INDHOLD: AFGHANISTANS HISTORIE (KORT): Newsletter nr. 5 / SEP 2005 DETCO CORNER UNIK LANDING I FEYZABAD. HVAD ER CATO PAX?

Transkript

1 Newsletter nr. 5 / SEP 2005 INDHOLD: DETCO CORNER UNIK LANDING I FEYZABAD. HVAD ER CATO PAX? FLERE END 100 STARTER. VAGTSKIFTE I TÅRNET. AFGHANISTANS HISTORIE (KORT): 21 forskellige stammer Gilzai og Durrani Pashtunere, Hazaraer, Tadjikker og Usbekere. Opstået mellem tre store riger Perserne (Iran), Soroasterne (Usbekistan) &Stormogulerne (Pakistan/Indien) The Great Game, mellem Engelsk kolonialisering og russisk/sovjetisk indflydelsessfære : Selvstændig stat med monarki i 1919, indtil kommunistisk overtagelse i Borgerkrig og stormagtspolitisk skueplads. Kommunistisk styre overtager i Kabul og landet oplever relativ fremgang. Stærk modstand blandt afghanerne, Sovjet invaderer i Efter 10 år opgav Sovjet kampen mod mujahedinerne og landet kastedes ud i borgerkrig, primært ført af krigsherrer i de 32 provinser og finansieret bl.a. af opium. Taleban vinder befolkningen for sig i Kastes ud af USA/koalition efter 9/11. Bonn-aftalen: Overgangsregering vælges af Loya Jirga med Hamid Karzai som regeringschef. Demokratiske valg fra FN sender styrke til at varetage sikkerhed og stabilitet ISAF! SVEDEN SPRINGER. RUNDTUR I AFGHANSTAN MED 3 GANGE MORGENMAD. NY LÆGE OG NY SYGEPASSER. SORT ARBEJDE. RIDSER I FLYET & DISNEY SJOV. CIS PÅ JAGT. KILO I KABUL. NYT FRA PIO.

2 HVORFOR GÅR DET SÅ GODT? LEDELSE I PRAKSIS. Af OL H.R. Kanstrup (LAN), DETACHEMENT COMMANDER. I erkendelse af at RDAF ISAF DET subjektivt bliver betragtet som en effektiv, robust og meget homogen organisation, så kan man vel spørge hvorfor? Som jeg tidligere har nævnt, så skyldes dette klart den enkeltes indstilling, disciplin og holdning til opgaven. Men faktisk vil jeg postulere, at en af de store styrker er, at vi er samlet fra alle grene af FLV. Vores forskellighed i hverdagen er faktisk en stor kapacitet herude. Vi har på en rigtig god måde fået samlet bidraget, således at der er stor synergi mellem medarbejdere og ledelse. Den forskel, der trods alt er internt i FLV på tværs af funktioner, har vist sig at være at være en stor fordel, idet den hjemlige måde at gøre tingene på er forankret i vores samlede bidrag. Vi har været i stand til at tage det bedste fra de enkelte områder og samlet disse i vores organisation herude. Der har derudover været lagt væk på en meget disciplineret ledelse i hverdagen, samt en meget sikker og robust videreformidling af opgaver og information. Vi løser alle problemer på lavest mulige niveau. Især på mellemleder niveau er kompetencen klart delegeret, hvilket har vist sig at være en stor styrke i den daglige ledelse. Personellet har kontinuerligt været klar over de overordnede målsætninger, samt ikke mindst forstået at fokusere på de operative opgaver. Tak til alle for endnu en periode med en særdeles effektiv indsats. Vi er nu efterhånden halvvejs på HOLD 1. Vi holder fokus på at bevare det høje niveau, hvilket synes at være fast forankret i hverdagen. Tak for indsatsen derhjemme, både hos kollegaer i FLV, men ikke mindst blandt alle pårørende. På gensyn LAN 2

3 EN ANDERLEDES C-130 LANDING I FEYZABAD Af Regnskabsfører og Seniorsergent Steen Rybak, Camp Warehouse (den danske hærs lejr i Kabul) En lidt anderledes historie om den første landing i Feyzabad udført af den danske C-130. Datoen er skruet lidt tilbage til den 4/ Piloter og besætning har klargjort flyet og passagererne er sluset ombord sammen med cargo til destinationerne. Den danske C-130 har lavet take-off fra KAIA og kursen er sat mod Bagram, Mazar, Konduz og Feyzabad. Blandt passagererne befinder undertegnede sig også, SSG Sten Rybak, der af tjenstlige regnemager årsager er blevet sendt mod Feyzabad for at støtte det danske PRT kontingent. Efter mellemstoppene, som her springes let hen over, gik kursen mod Feyzabad, hvor et team fra DANCON (den danske hærs kontingent) ventede på en returflyvning til Kabul. Ligeledes ventede det tyske CATO team Feyzabad (laste-losse-hold) på flyets ankomst. Alle blikke var rettet mod den nordlige indflyvning mellem bjergene, kommt die Dänen oder nicht?. Som et lyn drejede alt personel, der stod og ventede, deres korpus mod syd. C-130 var landet fra syd med et touch down, der fik klapsalver, flyet brølede op af landingsbanen og uden at vende drejede det direkte ind på APRON. Klapsalverne steg, specielt blandt det tyske CATO team. Landingsbanen i Feyzabad - altid en udfordring. Touchdown fra syd til tysk overraskelse. Efter at jeg havde endt mine regnemager opgaver med tyskerne og havde indtaget aftensmåltidet, var det tid til en lille tår til halsen. Vejen gik derfor til den tyske messe for at få skyllet halsen, så en unødig halsbetændelse ikke opstod. I messen var talen rettet mod det danske C-130 fly. De tyske CATO folk fortalte og fortalte og en landing, der tog få minutter, blev til et timelangt samtaleemne. Regnskabsføreren vel ankommet til Feyzabad. Som aftenen skred frem, blev historien mere og mere fantastisk. Intet fly havde nogensinde lavet så præcis en landing, fik vi 3

4 EN LANDING I FEYZABAD FORTSAT at vide. Tyskerne var vildt duperede og de danske PRT-teams (Provincial Reconstruction Teams) kunne gå med særlig rank ryg de næste mange uger. Grunden til at historien egentlig først er blevet skrevet nu, er blot, at nu genfortælles historien også her i Camp Warehouse - ikke af danskerne - men af tyskere, der har hørt om landingen fra deres egne kolleger i Feyzabad. Mange hilsener og tak for en god tur fra Steen Rybak Ørnen er landet. Flot modtagelse med Dannebrog. CATO PAX HVAD ER NU DET FOR EN STØRRELSE? Af Oversergent P. M. Jensen CATO betyder Combined Air Terminal Operations, men hvad betyder så PAX? I leksikonet er det betegnelsen for fredens gudinde i den romerske mytologi. PAX benyttes også i den civile luftfart som en forkortelse for passagerer, og det er den betydning, der anvendes her. CATO er en del af den militære lufthavn i Kabuls internationale lufthavn og opdeles i cargosektionen og passagersektionen. Normalt hører man ikke meget til den lille enhed, men den er ikke sådan lige at komme uden om. Her foregår nemlig al ind- og udpassage for de forskellige landes CATO PAX - teamet i gang med opdatere flyafgange. militærfolk, diverse civilister og alt det løse. I PAX-sektionen er der lige nu ni personer af forskellig rang og nationalitet. Den daglige leder er fra Ungarn, de to supervisorere er fra Frankrig og Danmark, mens de seks PAX-specialister er fra Portugal, Frankrig og Danmark. I sandhed en multinational styrke! I PAX er der dage med få passagerer og dage med ret mange. Specielt på rotationsdage, hvor de forskellige lande udskifter deres folk i Afghanistan, sker der temmelig meget. Det ene fly efter det andet dumper ind fra alle mulige lande for at få læsset folk af og samlet nye op. Her skal vi være 4

5 på stikkerne, og få afhentet de nys ankomne passagerer ved flyene. I modsætning til vores kolleger i cargosektionen, kan vi nemlig risikere at vores varer får autonome tendenser og stikker af. Selvom cargo-drengene sikkert påstår noget andet, har ingen vel nogensinde set en palle flycargo stikke af og blive helt væk af sig selv! Ovenfor: Portugisisk PAX-mand ved security check. T.h.: Nye kunder på vej. / DETCO besøger PAX. Når turen går ud af Afghanistan, er det en helt anden snak. Her får vi besøg af de internationale militærpolitifolk, IMP. Når disse venlige mennesker ikke drikker vores kaffe, sørger de for at al bagage, der sendes ud af landet, ikke indeholder noget farligt og ulovligt. Til det formål bruges samme type maskiner, som i alle andre lufthavne, og som mange udrejsende har opdaget, er IMP meget effektive. Ingen tvivler på, at IMP har ret og opfylder sin rolle perfekt. Enhver, som har set f.eks. den lille Tiny, forstår til fulde hvordan dette hænger sammen! Manden vejer vel sine 120 britiske kg, og han får, uvist hvordan, altid sin vilje! Ellers går dagene, som alle andre steder i lufthavnen, med arbejde samt planlægning af næste dags arbejde, modtagelse af manifester fra diverse planlægningskontorer, oplysning om folk nu også er kommet på manifestet osv. I august måned havde vi nær passagerer igennem CATO PAX ikke så ringe endda! 5

6 FLERE END 100 STARTER OG LANDINGER Af flyvernavn GOL, Co-pilot, C-130J Vi er nu kommet helt hen til de sidste uger af den første besætnings udstationering. Snart vil vi være på vej hjemover, for at overlade operationerne til de næste. Alle glæder sig selvfølgelig til at se lille Danmark igen og nyde, at vores lille land lever i dyb fred. For os er tiden kommet til at holde status og begynde at tænke på, at få lavet en overlevering til de andre, med alle de erfaringer vi har gjort os i løbet af de sidste 6 uger, så de ikke skal starte på bar bund med at finde ud af en masse, som vi allerede har fundet ud af. Der er jo ingen grund til at opfinde hjulet igen. Snart 100 timer i luften over landskab som dette. Hertil har jeg en lille historie fra sidste uge : Vores mission den dag var at flytte 6 firehjulstrækkere fra Kabul og ud til en mindre grusbane, der ligger en lille times flyvning herfra. Efter at have flyttet de første 4, kom vi igen tilbage til Kabul og skulle have tanket flyveren op igen, så vi kunne flyve den sidste tur den dag. I den tid vi stod og ventede på at tankvognen skulle komme, gik vores jordpersonale i gang med at inspicere flyveren for skader. Ganske rigtig finder man så, at det ene af hovedhjulene havde fået en stor flænge, efter at sten havde skåret det op under den sidste landing på grusbanen. Beslutningen om at hjulet skulle skiftes blev truffet C-130J besætningen drøfter lessons learned. Med hensyn til vores status ser det indtil videre sådan ud: vi har fløjet 27 missioner, hvori der indgår 114 sorties (starter/landinger) og lige godt 92 timers flyvning. Taget i betragtning hvad vi normalt flyver derhjemme på 2 måneder, har vi gjort det rigtig godt herude, og erfaringsmæssigt har alle i besætningen lært rigtig meget af at være herude. Vi har set, hvad vores flyver kan holde til, og hvor godt den performer i det miljø, vi har været indsat i. Hertil skal siges, at vores flyver ikke ville kunne have klaret det så godt uden dygtige hænder til at passe på den efter lange dage med missioner til diverse grusbaner, med en ikke altid lige pæn overflade. Hercules B-536 har set lidt af hvert de sidste 7 uger. 6

7 med det samme, og nu var det for os som besætning, som at se et pit stop i søndagens formel 1 løb. Et nyt hjul blev hentet samtidig med, at nogen gik i gang med at løfte flyveren op og få det ødelagte hjul af, og i samme øjeblik kom tankvognen. Inden for en halv time var det hele ordnet, og vi kunne gøre os klar til at flyve sidste del af missionen. Udstationeringen af fly og besætning har, udover at opgaven er blevet løst, også betydet, at det er blevet gjort mange erfaringer indenfor, hvad man har gjort rigtig og forkert i forberedelsesfasen, samt hvordan man egentlig opererer i et område som Afghanistan. C-130J Flymekanikerne igang med PIT STOP Vi har prøvet mange ting i årenes løb i Eskadrille 721 med de snart 80 år på bagen, men denne udstationering vil bestemt også få sin plads i enhedens historiebog. VAGTSKIFTE I TÅRNET Af Flyvelederne Oversergent Claus R. Knudsen & Seniorsergent Per Færch-Nielsen (Carlos) Så kom dagen, hvor det blev tid til vagtskifte hos flyvelederne. Efter 3 måneder kan Skrydstrup flyvelederen Claus Knudsen takke af og sige velkommen til afløseren fra Karups kontroltårn, Per Færch- Nielsen, alias Carlos. Vi har en uge sammen til overlevering. Carlos skal sættes ind i de forskellige procedurer, som er i tårnet og vises rundt i lejren. I tårnet er vi 8 forskellige nationer, i alt 14 mand. Som dansker føler man sig utrolig godt rustet hjemmefra i form af den uddannelse vi har fået. Med 8 forskellige nationer er måden at udføre arbejdet på ikke altid ens, men arbejdet bliver udført sikkert. Med de mange forskellige fly der kommer til Kabul, er det også rart at vide, at tårnet dækker så mange forskellige sprog. Claus overrækker headsettet til Carlos i Kabul Tower. Kabul lufthavn har ca operationer dagligt. Flytyperne er meget forskellige, her lander både store som små. United Nations har en stor del af deres flyvninger ud af Kabul. Derudover kommer her også meget store fragtfly. Fly, som kan læsse op til 150 tons gods. Antonov 124, Ilushin 76, Boing 747 og et stort antal af daglige landinger med Hercules C130. Mange af piloterne på de store fragtfly kommer fra de tidligere og nuværende østlande og engelsk kundskaberne er ofte en by i Rusland. Så er det rart at kunne følge flyene nøjagtig på radaren ( DARIS ), som er leveret af det danske Flyvevåben, og som er den eneste vi har. Radaren har givet os en stor hjælp i hverdagen. Sikkerheden i luftrummet er højnet betragtelig efter radaren er kommet. 7

8 VAGTSKIFTE I TÅRNET.FORTSAT Ca. 50 af de fly der kommer dagligt, er ikke kendt af flyvelederne på forhånd. Dvs. normalt afgives planer for de flyvninger et luftfartsselskab ønsker at udføre denne dag. Det bruger vi i tårnet til at planlægge parkeringspladser og ankomst rækkefølge. Men når 50 af flyene først bliver kendt for os 10 minutter før landing, kan det godt give os i tårnet lidt grå hår, når der skal findes parkeringsplads til en Antonov 124 i hvepsereden. Traditionen tro holdt kollegerne fra tårnet en afskedsmiddag for Claus og inviteret var også alle de som samarbejder med ATC, såsom brand- og Redningstjenesten, FLYSIK, Wing-OPS og sidst med ikke mindst insisterede COM KAIA (Chefen for Kabul International Airport, Oberst Luis Ruivo fra Portugal) på at deltage, hvilket må siges at være en stor cadeau til Claus. Portugiserne har været utroligt glade for Claus, som har ydet et fantastisk stykke arbejde herude, og det har gjort ham til en meget respekteret person. Claus er i skrivende stund på vej hjem, og en ny mand er klar til alle de spændende udfordringer, der er herude. Flyveledere fra Østrig, Portugal, Bulgarien, Ungarn, Polen og Danmark. 8

9 SVEDEN SPRINGER I CATO Af Seniorsergent Aage Uth og Sergent Dennis Vestergaard Her i Cato går det stadig godt. Alle er ved godt mod, og batterierne er ved at være ladt op igen, fordi vi har haft nogle dage, hvor der ikke har været rigtig travlt. Lige nu er der størst pres på morgenholdene, hvor eftermiddagsholdene har lidt mindre at se til. En typisk morgen i disse uger har vi mellem 8 og 16 fly. Selv om det drejer sig om at læsse og losse transportfly i mange forskellige afskygninger, er ikke 2 dage ens. Snart er det en af de store gamle russiske Antonov 124, der kommer med tons gods fra f.eks Italien, og så er der altid en del italienere, der tilbyder deres hjælp og anvisninger. Næste fly kan så være en IL-76, som kommer med mad til cafeteriet. De kommer faktisk 2 gange om ugen med et sted mellem 30 og 50 tons hver gang, ja vi spiser meget her i Kabul. Det tager ca. 3 timer at tømme sådan et fly, så det kræver meget arbejde fra vores cargospecialister, da det er kasser i alle størrelser og afskygninger. Efter at vi har tømt flyet, læsser lokale afghanere det på lastbiler og kører det til cafeterierne. Kæmpen AN 124 (fjernest) kan kun lande i Kabul. CATO omlæsser til C-130 ere, der flyver godset videre. Mad fra IL-76 eren, klar til at blive kørt til Dining Hall. De første af morgenens 6 fly taxier ind. I dag havde vi så 6 fly, der landede inden for den første time. Så er der knald på. Alle knokler så sveden springer, og teamworket fungerer. Samtidig med at de 6 fly landede, skulle der pakkes 23 EUR paller med 380 kg gods på hver, som skulle med et senere fly, samt et utal af forskellige passagerer som skulle med de forskellige fly. Et hold (6 mand fra Tyskland, Portugal og Danmark) nappede de 6 fly, mens det meste af det andet hold fra Ungarn, Danmark og Frankrig, pakkede paletterne, og læssede dem ombord. 9

10 Forleden dag havde vi en lille uheldig episode. Vores Nordiske venner fra Norge havde en generator som skulle sendes til Norge. For at sende sådan en med fly skal den være tømt for olie, så nordmændene havde tømt ca. 20 liter olie ned i en balje. Vi ville gerne hjælpe nordmændene med at komme af med spildolien og ringede til Fire Department for at høre om de kunne hjælpe, og 2 min efter holder indsatsleder og en af de store brandbiler i gården, klar til at bekæmpe både et større miljøuheld, samt ildebrand. En lille misforståelse som dog hurtigt blev afklaret og brandfolkene kunne tage hjem igen, og som de siger: Vi kører hellere ud en gang for meget end en gang for lidt. Lad dette være denne uges ordsprog. Fire Department var hurtigt fremme Meget hurtigt. OG SÅ LIDT STATISTIK : Vi har nu været i aktion i CATO over en måned, og i august har vi på enten den ene eller anden måde flyttet rundt med godt 5000 tons gods og næsten 9500 passagerer, og alt dette har været fordelt på 566 fly. Ud over dette har vi hjulpet et civilt selskab med at tømme en Boeing 747 jumbo jet 8 gange med ca. 70 tons valgmateriale til parlamentsvalget i Afghanistan hver gang, altså ca. 560 tons i alt. Det lyder umiddelbart til at være ret meget, men hvis vi trækker 30 tons fra i emballage, og tænker på at der er ca.11 mil. vælgere i Afghanistan, bliver det til knap 50 g pr. vælger, og det er vel ca. det en stemmeseddel vejer. Hermed slut for denne gang, med en hilsen til familier og venner derhjemme, fra CATO. CATO i gang med at tømme en Boing 747 JumboJet for valgmaterialer 8 gange i alt! Boing 747 Jumbo Jet letter igen fra KAIA 10

11 RUNDTUR I AFGHANISTAN - MED 3 GANGE MORGENMAD. Af Seniorsergent Frank Nelsson, Velfærdsbefalingsmand. Vores skipper på C-130 eren (KOF), og hans yderst servicemindede besætning, GOL, PEW, Michael og Rene, har været så venlige at tilbyde personellet hernede at kunne komme med ud at flyve med Hercules en, når de tager de næsten daglige ture rundt til de forskellige landingspladser i Afghanistan. Det tilbud var for godt at sige nej til, så jeg skrev mig straks på listen over interesserede, sammen med John vores administrationsbefalingsmand. Mandag aften får vi så besked på, at der i morgen er plads på flyet kl. 07:00, og at vi skal være til check-in 1½ time før flyvning UPS! Det er jo kl. 05:30 om morgenen!!. NÅ! Vi har jo selv ønsket at komme med, så 04:45 er vi oppe, og da solen er ved at kravle op bag de nærliggende bjerge, er vi oppe ved PAX en (Passagerterminalen) for at checke ind! ØHHH! Der er mørkt i bygningen, og der er ikke et øje at se nogle steder? er vi mon kommet en forkert dag??. På døren er der heldigvis sat et opslag, hvoraf det fremgår, at vi skal checke ind kl. 06:00, så vi går tilbage til vores indkvarteringsbygning og drikker lidt mere kaffe. Da vi endelig bliver checket ind og får boardingkort viser det sig, at hele processen kun tager 5 min, så nu har vi oceaner af tid inden vi skal flyve, og da cafeteriet lige er åbnet, går vi over for at spise et godt morgenmåltid, så vi har noget at stå imod med, da vi ikke forventer at få frokost. Solopgang bag den danske C-130J Hercules. Klokken er 07:02, og vi er i luften. Helt efter planen letter vi kl. 07:00, og ud over John og jeg, er der kun at par enkelte passagerer med, der skal til Herat i det vestlige Afghanistan, men derimod en hel del fragt. Vores første stop på turen er i Bagram, som ligger minutters flyvning fra Kabul, og vi når dårligt nok at tage selen af, før klokken lyder som indikation på, at selen skal på igen. Vel nede i Bagram med flyet rullet ind på standpladsen, fortæller besætningen os, at vi desværre skal vente 1½ time, inden vi har tilladelse til at lette igen I Morgenmad i Bagram. 11

12 (næsten ligesom at være på chartertur, med uendelig venten i lufthavne!!). Der er ingen steder at gå hen sådan umiddelbart, og C-130 erens crew, er åbenbart vant til den slags situationer, så de parkerer sig på asfalten bag ved flyet, og meddeler John og mig, at det nu er tid til morgenmad, og at de også har taget med til os deres gæster på turen. Vi føler os altså lidt VIP - agtige (VIP= Very Important Persons ), og vi KAN vel dårligt nok sige Nej Tak! selvom vi allerede HAR spist morgenmad, så vi kryber på igen, og napper en bolle og en croissant. GOL (2. piloten) kommer med kaffe til os, lavet i Hercules ens køkken i Cockpittet, hvor der er installeret en vandkoger, og også er en lille micobølgeovn, hvis der skal varmes lidt mad (utroligt hvad man får med, når man køber et transportfly til mange hundrede millioner kroner!). Dagens to danske passagerer i cockpittet.. Efter lidt hygge på banen, får vi endeligt et go til at flyve, så vi tager af mod Herat, som er ca. 1½ times flyvning væk. John og jeg bliver nu inviteret op i cockpittet, hvor der er et par ekstra sæder, så under resten af dagens flyvning sidder vi på 1. klasse, med en fantastisk udsigt specielt under starter og landinger. Efter et kort stop i Herat, flyver vi rundt til 3 andre landingspladser fordelt rundt omkring i Afghanistan og et par af dem er ikke meget andet end en grusbane med nogle meget interimistiske lejrfaciliteter i tilknytning til landingspladsen, og John og jeg føler os rimeligt privilegerede over trods alt at bo ved Kabul, hvor lejrfaciliteterne er helt i top. Jeg bliver lidt småsulten omkring frokost, og finder papkassen hvori morgenmaden lå, og til min glædelige overraskelse, er der stadig et par poser med morgenmad levnet, så jeg napper endnu engang lige en bolle og en croissant, og har nu præsteret at spise morgenmad 3 gange hvilket ikke er HELT i tråd med at tabe mig under mit ophold hernede, men jeg undskylder over for mig selv med, at vi jo nok ingen frokost får sååååå!! Landing i Herat inden turen fortsætter. Jeg har ikke andet end lige slugt det sidste stykke morgen brød, før Michael venligt fortæller mig, at besætningen skam har sørget for madpakker til På vej over de majestætiske bjerge. 12

13 frokost, og også har taget med til os Hmmmm!, NÅ! Men når de nu har været så venlige, ville det jo være synd at skuffe dem, så ned glider der et par rundtommer og en Fanta! At flyve over Afghanistan er lidt ensformigt, for det er stort set brunt af støv og sand overalt, kun lige med et par enkelte grønne klatter ind imellem, og selv fra 8 kilometers højde er det tydeligt at se, at den sparsomme bebyggelse i landskabet, naturligt er samlet der omkring. Resten af stederne vi lander den dag er næsten som et togstop i Danmark, for flyet er lige nede i ca. 10 min, og det holder med motorerne kørende, klar til at tage af Endnu et hurtigt stop med motorerne igang. så hurtigt som muligt igen, og i de minutter knokler besætningen med at få losset varer af, og udskiftet passagerer. Alt foregår ud af bag-rampen på flyet, da man af hensyn til de kørende motorer og propeller ikke kan bruge sidedøren. Jeg får den lidt humoristiske tanke, at flyet måske slet ikke stopper, hvis man glemmer at trykke på STOPKNAPPEN, så skiltet STOPPER VED NÆSTE STOPPESTED bliver oplyst i cockpittet!. Efter det meste af en dags flyvning, lander vi i Kabul omkring kl. 14:30, og selv er jeg godt træt efter en dag med motorstøj, og mange starter og landinger, så jeg må lige krybe en tur i køjen og tage en morfar på et par timer. Både John og jeg havde en KANON dag, og vil hermed gerne takke Skipper og besætningen for at hjælpe os til en fantastisk oplevelse, og for at være så servicemindede, at vi næsten følte os som VIP er, under dagens flyvning. NY LÆGE OG NY SYGEPASSER PÅ INFIRMERIET. Af Seniorsergent Ole C. Runager. Siden sidst har der været udskiftning af vores læge. Overlæge K.M. Thomsen rejste hjem, og Reservelæge-1 Mogens Lundøre Madsen, fra Flyvestation Aalborg er kommet i stedet for. Der har været livlig aktivitet de sidste dage, med at sætte den nye læge ind i alle de procedurer, som omhandler vores tjeneste. Torsdag den 8 SEP er det så min tur til at rejse hjem, og jeg bliver afløst af Flyverspecialist Claus M. Larsen ligeledes ESK690 Aalborg. Både overlægen og jeg, der har været her på hold 1, har haft et spændende og lærerigt ophold. Vejret har vi heller ikke kunne klage på, høj sol hver dag. Vi har heller ikke siden sidst haft Vores ambulance på flyfeltet og øve procedurer alvorlige uheld eller sygdom. Vi har deltaget i oppakning af Lufthavnens katastrofeudstyr sammen med vores danske brandfolk, vi håber selvfølgelig, at der aldrig må blive brug for det. 13

14 SORT ARBEJDE Af FSPC F.A.D. Jørgensen. Vi har haft lidt problemer med, at de store Chinook helikoptere vælter vores strømafbryder når de lander lige ud for radarpladsen. Så da afbryderen begyndte at slå fra i tide og ikke mindst utide, var vi overbevist dette var årsagen. Det viste sig dog, at det var Jutlandia, vores ene 3D radar, som havde valgt at nedsmelte strøm stikket natten til tirsdag den 30. august, så det skulle skiftes. Dette stik er dog ikke umiddelbart til at komme til når det skal skiftes, så det foregår med hovedet godt begravet ind mellem hydraulikslanger og radarens støtteben. Den store Chinook helikopter der vælter strømafbryderen med trykket fra rotorerne. FAD er blevet en integreret del af radaren for at skifte ledningerne i strøm stikket. Den efterfølgende fredag blev det tid til at bytte radarerne igen, det er atter Selandias tur til at scanne det støvede luftrum over Kabul. Det gik end del nemmere end sidst, da vi nu har mere erfaring med at få lastbilen drejet ind på beton platformen uden at komme for tæt på kanten af en tørlagt å der ligger lige op til platformen. Selandia ville ikke stå i skyggen af Jutlandia, den ville også bidrage med lidt sort arbejde. Efter fem timers drift valgte den at stoppe senderen. Det betød at vi måtte bruge nogle af de mørke timer sammen med Selandia og få justeret senderen op. Men første gang var ikke lykkens gang, så vi måtte på den en gang til. Men NU er vi i luften igen. Sådan så det brændte stik ud!.d!. Ole F. leverer ugens DARIS udtryk : HVAAAAAAAAAD!! 14

15 RIDSER I FLYET OG DISNEY SJOV Af Leder C-130J Maintenance, Jan Nedergaard Jens & Hans i slibepositur under flyet. Som nævnt i nyhedsbrev nr. 4, bliver flyet meget slidt af de mange landinger på de grusbaner, vi opererer på i Afghanistan. Vi har forsøgt at beskytte flyet bedst muligt, bl.a. med tape, vandslange og ekstra lag af noget speciel maling. Det har også langt hen ad vejen været rigtigt godt, men der er alligevel områder på flyet, der får mange ridser og buler fra stenslag, når der landes på en grusbane. Specielt et område under flyet, fra den bagerste adgangsdør og bagud mod rampen, er blevet ramt. Det er at areal på ca. 15 m2. På et tidligt tidspunkt erkendte vi, at der på sigt måtte gøres et eller andet ved dette område. Og da vi ikke herude havde hverken personel eller materiel til at løse en sådan opgave, gav vi besked hjem til Flyvestation Aalborg. Her blev 3 mand sat ind i sagen, Oversergent Jens D. Hansen og Flyverspecialist Hans Carlsen, begge fra ESK721 og med erfaring i strukturreparationer, og Carsten Andersen fra Hovedværksted Aalborg. Carsten er bl.a. ekspert i at undersøge metalstrukturer for metaltræthed. De 3 fandt ud af, hvad de skulle bruge af værktøj og materialer, og fik det samlet. Noget af det de skulle have med herud faldt ind under kategorien farligt gods, det lyder lidt farligere end det egentlig er, i dette tilfælde drejede det sig om nogle maleprodukter, der, idet de kan brænde, defineres som farligt gods. Carsten checker flyet for metaltræthed. Farligt gods er noget mere besværligt at sende til Kabul, end 3 teknikere. Så det farlige gods blev sendt af sted 2 uger i forvejen. Teknikerne og godset ankom da også næsten samtidigt til Kabul. 15

16 Første projekt var at reparere 2 døre (1 i hver side), der er med til at lukke landingshjulene inde i flyet. På døren er der også monteret en beskyttelsesplade, for at mindske den værste effekt fra stenslag. Denne plade skulle også skiftes. Dørene blev pillet af, slebet ned, ny beskyttelsesplade monteret, det hele behandlet med grundmaling og til sidst påført et lag tectyl. Tectyl af samme type som bruges til at undervognsbehandle biler. Næste projekt var en renovering af flyets underside. For ikke at forstyrre flyvningen, planlagde strukturfolkene at udføre denne renovering i 2 etaper. Flyet lander normalt midt på eftermiddagen, og da det nu bliver mørkt ved 1830 tiden, havde holdet 3-4 timer til rådighed. Da holdet var klar, begyndte de at slibe alle revner og ridser ned. Dette arbejde skal gøres meget omhyggeligt, hvorfor det kun kan foretages i dagslys. Efter at Jens og Hans havde slebet et par timer, var det Carstens tur. Han undersøgte nu de dybeste ridser med hvirvelstrøm. På den måde kan han se om der under ridsen er metaltræthed i den resterende del af pladen. Det var der heldigvis ikke nogen steder, hvorfor sidste del af arbejdet kunne sættes i gang: Et lag tectyl på flyets underside. Det var nemlig den nemmeste måde, hvorpå vi herude kunne beskytte bunden af flyet (og beskyttelsespladen på hjuldøren). Reparationen var således den helbredende del, og tectylen den forebyggende. Vort fly, B- 536, fremstår igen flot og uden ret mange ridser og med ca. 30 liter tectyl på undersiden, håber vi ikke at få flere alt for store ridser i lakken. Efter en flot reparation drog de 3 musketerer mod Danmark lørdag morgen. Tak for hjælpen!! Flot renoveret dør og ny stenplade. Teknikerne gør klar til den daglige flyvning. Endnu et par uger er gået, og vi har fortsat ikke oplevet de store problemer med flyet, hvilket vi er meget taknemmelige for. Tingene går lidt lettere, når flyet opfører sig ordentligt. Jeg er til stadighed imponeret over den energi og det engagement, der udvises fra vores teknikere, der konstant arbejder intenst på at holde flyet i så pæn stand som muligt. Nok engang tak for det!! Tiden er ved at være så fremskreden, at vi så småt er begyndt at tænke på overleveringen til næste C-130J hold, der efter planen ankommer den 13/9 i den nye flyver, B-537. Hvornår kommer du hjem, Far??, spørger ungerne derhjemme. Det gør jeg, når der har været Disney sjov i fjernsynet 1 gang mere. Når man har 2 drenge (Christian på 4 og Thomas på 2) må man jo finde en målestok, der er til at forstå. Og for de fleste af os i Teknikken (Jette og Marie bliver 7 uger mere) er det dejligt, at kunne se frem til at komme hjem inden længe. 16

17 CIS PÅ JAGT Af Seniorsergent Bue Madsen, LD CIS Med denne overskrift skal vi nok få folk til at læse vores lille artikel, overskriften kan jo forlede folk til at tro, at vi er ude at jagte den afskyelige snemand eller andre mærkværdige dyrearter, der kunne leve i dette bjergrige land. Men vi må jo desværre sige, at det ikke er en sådan jagt CIS Team 1 har været på, men, noget der ligner. I den sidste uges tid er der nogen soldater fra et andet land, der har forstyrret vores radiokommunikation og bortset fra at det er noget rod, så gør det også vores hverdag noget besværligere, når man ikke kan kalde hinanden via radio. Vi sparer hver dag mange skridt når radioerne virker. Marvin jagter Frekvenstyve. lykkedes jagten. Vi så dette utroligt anderledes og smukke land fra oven. Udsigten fra Lars og Bue jagter det rigtige Afghanistan cockpittet er utrolig god og det var hele turen værd. Tak til besætningen for god behandling. Vi har næsten glemt det tredje medlem af CIS Team 1, Frank. Han er normalt en meget stille mand, så grunden til at han bliver jagtet er nogle unødigt sårende bemærkninger han kom med til mig, da jeg dyrkede lidt hockey. Personligt var jeg ikke klar over, at han kunne løbe så hurtigt og så længe - vi snakker flere meter. Vi bad om og fik vores frekvenser for 6 måneder siden, så når der er nogen der forstyrrer frekvenserne, så går man på jagt efter synderne. Vi har ikke fundet dem endnu, men takket være vores dygtige tekniker Marvin har vi klaret problemerne, og jagten på frekvenstyvene er ikke slut endnu. Jeg har også været på jagt, men det var sammen med vores DETCO Assistent Lars Madsen. Madsen & Madsen var med ude og flyve i sidste uge med C130 eren på den nordlige tur. Vi jagtede det rigtige Afghanistan fra luften, og når vi selv skal sige det, så BUE jagter Frank med en hockeystav CIS Team 1 slutter for denne gang med en hilsen til familier og kollegaer derhjemme. 17

18 KALORIERIGTIG KOST I KA- BUL KOSTER KILO Af KN Lars H. Madsen Det startede egentligt på flyveren herned. Velfærds Franke spurgte, om vi skulle prøve at se, om vi kunne komme til at træne regelmæssigt. Den var jeg da med på da den evindelige små-buttethed har det med at snige sig ind på mig sammen med skrivebordsopgaverne, især når det normalt kun er kontoret der skal passes. Det kan selvfølgelig også være, at tyngdekræften trækker hårdere i musklerne omkring bugen som man bliver lidt ældre. Det viste sig, at flere har haft samme intentioner om både træning og vægttab. Derfor har vi nu været i gang med træningen de sidste 4-5 uger. De første to er jo primært gået med at få os operative på alle områder. DETCO og Leder-M lagde ud med at de skulle træne 1 time hver dag. Andre havde mindre ambitiøse mål, men dog stadig at motionere regelmæssigt. Da vi samtidig blev pålagt af DOC, at drikke meget vand samt at spise sundt og grønt, for at kunne holde saltbalance og andet ved lige ja så blev der skabt en fitness trend. Fra tidligt om morgenen til sent om aftenen kan man møde folk i futtøj løbende, gående eller i fuld vigør i styrketræningsrummet. Træningen er selvfølgelig afpasset tjenesten, men det er dejligt at se. For enkelte har det bare drejet sig om at få den oprindelige udformning af kroppen tilbage, men for andre igen har det været ambitiøse mål som 10 og 20 kilo. Hvordan går det så egentligt ja det samlede vægttab for detachementet, for dem der vil vejes er 75 Kg. Men hvis vi samtidig ser på, at det var ikke alle - der havde intentioner eller behov for at tabe sig så kommer regnskabet til at se ud som følger: 28 personer har tabt 89 kg hvilket er meget tæt på 3 kg. I snit. Ikke dårligt på en måned. De største vægttab over den seneste måned har været langt over 10 kg. Det er bare godt gået. Som man så kan regne ud er der nogen der har nydt godt af cafeteria maden, og de har så 15 kg. personlig bagage ekstra med hjem Hmm 18

19 Seneste tiltag er, at vi vil deltage i Hærens DANCON March hernede. Det er ikke så nemt som det lyder. 25 Km på 6 timer i det Afghanske ørkenstøv med 10 kg. oppakning. Så nu er vi så småt begyndt at træne til det. I øjeblikket er der mere end 20 tilmeldinger, og vi vil selvfølgelig senere vende tilbage til både træning og selve marchen. Nu da vi er i gang så har vi engageret DOC og vores Sanitetsassistent Ole i vores næste udfordring, nemlig at få lavet en rygestopkampagne. så de der gerne vil holde op med at ryge, også kan få muligheden for nikotinplaster, vejledning og opbakning. For hold 1 er alt som sagt muligt ikke alene opfylder vi målet med missionen, men at vi gør det samtidig med, at vi bliver lettere og sundere og ikke mindst demonstrere at personlige mål også kan opfyldes selvom vi er væk hjemmefra. Med denne artikel er der hermed lagt op til udfordring af hold 2 så må de jo se hvad de kan få ud af 3 måneder i Kabul. Der skal være plads til stor ROS uden at nævne navne men et enkelt medlem af vores detachement har på to måneder tabt næsten 15 kg. Ved træning og kostomlægning rigtig godt gået! Så devisen eller sloganet kan efter denne mission blive: Er livet blevet lidt kedeligt og trivielt Er du blevet småfed og udskældt Tag med Flyvevåbnet ud på tur Genfind din form og figur Det er flyvevåbnets mission, vision og værdier Her er det ikke bare noget vi siger Vi vender tilbage med flere resultater omkring vægttab og træning i et af de efterfølgende numre. Så til de fleste - glæd jer derhjemme til at få solbrune, slanke og sunde ægtefæller og kærester hjem Vi er stolte af dem, så det kan i også være. Mvh Lars 19

20 NYT FRA PIO. Af Presse- og Informationsofficer, Major Kim Donslund. Hej PIO, er nyhedsbrevet på trapperne PIO? er sætninger, der af og til fyger gennem den til tider sandede afghanske luft. Og PIO betyder på NATO-sprog Public Information Officer, dvs den person, som på detachementets / enhedens vegne udmønter vores informationspolicy samt informerer offentligheden. Og med offentligheden menes alle lige fra den brede befolkning generelt, til mere specifikke målgrupper som flyvevåbeninteresserede, politikere og andre beslutningstagere, influenter som pressefolk (som vi bruger en del kræfter på), samt ikke mindst vore kolleger i flyvevåbnet, vore generaler og i særlig grad I pårørende, som klarer dagligdagen derhjemme. Og apropos det at være væk hjemmefra, sagde èn af mine bekendte engang: Min ægtefælle er i øjeblikket familiens Indenrigsminister og jeg har pt udenrigsministerposten. Og der kan udenrigsministeren godt have det lidt vanskeligt ved hjemkomsten, for indenrigsministeren bestemmer! Siden sidste nyhedsbrev, har vi haft besøg af Generalmajor Poul Kiærskou, Chef for Hærens Operative Kommando, eller mere enkelt udtrykt den danske hærs øverste operative chef. Generalen havde sin sektionschef ansvarlig for hærens internationale operationer med på rejsen, samt sin adjudant. Hovedformålet med besøget var naturligvis at besøge hærbidragene i henholdsvis Kabul og i Feyzabad. Vi vil ved en senere lejlighed skrive mere om, hvad hærens PRT-teams og FO-teams egentlig laver. Desuden havde generalen office calls med generaler i det overordnede ISAF-hovedkvarter og i Brigade-hovedkvarteret, og møder med den danske chef for FN-valgprocessen her i Afghanistan Peter Erben. Men generalen lagde ud med at besøge os, sekunder efter ankomsten med FREEBIRD-flyet fra Danmark. Generalmajor Poul Kiærskou under besøget. Besøget var vellykket og Poul Kiærskou fik et godt indryk af vore tre delbidrag, henholdsvis: radaren & tårnet, luftfragt- og passagerterminalen (kaldet CATO) samt C-130J Hercules. To dage senere fløj vi afslutningsvist generalen med følge til Feyzabad, hvor han fortsatte besøget hos de danske styrker deroppe, inden hjemrejse via Uzbekistan. Vi ser frem til besøget af vores egen Flyvevåbensgeneral, Chefen for Flyvertaktisk Kommando (CH FTK) i oktober. Dansk flyveleder Carlos briefer om travlheden i tårnet 20

21 En hemmelig dag i den forløbne periode havde ISAF udvalgt den danske C-130J til at flyve britiske specialstyrker og deres Range Rovers til byen Farah nær Iran, efter at en britisk medborger var blevet kidnappet i området. Special Force folk er ikke særlig glade for fotografering, og PIO måtte derfor efter kontant men professionel opfordring slette de bedste af billederne fra ombordstigningen. I næste uge er det tid til rotation for det Hercules-fly vi har haft herude siden starten. Da vi fløj herud 27 juli havde vi DR med ombord, vi har derfor denne gang inviteret TV2 med flyet Britiske Special Forces med køretøjer på vej ombord samt Bahnsen & Harry-magasinet Ud & Se. Ved rotationen primo november bliver det sandsynligvis Michael Jarnvigs tur og DRradioavisen. FNs valgchef Peter Erben i møde med Generalen Sidst men ikke mindst nærmer det første parlamentsvalg for det ny Afghanistan sig. FN leder processen sammen med den afghanske præsident, og rigtig mange valgobservatører er kommet eller kommer hertil. Valgdatoen er den 18 SEP, men pga landets bjergrige terræn og mange regioner kendes det endelige resultat først 3 uger senere. Valget bringer mange pressefolk og tv-stationer til Kabul og Afghanistan, og vi har haft kontakt til flere, bl.a. Henrik Lerche, der laver Horisont til DR1, som sendes 19 SEP, dagen efter valget. Et andet DR-team har vi fløjet til Farah, hvor de modigt følger en 27-årig kvindelig kandidat, der meget beslutsomt stiller op trods trusler fra Taleban. Det var hvad vi havde valgt at bringe i Nyhedsbrev nr. 5. På gensyn om en uge til flere nyheder fra Kabul, bl.a reportagen om det indkommende Hercules fly med nyt mandskab den 13 SEP, samt afskeden med det Hercules fly og mandskab, der sætter kursen mod DK torsdag 15 SEP. Mvh PIO. Mange kandidater og stor stemmeseddel! 21