Godkendelse af rapport om tværgående analyse af ressourcetunge enkeltforløb

Transkript

1 Punkt 9. Godkendelse af rapport om tværgående analyse af ressourcetunge enkeltforløb Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender rapport om tværgående analyse af ressourcetunge enkeltforløb. Beslutning: Godkendt. kl Side 1 af 5

2 Sagsbeskrivelse Tværgående analyse af ressourcetunge enkeltforløb I kommunerne er der gennem de senere år opstået et stigende fokus på, at ydelser til en relativt lille gruppe borgere udgør en stor procentdel af kommunernes samlede omkostninger. Der er således tale om en målgruppe, som modtager mange og dyre kommunale ydelser. Dette fokus leder opmærksomheden hen på, om der er en tilstrækkelig koordinering mellem disse ydelser, og om de understøtter hinanden, eller om de er overlappende eller måske endda modarbejder hinanden. Dette overblik over ressourceanvendelsen er vanskeligt at skabe, da flere forvaltningsområder ofte vil være i kontakt med borgeren, samtidig med at der ikke findes et sted i de kommunale systemer, hvor alle ydelser registreres samlet. Det er derfor en kompleks opgave at afgøre, hvorvidt ressourcerne ud fra et tværgående perspektiv anvendes optimalt i disse ressourcetunge sagsforløb. For at undersøge denne problemstilling nærmere blev der pr. 1. april 2015 igangsat en tværgående analyse i Aalborg Kommune af ressourcetunge sagsforløb organiseret som et samarbejdsprojekt mellem Ældre- og Handicapforvaltningen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen. Igangsættelsen af den tværgående analyse af ressourcetunge sagsforløb blev motiveret dels af et ønske om at etablere et overblik, dels af et ønske om at afklare, om der ligger et forbedringspotentiale i en bedre koordinering i ressourcetunge sagsforløb, som kan skabe en bedre ressourceanvendelse. Dette kan for borgerne betyde forbedret livssituation og -kvalitet og kan for kommunen betyde en omkostningsreduktion. For at skabe et overblik over disse ressourcetunge sagsforløb blev projektets kerne at skabe et samlet datamateriale, hvor omfang og kompleksitet af de ressourcetunge sagsforløb kunne synliggøres, og hvor et overblik over ydelsestyper, antal ydelser, snitflader mellem forvaltningerne mm. ville blive synliggjort. På baggrund af disse data var forventningen, at relevante målgrupper skulle identificeres og analyseres nærmere gennem en kvalitativ undersøgelse, hvor enkelte sagsforløb analyseres detaljeret. Den kvalitative analyse forventedes at kunne bidrage med viden om fx hvordan koordinering mellem ydelser var forløbet. Det har dog ikke været muligt at gennemføre den kvalitative del inden for projektlederens ansættelsesperiode. Der er i stedet gennemført en drøftelse med fagpersoner omkring validering af data og spørgsmål opstået på baggrund af analysen. Metode Projektet er designet således, at der er samlet viden om borgernes forbrug af sundheds- og velfærdsydelser på tværs af kommunens forvaltningsområder. Dette udgør grundlaget for at identificere ressourcetunge målgrupper, som potentielt indeholder et forbedringspotentiale i forhold til en bedre ressourceanvendelse. Første del af projektet omhandler afdækning af forbruget af sundheds- og velfærdsydelser. Der er således indhentet og sammenstillet data fra de tre involverede forvaltninger i et samlet datasæt, hvor alle oplysninger er samlet på individniveau. Anden del af projektet omhandler en målgruppeanalyse, hvor der arbejdes med de sagsforløb, som i analysen af ressourceforbrug har en samlet omkostning kr. Der har igennem projektet været en dialog med Region Nordjylland om mulighederne for at supplere kommunale data med regionale data om sundhedsydelser. Dette er først kommet på plads i projektets sidste fase, idet der er modtaget regionale data i november Analysen er derfor gennemført som en analyse af kommunale data, og de regionale data er lagt på efterfølgende for at vurdere, om de regionale data ændrer konklusionerne fra de kommunale data. Anden del af projektet indeholder således også en analyse af regionale data og indeholder den kommunale medfinansiering af regionale udgifter, der kan knyttes til sagsforløbene og målgrupperne. Denne supplering af data muliggør en anskueliggørelse af de totale udgifter, dvs. de kommunale udgifter og KMF, for sagsforløbene, hvorved det undersøges, hvorvidt de samme sagsforløb er ressourcetunge både kommunalt og regionalt. Det er således muligt at få et komplet overblik over de ressourcetunge sagsforløb. Organisering Projektet er gennemført som et samarbejdsprojekt mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Ældreog Handicapforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen. Projektledelsen har været placeret i Sund- kl Side 2 af 5

3 heds- og Kulturforvaltningen, hvor der i perioden 1. april 2015 til 29. februar 2016 har været ansat en projektleder. Det efterfølgende analysearbejde med data over regionale sundhedsydelser er varetaget af medarbejdere i Sundheds- og Kulturforvaltningen. Projektet har været organiseret med en følgegruppe bestående af konsulenter fra de involverede forvaltninger. Styregruppen for det nære sundhedsvæsen har fungeret som styregruppe for projektet. Projektet er anmeldt til Datatilsynet og er gennemført som en videnskabelig undersøgelse, hvor resultaterne skal bruges til at lave anbefalinger til generel planlægning og udvikling og ikke anvendes til konkret sagsbehandling. Derfor er det godkendt, at der i projektet indsamles individdata, som analyseres, men hvor resultaterne alene anvendes til generel planlægning og udvikling. Hovedresultater Som følge af dataindsamlingen er der opbygget et datasæt, som består af i alt sagsforløb for borgere i alderskategorien år. Det svarer til, at 10 % af Aalborg Kommunes indbyggere i alderskategorien indgår i datasættet. De sagsforløb i datasættet medførte kommunale udgifter på i alt 1.229,7 mio. kr. Analysen viser, at i alt 292 borgere dvs. 2 % af borgerne i datasættet udløser et økonomisk forbrug på 448,2 mio. kr., svarende til 36 % af de samlede udgifter i analysen. Det kan desuden konstateres, at borgere dvs. 78 % af borgerne i datasættet samlet udløser et økonomisk forbrug på 113,9 mio. kr., svarende til 9 % af de samlede udgifter i analysen. Det kan konstateres, at de dyreste kategorier drejer sig om borgere, som har en BPA-ordning (Borgerstyret Personlig Assistance), får tilskud til ansættelse af hjælper eller er i midlertidige eller længerevarende botilbud. Overordnet er der en tendens til, at de dyreste målgrupper især er kendetegnede ved at være fysisk handicappede, have en erhvervet hjerneskade eller være udviklingshæmmede. Med faldende omkostningsinterval stiger andel af sagsforløb relateret til sindslidelser. Det kan konstateres, at ydelser efter serviceloven udgør den altovervejende del af de ydelser, som borgerne modtager. Det gælder i særlig grad, når der ses på udgifterne til ydelserne. Ydelser efter Sundhedsloven udgør en yderst begrænset del af de samlede udgifter, og der er praktisk taget ingen ydelser efter beskæftigelseslovgivningen. Det må således konstateres, at de dyreste enkeltsager ikke er komplekse i lovgivningsmæssig forstand, da der altovervejende er tale om ydelser efter Servicelovens bestemmelser. Det ændrer imidlertid ikke ved, at ydelserne til den enkelte borger kan være komplekse. Ud fra fordelingen af borgerne mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen kan det også konstateres, at en meget stor del af de dyre enkeltsager drejer sig om borgere på permanent offentlig forsørgelse, ikke mindst førtidspension. I forhold til de dyre enkeltsager er der således kun et begrænset potentiale i at øge borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Den efterfølgende analyse af de regionale data omhandlende regionale sundhedsydelser viser, at der er flere sagsforløb, som stiger i de samlede omkostninger ved inddragelse af den kommunale medfinansiering, men der er kun fire sagsforløb, som både er dyre kommunalt og regionalt. Derimod er der rigtig mange forløb, der enten er dyre kommunalt og billige regionalt eller billige kommunalt og dyre regionalt, og ydelserne i de to grupper er forskellige. Det er således forskellige grupper af borgere, der er dyre kommunalt eller regionalt. Yderligere findes 98 % af alle sagsforløb i denne gruppe, hvormed der danner sig et indtryk af, at adgang til data om regionale sundhedsydelser ikke påvirker ovenstående konklusioner. Dette skyldes, at målgrupperne i de særligt dyre enkeltsager er de samme, når de regionale udgifter i form af KMF medtages. Anbefalinger og erfaringer Styregruppen for det nære sundhedsvæsen drøftede udkast til afrapportering den 16. december Styregruppen konkluderede, at rapporten efter behandling i Sundheds- og Kulturudvalget er afsluttet. Styregruppen konkluderede ligeledes, at det fremadrettede arbejde vil foregå i regi af den analyse der er aftalt i Budget Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen tovholder i dette arbejde. kl Side 3 af 5

4 Derudover kan der på baggrund af såvel projektets resultater og erfaringerne med gennemførelsen af projektet anbefales følgende: Fortsat arbejde med særligt dyre forløb Analysen har som andre tilsvarende analyser vist, at meget få forløb udgør en meget stor del af de samlede udgifter inden for social-, arbejdsmarkeds- og sundhedsområdet. De dyreste forløb drejer sig typisk om svært psykisk og/eller fysisk handicappede. Analysen kan imidlertid ikke på det foreliggende grundlag pege på specifikke områder, hvor en ændret indsats, investeringstænkning eller lignende kan have effekt. Med Aalborg Kommunes budgetforlig for 2017 iværksættes et arbejde med at udvikle en helhedsorienteret og koordineret indsats for socialt udsatte familier på baggrund af en forudgående analyse. Analysen af særligt dyre enkeltsager kan derfor betragtes som et indledende arbejde i forhold til budgetforligets initiativ. Etablering af datamodel Det har været en meget stor opgave at indsamle og validere data fra de forskellige dele af Aalborg Kommune og fra Region Nordjylland. Det er karakteristisk, at det indsamlede datamateriale har været meget forskelligartet, og arbejdet med at validere kommunale data i samarbejde med forskellige fagområder og regionale data med Region Nordjylland har derfor været meget omfattende for at sikre korrekte og sammenlignelige data. Arbejdet med data har således udgjort en betydelig større del af projektet end oprindeligt forudsat. Samtidig er datasættet i analysen et øjebliksbillede og kan ikke uden videre genskabes fx for Konklusionen er derfor, at et løbende fokus på særligt dyre enkeltsager forudsætter, at der etableres en datastruktur på tværs af Aalborg Kommune, således at der kan ske løbende analyser og/eller opfølgning. Det kan fx ske i regi af Aalborg Kommunes Business Intelligence projekt. Erfaringen gælder også brugen af regionale data, som forudsætter en samlet datamodel og udveksling af data, hvis der skal ske løbende analyser af ressourceforbrug. Herudover understreger modtagelsen af regionale data sidst i projektets fase vigtigheden i at påbegynde processen om inddragelse af regionale data meget tidligt i projektperioden, da det kan tage lang tid at få alle detaljer på plads, før regionale data kan udleveres. Også fokus på billige forløb Analysens fokus har været sagsforløb med udgifter > kr., og der er således ikke analyseret nærmere på det store flertal af forløb, hvor de samlede udgifter pr. forløb er under kr. Analysen har vist to områder, hvor de mindst omkostningstunge forløb synes at indeholde et forbedringspotentiale. Eksempelvis har analysen vist, at træningsområdet potentielt er et område til videre undersøgelse, da der er en forholdsvis stor mængde sagsforløb, som modtager mere end én træningstype. En nærmere analyse af disse træningsforløb kunne vise om der eksempelvis er tale om overlappende ydelser eller behov for bedre koordinering i forhold til at få det optimale ud af træningsforløbene. Det gælder ligeledes for de mindste omkostningsintervaller, at det er her hovedparten af sygedagpengemodtagere over 52 uger er repræsenteret. I et tværgående perspektiv viser analysen, at knap 40 % af sygedagpengemodtagerne, udover at modtage ydelser i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, modtager ydelser i enten Sundheds- og Kulturforvaltningen eller Ældre- og Handicapforvaltningen. Ydelserne, der primært går på tværs, er genoptræning, hjemmesygepleje og rehabiliteringsforløb, hvor der potentielt kunne være forbedringspotentialer i optimering af sagsforløb i dette samarbejde. Analysen af de regionale data understreger behov for fokus på billige sagsforløb Analysen af de regionale data viser, at de dyre regionale sagsforløb er billige kommunale sagsforløb. Disse sagsforløb vil således blive undersøgt yderligere ved et fokus på de billige forløb. Herigennem kunne der undersøges efter eventuelle forskelle blandt borgerne i de dyre og billige forløb, da den eneste forskel, der belyses i denne rapport, er, at de dyre kommunalt sagsforløb bl.a. indeholder fysisk handicappede borgere m.fl., imens de dyre regionale sagsforløb tyder på at indeholde de ældre borgere. Der var ligeledes en større ophobning af kroniske sygdomme blandt de dyre regionale sagsforløb. Et fokus på de billige forløb vil således kunne medtage flere ting om borgere i disse forløb. kl Side 4 af 5

5 Bilag: Sundheds- og Kulturudvalget Rapport om særligt dyre enkeltforløb december 2016 kl Side 5 af 5