SPROG KLAR TALE I LEKTIECAFEEN. Inspirationshæfte til frivillige lektiehjælpere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPROG KLAR TALE I LEKTIECAFEEN. Inspirationshæfte til frivillige lektiehjælpere"

Transkript

1 SPROG KLAR TALE I LEKTIECAFEEN Inspirationshæfte til frivillige lektiehjælpere 2014

2 Udgivet af Brug for alle unge Undervisningsministeriet Redaktion Dorthea Funder Kaas, Brug for alle unge Design og layout FNDRKAAS funderkaas.dk Tryk Rosendahls-Schultz Grafisk A/S Oplag ex.

3 INDHOLD Om hæftet Gråzonesprog - klar tale i lektiecaféen Om gråzonesprog og skolesprog Inddrag elevernes sproglige ressourcer Fasthold fokus på Ord og ordforråd Pak de svære ord ud (ØVELSE) Sprogvæggen Læsning Før-læsning (ØVELSE) Under-læsning (ØVELSE) Efter-læsning (ØVELSE) Lektielæsning i grupper Ordspil (ØVELSE) Hvad ved vi? (ØVELSE) Kopiark til Ordspil Mere inspiration

4 OM HÆFTET GRÅZONESPROG - KLAR TALE I LEKTIECAFÉEN Mange unge med etnisk minoritetsbaggrund går ud af grundskolen uden de faglige, personlige og sociale kompetencer, der skal til, for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der arbejdes for at løfte fagligheden i grundskolen, så flere får en ungdomsuddannelse. Lektiecaféerne kan også bidrage til at understøtte tosprogede elevers kompetencer. Undersøgelser* viser, at børn med etnisk minoritetsbaggrund i mindre grad end børn med en etnisk dansk baggrund, får støtte til lektierne derhjemme. For den gruppe elever bliver lektiecaféerne en mulighed for at kunne møde velforberedt op og følge bedre med i undervisningen. Lektiecaféerne udgør et rum, hvor børn og unge kan få tid og mulighed for at åbne skolens sprog sammen med frivillige lektiehjælpere, som ofte kommer til at spille en rolle i børnenes liv. Børnene kan her få arbejdet med de koder og faste skole-vendinger, som skoleverdenen er fuld af. Lektiecaféerne er et godt sted for børnene at stille spørgsmål til de ting, der måske gik lidt for hurtigt i skolen og få sat egne ord på fagenes indhold. Fag og sprog hænger tæt sammen, og frivillige lektiehjælpere kan være med til at stimulere dette samspil og styrke adgangen til læring for tosprogede elever. Brug for alle unge har udgivet en vifte materialer om lektiehjælp, lektiecaféer og frivillighed. I dette hæfte sætter Brug for alle unge fokus på sproglig opmærksomhed og tosprogethed i lektiehjælpssituationer - og opfordrer frivillige lektiehjælpere rundt om i landets lektiecaféer og lektiehjælpstilbud til at gøre det samme. 2

5 Når du som frivillig lektiehjælper øger din opmærksomhed på det sproglige, på ord og begreber og på den kommunikation, der foregår, kan det gøre lektiecaféen og den læring, der udspiller sig her, endnu mere givtig for eleverne. Gråzonesprog - klar tale i lektiecaféen, som Brug for alle unge har udarbejdet, giver dig som frivillig lektiehjælper anbefalinger og konkrete øvelser at arbejde med anbefalinger og øvelser du kan plukke af og arbejde videre med, så det passer til de faciliteter og den målgruppe, der er i den lokale lektiecafé. * Hent CUBIONs evaluering af kampagnen Sådan får dit barn succes på bfau.dk/brug-for-alle-unge/blog-og-evalueringer FORMÅLET MED MATERIALET ER at gøre dig opmærksom på sprogets betydning i barnets/den unges læring at give dig indsigt i, hvad gråzonesprog er, og hvordan du som lektiehjælper kan arbejde med læsning og ordforråd at give dig input til, hvordan du kan styrke børnenes aktive deltagelse i lektielæsningen at give dig input til, hvordan du kan styrke dine forklaringer og formidling, når du hjælper børn og unge 3

6 OM GRÅZONESPROG OG SKOLESPROG Som frivillig lektiehjælper arbejder du med en mangfoldig elevgruppe, og betegnelsen tosproget dækker over mange forskellige typer af børn og unge. Det er dog fælles for langt de fleste af de tosprogede elever, der kommer i lektiecaféen, at de har dansk som andetsprog. Det vil sige, at de taler et andet sprog end dansk i hjemmet. Forskningen i dansk som andetsprog peger på, at når læreren skal undervise i nye faglige begreber, bruger hun det, man kalder et før-fagligt sprog eller et gråzonesprog. Gråzonesprog er det hverdagssprog som de fleste af os ikke opfatter som vanskeligt, men som ofte er vanskeligt for tosprogede børn. Det er ugennemsigtige ord, der er svære at afkode, fordi de har flere betydninger, fx valg, ramme, område. Ordet område kan både være i fysisk/geografisk sammenhæng, men kan også henvise til et stofområde eller et emne. Det kan også være et enkelt ord, der beskriver en hel proces, fx vejledning, ødelæggelse, betydning. Ordet betydning er dannet af et udsagnsord, nemlig at betyde, og kan forklares eller pakkes ud, så det bliver lettere at forstå, fx det betyder noget at Faste vendinger er også en del af gråzonesproget. De optræder ofte i form af sproglige billeder, som fx tænderne løber i vand eller jeg sov som en sten. I skoleverdenen benytter man sig af mange faste vendinger, som læreren ofte forudsætter, at eleverne forstår, fx at lave en fremlæggelse eller at give en vurdering. Passiver eller bydeform kan også være en sproglig udfordring for tosprogede børn og unge, fx vælg/vælges, skriv/skrives, tilmeld/tilmeldes. Hvem er det, der skal vælge, hvem skriver, og hvem er det, der tilmelder? Gråzonesproget kan ikke ses som en fast liste af ord og udtryk. Det er forskellige ord og udtryk, der er en udfordring for forskellige elever inden for den meget forskelligartede gruppe af tosprogede børn og unge. Og ofte viser det sig, at også en del etnisk danske elever har vanskeligheder med gråzoneordene. Viden om gråzonesprog er ikke kun relevant i dansk og andre fag, hvor eleverne læser og skriver meget. I alle fag kan der være ord, udtryk og forklaringer, som eleverne ikke kender og forstår. En matematiklærer kan f.eks. forklare det faglige begreb et kvadrat ved at sige, at det er en firkant, der har lige lange sider. Det er en udmærket forklaring for de elever, der ved, hvad en firkant er, men elever, der ikke ved det, får ikke hjælp af forklaringen. De oplever derimod at noget, der er nyt og ukendt for dem, bliver forklaret med noget andet, der er lige så ukendt. Firkant er et af de mange før-faglige ord, der hører til matematik, og er altså en del af fagets gråzonesprog. 4

7 Der vil dog være en del sammenfald af vanskelige ord og udtryk, og når du er opmærksom på gråzonesprog i lektiehjælpssituationerne, vil du få skærpet opmærksomheden på hvilke sproglige barrierer, det typisk er værd at gå mere i dybden med inden for de forskellige fag. Mange elever har også svært ved at finde ud af, hvad læreren forventer, når der i en opgave fx står: Gør rede for, vurdér, nævn nogle forhold, fremlæg resultaterne osv., altså faste skolevendinger. De er bl.a. svære, fordi også lærere kan være uenige om, hvad der ligger i ordene og udtrykkene. Som frivillig lektiehjælper kan du tage den snak i lektiecaféen og opfordre til, at eleverne taler med deres lærere om at forklare sig mere tydeligt. INDDRAG ELEVERNES SPROGLIGE RESSOURCER Vi ser verden gennem sproglige briller, og hver dag bærer børn og unge mange sprog ind landets lektiecaféer og dermed mange forskellige måder at forstå og udtrykke sig om verden på. Tosprogede elever har meget forskellige kompetencer. Nogen mestrer to eller endda flere sprog på højt niveau, mens andre vokser op i en familie, der har valgt primært at tale dansk, og hvor modersmålet derfor er blevet mere eller mindre fjernt. En del børn og unge, der vokser op i flersprogede områder, blander i bestemte situationer flere sprog, så en sætning fx både indeholder danske og arabiske ord og udtryk. Tilsammen giver det giver meget forskellige sproglige forudsætninger for børnene, som vi under ét kalder for tosprogede. Den flersprogede lektiecafé er et rigtig godt sted at være nysgerrig på elevernes sproglige ressourcer og opmuntre eleverne til at være nysgerrige på hinandens. På side 8 introduceres en Sprogvæg, som med fordel kan bruges til at aktivere og synliggøre de forskellige sprog, forskellige måder at udtale på, sproglige blandinger m.v. På den måde kan elevernes forskellige sprog blive en ressource, der kan trækkes på i lektiecaféen, og elever såvel som frivillige kan få en bredere sproglig bevidsthed og skiftes til at være eksperter på konkret viden om sprog. 5

8 FASTHOLD FOKUS PÅ ORD OG ORDFORRÅD Som nævnt i indledningen om gråzonesprog, er gråzoneord ord og udtryk, som er velkendte af de fleste modersmålstalende elever, men de kan være en stor udfordring for tosprogede børn. Lærerne og vi andre har en tendens til ikke at opfatte dem som svære og går derfor ofte let hen over forklaringen af dem. På samme måde som vi i dette materiale går ud fra, at læseren ved, hvad det betyder at gå let henover en forklaring! Børn og unge, der kommer i lektiecaféen, bliver præsenteret for mange nye ord af lærere, pædagoger og kammerater i skolehverdagen. Man ved, at for at kunne tilegne sig et ord, skal man møde det nyt ord eller udtryk flere gange i varierende sammenhænge. Lektiecaféen kan være en god mulighed for arbejde med ordene og her stimulere elevernes nysgerrighed på ord og deres betydning og give lyst til at lære endnu flere. Det kan være vanskeligt at arbejde meget systematisk med ordforråd i en lektiecafé, hvor eleverne kommer og går efter behov, og hvor der er forskellige frivillige på forskellige åbningsdage. Nedenfor er der ideer til hvordan, man i lektiecaféen kan arbejde med ord og skrue op og ned for ambitionsniveauet alt efter tid, plads og organisering af arbejdet. Et godt middel kan være en sprogvæg. Der ønskes en beskrivelse af Hvem ønsker hvad af hvem...? 6

9 PAK DE SVÆRE ORD UD Mange ord, der er typiske for lærebøger og skolesprog indeholder processer, fx vurdering, betragtning, tilrettelæggelse, forståelse, stigning, afklaring, drøftelser, supplering, beskrivelse. Det er ord, der ofte ender på ing eller else, og i daglig tale kalder vi dem procesnavneord - med fagudtryk hedder de nominaliseringer. Procesnavneordene er vigtige at lære at kende og bruge. De bruges i flæng i skriftligt fagsprog, da de er gode til at pakke informationer og udtrykke ting præcist. Procesnavneord er lavet af udsagnsord (vurdering kommer af at vurdere, betragtning af at betragte m.v.) og de kan være svære at gennemskue, særligt for tosprogede elever. Som frivillig i lektiecaféen kan det være en god hjælp, at du stopper op ved den type ord og hjælper eleverne med at pakke dem ud og på den måde åbne skolens sprog. Når man pakker procesnavneord ud, vil man få brug for flere ord. Fx vil man typisk indsætte et du og evt. tidsudtryk for at vise rækkefølgen af aktiviteter i sætningen: En rigtig besvarelse af opgave A har stor betydning for løsningen af opgave B kan fx pakkes ud til den lidt længere sætning: Når du svarer på opgave A, er det vigtigt, at du gør det rigtigt. Det betyder nemlig noget, når du bagefter skal svare på opgave B. Man kan også huske procesnavneordene på den hyggelige betegnelse: Flemming og Else. Mange af dem ender nemlig på -ing og -else. Proces-navneord bruges ofte i fagbøger og i undervisning. I lektiecaféen vil man nok særligt blive opmærksom på dem i de store elevers tekster, men de er vigtige at være opmærksomme på allerede i læsetræningen i 3. og 4.klasse her begynder der at komme mere tekst i matematikbogen. 7

10 SPROGVÆGGEN Som ordet antyder, er en sprogvæg en væg, hvor børn og lektiehjælpere hænger ord og udtryk op, efterhånden som de dukker op i lektielæsningen. Sprogvæggen giver mulighed for at dele ordene, få ejerskab til dem, kigge på dem, sige dem, snakke om dem m.v. Alt efter hvilke lokaler lektiecaféen benytter, og efter hvor meget plads der er, kan man etablere sprogvæg i en eller anden form. Det optimale er selvfølgelig at lektiecaféen kan råde over en væg/et stykke af en væg, så ordene ikke bliver fjernet. Men sprogvæggen kan også laves med en stor mobil opslagstavle eller arrangeres som en Ord-sø på gulvet. Ord-søen kan danne udgangspunkt for de samme aktiviteter og pakkes væk, når lektiecaféen lukker. Lektiecaféen kan have en kasse med de ordkort, der igennem tiden er blevet samlet til sprogvæggen og hænge dem op på et ledigt stykke væg, når lektiecaféen åbner gerne som en aktivitet der inddrager børnene. Sprogvæggen er oplagt som værktøj de frivillige imellem en frivillig, som måske ikke har været i lektiecaféen i et par uger, opdager nye ord og udtryk på væggen, som kan repeteres i forskellige sammenhænge med børnene. Sprogvæggen er først og fremmest beregnet til ordkort. Ordkortene kan være lavet af papir eller karton og må gerne være store. Sprogvæggen fodres med ord i takt med de aktiviteter, der foregår i lektiecaféen. I afsnittet om læsning opfordrer vi til, at eleverne understreger svære ord i teksterne, og at de frivillige hjælper dem med at skrive dem ned på ordkort. Det samme med svære sætninger, som også kan få plads på sprogvæggen. Vær opmærksom på, at det sagtens kan være ord eller sætninger fra matematikbogen eller et sprogfag. Sprogvæggen bruges til at give lektiecaféen et fokus på læsning, skrivning, udtale, ordforråd kort og godt: sprog. Hvis Sprogvæggen bruges aktivt i lektiecaféen, kan den inspirere og gøre eleverne nysgerrige og give dem ejerskab til deres egne ord. Opmærksomhed på de mange sprog, der kan være til stede i lektiecaféen, er en styrke for elevernes sproglige nysgerrighed. Det giver selvtillid og styrker sprogtilegnelsen at dyrke flersprogetheden. 8

11 HVEM ER I LEKTIECAFÉ IDAG Alex Laila Nosheen Ahmed Julie Sarah Massima EFTERLYSNING: Kat savnes. Lille, sort med hvidt på det ene øre. Sidst set på Roskildevej nær Føtex. Ring venligst på telefon: SIGTE FRAME DAGENS ORD RAMME ÇERÇEVE TAMME LARME NICE TEGN EN UDFOLDNING AF EN TERNING MED SIDELÆNGDEN 5 CM HVEM ER DET DER SKAL TEGNE??? VEJLEDNING AT FORKLARE FORTOLKNING LEGEGRUPPE AHA! JEG FORKLARER NOGET TIL DIG FORKLARING JEG GIVER DIG EN FORKLARING TIL JER HVAD BETYDER DET? FORTÆLLING MENING FORSTÅ DAGENS SÆTNING Råbte efter cyklist og fik én på kassen DAGENS SPØRGSMÅL IAGTTAGELSE GODDAG MAND ØKSESKAFT HVAD ER ROD? PÅ MIT VÆRELSE? I MATEMATIKBOGEN? HVAD BETYDER KNUDEMAND? 9

12 Herunder er idéer til, hvad Sprogvæggen også kan bruges til. Aktiviteterne kan lægges ind imellem lektielæsningen som fælles aktiviteter, laves med elever, der bliver færdige med deres lektier som alternativ til kopisider, eller som en planlagt aktivitet for en gruppe, der måske har lidt svært ved at sidde stille: Udarbejd gode forklaringer på ordene bag på ordkortet sammen med børnene. Brug gerne ordbogen. Lav sætninger, hvor ordet indgår sammen med eleverne. Lav evt. øvelsen Ordspil på side 17 med en gruppe på mindst 4 større elever. Find på ord, der rimer, ord der betyder det samme, og ord der betyder det modsatte. Skriv evt nogle af disse på ordkort også. Klip en tekst i stykker, sæt den op på sprogvæggen, og lad børnene finde ud af rækkefølgen. Oversæt ordene til elevernes modersmål. Få dem evt. til at spørge forældrene derhjemme. Danske forældre kan måske oversætte ordet eller sætningen til et fremmedsprog. Lav gerne ordkort på de oversatte ord også og sæt dem op under, ved siden af eller rundt om ordet eller sætningen. TIP: Denne aktivitet er også rigtig sjov at lave med faste udtryk, vendinger og ordsprog. Lav aktiviteten Hvad ved vi? på side 18 med en gruppe af de lidt større elever, eller tilpas reglerne, så de passer til elevgruppen. Tag ord eller udtryk fra ordvæggen, og lav aktiviteten ved et bord. Visualisér ordene hvilke billeder får eleverne inde i hovedet, når de hører ordet, udtrykket eller sætningen? Særligt god til at arbejde med metaforer og udtryk som fx at tælle får, at få en på kassen, stuen ligner en svinesti m.v. Find på små konkurrencer hvem kan pege på et ord, der lyder som/betyder osv. Inddrag forskellige slags ordbøger, leksika og elektroniske oversættelsestjenester. 10

13 Klip tekststykker ud af aviser og andet trykt materiale. Undersøg fx hvordan sproget i en efterlysning er anderledes end i en jobannonce eller en reklame. Tag en kopi af en tekst, og lad eleverne finde på en overskrift. Tag kopi af et billede, en grafisk illustration el. lignende, og skriv billedtekst. Oversæt en tekst til tegneserie. Maryam fra 5. klasse har lektier for i dansk, som hun har med en onsdag i lektiecaféen. Hun skal lave en Ord-model på et A4 ark. Hun skal skrive et ord, hun ikke kender i en cirkel midt på papiret. I opgaveformuleringen står der, at eleven skal skrive synonymer, antonymer og en forklaring i andre cirkler rundt omkring ordet. Til sidst skal hun indsætte ordet i en meningsfuld sætning. Maryam vælger ordet sparsomme, som hun finder lidt tilfældigt i en bog og skriver i midten af cirklen. Hun bruger en synonymordbog fra lektiecaféen, men får slået sparsommelig op i stedet for sparsom. Synonymerne bliver derfor nærig og pekuniær. Hun googler ordet sparsom og skriver forklaringen ned på sit papir: som kun forekommer eller er til rådighed i ringe mængde eller antal. En af de frivillige sætter sig og spørger hende, om hun vil læse forklaringen op. Maryam har rigtig svært ved at læse det op og udtale ordene. Det er tydeligt, at hun ikke forstår, hvad hun læser, og hun har svært ved at udtale forekommer, omfang og mængde. Efter at have udfyldt Ord-modellen er hun på bar bund i forhold til at indsætte ordet i en sætning. Overvej, om du ved hjælp af nogle af de aktiviteter, man kan lave med Sprogvæggen, kunne hjælpe Maryam med at få mere ud af sin ord-model? 11

14 LÆSNING Eleverne kommer ofte i lektiecaféen med noget tekst, de skal læse til næste dag. Det kræver en viden om verden at forstå det, man læser, og kunne reflektere over det, samtidig med alt det nye, man møder i teksten. Selvom eleven i teknisk forstand kan læse, altså afkode en tekst, skal der mere til før læsningen giver ny viden og dybere forståelse. Eleven kan udtrykke det som Nu har jeg læst det, men jeg forstår ikke, hvad det betyder? Herunder er der en række idéer og anbefalinger, der kan hjælpe læsningen på vej i jeres lektiecafé. Når du deler en opgave op i før-, under- og efteraktiviteter, støtter du eleverne i læreprocessen. I lektiecaféen, hvor der ikke altid er så meget tid til rådighed, kan du ved at bruge enkelte af idéerne ovenfor alligevel få sat fokus på, at før og efter er ligeså vigtigt som under. Husk at give eleverne mulighed for at være sprogligt aktive i alle tre faser. Før-aktiviteterne hjælper eleverne ind i den kontekst, som opgaven bevæger sig i, så de kan komme hele vejen gennem den tekst, de skal læse. Før-aktiviteter sætter gang i elevernes læring og skaber også tiltro til egne evner. Under-aktiviteterne holder eleverne på sporet, træner læsningen og opbygger elevernes viden. Efter-aktiviteterne handler om at få eleverne godt over målstregen og få fokus på ny viden i forbindelse med læsning, handler det primært om de ord og begreber, eleven har lige har læst. TOMMELFINGERREGEL * En læser skal kunne forstå mellem 90 og 95 procent af ordene i en tekst for at kunne forstå teksten uden problemer *) Tommelfingerregel er et gråzoneord! 12

15 FØR-LÆSNING Lav gerne læsegrupper: Spørg eleverne i caféen, hvem der har noget for med læsning, og saml gruppen af børn, der skal læse også selvom de er på forskellige klassetrin og har forskellige tekster under armen. Tag en hurtig runde med overblikslæsning i gruppen, og lad eleverne lytte til hinandens svar. Det er ikke særlig tidskrævende og opfordrer til at være nysgerrig på egen og andres tekster. Overblikslæsning er, når du f.eks. spørger til følgende ting. Gør det på din egen måde og i et tempo, som passer til elevgruppen: Hvad hedder bogen, og hvilket fag har du den i? Hvor lang er teksten? Hvem har skrevet den? Ved du noget om, hvad den handler om?/hvad mon den handler om? Hvilket fag har du den for i? Hvad forestiller illustrationerne? Hvilke overskrifter er der i teksten? 13

16 Hvis hende, der har skrevet den bog, sad her, ville jeg spørge om, hvad hun mener med det der! UNDER-LÆSNING Lad eleverne parvis læse højt for hinanden. Du kan opfordre dem til at hjælpe hinanden med svære ord undervejs. Lad eleven læse op for dig. Afbryd ikke, hvis eleven læser fejl kun hvis det forstyrrer forståelsen. Snak hellere om de svære ord bagefter. Hvis der er tid til det, kan du selv læse det første af teksten højt. Det kan tydeliggøre tekstens indhold for eleverne at høre den læst op, og du kan kontrollere forståelse undervejs, uddybe, forklare m.v. Hvis det passer til genren, stop op efter centrale afsnit: Hvad ved du nu noget om? Hvad handlede tekststykket/kapitlet/dialogen om? Bed eleven om at understrege alle de ord i teksten, som han/hun ikke ved, hvad betyder. Skriv sammen med eleven svære ord på ordkort til Sprogvæggen. Hvis det passer til teksten, så få eleven til at understrege det, han/hun allerede ved. Få eleven til at finde mindst én svær sætning, og gennemgå den sammen med eleven eller hele gruppen. Stil mindst 3 spørgsmål til teksten a la: Hvis jeg havde forfatteren her, ville jeg spørge om 14

17 EFTER-LÆSNING Snak om, hvilke billeder eleven dannede inde i hovedet under læsningen. Det er vigtigt for forståelsen af det læste, at eleven danner billeder. Spørg, hvordan billederne ser ud. Hæng ordkort med de svære ord fra læsningen op på sprogvæggen og lav en aktivitet med dem. Hvis der er tid og mulighed for det, kan I hjælpes ad med at referere teksten bl.a. ved hjælp af illustrationerne. Lav et kort rollespil, der viser ord, begreber og udtryk i praksis. Lad dig evt. inspirere af Cooperative Learning strukturer og prøv fx: ekspert-puslespil, sorteringsspil, svar-basar og en for alle. To piger Tania fra 4. klasse og Hafsa fra 5, har begge læsning for til dagen efter. De sætter sig i lektiecaféens sofahjørne. Hafsa klarer det selv, siger hun til lektiehjælperen, der kommer over og spørger, om hun har brug for noget. Tania vil gerne have hjælp til læsningen, og lektiehjælperen ved fra Tanias tidligere besøg i lektiecaféen, at hun er en svag læser. Lektiehjælperen sætter sig ved siden af Tania og beder hende om at læse højt for hende. Tania læser højt, men hun går i stå ved mange ord, og lektiehjælperen hjælper med udtalen. Nogle gange knytter lektiehjælperen en lille kommentar til udtalen af et bestemt ord, fx forskellen på blødt og hårdt d. Da Tania er færdig, foreslår lektiehjælperen, at de kan læse den korte tekst igen. Overvej, hvordan du kunne bruge nogle af de kommende siders input til før-, under- og efterlæsning, til at styrke Tania og Hafsas lektielæsning. 15

18 LEKTIELÆSNING I GRUPPER De aktiviteter, der foregår i lektiecaféen, kan ses som veje til elevernes aktive inklusion i fællesskaber. Her er der fokus på den sociale deltagelse. Som frivillig lektiehjælper kan du styrke den vinkel på lektielæsningen ved at skabe rammer for gruppebaseret lektiehjælp. Lektiehjælp i grupper er et afbræk eller et supplement til den individuelle lektiehjælp. Når eleverne aktivt læser lektier sammen med andre, bliver sproget mere præcist og argumentationen bedre. Der bliver måske stillet spørgsmål fra de andre, bedt om uddybende forklaringer, spurgt om hjælp fra sidemanden alt sammen noget, der sætter fokus på formuleringer og ordforråd. Samtidig bliver de frivillige ressourcer i lektiecaféen brugt på en måde, hvor flere elever får støtte og hjælp på samme tid og færre bare sidder og venter. DÉT KAN I GØRE Sørg for at indrette lektiecaféen, så den indbyder til gruppebaseret lektielæsning. Det kan være med små gruppeborde, læsekrog(e) med plads til flere, evt. lidt at drikke og spise på bordene mm. Allerede når eleverne ankommer, kan I tænke på, hvordan de kan sammensættes i grupper. Det kan være grupper, de selv vælger, men det kan også være jer frivillige, der sætter rammen for det. Der flere muligheder for at sammensætte grupper: På et fagligt grundlag hvor dem der fx har lektier for i engelsk sidder sammen ved et engelskbord, og dem, der har læsning, sætter sig i læsekrogen, og en frivillig hjælper gruppen i gang med en runde af før-læsningsaktiviteter. Det kan også være, at det giver mere mening at sammensætte en pigegruppe, en gruppe med læsesvage elever, vilde drenge, ukoncentrerede unge m.v. Sørg for at have gode ekstraopgaver, spil eller andre aktiviteter parat til grupper, der bliver færdige med lektierne før caféen lukker. Vælg evt. et par aktiviteter fra dette materiale. En aktivitet der kræver lidt mere pædagogisk opmærksomhed er at organisere en ungtil-ung/elev-til-elev-ordning i lektiecaféen. Hvis lektiecaféen spænder bredt aldersmæssigt, kan det være en god idé at engagere nogen af de lidt større børn i lektiehjælpen til at hjælp de yngre. Her kan man evt. sætte børnene efter modersmål. I kan vælge at systematisere elev-til-elev-lektiehjælpen ved at lave faste makkerpar, hvor den ældre elev fx bruger ti minutter til at forklare/introducere til den yngre elevs opgave. Men det kan også tænkes ind i den gruppebaserede lektielæsning, at grupperne tænkes aldersintegreret, eller at de store elever opfordres til at hjælpe de yngre omkring det samme bord. Når elever hjælper hinanden, er det givtigt både for den elev, der giver, og den, der modtager hjælpen. 16

19 En mandag i lektiecaféens åbningstid dukker seks nye drenge op i lektiecaféen. En af de frivillige lektiehjælpere kender drengegruppen fra den nærliggende skole som nogle støjende og urolige typer. Det er også deres attitude, da de kommer ind i lektiecaféen, samtidig med at de frivillige oplever, at de egentlig gerne vil være der og være med. En af lektiehjælperne tager drengegruppen med hen i et andet lokale, der er ledigt i det kulturhus, hvor lektiecaféen ligger. Her laver han en simpel matematikquiz med dem. Quizzen afvikles under skiftevis hujen, buhen og dyb koncentration, men hele gruppen er med på legen. De øvrige frivillige bliver i caféen og laver almindelig lektielæsning med de resterende elever. Er der mulighed for at tage en gruppe børn med hen i et andet lokale i jeres lokale lektieafé? Eller er der måske udendørsarealer, der kan bruges til formålet? ORDSPIL GOD TIL GRUPPER! Aktiviteten træner svære ord og udtryk og kan bruges til de store elever i lektiecaféen. Gruppen skal være på 4 personer. Hvis der er to elever, der vil lave aktiviteten, kan de skiftes til at udfylde rollerne i en opgavecirkel. Se kopiark med opgavecirkel på side 19. SÅDAN GØR DU Tag en lille bunke ordkort fra Sprogvæggen og print eller tegn opgavecirklen. Giv hver elev en rolle fra cirklen. Oplæseren læser et kort op, og alle udfylder deres roller. Herefter roterer eleverne i gruppen, så alle får en ny rolle. Rollerne skifter mellem eleverne, indtil alle ord er vendt og forklaret. DU KAN OGSÅ Udfyld evt. en af rollerne selv, hvis du laver ordspil med en gruppe yngre børn. Du kan også ændre rollerne til noget andet, fx at finde ord, som rimer, Hvad er det første, du kommer til at tænke på, Hvordan staver man til det?, Nævn et andet ord, der starter med osv. alt efter elevernes alder og gruppens sammensætning. 17

20 HVAD VED VI? GOD TIL GRUPPER! Hvad ved vi? er en metode, der kan bruges som en pauseaktivitet for en gruppe af 3-6 elever, der er løbet tør for lektier, har brug for at beskæftige sig med noget andet i en kortere periode eller som en afslutning på dagens lektiecafé. Tag ordkort fra Sprogvæggen eller lav selv nogen, med udgangspunkt i dagens lektier, hvis du har tid til det. SÅDAN GØR DU: Præsenter aktiviteten ved at give et eksempel på fremgangsmåden. Fordel alle kortene ud på bordet med teksten opad. Individuelt læser eleverne kortene og skriver navn bag på de kort, hvor de kender ordet/udtrykket/sætningen og ved, hvad det betyder. De må ikke tale sammen imens. Når alle har skrevet på de kort, de kender, skiftes de til at tage et kort med deres navn på og forklare ordet for de andre. Alle, der nu kender betydningen af ordkortet, skriver navn bagpå kortet. Læg kortene i en det kan vi -bunke. Lad eleverne fortsætte med at forklare ord til hinanden, indtil alle kort er lagt i det kan vi -bunken og udfordringen er løst. Hvis der er kort, som eleverne er uenige om, eller ingen kan svare på, giver du dem en hjælpende hånd. Hvis der er uklarheder, du har opfanget undervejs, deler du dem nu med eleverne. DU KAN OGSÅ Lade flere grupper elever lave Hvad ved vi? med de samme ordkort. Det kræver, at du kopierer eller laver flere sæt med de samme ord. Efterfølgende kan hver gruppe fortælle om de ord, der var sværest og/eller lettest for hele gruppen. 18

21 Kopiark til Ordspil (side 17) 1 TRÆK ET KORT OG LÆS HØJT 2 FORKLAR 4 ANDRE BETYDNINGER ELLER SYNONYMER? 3 SÆT I SAMMENHÆNG

22 MERE INSPIRATION LEKTIER LEG - LÆRING LEKTIER LEG LÆRING Lektiecafeer i mange miljøer Download pdf her: Lektiecaféer i mange miljøer LEG, LÆRING OG LEKTIER LEG, LÆRING OG LEKTIER Download pdf her: I 7 SIND Download pdf her: MED VEJLEDNINGSFUNKTION sygemeldingvirksomhed niveaudeling tilmelding slutløn afklaringsforløb obligatorisk vejledning medbring valg sygemelding valgfri branche trin bindeled ophold introforløb GRÅZONESPROG OG KLAR TALE MATERIALE- OG AKTIVITETSSAMLING TIL UU-VEJLEDERE OG MEDARBEJDERE grundforløb praktiksøgningskursus GRÅZONESPROG OG KLAR TALE Download pdf her: 20

23 HVORDAN STYRKER VI SPROGINDLÆRINGEN I LEKTIECAFÉEN? HVILKE UDFORDRINGER ER DER I ELEVERNES LÆREBØGER? Træn ord og udtryk Fokusord Passive konstruktioner Del lange sætninger op Lav små aktiviteter der træner ord og udtryk i forskellige sammenhænge, f.eks i forbindelse med gæt et ord og andre under-læsnings-aktiviteter (se side 14). Brug fokusord og billedkort til øvelser og aktiviteter med de svære ord og udtryk (se materialet side 7 og 10). Vær opmærksom på passive konstruktioner der forekommer i en del opgaveformuleringer. Lav dem om til aktive f.eks. Du skal udfylde skemaet i stedet for Skemaet udfyldes eller Du skal læse teksten i stedet for Teksten læses... Del lange sætninger op i flere korte sætninger, når du hjælper eleven med at forstå en opgave FIND DE SPROGLIGE UDFORDRINGER I LEKTIELÆSNINGEN Procesnavneord Find procesnavneord som f.eks omhandler, bevægelse, vejledning, fortolkning og pak dem ud.se flere eksempler på procesnavneord i materialet på side 12. Invitér alle sprog indenfor Invitér alle lektiecaféens sprog indenfor, ved fx at hænge ordkort på elevernes modersmål op på Sprogvæggen. Eleverne kan måske lære lektiehjælperne at sige Velkommen, farvel, vi ses på onsdag eller lignende på andre sprog end dansk? HVORDAN ÅBNER VI SKOLENS SPROG FOR ELEVERNE? Tænke-taletid Vær bevidst om at sikre eleverne tænke-taletid i lektiecaféen og stimuler aktiv deltagelse, nysgerrighed og spørgsmål fra eleverne. Tale sig frem Lad eleverne gerne i små grupper prøve at tale sig frem til en forståelse af alt det nye, de er igang med at lære. Her opdager de både hvad de ved og forstår og hvad de mangler at vide og forstå. Brug fagets sprog Det kan være fristende som lektiehjælper at give sig selv ordet for at være sikker på at de forstår. Men eleverne har brug for at bruge fagets sprog for at lære det. Brug idéerne Brug idéerne til før-læsningsaktiviteterfor at hjælpe eleverne til at finde ud af hvad de allerede ved om det, de skal igang med at lære om, hvad de ikke ved og hvad de gerne vil vide mere om. Skjult grundled Hjælp eleven med at lave skjult grundled om til åbentlyst grundled som f.eks. Du skal nævne tre forskellige former for... i stedet for Nævn tre forskellige former for... eller Du kan bruge ordbogen til at... i stedet for Brug eventuelt ordbogen til... Formidlingstjek Aftal i lektiecaféen at give hinanden et formidlingsjek, hvor I lytter til hinandens samtaler med eleverne og får en snak om, hvilke forklaringer og typer af spørgsmål, der fungerede godt og mindre godt. Lav et mind-map Lav et mind-map ud fra forskellige faste udtryk og ord du ofte anvender når du hjælper eleverne. Er der andre ord og vendinger du kunne vælge? Har ordet flere betydninger? Kan de skifte betydning alt efter hvilket fag eller sammenhæng der er tale om - f.eks. service, mål, stof? Kan ordet misforstås lydligt - f.eks. bøtte, bytte? Positive situationer Vær opmærksom på positive situationer, forklaringer og opgaveformuleringer, hvor forståelsen glider nemt - brug dem som nøgle i andre lektiehjælpssituationer. Er der sproglige løsninger i et materiale, som du kan overføre til andre materialer? HVORDAN FORMIDLER DU SVÆRE ORD OG UDTRYK? Find svære ord og udtryk Find svære ord og udtryk og træn formidlingen med hinanden. Hvilke svære ord og udtryk støder I ofte på? Hvilke forståelsesafklaringer er der ofte brug for?

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse. ~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING Cooperative Learning til matematik i overbygningen

LÆRERVEJLEDNING Cooperative Learning til matematik i overbygningen LÆRERVEJLEDNING Cooperative Learning til matematik i overbygningen Learnhow v/rikke Josiasen Dygtige elever, aktive elever, engagerede elever, sociale elever eller ikke Ved at bruge strukturerne fra cooperative

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse Læsning på Hurup skole Overbygningen, 7. 9. klasse Kære forælder og elev Dit barn/du er nu så langt i skoleforløbet, at læsning er en vigtig forudsætning for at få noget ud af stort set alle skolens fag.

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: god tone blandt børn og voksne giver mindre mobning. forskel på, hvad børn og voksne synes er ok rent sprogligt. Formål Nogen vil måske mene, at sproget i kampagnen er

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få dejlige oplevelser

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Synliggørelse af sproget i matematikundervisningen. Workshop Den 7. februar 2013

Synliggørelse af sproget i matematikundervisningen. Workshop Den 7. februar 2013 Synliggørelse af sproget i matematikundervisningen Workshop Den 7. februar 2013 Hvem er vi? Lone Stilling Karlsen lærer i matematik og fysik (og dansk). Ama El-Nazzal lærer i matematik og kemi Vi er begge

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Læsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Mellemtrinnet 3. 6. klasse dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?

Læs mere

Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste

Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste Dialogisk oplæsning Dette hæfte indeholder konkrete forslag til, hvordan man kan forberede dialogisk

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal. 4. oktober 9.00-15.00 Tårnby Faglig læsning Program Præsentation Hunden - en aktivitet til at vågne op på Oplæg om begrebsdannelse Aktiviteter hvor kroppen er medspiller Matematikkens særlige sprog Aktiviteter

Læs mere

Filtmåtter med de 120 hyppige ord

Filtmåtter med de 120 hyppige ord VEJLEDNING TIL Fodspor Filtmåtter med de 120 hyppige ord Med bogen På sporet af ordet fang tyven, opgaveæsken og app en På sporet af ordet, Turbo-ord, sækkekort, Læs Lydret bøgerne, gulvtæppet og filtmåtterne

Læs mere

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Jeg synes, at hvis man fik sådan et tilbud, så skulle man sige ja. Nicklas, Learning Kid 2013 Det har

Læs mere

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Sproginddragelse i matematikundervisningen Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Mål og fokusområder der skal indgå i planlægning og gennemførelse

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp Faglig læsning i fagene Teamhåndbog A KA D EM I S K F O R LA G Faglig læsning i fagene. Teamhåndbog Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp 2010 Akademisk Forlag,

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Undervisningsforløb. - Eventyr i en modtageklasse. Baggrund for forløbet:

Undervisningsforløb. - Eventyr i en modtageklasse. Baggrund for forløbet: Undervisningsforløb - Eventyr i en modtageklasse Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes

Læs mere

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Herning HF & VUC LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Ideer til lektieinkluderende undervisning Stine Aaen Dürr Idéer og øvelser Læsestrategier Formålet med læsestrategierne er at variere læsestrategierne og

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND OPSAMLING STØT Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND HUSK: At holde orden i klassen.

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Tilrettelagt leg med børnemøder

Tilrettelagt leg med børnemøder 98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker

Læs mere

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

At lære at læse er et fælles ansvar!

At lære at læse er et fælles ansvar! Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-

Læs mere

Selvstændigt projektarbejde

Selvstændigt projektarbejde Teacher s Guide Selvstændigt projektarbejde Wings FreeStyle er en række emnehæfter der formidler kultur og litteratur fra den engelsksprogede verden. Hæfterne er et supplement til Wings og er med til at

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Uge 1: Dyr. Vejledning til HippHopp guider. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Dyr side 1 HIPPY

Uge 1: Dyr. Vejledning til HippHopp guider. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Dyr side 1 HIPPY Uge 1: Dyr Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Dyr side 1 HIPPY HippHopp Denne vejledning er et supplement til aktivitetshæftet Særligt i denne uge...........................................................

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår. FASE 1: FOKUS Når innovationsforløbet er forankret, er I klar til at gå i gang. Det første vigtige skridt er at beslutte, hvad I konkret vil arbejde med i innovationsforløbet. I fokuseringen undersøger

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Kom i dybden med arbejdsglæden

Kom i dybden med arbejdsglæden Vejledning Kom i dybden med arbejdsglæden Vil du gerne være glad på dit arbejde? Vil du være med til at sprede arbejdsglæde for alle på din arbejdsplads? Vil du sætte arbejdsglæde på dagsordnen på en temadag?

Læs mere

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb 8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Brøker i 5. klasse (II)

Brøker i 5. klasse (II) Brøker i 5. klasse (II) Der er 21 elever i klassen, da matematiktimen starter. Først er der et læsebånd på 15 min, fire af pigerne forlader stille klasseværelset, de er læsemakkere for nogle 2. klasses

Læs mere

Peddersen og Findus: Tigergab og cirkusprinsesser

Peddersen og Findus: Tigergab og cirkusprinsesser Tema: Fag: Målgruppe: Sprog og talemåder Dansk Indskoling DR1, 2010, 20 min. Billedet er fra tv-udsendelsen. Cirkus kommer til byen og den store tiger bryder ud for at besøge den lille kat Findus, som

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin

Læs mere

Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012

Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012 Niveaulæsning i indskolingen på Glamsbjergskolen 2012 Niveaulæsning i indskolingen Vi ved af erfaring, at der på alle klassetrin er stor forskel på, hvor eleverne befinder sig med hensyn til deres læseudvikling.

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

To sprog én udfordring

To sprog én udfordring To sprog én udfordring 1 Uddrag af spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med Tosprogs-Taskforcen og DRs kampagne To sprog én udfordring Det siger lærerne *** Indblik i svarene fra over 2.000 lærere om

Læs mere

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014. Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen.

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014. Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen. VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014 Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen. Baggrund for etablering af lektiecafe I perioden til næste folketingsvalg skal skolerne tilbyde

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Målgruppe: mellemtrinnet

Målgruppe: mellemtrinnet Nyheder til dansklærerne i Grønland COOPERATIVE LEARNING med novellelæsning I dette nummer af Dansk 2000 er der fokus på cooperative learning I forbindelse med novelle læsning målgruppen er sidst på mellemtrinnet

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Jeg synes, at hvis man fik sådan et tilbud, så skulle man sige ja. Nicklas, Learning Kid 2013 Det har

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme?

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? I Kaskelotten arbejder vi med sprogudvikling ud fra metoder fra sprogpakken. Denne folder viser: Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole

Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole Søndag den 16. marts 2014 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,

Læs mere

Lærervejledning til 7. klasses forløb.

Lærervejledning til 7. klasses forløb. Lærervejledning til 7. klasses forløb. Hele undervisningen i dette forløb er bygget op efter et bestemt mønster. Mønsteret er vigtigt at kende for at arbejdet trækker i samme retning. Derfor har jeg skrevet

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

MatematikFessor. Indhold. Læs-Tænk-Regn til mellemtrinnet. s. 1 s. 2 s. 3 s. 5 s. 9 s. 12

MatematikFessor. Indhold. Læs-Tænk-Regn til mellemtrinnet. s. 1 s. 2 s. 3 s. 5 s. 9 s. 12 MatematikFessor Læs-Tænk-Regn til mellemtrinnet Indhold s. 1 s. 2 s. 3 s. 5 s. 9 s. 12 Hvad er Læs-Tænk-Regn Opgavernes bygning Procesnotat Matematikordbog Hvordan kan du bruge LT Den passive elev Hvad

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Velkommen til Troldestuen

Velkommen til Troldestuen Velkommen til Troldestuen Hej og velkommen til Troldestuen. Så er det tid til at dit barn skal på Troldestuen. Vi glæder os til at lære jeres barn bedre at kende, samt håber på og glæder os til et godt

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

BØRNS SPROGTILEGNELSE

BØRNS SPROGTILEGNELSE BØRNS SPROGTILEGNELSE Når vi ønsker at give børn mulighed og behov for at tilegne sig et stort sprog, skal vi i kommunikative sammenhænge udfordre dem sprogligt og ikke stimulere dem. Sprogtilegnelse er

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Vores lokalsamfund Vores lokalsamfund Portræt af en virksomhed Klassens jobbog Job i andre lokalområder 1. modul

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige VEJLEDNING Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere