har i samarbejde med deres studerende lavet en sammenlignende grammatikoversigt over dansk og hhv. arabisk, somali, vietnamesisk, serbokroatisk, swahili, persisk, tyrkisk, spansk, fransk og engelsk. Bøgerne hedder Vores fællessprog dansk på arabisk mv. og de kan lånes på bibliotekerne. Som støtte til sprogtræning til somaliske brugere kan følgende anbefales: Christel Tarber: Introduktion til det somaliske sprog en lydlig og grammatisk sammenligning af dansk og somali. Amtscentret for Undervisning. Århus Amt. Vesterskovvej Skanderborg. Tlf Danmarks Pædagogiske Bibliotek i Emdrup har en stor samling af materialesæt. Se I nogle frivilliggrupper har de gode erfaringer med at bruge billedbøger til sprogtræningen til analfabeter eller begyndere. Hvis I har mange midler er det en god idé at anskaffe jer ordbøger på de relevante sprog, og også illustrationsordbøger, f.eks. Visuel ordbog fra Politikens Forlag. Som en støtte til de frivillige kan Basis grammatikken af Barbara Fischer-Hansen og Ann Kledal anbefales. 15

16 NÅR I ER I GANG GODE RÅD OM LIDT AF HVERT Vurder hvor meget og i hvilke tilfælde du skal rette. Aftal med brugeren hvornår. Ved samtale om et emne, følelser eller holdninger, så lad være med at afbryde for at rette, hvis du forstår hensigten. Fokuser evt. på bestemte områder af sprogbrugen, f.eks. verbernes bøjning i datid, og ikke på alting på en gang det kan virke demotiverende, hvis det hele er forkert. Gå efter at brugerne lærer at tale funktionelt og forståeligt dansk. Det perfekte skal ikke være målet. Find ud af hvordan brugernes modersmål fungerer grammatisk. Hvordan er ordstillingen i spørgende sætninger? Hvordan bøjer man navneordene i tal og køn? Hvad med verberne? Snak med brugerne om, hvordan dansk adskiller sig fra deres modersmål. Giv i fællesskab konkrete eksempler. Den metode sprogskolen underviser i, farver ofte brugernes syn på, hvordan man lærer dansk. Det kan godt skabe forvirring, hvis man tager udgangspunkt (måske uden at være bevidst om det) i nogle andre metoder, og derved går på tværs af sprogskolen. Få brugerne til at fortælle hvad de arbejder med i skolen pt. Humor kommer du langt med. Vær opmærksom på at I måske har forskellige forventninger til lektiehjælpen i forhold til hvor meget udenomssnak der skal være. Tal meget enkelt. Det hjælper ikke at tale langsomt, hvis du samtidig anvender lange, svære ord. Tal i korte sætninger. Fortæl om dig selv og få brugerne til at fortælle. Det giver både en større tryghed og en fornemmelse af, hvor de er i deres dansksproglige udvikling. Brug dit kropssprog med tegn og fagter hvis det er nødvendigt. Sæt dig selv i spil, spørg om deres liv og familie, også selvom du kun skal læse lektier med dem. Skab et tillidsforhold. Bl.a. ved at kunne udtale deres navn rigtigt. Vurder om det vil være frugtbart at stille krav til brugerne om deres læring. Vær opmærksom på at nogle ikke har tid til at lave lektier derhjemme. Ros brugerne, fordi det har de brug for. Der er altid noget at rose, og det giver selvtillid, hvilket giver større motivation og bedre læring. Brugerne kan ofte mere end de selv tror, og bliver meget glade, når det går op for dem. 16

17 SAMARBEJDE MED SPROGSKOLER Netværksgruppen i Gentofte har et samarbejde med den lokale sprogskole. Et par gange om året fortæller nogle ansatte om skolens arbejde og metoder, herunder om de forskellige modultests. En anden frivilliggruppe har aftalt med nogle af lærerne på en sprogskole at de frivillige kommer i frikvartererne og taler med kursisterne om forskellige aktuelle emner. Nogle sprogskoler har et studieværksted eller lignende. Her kan de frivillige spørge om de kan komme og øve dansk med kursisterne f.eks. en time ad gangen. På denne adresse kan du se en oversigt over sprogskoler i hele landet: Netværksgruppen for Flygtninge og Indvandrere på Frederiksberg har udarbejdet et idékatalog omkring samarbejde med sprogskolerne. Det kan rekvireres hos Frivilligkonsulenten i Region Storkøbenhavn. 17

18 FORSLAG TIL VIDERE LÆSNING Hvis du har fået blod på tanden, og gerne vil vide mere om området dansk som andetsprog og hvordan de professionelle underviser i det, kan du anskaffe dig en eller flere af følgende publikationer: Sprogforum tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik. Det udgives af INFODOK ved Danmarks Pædagogiske Bibliotek, og man kan tegne abonnement på det. De overskuelige praksis- og forskningsorienterede artikler skrives af undervisere ved sprogskoler, samt forskere i feltet omkring dansk som andetsprog. De fleste artikler kan hentes fra På sporet en antologi i dansk som andetsprog. En samling af artikler skrevet af fagpersoner om alle tænkelige emner indenfor dansk som andetsprog, f.eks. om samtale og udtale. Den kan hentes på under udgivelser, dernæst online publikationer og voksenuddannelse og folkeoplysning. Til denne udgivelse er der tilknyttet tre undervisningsvejledninger, et for hvert spor (som danskuddannelserne tidligere var opdelt i). De findes samme sted under overskriften Spor 1, Spor 2, Spor 3. Individuelle læringsplaner og kollektive læringsrum en vejledning. Denne udgivelse fra Integrationsministeriet (2003) bygger på den nyeste lov for danskuddannelserne. Den opsamler erfaringer fra forskellige forsøgsprojekter, bl.a. et arbejdsmarkedsrettet projekt, og der gives konkrete anvisninger på metoder til brug i undervisningen for de professionelle. Den kan hentes på publikationer/individuelle_laeringsplaner/index.htm Det flyvende tæppe. Et nyhedsbrev om undervisningen af tosprogede børn, unge og voksne. Nyhedsbrevet udkommer som e-post den første uge hver måned og man kan få det i sin indbakke ved at tilmelde sig på under integration, derefter danskundervisning, og klikke på Det flyvende tæppe i venstre side af skærmen. Studier i dansk som andetsprog. En god grundbog med længere forskningsbaserede artikler. Den er udgivet i 1999, og redigeret af Anne Holmen og Karen Lund. Kig også på som er hjemmesiden for Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet (UC2) og på som er hjemmesiden for den faglige organisation for undervisere for tosprogede elever. Her kan man finde mange relevante og aktuelle artikler, der retter sig mod professionelle undervisere i dansk som andetsprog. Hold i øvrigt øje med, hvornår der udbydes sprogtræningskurser for frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Se den aktuelle oversigt i kursuskataloget som kan rekvireres hos din regionale Frivilligkonsulent og meld dig til på 18

19 FRIVILLIGGRUPPER MED ERFARINGER PÅ OMRÅDET Disse grupper i København har erfaring med sprogtræning og lektiehjælp for voksne: Frivilliggruppen i Akacieparken, Valby Dansk for kvinder, Nørrebro Lyngby Netværksgruppe Netværksgruppen for Flygtninge og Indvandrere på Frederiksberg Netværksgruppen i Gentofte Netværksgruppen i København, Nørrebro Sprog & integration for kvinder, Nørrebro Se for en oversigt over frivilliggrupper i din region, der laver sprogtræning og lektiehjælp for voksne. 19

20 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP / FRIVILLIGE Region Storkøbenhavn Nørrebrogade 32, mezz København N Tlf DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID

LEKTIEHJÆLP OG SAMTALETRÆNING. til voksne udlændinge

LEKTIEHJÆLP OG SAMTALETRÆNING. til voksne udlændinge MEDLEMSMAGASIN INSPIRATIONSHÆFTE FOR FRIVILLIGE FRA DANSK I FLYGTNINGEHJÆLP DFH MARTS 08 LEKTIEHJÆLP OG SAMTALETRÆNING til voksne udlændinge Baggrund DET DANSKE SPROG ER EN UDFORDRING Mange af de flygtninge

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige forår 2012

Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kurserne i dette kursuskatalog er for frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Du kan tilmelde dig kurserne på www.frivillignet.dk Ud over kurserne i kataloget, findes

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Dette er en oversigt over hvilke kurser vi udbyder i foråret 2010 til frivillige tilknyttet Dansk Flygtningehjælp. Vi er grundet

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE D. 30.01.2014 Læs dansk på bibliotekerne. v/eva Mikkelsen emi@statsbiblioteket.dk PROJEKTETS FORMÅL Udvikling og etablering af online lektiehjælpsordning. Bidrage positivt

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

LEKTIEHJÆLP TIL BØRN HVORFOR OG HVORDAN?

LEKTIEHJÆLP TIL BØRN HVORFOR OG HVORDAN? ET HÆFTE OM LEKTIEHJÆLP FOR FRIVILLIGE I DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN HVORFOR OG HVORDAN? DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID LEKTIEHJÆLP TIL BØRN HVORFOR OG HVORDAN? Et hæfte

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Lærdansk. Velkommen til Lærdansk

Lærdansk. Velkommen til Lærdansk Lærdansk Velkommen til Lærdansk 2 Kære kursist Vi er glade for at byde dig velkommen hos Lærdansk, og vil gøre vores til, at du får et godt forløb hos os. Pjecen her indeholder en række informationer,

Læs mere

Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse 10. november 2005 Udkast til Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse I medfør af udlændingelovens 11, stk. 11, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, fastsættes: Kapitel

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

Lær at søge effektivt!

Lær at søge effektivt! Lær at søge effektivt! Her i folderen får du: Tips og tricks til, hvordan du bedst søger information. En præsentation af gode databaser til informationssøgning. Bliv oprettet som bruger på Aarhus Kommunes

Læs mere

Bliv god til dansk! Velkommen til Danskuddannelserne på VUF

Bliv god til dansk! Velkommen til Danskuddannelserne på VUF Bliv god til dansk! Velkommen til rne på VUF Falstersvej 3-5 / Lindevangs Allé 10-12 2000 Frederiksberg Velkommen til rne på VUF Vi tilbyder Gratis danskundervisning for udlændinge på alle niveauer Undervisning

Læs mere

Lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse af voksne udlændinge m.fl.

Lov nr. 375 af 28. maj 2003 om danskuddannelse af voksne udlændinge m.fl. Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Til udbydere af danskuddannelse, kommuner og driftsansvarlige kommuner Dato: 17. december 2003 Kontor: 1.i J. nr.: 2003/5123-8 Sagsbeh.: ml Fil-navn:

Læs mere

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE Boligsocial Årskonference 24.09.13 v/ Anne Vest Hansen projektleder & Anders Taylor Hansen projektmedarbejder AGENDA Oplæg om Lektier Online Workshop 1: Prøv Lektier-Online.dk

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg?

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg? Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11 - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? V. Tina Nickelsen læsevejleder Søndervangskolen, Viby J Hvem er

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER Holstebro-Lemvig-Struer KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER VALDEMAR POULSENS VEJ 8 7500 HOLSTEBRO T 96 27 58 00 VUC@HOLSTEBRO-VUC.DK WWW.HOLSTEBRO-VUC.DK VUC HOLSTEBRO-LEMVIG STRUER HVAD ER VUC?

Læs mere

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne Stine Ravn Harlou Vejle Bibliotekerne 22-02-2013 De IT-svage ældre har de senere år vagt stor opmærksomhed, men hvad med de IT-svage unge? Især på produktionsskolerne findes der en stor gruppe unge mennesker

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Subjektivitet og flersprogethed

Subjektivitet og flersprogethed tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 57. oktober 2013 Subjektivitet og flersprogethed»lad være med at undervise i noget som du ikke føler stærkt for om du nu elsker eller hader det. Alt for ofte

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Denne temaaften bruger vil til at sætte fokus på, hvordan forskellige verdensanskuelser påvirker vores hverdag og den måde, vi møder hinanden på.

Denne temaaften bruger vil til at sætte fokus på, hvordan forskellige verdensanskuelser påvirker vores hverdag og den måde, vi møder hinanden på. Interkulturel forståelse Har du lyst til at blive klogere på, hvad din og andres forforståelser betyder for den gensidige respekt for andre mennesker? Og hvilken rolle kultur og religion spiller i den

Læs mere

Projekterfaringer. Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst.

Projekterfaringer. Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst. Projekterfaringer Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst. Udarbejdet af: Projektleder Liv Brandstrup, Diabetesforeningen Konsulent Anne Lee, Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Indholdsfortegnelse: Tabel vedr. modersmålsundervisning i Silkeborg Kommune i årene 1999 2002... side 2 Tabel vedr. tosprogede elever fordelt på de største sproggrupper

Læs mere

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Lærdansk Erhverv God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Danskundervisning, modtageprogrammer, undervisning i dansk kultur og samfundsforståelse 2 Gode tilbud til erhvervslivet Har jeres

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden Hvordan når vi ind til kernen af, hvad det er, virksomhederne mener, når de taler om mere dansk eller dansk nok?

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Sundhedshuset Vest. v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk

Sundhedshuset Vest. v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk Sundhedshuset Vest v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk Etablering af Sundhedshuset Vest Etableret 2001 Permanent siden 2005 Beliggende i

Læs mere

BYDELSMOR DEL. Materialeliste DEL DEL DEL. Grunduddannelse. Plan for. Aktiviteter til grunduddannelsen. Intro til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. Materialeliste DEL DEL DEL. Grunduddannelse. Plan for. Aktiviteter til grunduddannelsen. Intro til grunduddannelsen BYDELSMOR Grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL Plan for grunduddannelsen liste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen MATERIALELISTE Et af vores principper for grunduddannelsen er,

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Center for Undervisningsmidler

Center for Undervisningsmidler Til dig, der er lærerstuderende Kender du Center for Undervisningsmidler - for dig og din undervisning Kære lærerstuderende ved VIA Læreruddannelsen i Nr. Nissum, Silkeborg, Skive og Århus Kender du VIA

Læs mere

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen,

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Spørgeguide I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Forudsætninger Fortæl kort om, hvad du har lavet før du startede her - fritidsaktiviteter, job, højskoleophold - opgaver

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

Lov om indfødsretsprøve

Lov om indfødsretsprøve Høringsudkast af 09. marts 2006. Fremsat den af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om indfødsretsprøve 1. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bemyndiges til at etablere

Læs mere

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Den 17. september 2009 Inge Wittrup, Center for Aarhus Universitet Dagens overskrifter: Præsentation

Læs mere

INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN DU KAN GØRE EN FORSKEL

INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN DU KAN GØRE EN FORSKEL INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN DU KAN GØRE EN FORSKEL DU KAN GØRE EN FORSKEL Som frivillig lektiehjælper i Dansk Flygtningehjælps Frivillignet kan du være med til at gøre

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

mhtconsult mangfoldighed og medborgerskab

mhtconsult mangfoldighed og medborgerskab mhtconsult mangfoldighed og medborgerskab UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsskolen Valgfri specialefag Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Kompendium 3 7. juni 2011 Kursusledere: Sofie Valbjørn

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. ITinddragelse. Evaluering. 9/10 klasse.

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. ITinddragelse. Evaluering. 9/10 klasse. Hold:27 Tysk Lærer:Jonas Callesen Undervisningsmål Læringsmål 9/10 klasse Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering Uge 31-36 -At blive bevidste om ligheder mellem tysk og andre

Læs mere

Sådan kan du. hjælpe dit barn med lektierne!

Sådan kan du. hjælpe dit barn med lektierne! Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Gode råd når du vil hjælpe dit barn med lektierne Lav en daglig rutine omkring lektielæsningen: det kan være et bestemt tidspunkt på dagen, hvor du sætter dig

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen På Dyssegårdsskolen er lektier en integreret del af undervisningen og bidrager til den samlede læring. Den enkelte lærer vurderer, hvilke lektier og hvilken mængde af

Læs mere