VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE"

Transkript

1 VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem og KKFO. Vejledningen beskriver roller, ansvar, placering og økonomi. Vejledningen er også et inspirationsredskab til, hvordan opgaven konkret kan løses ude på det enkelte fritidshjem eller KKFO. Vejledningen er målrettet alle skoler herunder specialskoler, fritidshjem og KKFO er, og den skal understøtte implementeringen af faglig fordybelse og lektiehjælp samt samarbejdet skoler og institutioner imellem. Lovgrundlaget for lektiehjælp og faglig fordybelse Det fremgår af folkeskoleloven, at faglig fordybelse herunder lektiehjælp sammen med den øvrige undervisning skal sigte mod at opfylde folkeskolens formålsparagraf; Fælles Mål i fagene samt styrke undervisningsdifferentieringen. Det er obligatorisk for skolerne at tilbyde faglig fordybelse og lektiehjælp fra skoleåret 2014/15. Deltagelse heri er indtil næste folketingsvalg frivillig, hvorefter det bliver obligatorisk for alle elever at deltage. I København er det besluttet, at faglig fordybelse og lektiehjælp for organiseres under skolen, men placeres på fritidshjem og KKFO frem til, at tilbuddet gøres obligatorisk. Til gavn for alle børn Folkeskolereformen skal ikke alene forandre vores måde at drive skole på. Med folkeskolereformen er det også nødvendigt at nytænke og udvide lektiebegrebet. Fritidshjem og KKFO er skal kende til børnenes læringsmål, så lærere og pædagoger i fællesskab kan arbejde med børnenes udvikling og læring. Det er ikke hensigten, at børnene skal have mere af det samme, men lærere og pædagoger har grundet deres forskellige faglighed også forskellige muligheder og tilgange, der kan understøtte børnenes alsidige dannelse og livsduelighed. Hensigten med folkeskolereformen er, at denne forskellighed i højere grad skal komme børnene til gode og bl.a. øge chanceligheden. Ifølge folkeskolereformen skal fagligt stærke elever udfordres udover Fælles Mål. Faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem kan understøtte dette. Fagligt stærke børn kan på fritidshjemmet/kkfo en få en mulighed for at fordybe sig i selvvalgte emner og selvstændigt søge ny viden eksempelvis i fagbøger eller på nettet. Pædagogernes opgave er at støtte børnene i processen og komme med nye vinkler, perspektiver og

2 udfordringer i forhold til de opgaver, som barnet har stillet sig selv, eller som den voksne har stillet barnet. Derudover er det pædagogernes opgave at sikre, at børnene får en variation og mangfoldighed af oplevelser, der understøtter det enkelte barns motivation og lyst til at lære. For de fagligt udfordrede børn er det særligt afgørende, at de får oplevelsen af at kunne mestre noget, da det at kunne mestre giver det enkelte barn troen på at kunne lære og mestre endnu mere. Det pædagogiske personale kan understøtte barnets læringspotentiale og lyst til at lære mere, ved at give dem tid til at fordybe sig og få mulighed for at blive længere i et læringsrum, når der er behov for det. Med afsæt i børnenes læringsmål skal det pædagogiske personale tilrettelægge aktiviteter, der til stadighed støtter op om det, barnet har fokus på. Forældrene vil opleve, at der i løbet af deres barns dag sker en koordineret og sammenhængende pædagogisk indsats med fokus på barnets læring og behov. Derudover kan forældrene få sparring og vejledning fra både lærere og pædagoger til at støtte op omkring deres barns trivsel og udvikling. Fagligfordybelse og lektiehjælp i praksis Allerede i dag tilbydes der lektiehjælp på fritidshjem og KKFO, og det er derfor muligt at trække på de erfaringer, der allerede er på området og videreudvikle herpå, så det fremadrettet omfatter mange andre typer aktiviteter end traditionel lektiehjælp. Faglig fordybelse og lektiehjælp kan tilrettelægges sådan, at børnene gradvist vænnes til at arbejde på egen hånd og involveres direkte i egne læringsprocesser. Aktiviteterne kan også tilrettelægges sådan, at det ikke altid opleves som en læringssituation af barnet fx gennem voksenstyrede aktiviteter, arbejde i værksted, leg og legende læringsforløb, informationssøgning eller højtlæsning. Det er væsentligt at skoledagen, faglig fordybelse og lektiehjælp ses som et samlet og et koordineret tilbud, som udspringer af læringsmålene for de forskellige hold og årsplanlægningen for arbejdet i de enkelte fag. Der skal arbejdes med læringsmål på individniveau. Det sker når barnet arbejder individuelt, men også i sammenhænge, hvor legen og fællesskabet er rammen. Faglig fordybelse og lektiehjælp er et tilbud til alle børn uanset behov. Nedenfor gives en række eksempler på, hvordan faglig fordybelse og lektiehjælp kan udforme sig i praksis: Tal, former og størrelser inddrages bevidst i hverdagsaktiviteter. Man kan eksempelvis tilberede et måltid sammen herunder læse opskrift, foretage indkøb og madlavning. Man kan foretage opmålinger af bygninger og legepladsen og bagefter bygge det i Lego, og man kan udvælge spil og lege, der har fokus på tal og matematik. Det skrevne sprog tydeliggøres i det fysiske rum og anvendes aktivt af både voksne og børn. Børnene skal opfordres til at skrive korte tekster, fx til et billede de har malet, eller et foto de har taget på tur. Man kan også lede efter skrevne ord i nærområdet og på biblioteket eller eksempelvis etablere et sangskrivningsværksted. Det talte sprog bruges målrettet i enhver samtale med børnene. De voksne er børnenes sproglige rollemodeller, og de skal skabe rum for at børnene udfolder sig sprogligt og tør eksperimentere med deres sprog. Dette kan fx ske gennem dialogisk læsning, rollelege, musik, teater og videoproduktion. 2

3 Der tilrettelægges tematiske forløb, som indeholder forskellige pædagogiske metoder og aktiviteter og dermed læringselementer som fx matematik, sprog, teknik, motorik og samarbejdsøvelser. Børnene kan på fritidshjemmet øve sig på nogle af de færdigheder, som kræver gentagelse for, at man kommer til at mestre dem fx at blive en god læser. Børnene hjælpes med at færdiggøre opgaver til skolen som fx en skriveopgave, et mundtligt oplæg, matematikopgaver mm. Rollefordeling mellem skole, fritidshjem/kkfo og forældre Ifølge Mål for stærkt samarbejde skal skoler og institutioner koordinere og formidle deres respektive pædagogiske indsatser indbyrdes med henblik på at understøtte børns udviklings- og læringspotentiale. Derudover skal skoler og institutioner samarbejde med og inddrage forældrene i det pædagogiske arbejde. Opgaven om faglig fordybelse og lektiehjælp skal ses som en opgave, hvor ansvaret ligger på skolen, selvom den i en overgangsperiode frem til august 2016 er placeret på KKFO er og fritidshjem, og derfor i praksis almindeligvis varetages af pædagogisk personale ansat på fritidsinstitutionerne. Skolebestyrelsen har ansvaret for at formulere principper for faglig fordybelse og lektiehjælp. Pædagogerne skal have mulighed for at give input til skolebestyrelsens drøftelser om dette. Det kan eventuelt ske i forbindelse med at samarbejdsaftalen for Stærkt Samarbejde udformes eller via fritidshjemmets repræsentant i skolebestyrelsen. Det er en god idé at koordinere faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem /KKFO med ressourcecentrene, der er ansvarlige for lektiehjælpen for de øvrige klassetrin. Det fremgår af loven, at tilbuddet kan til- og fravælges på daglig basis. I praksis foreslås det, at skolen i samarbejde med forældrene afdækker behovet for faglig fordybelse og lektiehjælp. Det anbefales, at dette gøres 2-3 gange i løbet af et skoleår. Eventuelt i forbindelse med skole-hjem-samtaler og forældremøder. Ændringer i gruppens størrelse har ingen økonomiske konsekvenser, da afregningerne foretages en gang årligt jf. afsnittet om Økonomi og afregning. Skolen formidler behovet til fritidshjemmet/kkfo en. Det skal fra skolen formidles, hvilke overordnede mål der skal være for det enkelte barn eller gruppe af børn. Kommunikationen omkring det kan eventuelt ske ved, at fritidshjemmet kobles på skoleintra. Det er skolens opgave at formidle principperne faglig fordybelse og lektiehjælp til forældrene, og hvornår det finder sted. Det sidste er særligt vigtigt i forhold til de børn, der ikke er indskrevet i fritidshjem/kkfo. Ligeledes er det skolens opgave at udarbejde en liste til fritidshjemmet/kkfo en over de børn, der ikke er indskrevet, men efter aftale med forældrene skal deltage i faglig fordybelse og lektiehjælp. Det er nødvendigt med et særligt fokus på børn, der ikke går på fritidshjem/kkfo. For dem kan der være bekymring for, om nogle af dem fravælger tilbuddet om faglig fordybelse og lektiehjælp, når det placeres på fritidshjemmet. Der er derfor brug for, at der tages særligt hånd om dem i samarbejdet mellem skole og fritidshjem/kkfo. 3

4 Det er fritidshjemmets/kkfo ens ansvar at tilrettelægge relevante aktiviteter, der understøtter det enkelte barns læringsmål samt formidle til forældrene, hvordan der helt konkret arbejdes med faglig fordybelse og lektiehjælp. Det er fritidshjemmets ansvar at registrere, hvilke børn der møder op. Organisering Tilbuddet skal i den første periode, hvor deltagelse er frivillig, gennemsnitligt have et omfang på to ugentlige klokketimer for Tilbuddet skal placeres om eftermiddagen i ydertimerne. Loven indeholder enkelte muligheder for fravigelse af den foreslåede bestemmelse om krav til organiseringen af lektiehjælp og faglig fordybelse. 1 Faglig fordybelse og lektiehjælp kan lægges som et sammenhængende og afgrænset modul, men det kan også fordeles over flere dage. Det er fritidsinstitutionen, der beslutter den konkrete organisering indenfor de principper, som skolebestyrelsen har beskrevet. Men for at sikre den optimale understøttelse af børnenes læring og udvikling, bør det faglige perspektiv og børnenes læringsmål tænkes ind i stort set alle de aktiviteter, der finder sted på fritidshjemmet/kkfo en. Jf. afsnittet: Hvordan? I institutioner, hvor der skal tilbydes faglig fordybelse og lektiehjælp til børn, der ikke er indskrevet, er det mest hensigtsmæssigt at samle tilbuddet på en til to dage. Hvis børn, der ikke er indskrevet på fritidshjemmet/kkfo en, generelt gerne vil blive efter den faglige fordybelse, så kan fritidshjemmet/kkfo en tage en snak med forældrene om, at det kunne være en god ide at indmelde barnet i fritidstilbuddet. Fysisk placering og indretning Udgangspunktet er, at faglig fordybelse og lektiehjælp for fysisk placeres på fritidshjemmene. De vil også fint kunne foregå på skolens matrikel, hvis der er enighed om det blandt skolen og de tilknyttede fritidshjem. Når lektiehjælp og faglig fordybelse placeres på fritidshjemmet sørger man via følgeordningerne for, at alle de børn, der skal deltage i faglige fordybelse og lektiehjælp, kommer fra skolen til det pågældende fritidshjem. Der stilles ikke særlige krav til indretningen af de lokaler, hvor den faglige fordybelse og lektiehjælpen skal finde sted, men indretningen kan med fordel afspejle rummets pædagogik. Derfor er det væsentligt at overveje, hvilke læringsmiljøer der tilbydes qua den fysiske indretning. Det kan være nødvendigt at evaluere på, hvordan institutionens rum og værksteder kan gøres til bedre eller alternative læringsmiljøer. Står møblerne hensigtsmæssigt? Er de rette materialer og værktøjer til stede? Er de tilgængelige for børnene? Er det tydeligt for børnene, hvad rummet skal bruges til? Er det muligt at finde et rum, hvor der er ro? Osv. 1 Kravene til organisering og placering bortfalder for skoler, der inden den 1. august 2014 har indsendt en pædagogisk begrundet ansøgning. Endvidere bortfalder kravet for skoler, der senest den 1. januar 2014 har placeret lektiehjælp og faglig fordybelse fra skoledagens begyndelse. Disse bestemmelser er møntet på heldagsskoler. 4

5 Registrering af børn Fritidshjem og KKFO fører i forvejen fremmøderegistrering (mange steder på papir). Samme registrering kan bruges til at sikre, at de børn, der efter aftale med forældrene skal deltage i faglig fordybelse og lektiehjælp, møder op. Dette bliver dog væsentligt lettere, når Digital Daginstitution implementeres i løbet af vinteren 2014/15. Med en elektronisk fremmøderegistrering kan data let trækkes og videreformidles. Børn, der ikke går på fritidshjem, men deltager i faglig fordybelse og lektiehjælp, registreres på den liste, som skolen har videregivet til fritidshjemmet/kkfo en. Det er vigtigt, at skole og fritidshjem/kkfo har beskrevet en procedure for, hvordan der følges op på de børn, der udebliver fra faglig fordybelse og lektiehjælp på trods af aftale med forældrene. Ansvar og forsikring Når undervisningen henlægges til faciliteter uden for skolen, påhviler det skolelederen at føre tilsyn med elevernes færden, jf. bekendtgørelse nr. 38 af 10. januar 1995 om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden. Uanset om barnet er indskrevet i fritidshjemmet eller ej, er det skolelederens ansvar at føre tilsyn med elevernes færden mellem skole og fritidshjem, når man vælger at henlægge undervisningen til fritidshjem. Det bør således aftales mellem skole og fritidshjemmet, hvorledes eleverne kommer fra skole til fritidshjem på forsvarlig vis. Skolelederens/institutionspersonalets ansvar er identisk, uanset om barnet er indskrevet i fritidshjem eller ej. Den kommunale selvforsikringsordning omfatter både børn i kommunale institutioner og folkeskoler. De selvejende daginstitutioner tegner selv erhvervsansvarsforsikring, og det er denne forsikring, der skal dække, hvis børnene kommer til skade på grund af ansvarspådragende adfærd hos en ansat i institutionen. Dette gælder, uanset barnet er indskrevet i institutionen eller ej. Økonomi og afregning På grund af den særlige organisering af lektiehjælp og faglig fordybelse for indskolingen i skoleårene 2014/15 og 2015/16 håndteres bevillingen hertil på en særlig måde. Det er skolen, som har ansvaret for lektiehjælp og faglig fordybelse. Derfor udmeldes den del af bevillingen, som tildeles, til skolen som en særbevilling. Det er fritidshjemmet, der har personalet til lektiehjælp og faglig fordybelse, hvorfor der skal ske en afregning mellem skolen og fritidshjemmet. Som udgangspunkt er skolen forpligtet til at anvende fritidshjemmenes personale. Det kan dog lokalt aftales, at der anvendes personale ansat på skolen, hvis fritidshjem og skole er enige om dette. Områdecheferne inddrages i denne dialog. Skolen overfører midler til det enkelte fritidshjem for det antal børn, som potentielt kan modtage tilbuddet. Der afregnes derfor for det antal børn, som er indskrevet på det enkelte fritidshjem, plus ikke-indskrevne børn tilført det pågældende fritidshjem. Dvs. der skal afregnes for det antal børn, som tilbydes lektiehjælp og faglig fordybelse på fritidshjemmet. Der afregnes pr. barn ganget med satserne i tabel 1. 5

6 Tabel 1. Satser for afregning mellem skole og fritidshjem, kr. Type Klassetrin Årlig sats 5/12-sats Almene folkeskoler lektiehjælp FSR Specialundervisning Specialundervisning Specialundervisning Specialskoler Specialskoler Specialskoler kategori klasse kategori 2 kategori 3 kategori 1 kategori 3 kategori Inden for den økonomiske ramme, som fritidshjemmet modtager fra skolen, har fritidshjemmet ansvaret for at tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse til de børn, som har valgt dette, og almindelige fritidshjemsaktiviteter til børn, som fravælger lektiehjælp og faglig fordybelse. Hvis der opnås enighed om, at skolen skal varetage hele eller dele af faglig fordybelse og lektiehjælp for indskolingen, justeres afregningen mellem skole og fritidshjem derefter. Fx vil en skole kun overføre 50 % af satsen pr. barn, hvis skolen varetager 50 % af lektiehjælp og faglig fordybelse for indskolingen. Ovenstående afregningsmodel gælder kun. For klasse foregår lektiehjælp og faglig fordybelse på skolen. Bevillingen hertil er lagt ind i skolernes elevsatser. Skolerne skal derfor organisere et tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse for klasse. De elever, som fravælger lektiehjælp i klasse, har mulighed for at deltage i fritidstilbuddet, som foregår i klubben (fritidsklub og juniorklub). 6

7 For specialområdet skal der i nogle tilfælde findes lokale løsninger, da især specialklasserækker kan være fordelt på mange fritidshjem. Det gælder særligt den store specialklasserække på Nyboder Skole. Der udarbejdes lokale løsninger for dette. Områderne inddrages i dette. Samme princip gælder for modtagelsesklasser, som vil have vanskeligt ved at passe ind i konceptet for lektiehjælp og faglig fordybelse på fritidshjemmene. Der skal derfor udarbejdes lokale løsninger på de skoler, som har modtagelsesklasser. Områderne inddrages i dette. 7

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm 26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser:

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser: Åbningstider. Mandag til torsdag fra kl. 14.00-17.00. Fredag fra kl. 14.00-16.00. Mandag til fredag har SFO åben om morgenen fra kl. 6.30-8.00. Udvidet SFO. Fra august er det muligt for elever fra 4. årgang

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Baggrund for forvaltningens anbefaling af en ændret implementeringsplan

Baggrund for forvaltningens anbefaling af en ændret implementeringsplan Bilag 40 Fremtidens Fritidstilbud ved Lundehusskolen Med udgangspunkt i de indkomne høringssvar vedrørende den fysiske struktur for Fremtidens Fritidstilbud fremlægger forvaltningen en ny løsningsmodel

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Center for Skoler og Dagtilbud December 2013 Forord Verden i dag er i konstant udvikling og forandring. Der stilles højere og anderledes

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole Information til forældre i Ballerup Kommune Folkeskolereformen vores fælles skole En fagligt stærk folkeskole med tid til variation og fordybelse 2 Kære forældre Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Skolens SFO nu og i fremtiden

Skolens SFO nu og i fremtiden Skolens SFO nu og i fremtiden 1) Fakta om folkeskolereformen 2) SFOens udfordringer lovgivning og økonomi 3) Fra SFO til pædagoger i skolen Proces om Skolens overvejelse i forbindelse med inkorporering

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Tirsdag den 16. september 2014 Kl. 18.30. Dagsorden for skolebestyrelsens møde

Tirsdag den 16. september 2014 Kl. 18.30. Dagsorden for skolebestyrelsens møde Dagsorden for skolebestyrelsens møde Afbud fra Lars Thestrup og Ditte L. Buchwald 1. suppleant Susanne H. Hansen og 2. suppleant Zania K. Pedersen er indkaldt Tirsdag den 16. september 2014 Kl. 18.30 84-14

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

En informationspjece til pædagoger, lærere og ledelser om: Samtænkning mellem skole og fritidshjem

En informationspjece til pædagoger, lærere og ledelser om: Samtænkning mellem skole og fritidshjem Udviklingsprogrammer 2003/2004 En informationspjece til pædagoger, lærere og ledelser om: Samtænkning mellem skole og fritidshjem Fase 2 Sammenhænge og variation Fællesskab og samvirke Udgangspunkt i barnets

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere