VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE"

Transkript

1 VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem og KKFO. Vejledningen beskriver roller, ansvar, placering og økonomi. Vejledningen er også et inspirationsredskab til, hvordan opgaven konkret kan løses ude på det enkelte fritidshjem eller KKFO. Vejledningen er målrettet alle skoler herunder specialskoler, fritidshjem og KKFO er, og den skal understøtte implementeringen af faglig fordybelse og lektiehjælp samt samarbejdet skoler og institutioner imellem. Lovgrundlaget for lektiehjælp og faglig fordybelse Det fremgår af folkeskoleloven, at faglig fordybelse herunder lektiehjælp sammen med den øvrige undervisning skal sigte mod at opfylde folkeskolens formålsparagraf; Fælles Mål i fagene samt styrke undervisningsdifferentieringen. Det er obligatorisk for skolerne at tilbyde faglig fordybelse og lektiehjælp fra skoleåret 2014/15. Deltagelse heri er indtil næste folketingsvalg frivillig, hvorefter det bliver obligatorisk for alle elever at deltage. I København er det besluttet, at faglig fordybelse og lektiehjælp for organiseres under skolen, men placeres på fritidshjem og KKFO frem til, at tilbuddet gøres obligatorisk. Til gavn for alle børn Folkeskolereformen skal ikke alene forandre vores måde at drive skole på. Med folkeskolereformen er det også nødvendigt at nytænke og udvide lektiebegrebet. Fritidshjem og KKFO er skal kende til børnenes læringsmål, så lærere og pædagoger i fællesskab kan arbejde med børnenes udvikling og læring. Det er ikke hensigten, at børnene skal have mere af det samme, men lærere og pædagoger har grundet deres forskellige faglighed også forskellige muligheder og tilgange, der kan understøtte børnenes alsidige dannelse og livsduelighed. Hensigten med folkeskolereformen er, at denne forskellighed i højere grad skal komme børnene til gode og bl.a. øge chanceligheden. Ifølge folkeskolereformen skal fagligt stærke elever udfordres udover Fælles Mål. Faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem kan understøtte dette. Fagligt stærke børn kan på fritidshjemmet/kkfo en få en mulighed for at fordybe sig i selvvalgte emner og selvstændigt søge ny viden eksempelvis i fagbøger eller på nettet. Pædagogernes opgave er at støtte børnene i processen og komme med nye vinkler, perspektiver og

2 udfordringer i forhold til de opgaver, som barnet har stillet sig selv, eller som den voksne har stillet barnet. Derudover er det pædagogernes opgave at sikre, at børnene får en variation og mangfoldighed af oplevelser, der understøtter det enkelte barns motivation og lyst til at lære. For de fagligt udfordrede børn er det særligt afgørende, at de får oplevelsen af at kunne mestre noget, da det at kunne mestre giver det enkelte barn troen på at kunne lære og mestre endnu mere. Det pædagogiske personale kan understøtte barnets læringspotentiale og lyst til at lære mere, ved at give dem tid til at fordybe sig og få mulighed for at blive længere i et læringsrum, når der er behov for det. Med afsæt i børnenes læringsmål skal det pædagogiske personale tilrettelægge aktiviteter, der til stadighed støtter op om det, barnet har fokus på. Forældrene vil opleve, at der i løbet af deres barns dag sker en koordineret og sammenhængende pædagogisk indsats med fokus på barnets læring og behov. Derudover kan forældrene få sparring og vejledning fra både lærere og pædagoger til at støtte op omkring deres barns trivsel og udvikling. Fagligfordybelse og lektiehjælp i praksis Allerede i dag tilbydes der lektiehjælp på fritidshjem og KKFO, og det er derfor muligt at trække på de erfaringer, der allerede er på området og videreudvikle herpå, så det fremadrettet omfatter mange andre typer aktiviteter end traditionel lektiehjælp. Faglig fordybelse og lektiehjælp kan tilrettelægges sådan, at børnene gradvist vænnes til at arbejde på egen hånd og involveres direkte i egne læringsprocesser. Aktiviteterne kan også tilrettelægges sådan, at det ikke altid opleves som en læringssituation af barnet fx gennem voksenstyrede aktiviteter, arbejde i værksted, leg og legende læringsforløb, informationssøgning eller højtlæsning. Det er væsentligt at skoledagen, faglig fordybelse og lektiehjælp ses som et samlet og et koordineret tilbud, som udspringer af læringsmålene for de forskellige hold og årsplanlægningen for arbejdet i de enkelte fag. Der skal arbejdes med læringsmål på individniveau. Det sker når barnet arbejder individuelt, men også i sammenhænge, hvor legen og fællesskabet er rammen. Faglig fordybelse og lektiehjælp er et tilbud til alle børn uanset behov. Nedenfor gives en række eksempler på, hvordan faglig fordybelse og lektiehjælp kan udforme sig i praksis: Tal, former og størrelser inddrages bevidst i hverdagsaktiviteter. Man kan eksempelvis tilberede et måltid sammen herunder læse opskrift, foretage indkøb og madlavning. Man kan foretage opmålinger af bygninger og legepladsen og bagefter bygge det i Lego, og man kan udvælge spil og lege, der har fokus på tal og matematik. Det skrevne sprog tydeliggøres i det fysiske rum og anvendes aktivt af både voksne og børn. Børnene skal opfordres til at skrive korte tekster, fx til et billede de har malet, eller et foto de har taget på tur. Man kan også lede efter skrevne ord i nærområdet og på biblioteket eller eksempelvis etablere et sangskrivningsværksted. Det talte sprog bruges målrettet i enhver samtale med børnene. De voksne er børnenes sproglige rollemodeller, og de skal skabe rum for at børnene udfolder sig sprogligt og tør eksperimentere med deres sprog. Dette kan fx ske gennem dialogisk læsning, rollelege, musik, teater og videoproduktion. 2

3 Der tilrettelægges tematiske forløb, som indeholder forskellige pædagogiske metoder og aktiviteter og dermed læringselementer som fx matematik, sprog, teknik, motorik og samarbejdsøvelser. Børnene kan på fritidshjemmet øve sig på nogle af de færdigheder, som kræver gentagelse for, at man kommer til at mestre dem fx at blive en god læser. Børnene hjælpes med at færdiggøre opgaver til skolen som fx en skriveopgave, et mundtligt oplæg, matematikopgaver mm. Rollefordeling mellem skole, fritidshjem/kkfo og forældre Ifølge Mål for stærkt samarbejde skal skoler og institutioner koordinere og formidle deres respektive pædagogiske indsatser indbyrdes med henblik på at understøtte børns udviklings- og læringspotentiale. Derudover skal skoler og institutioner samarbejde med og inddrage forældrene i det pædagogiske arbejde. Opgaven om faglig fordybelse og lektiehjælp skal ses som en opgave, hvor ansvaret ligger på skolen, selvom den i en overgangsperiode frem til august 2016 er placeret på KKFO er og fritidshjem, og derfor i praksis almindeligvis varetages af pædagogisk personale ansat på fritidsinstitutionerne. Skolebestyrelsen har ansvaret for at formulere principper for faglig fordybelse og lektiehjælp. Pædagogerne skal have mulighed for at give input til skolebestyrelsens drøftelser om dette. Det kan eventuelt ske i forbindelse med at samarbejdsaftalen for Stærkt Samarbejde udformes eller via fritidshjemmets repræsentant i skolebestyrelsen. Det er en god idé at koordinere faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem /KKFO med ressourcecentrene, der er ansvarlige for lektiehjælpen for de øvrige klassetrin. Det fremgår af loven, at tilbuddet kan til- og fravælges på daglig basis. I praksis foreslås det, at skolen i samarbejde med forældrene afdækker behovet for faglig fordybelse og lektiehjælp. Det anbefales, at dette gøres 2-3 gange i løbet af et skoleår. Eventuelt i forbindelse med skole-hjem-samtaler og forældremøder. Ændringer i gruppens størrelse har ingen økonomiske konsekvenser, da afregningerne foretages en gang årligt jf. afsnittet om Økonomi og afregning. Skolen formidler behovet til fritidshjemmet/kkfo en. Det skal fra skolen formidles, hvilke overordnede mål der skal være for det enkelte barn eller gruppe af børn. Kommunikationen omkring det kan eventuelt ske ved, at fritidshjemmet kobles på skoleintra. Det er skolens opgave at formidle principperne faglig fordybelse og lektiehjælp til forældrene, og hvornår det finder sted. Det sidste er særligt vigtigt i forhold til de børn, der ikke er indskrevet i fritidshjem/kkfo. Ligeledes er det skolens opgave at udarbejde en liste til fritidshjemmet/kkfo en over de børn, der ikke er indskrevet, men efter aftale med forældrene skal deltage i faglig fordybelse og lektiehjælp. Det er nødvendigt med et særligt fokus på børn, der ikke går på fritidshjem/kkfo. For dem kan der være bekymring for, om nogle af dem fravælger tilbuddet om faglig fordybelse og lektiehjælp, når det placeres på fritidshjemmet. Der er derfor brug for, at der tages særligt hånd om dem i samarbejdet mellem skole og fritidshjem/kkfo. 3

4 Det er fritidshjemmets/kkfo ens ansvar at tilrettelægge relevante aktiviteter, der understøtter det enkelte barns læringsmål samt formidle til forældrene, hvordan der helt konkret arbejdes med faglig fordybelse og lektiehjælp. Det er fritidshjemmets ansvar at registrere, hvilke børn der møder op. Organisering Tilbuddet skal i den første periode, hvor deltagelse er frivillig, gennemsnitligt have et omfang på to ugentlige klokketimer for Tilbuddet skal placeres om eftermiddagen i ydertimerne. Loven indeholder enkelte muligheder for fravigelse af den foreslåede bestemmelse om krav til organiseringen af lektiehjælp og faglig fordybelse. 1 Faglig fordybelse og lektiehjælp kan lægges som et sammenhængende og afgrænset modul, men det kan også fordeles over flere dage. Det er fritidsinstitutionen, der beslutter den konkrete organisering indenfor de principper, som skolebestyrelsen har beskrevet. Men for at sikre den optimale understøttelse af børnenes læring og udvikling, bør det faglige perspektiv og børnenes læringsmål tænkes ind i stort set alle de aktiviteter, der finder sted på fritidshjemmet/kkfo en. Jf. afsnittet: Hvordan? I institutioner, hvor der skal tilbydes faglig fordybelse og lektiehjælp til børn, der ikke er indskrevet, er det mest hensigtsmæssigt at samle tilbuddet på en til to dage. Hvis børn, der ikke er indskrevet på fritidshjemmet/kkfo en, generelt gerne vil blive efter den faglige fordybelse, så kan fritidshjemmet/kkfo en tage en snak med forældrene om, at det kunne være en god ide at indmelde barnet i fritidstilbuddet. Fysisk placering og indretning Udgangspunktet er, at faglig fordybelse og lektiehjælp for fysisk placeres på fritidshjemmene. De vil også fint kunne foregå på skolens matrikel, hvis der er enighed om det blandt skolen og de tilknyttede fritidshjem. Når lektiehjælp og faglig fordybelse placeres på fritidshjemmet sørger man via følgeordningerne for, at alle de børn, der skal deltage i faglige fordybelse og lektiehjælp, kommer fra skolen til det pågældende fritidshjem. Der stilles ikke særlige krav til indretningen af de lokaler, hvor den faglige fordybelse og lektiehjælpen skal finde sted, men indretningen kan med fordel afspejle rummets pædagogik. Derfor er det væsentligt at overveje, hvilke læringsmiljøer der tilbydes qua den fysiske indretning. Det kan være nødvendigt at evaluere på, hvordan institutionens rum og værksteder kan gøres til bedre eller alternative læringsmiljøer. Står møblerne hensigtsmæssigt? Er de rette materialer og værktøjer til stede? Er de tilgængelige for børnene? Er det tydeligt for børnene, hvad rummet skal bruges til? Er det muligt at finde et rum, hvor der er ro? Osv. 1 Kravene til organisering og placering bortfalder for skoler, der inden den 1. august 2014 har indsendt en pædagogisk begrundet ansøgning. Endvidere bortfalder kravet for skoler, der senest den 1. januar 2014 har placeret lektiehjælp og faglig fordybelse fra skoledagens begyndelse. Disse bestemmelser er møntet på heldagsskoler. 4

5 Registrering af børn Fritidshjem og KKFO fører i forvejen fremmøderegistrering (mange steder på papir). Samme registrering kan bruges til at sikre, at de børn, der efter aftale med forældrene skal deltage i faglig fordybelse og lektiehjælp, møder op. Dette bliver dog væsentligt lettere, når Digital Daginstitution implementeres i løbet af vinteren 2014/15. Med en elektronisk fremmøderegistrering kan data let trækkes og videreformidles. Børn, der ikke går på fritidshjem, men deltager i faglig fordybelse og lektiehjælp, registreres på den liste, som skolen har videregivet til fritidshjemmet/kkfo en. Det er vigtigt, at skole og fritidshjem/kkfo har beskrevet en procedure for, hvordan der følges op på de børn, der udebliver fra faglig fordybelse og lektiehjælp på trods af aftale med forældrene. Ansvar og forsikring Når undervisningen henlægges til faciliteter uden for skolen, påhviler det skolelederen at føre tilsyn med elevernes færden, jf. bekendtgørelse nr. 38 af 10. januar 1995 om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden. Uanset om barnet er indskrevet i fritidshjemmet eller ej, er det skolelederens ansvar at føre tilsyn med elevernes færden mellem skole og fritidshjem, når man vælger at henlægge undervisningen til fritidshjem. Det bør således aftales mellem skole og fritidshjemmet, hvorledes eleverne kommer fra skole til fritidshjem på forsvarlig vis. Skolelederens/institutionspersonalets ansvar er identisk, uanset om barnet er indskrevet i fritidshjem eller ej. Den kommunale selvforsikringsordning omfatter både børn i kommunale institutioner og folkeskoler. De selvejende daginstitutioner tegner selv erhvervsansvarsforsikring, og det er denne forsikring, der skal dække, hvis børnene kommer til skade på grund af ansvarspådragende adfærd hos en ansat i institutionen. Dette gælder, uanset barnet er indskrevet i institutionen eller ej. Økonomi og afregning På grund af den særlige organisering af lektiehjælp og faglig fordybelse for indskolingen i skoleårene 2014/15 og 2015/16 håndteres bevillingen hertil på en særlig måde. Det er skolen, som har ansvaret for lektiehjælp og faglig fordybelse. Derfor udmeldes den del af bevillingen, som tildeles, til skolen som en særbevilling. Det er fritidshjemmet, der har personalet til lektiehjælp og faglig fordybelse, hvorfor der skal ske en afregning mellem skolen og fritidshjemmet. Som udgangspunkt er skolen forpligtet til at anvende fritidshjemmenes personale. Det kan dog lokalt aftales, at der anvendes personale ansat på skolen, hvis fritidshjem og skole er enige om dette. Områdecheferne inddrages i denne dialog. Skolen overfører midler til det enkelte fritidshjem for det antal børn, som potentielt kan modtage tilbuddet. Der afregnes derfor for det antal børn, som er indskrevet på det enkelte fritidshjem, plus ikke-indskrevne børn tilført det pågældende fritidshjem. Dvs. der skal afregnes for det antal børn, som tilbydes lektiehjælp og faglig fordybelse på fritidshjemmet. Der afregnes pr. barn ganget med satserne i tabel 1. 5

6 Tabel 1. Satser for afregning mellem skole og fritidshjem, kr. Type Klassetrin Årlig sats 5/12-sats Almene folkeskoler lektiehjælp FSR Specialundervisning Specialundervisning Specialundervisning Specialskoler Specialskoler Specialskoler kategori klasse kategori 2 kategori 3 kategori 1 kategori 3 kategori Inden for den økonomiske ramme, som fritidshjemmet modtager fra skolen, har fritidshjemmet ansvaret for at tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse til de børn, som har valgt dette, og almindelige fritidshjemsaktiviteter til børn, som fravælger lektiehjælp og faglig fordybelse. Hvis der opnås enighed om, at skolen skal varetage hele eller dele af faglig fordybelse og lektiehjælp for indskolingen, justeres afregningen mellem skole og fritidshjem derefter. Fx vil en skole kun overføre 50 % af satsen pr. barn, hvis skolen varetager 50 % af lektiehjælp og faglig fordybelse for indskolingen. Ovenstående afregningsmodel gælder kun. For klasse foregår lektiehjælp og faglig fordybelse på skolen. Bevillingen hertil er lagt ind i skolernes elevsatser. Skolerne skal derfor organisere et tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse for klasse. De elever, som fravælger lektiehjælp i klasse, har mulighed for at deltage i fritidstilbuddet, som foregår i klubben (fritidsklub og juniorklub). 6

7 For specialområdet skal der i nogle tilfælde findes lokale løsninger, da især specialklasserækker kan være fordelt på mange fritidshjem. Det gælder særligt den store specialklasserække på Nyboder Skole. Der udarbejdes lokale løsninger for dette. Områderne inddrages i dette. Samme princip gælder for modtagelsesklasser, som vil have vanskeligt ved at passe ind i konceptet for lektiehjælp og faglig fordybelse på fritidshjemmene. Der skal derfor udarbejdes lokale løsninger på de skoler, som har modtagelsesklasser. Områderne inddrages i dette. 7

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Indhold Forord...3 Understøttende undervisning...4 Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv...6

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser:

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser: Åbningstider. Mandag til torsdag fra kl. 14.00-17.00. Fredag fra kl. 14.00-16.00. Mandag til fredag har SFO åben om morgenen fra kl. 6.30-8.00. Udvidet SFO. Fra august er det muligt for elever fra 4. årgang

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Provstegårdskolen. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn.

Provstegårdskolen. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn. Provstegårdskolen Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Provstegårdskolen I Den Sammenhængende Skoledag handler det om at skabe helhed

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm 26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er: LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Ny institutionsstruktur

Ny institutionsstruktur Ny institutionsstruktur KL-konference om de nye fritidstilbud 26. februar 2015 Gitte Lohse Områdechef BUF Nørrebro-Bispebjerg 1 Børne- og Ungdomsforvaltningens organisering Den nuværende fritidsstruktur

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Signaturskolens mål- og indholdsbeskrivelse på fritidsdelen 2015/2016

Signaturskolens mål- og indholdsbeskrivelse på fritidsdelen 2015/2016 Indhold Indledning:... 2 Signaturskolens mission... 3 Konkrete mål- og indholdsbeskrivelser:... 3 Trivsel og fællesskab:... 3 Krop og bevægelse:... 4 Helhed og overgange:... 4 Læring og Science:... 4 Børn

Læs mere

SKOLEREFORM forældreinfo

SKOLEREFORM forældreinfo SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære 1 KÆRE FORÆLDRE Frederikssund Klubberne er meget andet og mere end et traditionelt fritidstilbud. Klubben spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Vision og principper for Bække Skole

Vision og principper for Bække Skole VEJEN KOMMUNE Vision og principper for Bække Skole Indholdsfortegnelse Indledning 3 Bække Skoles vision 4 Principper for undervisningen og undervisningens organisering. 5 Principper for samarbejde mellem

Læs mere

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra Tilsynsnotat 2016 Institution: Børnehuset Petra Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv hvilke overvejelser

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

De nye fritidstilbud. En ny folkeskole

De nye fritidstilbud. En ny folkeskole De nye fritidstilbud En ny folkeskole 2 De nye fritidstilbud De nye fritidstilbud Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende dag Målet med folkeskoleremen er, at alle elever skal blive så

Læs mere