SPROG KLAR TALE I LEKTIECAFEEN. Inspirationshæfte til frivillige lektiehjælpere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPROG KLAR TALE I LEKTIECAFEEN. Inspirationshæfte til frivillige lektiehjælpere"

Transkript

1 SPROG KLAR TALE I LEKTIECAFEEN Inspirationshæfte til frivillige lektiehjælpere 2014

2 Udgivet af Brug for alle unge Undervisningsministeriet Redaktion Dorthea Funder Kaas, Brug for alle unge Design og layout FNDRKAAS funderkaas.dk Tryk Rosendahls-Schultz Grafisk A/S Oplag ex.

3 INDHOLD Om hæftet Gråzonesprog - klar tale i lektiecaféen Om gråzonesprog og skolesprog Inddrag elevernes sproglige ressourcer Fasthold fokus på Ord og ordforråd Pak de svære ord ud (ØVELSE) Sprogvæggen Læsning Før-læsning (ØVELSE) Under-læsning (ØVELSE) Efter-læsning (ØVELSE) Lektielæsning i grupper Ordspil (ØVELSE) Hvad ved vi? (ØVELSE) Kopiark til Ordspil Mere inspiration

4 OM HÆFTET GRÅZONESPROG - KLAR TALE I LEKTIECAFÉEN Mange unge med etnisk minoritetsbaggrund går ud af grundskolen uden de faglige, personlige og sociale kompetencer, der skal til, for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der arbejdes for at løfte fagligheden i grundskolen, så flere får en ungdomsuddannelse. Lektiecaféerne kan også bidrage til at understøtte tosprogede elevers kompetencer. Undersøgelser* viser, at børn med etnisk minoritetsbaggrund i mindre grad end børn med en etnisk dansk baggrund, får støtte til lektierne derhjemme. For den gruppe elever bliver lektiecaféerne en mulighed for at kunne møde velforberedt op og følge bedre med i undervisningen. Lektiecaféerne udgør et rum, hvor børn og unge kan få tid og mulighed for at åbne skolens sprog sammen med frivillige lektiehjælpere, som ofte kommer til at spille en rolle i børnenes liv. Børnene kan her få arbejdet med de koder og faste skole-vendinger, som skoleverdenen er fuld af. Lektiecaféerne er et godt sted for børnene at stille spørgsmål til de ting, der måske gik lidt for hurtigt i skolen og få sat egne ord på fagenes indhold. Fag og sprog hænger tæt sammen, og frivillige lektiehjælpere kan være med til at stimulere dette samspil og styrke adgangen til læring for tosprogede elever. Brug for alle unge har udgivet en vifte materialer om lektiehjælp, lektiecaféer og frivillighed. I dette hæfte sætter Brug for alle unge fokus på sproglig opmærksomhed og tosprogethed i lektiehjælpssituationer - og opfordrer frivillige lektiehjælpere rundt om i landets lektiecaféer og lektiehjælpstilbud til at gøre det samme. 2

5 Når du som frivillig lektiehjælper øger din opmærksomhed på det sproglige, på ord og begreber og på den kommunikation, der foregår, kan det gøre lektiecaféen og den læring, der udspiller sig her, endnu mere givtig for eleverne. Gråzonesprog - klar tale i lektiecaféen, som Brug for alle unge har udarbejdet, giver dig som frivillig lektiehjælper anbefalinger og konkrete øvelser at arbejde med anbefalinger og øvelser du kan plukke af og arbejde videre med, så det passer til de faciliteter og den målgruppe, der er i den lokale lektiecafé. * Hent CUBIONs evaluering af kampagnen Sådan får dit barn succes på bfau.dk/brug-for-alle-unge/blog-og-evalueringer FORMÅLET MED MATERIALET ER at gøre dig opmærksom på sprogets betydning i barnets/den unges læring at give dig indsigt i, hvad gråzonesprog er, og hvordan du som lektiehjælper kan arbejde med læsning og ordforråd at give dig input til, hvordan du kan styrke børnenes aktive deltagelse i lektielæsningen at give dig input til, hvordan du kan styrke dine forklaringer og formidling, når du hjælper børn og unge 3

6 OM GRÅZONESPROG OG SKOLESPROG Som frivillig lektiehjælper arbejder du med en mangfoldig elevgruppe, og betegnelsen tosproget dækker over mange forskellige typer af børn og unge. Det er dog fælles for langt de fleste af de tosprogede elever, der kommer i lektiecaféen, at de har dansk som andetsprog. Det vil sige, at de taler et andet sprog end dansk i hjemmet. Forskningen i dansk som andetsprog peger på, at når læreren skal undervise i nye faglige begreber, bruger hun det, man kalder et før-fagligt sprog eller et gråzonesprog. Gråzonesprog er det hverdagssprog som de fleste af os ikke opfatter som vanskeligt, men som ofte er vanskeligt for tosprogede børn. Det er ugennemsigtige ord, der er svære at afkode, fordi de har flere betydninger, fx valg, ramme, område. Ordet område kan både være i fysisk/geografisk sammenhæng, men kan også henvise til et stofområde eller et emne. Det kan også være et enkelt ord, der beskriver en hel proces, fx vejledning, ødelæggelse, betydning. Ordet betydning er dannet af et udsagnsord, nemlig at betyde, og kan forklares eller pakkes ud, så det bliver lettere at forstå, fx det betyder noget at Faste vendinger er også en del af gråzonesproget. De optræder ofte i form af sproglige billeder, som fx tænderne løber i vand eller jeg sov som en sten. I skoleverdenen benytter man sig af mange faste vendinger, som læreren ofte forudsætter, at eleverne forstår, fx at lave en fremlæggelse eller at give en vurdering. Passiver eller bydeform kan også være en sproglig udfordring for tosprogede børn og unge, fx vælg/vælges, skriv/skrives, tilmeld/tilmeldes. Hvem er det, der skal vælge, hvem skriver, og hvem er det, der tilmelder? Gråzonesproget kan ikke ses som en fast liste af ord og udtryk. Det er forskellige ord og udtryk, der er en udfordring for forskellige elever inden for den meget forskelligartede gruppe af tosprogede børn og unge. Og ofte viser det sig, at også en del etnisk danske elever har vanskeligheder med gråzoneordene. Viden om gråzonesprog er ikke kun relevant i dansk og andre fag, hvor eleverne læser og skriver meget. I alle fag kan der være ord, udtryk og forklaringer, som eleverne ikke kender og forstår. En matematiklærer kan f.eks. forklare det faglige begreb et kvadrat ved at sige, at det er en firkant, der har lige lange sider. Det er en udmærket forklaring for de elever, der ved, hvad en firkant er, men elever, der ikke ved det, får ikke hjælp af forklaringen. De oplever derimod at noget, der er nyt og ukendt for dem, bliver forklaret med noget andet, der er lige så ukendt. Firkant er et af de mange før-faglige ord, der hører til matematik, og er altså en del af fagets gråzonesprog. 4

7 Der vil dog være en del sammenfald af vanskelige ord og udtryk, og når du er opmærksom på gråzonesprog i lektiehjælpssituationerne, vil du få skærpet opmærksomheden på hvilke sproglige barrierer, det typisk er værd at gå mere i dybden med inden for de forskellige fag. Mange elever har også svært ved at finde ud af, hvad læreren forventer, når der i en opgave fx står: Gør rede for, vurdér, nævn nogle forhold, fremlæg resultaterne osv., altså faste skolevendinger. De er bl.a. svære, fordi også lærere kan være uenige om, hvad der ligger i ordene og udtrykkene. Som frivillig lektiehjælper kan du tage den snak i lektiecaféen og opfordre til, at eleverne taler med deres lærere om at forklare sig mere tydeligt. INDDRAG ELEVERNES SPROGLIGE RESSOURCER Vi ser verden gennem sproglige briller, og hver dag bærer børn og unge mange sprog ind landets lektiecaféer og dermed mange forskellige måder at forstå og udtrykke sig om verden på. Tosprogede elever har meget forskellige kompetencer. Nogen mestrer to eller endda flere sprog på højt niveau, mens andre vokser op i en familie, der har valgt primært at tale dansk, og hvor modersmålet derfor er blevet mere eller mindre fjernt. En del børn og unge, der vokser op i flersprogede områder, blander i bestemte situationer flere sprog, så en sætning fx både indeholder danske og arabiske ord og udtryk. Tilsammen giver det giver meget forskellige sproglige forudsætninger for børnene, som vi under ét kalder for tosprogede. Den flersprogede lektiecafé er et rigtig godt sted at være nysgerrig på elevernes sproglige ressourcer og opmuntre eleverne til at være nysgerrige på hinandens. På side 8 introduceres en Sprogvæg, som med fordel kan bruges til at aktivere og synliggøre de forskellige sprog, forskellige måder at udtale på, sproglige blandinger m.v. På den måde kan elevernes forskellige sprog blive en ressource, der kan trækkes på i lektiecaféen, og elever såvel som frivillige kan få en bredere sproglig bevidsthed og skiftes til at være eksperter på konkret viden om sprog. 5

8 FASTHOLD FOKUS PÅ ORD OG ORDFORRÅD Som nævnt i indledningen om gråzonesprog, er gråzoneord ord og udtryk, som er velkendte af de fleste modersmålstalende elever, men de kan være en stor udfordring for tosprogede børn. Lærerne og vi andre har en tendens til ikke at opfatte dem som svære og går derfor ofte let hen over forklaringen af dem. På samme måde som vi i dette materiale går ud fra, at læseren ved, hvad det betyder at gå let henover en forklaring! Børn og unge, der kommer i lektiecaféen, bliver præsenteret for mange nye ord af lærere, pædagoger og kammerater i skolehverdagen. Man ved, at for at kunne tilegne sig et ord, skal man møde det nyt ord eller udtryk flere gange i varierende sammenhænge. Lektiecaféen kan være en god mulighed for arbejde med ordene og her stimulere elevernes nysgerrighed på ord og deres betydning og give lyst til at lære endnu flere. Det kan være vanskeligt at arbejde meget systematisk med ordforråd i en lektiecafé, hvor eleverne kommer og går efter behov, og hvor der er forskellige frivillige på forskellige åbningsdage. Nedenfor er der ideer til hvordan, man i lektiecaféen kan arbejde med ord og skrue op og ned for ambitionsniveauet alt efter tid, plads og organisering af arbejdet. Et godt middel kan være en sprogvæg. Der ønskes en beskrivelse af Hvem ønsker hvad af hvem...? 6

9 PAK DE SVÆRE ORD UD Mange ord, der er typiske for lærebøger og skolesprog indeholder processer, fx vurdering, betragtning, tilrettelæggelse, forståelse, stigning, afklaring, drøftelser, supplering, beskrivelse. Det er ord, der ofte ender på ing eller else, og i daglig tale kalder vi dem procesnavneord - med fagudtryk hedder de nominaliseringer. Procesnavneordene er vigtige at lære at kende og bruge. De bruges i flæng i skriftligt fagsprog, da de er gode til at pakke informationer og udtrykke ting præcist. Procesnavneord er lavet af udsagnsord (vurdering kommer af at vurdere, betragtning af at betragte m.v.) og de kan være svære at gennemskue, særligt for tosprogede elever. Som frivillig i lektiecaféen kan det være en god hjælp, at du stopper op ved den type ord og hjælper eleverne med at pakke dem ud og på den måde åbne skolens sprog. Når man pakker procesnavneord ud, vil man få brug for flere ord. Fx vil man typisk indsætte et du og evt. tidsudtryk for at vise rækkefølgen af aktiviteter i sætningen: En rigtig besvarelse af opgave A har stor betydning for løsningen af opgave B kan fx pakkes ud til den lidt længere sætning: Når du svarer på opgave A, er det vigtigt, at du gør det rigtigt. Det betyder nemlig noget, når du bagefter skal svare på opgave B. Man kan også huske procesnavneordene på den hyggelige betegnelse: Flemming og Else. Mange af dem ender nemlig på -ing og -else. Proces-navneord bruges ofte i fagbøger og i undervisning. I lektiecaféen vil man nok særligt blive opmærksom på dem i de store elevers tekster, men de er vigtige at være opmærksomme på allerede i læsetræningen i 3. og 4.klasse her begynder der at komme mere tekst i matematikbogen. 7

10 SPROGVÆGGEN Som ordet antyder, er en sprogvæg en væg, hvor børn og lektiehjælpere hænger ord og udtryk op, efterhånden som de dukker op i lektielæsningen. Sprogvæggen giver mulighed for at dele ordene, få ejerskab til dem, kigge på dem, sige dem, snakke om dem m.v. Alt efter hvilke lokaler lektiecaféen benytter, og efter hvor meget plads der er, kan man etablere sprogvæg i en eller anden form. Det optimale er selvfølgelig at lektiecaféen kan råde over en væg/et stykke af en væg, så ordene ikke bliver fjernet. Men sprogvæggen kan også laves med en stor mobil opslagstavle eller arrangeres som en Ord-sø på gulvet. Ord-søen kan danne udgangspunkt for de samme aktiviteter og pakkes væk, når lektiecaféen lukker. Lektiecaféen kan have en kasse med de ordkort, der igennem tiden er blevet samlet til sprogvæggen og hænge dem op på et ledigt stykke væg, når lektiecaféen åbner gerne som en aktivitet der inddrager børnene. Sprogvæggen er oplagt som værktøj de frivillige imellem en frivillig, som måske ikke har været i lektiecaféen i et par uger, opdager nye ord og udtryk på væggen, som kan repeteres i forskellige sammenhænge med børnene. Sprogvæggen er først og fremmest beregnet til ordkort. Ordkortene kan være lavet af papir eller karton og må gerne være store. Sprogvæggen fodres med ord i takt med de aktiviteter, der foregår i lektiecaféen. I afsnittet om læsning opfordrer vi til, at eleverne understreger svære ord i teksterne, og at de frivillige hjælper dem med at skrive dem ned på ordkort. Det samme med svære sætninger, som også kan få plads på sprogvæggen. Vær opmærksom på, at det sagtens kan være ord eller sætninger fra matematikbogen eller et sprogfag. Sprogvæggen bruges til at give lektiecaféen et fokus på læsning, skrivning, udtale, ordforråd kort og godt: sprog. Hvis Sprogvæggen bruges aktivt i lektiecaféen, kan den inspirere og gøre eleverne nysgerrige og give dem ejerskab til deres egne ord. Opmærksomhed på de mange sprog, der kan være til stede i lektiecaféen, er en styrke for elevernes sproglige nysgerrighed. Det giver selvtillid og styrker sprogtilegnelsen at dyrke flersprogetheden. 8

11 HVEM ER I LEKTIECAFÉ IDAG Alex Laila Nosheen Ahmed Julie Sarah Massima EFTERLYSNING: Kat savnes. Lille, sort med hvidt på det ene øre. Sidst set på Roskildevej nær Føtex. Ring venligst på telefon: SIGTE FRAME DAGENS ORD RAMME ÇERÇEVE TAMME LARME NICE TEGN EN UDFOLDNING AF EN TERNING MED SIDELÆNGDEN 5 CM HVEM ER DET DER SKAL TEGNE??? VEJLEDNING AT FORKLARE FORTOLKNING LEGEGRUPPE AHA! JEG FORKLARER NOGET TIL DIG FORKLARING JEG GIVER DIG EN FORKLARING TIL JER HVAD BETYDER DET? FORTÆLLING MENING FORSTÅ DAGENS SÆTNING Råbte efter cyklist og fik én på kassen DAGENS SPØRGSMÅL IAGTTAGELSE GODDAG MAND ØKSESKAFT HVAD ER ROD? PÅ MIT VÆRELSE? I MATEMATIKBOGEN? HVAD BETYDER KNUDEMAND? 9

12 Herunder er idéer til, hvad Sprogvæggen også kan bruges til. Aktiviteterne kan lægges ind imellem lektielæsningen som fælles aktiviteter, laves med elever, der bliver færdige med deres lektier som alternativ til kopisider, eller som en planlagt aktivitet for en gruppe, der måske har lidt svært ved at sidde stille: Udarbejd gode forklaringer på ordene bag på ordkortet sammen med børnene. Brug gerne ordbogen. Lav sætninger, hvor ordet indgår sammen med eleverne. Lav evt. øvelsen Ordspil på side 17 med en gruppe på mindst 4 større elever. Find på ord, der rimer, ord der betyder det samme, og ord der betyder det modsatte. Skriv evt nogle af disse på ordkort også. Klip en tekst i stykker, sæt den op på sprogvæggen, og lad børnene finde ud af rækkefølgen. Oversæt ordene til elevernes modersmål. Få dem evt. til at spørge forældrene derhjemme. Danske forældre kan måske oversætte ordet eller sætningen til et fremmedsprog. Lav gerne ordkort på de oversatte ord også og sæt dem op under, ved siden af eller rundt om ordet eller sætningen. TIP: Denne aktivitet er også rigtig sjov at lave med faste udtryk, vendinger og ordsprog. Lav aktiviteten Hvad ved vi? på side 18 med en gruppe af de lidt større elever, eller tilpas reglerne, så de passer til elevgruppen. Tag ord eller udtryk fra ordvæggen, og lav aktiviteten ved et bord. Visualisér ordene hvilke billeder får eleverne inde i hovedet, når de hører ordet, udtrykket eller sætningen? Særligt god til at arbejde med metaforer og udtryk som fx at tælle får, at få en på kassen, stuen ligner en svinesti m.v. Find på små konkurrencer hvem kan pege på et ord, der lyder som/betyder osv. Inddrag forskellige slags ordbøger, leksika og elektroniske oversættelsestjenester. 10

13 Klip tekststykker ud af aviser og andet trykt materiale. Undersøg fx hvordan sproget i en efterlysning er anderledes end i en jobannonce eller en reklame. Tag en kopi af en tekst, og lad eleverne finde på en overskrift. Tag kopi af et billede, en grafisk illustration el. lignende, og skriv billedtekst. Oversæt en tekst til tegneserie. Maryam fra 5. klasse har lektier for i dansk, som hun har med en onsdag i lektiecaféen. Hun skal lave en Ord-model på et A4 ark. Hun skal skrive et ord, hun ikke kender i en cirkel midt på papiret. I opgaveformuleringen står der, at eleven skal skrive synonymer, antonymer og en forklaring i andre cirkler rundt omkring ordet. Til sidst skal hun indsætte ordet i en meningsfuld sætning. Maryam vælger ordet sparsomme, som hun finder lidt tilfældigt i en bog og skriver i midten af cirklen. Hun bruger en synonymordbog fra lektiecaféen, men får slået sparsommelig op i stedet for sparsom. Synonymerne bliver derfor nærig og pekuniær. Hun googler ordet sparsom og skriver forklaringen ned på sit papir: som kun forekommer eller er til rådighed i ringe mængde eller antal. En af de frivillige sætter sig og spørger hende, om hun vil læse forklaringen op. Maryam har rigtig svært ved at læse det op og udtale ordene. Det er tydeligt, at hun ikke forstår, hvad hun læser, og hun har svært ved at udtale forekommer, omfang og mængde. Efter at have udfyldt Ord-modellen er hun på bar bund i forhold til at indsætte ordet i en sætning. Overvej, om du ved hjælp af nogle af de aktiviteter, man kan lave med Sprogvæggen, kunne hjælpe Maryam med at få mere ud af sin ord-model? 11

14 LÆSNING Eleverne kommer ofte i lektiecaféen med noget tekst, de skal læse til næste dag. Det kræver en viden om verden at forstå det, man læser, og kunne reflektere over det, samtidig med alt det nye, man møder i teksten. Selvom eleven i teknisk forstand kan læse, altså afkode en tekst, skal der mere til før læsningen giver ny viden og dybere forståelse. Eleven kan udtrykke det som Nu har jeg læst det, men jeg forstår ikke, hvad det betyder? Herunder er der en række idéer og anbefalinger, der kan hjælpe læsningen på vej i jeres lektiecafé. Når du deler en opgave op i før-, under- og efteraktiviteter, støtter du eleverne i læreprocessen. I lektiecaféen, hvor der ikke altid er så meget tid til rådighed, kan du ved at bruge enkelte af idéerne ovenfor alligevel få sat fokus på, at før og efter er ligeså vigtigt som under. Husk at give eleverne mulighed for at være sprogligt aktive i alle tre faser. Før-aktiviteterne hjælper eleverne ind i den kontekst, som opgaven bevæger sig i, så de kan komme hele vejen gennem den tekst, de skal læse. Før-aktiviteter sætter gang i elevernes læring og skaber også tiltro til egne evner. Under-aktiviteterne holder eleverne på sporet, træner læsningen og opbygger elevernes viden. Efter-aktiviteterne handler om at få eleverne godt over målstregen og få fokus på ny viden i forbindelse med læsning, handler det primært om de ord og begreber, eleven har lige har læst. TOMMELFINGERREGEL * En læser skal kunne forstå mellem 90 og 95 procent af ordene i en tekst for at kunne forstå teksten uden problemer *) Tommelfingerregel er et gråzoneord! 12

15 FØR-LÆSNING Lav gerne læsegrupper: Spørg eleverne i caféen, hvem der har noget for med læsning, og saml gruppen af børn, der skal læse også selvom de er på forskellige klassetrin og har forskellige tekster under armen. Tag en hurtig runde med overblikslæsning i gruppen, og lad eleverne lytte til hinandens svar. Det er ikke særlig tidskrævende og opfordrer til at være nysgerrig på egen og andres tekster. Overblikslæsning er, når du f.eks. spørger til følgende ting. Gør det på din egen måde og i et tempo, som passer til elevgruppen: Hvad hedder bogen, og hvilket fag har du den i? Hvor lang er teksten? Hvem har skrevet den? Ved du noget om, hvad den handler om?/hvad mon den handler om? Hvilket fag har du den for i? Hvad forestiller illustrationerne? Hvilke overskrifter er der i teksten? 13

16 Hvis hende, der har skrevet den bog, sad her, ville jeg spørge om, hvad hun mener med det der! UNDER-LÆSNING Lad eleverne parvis læse højt for hinanden. Du kan opfordre dem til at hjælpe hinanden med svære ord undervejs. Lad eleven læse op for dig. Afbryd ikke, hvis eleven læser fejl kun hvis det forstyrrer forståelsen. Snak hellere om de svære ord bagefter. Hvis der er tid til det, kan du selv læse det første af teksten højt. Det kan tydeliggøre tekstens indhold for eleverne at høre den læst op, og du kan kontrollere forståelse undervejs, uddybe, forklare m.v. Hvis det passer til genren, stop op efter centrale afsnit: Hvad ved du nu noget om? Hvad handlede tekststykket/kapitlet/dialogen om? Bed eleven om at understrege alle de ord i teksten, som han/hun ikke ved, hvad betyder. Skriv sammen med eleven svære ord på ordkort til Sprogvæggen. Hvis det passer til teksten, så få eleven til at understrege det, han/hun allerede ved. Få eleven til at finde mindst én svær sætning, og gennemgå den sammen med eleven eller hele gruppen. Stil mindst 3 spørgsmål til teksten a la: Hvis jeg havde forfatteren her, ville jeg spørge om 14

17 EFTER-LÆSNING Snak om, hvilke billeder eleven dannede inde i hovedet under læsningen. Det er vigtigt for forståelsen af det læste, at eleven danner billeder. Spørg, hvordan billederne ser ud. Hæng ordkort med de svære ord fra læsningen op på sprogvæggen og lav en aktivitet med dem. Hvis der er tid og mulighed for det, kan I hjælpes ad med at referere teksten bl.a. ved hjælp af illustrationerne. Lav et kort rollespil, der viser ord, begreber og udtryk i praksis. Lad dig evt. inspirere af Cooperative Learning strukturer og prøv fx: ekspert-puslespil, sorteringsspil, svar-basar og en for alle. To piger Tania fra 4. klasse og Hafsa fra 5, har begge læsning for til dagen efter. De sætter sig i lektiecaféens sofahjørne. Hafsa klarer det selv, siger hun til lektiehjælperen, der kommer over og spørger, om hun har brug for noget. Tania vil gerne have hjælp til læsningen, og lektiehjælperen ved fra Tanias tidligere besøg i lektiecaféen, at hun er en svag læser. Lektiehjælperen sætter sig ved siden af Tania og beder hende om at læse højt for hende. Tania læser højt, men hun går i stå ved mange ord, og lektiehjælperen hjælper med udtalen. Nogle gange knytter lektiehjælperen en lille kommentar til udtalen af et bestemt ord, fx forskellen på blødt og hårdt d. Da Tania er færdig, foreslår lektiehjælperen, at de kan læse den korte tekst igen. Overvej, hvordan du kunne bruge nogle af de kommende siders input til før-, under- og efterlæsning, til at styrke Tania og Hafsas lektielæsning. 15

18 LEKTIELÆSNING I GRUPPER De aktiviteter, der foregår i lektiecaféen, kan ses som veje til elevernes aktive inklusion i fællesskaber. Her er der fokus på den sociale deltagelse. Som frivillig lektiehjælper kan du styrke den vinkel på lektielæsningen ved at skabe rammer for gruppebaseret lektiehjælp. Lektiehjælp i grupper er et afbræk eller et supplement til den individuelle lektiehjælp. Når eleverne aktivt læser lektier sammen med andre, bliver sproget mere præcist og argumentationen bedre. Der bliver måske stillet spørgsmål fra de andre, bedt om uddybende forklaringer, spurgt om hjælp fra sidemanden alt sammen noget, der sætter fokus på formuleringer og ordforråd. Samtidig bliver de frivillige ressourcer i lektiecaféen brugt på en måde, hvor flere elever får støtte og hjælp på samme tid og færre bare sidder og venter. DÉT KAN I GØRE Sørg for at indrette lektiecaféen, så den indbyder til gruppebaseret lektielæsning. Det kan være med små gruppeborde, læsekrog(e) med plads til flere, evt. lidt at drikke og spise på bordene mm. Allerede når eleverne ankommer, kan I tænke på, hvordan de kan sammensættes i grupper. Det kan være grupper, de selv vælger, men det kan også være jer frivillige, der sætter rammen for det. Der flere muligheder for at sammensætte grupper: På et fagligt grundlag hvor dem der fx har lektier for i engelsk sidder sammen ved et engelskbord, og dem, der har læsning, sætter sig i læsekrogen, og en frivillig hjælper gruppen i gang med en runde af før-læsningsaktiviteter. Det kan også være, at det giver mere mening at sammensætte en pigegruppe, en gruppe med læsesvage elever, vilde drenge, ukoncentrerede unge m.v. Sørg for at have gode ekstraopgaver, spil eller andre aktiviteter parat til grupper, der bliver færdige med lektierne før caféen lukker. Vælg evt. et par aktiviteter fra dette materiale. En aktivitet der kræver lidt mere pædagogisk opmærksomhed er at organisere en ungtil-ung/elev-til-elev-ordning i lektiecaféen. Hvis lektiecaféen spænder bredt aldersmæssigt, kan det være en god idé at engagere nogen af de lidt større børn i lektiehjælpen til at hjælp de yngre. Her kan man evt. sætte børnene efter modersmål. I kan vælge at systematisere elev-til-elev-lektiehjælpen ved at lave faste makkerpar, hvor den ældre elev fx bruger ti minutter til at forklare/introducere til den yngre elevs opgave. Men det kan også tænkes ind i den gruppebaserede lektielæsning, at grupperne tænkes aldersintegreret, eller at de store elever opfordres til at hjælpe de yngre omkring det samme bord. Når elever hjælper hinanden, er det givtigt både for den elev, der giver, og den, der modtager hjælpen. 16

19 En mandag i lektiecaféens åbningstid dukker seks nye drenge op i lektiecaféen. En af de frivillige lektiehjælpere kender drengegruppen fra den nærliggende skole som nogle støjende og urolige typer. Det er også deres attitude, da de kommer ind i lektiecaféen, samtidig med at de frivillige oplever, at de egentlig gerne vil være der og være med. En af lektiehjælperne tager drengegruppen med hen i et andet lokale, der er ledigt i det kulturhus, hvor lektiecaféen ligger. Her laver han en simpel matematikquiz med dem. Quizzen afvikles under skiftevis hujen, buhen og dyb koncentration, men hele gruppen er med på legen. De øvrige frivillige bliver i caféen og laver almindelig lektielæsning med de resterende elever. Er der mulighed for at tage en gruppe børn med hen i et andet lokale i jeres lokale lektieafé? Eller er der måske udendørsarealer, der kan bruges til formålet? ORDSPIL GOD TIL GRUPPER! Aktiviteten træner svære ord og udtryk og kan bruges til de store elever i lektiecaféen. Gruppen skal være på 4 personer. Hvis der er to elever, der vil lave aktiviteten, kan de skiftes til at udfylde rollerne i en opgavecirkel. Se kopiark med opgavecirkel på side 19. SÅDAN GØR DU Tag en lille bunke ordkort fra Sprogvæggen og print eller tegn opgavecirklen. Giv hver elev en rolle fra cirklen. Oplæseren læser et kort op, og alle udfylder deres roller. Herefter roterer eleverne i gruppen, så alle får en ny rolle. Rollerne skifter mellem eleverne, indtil alle ord er vendt og forklaret. DU KAN OGSÅ Udfyld evt. en af rollerne selv, hvis du laver ordspil med en gruppe yngre børn. Du kan også ændre rollerne til noget andet, fx at finde ord, som rimer, Hvad er det første, du kommer til at tænke på, Hvordan staver man til det?, Nævn et andet ord, der starter med osv. alt efter elevernes alder og gruppens sammensætning. 17

20 HVAD VED VI? GOD TIL GRUPPER! Hvad ved vi? er en metode, der kan bruges som en pauseaktivitet for en gruppe af 3-6 elever, der er løbet tør for lektier, har brug for at beskæftige sig med noget andet i en kortere periode eller som en afslutning på dagens lektiecafé. Tag ordkort fra Sprogvæggen eller lav selv nogen, med udgangspunkt i dagens lektier, hvis du har tid til det. SÅDAN GØR DU: Præsenter aktiviteten ved at give et eksempel på fremgangsmåden. Fordel alle kortene ud på bordet med teksten opad. Individuelt læser eleverne kortene og skriver navn bag på de kort, hvor de kender ordet/udtrykket/sætningen og ved, hvad det betyder. De må ikke tale sammen imens. Når alle har skrevet på de kort, de kender, skiftes de til at tage et kort med deres navn på og forklare ordet for de andre. Alle, der nu kender betydningen af ordkortet, skriver navn bagpå kortet. Læg kortene i en det kan vi -bunke. Lad eleverne fortsætte med at forklare ord til hinanden, indtil alle kort er lagt i det kan vi -bunken og udfordringen er løst. Hvis der er kort, som eleverne er uenige om, eller ingen kan svare på, giver du dem en hjælpende hånd. Hvis der er uklarheder, du har opfanget undervejs, deler du dem nu med eleverne. DU KAN OGSÅ Lade flere grupper elever lave Hvad ved vi? med de samme ordkort. Det kræver, at du kopierer eller laver flere sæt med de samme ord. Efterfølgende kan hver gruppe fortælle om de ord, der var sværest og/eller lettest for hele gruppen. 18

21 Kopiark til Ordspil (side 17) 1 TRÆK ET KORT OG LÆS HØJT 2 FORKLAR 4 ANDRE BETYDNINGER ELLER SYNONYMER? 3 SÆT I SAMMENHÆNG

22 MERE INSPIRATION LEKTIER LEG - LÆRING LEKTIER LEG LÆRING Lektiecafeer i mange miljøer Download pdf her: Lektiecaféer i mange miljøer LEG, LÆRING OG LEKTIER LEG, LÆRING OG LEKTIER Download pdf her: I 7 SIND Download pdf her: MED VEJLEDNINGSFUNKTION sygemeldingvirksomhed niveaudeling tilmelding slutløn afklaringsforløb obligatorisk vejledning medbring valg sygemelding valgfri branche trin bindeled ophold introforløb GRÅZONESPROG OG KLAR TALE MATERIALE- OG AKTIVITETSSAMLING TIL UU-VEJLEDERE OG MEDARBEJDERE grundforløb praktiksøgningskursus GRÅZONESPROG OG KLAR TALE Download pdf her: 20

23 HVORDAN STYRKER VI SPROGINDLÆRINGEN I LEKTIECAFÉEN? HVILKE UDFORDRINGER ER DER I ELEVERNES LÆREBØGER? Træn ord og udtryk Fokusord Passive konstruktioner Del lange sætninger op Lav små aktiviteter der træner ord og udtryk i forskellige sammenhænge, f.eks i forbindelse med gæt et ord og andre under-læsnings-aktiviteter (se side 14). Brug fokusord og billedkort til øvelser og aktiviteter med de svære ord og udtryk (se materialet side 7 og 10). Vær opmærksom på passive konstruktioner der forekommer i en del opgaveformuleringer. Lav dem om til aktive f.eks. Du skal udfylde skemaet i stedet for Skemaet udfyldes eller Du skal læse teksten i stedet for Teksten læses... Del lange sætninger op i flere korte sætninger, når du hjælper eleven med at forstå en opgave FIND DE SPROGLIGE UDFORDRINGER I LEKTIELÆSNINGEN Procesnavneord Find procesnavneord som f.eks omhandler, bevægelse, vejledning, fortolkning og pak dem ud.se flere eksempler på procesnavneord i materialet på side 12. Invitér alle sprog indenfor Invitér alle lektiecaféens sprog indenfor, ved fx at hænge ordkort på elevernes modersmål op på Sprogvæggen. Eleverne kan måske lære lektiehjælperne at sige Velkommen, farvel, vi ses på onsdag eller lignende på andre sprog end dansk? HVORDAN ÅBNER VI SKOLENS SPROG FOR ELEVERNE? Tænke-taletid Vær bevidst om at sikre eleverne tænke-taletid i lektiecaféen og stimuler aktiv deltagelse, nysgerrighed og spørgsmål fra eleverne. Tale sig frem Lad eleverne gerne i små grupper prøve at tale sig frem til en forståelse af alt det nye, de er igang med at lære. Her opdager de både hvad de ved og forstår og hvad de mangler at vide og forstå. Brug fagets sprog Det kan være fristende som lektiehjælper at give sig selv ordet for at være sikker på at de forstår. Men eleverne har brug for at bruge fagets sprog for at lære det. Brug idéerne Brug idéerne til før-læsningsaktiviteterfor at hjælpe eleverne til at finde ud af hvad de allerede ved om det, de skal igang med at lære om, hvad de ikke ved og hvad de gerne vil vide mere om. Skjult grundled Hjælp eleven med at lave skjult grundled om til åbentlyst grundled som f.eks. Du skal nævne tre forskellige former for... i stedet for Nævn tre forskellige former for... eller Du kan bruge ordbogen til at... i stedet for Brug eventuelt ordbogen til... Formidlingstjek Aftal i lektiecaféen at give hinanden et formidlingsjek, hvor I lytter til hinandens samtaler med eleverne og får en snak om, hvilke forklaringer og typer af spørgsmål, der fungerede godt og mindre godt. Lav et mind-map Lav et mind-map ud fra forskellige faste udtryk og ord du ofte anvender når du hjælper eleverne. Er der andre ord og vendinger du kunne vælge? Har ordet flere betydninger? Kan de skifte betydning alt efter hvilket fag eller sammenhæng der er tale om - f.eks. service, mål, stof? Kan ordet misforstås lydligt - f.eks. bøtte, bytte? Positive situationer Vær opmærksom på positive situationer, forklaringer og opgaveformuleringer, hvor forståelsen glider nemt - brug dem som nøgle i andre lektiehjælpssituationer. Er der sproglige løsninger i et materiale, som du kan overføre til andre materialer? HVORDAN FORMIDLER DU SVÆRE ORD OG UDTRYK? Find svære ord og udtryk Find svære ord og udtryk og træn formidlingen med hinanden. Hvilke svære ord og udtryk støder I ofte på? Hvilke forståelsesafklaringer er der ofte brug for?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND OPSAMLING STØT Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag fredag MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND MORGENBÅND HUSK: At holde orden i klassen.

Læs mere

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Sproginddragelse i matematikundervisningen Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Mål og fokusområder der skal indgå i planlægning og gennemførelse

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Læsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Mellemtrinnet 3. 6. klasse dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED

LÆR FOR LIVET. et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Jeg synes, at hvis man fik sådan et tilbud, så skulle man sige ja. Nicklas, Learning Kid 2013 Det har

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Peddersen og Findus: Tigergab og cirkusprinsesser

Peddersen og Findus: Tigergab og cirkusprinsesser Tema: Fag: Målgruppe: Sprog og talemåder Dansk Indskoling DR1, 2010, 20 min. Billedet er fra tv-udsendelsen. Cirkus kommer til byen og den store tiger bryder ud for at besøge den lille kat Findus, som

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning I Matematik for 4.-6. klasse sendes eleverne gruppevis ud i for at løse matematikopgaver med direkte afsæt i både natur og menneskeskabte

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

Lige muligheder for alle -- fokus på sprog i alle fag! matematik

Lige muligheder for alle -- fokus på sprog i alle fag! matematik Lige muligheder for alle -- fokus på sprog i alle fag! matematik kolofon indhold Forfatter Iben Svensson - med sparring fra: - ole E. Jensen VUC Vestegnen - Torben Nielsen VoksenUddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014. Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen.

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014. Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen. VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014 Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen. Baggrund for etablering af lektiecafe I perioden til næste folketingsvalg skal skolerne tilbyde

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole

Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole Søndag den 16. marts 2014 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse

Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse Tidsgruppe 0 10 minutter: Eleverne går tur i ring i modsat retning Eleverne får udleveret spørgsmålskort Når de mødes skal de svare på den

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

BØRNS SPROGTILEGNELSE

BØRNS SPROGTILEGNELSE BØRNS SPROGTILEGNELSE Når vi ønsker at give børn mulighed og behov for at tilegne sig et stort sprog, skal vi i kommunikative sammenhænge udfordre dem sprogligt og ikke stimulere dem. Sprogtilegnelse er

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Kom i dybden med arbejdsglæden

Kom i dybden med arbejdsglæden Vejledning Kom i dybden med arbejdsglæden Vil du gerne være glad på dit arbejde? Vil du være med til at sprede arbejdsglæde for alle på din arbejdsplads? Vil du sætte arbejdsglæde på dagsordnen på en temadag?

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Råd til læsningen hjemme

Råd til læsningen hjemme Råd til læsningen hjemme Kære forældre! Her følger nogle generelle råd til læsningen hjemme - uanset om jeres barn er lille eller stort. Længere nede på siden finder I gode læseråd inddelt efter klassetrin.

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Var giraffen opfundet i gamle dage?

Var giraffen opfundet i gamle dage? Var giraffen opfundet i gamle dage? Af Niels Lund og Charlotte Pardi En bog om hvordan den videbegærlige Emma kører rundt med sin stakkels far, der lader sig rive med af Emma s nådesløse og småfolkelige

Læs mere

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet.

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Den hastige samfundsmæssige udvikling gør det mere og mere nødvendigt, at man har nogle mål og planer for sit liv, at man løbende reviderer

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

På sporet af ordet. -fang tyven. Ina von Barm og Alice Darville

På sporet af ordet. -fang tyven. Ina von Barm og Alice Darville På sporet af ordet -fang tyven På sporet af ordet Det er et sørgeligt syn, der møder bibliotekaren. Der har været tyve på spil. De har stjålet de 120 hyppigste ord i bøgerne, og der er nu længere hoved

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Her finder du en oversigt over alle materialerne til denne bog. God fornøjelse med dit vigtige arbejde med at hjælpe mig

Her finder du en oversigt over alle materialerne til denne bog. God fornøjelse med dit vigtige arbejde med at hjælpe mig Her finder du en oversigt over alle materialerne til denne bog God fornøjelse med dit vigtige arbejde med at hjælpe mig 1 Kære underviser Håber denne oversigt over materialer til bogen Klar til at knække

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Lydhørhed. Tålmodig. Spilleregler i en god gruppe. Taler vi om det samme? Workshop, Den Sociale Højskole, 9. juni 2008

Lydhørhed. Tålmodig. Spilleregler i en god gruppe. Taler vi om det samme? Workshop, Den Sociale Højskole, 9. juni 2008 Spilleregler i en god gruppe Workshop, Den Sociale Højskole, 9. juni 2008 Taler vi om det samme? Lydhørhed Tålmodig Taler vi om det samme? Tålmodig Lydhørhed Taler vi om det samme? Tålmodig Lydhørhed Taler

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser:

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser: Åbningstider. Mandag til torsdag fra kl. 14.00-17.00. Fredag fra kl. 14.00-16.00. Mandag til fredag har SFO åben om morgenen fra kl. 6.30-8.00. Udvidet SFO. Fra august er det muligt for elever fra 4. årgang

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

TeksTfremsTilling Dansk 7.-9. klasse

TeksTfremsTilling Dansk 7.-9. klasse Tekstfremstilling Dansk 7.-9. klasse Udgivet af Dansk Skoleidræt Marts 2014 1. udgave, 1. oplag Trykt i 500 stk. Forfattere: Lene Faaborg Stenger, Tønder Ungdomsskole og Tine Vind Bromerholm. Grafisk design:

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolens 10. klasse afgangsprøver - Fs10 2014

Folkeskolens 10. klasse afgangsprøver - Fs10 2014 Engstrandskolen Hvidovrevej 440 2650 Hvidovre Tlf: 3649 6511 Samlede bestemmelser for Folkeskolens 10. klasse afgangsprøver - Fs10 2014 1 10. klasse, Selvvalgt opgave Indholdsfortegnelse Tilmelding:...3

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

LEG, LÆRING OG LEKTIER

LEG, LÆRING OG LEKTIER LEG, LÆRING OG LEKTIER INDHOLD Forord 3 En lektiecafé er mere end 2+2 4 Til fodbold i Herning 6 Foreningsliv på nydansk Københavns Internationale Forening 10 På biblioteket i Vollsmose 14 IT som motivation

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere