Topindkomster i Danmark

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Topindkomster i Danmark"

Transkript

1 Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA, og at velstandsfremgangen især er tilfaldet den ene procent af befolkningen med de højeste indkomster. Som det fremgår af denne analyse, kan fænomenet ikke genfindes i Danmark. I Danmark er indkomstforskellene relativt små sammenlignet med andre lande, og de højeste indkomster udgør i dag omtrent den samme andel af de samlede indkomster som for 3 år siden. Denne analyse ser nærmere på, hvad der karakteriserer den øverste 1 pct. af. Gruppen er kendetegnet ved en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet. Næsten alle er således lønmodtagere eller selvstændige. Topindkomstgruppen er desuden karakteriseret ved et højt uddannelsesniveau, ved en høj ugentlig arbejdstid og ved i højere grad at have påtaget sig ledelsesansvar end beskæftigede længere nede i. Analysen viser også, at topindkomstgruppen bidrager omkring 2½ gange mere til den samlede velstand og over 3 gange så meget til det samlede skatteprovenu end øvrige personer med høj indkomst (øvrige i 1. decil). Små indkomstforskelle i Danmark Danmark er et af de lande i den vestlige verden, hvor indkomstforskellene er mindst og har været det gennem årtier. Det gælder både, hvis man måler de samlede indkomstforskelle i samfundet ved Gini-koefficienten, og hvis man betragter den andel af den samlede indkomst, der tilfalder personer i toppen af. Der er således ikke tegn på en stærk koncentration af indkomsten i toppen af i Danmark, som Piketty har peget på, er tilfældet i USA. I Danmark udgør indkomsten for de 1 pct. mest velstående godt 5 pct. af den samlede indkomst, og niveauet har stort set ligget konstant de sidste 3 år. Til sammenligning er andelen i USA steget fra 8 pct. til 19 pct. i samme periode, jf. figur 1. Økonomisk Analyse December 214 1

2 Figur 1 Andel af den samlede indkomst, der tilfalder den øverste 1 pct. af, Andel af den samlede indkomst, pct. 2 Andel af den samlede indkomst, pct USA Danmark Anm.: Indkomstbegrebet anvendt i denne figur er den skattepligtige indkomst ekskl. aktieindkomst. Se desuden boks 1. Kilde: The World Top Incomes Database og egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. Der er mange forklaringer på indkomstforskellene i befolkningen. En stor del af indkomstforskellene hænger sammen med aldersforskelle. Mange unge er i gang med at tage en uddannelse og har derfor typisk relativt lav indkomst i studietiden. Ligesom pensionister typisk har en lavere indkomst end personer i de erhvervsaktive aldre. Indkomstforskelle kan også skyldes andre forhold, herunder forskellige evner og at befolkningen træffer forskellige valg med hensyn til uddannelse, arbejdstid osv. Der er eksempelvis nogle, som prioriterer fritid højt, mens andre arbejder mange timer for at få mere i løn. Der kan også være forskellige motiver ved valget af uddannelse nogle vælger alene en uddannelse efter interesse, mens andre vælger en uddannelse, der typisk giver en høj løn. Resten af denne analyse fokuserer på, hvad der karakteriserer gruppen, der ligger helt i toppen af den 1 pct., der har de højeste indkomster. Gruppens karakteristika sammenholdes med øvrige personer med en høj indkomst (øvrige i 1. decil) samt personer placeret i midten af, jf. boks 1. 2 Økonomisk Analyse December 214

3 Boks 1 Indkomstbegreb og population Indkomstbegreb: Analysen tager udgangspunkt i bruttoindkomsten. Bruttoindkomsten opgøres som: Bruttoindkomst = erhvervsindkomst + overførselsindkomster + udbetaling fra private pensioner (løbende ordninger) + kapitalindkomst Det anvendte indkomstbegreb afviger derved fra det indkomstbegreb, der er benyttet i figur 1 (den skattepligtige indkomst ekskl. aktieindkomst). Når The World Top Incomes Database baserer sig på den skattepligtige indkomst, skyldes det, at indkomstserierne i videst mulige omfang skal gøres sammenlignelige på tværs af lande, samt at tidsserierne skal gå langt tilbage i tiden. Bruttoindkomsten er imidlertid et mere dækkende indkomstbegreb, da flere indkomstelementer er med, herunder kapitalindkomster, der består af aktieindkomst, nettorenteudgifter, imputeret afkast af ejerbolig på 4 pct. af den offentlige ejendomsvurdering samt øvrige kapitalindkomster. Desuden påvirkes udviklingen i den skattepligtige indkomst af regelændringer fra et år til et andet. Population i analysen: Analysen fokuserer på, hvad der karakteriserer personer i den øverste 1 pct. af blandt alle årige. Gruppens karakteristika sammenlignes med andre personer i 1. decil (øvrige i 1.decil) og personer i midten af ( indkomstpercentil). I The World Top Incomes Database, der danner grundlaget for figur 1, indgår alle over 15 år, mens der i denne analyse alene ses på årige (cirka 15 pct. af top 1 pct. er over 64 år i figur 1). Analysen ser bort fra personer over 64 år, fordi det her ønskes at belyse gruppens arbejdsmarkedstilknytning, uddannelsesniveau mv. Hvis pensionister medtages, vil det vanskeliggøre denne sammenligning, da langt hovedparten af de over 64-årige står uden for arbejdsmarkedet og har et lavere uddannelsesniveau end de øvrige generationer. Økonomisk Analyse December 214 3

4 Hvad kendetegner top 1 pct. i Den 1 pct. af befolkningen, der havde de højeste indkomster i 212, havde en bruttoindkomst over ca kr. Gruppens gennemsnitlige indkomst var i 212 godt 2 mio. kr., mens gennemsnitsindkomsten i den øvrige del af 1. decil og midten af udgør hhv.,7 mio. kr. og,3 mio. kr., jf. figur 2. Figur 2 Gennemsnitlig bruttoindkomst samt bruttoindkomsten for den midterste person i gruppen, 212 Bruttoindkomst, mio. kr. 2,5 Bruttoindkomst, mio. kr. 2,5 2, 2, 1,5 1,5 1, 1,,5,5, Øvrige i 1. decil, Gennemsnit for gruppen Midterste person i gruppen (median) Anm.: Placering i er opgjort på bruttoindkomst for gruppen af årige. Øvrige i 1. decil angiver personer placeret i percentil. angiver personer placeret i percentil. Se desuden boks 1. Der er væsentlig større spredning i indkomsten blandt topindkomsterne end blandt de øvrige indkomstgrupper. Årsagen er, at gennemsnittet i gruppen trækkes markant op af nogle relativt få personer med meget høje indkomster. Indkomsten for den midterste person i gruppen er 1½ mio. kr., mens gennemsnitsindkomsten som nævnt er cirka 2 mio. kr. For de andre indkomstgrupper er der ikke markant forskel på median- og gennemsnitsindkomsten. Den relativt store forskel på de to opgørelsesmetoder afspejler, ud over enkelte personer med meget høje indkomster, også, at en stor andel af gruppen er koncentreret lige over indkomstgrænsen på kr. Omkring 75 pct. i top 1 pct. har en bruttoindkomst under gennemsnitsindkomsten på godt 2 mio. kr., jf. figur 3. 4 Økonomisk Analyse December 214

5 Figur 3 Fordeling af bruttoindkomst blandt den øverste 1. pct. af, 212 Andel af den øverste 1 pct Andel af den øverste 1 pct ,1 1,6 2,1 2,6 3,1 3,6 4,1 4,6 5,1 5,6 6,1 6,6 7,1 7,6 8,1 8,6 9,1 >9,6 75 pct. Bruttoindkomst, mio. kr. Anm.: Se anmærkningen til figur 2. De følgende afsnit ser nærmere på, hvad der karakteriserer gruppens arbejdsmarkedstilknytning, uddannelsesniveau, indkomstens sammensætning mv. Stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet Personer i toppen af er bl.a. karakteriseret ved at have en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet. Cirka 95 pct. er enten fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere eller selvstændige. Billedet er omtrent det samme blandt øvrige i 1. decil, men gør sig kun gældende for 65 pct. af personerne i midten af. Det afspejler, at en større andel har været berørt af ledighed i løbet af året, arbejdet på deltid, studeret mv., jf. figur 4. Økonomisk Analyse December 214 5

6 Figur 4 Tilknytning til arbejdsmarkedet, 212 Andel af gruppen, pct. 1 Andel af gruppen, pct Øvrige i 1. decil Fuldtidsbeskæftigede Selvstændige Øvrige årige Anm.: Se anmærkningen til figur 2. Kategorien øvrige årige omfatter bl.a. personer, der er beskæftiget på deltid eller en del af året, studerende, personer berørt af ledighed og personer udenfor arbejdsstyrken. Det kendetegner desuden topindkomstgruppen, at der er markant flere selvstændige end i de to andre indkomstgrupper. Omkring 15 pct. af de personer, der er placeret i den øverste 1 pct. af, er selvstændige. Den større andel af selvstændige betyder også, at virksomhedsindkomst udgør en stor del af bruttoindkomsten for gruppen. Cirka 13 pct. af bruttoindkomsten er virksomhedsindkomst, hvilket er dobbelt så stor en andel som for øvrige i 1. decil, jf. figur 5. 6 Økonomisk Analyse December 214

7 Figur 5 Bruttoindkomsten opdelt på indkomstkomponenter, 212 Andel af bruttoindkomsten, pct Andel af bruttoindkomsten, pct Øvrige i 1. decil Lønindkomst Virksomhedsindkomst Kapitalindkomst Anden indkomst Anm.: Se anmærkningen til figur 2. Kategorien anden indkomst omfatter bl.a. pensionsudbetalinger og overførselsindkomster. En anden indkomstkomponent, der skiller sig ud, er kapitalindkomsten. Godt 2 pct. af bruttoindkomsten udgøres af kapitalindkomst blandt personer i toppen af. Det er væsentlig mere end for grupperne længere nede i. De 2 pct. dækker dog over, at der er stor variation inden for gruppen og for langt de fleste gælder det, at kapitalindkomstandelen er under 1 pct., jf. figur 6. Økonomisk Analyse December 214 7

8 Figur 6 Kapitalindkomstens andel af bruttoindkomsten for personer med topindkomster, 212 Figur 7 Bruttoindkomsten opdelt på indkomstelementer for personer med topindkomster, Andel af gruppen, pct. 4 4 Andel af bruttoindkomsten, pct < >1 Kapitalindkomstens andel af bruttoindkomsten, pct. Anm.: Andelen er opdelt på 5 pct-intervaller. Omkring 15 pct. af gruppen har en negativ kapitalindkomst, hvormed andelen bliver negativ. Omkring ½ pct. af gruppen har en kapitalindkomst, der er højere end bruttoindkomsten Lønindkomst Virksomhedsindkomst Kapitalindkomst Anden indkomst Anm.: Kategorien anden indkomst omfatter bl.a. pensionsudbetalinger og overførselsindkomster. Set over en årrække svinger kapitalindkomstens andel med konjunkturforløbet, mens der umiddelbart ikke er tegn på en strukturel ændring i kapitalindkomstandelen i den betragtede periode. Kapitalindkomstandelen for personer med topindkomster i 212 er på omtrent samme niveau som i 22, jf. figur 7. Kapitalindkomsten indeholder bl.a. imputeret afkast af ejerbolig, og for den overvejende del af gruppen er netop denne komponent dominerende. For personerne med de højeste kapitalindkomster er der ofte tale om personer med et stort aktieudbytte eller indtægt fra salg af en stor aktiepost (avancer). Der kan fx være tale om personer, hvor indkomsten er særskilt høj i et enkelt år. Det er i høj grad erhvervsindkomsten, der er bestemmende for, om personerne er placeret i den øverste 1 pct. af. Omkring 7 pct. af gruppen ville stadig være i denne gruppe, hvis der ses bort fra kapitalindkomsten. Derimod er det kun omkring 6 pct. af gruppen, der har en kapitalindkomst over kr. (indkomstgrænsen for top 1 pct.). Generelt er der stor dynamik i gruppen. Omkring 1/3 af de personer, der var placeret i den øverste 1 pct. af i 21, er to år efter længere nede i (langt de fleste indenfor 1. decil), jf. figur 8. 8 Økonomisk Analyse December 214

9 Figur 8 Personer med topindkomster i 21 og deres placering i hhv. ét og to år efter Andel, pct. 1 Andel, pct Øverste 1 pct. Skifter til et andet sted i Anm.: Figuren tager udgangspunkt i personer, der er placeret i den øverste 1 pct. af i 21. Der ses i opgørelsen bort fra personer, der er ældre end 62 år i 21 og derfor ældre end 64 år i 212. Topindkomstgruppen har relativt stor skattebetaling og stort bidrag til velstanden Som nævnt er Danmark blandt de lande i verden, hvor indkomstforskellene er mindst. Det skal blandt andet ses i lyset af den omfordeling, der sker via skatter og indkomstoverførsler. Når indkomstforskelle som ovenfor opgøres ved bruttoindkomsten, bliver der ikke taget højde for den del af en persons indkomst, der omfordeles rundt i samfundet via skattebetaling og som personen derfor ikke selv kan disponere over. Kigger man på den disponible indkomst, mindskes indkomstforskellene mellem de tre grupper betydeligt, jf. figur 9. Økonomisk Analyse December 214 9

10 Figur 9 Gennemsnitlig bruttoindkomst, disponibel indkomst samt ækvivaleret disponibel indkomst, 212 Indkomst, mio. kr. 2,5 Indkomst, mio. kr. 2,5 2, 2, 1,5 1,5 1, 1,,5,5, Øvrige i 1. decil, Bruttoindkomst Disponibel indkomst Ækvivaleret disponibel indkomst Anm.: Se anmærkningen til figur 2. Figuren er rangeret efter bruttoindkomst. Den ækvivalerede disponible indkomst er den disponible indkomst opgjort på familieniveau, herunder korrigeret for stordriftsfordele (familiestørrelse). Tager man ydermere højde for den indkomstdeling, der sker inden for familierne, mindskes indkomstforskellene yderligere (den ækvivalerede disponible indkomst). Det kan blandt andet afspejle, at man i nogle af topindkomstgruppens familier primært baserer sig på indkomsten fra én forsørger. Topindkomstgruppen har en væsentlig større skattebetaling end de andre indkomstgrupper. Således betaler personer placeret i den øverste 1 pct. af omkring 1 gange så meget i skat som personer placeret i midten af. Det kendetegner også topindkomstgruppen, at de bidrager mere til den samlede velstand (BNP) end de to øvrige grupper. Tabel 1 viser resultatet af en beregning, hvor det er forsøgt at skønne over den andel af BNP, der kan henføres til den gennemsnitlige person i de tre indkomstgrupper. Beregningen er i sagens natur forbundet med nogen usikkerhed, men indikerer, at den øverste 1 pct. i bidrager med omkring 2½ gange så meget til den samlede velstand som gruppen øvrige i 1. decil og 6 gange så meget som personer i midten af. 1 Økonomisk Analyse December 214

11 Tabel 1 Gennemsnitligt bidrag pr. person til velstand og skatteindbetaling, 212 Øvrige i 1. decil 1. kr. pr. person i gruppen Bidrag til de samlede indkomstskatter heraf kommune-, amts-, kirke- og bundskat heraf arbejdsmarkedsbidrag heraf topskat heraf aktieudbytte- og ejendomsværdiskat Bidrag til den samlede velstand (BNP)* Anm.: Der er beregningsteknisk set bort fra den del af BNP, der kan henføres til grænsegængere mv. Bidragene er opgjort for årige. De samlede indkomstskatter indeholder også aktieudbytte- og ejendomsværdiskatter. Note: *) Via arbejdsindsatsen. Der er tale om en skematisk beregning, der forudsætter, at grupperne bidrager til BNP med den andel, deres erhvervsindkomst udgør af de samlede erhvervsindkomster. Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag Når topindkomstgruppen i højere grad bidrager til velstanden, skal det ses i lyset af, at gruppen er karakteriseret ved, at flere er i beskæftigelse, at gruppen har et højere uddannelsesniveau, en højere arbejdstid og på anden vis påtager sig et ekstra ansvar på arbejdsmarkedet. Topindkomstgruppen har et højt uddannelsesniveau Blandt topindkomsterne og den øvrige del af 1. decil har over 6 pct. en videregående uddannelse, jf. figur 1. Der er dog også en betydelig andel af faglærte, og 15 pct. af gruppen er ufaglærte. Økonomisk Analyse December

12 Figur 1 Højeste fuldførte uddannelse, 212 Andel af gruppen, pct. 1 Andel af gruppen, pct Øvrige i 1. decil Videregående uddannelse Faglærte Ufaglærte mv. Anm.: Kategorien ufaglærte indeholder personer hvis højeste fuldførte uddannelse er grundskolen, gymnasial eller uoplyst (hvilket typisk gør sig gældende for indvandrere med medbragt uddannelse). Se desuden anmærkningen til figur 2. Størstedelen af de ufaglærte med høje indkomster (ca. 8 pct.) er etniske danskere, der er beskæftigede. Denne gruppe har enten grundskole eller en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, men kan have mere eller mindre formelle kompetencer, der ikke er registreret som uddannelse (fx virksomhedsspecifik uddannelse eller uafsluttet videregående uddannelse). De resterende ca. 2 pct. er indvandrere, der er beskæftiget, og hvor uddannelsesniveauet er uoplyst. Der kan her være tale om højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft, hvor uddannelsen er medbragt (og derfor er uoplyst). og yder en ekstra arbejdsindsats Som det fremgår ovenfor, er langt hovedparten med topindkomster i beskæftigelse. Hvis man sammenligner med beskæftigede længere nede i, ser man, at topindkomstgruppen også yder en ekstra arbejdsindsats i form af højere arbejdstid og tager mere ansvar på arbejdspladsen. Personer, der er placeret i den øverste 1 pct. af, har en gennemsnitlig arbejdsuge på 48 timer, hvilket er 33 pct. mere end personer i midten af, hvor den gennemsnitlige arbejdsuge er på 37 timer, jf. figur Økonomisk Analyse December 214

13 Figur 11 Gennemsnitlig arbejdsuge (timer pr. uge) for beskæftigede, 212 Indeks (37 timer = 1) Indeks (37 timer = 1) Øvrige i 1. decil 6 Anm.: Gennemsnitlig arbejdstid indenfor gruppen er opgjort i referenceugen. Der er medtaget personer, der i 212 var enten fuldtids-, deltidsbeskæftigede eller selvstændige, og som indgår i den kvartalsvise AKU i enten 211 eller 212. Indgår en person i undersøgelsen i flere kvartaler, er der taget et gennemsnit af arbejdstimerne. Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag og AKU. Personerne med topindkomster varetager også et ekstra ansvar på arbejdspladsen, fx har flere påtaget sig ledelse end i de to øvrige grupper, jf. figur 12. Økonomisk Analyse December

14 Figur 12 Arbejdsfunktion for beskæftigede, 212 Andel af gruppen, pct. 1 Andel af gruppen, pct Øvrige i 1. decil Forudsætter viden på grund- eller mellemniveau mv. Forudsætter viden på højeste niveau Ledelse Anm.: Der er medtaget personer, der i 212 var enten fuldtids- eller deltidsbeskæftigede eller selvstændige. Arbejdsfunktionerne er opdelt efter Danmark Statistiks fagklassifikation. Kategorien Forudsætter viden på grund- eller mellemniveau mv. indeholder også personer med uoplyst arbejdsfunktion (udgør mellem 8 og 12 pct. i de tre grupper). Se desuden anmærkningen til figur 2. Kategorien ledelse dækker over forskellige typer af ledelse i de 3 grupper. For personer i den øverste 1 pct. af er det hovedsageligt personer i den øverste topledelse, hvor det for øvrige personer i 1. decil primært er anden ledelse. Generelt gælder det, at personer i topindkomstgruppen er ældre end de øvrige grupper omkring 7 ud af 1 er over 45 år, hvor det kun er tilfældet for omkring 5 ud af 1 i midten af. Deres placering i den aktuelle indkomstdeling afspejler således også til dels, hvor de befinder sig i deres karriereforløb. Topindkomstgruppens formue En persons formue kan bestå af en lang række aktiver som fx pensionsopsparing, bolig, kontantbeholdning, aktier og værdipapirer, bil, båd mv. Det er dog ikke alle formueelementer, der findes lige gode oplysninger om og formueopgørelserne er derfor behæftet med usikkerhed. Et af de helt store udeståender i forbindelse med formueopgørelser er oplysninger omkring, hvor stor formue den enkelte dansker har bundet i pensionsopsparinger. Et andet formueelement, der heller ikke er oplysninger om, er værdien af unoterede aktier, hvilket formenligt er centralt for topindkomsternes formueforhold. 1 1 Se desuden Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål Økonomisk Analyse December 214

15 Der findes dog nogle oplysninger om den personlige formue som fx ejendomsværdi, værdien af finansielle aktiver, der indberettes i forbindelse med årsopgørelsen, samt gæld til banker og realkreditinstitutter. I det følgende er fokus på den del af formuen, der findes nogenlunde solide oplysninger om. Personer i den øverste 1 pct. af havde i 212 en gennemsnitlig nettoformue på knap 2½ mio. kr., hvilket dækker over aktiver på 5,7 mio. kr. og passiver på 3,3 mio. kr., jf. figur 13. Figur 13 Gennemsnitlige aktiver, passiver og nettoformue, 212 Mio. kr Mio. kr Øvrige i 1. decil -4 Aktiver Passiver Nettoformue Anm.: Nettoformuen er her opgjort som aktiver minus passiver eksklusive værdi af eventuel pensionsopsparing, andelsbolig, unoterede aktier, kontantbeholdning, biler mv. Til sammenligning er nettoformuen for de to andre grupper hhv.,7 mio. kr. og,1 mio. kr. For alle tre grupper gælder det, at boligen udgør den største del af aktiverne, og at realkreditgæld udgør hovedparten af passiverne. Den reale nettoformue for topindkomstgruppen er i dag på samme niveau som ved årtusindeskiftet. Der har dog været udsving over perioden, idet udviklingen i aktiverne (og derved nettoformuen) til en vis grad følger udviklingen i konjunkturerne, jf. figur 14. Økonomisk Analyse December

16 Figur 14 Real -udvikling i gennemsnitlige nettoformue for den øverste 1 pct. af, Mio. kr. (212-priser) 5, Mio. kr. (212-priser) 5, 4, 4, 3, 3, 2, 2, 1, 1,, , Nettoformue Anm.: Se anmærkningen til figur 13. Formuen er vist i 212-prisniveau og er deflateret ved brug af forbrugerprisindekset. Når topindkomstgruppen har højere formue, skal det blandt andet ses i lyset af alderssammensætningen. Der er relativt få unge blandt personer med topindkomster. Unge har oftere en indkomst længere nede i og har også typisk lavere formue. For langt de fleste personer gælder det, at opbygning af formue sker op igennem de erhvervsaktive år. Der er således mindre forskel i formuerne, når man tager højde for forskelle i aldersgrupperne, jf. figur Økonomisk Analyse December 214

17 Figur 15 Nettoformue for den midterste person i gruppen (median) opdelt på alder, 212 Mio. kr. Mio. kr. 2, 2, 1,5 1,5 1, 1,,5,5,, -,5 Øvrige i 1. decil -,5 Under 4 år 4-54 år år Anm.: Se anmærkningen til figur 13. Den voksende nettoformue over livet skal blandt andet ses i lyset af, at friværdien i bolig afhænger af, om familien er ny på boligmarkedet eller har afdraget en stor del af gælden. Opsparing i boligen kan ses som et supplement eller et alternativ til andre typer opsparing. Økonomisk Analyse December

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Udviklingen i indkomstforskelle

Udviklingen i indkomstforskelle PRK ISL CHE SVK SWE NOR CZE HUN CAN DNK SVN TUR DEU NZL AUT POL LVA EST NLD FIN BEL AUS ISR LUX ITA FRA LTU GBR MEX ESP PRT GRC IRL Udviklingen i indkomstforskelle Disruptionrådets sekretariat Januar 18

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Pensionisternes økonomi

Pensionisternes økonomi Pensionisternes økonomi Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Baggrund og tidligere

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Lønmodtageres finansielle formuer

Lønmodtageres finansielle formuer Analyse Lønmodtageres finansielle formuer De ca. 2,1 mio. danske lønmodtagere havde i 215 en gennemsnitlig finansiel formue på over 2. kr. pr. person. Størstedelen var placeret på indlånskonti, mens resten

Læs mere

Indkomstfordeling og indkomstudvikling

Indkomstfordeling og indkomstudvikling Indkomstfordeling og indkomstudvikling Nyt kapitel Danskernes disponible indkomst er steget med 1½ pct. årligt siden midten af erne. Det er lidt lavere end i det foregående tiår, hvor indkomstfremgangen

Læs mere

Fordeling og levevilkår

Fordeling og levevilkår Fordeling og levevilkår 2006 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 Udgivet af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. 1651 København V. Telefon: 3355 7710 Telefax: 3331

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark

Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit

Læs mere

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016 Skatteudvalget 1-17 SAU Alm.del Bilag Offentligt Skatteudvalget 17. november 1 Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Indhold: Indkomstudvikling

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017 Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg Kommunal flytteanalyse 2012 2014 Randers Horsens - Viborg Tabellen sammenholder til- og fraflytning, samt nettoudviklingen i Randers, Horsens og Viborg i perioden 2012 2014. Til- og fraflytninger, samt

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient d. 07.10.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Indvandrernes indkomst som pensionerede

Indvandrernes indkomst som pensionerede Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister

Læs mere

6. Formueopgørelser 2005

6. Formueopgørelser 2005 70 - Formueopgørelser 6. Formueopgørelser 2005 Danmarks Statistik har ikke produceret en statistik siden 1996. Dette er fortsat ikke muligt, men det er muligt at lave nogle opgørelser på basis af de oplysninger,

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Lavere aktieskat går til de rigeste

Lavere aktieskat går til de rigeste Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste

Læs mere

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Sammenfatning Denne analyse af -ordningen i 1997 beskæftiger sig med udbudssiden i, det vil sige -virksomhederne og især virksomhedernes ejere og deres ansatte.

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Fordeling af boligformuer Af Otto Brøns-Petersen ( ) og Carl-Christian Heiberg ( )

Fordeling af boligformuer Af Otto Brøns-Petersen ( ) og Carl-Christian Heiberg ( ) Notat: 17-03-2017 Af Otto Brøns-Petersen (20 92 84 40) og Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) Mange boligejere med dyre ejendomme har lave indkomster Det indgår i boligskatteforhandlingerne, om der fortsat

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

5. Indkomstudvikling

5. Indkomstudvikling 64 - Indkomstudvikling 5. Indkomstudvikling 1995-2005 40 pct. i indkomststigning på 10 år Den gennemsnitlige indkomst for personer er steget med 39,4 pct. fra 1995 til 2005. For familier med én voksen

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere