SPROGTRÆNING OG LEKTIEHJÆLP TIL VOKSNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPROGTRÆNING OG LEKTIEHJÆLP TIL VOKSNE"

Transkript

1 INSPIRATIONSHÆFTE TIL FRIVILLIGE I DANSK FLYGTNINGEHJÆLP SPROGTRÆNING OG LEKTIEHJÆLP TIL VOKSNE DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID

2 SPROGTRÆNING OG LEKTIEHJÆLP TIL VOKSNE Inspirationshæfte til frivillige i Dansk Flygtningehjælp Udgivet af Dansk Flygtningehjælp 2006 Dansk Flygtningehjælp / Frivillige Region Storkøbenhavn Nørrebrogade 32, mezz København N Tlf Tekst: Sara Mølbak Hansen Foto: Joachim Ladefoged Grafisk design: Steven Leweson Tryk: Special-Trykkeriet Byens Tryk A/S Oplag: eksemplarer

3 INDHOLD FORORD 4 MODERSMÅL, ANDETSPROG, FREMMEDSPROG HVAD ER HVAD? 6 LIDT OM SPROG OG KULTUR 8 DANSKUDDANNELSERNE OPBYGNING OG FORMÅL 9 INDEN I GÅR I GANG DET ORGANISATORISKE 10 REKRUTTERING AF BRUGERE 12 AKTIVITETER 13 MATERIALER 14 NÅR I ER I GANG GODE RÅD OM LIDT AF HVERT 16 SAMARBEJDE MED SPROGSKOLER 17 FORSLAG TIL VIDERE LÆSNING 18 FRIVILLIGGRUPPER MED ERFARINGER PÅ OMRÅDET 19

4 FORORD KÆRE FRIVILLIGE Dette sprogtræningshæfte henvender sig til jer, der vil vide mere om, hvordan I kan give sprogtræning og lektiehjælp til voksne brugere. Sprogtræning og lektiehjælp er aktiviteter, der direkte og indirekte gavner brugernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Men det er meget mere end det. Det er også aktiviteter, der knytter bånd mellem mennesker med forskellige sproglige og kulturelle baggrunde, skaber de rette betingelser for en positiv integration, og giver brugerne en større selvtillid i forhold til deres sproglige formåen på dansk og dermed også i forhold til deres formåen generelt set. Det sociale aspekt af aktiviteterne er også vigtigt. I nogle tilfælde er de frivillige, der giver sprogtræning og lektiehjælp de eneste etniske danskere, brugerne tilbringer tid og taler sammen med. Vi vil gerne støtte jer i det vigtige arbejde I udfører for at give indvandrere og flygtninge en fremtid, og derfor har vi udarbejdet dette hæfte. Hæftet er et supplement til de sprogtrænings- og lektiehjælpskurser Dansk Flygtningehjælp udbyder til de frivillige. Med den viden I får gennem kurserne og nærværende hæfte vil I være rustet jer til at give den bedst mulige sprogtræning og lektiehjælp for voksne. Hæftet er udarbejdet på baggrund af interview med frivillige fra de fleste af de grupper i Region Storkøbenhavn, der allerede giver sprogtræning og lektiehjælp til voksne. Grupperne er meget forskellige i forhold til antallet af frivillige og brugere, hvordan de organiserer deres arbejde og hvad de lægger vægt på i deres aktiviteter. Hæftet her er således at betragte som et sammenkog af alle de forskellige erfaringer, der er i frivilliggrupperne i Region Storkøbenhavn mildt krydret med forfatterens teoretiske og metodiske forhåndsviden om området dansk som andetsprog. Forfatteren er selv frivillig i Dansk Flygtningehjælp og er desuden cand.mag. i Dansk som andetsprog og Kultur- og sprogmødestudier. Hæftet bygger på erfaringer fra frivilliggrupper i Hovedstadsområdet, og tager derfor ikke højde for de lokale forhold, der kan gøre sig gældende i resten af landets frivilliggrupper. Trods dette er det hensigten at hæftet kan bruges over hele landet. Hæftet er delt op i fire overordnede temaer: Første del giver jer en baggrundsviden om de forhold, der gør sig gældende for de voksne brugere I vil møde. Her kan I finde en kortere gennemgang af, hvad det vil sige at have dansk som andetsprog, og hvordan man som voksen bedst lærer det nye sprog. I kan også få indblik i, hvordan Danskuddannelsen er opbygget, og hvilke krav, der stilles til de kursister, der skal til eksamen på uddannelsen. Disse emner berører vi kun overfladisk. Jer der gerne vil vide mere kan finde henvisninger til litteratur på området bagerst i hæftet. I anden del får I tips til, hvad der er værd at overveje inden I går i gang med at give sprogtræning eller lektiehjælp til voksne. Det kan f.eks. dreje sig om, hvorvidt I har mulighed for at huse brugernes børn under sprogtræningen. Der er også et afsnit om, hvordan I får fat i jeres brugere. Tredje del handler om, hvilke aktiviteter I med fordel kan lave, og hvilke materialer der vil være 4

5 gode at bruge i sprogtræningen. Her beskrives også, hvordan I kan samarbejde med en sprogskole. I fjerde og sidste del finder I henvisninger til mere information. Inden vi går i gang er det på sin plads med en forklaring på, hvad vi mener, når vi siger hhv. lektiehjælp og sprogtræning. Kort sagt retter lektiehjælp sig mod brugere, der går på sprogskole eller er under anden uddannelse, og derfor har lektier for, mens sprogtræning retter sig mod brugere, der ikke er under uddannelse og derfor ikke har lektier for. Dette skel er dog lidt kunstigt, fordi man selvfølgelig kan godt give sprogtræning til brugere, der er under uddannelse og fordi alle de aktiviteter I laver med brugerne reelt set kan defineres som sprogtræning, så længe I taler sammen. I dette hæfte siger vi sprogtræning, når vi taler om aktiviteter, der ikke har med brugernes lektier at gøre. Det vil sige sprogrettede aktiviteter som I frivillige selv skal planlægge og udføre, idet brugerne ikke kommer med nogen på forhånd givet opgave. I kan hente yderligere inspiration til jeres frivillige aktiviteter i følgende inspirationsmaterialer, som også er udarbejdet af Dansk Flygtningehjælp: Lektiehjælp til børn hvorfor og hvordan? En lektiehjælpsmappe for frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Dansk Flygtningehjælp / Frivillige, Region Storkøbenhavn, juni En hjælp til mange ting. Frivilligt integrationsarbejde i udsatte boligområder. Dansk Flygtningehjælp / Frivillige, 2006 Noget vi bare gør. Frivillige hjælper etniske minoriteter med uddannelse og job. Dansk Flygtningehjælp / Frivillige,

6 MODERSMÅL, ANDETSPROG, FREMMEDSPROG Man taler overordnet set om tre forskellige begreber, når man taler om sprog og sproglæring: Modersmålet er det første sprog man lærer. Det er det sprog, der tales i det hjem, man vokser op i. Det kaldes også førstesproget. Man kan godt have to modersmål, hvis man f.eks. er barn af forældre, der har hver sit modersmål, og man vokser op med begge sprog i hjemmet. Så har man to sprog som førstesprog. Andetsproget er det sprog, man lærer uden for hjemmet, hvor flertallets sprog er forskelligt fra ens modersmål. Det vil sige at indvandrere og flygtninge og deres børn har dansk som andetsprog, når de bor i Danmark. Selvom et barn af indvandrere eller flygtninge er født i Danmark er dansk stadig andetsproget. Det er fordi, det er hjemmets sprog, der er afgørende. Når der tales om at være tosproget er det en betegnelse for at man skal kunne fungere på to sprog, både sit modersmål og et andetsprog. Fremmedsprog er de sprog, der læres uden for hjemmet, hvor det ikke er flertallets sprog. I Danmark er engelsk, tysk og fransk de største fremmedsprog, der læres i skolen. Betegnelsen andetsprog siger ingenting om graden af beherskelse af sproget. På nogle områder kan andetsproget med tiden blive stærkere end modersmålet, men det betyder ikke, at det forvandler sig til et modersmål. Det kan f.eks. være hvis et menneske med dansk som andetsprog læser til sygeplejerske, og derigennem lærer en fagterminologi, han eller hun ikke kender på sit modersmål. Forskning på området fortæller os dog, at hvis man er blevet teenager, når man kommer til et nyt land, vil man højst sandsynligt ikke kunne lære at anvende andetsproget flydende. Der vil i de langt de fleste tilfælde være en antydning af en accent, nogle afvigende sætningskonstruktioner eller bøjninger eller andet, der fortæller at vedkommende ikke har det pågældende sprog som modersmål. De voksne indvandrere og flygtninge de frivillige møder i sprogtræningen eller lektiehjælpen (hvis det drejer sig om sprogskolelektier) har dog ofte andet og mere end en svag accent at arbejde med. Hvad kan du gøre for at støtte? Først og fremmest skal du være opmærksom på, at du hverken kan eller skal undervise som de professionelle gør. Selvom dit modersmål er dansk, betyder det ikke at du har de rette forudsætninger for at undervise i dansk som andetsprog. Det, du kan gøre, er at støtte brugerne i deres dansklæring ved enten at hjælpe dem til selv at løse deres opgaver, hvis de har lektier for, eller ved at tale med dem om snart sagt hvad som helst bare det giver mening for jer begge. Sprog læres nemlig bedst i sociale sammenhænge, hvor der er mulighed for at høre og bruge sproget i situationer, der er autentiske. Det vil sige at sprog læres gennem meningsfuld kommunikation, der er relevant og vedkommende for den enkelte. Den, der lærer et sprog skal kunne relatere til det der snakkes om, og skal kunne forholde sig til det aktivt. Derfor anbefales det at tage udgangspunkt i den enkeltes virkelighed, når man skal finde noget at tale om. Det er ligegyldigt, hvilket niveau brugeren befinder sig på, når det kommer til dette det er gennem kommunikation og behovet for at kunne kommunikere, at sprog læres bedst. 6

7 En frivillig fra Lyngby Netværksgruppe har hjulpet en kvinde med at tage Socialog sundhedsuddannelsen. Kvinden gik på forskole til uddannelsen, men skolens ledelse mente ikke hendes danskkundskaber var tilstrækkelige til at gennemføre den egentlige uddannelse. Ved hjælp af en god portion stædighed fra kvindens side, fik hun dog lov til at blive optaget på prøve. Den frivillige hjalp kvinden med at forstå indholdet i lærebøgerne, og ved at tale om alle de emner der blev taget op i undervisningen. Kvinden opdagede lige pludselig at hun turde sige noget i timerne og i gruppearbejdet, og det endte med at hun bestod uddannelsen med flotte resultater, et bedre dansk og en større selvtillid. Kvinden arbejder nu som social- og sundhedshjælper, og de frivillige fortæller at hun er så dygtig til sit arbejde, at de gerne vil plejes af hende, når den tid kommer. HVAD ER HVAD? Der skelnes i fagkredse mellem sprogets anvendelsesrum og læringsrum. Anvendelsesrummet er der, hvor man skal kommunikere med mennesker, der har dansk som modersmål udenfor klasseværelset og om virkelige emner. F.eks. til forældremøder eller på skattekontoret, hvor ens beherskelse af sproget har betydning for ens liv. Læringsrummet derimod er sprogskolens undervisning. Her kan man øve sig i at kommunikere som det gøres i anvendelsesrummet, men i mere trygge rammer og med mulighed for reflektere over sproget og dets anvendelse. Som frivillig har du den fordel at du befinder dig med et ben i hvert rum. Du er både repræsentant for verden udenfor klasseværelset, og du kan i sprogtræningen stoppe op og forklare et ords betydning eller lignende. Brugeren får derfor i dig de gode elementer fra begge rum mulighed for at tale sproget og mulighed for at tale om sproget. 7

8 En frivillig sidder sammen med en kvinde, der går på sprogskole. De læser en tekst, som kvinden har svært ved at forstå. Hun kender godt de fleste ord hver for sig, men meningen i sammenhængen er uklar. Hvad betyder f.eks. far til fire-idyl? Her er det den kulturelle kontekst kvinden ikke kender, idet hun ikke ved at Far til fire er en række gamle danske film, som portrætterer en enlig far med fire børn på en overdreven idyllisk måde. Selvom en bruger er god til dansk, kan han eller hun altså godt mangle noget viden, for at kunne forstå hensigten. I dette tilfælde var det nogle kulturelle huller, der skulle dækkes. LIDT OM SPROG OG KULTUR Sprog Modersmålet spiller en stor rolle i alle menneskers liv. Det er det sprog, man bedst kan udtrykke sine følelser og holdninger på og derfor det sprog, hvor man føler sig mest kompetent. Modersmålet er en vigtig del af et menneskes identitet, fordi det er gennem sproget, at man viser, hvem man er. Når man ikke kan anvende sit modersmål i kommunikation med andre mennesker, kan man nemt komme til at føle sig dum, netop fordi man ikke kan udtrykke sig så præcist og nuanceret som man kan på modersmålet. Du kan som frivillig afhjælpe denne følelse hos brugerne ved at anerkende deres modersmål. Det kan gøres bl.a. ved ikke at forbyde eller se skævt til at der tales andre sprog end dansk under sprogtræningen. At kunne anvende sit modersmål har flere formål: det er en støtte til at lære dansk og det er en støtte til at føle sig som et helt og anerkendt menneske. Hvis du giver sprogtræning eller lektiehjælp til flere brugere ad gangen og de har samme modersmål eller et fælles fremmedsprog kan det lette brugernes forståelse af det danske stof, hvis de vender det sammen på det respektive sprog. I stedet for at du skal bruge tid og energi på at omskrive og lave tegnsprog for at forklare et ords betydning, kan brugerne ved hjælp af en oversættelse til modersmålet hurtigt forstå betydningen af ordet. Dette gælder også hvis I diskuterer et emne og øvelsen går ud på at forhandle jer frem til en fælles holdning. Modersmålet er altså en ressource, ikke en hindring, for dansklæringen. En anden måde at anerkende modersmålet på, er at spørge til det. F.eks. kan du spørge, hvordan brugeren ville udtrykke noget på sit modersmål, eller hvad dette og hint hedder. For at vende situationen lidt på hovedet, kan du selv forsøge at udtale nogle ord på brugerens førstesprog. Det er en sikker vinder, hvis stemningen trænger til et løft. På den måde er det pludselig dig, der har svært ved sproget. Spørg i øvrigt også til, hvilke sprog brugerne kan udover dansk og deres modersmål. I nogle lande er det almindeligt at kunne op til flere sprog, som vel og mærke ofte tales af flere hundrede millioner mennesker. Det kan være godt at få sat perspektiv på det danske sprogs betydning internationalt set. Kultur Når du giver sprogtræning og lektiehjælp er du også kulturformidler. Fortæl om dine erfaringer med børnefødselsdage, forældremøder, bryllupper, begravelser, eller hvad du synes er relevant. Det er også en god idé at tage udgangspunkt i noget undervisningsmateriale, der er udarbejdet specifikt til dansk som andetsprogsundervisning. Her kan det dog være godt at være opmærksom på at en del materiale, især det af ældre dato, beskriver Danmark og dansk kultur fra en noget ensidig og det man i fagkredse kalder nationalromantisk - vinkel. Eksempler på dette er materiale, der tager udgangspunkt i at Danmark er et homogent og idyllisk samfund, hvor alle er enige og det altid er sommer. Set fra et læringsmæssigt perspektiv er sådan en fremstilling af Danmark ikke optimal, idet der ikke gives plads til nuancer og diskussioner af dansk kultur og hvad det indebærer. Inddrag og anerkend også brugernes kulturelle baggrunde og erfaringer fra hjemlandene. Det har samme effekt som beskrevet ovenfor i forbindelse med inddragelsen af modersmålene. 8

9 DANSKUDDANNELSERNE OPBYGNING OG FORMÅL Danskuddannelserne er delt op i tre niveauer det, der under den gamle lov blev kaldt Spor 1, Spor 2 og Spor 3. Under den nyeste lov på området (af 1. januar 2004) hedder det Danskuddannelse 1, 2 og 3. Danskuddannelse 1 bliver man visiteret til, hvis man er analfabet på sit modersmål. Det er folk med ingen eller få års skolegang der starter på denne uddannelse. Folk, der er fuldt ud alfabetiserede på deres modersmål starter også her, hvis de ikke kender det latinske alfabet, men de bliver for det meste flyttet til Danskuddannelse 2 efter noget tid. Danskuddannelse 2 bliver man visiteret til, hvis man har hvad der svarer til folkeskolen fra hjemlandet, og ikke skønnes at ville kunne gennemføre en videregående uddannelse i Danmark. Danskuddannelse 3 bliver man visiteret til, hvis man har mere end hvad der svarer til folkeskolen fra hjemlandet, og evt. også en kort eller lang videregående uddannelse. Det er denne Danskuddannelse man skal bestå, hvis man vil læse videre i Danmark. Hver uddannelse består af 6 moduler, og efter hvert modul er der en modultest. Når man har bestået alle modulerne kan man gå til Prøve i Dansk 1, 2 eller 3 alt efter hvilken uddannelse man har gået på. Som noget særligt ved Danskuddannelse 3 tager man allerede efter modul 5 Prøve i Dansk 3. Hvis man består den med et højt gennemsnit, kan man gå videre på modul 6, og derefter tage Studieprøven, som giver adgang til universiteter og andre højere læreanstalter. Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 er adgangsgivende til kortere uddannelser. Man skal på nuværende tidspunkt minimum bestå Prøve i Dansk 2 for at kunne få dansk statsborgerskab (der er dog i skrivende stund et forslag oppe for at ændre dette til et krav om en bestået Prøve i Dansk 3). Hvis man består Prøve i Dansk 1, kan man ikke få statsborgerskab, og har dermed ikke stemmeret til folketingsvalg og alle de andre rettigheder, der følger med et statsborgerskab. Man kan godt efter Prøve i Dansk 1 gå videre til Danskuddannelse 2, men man skal selv betale for det. Det hænger sammen med at der i den nye lov er afsat 3 år til et samlet integrationsprogram, hvor Danskuddannelsen er en del af dette og tager en stor del af tiden. Ganske kort fortalt er formålet med Danskuddannelserne at kursisterne opnår en almen dansksproglig kvalificering og introduceres til kultur- og samfundsforhold i Danmark med henblik på at kunne varetage erhvervsarbejde og kunne fungere aktivt som samfundsborger. (Kilde: Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Den kan findes i sin helhed på Integrationsministeriets hjemmeside, hvor der også ligger meget andet brugbart informationsmateriale). 9

10 Som udgangspunkt er Dansk Flygtningehjælps idé med lektiehjælpen at det ikke kræver nogen særlige forudsætninger at være lektiehjælper. Mange frivillige har dog svært ved at give kvalificeret lektiehjælp i de naturvidenskabelige fag, som matematik, kemi og fysik, eller sprogfagene på de højere niveauer. I nogle frivilliggrupper har man derfor valgt at sige, at man ikke giver lektiehjælp i matematik på over 7. klasses niveau, mens andre frivillige er gået mere drastisk til værks og har valgt at efteruddanne sig på VUC! I Region Storkøbenhavn har der været efterspørgsel på et lektiehjælpskursus i matematik, som frivilligkonsulenten så har tilrettelagt. INDEN I GÅR I GANG DET ORGANISATORISKE Der er mange forskellige måder at give sprogtræning og lektiehjælp på. Hvordan I i jeres frivilliggruppe vælger at organisere det, er afhængig af flere forskellige faktorer: Hvor mange frivillige er i? Hvor mange brugere? Hvilke aktiviteter vil I gerne lave? Hvor stort er lokalet? Er der plads til børn? Hvad tid på dagen skal det være? Hvor mange gange om ugen skal I mødes? Der er også forskel på, hvad I skal tænke over på forhånd, alt efter om I vil tilbyde lektiehjælp eller sprogtræning. Hvis det er lektiehjælp I vil lave, skal I finde ud af, hvem af de frivillige, der har særlige kompetencer inden for de nødvendige fag. Hvis brugerne går på en uddannelse efter sprogskolen, er det ikke altid lige til at hjælpe med de specifikke fag. Hvis I er en større gruppe frivillige kræver det at I ved, hvem der hver især kan hjælpe med hvad, så I kan koble brugeren sammen med den rette frivillige. Hvis jeres brugere kommer over en længere periode, kan det være frugtbart at lave et decideret forløb, hvor en eller to frivillige følger brugerens udvikling. Hvis det er sprogtræning I har lyst til, og behovet er der i brugergruppen, er det en god idé at forberede jer fra gang til gang. I dette hæfte kan I finde eksempler på aktiviteter I kan lave, og materialer, som vil være gode at anvende. Sprogtræning kan organiseres på rigtig mange måder alt efter de frivilliges og brugernes lyst og behov. Det er en god idé uanset, hvordan I vælger at organisere jeres aktiviteter at definere, hvad I kan tilbyde og at tale med brugerne om, hvad de har brug for. Hvad vil I nå, og hvordan vil I nå det? I kan nemlig ikke nå det hele, og må derfor fokusere på nogle få aspekter af sproget, og dets funktioner. Hvad der skal fokuseres på afhænger af, hvilket niveau brugerne er på, og hvilke situationer og funktioner, de gerne vil blive bedre til at klare på dansk. Det kan godt være svært at skabe en fast gruppe af frivillige og brugere, der mødes 1-2 gange om ugen, selvom det nok er den mest optimale måde at organisere sprogtræning på. Et vist kendskab til brugerne og en form for kontinuitet er at foretrække, hvis sprogtræningen virkelig skal rykke noget. Ofte kommer brugerne når de har mest brug for det, det vil sige op til prøver eller eksaminer, eller hvis der er et presserende behov, som f.eks. at forstå et vigtigt brev fra kommunen. Erfaringerne siger at det er godt med en ramme om aktiviteterne, men hvor indholdet kan variere. F.eks. kan der stå DANSK på skemaet, og så kan man vælge at gå en tur i lokalområdet, og tale om det man ser, læse en tekst, tale om et emne (lægen, fagforeningen) eller tage på museum. Dermed skabes der kontinuitet i forløbene, men samtidig gives der plads til spontanitet. Se under Aktiviteter i dette hæfte for flere forslag. Der er fra et læringsmæssigt perspektiv ingen grund til at hive en masse bøger og andet materiale frem. Sprogtræning kan sagtens gennemføres bare ved at en frivillig og en eller flere brugere taler med hinanden f.eks. om deres egne familieforhold: hvor mange søskende har du, er du den ældste eller yngste, er der flere kvinder end mænd i din familie osv. Hvis I kan finde noget I har til fæl- 10

11 Frivilliggruppen Sprog & integration for kvinder, der laver sprogtræning i Mjølnerparken, har haft gode erfaringer med at planlægge deres aktiviteter 3-4 måneder ad gangen. Efter hver gang har de frivillige sat en halv time af til forberedelse af et lille oplæg til næste gang. De har været på biblioteket og lånt letlæselige bøger om emner som vikingerne og kriminalitet og har fortalt kvinderne om lidt af Danmarks historie. Det har været en stor succes, og de frivillige har oplevet at både brugernes såvel som deres eget engagement er steget efter semesterplanen er taget i brug. les, og tale om det, er det et rigtigt godt udgangspunkt for at bygge en god relation op og derigennem få talt og hørt en masse dansk. Faste aftaler? Find ud af hvordan I forholder jer til mødepligt og overholdelse af aftaler i forhold til brugerne. I nogle grupper er det normen at udelukke brugerne eller afskedige dem, hvis de gentagne gange kommer for sent, eller på anden vis ikke overholder de aftaler de frivillige har lavet med dem. Der er selvfølgelig forskel på, om man har en aftale en-til-en eller om I er en større gruppe der mødes hver tirsdag fra kl I kan altså vælge den hårde linie og udelukke dem, der kommer for sent, men vær samtidig bevidst om, at det måske betyder at I mister jeres brugergrundlag. I kan også vælge den bløde linie og synes det er i orden med noget fleksibilitet, men det betyder så til gengæld, at det er svært at planlægge et forløb med kontinuitet. Dette er selvfølgelig afhængigt af, hvad jeres aktiviteter går ud på: hvis I tilbyder lektiehjælp, er der ikke behov for et kontinuerligt forløb som sådan, mens at hvis I tilbyder sprogtræning, og har planlagt på forhånd, hvad der skal foregå, vil det være frugtbart med faste mødetider. Vær dog bevidst om at tilbuddet jo både er frivilligt for jer og for brugerne. Og at ustabiliteten sagtens kan gå begge veje: de frivillige kan jo godt finde på at rejse væk en uges tid, og man kender måske godt fra sig selv, at det kan være svært at komme af sted til yoga eller fransk på aftenskolen hver eneste onsdag aften. Flere (mindre) frivilliggrupper har udvekslet telefonnumre med brugerne og ringer til brugerne inden de skal mødes, for at høre om de kommer. Det skaber glæde og tillid, samtidig med at de frivillige ved, om der overhovedet kommer nogen. Mange grupper har erfaret, at det er svært at starte igen efter en længere pause efter ferier. I den forbindelse har nogle frivillige skrevet postkort til brugerne for at gøre opmærksom på, hvornår de startede. Det kan også inddrages i sprogtræningen at skulle melde telefonisk afbud til de frivillige, hvis man ikke kan komme. Hvad siger man egentlig, når man ringer til nogen med et afbud? Og hvad hvis nu det er den frivilliges ægtefælle, barn eller sambo, der tager telefonen? Det kan være en god øvelse med fokus på den til situationen passende kommunikation. 11

12 REKRUTTERING AF BRUGERE En af betingelserne for det frivillige arbejde er, at der kan forekomme overraskelser. Kommer der for få eller for mange brugere? Har de deres børn med? Er vi nok frivillige? Man kan ofte ikke forberede sig ud af den type overraskelser, og det kan godt opleves som en hårfin balance om antallet af frivillige passer til antallet af brugere. Hvis der ikke kommer nogle eller nok brugere kan I overveje om det skyldes at de ikke kan få deres børn passet, mens de er hos jer. Det kan også skyldes at de er kommet i kommunal aktivering, eller at de er usikre på, hvad det er I tilbyder og hvem I er. Eller måske at de har andre pligter eller ikke kender til jeres tilbud. Her følger nogle idéer til, hvordan I kan skaffe flere brugere: Hvis I laver aktiviteter for kvinder er det en god idé at have plads og frivillige til at brugernes børn også kan være der. Gå gerne rundt og stem dørklokker i lokalområdet mund-til-mund-metoden virker bedre end en folder. Hav øje for hvordan I formidler jeres budskab, gør det enkelt, med så få informationer som muligt, især hvis det er skriftligt. Hvis I er i et boligområde så hæng opslag op i vaskekælderen, og læg nogle foldere hos beboerrådgiveren, så han eller hun kan give dem videre. Husk at skrive hvor I holder til, og regn ikke med at I bliver kontaktet per telefon, og slet ikke per mail. Sæt gerne billeder af de frivillige ind i folderne det giver en større tryghed i forhold til hvem I er. Hvis man befinder sig i et boligområde, og der er infotv er det en god idé at reklamere for aktiviteterne der husk at tilpasse sproget til målgruppen og overvej om det er hensigtsmæssigt at kalde jeres aktiviteter for f.eks. integrationsfremmende. Lad målgruppen og lix-tallet stemme overens. Rekrutter brugere via sprogskolerne få en lærer til at sige god for jer, og mød op og præsenter jer selv i de forskellige klasser. Vær tålmodige hvis der ikke kommer nogen de første par gange det tager lidt tid for nogle brugere at dukke op fra de opdager muligheden for at komme til de selv får mulighed for at være der. Opfordr brugerne til at lade ordet sive om jeres arbejde og at I er flinke mennesker. Det at være frivillig og lave frivilligt arbejde er ikke nødvendigvis noget brugerne kender på forhånd. Tal om hvad det indebærer at være frivillig, hvad I får ud af det, hvad I kan tilbyde dem, og at det er et gratis tilbud. Frivilligpleje Selvom det er brugerens behov der er i fokus, skal de frivillige også skal have noget ud af at hjælpe. Udover den umiddelbare glæde, der ligger i at gøre en forskel for andre, er det godt at huske at lave nogle arrangementer, hvor de frivillige kan udveksle erfaringer og gode idéer med hinanden. I nogle grupper er sprogtræningen og lektiehjælpen delt op i forskellige hold på forskellige dage, og de frivillige ser derfor ikke nødvendigvis de andre frivillige hver uge. Her er det vigtigt at huske at man som frivillig er en del af en frivilliggruppe, hvor man kan få støtte fra de andre frivillige og desuden at man er en del Dansk Flygtningehjælp, og også kan få støtte og vejledning fra sin regionale Frivilligkonsulent. 12

13 AKTIVITETER Der er et væld af aktiviteter I kan lave med brugerne i sprogtræningen eller som afveksling til lektiehjælpen. Det vigtigste at huske på, når I planlægger aktiviteter er at brugerne får mulighed for at øve sig i at tale og lytte til dansk, der tager udgangspunkt i virkelige situationer. Måder at sikre det på er ved at bruge realia, dvs. ting fra det virkelige liv, og at sørge for at lave aktiviteter, hvor alle har mulighed for at deltage i samtalen (hvis der er flere brugere ad gangen). Her følger et udpluk af mulige aktiviteter (tilpas selv niveauet til jeres brugere). Alt om Danmark, historie, geografi, samfund, politik, traditioner, familieliv, arbejdsliv m.m. sammenlign med brugernes lande. Gå på biblioteket og lån (lette) bøger om emnerne. Gør emnerne relevante ved at forholde dem til brugernes egne liv. Find bøger om brugernes hjemlande på dansk så er stoffet kendt på forhånd, hvilket gør det nemmere at forstå det danske. Hvor var vi da vi var ti år gamle? Fortællinger fra barndommen. Alle medbringer private fotoalbums og snakker om billederne. Lav en venindebog med relevante informationer om hinanden den kan også bruges til at være bedre til at huske hvilken baggrund man hver især har. Tag en bunke aviser med, og kig på overskrifter og billeder. Lad brugerne selv vælge nogle artikler ud som de er interesserede i. MetroExpress og Urban er gratis og har korte nyhedsartikler. Lav rollespil, hvor I skal ringe til lægen, lægge en besked på en telefonsvarer, besøge den nye nabo, til jobsamtale Planlæg en fest og en menu. Brugerne skal selv forhandle sig frem til, hvad der købes ind og selv stå for at lave maden. 13

14 MATERIALER Der findes rigtig mange materialesæt eller systemer til brug for undervisning i dansk som andetsprog, både mange gode og mindre gode af slagsen. De gode er de som tager udgangspunkt i kursisternes verden og lægger op til kommunikation om relevante emner. Der bliver ikke lavet meget af den slags, blandt andet fordi markedet for undervisningsmaterialer er relativt lille i Danmark. Hvis brugerne går på sprogskole og har brug for lektiehjælp er det selvfølgelig oplagt at anvende det samme materiale som de gør på sprogskolen. Find ud af, hvilke krav der stilles til brugerne fra sprogskolens side og træn dem derefter. På Integrationsministeriets hjemmeside kan du finde en vejledning til modultestene for underviserne på sprogskolerne (se dette hæftes afsnit om Danskuddannelsernes opbygning og formål for information om modultestene). Vejledningen kan give dig et overblik over, hvad der kræves af dine brugere, når de skal til modultest. Vejledningen ligger her: Se under Del II af rapporten. Selvom brugerne ikke går på sprogskole kan det være en god idé at anvende et materialesæt, dvs. tekstbog, øve/opgavebog og evt. lærervejledning. Det kan være en overskuelig måde at komme i gang med sprogtræningen på, især hvis brugerne er begyndere. Men det har også sine naturlige begrænsninger, idet du ikke kan tilpasse indholdet af sprogtræningen til lige netop dine brugeres behov og ønsker. En del materiale, især det lidt ældre af slagsen, tager udgangspunkt i grammatiske øvelser, snarere end samtaleøvelser og tegner som tidligere nævnt et billede af det danske samfund som værende ensidigt idyllisk. Så vælg de dele ud du kan bruge til noget konstruktivt, og spring resten over. Det giver også mulighed for at gøre sprogtræningen afvekslende, hvis du skifter mellem materialetyper og aktiviteter. Som beskrevet i afsnittet om aktiviteter kan det bedste materiale være realia, hvis man kan finde en god måde at anvende dem på. Her følger nogle eksempler på tekstbøger, materialesæt, aviser m.m. af den hensigtsmæssige slags: Sommer i byen, redigeret af Adil Erdem. En samling af 16 skønlitterære tekster skrevet af indvandrerlærere til deres elever. De beskriver indvandrer-relevante emner som kultursammenstød, sprogbarrierer og racisme, men også almenmenneskelige problemer som død, savn, nederlag og livsglæde. Kan bruges både som debatoplæg og som tekster i sig selv, der kan analyseres og perspektiveres. Mølleparken-serien. Med titlerne Møde i Mølleparken, Brand i Mølleparken, Fest i Mølleparken og Farvel til Mølleparken. Skrevet af Lisbeth Brønnum, lette at læse med kassettebånd til. Handler om livet i en beboelsesejendom, hvor der bor mange forskellige mennesker. På let dansk er en avis med aktuelt nyhedsstof på let dansk skrevet af journalister. Man kan tegne abonnement på avisen, og der hører opgavesæt for voksne med til hvert nummer. Se for nærmere information. Danmark på let dansk er en bog efter samme princip som ovennævnte avis. Danmark på let 14

15 dansk er skrevet til indvandrere og flygtninge, der er ved at lære dansk, og den er beregnet til brug på Danskuddannelsen. Bogens forfatter, Ulla Søgaard Thomsen, har fulgt en dansk families hverdag i nogle måneder. Gennem beskrivelsen af familiens liv får læseren en introduktion til dansk kultur og danske samfundsforhold. Bogen er udgivet af Kroghs Forlag Som støtte til sprogtræning kan følgende anbefales: Silkeborg Daghøjskole har i samarbejde med deres studerende lavet en sammenlignende grammatikoversigt over dansk og hhv. arabisk, somali, vietnamesisk, serbokroatisk, swahili, persisk, tyrkisk, spansk, fransk og engelsk. Bøgerne hedder Vores fællessprog dansk på arabisk mv. og de kan lånes på bibliotekerne. Som støtte til sprogtræning til somaliske brugere kan følgende anbefales: Christel Tarber: Introduktion til det somaliske sprog en lydlig og grammatisk sammenligning af dansk og somali. Amtscentret for Undervisning. Århus Amt. Vesterskovvej Skanderborg. Tlf Danmarks Pædagogiske Bibliotek i Emdrup har en stor samling af materialesæt. Se I nogle frivilliggrupper har de gode erfaringer med at bruge billedbøger til sprogtræningen til analfabeter eller begyndere. Hvis I har mange midler er det en god idé at anskaffe jer ordbøger på de relevante sprog, og også illustrationsordbøger, f.eks. Visuel ordbog fra Politikens Forlag. Som en støtte til de frivillige kan Basis grammatikken af Barbara Fischer-Hansen og Ann Kledal anbefales. 15

16 NÅR I ER I GANG GODE RÅD OM LIDT AF HVERT Vurder hvor meget og i hvilke tilfælde du skal rette. Aftal med brugeren hvornår. Ved samtale om et emne, følelser eller holdninger, så lad være med at afbryde for at rette, hvis du forstår hensigten. Fokuser evt. på bestemte områder af sprogbrugen, f.eks. verbernes bøjning i datid, og ikke på alting på en gang det kan virke demotiverende, hvis det hele er forkert. Gå efter at brugerne lærer at tale funktionelt og forståeligt dansk. Det perfekte skal ikke være målet. Find ud af hvordan brugernes modersmål fungerer grammatisk. Hvordan er ordstillingen i spørgende sætninger? Hvordan bøjer man navneordene i tal og køn? Hvad med verberne? Snak med brugerne om, hvordan dansk adskiller sig fra deres modersmål. Giv i fællesskab konkrete eksempler. Den metode sprogskolen underviser i, farver ofte brugernes syn på, hvordan man lærer dansk. Det kan godt skabe forvirring, hvis man tager udgangspunkt (måske uden at være bevidst om det) i nogle andre metoder, og derved går på tværs af sprogskolen. Få brugerne til at fortælle hvad de arbejder med i skolen pt. Humor kommer du langt med. Vær opmærksom på at I måske har forskellige forventninger til lektiehjælpen i forhold til hvor meget udenomssnak der skal være. Tal meget enkelt. Det hjælper ikke at tale langsomt, hvis du samtidig anvender lange, svære ord. Tal i korte sætninger. Fortæl om dig selv og få brugerne til at fortælle. Det giver både en større tryghed og en fornemmelse af, hvor de er i deres dansksproglige udvikling. Brug dit kropssprog med tegn og fagter hvis det er nødvendigt. Sæt dig selv i spil, spørg om deres liv og familie, også selvom du kun skal læse lektier med dem. Skab et tillidsforhold. Bl.a. ved at kunne udtale deres navn rigtigt. Vurder om det vil være frugtbart at stille krav til brugerne om deres læring. Vær opmærksom på at nogle ikke har tid til at lave lektier derhjemme. Ros brugerne, fordi det har de brug for. Der er altid noget at rose, og det giver selvtillid, hvilket giver større motivation og bedre læring. Brugerne kan ofte mere end de selv tror, og bliver meget glade, når det går op for dem. 16

17 SAMARBEJDE MED SPROGSKOLER Netværksgruppen i Gentofte har et samarbejde med den lokale sprogskole. Et par gange om året fortæller nogle ansatte om skolens arbejde og metoder, herunder om de forskellige modultests. En anden frivilliggruppe har aftalt med nogle af lærerne på en sprogskole at de frivillige kommer i frikvartererne og taler med kursisterne om forskellige aktuelle emner. Nogle sprogskoler har et studieværksted eller lignende. Her kan de frivillige spørge om de kan komme og øve dansk med kursisterne f.eks. en time ad gangen. På denne adresse kan du se en oversigt over sprogskoler i hele landet: Netværksgruppen for Flygtninge og Indvandrere på Frederiksberg har udarbejdet et idékatalog omkring samarbejde med sprogskolerne. Det kan rekvireres hos Frivilligkonsulenten i Region Storkøbenhavn. 17

18 FORSLAG TIL VIDERE LÆSNING Hvis du har fået blod på tanden, og gerne vil vide mere om området dansk som andetsprog og hvordan de professionelle underviser i det, kan du anskaffe dig en eller flere af følgende publikationer: Sprogforum tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik. Det udgives af INFODOK ved Danmarks Pædagogiske Bibliotek, og man kan tegne abonnement på det. De overskuelige praksis- og forskningsorienterede artikler skrives af undervisere ved sprogskoler, samt forskere i feltet omkring dansk som andetsprog. De fleste artikler kan hentes fra På sporet en antologi i dansk som andetsprog. En samling af artikler skrevet af fagpersoner om alle tænkelige emner indenfor dansk som andetsprog, f.eks. om samtale og udtale. Den kan hentes på under udgivelser, dernæst online publikationer og voksenuddannelse og folkeoplysning. Til denne udgivelse er der tilknyttet tre undervisningsvejledninger, et for hvert spor (som danskuddannelserne tidligere var opdelt i). De findes samme sted under overskriften Spor 1, Spor 2, Spor 3. Individuelle læringsplaner og kollektive læringsrum en vejledning. Denne udgivelse fra Integrationsministeriet (2003) bygger på den nyeste lov for danskuddannelserne. Den opsamler erfaringer fra forskellige forsøgsprojekter, bl.a. et arbejdsmarkedsrettet projekt, og der gives konkrete anvisninger på metoder til brug i undervisningen for de professionelle. Den kan hentes på publikationer/individuelle_laeringsplaner/index.htm Det flyvende tæppe. Et nyhedsbrev om undervisningen af tosprogede børn, unge og voksne. Nyhedsbrevet udkommer som e-post den første uge hver måned og man kan få det i sin indbakke ved at tilmelde sig på under integration, derefter danskundervisning, og klikke på Det flyvende tæppe i venstre side af skærmen. Studier i dansk som andetsprog. En god grundbog med længere forskningsbaserede artikler. Den er udgivet i 1999, og redigeret af Anne Holmen og Karen Lund. Kig også på som er hjemmesiden for Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet (UC2) og på som er hjemmesiden for den faglige organisation for undervisere for tosprogede elever. Her kan man finde mange relevante og aktuelle artikler, der retter sig mod professionelle undervisere i dansk som andetsprog. Hold i øvrigt øje med, hvornår der udbydes sprogtræningskurser for frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Se den aktuelle oversigt i kursuskataloget som kan rekvireres hos din regionale Frivilligkonsulent og meld dig til på 18

19 FRIVILLIGGRUPPER MED ERFARINGER PÅ OMRÅDET Disse grupper i København har erfaring med sprogtræning og lektiehjælp for voksne: Frivilliggruppen i Akacieparken, Valby Dansk for kvinder, Nørrebro Lyngby Netværksgruppe Netværksgruppen for Flygtninge og Indvandrere på Frederiksberg Netværksgruppen i Gentofte Netværksgruppen i København, Nørrebro Sprog & integration for kvinder, Nørrebro Se for en oversigt over frivilliggrupper i din region, der laver sprogtræning og lektiehjælp for voksne. 19

20 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP / FRIVILLIGE Region Storkøbenhavn Nørrebrogade 32, mezz København N Tlf DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

LEKTIEHJÆLP OG SAMTALETRÆNING. til voksne udlændinge

LEKTIEHJÆLP OG SAMTALETRÆNING. til voksne udlændinge MEDLEMSMAGASIN INSPIRATIONSHÆFTE FOR FRIVILLIGE FRA DANSK I FLYGTNINGEHJÆLP DFH MARTS 08 LEKTIEHJÆLP OG SAMTALETRÆNING til voksne udlændinge Baggrund DET DANSKE SPROG ER EN UDFORDRING Mange af de flygtninge

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Foto: Museum Vestsjælland

Foto: Museum Vestsjælland Målgruppe: Modtagelsesklasser (mellemtrinnet) Din historie - min historie - vores historie Fagområder: Dansk som andet sprog, historie Kort beskrivelse: Din historie - min historie - vores historie er

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige forår 2012

Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kurserne i dette kursuskatalog er for frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Du kan tilmelde dig kurserne på www.frivillignet.dk Ud over kurserne i kataloget, findes

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne. Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen

Læs dansk på bibliotekerne. Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen Til sprogskolen Læs dansk på biblioteket. Intro De 4 besøg på biblioteket Ideer til dialog træning Modultest

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE D. 30.01.2014 Læs dansk på bibliotekerne. v/eva Mikkelsen emi@statsbiblioteket.dk PROJEKTETS FORMÅL Udvikling og etablering af online lektiehjælpsordning. Bidrage positivt

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Vores projekt/vores undervisningsmateriale

Vores projekt/vores undervisningsmateriale Vores projekt/vores undervisningsmateriale Dansk udtale og grammatik nu med musik - for alle med dansk som andetsprog - Det er titlen på vores CD med tilhørende skriftligt materiale i e-form. Der er 25

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015 Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland FVU som andetsprog Hvad FVU-læsning er Hvorfor FVU-læsning er et godt tilbud Hvordan FVU-læsning

Læs mere

Årsplan 7.x. dansk TG

Årsplan 7.x. dansk TG Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 34 Vi bruger timerne på at lære hinanden bedre at kende og på at planlægge hytteturen. 35 Hyttetur (Bethesda) 36-37 Artikler Medierne er en stor del af vores

Læs mere

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Dette er en oversigt over hvilke kurser vi udbyder i foråret 2010 til frivillige tilknyttet Dansk Flygtningehjælp. Vi er grundet

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Bliv god til dansk! Velkommen til Danskuddannelserne på VUF. Falstersvej 3-5 / Lindevangs Allé Frederiksberg

Bliv god til dansk! Velkommen til Danskuddannelserne på VUF. Falstersvej 3-5 / Lindevangs Allé Frederiksberg Bliv god til dansk! Velkommen til Danskuddannelserne på VUF Falstersvej 3-5 / Lindevangs Allé 8-12 2000 Frederiksberg Tilmelding: Send en e-mail til du-vejledning@vuf.nu med navn og telefonnummer Andre

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 NOTAT Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 Formiddags workshop Sophie Bruun bød velkommen til den første af dagens workshops, som primært fokuserede på årsager til,

Læs mere

En god start i Danmark med en frivillig ven

En god start i Danmark med en frivillig ven En god start i Danmark med en frivillig ven rødekors.dk/ vennerviservej Udgivet af: Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø www.rodekors.dk Forsidefoto: Johnny Wichmann Layout: Rumfang a part of IDna

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning NOTAT Dato: 2008-10-31 Kontor: Integration J.nr.: 2007/5147-35 Sagsbeh.: PVV Fil-navn: projektbeskrivelse Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Branchepakker: Social- og Sundhedsområdet

Branchepakker: Social- og Sundhedsområdet Branchepakker: Social- og Sundhedsområdet gruppe Bliv klar til en dansk sundhedsuddannelse SOSU forløb for to-kulturelle Kurset henvender sig til personer med anden kulturel baggrund end dansk, der på

Læs mere

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Spørgeguide I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Forudsætninger Fortæl kort om, hvad du har lavet før du startede her - fritidsaktiviteter, job, højskoleophold - opgaver

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse

Årsplan for dansk i 2. klasse Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen Sagsnr.: 312434 Dokumentnr.: 1947874 Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen RESUMÉ Indberetninger om sprogligt standpunkt ved start

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

MindSpring for og med flygtninge

MindSpring for og med flygtninge MindSpring for og med flygtninge Krig, flugt og migration påvirker enhver. I Danmark har vi i de senere år kvalificeret vores integrationsarbejde med stort fokus på danskundervisning og beskæftigelsestilbud.

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Lærdansk. Velkommen til Lærdansk

Lærdansk. Velkommen til Lærdansk Lærdansk Velkommen til Lærdansk 2 Kære kursist Vi er glade for at byde dig velkommen hos Lærdansk, og vil gøre vores til, at du får et godt forløb hos os. Pjecen her indeholder en række informationer,

Læs mere

Sikker Start i Dagtilbud

Sikker Start i Dagtilbud Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES

Læs mere

Ta en 2-årig HF og kom videre

Ta en 2-årig HF og kom videre 2-årig HF Ta en 2-årig HF og kom videre Med en HF-eksamen kan du få adgang til din drømmeuddannelse Du kan få adgang til: Kortere videregående uddannelser som f.eks. laborant, farmakonom, logistikøkonom

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23 Indhold Forord...7 Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9 Af Marianne Thrane og Anette Nymann Dansk som andetsprogsvejlederens funktion i skolen... 10 Vejledningsbegrebet... 11 Kontekst,

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

SOS mod Racisme - Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination VerdensKulturCentret, Nørre Alle 7, 2200 KøbenhavnN

SOS mod Racisme - Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination VerdensKulturCentret, Nørre Alle 7, 2200 KøbenhavnN SOS mod Racisme - Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination VerdensKulturCentret, Nørre Alle 7, 2200 KøbenhavnN Til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet I denne folder kan du læse om, hvad det vil sige at være mentor i Lær for Livet. Vi håber, at folderen besvarer dine spørgsmål, og at den giver dig lyst til at melde dig

Læs mere

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Mit barn og skolen Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Dette materiale er udarbejdet af Lene Mose Nielsen SprogcenterSyd, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern i forbindelse med projektet:

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Bliv god til dansk! Velkommen til Danskuddannelserne på VUF

Bliv god til dansk! Velkommen til Danskuddannelserne på VUF Bliv god til dansk! Velkommen til rne på VUF Falstersvej 3-5 / Lindevangs Allé 10-12 2000 Frederiksberg Velkommen til rne på VUF Vi tilbyder Gratis danskundervisning for udlændinge på alle niveauer Undervisning

Læs mere

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Venner Viser Vej. et frivilligtilbud til nyankomne flygtninge. rødekors.dk/vennerviservej

Venner Viser Vej. et frivilligtilbud til nyankomne flygtninge. rødekors.dk/vennerviservej Venner Viser Vej et frivilligtilbud til nyankomne flygtninge rødekors.dk/vennerviservej RAMMERNE FOR NETVÆRKSAKTIVITETEN Venner Viser Vej et frivilligtilbud til nyankomne flygtninge Det personlige møde

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg?

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg? Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11 - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? V. Tina Nickelsen læsevejleder Søndervangskolen, Viby J Hvem er

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

FOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag

FOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag FOF-Gentofte FOF Gentoftes Kompetencemodel FOF Gentofte har udarbejdet en model for afklaring og dokumentation af kompetencer i et tværfagligt samarbejde med de frivillige organisationer og oplysningsforbund

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

IKV som afsæt til at kvalificere undervisningen af tosprogede på et AMU-forløb for F/I

IKV som afsæt til at kvalificere undervisningen af tosprogede på et AMU-forløb for F/I IKV som afsæt til at kvalificere undervisningen af tosprogede på et AMU-forløb for F/I Formål med IKV Den enkelte kursists sproglige og faglige færdigheder og kvalifikationer er afdækket og kendt forud

Læs mere

AVU FVU OBU. Almen voksenuddannelse. voksenundervisning

AVU FVU OBU. Almen voksenuddannelse. voksenundervisning AVU FVU OBU Almen voksenuddannelse Forberedende Ordblindeundervisning voksenundervisning I dette program kan du læse om: AVU - Almen Voksenuddannelse Svarer i niveau til 9. og 10. klasse Læs mere på side

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere