Årsplan 2018 NØDDEBO BØRNEHAVE SOLRØD KOMMUNE

Transkript

1 Årsplan 2018 NØDDEBO BØRNEHAVE SOLRØD KOMMUNE 1

2 1. Indledning Vi har en velfungerende struktur med åben plan og funktionsopdelte lokaler. Pædagogikken omkring strukturen medvirker til, at børnene udvikler deres evne til at vælge til og fra, finde frem til hvad de har lyst til at lave, og forholde sig kritisk til omverdenen. Vores profil er En Børnehave i Bevægelse som indbefatter stor fokus på læring, hvor vi har kroppen med, udeliv hele året og dagligt byder på forskellige aktiviteter, masser af bevægelse, et spændende miljø ude og inde, og nogle top motiverede og engagerede medarbejdere som medvirker til børnenes udvikling og trivsel. Kerneopgaven er at skabe læringsmiljøer, der understøtter og drager omsorg for alle børns dannelse, læring, trivsel og udvikling, i et fællesskab, hvor alle børn er betydningsfulde, samt at skabe trygge rammer for nærvær, glæde og fordybelse i relationen med det enkelte barn, samt en tryg tillidsfuld samarbejdsrelation til børnenes forældre. Årsplanen er lavet i et samarbejde mellem ledelse og personale i Nøddebo Børnehave. Bestyrelsen bliver præsenteret for årsplanen og får mulighed for at bidrage inden årsplanen færdiggøres. Vi ønsker dig god fornøjelse med at læse vores Årsplan for Nøddebos væsentligste fokusområder i 2018 Vores fokus i 2018 vil være arbejdet med den styrkede læreplan, evaluering af læringsmiljøer, arbejdet med vores nye profil En Børnehave i bevægelse - og den ændrede børnehavealder til 2,10 år. Vi udskifter tæt på halvdelen af børnegruppen i år, og vil derfor modtage mange børn i alderen 2,10. Det ser vi som en spændende udfordring, særligt da vi er en institution med åben plan. Vi i forventer ikke at det vil skabe de store forandringer, men vi tænker det ind i den pædagogiske planlægning og evaluering. Arbejdet med den styrkede læreplan og evalueringen af læringsmiljøer, hænger fint sammen med vores nye profil og vores fortsatte arbejde med LPmodellen. Alt i alt en positiv udvikling af vores pædagogiske arbejde. Vi forventer at 2018 bliver endnu et fantastisk år i Nøddebo Børnehave 2

3 3. Mål for 2018 Her beskrives afdelingens/institutionens: 3.1. Politiske mål for Udmøntning af de fælles mål fra direktionens årsplan for Institutionens/afdelingens egne mål for Politiske mål for 2018 rettet mod borgere og/eller brugere Overordnet politisk mål Konkret politisk mål Resultatmål for institutionen/afdelingen Hvilke indsatser skal der til for at opnå målet? Resultater/målopfyldelse Alle dagtilbud arbejder målrettet med at udvikle og styrke den tidlige indsats * Personalet i dagtilbuddet skal kunne identificere og støtte børn med forskellige udfordringer Dagtilbuddet understøtter ligeværdig dialog og samspil ved at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn uanset baggrund Læringsmiljøet understøtter, at alle børn trives og oplever at høre til i sociale fællesskaber, hvor forskelligheden ses som en ressource Læringsmiljøet understøtter, at alle børn udvikler empati og relationer, der bidrager til demokratisk dannelse Personalet er bevidste om deres didaktiske tilgang til læringsmiljøet, og veksler mellem at gå foran barnet som mesterlærer, gå ved siden af barnet og støtte barnets initiativer, og gå bag ved barnet og skabe rammer og betingelser, med henblik på, at understøtte alle børns deltagelse i børnefællesskaberne Der arbejdes med: Klar parat skolestart, og trivsels- og relationsmatrix 2 gange årligt. Fri for Mobberi og Trin for Trin over 2 selvstændige forløb Læringshjulet* benyttes ved evaluering af børnene udvikling og trivsel på planlægningsmøder i januar, og efterfølgende månedligt på de enkelte gruppers basemøde. Sprogscreening 2 til 3 gange i børnehavetiden, sproggrupper på ugentlig basis Den didaktiske metode integreres i planlægning og evaluering af alle projekter i Nøddebo Alle børn er støttet i deres trivsel, udvikling og læring Inddrage børnene i valg af ture og aktiviteter i fx samling 3

4 Løbende evaluering af læringsmiljøer på personalemøder og efterfølgende tilpasning bl.a. med fokus på differentiering i fht børnenes behov Alle dagtilbud involverer forældrene målrettet i udviklingen af det enkelte barn og i den fælles opgave med at skabe børnefællesskaber for alle børn Personalet skal besidde viden og konkrete kompetencer til at kvalificere læringsmiljøet* og de skal kunne inspirere og inddrage forældrene Et tæt samarbejde mellem personale og alle forældrene skal skabe grundlag for børnefællesskaber i dagtilbuddet Læringsmiljøet understøtter, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder på tværs af bl.a. aldersmæssige, kønsmæssige, sociale og kulturelle kategorier Læringsmiljøet understøtter samspil præget af tryghed og nysgerrighed, således at alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse, også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering Lederen sikrer at forældresamarbejdet planlægges og prioriteres så det supplerer det daglige arbejde med børnenes udvikling, trivsel og læring. Det bør ske på tre niveauer Individuelt I forældregruppen I bestyrelsen Der arbejdes med: (Organisering af et godt læringsmiljø / EVA) Nøddebomodellen* bruges løbende til evaluering af læringsmiljøer på personalemøder og efterfølgende tilpasning med henblik på at udvikle læringsmiljøer der vækker børns nysgerrighed, lyst til at øve sig uden af være bange for at lave fejl Vi bruger brugertilfredshedsundersøgelse til at se hvor vi kan arbejde på at optimere vores forældresamarbejde Inddrager og samarbejder med forældrene i evaluering af projekter, i bestyrelse, forældresamtaler, arrangementer og sommerfest, forældremøder og koloni. I forbindelse med planlægning af projekter tages der stilling til hvordan forældrene bidrage med kompetencer mv. At der er en god relation mellem forældreparret og mindst en ansat At alle forældre føler sig mødt konstruktivt og tillidsfuldt af personalet. Dette kan måles gennem forældretilfredshedsundersøgelser Alle dagtilbud arbejder med at skabe sammenhæng i børnenes dagtilbudsliv og overgang til skolen. Læringsmiljøet skal understøtte barnets evne til at fordybe sig, lære vedholdenhed, få tro på egne evner for derigennem at turde møde det nye. Læringsmiljøet understøtter samspil præget af tryghed og nysgerrighed, således at alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse, også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering Der arbejdes med: Storbørnsgruppen løber over 4 måneder op til sfo/skolestart. Her arbejder vi i særlig grad med fordybelse, vedholdenhed, samarbejde og erfaringer med at sprogliggøre tanker At børnene er styrket til mødet med SFO, og har lyst til at lære mere, er nysgerrig og undrende. At børnene udviser selvstændighed og selvhjulpenhed. 4

5 Læringsmiljøet understøtter, at alle børn gradvist udvikler sprog, så de opnår erfaringer med at sprogliggøre tanker, behov og ideer til brug i lærende, reflekterende og kreative fællesskaber Læringsmiljøet og den pædagogisk planlægning af aktiviteter for de ældste børn, skal sikres sammenhæng med SFO / børnehaveklassens mål. Overgang til skole: På forespørgsel har vi fået en seddel fra skolen om hvad de forstår ved skoleparathed, den vil vi integrere i vores pædagogiske praksis med at gøre børnene skoleparate I forbindelse med udarbejdelse af en fælles dannelsesstrategi, vil materiale vedrørende overgange indgå. Vi laver overleveringskemaer på de børn som kan få særlig brug for støtte i overgange. Vi holder overleveringsmøder med sfo. Vi besøger løbende sfo er med børnene. Børnene sprogscreenes igen inden sfo/skolestart Alle dagtilbud arbejder systematisk med at udvikle kompetencer i forhold til at fremme den reflekterende pædagogiske praksis med fokus på effektvurderinger Dagtilbuddene skal i deres dokumentations og evalueringspraksis anvende virkningsfulde metoder der sikrer, at effekten af det pædagogiske arbejde kan måles på børnene Ledelsen skal sikre en anerkendende feedback kultur i personalegruppen Dagtilbuddets ledelse understøtter og kvalificerer faglige didaktiske refleksioner hos det pædagogiske personale via facilitering og sparring på brug af metoder i forhold til udvikling af læringsmiljøerne. Lederen sikrer, at alle medarbejdere arbejder efter de evidensbaserede metoder som er valgt i Solrød Kommune. Der arbejdes med følgende metoder: Analyse: LP (inklusion) Evaluering: Nøddebomodellen* Hvor vi vil bl.a. lader os inspirere af Organisering af et godt læringsmiljø (EVA) Dokumentation / data: Læringshjulet* Foto Dagtilbud af høj kvalitet i Solrød Kommune, hvor dagtilbuddene sammen med forældrene gør en forskel for børns liv både her og nu og langt ind i børnenes fremtid. Praksisfortællinger Tidlig opsporing: Læringshjulet* Relationsmatrix / Tidlig opsporing af børn i en udsat position /Socialstyrelsen) 5

6 Noter: * Børn i udsatte positioner er en sammensat gruppe og rummer bl.a. både børn med en svag socioøkonomisk baggrund, børn med en fysisk og psykisk funktionsnedsættelse og børn i risiko for at stå uden for fællesskabet (Master for en styrket læreplan) *Nøddebo Modellen er et redskab til evaluering af læringsmiljøer. Vi bruger modellen til at evaluere vores læringsmiljøer. Det sker på personalemøder - og ved behov tilpasser vi dem med henblik på, at udvikle læringsmiljøer der vækker børns nysgerrighed, lyst til at øve sig uden af være bange for at lave fejl Se modellen her: 1/noddebo-1/noddebomodellen/ *Læringsmiljøet understøtter og drager omsorg for alle børns dannelse, læring, trivsel og udvikling i et fællesskaber, hvor alle børn er betydningsfulde. (Master for en styrket læreplan) *Læringshjulet er et værktøj, som benyttes til at reflektere over det pædagogiske arbejde. Læringshjulet er udviklet af Århus Kommune og derefter afprøvet i et samarbejde med dagtilbud i flere kommuner. Redskabet indeholder dagtilbudslovens seks læreplanstemaer med tilhørende pædagogiske læringsmål, der indgår som en del af den generelle faglige vurdering af barnet. Personalet anvender bl.a. materialet som forberedelse til forældresamtaler hvor barnets trivsel læring og udvikling drøftes. Formålet med læringshjulet er, at: børnenes trivsel, læring og udvikling støttes optimalt understøtte refleksion og faglig udvikling styrke forældresamarbejdet gennem inddragelse, dialog og aftaler skabe sammenhængende overgange mellem hjem, dagtilbud og skole følge systematisk op på indsatsen over for det enkelte barn. Info fra side 17 : da7368/til%20studerende/sus%20-%20vejledning%20til%20personalet 6

7 3.2 Udmøntning af mål fra direktionens årsplan 2018 Direktionens resultatmål Direktionens effektmål Indsatser Hvilke indsatser skal der til for at opnå målet? Resultatmål for institutionen/afdelingen Resultater/målopfyldelse Den resultatbaserede styringsmodel skal indtænkes i hele organisationen og udvikles. Den nye interne fortælling om Solrød Kommune skal udbredes i hele kommunen. Effekten er, at der skabes et særligt fokus på effekt i forhold til kerneopgaven. Effekten er, at der skabes sammenhængskraft på tværs og organisatorisk stolthed. Alle I/A er udarbejder deres årsplan med udgangspunkt i resultatbaseret styring og med en tydelig beskrivelse af den forventede effekt af målene i forhold til I/A ernes kerneopgave. Alle I/A er skal sætte minimum ét konkret mål for, hvordan de lokalt vil arbejde med den interne fortælling og organisationens værdier. Vi vil arbejde med effekt i fht Nøddebos egne mål i Vi vil færdiggøre vores arbejde med Nøddebos profil En Børnehave i Bevægelse der tydeliggør hvilken institution vi er, og hvad vi kan tilbyde, både nuværende og kommende børn og forældre. Implementering af årsplanen. Se desuden 3.3 Egne mål Vi arbejder med profilen dagligt og evaluerer den 2-3 gange årligt. Heri indgår bl.a. værdier som fx bevægelse, fællesskab, ansvar. [Udfyldes løbende og/eller ved afslutningen af 2018] Alle områder skal arbejde med intern kommunikation. Alle områder skal udpege indsatsområder på baggrund af trivselsundersøgelsens resultater. Effekten er, at organisationen bindes bedre sammen. Effekten er, at vi styrker trivslen blandt medarbejderne i Solrød Kommune. Alle I/A er skal sætte minimum ét konkret mål for, hvordan de vil anvende intranettet og intranettets muligheder for vidensdeling, dialog og samarbejde. Alle I/A er skal sætte minimum ét konkret mål for, hvordan de følger op på de indsatsområder, som trivselsmålingen har vist. Målet er at alle medarbejdere kommer i gang med at anvende solnettet, herunder dokumenthåndtering. Vi har udvalgt en række emnerne på et personalemøde i december At der sættes tid af til at alle kan få instruktion og mulighed for at afprøve. Vi arbejder med disse emner på personalemøder i foråret og sætter mål for disse. 7

8 Alle områder skal udpege indsatsområder på baggrund af lederevalueringen. Effekten er, at vi styrker den gode ledelse i Solrød Kommune. Alle I/A er skal sætte minimum ét konkret mål for, hvordan de følger op på de indsatsområder, som lederevalueringen har vist. Efter drøftelse af min ledermåling med min overordnede, vil jeg sætte realistiske forandringsmål for de områder, der angiver et behov. Efterfølgende vil jeg orientere personalet. Den samlede sygefraværsprocent skal højst være 4,75 %. Effekten er, vi sikrer den bedst mulige anvendelse af kommunens ressourcer. I/A er med et sygefravær på over 6 % skal reducere fraværet med 20 % i forhold til året før. I/A er med et sygefravær på 6 % eller derunder skal reducere fraværet med 10 % - dog minimum til 4,75 %. I/A er med et sygefravær på 3,5 % eller derunder skal fastholde niveauet. Vores sygefravær er normalt ret lavt. Vi er dog landet med et kedeligt gennemsnit for 2017 på 6,16%. Sygefraværet skyldes primært langtidssygdom pga. en arbejdsskade. Fra medio sept. er alle tilbage, hvilket afspejler sig i nogle flotte tal for resten af September 4,24% Oktober 1,22% November 3,75% December 3,10% Vi har generelt stor fokus på personalets sikkerhed og arbejdsmiljø. 8

9 3.3 Nøddebos egne mål for 2018 Resultatmål Effektmål Hvilke indsatser skal der til for at opnå målet? Resultater/målopfyldelse Evaluering af læringsmiljøer i fht kerneopgaven Støtte børnene i at blive skoleparate børn med afsæt i kerneopgaven Effekten er at vi bliver en endnu bedre børnehave l Effekten er at børnene bliver mere skoleparate og at samarbejdet omkring skolestart styrkes Nøddebomodellen* bruges løbende til evaluering af læringsmiljøer på personalemøder og efterfølgende tilpasning med henblik på at udvikle læringsmiljøer der vækker børns nysgerrighed, lyst til at øve sig uden af være bange for at lave fejl Vi vil bl.a. lade os inspirere af Organisering af et godt læringsmiljø (EVA) Storbørnsgruppe - der løber over de sidste 4 måneder op til sfo start. Vi holder overleveringsmøder, besøger løbende sfo er med børnene, og laver skriftlige overleveringskemaer på de børn som kan få særlig brug for støtte i overgange. På forespørgsel har vi fået en liste fra skolen om hvad de forstår ved skoleparathed, den vil vi integrere i vores pædagogiske praksis med at gøre børnene skoleparate Vi benytter Læringshjulet* og sprogscreener børnene igen inden sfo/skolestart Arbejde med Læringshjulet* i fht børns i udvikling og trivsel med særlig fokus på opstart og afslutning med afsæt i kerneopgaven Effekten er at vi sikrer, at børnenes udvikling og trivsel følges nøje - og at der er særlig fokus på at skabe effekt i forhold til både kerneopgaven og den pædagogiske læreplan. Vi vil tilpasse læringshjulet med henblik på at evaluere børns trivsel og udvikling med afsæt i kerneopgaven Vi vil undersøge om Læringshjulet* kan bruges det som en metode til at måle børnenes trivsel og udvikling Børges bukser brændte Benny råbte åhh 9