Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune"

Transkript

1 Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober

2 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive fagligt dygtigere uanset social baggrund, og elevernes trivsel skal øges. De skal blive bedre til at læse, til matematik, engelsk, naturfag og it samtidig med, at de lærer at arbejde innovativt, indgå i sociale relationer og skabe kreative løsninger på komplekse problemer. Det er færdigheder og kompetencer, som fremtidens unge i højere grad har brug for både i deres videre uddannelse og i deres arbejdsliv, men også som borgere i et demokratisk samfund. Fra lovforslaget 1 : Danmark har en god folkeskole, som skal udvikles og blive endnu bedre. Elevernes og folkeskolens faglige niveau skal forbedres og alle elever skal have mulighed for at udfolde deres potentiale fuldt ud. Styrkelse af elevernes læring og folkeskolens faglige niveau skal afspejles i øget ambitionsniveau, herunder særligt i dansk og matematik. Mere uv. i fagene dansk og matematik giver mere tid til fordybelse og mulighed for varierede undervisningsformer. Faglig fordybelse og evt. lektiehjælp skal fokusere på at styrke elevernes faglige niveau Valgfag fremrykkes fra 8. klasse til 7. klasse for at imødekomme forskellige interesser og forudsætninger, og for at øge motivationen. Valgfag gøres obligatorisk. Der indføres følgende måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. At skolerne har et højt ambitionsniveau, og at der stilles høje, realistiske og positive forventninger til alle elever. At skolen opstiller tydelige læringsmål, har fokus på progression og dokumenterer denne. At læring og oplevelse af progression er grundlag for trivsel og i øvrigt er læring og trivsel gensidigt afhængige af hinanden. At alle elever forlader folkeskolen med forudsætninger til at påbegynde en ungdomsuddannelse. At ledelsen understøtter undervisernes samarbejde (team og faglige vejledere) i forhold til opstilling af mål, evaluering og dialog med såvel elever som forældre om elevernes resultater og indsats. At ledelsen formulerer tydelige krav om, at lærere og pædagoger skal opstille mål for elevernes udbytte af læringen. At ledelsen understøtter anvendelsen af læringsmål som redskab i dialogen med elever og forældre om elevernes faglige- og trivselsmæssige resultater og progression. Ledelsen følger op på elevernes resultater og indsatser. 1 Forslag til Lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler og musikskoler og forskellige andre love. 2

3 At lærere og pædagoger er i løbende dialog med eleven og forældrene i udarbejdelsen af og opfølgning på læringsmål. At lærere og pædagoger i ord og handling signalerer forventning om, at alle elever udvikler og dygtiggør sig. At forældre tager medansvar for klassens og fællesskabets trivsel. At forældre aktivt støtter deres barn og skolen i at nå læringsmålene. At eleven er aktiv i udarbejdelsen af egne læringsmål og arbejdet hen i mod disse. At eleven har et medansvar for trivslen i klassen og i fællesskabet. At skolebestyrelserne minimum 1 gang årligt forholder sig til skolens arbejde med trivsel, læringsmål, progression og dokumentation. 3

4 Flere undervisningstimer og en anden skoledag Folkeskolereformen betyder, at eleverne får flere undervisningstimer, men flere timer er i sig selv ikke nok til at sikre en bedre læring og en højere kvalitet. Man kan ikke løse folkeskolens udfordringer med mere af det samme. Hvis elever, der i dag har svært ved at indfri skolens faglige krav, skal lykkes bedre i fremtiden, skal de møde en anden skoledag. Det skal være en skoledag som er længere, men frem for alt en skoledag, som motiverer og aktiverer alle elever i kraft af en varieret undervisning. Fra lovforslaget: Styrkelse af faglig fordybelse i klasseundervisningen og i den understøttende undervisning kan der arbejdes med elementer, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring, motivation og trivsel. (a) Varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever. (b) Praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, der åbner skolen mod den omgivende verden. (c) Tilegnelse af viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet, der gør eleverne i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre. (d) Understøttende læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Mere undervisning i fagene dansk og matematik giver mere tid til fordybelse og mulighed for varierede undervisningsformer. Undervisningen, der foregår i den øvrige del af skoledagen, skal hæve det faglige niveau og give mulighed for at lære på flere måder og bl.a. koble af teori og praksis og undervisning Den understøttende undervisning supplerer og understøtter den fagopdelte undervisning i fagene Den understøttende undervisning vil kunne varetages af både lærere, pædagoger og personale med andre uddannelser. På klassetrin kan flg. fag og emner udbydes som valgfag: (tysk, fransk, spansk, medier, billedkunst, fotolære, filmkundskab, drama, musik, håndværk og design, madkundskab, almindelige indvandrersprog, arbejdskendskab) Herudover kan kommunalbestyrelsen godkende undervisning i valgfag, der ligger ud over, fx astronomi, metal/teknologiværksted og udformningen af hjemmesider eller valgfagspakker ud fra temaer som fx innovation og naturfag. Undervisningstiden tilrettelægges, så eleverne deltager i motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette særlige eliteklasser i idræt og musik på klassetrin. Skolens leder kan tillade, at en elev på klassetrin delvist opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i fag inden for folkeskolens fagrække i den kommunale ungdomsskole. Skolens leder kan tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening. Den understøttende undervisning skal supplere og understøtte undervisningen i fagene i den del af skoledagen, som ligger ud over undervisningen i fag og obligatoriske emner. 4

5 Den understøttende undervisning skal anvendes både til direkte fagrelateret indhold, og til at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Undervisningsministeriet mener, at lovforslaget har positive ligestillingsmæssige konsekvenser for drengene i folkeskolen. At eleverne har en sammenhængende, motiverende og aktiv skoledag, som er båret af høj kvalitet og variation i undervisningen At ledelsen skaber rammerne for den sammenhængende skoledag og sikrer, at skoledagen på denne måde understøtter elevernes læring. At ledelsen arbejder med en fleksibel tilrettelæggelse af skoleåret, herunder muligheden for holddannelse. At ledelsen sammen med personalet integrerer kommunale strategier på skoleområdet, f.eks. den kulturelle rygsæk, science, film og medier, sundhed og motion, gerne på tværs af skoler. At ledelsen sammen med lærere og pædagoger sikrer en skoledag, hvor forskellige læringsformer er i spil, såsom teoretisk, praktisk, kropslig, kreativ og æstetisk læring. At lærere og pædagoger sikrer, at eleverne kan relatere de faglige problemstillinger i skolen til deres hverdag og virkeligheden uden for skolen. Elevernes hverdagsliv skal bringes ind i skolen og omvendt. At forældre og bestyrelse informeres om formålet med den nye skoledag og de anderledes undervisningsformer, så de har mulighed for aktivt at støtte op om arbejdet At eleverne er aktive ift. at tilkendegive hvornår og hvordan, de bedst lærer. At innovation og entreprenørskab indgår i elevernes hverdag. 5

6 Ledelsesopgaven Kommunalbestyrelse, direktion, undervisningschef og skoleledere skal være opmærksomme på ledelsens fremtidige rolle. De vilkår, som ledelsen skal lede under, vil være meget forandrede. Arbejdstilrettelæggelsen på lærerområdet stiller i højere grad krav til, at skolelederne tilrettelægger lærernes arbejdstid individuelt. Tilrettelæggelsen skal fremover begrundes i, hvad der gavner elevernes læring og trivsel bedst muligt. Rammevilkår og styringsbestemmelser skal være helt tydelige, og ledelsen skal være den væsentligste garant for en vellykket reformproces på den enkelte skole. Fra lovforslaget: Ledelsen skal sikre sammenhæng mellem undervisningen i fagene og den understøttende undervisning. Ledelsen skal sikre, at der etableres tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden Ledelsen forpligtes til at sikre, at opgaven som klasselærer varetages af en lærer eller uddelegeres til flere af klassens lærere eller pædagoger, der er tilknyttet klassen, Kommunalbestyrelsen kan efter indhentning af udtalelse fra skolebestyrelsen og ungdomsskolebestyrelsen træffe beslutning om fælles ledelse af en folkeskole og en ungdomsskole. Ledelsen afgør, inden for kommunalbestyrelsens rammer og skolebestyrelsens principper, hvordan tiden ud over minimumstimetal, undervisning i obligatoriske emner, daglig motion og bevægelse og lektiehjælp, skal anvendes. Lokalt kan der arbejdes med et højere timetal end minimumstimetallet, idet tid til understøttende undervisning kan konverteres til undervisning i fagene eller som en udvidelse af skoledagen, dog som udgangspunkt ikke for så vidt angår udskolingen At skoleledelse primært er pædagogisk ledelse, så ledelsen sammen med personalet løbende skaber bedre resultater for elevernes læring At ledelsen udviser synlig og tydelig pædagogisk ledelse og i sit samarbejde med personalet forstår såvel at udfordre som at understøtte. At ledelsen har indsigt i og erfaring med pædagogik, metodik og didaktik således, at den kan indgå i kvalificeret sparring med lærere og pædagoger. At ledelsen, lærere og pædagoger arbejder med baggrund i evidensbaserede erfaringer og resultater. At ledelsen ser forældrene som en ressource og en naturlig samarbejdspart og sikrer, at forældrene inddrages i elevernes hverdag og læring. At ledelsen sikrer, at skolens ressourcer anvendes målrettet og differentieret under hensyntagen til klassernes størrelse, kompleksitet og opgavernes omfang, således at ressourcerne anvendes optimalt og med udgangspunkt i personalets forudsætninger. At ledelsen sikrer en systematisk opfølgning på og dokumentation af progressionen i elevernes læring og trivsel. At skolens ansatte og bestyrelse indgår i en konstruktiv dialog med ledelsen om elevernes læring og trivsel At ledelsen sikrer, at der på alle niveauer arbejdes efter kommunens politikker og værdier vedrørende ledelse og samarbejde. 6

7 Rammer og mål for samarbejdet mellem skolens forskellige aktører Skolen skal åbne sig endnu mere mod omverdenen, hvilket kan være med til bygge bro mellem skolen, ungdomsskolen og musikskolen, lokale foreninger, kulturinstitutioner, virksomheder og ungdomsuddannelser. Undervisning og læring foregår i forskellige faglige fællesskaber, som kræver, at lærere og pædagoger kompetenceudvikler og forbereder sig sammen, og dermed og derfor skal de bedste rammer for samarbejde være til stede. For at nå reformens målsætninger, bliver forældrene en meget vigtig part, og de bør medtænkes i et større omfang og på nye måder end hidtil. Fra lovforslaget: Skolerne skal åbne sig overfor det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde Der udstedes et bevis for elever, som går ud af skolen efter 7. klassetrin eller senere. Beviset kan suppleres med yderligere oplysninger om fag eller kurser, der er gennemført i den kommunale ungdomsskole. Forældrenes aktive deltagelse er en forudsætning for en god skolegang. Og forældrenes deltagelse skal bygge på et ejerskab til, en forståelse for og accept af formålet med samarbejdet To pladser i skolebestyrelsen kan tilbydes repræsentanter fra det lokale erhvervs- eller foreningsliv eller fra de lokale ungdomsuddannelser. Det er frivilligt for kommuner og skoler, om der skal dannes pædagogisk råd. Fremover bliver det op til kommunerne og den enkelte skole at tilrettelægge medarbejderinddragelsen på den mest hensigtsmæssige måde efter lokale ønsker og behov. Ungdomsskolen ligesom folkeskolen forpligtes til at indgå i samarbejder, herunder partnerskaber, med kommunens skoler. Folkeskolerne forpligtes til at indgå i samarbejder med musikskolerne, og tilsvarende forpligtes musikskolerne ved en ændring af musikloven til samarbejde med folkeskolerne. Kommunens folkeskoler skal indgå i samarbejder, fx partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts og foreningsliv, kunst- og kulturskoler og med de kommunale ungdomsskoler og musikskoler At skolens personale i fællesskab opstiller læringsmål, planlægger og gennemfører undervisningen og følger op på elevernes læringsudbytte. At forældrenes aktive deltagelse er en forudsætning for en god skoledag At der er et forpligtende, tæt og gensidigt givtigt samarbejde mellem skolen, forældrene, musikskolen, ungdomsskolen, lokale foreninger, kulturinstitutioner og ungdomsuddannelsesinstitutioner til gavn for elevernes læring, trivsel og uddannelsesmuligheder. At folkeskolens opgave i højere grad er blevet et fælles ansvar i lokalsamfundet. At der på skolen er gode fysiske og organisatoriske rammer for samarbejde. Forældresamarbejdet har karakter af gensidighed og forældrene er forpligtet på fællesskabet i skolen. Ledelsen sikrer formidling til forældrene om fællesskabets betydning for trivsel og faglighed og om deres mulighed for at understøtte det i og uden for skolen At vi byder engagerede og konstruktive forældre ind i skolens hverdag 7

8 At skolens læringscenter bliver omdrejningspunkt for ledelse og personale i arbejdet med at opnå optimale læringsudbytte gennem vejledning, udvikling og facilitering. At der politisk udarbejdes fælles mål og rammer for samarbejdet med musik- og ungdomsskolen. At kommunens skoler har et tæt samarbejde med daginstitutioner om overgangen til skole. At kommunens skoler har samarbejde med ungdomsuddannelser: o klasse har hvert år som minimum samarbejde med en uddannelsesinstitution. o klasse har hvert år som minimum samarbejde indenfor 2 emner eller fagområder med henholdsvis det almene gymnasium og erhvervsskolen. At den enkelte skole indgår samarbejder med de lokale foreninger, kulturinstitutioner, og virksomheder, og der udarbejdes beskrivelser af mål og indhold. At den enkelte skole udarbejder en årsplan sammen med ungdomsskolen og musikskolen, lokale foreninger, kulturinstitutioner, virksomheder og ungdomsuddannelser, som beskriver de konkrete forløb, som skolen har med dem. At skolebestyrelsen beskriver principper for god og ordentlig fremfærd, når forældre og andre samarbejdsparter deltager i læringssituationer At lærere og pædagoger anvender arbejdsdagen på skolen i en grad, som skaber optimale forudsætninger for internt og eksternt samarbejde omkring elevernes læringsudbytte. 8

9 Tilliden til folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Folkeskolen skal være stærk og et attraktivt valg for alle forældregrupper. Det kræver høj faglighed, trivsel og tillid til skolen, som sker gennem udvikling af professionel viden og praksis. Udvikling af professionel viden og praksis vil kræve kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere. Der bør derfor overvejes en lokal kompetenceudviklingsstrategi, som både tager højde for både det fælles udviklingsbehov og for, at kommunens skoler kan være forskellige steder fagligt og udviklingsmæssigt. Det kan i den sammenhæng være væsentlig at få inklusionsdebatten ind i den nye skoles kontekst, og i øvrigt være opmærksom på, at kompetenceudviklingen bliver praksisnær. Fra lovforslaget: I 2020 skal alle lærere have undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller have opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Kommunerne skal sikre, at kompetencedækningen løbende øges, så kompetencedækningen er mindst 85 pct. i 2016 og mindst 90 pct. i At vi har et højt ambitionsniveau i forhold til at forfølge intentionerne og målsætningerne i folkeskolereformen. At skolerne anvender didaktik, undervisningsformer og materialer, der virker At det er åbent og synligt, hvad der foregår på skolerne At skoleledelse, lærere og pædagoger har mulighed for løbende kompetenceudvikling At mulighederne i folkeskolereformen udnyttes maksimalt. At forældre bliver inddraget i, tager del i og føler sig informeret om skolens hverdag, så de på den baggrund fortæller de gode historier om skolen At kommunen udarbejder en lokal strategi for kompetenceudvikling, som tager højde for et fælles udviklingsbehov og for den enkelte skoles behov. Kompetenceudviklingsstrategien skal bl.a. forholde sig til det fagfaglige område, klasserumsledelse, trivsel blandt elever, inklusion, forældresamarbejde og evaluering (herunder opstilling af læringsmål) 9

10 Tilsyn og evaluering af undervisningens effekt Der ligger i sig selv en stor udfordring i at kunne påvise elevernes læring i bredeste forstand, men denne udfordring er endnu større, når man samtidig skal afdække sammenhængen mellem elevernes læring og den struktur, systematik og det læringssyn, der ligger til grund for skolens virksomhed. Det vil ikke alene dreje sig om det, man almindeligvis forstår ved evalueringer, hvor man måler elevernes faglighed gennem test, afgangsprøver og andre former for målinger. Det vil også dreje sig om, hvordan man kan se en sammenhæng mellem skolens resultater og de parametre, som Faaborg-Midtfyn Kommune har lagt til grund for sin styring af skoleområdet. Det vil med andre ord også handle om, hvordan kommunalbestyrelsen kan varetage sin tilsynsopgave. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, hvordan tilsynet skal gennemføres. Kvalitetsrapporten i sin nuværende form bør gentænkes, så denne både bliver det faste og væsentligste feedbacksystem og således, at den samtidig giver mulighed for et reelt tilsyn med indfrielsen af lovens mål og de kommunalpolitiske mål. Fra lovforslaget: Følgende måltal indføres: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. 95 % af en årgang får en ungdomsuddannelse Styrkelse af elevernes læring og folkeskolens faglige niveau skal afspejles i øget ambitionsniveau, herunder særligt i dansk og matematik. Der udstedes et bevis for elever, som går ud af skolen efter 7. klassetrin eller senere Beviset kan suppleres med yderligere oplysninger om fag eller kurser, der er gennemført i den kommunale ungdomsskole. Reglerne for brug af holddannelse på klassetrin suppleres med krav om, at holddannelse på baggrund af den løbende evaluering af elevernes faglige niveau tidligst kan ske efter skoleårets begyndelse, og at der jævnligt foretages en konkret pædagogisk begrundet vurdering af brugen af holddannelse på baggrund af fagligt niveau i forhold til undervisningen af såvel klassen som sådan som den enkelte elev. At evaluering, opfølgning og fokus på progression ses som interesse for kvaliteten og udviklingen i elevernes læring. At det er tydeligt for ledelsen, lærerne, pædagogerne, forældrene og eleverne, hvor langt eleven er nået i sin læring, hvad det næste læringsmål er, og hvordan eleven når målet. At skolens evaluering og kommunens tilsyn primært har fokus på skolens, klassens og den enkelte elevs læringsudbytte. Årlig drøftelse mellem kommunalbestyrelsen og den enkelte skole, som bl.a. indeholder følgende parametre: o Undervisningsmiljøvurdering, med særligt fokus på elevernes trivsel o De nationale måltal 10

11 o Brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældrene o Skolens evne til at skabe kreative og innovative miljøer o Skolens arbejde med egen, elevers og elevgruppers progression o Overgang til ungdomsuddannelser herunder udviklingen i antallet af elever, som opfylder kravene til optagelse på ungdomsuddannelse At alle skoler arbejder systematisk med selvevaluering Hyppigere evaluering med forældre og elever, som kan ske ved mundtlig dialog, anvendelse af forældreintra og lign. 11

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå

Læs mere

Arbejdsgruppe 1. Bilag A. (Politiske principper og målopfyldelse) Sagsnummer.:

Arbejdsgruppe 1. Bilag A. (Politiske principper og målopfyldelse) Sagsnummer.: Arbejdsgruppe 1 (Politiske principper og målopfyldelse) Bilag A Udarbejdet af: Fagsekretariat Undervisning Sagsnummer.: Dato: Den 2. juli 2013 Arbejdsgruppens ansvarlige enhed Fagsekretariat Undervisning

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. 1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

Kalø Økologiske Landbrugsskole den Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

En reform af folkeskolen 1.8.2014

En reform af folkeskolen 1.8.2014 En reform af folkeskolen 1.8.2014 1 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune 1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som

Læs mere

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Indhold Forord...3 Understøttende undervisning...4 Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv...6

Læs mere

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN Roskilde Kommune 10. februar 2014 FOLKESKOLEREFORMEN Kompetenceløft

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere