Skolens opgaver og formål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolens opgaver og formål"

Transkript

1 BLÆRE SKOLE

2 Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Adresse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Niels Erik Jensen Skolevænget 2, Blære 9600 Aars Lovgrundlag og opgaver Centrale nøgletal Folkeskoleloven. Undervisning elever klasse Udvidet fritidsdel med børn fra 0-10 år samt SFO2. I skolen : 87 elever LBO 71,58 enheder Rammebetingelser Klassetrin Antal spor pr. klassetrin Antal elever pr. klasse Antal elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til under-visning 5/ ,43 11,06 39,20 % 5/ ,43 9,82 38,07 %

3 Overordnede politiske mål for området Fokusområde Mål Veje til målet Læsefærdigheder hos skolebørn på mellemtrin Læsefærdighederne for kommunens skolebørn på folkeskolens mellemtrin skal i 2014 være mindst på højde med landsgennemsnittet og gerne højere. Tilbyde kurser i faglig læsning for matematik- og natur/tekniklærerne på mellemtrinet. Uddanne læsevejledere på alle skoler. Uddanne specialundervisningslærere Status for målopfyldelse Målene forventes nået i Indsatsen evalueres på 7. klassetrin hvert år i september. Fokusområde Mål Veje til målet Status for målopfyldelse Flere afslutter en ungdomsuddannelse Målet er at 95 % af en årgang skal afslutte en ungdomsuddannelse inden udgangen af Styrket indsats ved Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdomsmiljøet styrkes i Aars Samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune og uddannelsesinstitutionerne via oprettelse af et uddannelsesråd At særlig tilrettelagt uddannelse analyseres At sætte fokus på produktionsskoler og EGU. Andelen af unge der rekrutteres til det almene gymnasium i år 2015, er steget fra 30 % til 41 % Den endelige måling foretages i 2015, men der måles hvert år for at se om slutresultatet i 2015 kan opretholdes.

4 Forvaltnings mål for DBA Fokusområde Status Tværgående samarbejde - helhedsorienteret indsats Tværfagligt teams, politisk godkendt juni 2010, bestående af medarbejdere fra socialforvaltningen samt børne- og skoleforvaltningen er etableret med faste medlemmer samt netværks teams i kendte sager. Begge teams arbejder på institutioner/skoler samt på forvaltningsniveau med henblik på helhedstænkning og fælles strategier/mål. Teamene bruges som konsultativ bistand til problemstillinger vedrørende børn og unge. Disse fremstilles anonymt og må ikke være kendt af PPR-psykolog eller socialforvaltningen. De tværfaglige teammøder skal være et udviklende forum. Fokus er på kommunens sammenhængende børnepolitik og på samarbejdet på tværs af faggrupper i områderne. Der har været afholdt temamøder og temadage med henblik på at opnå større fælles forståelse på politikområderne, den faglige udvikling samt faglig sparring. Der er udarbejdet guides/manualer til håndtering af og samarbejdet omkring implementeringen af de udmeldte politikker på børne- og skoleområdet. Der afholdes 5 møder årligt, hvor der kan inviteres forældre samt relevante fagpersoner med. Det er fortrinsvis primærpædagogen eller klasselæreren, der fremlægger problematikken Møderækken bliver fastlagt for et år ad gangen Personalet påmindes om møderne ca. 14 før mødet via intranet eller på personalemøde. Mål i Vesthimmerlands Kommune Målet med det tværgående samarbejde og den helhedsorienterede tænkning er, at opnå bedst mulig service til borgerne at der skal sættes tidlig ind over for børn i udsatte positioner, således at problemerne ikke når at vokse sig store. Dette kan bl.a. gøres gennem sundhedsfremmende tiltag. også at udbyde en efterspørgelsesstyret tilgang således at skolerne og institutioner får de ydelser, de har brug for. At udvikle et forum, som bygger på gensidig tillid, vidensdeling og konstruktiv feedback med henblik på hurtig indsats. At øge muligheden for uformel kontakt med fagpersoner At personalet bliver mere bevidst om, at tværfagligt team er et muligt redskab i arbejdet med givne problemstillinger. Veje til målet / konkrete tiltag den administrative styregruppe er ansvarlig for, at der sker udvikling og den løbende dialog i forhold til de tværfaglige teams og netværks samarbejdet der skabes rum for vidensdeling og kendskab til hinandens arbejdsområder og muligheder institutionerne, skolerne og de tværfaglige samarbejdspartnere oplever tilgængelighed og synlighed i det daglige samarbejde. Løbende evaluering af udbyttet af frembragte sager med henblik på at udvikle samarbejdet Synlighed omkring mødeplan og resultater. Påmindelse til personalet om de fastlagte møder Personalet gøres mere bekendt med tværfagligt teams formål. At få problemstillinger viderebehandlet i andre relevante fora, når det er nødvendigt. Inddragelse af andre relevante faggrupper Tidlig forældreinddragelse

5 Succeskriterier / konkrete tegn på at målet.. Status for målopfyldelse / evaluering Når der afholdes ad hoc møder og når der er uformelle kontakter. Når vi gennem arbejdet i teamet oplever en positiv udvikling for barnet og familien. Når pædagogen/læreren oplever konstruktiv feedback og erhverver sig nye værktøjer til at arbejde med. Når der bliver færre underretninger og indstillinger. Når barnet bevarer muligheden for at blive i normalsystemet (undgå eksklusion) Der evalueres i teamet på udbyttet ved skoleårets slutning. Der evalueres i personalegruppen ved skoleårets slutning. Der evalueres på effekten ved kontraktens udløb. Fokusområde Status 95 % af alle unge ønsker og gennemfører en ungdomsuddannelse Dagtilbud og skoler har et medansvar for at løfte målsætningen om, at 95 % af alle unge søger og gennemfører en ungdomsuddannelse og gøre dem til medskabere af et demokratisk og bæredygtigt samfund socialt, kulturelt, miljømæssigt og økonomisk. Op imod hver fjerde elev forlader folkeskolen med for svage forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse, og det ser ud som om, det i udstrakt grad er de kortuddannedes børn, der aldrig får en uddannelse. Der arbejdes stadig langt hen ad vejen i fag og lektioner, med styrende lovgivning og arbejdstidsregler - vi lever imidlertid i en tid, som stiller nye krav til danske borgeres kompetencer og dermed nye fordringer til skolernes organisation, pædagogik og læringsprocesser. Drengene klarer sig generelt dårligere i skolen end pigerne, og langt flere drenge end piger får udsat skolestart i Vesthimmerlands Kommune. Skolerådet bemærker i deres sidste rapport, at der er sket forbedringer for de yngste, men at der stadig er udfordringer i udskolingen. På Blære Skole inddrages gårdbesøg og gæstelærer, når det er relevant i undervisningen. Vi gør brug af skoletjenester, for bl.a. at give eleverne oplevelser i omgivelser, hvor de møder fagpersoner og eksperter. Skolen har enkelte elever, som har ventet et år med skolestart. Skolens supplerende undervisning og holdtimer gives fortrinsvis til drenge. Der er pædagogiske udfordringer i skolehverdagen og undervisningen med at motivere, stimulere og tilgodese drenges behov for at være drenge. Enkelte forældre udtrykker frustration over, at deres faglige forudsætninger ikke rækker til lektiehjælp. Skolen tilbyder lektiehjælp i matematik til enkelte elever på mellemtrinnet og tilbyder undervisning i kompenserende it til enkelte elever på mellemtrinnet. I forbindelse med kommunens digitaliseringsstrategi, er kompenserende it integreret i den daglige undervisning i 3. og 4. klasse, der har egne computere til rådighed. I skoleåret 2013/14 vil digitaliseringsstrategien omfatte 1. og 2. klasse. Mål i Vesthimmerlands Kommune at videreudvikle et skolevæsen i særklasse at der på alle niveauer er få, klare mål at udvikle rum og læringsmiljøer, der bygger på og udstråler omtanke og faglig ambition, der giver plads til leg og inspirerer til læring ved at overskride den organisatoriske, fysiske og faglige ramme. at alle børn og unge mødes med ambitioner. De skal inddrages som med skabere af de fællesskaber, de indgår i. Deres nysgerrighed og lyst til at lære mere skal stimuleres. De skal erfare, at det nytter at anstrenge sig. at alle elever skal have mulighed for faglig, praktisk

6 og kreativ fordybelse. Ikke alle har lige stort potentiale, men alle skal udfordres til deres yderste. at betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater mindskes At gøre uddannelses- og arbejdsliv mere synligt i skolen At inddrage mere teknologi i naturfagene At styrke dialogen med forældre, som ikke har positive erfaringer med skole og uddannelse At tilbyde lektiehjælp til elever, hvor forældre og elever har behov for/ og ønske om det At styrke undervisningen i kompenserende it for elever med store faglige udfordringer, så de får mod på mere skole. Fx bør læsning give oplevelser med litteratur, som kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet og ikke bare en færdighedsmæssig udfordring Veje til målet / konkrete tiltag Skolernes organisation nytænkes, således at der tages udgangspunkt i ovenstående mål. Éttallernes tyranni (1 klasse, 1 lærer, 1 time) minimeres, således at der etableres fleksibel undervisning og læring på tværs af klasser og årgange Der arbejdes på alle niveauer med en højere grad af sammenhæng mellem dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser Øget fokus på undervisning i uddannelses -, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering gennem hele forløbet Der etableres mulighed for at følge udviklingen fra de ca. 84 % til målet om de 95 % (i UU-regi) Der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af Mariagerfjord-, Rebild og Vesthimmerlands Kommune, hvor repræsentanter fra 10. klasserne, UU erne, Erhvervsskolerne, Produktionsskolerne og Børne- og skole forvaltningen i Vesthimmerlands Kommune samarbejder om et nyt tiltag. Gruppens mål er at beskrive en 10. klasse med erhvervsfaglige sigte. Gruppen udarbejder en indholdsbeskrivelse af samarbejdet mellem 10. klasse, erhvervsskolerne, produktionsskolerne og en coach UU får en central rolle i arbejdet. Indsatsen for de unge påbegyndes evt. med en særlig indsats i 8. og 9. klasse. Gruppen ansøger Sats puljen pr. september Der laves en læseplan for uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering fra klasse Indkøb af LEGO Mindstorm i klassesæt Tilbud om lektiehjælp 2 lektioner om ugen efter skoletid At stille computer til rådighed for elever med behov for kompenserende it. Succeskriterier / konkrete tegn på at målet.. At elever sætter ord på deres fremtidsdrømme omkring arbejdsliv At elever får lyst til at arbejde med teknologi og tage uddannelse At lektiehjælp giver positive oplevelser med skolearbejdet At elever med store faglige udfordringer bruger computeren og kompenserer for de faglige vanskeligheder Status for målopfyldelse / evaluering Løbende observationer og evaluering. Sættes på dagsordenen ved relevante møder.

7 Fokusområde Status Den digitale folkeskole Regeringen har udarbejdet en national strategi for anvendelse af it og digitale læremidler i folkeskolen. Børne- og skoleforvaltningen har med baggrund i denne udarbejdet en digitaliseringsstrategi for skole og SFO-området frem til Strategien indeholder 6 fokusområder: Teknik/drift, kompetencer, digitale læremidler, kultur, ledelse/styring og Kommunikation. Det er politisk besluttet i Vesthimmerlands kommune, at 2 årgange på alle skoler forsynes med mini-pc ere i hvert af de kommende år. Der er interaktive tavler og projektorer i alle undervisningslokaler (8 stk.). Desuden er der indkøbt og installeret en AV-løsning med projektor, højtalere og dokumentkamera i aulaen. Der er indkøbt nye stationære computere, så skolens it-lokale har 16 stationære arbejdspladser med up-todate computere. Eleverne i 2. og 3. klasse har deres egen bærbare computer. Alle lærere har deres egen bærbare computer. Status vedr. efteruddannelse/kurser: På skolen er der afholdt kursus i Skoleintra for alle ansatte. Ligeledes har Blære skole selv afholdt 2 eftermiddagskurser i interaktive tavler. Dansk- og matematiklærere i 2. og 3. kl. har deltaget i mini-pc-kursus. To lærere er under uddannelse som didaktiske itvejledere. Ressourceteamet har deltaget i kursusdage. Status vedr. software/programmer: Alle computere er udstyret med Windows 7 og Officepakken Forvaltningen har i samarbejde med bl.a. skolebibliotekarerne foretaget en udvælgelse af programpakker, så disse passer til forskellige skolestørrelser. Der er et varieret udbud af undervisningsprogrammer i forhold til skolens fagrække. SFO er der indkøbt en computer mere og 3 I-Pads Øvrig status: Udlevering af mini-pc ere til to klasser har sammen med kommunens digitaliseringsstrategi samt relevante kurser medført en ændret kultur i undervisningen. Vi er godt på vej og klar til videreudvikling på området Mål Veje til målet / konkrete tiltag Alle skoler har tidssvarende computere og netværk Etablering af en undervisningskultur og nye læringsformer, hvor IT understøtter elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Skolerne har veluddannede didaktiske IT-vejledere i hver afdeling Skolerne har etableret ressourceteam, der samarbejder om den digitale folkeskole. Teamet består af ledere, læsevejledere, didaktiske ITvejledere og skolebibliotekarer Alle elever og lærere har overblik over og adgang til digitale læremidler, hvor som helst når som helst Skolerne kommunikerer digitalt. Forvaltningen har udarbejdet en Digitaliseringsstrategi for Børne- og skoleforvaltningen samt et dokument indeholdende besluttede tiltag omkring digitaliseringsstrategien I skoleåret udleveres mini pc ere til to årgange i indskolingen og til yderligere to årgange de følgende år. Der udbydes didaktisk itvejlederuddannelse til alle skoler. Indskolingslærere som underviser klasser, der modtager en mini pc tilbydes inspirationsdage, SFO- personale tilbydes kompetenceløft omkring brug af mini pc ere. Der

8 tilbydes temadage og kick-off for ressourceteams på skolerne. Der er etableret Fælles Net til at understøtte kommunikation og vidensdeling. Ressourceteamet udarbejder en didaktisk ithandleplan, som indeholder flg. hovedpunkter: At sørge for at prioritere relevant efteruddannelse, således skolen bl.a. får uddannet didaktiske itvejledere At relevante lærere deltager i inspirationseftermiddage arrangeret af konsulenterne At arrangere en undervisningssituation for lærere på skolen med gennemgang af specifikke programmer via Skype Små inspirationskurser/inputs fra it-vejledere i forbindelse med pæd. rådsmøder Sørge for erfaringsudveksling/vidensdeling mellem gamle og nye mini-pc-lærere Indkøbe et antal I-pads og eksperimentere med disse f.eks. på skolebiblioteket, i undervisningen for børn med særlige behov, i billedkunst m.fl. At stille krav om, at alle lærere/lærerteams skal planlægge, beskrive og gennemføre mindst et itundervisningsforløb (som en del af årsplanen). Undervisningsforløbet evalueres bl.a. ved den årlige MUS-samtale LBO: Der laves en Symbaloo til SFO med spil, der er relevante. Der arrangeres en aften med vidensdeling for personalet. Skoleintra bruges til dokumentation. Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om den digitale folkeskole nærmes Der er færre fejlmeldinger på det tekniske område Fælles Nettet benyttes til vidensdeling og kommunikation At flere lærere anvender de it-baserede undervisningsmidler i alle fag At der spores mere dynamik mellem de didaktiske it-vejledere og resten af lærerstaben At anvendelsen af de interaktive tavler bliver mere og mere avanceret At eleverne faktisk får lavet flotte produkter, som ikke ville kunne være lavet uden brug af it (Brug af it som motivationsfremmende faktor) LBO: Når børnene ser muligheder og søger viden på eget initiativ Status for målopfyldelse / evaluering GUS med forvaltningen anvendes til drøftelse af og evaluering af målene i DBA / Kvalitetsrapporten It som fast samtalepunkt ved MUS-samtaler Der gennemføres evalueringssamtaler mellem itvejledere og lærere, når der er gennemført et itundervisningsforløb. Disse samtaler danner basis for en mere overordnet status/evaluering i ressourceteamet. LBO: Der evalueres løbende på møder og it drøftes i relevante fora

9 Fokusområde Status Fortsat inklusion Salamanca-erklæringen fra 1994 om inklusion Handicap-konventionen fra 2007 Lov om Folkeskolen med seneste ændring vedr. inklusion gældende fra skoleåret 12/13 Dagtilbudsloven Den sammenhængende Børnepolitik for VHK Inklusionspolitikken for VHK Gode overgange Det har været muligt fra 2012 at tilbageføre midler fra specialtilbud til almenundervisningen og endvidere påbegynde arbejdet med mellemløsninger på dagtilbuddene ligesom der til stadighed iværksættes centrale tiltag bl.a. i forhold til uddannelse At lære sammen er at lære at leve sammen! To (tre) lærere er fortsat i gang med inklusionsvejlederuddannelsen. Inklusionsvejlederne deltager i klyngemøder for at erfaringsudveksle med andre skoler omkring inklusionsarbejdet. Der er afsat timer til inklusionsarbejdet, og der er mulighed for at tildele timer til særlige inklusionsindsatser, hvis der opstår behov. Der er blevet arbejdet med målsætning for klassetrivsel i klasseteams, trivsel på tværs af klasser og trivsel på skoleniveau i form af tre trivselsdage for hele skolen. Trivsel er blevet et fast punkt på forældremøder, hvor klassernes lærere synliggør for forældrene, hvilke tiltag man arbejder med i løbet af skoleåret. LBO: 2 pædagoger (+ 1 pædagog) har gennemgået et 6 ugers kursus i inklusion LP modellen anvendes i LBO`en med henblik på at fremme inklusio Mål Dagtilbuddet / skolen sikrer, at barnets / elevens udvikling og læring i videst mulig omfang understøttes i almenområdet og i nærmiljøet og, at læringsmiljøet tilrettelægges så flest muliges behov kan imødekommes i almenområdet. Dagtilbuddet / skolen giver muligheder for, at barnet / eleven oplever fællesskab og har positive relationer til voksne og andre børn Dagtilbuddet / skolen giver muligheder for, at barnet / eleven udvikler sig både socialt, fagligt og fysisk, således at de rustes bedst muligt til at tage en ungdomsuddannelse og senere leve et indholdsrigt voksenliv Dagtilbuddet / skolen arbejder for, at overgange og tværfagligt samarbejde mellem forvaltninger og mellem dagtilbud og skole og familie styrkes Dagtilbuddet / skolen udvikler resursesprog med fokus på muligheder, succeser, det der virker, det der kan lade sig gøre, kompetencer m.m. Dagtilbuddene / skolerne har fokus på dagtilbuddets / skolens indretning, dagens organisering, pædagogiske aktiviteter, sprog og kommunikation, samspil, lege og de pædagogiske teorier og metoder der anvendes. Veje til målet / konkrete tiltag Skolerne / dagtilbuddene udarbejder en handleplan for udmøntningen af inklusionspolitikken og forvaltningsmål. Handleplanen skal være klar til brug Der søges etableret uddannelse / efteruddannelse,

10 som fremmer medarbejdernes kompetencer (relations kompetence, klasseledelseskompetence, (fag)didaktisk kompetence, analyse og refleksionskompetence, kompetence til at arbejde itbaseret) med henblik på at opkvalificere almenmiljøet Forvaltningen inviterer til fyraftensmøder m.v. for bl.a. at etablere fælles sprog og forståelse af opgaven PPR m.fl. arbejder konsultativt og yder vejledning og rådgivning til hjælp til selvhjælp. Der afsættes timer i inklusionsvejledernes skema, så det bliver muligt: at strukturere samtaler omkring trivsel med enkeltelever inklusionsvejleder opstiller mål sammen med elevens lærer, og forældre orienteres om indsatsen. at klasselærere kan afholde elevsamtaler at inklusionsvejlederne kan lave observationer Der iværksættes et struktureret vejledningsforløb med et enkelt klasseteam for at gøre erfaringer med inklusionsvejledning LBO: Der arbejdes med LP modellen i LBO Der anvendes piktogrammer efter behov Der henvises til familiestuen for at sikre en god udvikling for den enkelte familie for at fremme inklusionen i dagtilbuddet Der etableres en stille gruppe i børnehaven, hvor børn i særlige problemstillinger kan få lidt ekstra Der arbejdes med gode overgangefor at skabe sammenhæng for børnene Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om en inkluderende praksis nærmes Der arbejdes med at identificere tegn bl.a. på nedenstående: Børnefællesskaber viser tegn på inklusion, når. Pædagoger og lærere fremmer inklusion, når. Ledelsen fremmer inklusion, når. Forældre fremmer inklusion, når. De tværprofessionelle samarbejdspartnere fremmer inklusion, når. Trivselsmål i de enkelte klasser bliver skriftliggjort gerne i SMTTE-model. Elever med trivselsvanskeligheder klarer skolehverdagen bedre. Fx faglig udvikling, færre konflikter, øget deltagelse (Inklusionens succeskriterier: Læring, trivsel og deltagelse) Lærerne har mere dialog med eleverne. Klasseteamet i vejledningsforløbet får mere dialog omkring- og refleksion over egen praksis. Vi oplever øget læring, trivsel og deltagelse i den pågældende klasse. Klasseteamet har lyst til at søge vejledning efter forløbet. Forældre er informeret om trivselsarbejdet og giver positive meldinger. LBO: Der arbejdes med at identificere tegn bl.a. på nedenstående: Børnefællesskaber viser tegn på inklusion, når der blandt børnene er forståelse ag accept af forskelligheder, når børnene arbejder med empati og hensyn og når alle børn har et tilhørsforhold til et børnefællesskab. Pædagoger og lærere fremmer inklusion, når de møder børnene, hvor de er rent udviklingsmæssigt og ikke nødvendigvis aldersmæssigt, når de skaber forståelse for forskelligheder blandt børnene, når de

11 arbejder anerkendende og når forældre inddrages tidligt i deres bekymring. Ledelsen fremmer inklusion, når der gives plads og rum til refleksion over daglig praksis (LP møder, stue møder og p møder) Forældre fremmer inklusion, når de indgår i et tæt samarbejde hvor alle trækker i samme retning De tværprofessionelle samarbejdspartnere fremmer inklusion, når der er mulighed for at få feedback på problemstillinger Status for målopfyldelse / evaluering Skolerne redegør hvert år 1.7. for brugen af inklusionsmidler i forhold til det politiske niveau GUS med forvaltningen anvendes til drøftelse af og evaluering af målene i DBA /Kvalitetsrapporten Dagtilbuddene redegør for det inkluderende arbejde bl.a. ved tilsynsbesøg Der evalueres i forhold til den ventede dokumentationsmetode, som ministeriet sammen med bl.a. KL udarbejder Der afholdes evalueringssamtale med de enkelte elever efter endt indsatsperiode. Der afholdes et møde med det klasseteam, som har været i vejledningsforløb. Erfaringerne med vejledning synliggøres og deles med de øvrige lærere. De øvrige mål tages op på lærermøde og evalueres mundtligt. Inklusionsvejlederne evaluerer årets indsats ud fra SMTTE-model og de evalueringer, som er blevet lavet i løbet af skoleåret. Evalueringen formidles til ledelse og skolebestyrelse. Ved skoleårets udgang skriver inklusionsvejlederne en kort beretning på forældreintra. I forbindelse med trivselspunktet til forældremøder, bør foregående skoleårs trivselsindsats i klasserne kort refereres.

12 Fokusområde Sprogudvikling i dagtilbud / LBO Status Dagtilbudsloven (med fokus på 8 og 11) Et alderssvarende og velfungerende sprog er en væsentlig forudsætning for barnets sociale, følelsesmæssige og intellektuelle udvikling. Sproget kommer ikke af sig selv, men udvikles når barnet er i samspil med andre de nære voksne har her afgørende betydning. I foråret 2012 har 50 pædagoger derfor gennemført et efteruddannelsesforløb baseret på den ny forskningsbaserede viden om børns sprog og sproglige udvikling i dagtilbudsalderen. LBO en har 2 sprogpædagoger Mål Dagtilbuddet / LBO en har fokus på den tidlige sproglige indsats med henblik på at understøtte barnets senere læseindlæring og forståelse for skriftsproget og har derfor udvidet fokus på børn, der har behov for en mere målrettet og systematisk sprogindsats Dagtilbuddet / LBO en understøtter barnets sproglige udvikling med henblik på at kunne indgå i fællesskaber Dagtilbuddet / LBO en har fokus på at styrke kvaliteten af det sproglige miljø i den pædagogiske praksis. Dagtilbuddet / LBO en arbejder med de 3 sprogindsatser fra Sprogpakken: Dialogisk oplæsning Samtaler i hverdagen og Tematisk sprogarbejde. Øget fokus på forældresamarbejde Veje til målet / konkrete tiltag Dagtilbuddene / LBO erne udarbejder handleskemaer for udmøntningen af de 3 sprogindsatser I alle institutioner er der udpeget en til to sprogansvarlige pædagoger, som har en særlig viden og kompetence indenfor sprogligudvikling. Der oprettes et netværk for de sprogansvarlige med støtte og inspiration fra tale/sprog-konsulenterne i forvaltningen Dagtilbuddet / LBO en anvender Kompetencehjulet, som et redskab til at målrette en kvalificeret pædagogisk indsats. Dagtilbuddet / LBO en bruger observationsmaterialet TRAS Tidlig Registrering Af Sprogudvikling. Tale/sprog-konsulenterne yder faglig og konsultativ rådgivning og vejledning til forældre og personale om afdækning og afhjælpning af et barns tale / sprogvanskeligheder Nøglepersonerne i PPR tester 45 børn med ordkendskabmateriale ved skolestart 2012 og igen inden sommerferien Der udarbejdes kompetencehjul på samtlige 4 årige børn i dagtilbud i efteråret 2012 og igen i efteråret 2013, hvor de 4 årige børn i LBO erne også deltager. Udlåner bogposer til forældrene, hvor der ligger en planche med de understøttende sprogstrategier, så forældrene kan arbejde med samme principper Laver dokumentation til Barnets Bog Tager på ture, hvor der er et sprogligt fokus

13 Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om sproglig udvikling i dagtilbud / LBO nærmes Der arbejdes med at identificere tegn på nedenstående: Børnefællesskaber viser tegn på sproglig udvikling, når. Pædagoger fremmer sproglig udvikling, når. Ledelsen fremmer sproglig udvikling, når. Forældre fremmer sproglig udvikling, når. De tværprofessionelle samarbejdspartnere fremmer sproglig udvikling, når. Der arbejdes med at identificere tegn på nedenstående: Børnefællesskaber viser tegn på sproglig udvikling, når vi sammen lærer nye ord, når børnene går i dialog om leg/konflikter Pædagoger fremmer sproglig udvikling, når der gives tid til samtalen og de understøttende sprogstrategier anvendes Ledelsen fremmer sproglig udvikling, når der skabes de overordnede rammer for dialogisk læsning, vidensdeling samt refleksion over arbejdet Forældre fremmer sproglig udvikling, når de i samarbejde med pædagogerne arbejder videre med principperne De tværprofessionelle samarbejdspartnere fremmer sproglig udvikling, når der ydes konsultativt bistand Status for målopfyldelse / evaluering Dagtilbuddet / LBO en redegør for tiltag der understøtter sprogarbejdet bl.a. ved tilsynsbesøg Dagtilbuddet / LBO en redegør gennem handleskemaerne for, hvordan der arbejdes med sprogpakken Nøglepersonerne følger op på effekten gennem testningen af de 45 børn Der laves opfølgning på sprogarbejdet via Kompetencehjulet Der evalueres på udlånet af bogposer Eget mål Fokusområde Cooperative Learning Status Mål I skoleåret 2012/13 har enkelte lærere eksperimenteret med Cooperative Learning i forbindelse med gennemførelsen af forskellige undervisningsforløb. Interessen har bredt sig, og vi har kunnet konstatere, at enkelte af de nyeste lærebogssystemer også indeholder elementer fra Cooperative Learning. Der er således opstået en god motivation for at beskæftige sig yderligere med læringsformen. At afprøve Cooperative Learning såvel i indskolingen som på mellemtrinnet At høste nye erfaringer i undervisningen Veje til målet / konkrete tiltag Alle deltager i kursus (arrangeret af forvaltningen) med henblik på at give en fælles platform i det videre arbejde med Cooperative Learning Erfaringsudveksling sættes på dagsordenen ved relevante møder At teori afprøves i praksis Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om en inkluderende praksis nærmes At det kan observeres/konstateres, at der eksperimenteres med læringsformen i konkrete undervisningsforløb både i indskolingen og på mellemtrinnet. Status for målopfyldelse / evaluering Der evalueres ved mus-samtaler, evt. teamsamtaler og ved relevante møder i øvrigt.

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål OVERLADE SKOLE Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Adresse Lovgrundlag og opgaver Centrale nøgletal Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Brian Svendsen

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål ØSTERMARK SKOLEN Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Adresse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Solveig Ø. Kristensen Østermarken 22a 9600 Aars

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål AALESTRUP SKOLE Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Helle G. Anesen Adresse Vestergade 95 9620 Aalestrup Lovgrundlag

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål STRANDBY SKOLE Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Adresse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Anne Mette Rasmussen LBO leder Pia Johansen Farsøvej

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål FARSØ SKOLE Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & skolechef Kirsten Jensen Skoleleder John Andersen Adresse Skolegade 14 9640 Farsø Lovgrundlag og

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål 10. KL. CENTER Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Henriette Qvist Adresse Østre Boulevard 10 9600 Aars Lovgrundlag

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål ULLITS SKOLE Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Adresse Lovgrundlag og opgaver Centrale nøgletal Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Susanne Lauritsen

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål TOPPEDAL SKOLEN Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Adresse Lovgrundlag og opgaver Centrale nøgletal Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Erik Krogh

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål LØGSTØR SKOLE Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Klaus Toft Adresse Bøgevej 10 9670 Løgstør Lovgrundlag og

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål AARS SKOLE Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Lars Olsen Adresse Kirkegade 4 9600 Aars Lovgrundlag og opgaver

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål RANUM SKOLE Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Hanne Hollænder Adresse Seminarievj 31 9681 Ranmum Lovgrundlag

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål HORNUM SKOLE Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Adresse Lovgrundlag og opgaver Centrale nøgletal Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Morten Birk

Læs mere

Skolens opgaver og formål

Skolens opgaver og formål VESTERMARK SKOLEN Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Anders Skinnerup Adresse Vestre Boulevard 17 9600 Års

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud 2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Forvaltningens vurdering af det faglige niveau samt målene i kontrakten for den dialogbaserede aftalestyring.

Forvaltningens vurdering af det faglige niveau samt målene i kontrakten for den dialogbaserede aftalestyring. Forvaltningens vurdering af det faglige niveau samt målene i kontrakten for den dialogbaserede aftalestyring. To skoler tildeles 5 ugentlige lektioner til modersmålsundervisning. Holdundervisning på en

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune 1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger

Læs mere

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud Sprogvurdering Sprogvurdering i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud 1 Kære forældre Kommunerne har i henhold til Dagtilbudsloven 11 ansvar for, at der foretages en sprogvurdering af børn i alderen 3 år,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Skolestrategi juni 2014

Skolestrategi juni 2014 Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem

Læs mere

2015-2016 Aftale mellem Overlade Skole og Børne og Skoleforvaltningen

2015-2016 Aftale mellem Overlade Skole og Børne og Skoleforvaltningen 2015-2016 Aftale mellem Overlade Skole og Børne og Skoleforvaltningen DialogBaseret Aftalestyring i Vesthimmerlands Kommune Indhold 1. Formål... 1 2. Aftalevilkår... 1 3. Opgaver og formål... 2 4. Overordnede

Læs mere

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Skolepolitik

Skolepolitik Trivsel Rammer Læring Ansvar Børn og Ungdom April 2008 Indhold Indledning... 3 Trivsel... 6 Læring... 8 Ansvar... 9 Rammer... 10 Fra politik til handling... 11 Bilag: Idékatalog... 12 2 Indledning Rebild

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Aftale mellem Aldersintegreret institution Børnehuset Aalestrup og Børne og Skoleforvaltningen

Aftale mellem Aldersintegreret institution Børnehuset Aalestrup og Børne og Skoleforvaltningen 2015-2016 Aftale mellem Aldersintegreret institution Børnehuset Aalestrup og Børne og Skoleforvaltningen DialogBaseret Aftalestyring i Vesthimmerlands Kommune 96 Indhold 1. Formål... 1 2. Aftalevilkår...

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune. Aftale mellem Dagplejen og Børne- & skoleudvalget

Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune. Aftale mellem Dagplejen og Børne- & skoleudvalget Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune Aftale mellem Dagplejen og Børne- & skoleudvalget 2011-2012 1 1. Formål Formålet med dialogbaseret aftalestyring i Vesthimmerlands Kommune er : At udvikle

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Aftale mellem chefen for Dagtilbud og lederen af Lerbjerg Børnehus for 2013

Aftale mellem chefen for Dagtilbud og lederen af Lerbjerg Børnehus for 2013 Aftale mellem chefen for Dagtilbud og lederen af Lerbjerg Børnehus for 2013 Lederen af Lerbjerg Børnehus er forpligtet til at arbejde målrettet på at efterleve og opfylde aftalens indhold, herunder følge

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Finsensvej 83

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Finsensvej 83 Anmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anni Juul-Olsen Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 41 Normerede pladser

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere