Vurdering af anlægsbehov på Børne- og Skoleudvalgets område

Transkript

1 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Ib Holst-Langberg Direkte: Mobil: Sagsnr Ø Dato: Vurdering af anlægsbehov på Børne- og Skoleudvalgets område Vurdering af anlægsbehov for Børne- og Skoleudvalgets området tager afsæt i følgende 3 overordnede hensyn: 1. Kapacitet Med afsæt i den forventede børne- og elevtalsudvikling og den eksisterende viden om kapacitet i de enkelte dagtilbud og folkeskoler foretages en vurdering af behovet for kapacitetsudvidelse. 2. Pædagogik Ny lovgivning, nye læringsmål eller ændret pædagogisk praksis og metoder kan stille krav om ændrede fysiske rammer. Det nye fag "Håndværk og design" og den nye fælles afgangsprøve i de naturvidenskabelige fag åbner sammen med STEAM-strategi behov for en anderledes indretning af faglokaler. 3. Indeklima og arbejdsmiljø Problemer med Indeklima og fysisk arbejdsmiljø hænger ofte sammen med behov for renovering af klimaskærm (tag, facade og vinduer) og tekniske installationer (varme og ventilation). Alle 3 hensyn indgår i en samlet prioritering af anlægsmidlerne, dog således at i den konkrete udmøntning af anlægsrammen vil indsatser for at imødekomme påbud i forhold til arbejdsmiljø blive prioriteret først. I de kommende år vil der være stort behov for at prioritere kapacitetsudbygning på både dagtilbuds- og skoleområdet som følge af den betydelige befolkningstilvækst. Investeringsoversigt I nedenstående tabel 1 er vist den aktuelle investeringsoversigt for Børne- og Skoleudvalget tilpasset de beslutninger, der er truffet ind til medio maj

2 Tabel 1; Investeringsoversigt for Børne- og Skoleudvalget, kr Total Daginstitutioner Midlertidige pladser i Hatting Torsted Nye vuggestuepladser, Fussingsvej Forprojektering, Dusines Hus Folkeskoler Udbygning til 3 spor på Byskolen, afd. Fussingsvej Hovedgård Skole, Renovering Østbirk Skole, renovering Stensballeskolen, renovering Østerhåbskolen, afd. Torsted, renovering Tværgående Affaldsordninger Bevilgede projekter i alt Ikke udmøntet anlægsramme BS anlægsramme i alt Daginstitutioner Kapacitet Behovet for pladser i de kommunale daginstitutioner er afhængig af udviklingen i antal 1-5 årige børn i kommunen. Som udgangspunkt har forholdsvis få børn under 1 år brug for et pasningstilbud. Pladsbehovet afhænger i særlig grad af følgende forhold: Pasningstype: Dagpleje eller vuggestue Kommunal eller privat institution/pasningstilbud Horsens Kommune har gennem de senere år oplevet en stigende tendens til, at nye forældre foretrækker kommunal vuggestue frem for dagpleje. Det har betydet, at antallet af kommunale vuggestuepladser er steget med mere end 250 pladser fra 637 i 2014 til 893 i april 2017, svarende til en stigning på 40 %. Antallet af dagplejepladser er samtidig reduceret med 368 pladser svarende til et fald på 32 %. I 2017 går i gennemsnit 46 % af de 1-2 årige i kommunal vuggestue. 40 % går i kommunal dagtilbud og 14 % er i et privat pasningstilbud. Udviklingen i antal børn i de forskellige pasningsordninger fra 2014 til 2017 er vist i nedenstående tabel 2. 2

3 Tabel 2: Antal børn i dagtilbud fordelt på pasningstyper Kommunal dagpleje Kommunal vuggestue Kommunal børnehave Private vuggestue Private børnehave Privatepassere I alt Andel kommunal 90% 89% 88% 88% Andel privat 10% 11% 12% 12% I budgetaftalen for 2017 har forligspartierne aftalt, at det er: ambitionen, at der i Horsens Kommune skal være både vuggestue- og dagplejepladsgaranti, og at man frit skal kunne vælge den pasningsform, man ønsker. Forligspartierne er derfor enige om, at kapaciteten fra 2017 og frem skal udvides med 100 nye vuggestuepladser. Udviklingen i antal 1-5 årige i Horsens Kommune er vist i nedenstående figur 1. Figuren viser hvor meget børnetallet i de enkelte områder vil ændre sig fra 2017 til I grafen bliver Bankager, Dagnæs og Højvang samlet set regnet under området Sydbyen. Tilsvarende er Hatting og Torsted regnet under ét. Figur 1: Ændring i antal 1-5 årige frem til

4 Antallet af 1-5 årige i Horsens Kommune forventes samlet set at stige med 425 børn fra i januar 2017 til i Som figur 1 viser, er udviklingen uens i de forskellige områder og bysamfund i kommunen. Den største stigning forventes i Sydbyen, Lund, Langmark Midtby, Vestby og Søndermark. I Brædstrup, Gedved, Nim og Hatting-Torsted forventes svagt faldende børnetal i forhold til i dag. Vedrørende Hatting og Torsted skal det bemærkes, at der i efteråret 2016 er etableret midlertidig kapacitet for at imødekomme et øget pasningsbehov, som vil være gældende for den kommende årrække. I etableringen af den varige kapacitet i området skal der tages højde for muligheden for lidt faldende børnetal på sigt i forhold til det nuværende meget høje børnetalsniveau. Med henblik på at vurdere behovet for kapacitetsudvidelse i de kommunale daginstitutioner, er udarbejdet en række områdeanalyser for de områder, hvor der forventes pres på kapaciteten. I områdeanalyserne er nuværende fordeling mellem vuggestue, dagpleje og private ordninger afsæt for en beregning af pladsbehovet baseret på befolkningsprognosen og en glidende udvikling hen imod en situation, hvor 80 % foretrækker kommunal vuggestue til de 1-2 årige. Baseret på den aktuelle venteliste forudsættes i enkelte områder, at 90 % foretrækker kommunal vuggestue og 99 % foretrækker kommunal børnehave. I områdeanalyserne sættes den forventede udvikling i pladsbehovet i relation til den aktuelle daginstitutionskapacitet. Vuggestue og børnehavepladser gøres sammenlignelige ved en beregningsfaktor, hvor 15 vuggestuepladser svarer til 20 børnehavepladser, og hvor tilsvarende 15 vuggestuebørn kræver en kapacitet på 20 børnehavepladser. I beregningerne af kapacitetsbehov opgøres pladstallet således i børnehavepladser, som efterfølgende konkret kan udmøntes i et lavere antal vuggestuepladser. Ved nybyggeri bliver daginstitutioner indrettet fleksibelt, så grupperummene efter behov kan ændres fra vuggestue til børnehave eller omvendt. Der er ikke på nuværende tidspunkt udarbejdet en områdeanalyse for Horsens midtby (Midtby, Vestby, Søndermark og Langmark). Der er truffet beslutning om, at ombygge Dusines Hus på Robert Holms Vej til daginstitution, og desuden forventes opført en ny daginstitution i tilknytning Campus-projektet. Disse to institutioner vil udvide kapaciteten i midtbyen og samtidig skabe mulighed for udfasning af utidssvarende bygninger i første omgang daginstitutionerne beliggende på Emil Møllers Gade. Det skal med i vurderingen af kapacitetsbehovet i midtbyen, at den private Hulvej Skole har planer om at etablere en privat daginstitution. Det er endnu for tidligt at vurdere, hvilken effekt det vil have på de kommunale daginstitutioner. I nedenstående tabel 3 er vist resultatet af områdeanalyserne. I udgiftsskønnene er ikke taget højde for eventuelle udgifter til grundkøb. Der er regnet med et gennemsnitligt areal på 7,5 m2 pr. plads á kr. pr. m2 plus kr. pr. plads til inventar og 1,0 mio. kr. til udearealer og legepladser pr. institution. Samlet set svarer det til en gennemsnitsinvestering på kr. pr. plads. 4

5 Tabel 3: Behov for kapacitetsudvidelse i daginstitutioner, Kapacitetsbehov Kapacitetsbehov Samlet kapacitetsbehov Område Pladser Anlægsudgift, mio. kr Pladser Anlægsudgift, mio. kr Pladser Anlægsudgift, mio. kr Hatting-Torsted , , ,2 Lund 73 10,2 45 6, ,5 Sydbyen 61 8, , ,7 Stensballe 7 1, , ,1 Egebjerg 0 0,0 58 8,2 58 8,2 I alt , , ,7 Udover ovenstående skal disponeres ca. 25 mio. kr. til daginstitution i tilknytning til Campus og ca. 10 mio. kr. til ombygningen af Dusines Hus, da begge disse institutioner er forudsætninger for, at den samlede kapacitet bliver tilstrækkelig. Hatting-Torsted Selvom befolkningsprognosen viser faldende børnetal i Hatting-Torsted, vil der være behov for kapacitetsudbygning. Dels fordi der aktuelt er en betydelig kapacitetsmangel som i 2016 blev løst med opstilling af midlertidige pavilloner i Hatting og Torsted, dels fordi andelen af børn i dagpleje er forholdsvis høj i området og det forventes at nye forældre fremover primært vil foretrække vuggestuepladser. Udbygning af kapaciteten med 120 pladser i Hatting-Torsted inden 2020 kan afløse de midlertidige pavillonløsninger, som blev etableret i efteråret Lund I Lund er der mulighed for på kort sigt at etablere pladser ved at genindrette den tidligere børnehave på Silkeborgvej 177 til daginstitution. Det skal vurderes nærmere, om den løsning vil være hensigtsmæssig på længere sigt. I givet fald kan investeringsbehovet i Lund på kort sigt blive lavere end den skønnede udgift på 10,2 mio. kr. frem til Sydbyen Kapaciteten på vuggestueområdet i Sydbyen er på nuværende tidspunkt (maj 2017) fuldt udnyttet og under pres på grund af stigning i børnetallet. Der behov for allerede i 2017 at etablere flere vuggestuepladser. På grund af nærheden til Boller Skov/Klokkedal kan det overvejes, at kapacitetsudbygningen i Sydbyen kan etableres som skov-/naturinstitution. I forhold til den langsigtede kapacitetsudbygning i Sydbyen skal tages højde for, at der eventuelt åbner en privat institution i den tidligere Dagnæs Børnehave. Stensballe Behovet for kapacitetsudbygning i Stensballe har primært baggrund i det forhold, at antallet af vuggestuepladser i Stensballe er meget lavt i forhold til børnetallet. De 1-2 årige børn fra Stensballe går i stort omfang i vuggestue i Langmark og Midtby eller i private pasningsordninger. 5

6 Befolkningsprognosen viser et stigende børnetal i Langmark og Midtby. En udbygning af vuggestuekapaciteten i Stensballe kan bidrage til at løse kommende kapacitetsudfordringer i de to områder. Egebjerg Ved vurdering af udbygningsbehovet i Egebjerg er set bort fra befolkningsudviklingen i Mosevangen. Mosevangen hører til Egebjerg skoledistrikt og daginstitutionsdistrikt, men ligger fysisk som en enklave i Vestbyen og Horsens Byskoles distrikt. En betydelig del af børnene i Mosevangen går i daginstitution og skole i Vestbyen henholdsvis Byskolens afdeling Fussingsvej. Øvrige områder Alle daginstitutionsområder er vurderet i forhold til udvikling og pladsbehov. Det er ikke på nuværende tidspunkt forventningen, at der opstår kapacitetsmæssige udfordringer ud over de, der er nævnt i tabel 3. Pædagogik, indeklima og arbejdsmiljø Den pædagogiske vinkel på bygningerne handler eksempelvis om størrelsen på grupperum, akustik og lys, plads i garderober til læringsrum, indretning og antal af toiletrum m.v. Indeklima og arbejdsmiljø handler blandt andet om træk-gener, elevator i bygninger i flere etager, akustik og lignende. En betydelig del af daginstitutionskapaciteten i Horsens Midtby og Vestby har til huse i ældre og nedslidte bygninger, som på grund af alder og oprindelig indretning vanskeligt kan tilgodese nutidige pædagogiske behov. Det drejer sig især om Børneasylet på Allegade, Vuggestuen Skolestien, Miniflint på Østergade og til vi vis grad børneinstitutionen på Østre Allé. De to institutioner på Emil Møllers Gade er på vej til at blive udfaset i forbindelse med udbygning af vuggestuekapaciteten på Fussingsvej og indretning af daginstitution i den tidligere regionale døgninstitution Dusines Hus på Robert Holms Vej. Et par af de ældre bygninger er samtidig i flere etager og uden elevator, hvilket kan give udfordring i forhold til at tilgodese de arbejdsmiljømæssige krav og undgå tunge løft. De nævnte bygningers alder og stand indebærer, at der inden for en kortere årrække skal foretages betydelige investeringer i renovering af klimaskærm og tekniske installationer for at undgå problemer med indeklima og arbejdsmiljø. Alternativ kan investeres i nybyggeri og udfasning af bygninger. Ejendomscentret vurderer, at renovering og pædagogisk opgradering af de nævnte bygninger vil kræve en investering i omegnen af 35 mio. kr. inden for de kommende 4-5 år. Beslutning om renovering eller udfasning af daginstitutioner i Horsens midtby skal vurderes i sammenhæng med nybygning af daginstitution i tilknytning til Campus-projektet og i forhold til Hulvej Skoles planer om etablering af privat daginstitution. Folkeskoler Kapacitet Skolernes kapacitetsbehov er bestemt af antallet af klasser og dermed af elevtallet på de enkelte årgange. 6

7 Udviklingen i skolernes forventede elevtal er vist i nedenstående figur 2. Elevtalsforventningen er baseret på befolkningsprognosen og viden om de foregående 3 års søgemønstre til andre skoler end distriktsskolen, privatskoler og efterskoler. I befolkningsprognosen indgår forventningerne til byudvikling, til- og fraflytning m.v. Figur 2: Forventet udvikling i elevtal fra 2017/18 til 2023/24 Det samlede elevtal ved Horsens Kommunes skoler forventes af stige med ca. 100 elever fra skoleåret 2017/18 til skoleåret 2023/24. Figur 2 viser, hvor meget elevtallet forventes at være steget eller faldet på den enkelte skole i skoleåret 2023/24 set i forhold til elevtallet i skoleåret 2017/18. På baggrund af den forventede udvikling i klassetal og skolernes lokalekapacitet vil Lundskolen, Dagnæsskolen, Østerhåbskolens afdeling Torsted og Egebjergskolen få lokalemæssige udfordringer. Lundskolen Klassetallet ved Lundskolen forventes at stige fra 20 klasser i 2017/18 til 27 klasser i skoleåret 2023/24 og til 29 klasser i skoleåret 2026/27. Lundskolen råder over 20 klasselokaler og vil dermed mangle 7 klasselokaler i skoleåret 2023/24. Allerede fra skoleåret 2018/19 forventes at skolen mangler 1-2 klasselokaler. Desuden vil i gennemsnit 2-4 årgange hvert år være meget tæt på yderligere klassedeling, så der kun skal meget få ekstra elever til før skolen allerede i 2023/24 runder 30 klasser. 7

8 Den langsigtede befolkningsprognose tyder på, at Lund Skolen vil udvikle sig fra en 2-sporet til en fuldt tresporet skole om år. En del af Lundskolens bygninger er nedslidte og uhensigtsmæssigt indrettet. Dele af indskolingen har eksempelvis til huse i den tidligere inspektørbolig. Det er skønsmæssigt vurderet, at det vil koste mio. kr. at gennemføre en udvidelse af Lundskolens kapacitet til en 3 sporet skole med 30 klasselokaler, grupperum, faglokaler og personalefaciliteter og samtidig sikre en bygningsmæssig modernisering og opgradering. Dagnæsskolen Den forventede stigning i elevtallet ved Dagnæsskolen vil resultere i en stigning i klassetallet fra 23 i skoleåret 2017/18 til 29 i skoleåret 2023/24. Skolen råder over 23 klasselokaler og vil således mangle 6 klasselokaler i 2023/24. Skønsmæssigt vil en tilbygning af 6 klasselokaler uden ekstra faglokaler og personalefaciliteter m.v. kræve en anlægsinvestering på 10 mio. kr. Der er taget udgangspunkt i, at der til ét klasserum skal bygges brutto 75 m2 á kr. pr. m2 inklusiv inventar. En væsentlig del af den forventede stigning i elevtallet skyldes elever fra Horsens Byskoles distrikt Lindvigsvej, som med reglerne om frit skolevalg søger til Dagnæsskolen. I den udstrækning Dagnæsskolen giver afslag på anmodning om fri skolevalg, kan behovet for udvidelse af Dagnæsskolens kapacitet reduceres. Østerhåbskolen Kapaciteten ved Østerhåbskolen vil komme mere eller mindre under pres afhængig af, hvor mange elever i indskoling og mellemtrin, der går på skolens afdeling i Hatting. Men selv ved fuld kapacitetsudnyttelse i afdelingen i Hatting svarende til 2 klasser pr. årgang vil indskolingen ved afdelingen i Torsted komme under pres. Torsted afdelingens indskoling råder over 16 lokaler svarende til 4 spor i klasse, og kapaciteten er allerede fuld udnyttet. En realistisk forventning til elevtalsudviklingen i Torsted afdelingen vil være, at indskolingen frem mod skoleåret 2023/24 i gennemsnit vil have 2 årgange med 4 klasser og 2 årgange med 5 klasser. Efter 2023/24 vil klasstallet formentlig nærme sig 5 klasser på hver årgang. Torsted afdelingens indskoling er fysisk placeret som en selvstændig enhed ved siden af Torsted Hallen på modsatte side af Torsted Allé end resten af skolen. Derfor er det ikke realistisk at skaffe 1-2 ekstra lokaler til indskolingen ved en strammere udnyttelse af lokalekapaciteten i hovedskolen. Løsning af Østerhåbsskolens kapacitetsudfordring vil være, at udvide Torsted afdelingens indskoling med 2-4 basislokaler. En udvidelse af Østerhåbskolens indskoling i Torsted med 4 klasselokaler vil skønsmæssigt kost 6-7 mio. kr. Egebjergskolen Ved Egebjergskolen forventes der i skoleåret 2023/24 at være 25 klasser. Frem mod skoleåret 2028/29 forventes klassetallet at stige til 29. I hver af årene frem med 2023/24 vil 1-2 årgange være meget tæt på yderligere klassedeling så der kun skal meget få ekstra elever til før der vil være 27 klasser på skolen. Egebjergskolen råder over 24 klasselokaler og vil således på den korte bane have en kapacitetsudfordring på 1-3 klasselokaler. 8

9 Frem til skoleåret 2023/24 kan lokaleudfordringen løses i forbindelse med bygning af multihal i Egebjerg, såfremt Ungdomsskolens lokaler på skolen kan flyttes til nye lokaler i tilknytning til multihallen. Horsens Byskole, Gedved Skole og Bankagerskolen Elevtalsstigningerne ved Horsens Byskole, Gedved Skole og Bankagerskolen forventes ikke at give anledning til kapacitetsmæssige udfordringer. Pædagogik Børne- og Skoleudvalget besluttet i marts 2016 strategi for styrkelse af naturvidenskabelige og teknologiske fagområder, herunder en strategi for STEAM (Science, Technology, Engineering, Arts & Mathematics). De pædagogiske udfordringer i forhold til skolernes bygningsmæssige rammer handler primært om betingelserne for at faglokaler til naturfag og det nye fag Håndværk og design kan understøtte STEAM-strategien. STEAM-strategien stiller nye krav til indretning af faglokaler. Faglokaler er traditionelt indrette til bestemte fag i faste opstillinger og med læreren placeret ved et kateder (eksempelvis skolekøkken med komfur og vask, sløjd med høvlebænke eller fysiklokale med vand, strøm og gas). STEAM stiller sammen med Håndværk og design og nye tværfaglige prøveformer i naturfag nye krav til indretning af faglokaler/læringsrum. Ofte bruges betegnelsen Fab/Lab (Digital Fabrication Laboratory). STEAM-strategien fordrer en særlig didaktik og pædagogik, hvor elever i højere grad får mulighed for at være udforskende og konstruerende, at samarbejde omkring praktiske løsninger på praktiske problemer eksempelvis ved brug af nye teknologier som 3D-print, laser-cuttere m.v. Indretning af fremtidens faglokale handler om, at det fysiske rum skal være fleksibelt og kunne give plads til både fordybelse og store armbevægelser. Der skal være adgang til forskellige teknologier både traditionelle (høvlebænk og symaskiner m.v.) og de moderne (3D-print m.v.) Skolerne har meget forskellige udgangspunkter, forskellige behov og forskellige muligheder. Derfor kan der ikke laves en standardløsning for indretning af moderne faglokaler, som passer til alle skoler. Det anbefales, at der afsættes en årlig ramme på 5-10 mio. kr. til indretning, modernisering og udrustning af faglokaler og at der udarbejdes en strategi for indretning af faglokalerne, som kan danne grundlag for prioritering af midlerne. Indeklima og arbejdsmiljø Byrådet har i perioden bevilget 44,6 mio. kr. til renovering af klimaskærm og tekniske installationer på skolerne. En stor del af midlerne er anvendt på Stensballeskolen, Hovedgård Skole og Østbirk Skole. Ejendomscentret vurderer, at der fremadrettet er behov yderligere at investere 75 mio. kr. i renovering og modernisering af klimaskærm og tekniske installationer på kommunens skoler. De største projekter vedrøre fortsat renovering af Hovedgård Skole, renovering af Langmarkskolen og projekter på Østerhåbskolens afdeling itorsted og Højvangskolen. 9

10 Østbirk Skole er bygningsmæssigt særligt udfordret. De ældste dele af skolens bygninger, der er opført i 1910, er i dårlig stand og er ikke indrettet til moderne skoledrift. Det vil ikke være rentabelt af modernisere bygningen, som i stedet bør nedrives og erstattes at nybyggeri. Det vil samtidig være muligt at ændre grebet om skolens indretning og struktur således, at der kan skabes en mere sammenhængende og funktionel bygningsmasse. Forslag til investeringsoversigt for Børne- og Skoleudvalget, I tabel 4 er vist forslag til investeringsoversigt for Børne- og Skoleudvalget for Tabel 4: Forslag til investeringsoversigt for Børne- og Skoleudvalget, kr Sum Daginstitutioner Midlertidige pladser i Hatting - Torsted (B) Ombygning af Dusines Hus, Robert Holms Vej Kapacitetsudbygning i vækstområder Ny daginstitution ved Campus Folkeskoler Hovedgård Skole, renovering (B) Stensballeskolen, renovering (B) Faglokaler Lundskolen, kapacitet (2 etaper) Dagnæsskolen, kapacitet Østerhåbskolen, kapacitet Renovering af folkeskoler Egebjergskolen inkl. multihal Tværgående Affaldsordninger (B) Kulturhaller (Stensballe og Lund) Forslag til udmøntning Ikke udmøntet anlægsramme BS anlægsramme i alt Note: (B) Projekter, der er bevilget i Byrådet. Ved fastlæggelse af investeringsoversigten for Børne- og Skoleudvalget for de kommende år er det væsentligt at fastholde muligheden for løbende omprioritering, når/hvis der opstår akutte behov eksempelvis af hensyn til arbejdsmiljø eller forskydninger i behov for kapacitet. 10