SÅDAN LAVER VI LEKTIER Et udviklingsprojekt på Viby Bibliotek

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÅDAN LAVER VI LEKTIER Et udviklingsprojekt på Viby Bibliotek"

Transkript

1 Evalueringsrapport på projekt: SÅDAN LAVER VI LEKTIER Et udviklingsprojekt på Viby Bibliotek Mange har vist interesse for vores lille udviklingsprojekt undervejs, flere har skrevet sig på for at få tilsendt undervisningsmaterialet, når det foreligger. For os er der ingen tvivl om, at indsatsen med at give forældrene redskaber til at hjælpe deres børn med lektier også når de har begrænsede dansk kundskaber og ringe skolebaggrund ses som vigtig og spændende for mange, som arbejder med målgruppen. Der kan selvfølgelig udvikles på det og det er også noget vi kommer til, inden der findes en mere endelig form, men at finde måder at understøtte forældrene deltagelse i børnenes skoleliv på er vigtig. Samtidig er sådan en indsats en naturlig del af udviklingen af medborgerskabs- og dannelseskompetencer i dag. Baggrund. En vellykket skolegang er vigtig for at børn og unge kan bruge deres ressourcer bedst muligt. Samtidig giver det dem de grundlæggende forudsætninger for i voksenlivet selv at være med til at skabe rammerne om deres liv. En del af en vellykket skolegang er at børnene får lavet deres lektier, både pga. den læring lektierne giver men også fordi lektierne ofte kræver selvstændighed, planlægning osv., alt sammen vigtige kompetencer at erhverve sig i anno Lektiecafeerne på bibliotekerne er et tilbud til de børn, hvis forældre ikke har de faglige forudsætninger for at støtte dem med lektier. Det kan være forældre med flygtninge-/ indvandrebaggrund, der ikke selv har gået i skole eller som kun har få år skolegang bag sig og måske kun har begrænsede dansk kundskaber. Det kan være forældre, der har haft et dårligt skoleforløb og som derfor mangler kompetencerne til at hjælpe deres børn fagligt ifm. lektier o.lign. Lektiecafeerne er et godt og ofte uundværligt tilbud til denne gruppe børn og deres forældre. Men en sideeffekt af lektiecafeerne er, at forældrene fastholdes i rollen, som nogen der ikke kan hjælpe deres børn i forhold til de faglige ( og andre) udfordringer i skolen. At give forældrene redskaber til at understøtte børnenes skoleliv også i forhold til den faglige indlæring vil være værdifuldt, ikke alene ift. læringen men også i forhold til børnenes og forældrenes relationer og måske også ift. styrkelse af forældrenes generelle selvtillid i skole- hjem relationen. Der findes kurser for forældre i dansk og matematik, men de vil ofte ikke være relevante for denne gruppe af forældre, da de hverken sprogligt eller fagligt kan følge med i undervisningen. Forskning fra England viser, at forældrenes opbakning og støtte har stor betydning for børnenes udbytte af skolegangen: Forældrenes involvering i barnets læring har en enorm betydning for, hvordan de klarer sig. Når børn er i syvårsalderen, har deres forældre seks gange så stor indflydelse på deres læring, som skolen har, forklarer professoren. Fra Ugebrevet mandag morgen, nr. 31, Professoren er Charles Deforges fra Exeter Univesity. Det drejer sig ikke nødvendigvis om, at forældrene skal kunne hjælpe med de konkrete lektier, da det det kan have både positiv og negativ indflydelse på barnets udbytte. Det drejer sig snarere om en generel opbakning til børnenes skolegang. (Se også Adam Valeurs bog: Lektier og forældrestøtte, Unge pædagogers forlag 2010 ) 1

2 Det er overvejelser som disse, der er baggrunden for projekt Sådan laver vi lektier. Projektet skulle give os nogle erfaringer omkring følgende spørgsmål: Hvordan kan forældrene til børnene i lektiecafeerne komme til at spille en rolle i forhold til deres børns lektier og dermed i forhold til deres læring og derigennem få et mere ligeværdigt forhold mellem børn og forældre. Hvordan kan forældrene hjælpe deres børn med lektier, selvom de hverken fagligt eller sprogligt kan matche niveauet i skolen. Derfor blev formålet i projektbeskrivelsen dette (Bilag 1): At videreudvikle lektiecaféen på Viby Bibliotek med et kort undervisningsforløb for forældre i, hvordan de kan støtte deres børn med lektielæsning og skolegang. Dette gøres for at lære forældrene, hvordan de hjælper deres børn, selv om de måske mangler kompetencer ift. faglighed og det danske sprog. Herigennem søges det at øge børnenes faglige indlæring samt at give forældrene kompetencer, så de bedre kan leve op til skolens forventninger til dem. Med henblik på udbredelsen til andre lektiecaféer skal projektet afklare, om det kan være frivillige med særlige kompetencer, fx lærerstuderende, der skal stå for undervisningsforløbene. Da der ikke i bibliotekets budget ville være midler til at betale undervisere ved implementering efter forsøgsperioden var det også vigtigt at afklare om frivillige og hvilken slags frivillige, der kunne stå for forældreundervisningen. Derfor indeholdt projektet to udviklingsfelter, der skulle afklares, nemlig: Udviklingen af et koncept for et kort kursus, som kan støtte forældre med anden etnisk baggrund end dansk i forhold til at kunne bakke deres børns skolegang og lektielæsning op. At afklare om frivillige kan varetage undervisningen af forældre og evt. udvikle et kort kursus for frivillige, som efterfølgende kan gennemføre disse forældrekurser. Projektet. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Viby Bibliotek og Videncenter for skole- og institutionsstudier, Professionshøjskolen VIA University College. Dette samarbejde blev etableret for at sikre en kompetent faglighed omkring læring og lektier samt for at relatere det så kvalificeret som muligt til den eksisterende viden om- og tilgang til lektier i professionel sammenhæng. Det sidste viste sig at være begrænset i dansk sammenhæng, da der er ikke forsket ret meget i lektier her i landet. Undervisningsforløbet for forældrene er afprøvet af to omgange henholdsvis på Viby Bibliotek og i samarbejde med Kvindehuset i Viby, som har etniske minoritetskvinder som den primære brugergruppe. Det er erfaringer fra disse to forløb som danner baggrund for evalueringsrapporten og dens konklusioner og anbefalinger. Projektet blev indledt med interview med forældre i projektets målgruppe for at afdække hvilke overvejelser de selv har, hvad de ser som den største udfordring og hvad de gerne vil have redskaber til. Ud fra disse interview koblet med den faglige viden, som medarbejderne fra ViaUniversity sidder inde med, blev der lavet et undervisningsforløb og et udkast til undervisningsmateriale, som blev brugt til det første prøve forløb på Viby Bibliotek. Ud fra de erfaringer som blev høstet der, blev undervisningsmaterialet og forløbet revideret inden det andet prøveforløb blev afviklet i Kvindehuset i juni måned. Derefter blev undervisningsmaterialet færdigredigeret til den foreliggende udgave og oversat til 4 sprog. Det er planlagt at arbejde videre med afprøvning af undervisningen fremover og finde den bedste form, hvilket vil blive beskrevet nærmere i et senere afsnit. 2

3 Projektforløbet. Første prøveforsøg. Nedenstående er et sammendrag fra den midtvejs rapport som Via University udfærdigede i december Da det er ganske sparsomt, hvad der findes af dansk forskning omkring lektier og da de initiativer, som gennemføres fx i forhold til forældre stadig har en undersøgende og afprøvende karakter, blev projektet indledt med en forundersøgelse af behovet gennemført som interviews med i alt 7 kvinder, de tre tilknyttet Arbejdsmarkedscenteret Holmstrupgaardsvej (gennemført som enkeltinterviews), de fire, kvinder, som er tilknyttet Kvindeprojektet i Viby (gennemført som gruppeinterview). Desuden deltagelse i en lektiehjælpseftermiddag på Viby bibliotek. Gruppen af kvinder var meget blandet, der var både 2. og 1. generationskvinder, samt en enkelt dansk kvinde, ligesom nogle havde en lang uddannelse fra deres hjemland, andre ingen. Undersøgelsen viste, at det generelt er svært for forældrene at bakke op om skolens initiativer selvom de gerne vil. Generelt er det at hjælpe med lektierne et stort problem for kvinderne. Også for kvinder, som selv har gået i dansk skole, er det et problem. En kvinde fortalte: Min datter hun bliver sur, når hun ikke kan få hjælp. Åh mor, du kan heller ikke finde ud af noget mere. Du har da gået i skole her. Det ved hun jo, det har jeg fortalt hende. Det ville være en stor hjælp, for tosprogede børn, især her i Gellerup. Også fordi det er noget kulturelt og der er mange her som ikke kan tale dansk, så bliver det endnu sværere. Flere af kvinderne fortalte, at deres børn siger, de ikke har lektier for og at de laver dem i skolen, fx hvor der er heldagsskoler. Kvinderne gav udtryk for at de gerne ville deltage i et lektiehjælpskursus, hvor de fx kunne få hjælp til helt konkrete lektier, som deres børn har for. Det er afgørende, at kurset ligger i dagtimerne. Ud fra interviewene(udført af medarbejder fra VIA) blev det første prøveforløb planlagt, og kom i hovedlinierne til at se sådan ud: Kurset blev bygget op over 3 kursusgange af 2 timer med følgende indhold: 1. kursusgang: Introduktion til kurset, snak om hvilke behov har forældrene har som lektiehjælpere for jeres børn? Og til sidst en gennemgang af en række almene redskaber, som kan støtte børnenes arbejde med lektierne. 2. kursusgang: Modersmål og dansk som andetsprog: hvordan kan modersmålet bruges ift. børnenes lektier? 3. kursusgang: Med udgangspunkt i en række eksempler på lektier børnene kan evt. være med til denne undervisningen gennemgås mulighederne for lektiehjælp. Evaluering af forløbet sammen med forældrene. Ved kursusstart var der tilmeldt 8 somaliske kvinder, der i forvejen kom i bibliotekets lektiecafé med deres børn hver tirsdag og torsdag eftermiddag. Men allerede efter 1. kursusgang stod det klart for os, at det af flere grunde ville være umuligt at gennemføre et struktureret kursusforløb med den deltagende gruppe: Ikke alle deltagere mødte op og nogle af de fremmødte var ikke tilmeldt Først efter ca. ½ time havde vi samlet gruppen, som først skulle have installeret deres børn i lektiecafeen og sikret sig, at de var i gode hænder dér. Et par af de fremmødte skulle gå før tid. De deltagende kvinders forudsætninger var meget forskellige hvad angår uddannelsesbaggrund (fra Danmark) og kendskab til det danske sprog. Egentlig kom disse ting ikke bag på os, vi kender godt målgruppe alligevel havde vi ikke inddraget det nok i tilrettelæggelsen af forløbet. 3

4 Den første mødegang blev derfor i stedet brugt til at lave nogle gruppe interview i 3 mindre grupper, hvor det blev drøftet hvorfor de var mødt op til undervisningen, hvad er lektier egentlig og hvordan gør I hjemme hos jer samt endelig hvad havde de som forældre brug for hjælp til. Hensigten med sådanne åbne og undersøgende spørgsmål var at få et indblik i de deltagende kvinders baggrund og deres ønsker og behov for støtte til lektiehjælp. Deltagerne gav udtryk for, at sprogproblemer og f.eks. angst for ikke at udtale ordene rigtigt var en barriere. De gav også udtryk for, at de ønskede kursus i dansk og matematik helt generelt. Men samtidig sad vi med en gruppe ressourcestærke kvinder, der har taget konsekvensen af ovenstående ved netop at sørge for, at deres børn kommer i lektiecafé, så børnene kunne få hjælp af andre. Derhjemme understøttede de at børnene fik lavet lektier bl.a. ved at de sørger for, at børnene bliver holdt til: ikke fjernsyn, når der læses lektier. Kvindernes støtte til børnenes lektiehjælp består altså primært i at sørge for, at børnene benytter sig af et tilbud om lektiehjælp (her bibliotekets) og desuden at give gode betingelser for at lave lektier derhjemme. Én af dem sagde: Min opgave er at få barnet til at koncentrere sig, få mere ro. En anden formulerede sig mere generelt om forældres støtte til deres børns lektielæsning på følgende måde: Hvis jeg ikke hjælper med lektier, så er mit barn helt alene med det. Sådanne udsagn viser, at de deltagende kvinder var opmærksomme på betydningen af støtte til lektier som en betydningsfuld faktor for børns trivsel og læring i skolen, og de udviste konkret interesse for at blive bedre til at hjælpe og støtte deres børn med lektier. Ved afslutningen af 1. kursusdag gav de udtryk for, at det havde været hyggeligt at tale om skole og lektier med 3 danske kvinder(de tre undervisere der på første mødegang), og det blev aftalt, at der næste gang skulle snakkes om, hvordan modersmålet kan inddrages i arbejdet med lektier og i forhold til børnenes sproglige udvikling i det hele taget. Forældrene blev også bedt om at medbringe eksempler på lektier, som der kunne tales om. På anden kursusgang var fremmødet noget mindre, og den første der mødte op præcis kl. 15 var en afghansk mand. Det var der ikke taget højde for i planlægningen, hvor vi havde lånt bøger, der sigtede mod den somaliske gruppe. Efter en halv time var vi klar til at gå i gang med 5 deltagere, hvoraf de 2 ikke havde været med første gang! Det blev noget diffust, da flere af forældrene, skulle ind og se til deres børn ind i mellem. Det er dog indtrykket, at temaet som sådan blev set som relevant og noget deltagerne gerne vil diskutere. Særligt for denne anden gang var, at der blev taget udgangspunkt i konkrete bøger og materialer. Dét at snakke med udgangspunkt i konkrete bøger, f.eks. små læsebøger til 1.- og 2. klasse, gav os mulighed for konkret at demonstrere, hvordan man kan støtte børn i indskolingen med læsetilegnelsen f.eks. starte med at kigge på sidens billede, sætte ord på billedet, både på dansk og evt. modersmål, og derefter kigge på bogstaverne, ordene, sætningerne og teksten som helhed. Ligeledes viste de stor interesse for de medbragte billedordbøger, som gav mulighed for at arbejde med nye ord og begreber på både det danske sprog og modersmålet. Tredje kursusdag var ligeledes præget af frafald i forhold til første gang og der var kun 4 deltagere. Denne gang blev der sat fokus på gode råd i forhold til børns arbejde med lektier. Samtalen med forældrene tog udgangspunkt i nedenstående gode råd. Hensigten var dels gennem en række konkrete råd at bevidstgøre kvinderne om betydningen af forældres støtte i forhold til lektier og dels at fremme en dialog indbyrdes mellem deltagerne, hvor de kunne få mulighed for at udveksle erfaringer med forskellige former for lektiehjælp. 4

5 Gode råd i forhold til børns arbejde med lektier. 1. Vis interesse, brug tid på at spørge og lytte til barnet: Spørg fx til: Vil du vise mig, hvad I har lavet i dag? Vær oprigtig interesseret, giv dig tid, have tankerne koncentrerede om barnet i denne tid og sætte tid af hver dag til sådan en snak, fx 10 til 15 minutter pr. barn. Spørg fx til: Hvilke lærere har du haft i dag? Hvilke bøger har du brugt? Hvad synes du, har været det sjoveste? Var det noget som var svært? Var du glad på noget tidspunkt i dag? Var du ked af det på noget tidspunkt? Lavede du noget sjovt i frikvartererne? Og slut af med at spørge til, hvad de skal lave i morgen. Brug eventuelt skoleskema eller ugeplanen som udgangspunktet. 2. Lav en daglig rutine omkring lektielæsningen. 3. Skaf plads og rum til eventuel lektielæsning. 4. Børn hjælper børn Lidt større børn kan have meget stor nytte af at hjælpe hinanden, så opfordrer dem til at finde en makker til lektier, de måske har særlig svært ved. 5. Forskellige typer af lektier - Spørg ind til hvilken slags lektier, der er tale om: Er det noget I har gennemgået i skolen og som skal øves for at lære det bedre? Træne. Er det for at forberede dig til noget læreren vil gennemgå i skolen, skal lektierne gøre det nemmere at forstå det læreren vil gennemgå. Er der tale om en selvstændig opgave, fx at skrive en historie, lave en lille rapport eller en projektopgave. Selv kunne få ideer, lave formen og udføre opgaven. Konklusionen på dette første prøveforløb var: At forældrene udviser interesse for at støtte deres børn med lektier og vil gerne blive bedre til det. Dét at de kommer i bibliotekets lektiecafe med deres børn og viser interesse for at deltage i et sådan mindre kursusforløb kan kun ses som en ressource! De deltagende forældre (som især var mødre) gav flere gange udtryk for et behov for at mødes med andre voksne for at snakke om og se, hvordan andre forældre hjælper deres børn med lektier. Deltagerne udviste interesse for både den viden og de gode råd, der blev formidlet i kursusforløbet, hvilket bl.a. konkret viste sig i en stor interesse for det foreløbige materiale, der var udarbejdet til de forskellige kursusgange. Det var oplevelsen, at vores snakken omkring lektiehjælp blev kvalificeret, når der blev taget udgangspunkt i konkrete bøger og materialer. Ud fra disse erfaringer planlagde vi det næste prøveforløb således: 5

6 Der skulle laves et helt enkelt materiale (en pjece), som skulle oversættes til flere sprog og illustreres med billeder. Dette materiale skal være fundamentet i hjælp til lektiehjælp for forældre. Denne pjece suppleres af en pose sammensat med hjælp fra biblioteket indeholdende billedordbøger og andre relevante materialer, som forældrene kan låne med hjem. I stedet for en række kursusgange satses på faste, månedlige forældrecaféer på biblioteketet, hvor frivillige underviser forældre. Det kan være med udgangspunkt i pjecen, der kan tages forskellige temaer op fx fokus på matematik, hvad er en projektopgave i den danske folkeskole, hvad er børnestavning og hvorfor det, hvorfor er modermålet afgørende osv.. En idé om en enkelt aften afholdt hjemme hos forældre, som (i lighed med Tupperwareparties) inviterer andre med til undervisning med udgangspunkt i hæftet Hjælp til lektiehjælp. Det kan f.eks. afprøves i samarbejde med Bydelsmødrene eller andre i de konkrete boligområder. Det er vigtigt at de frivillige, der skal forstå forældrecafeen har en vis pædagogisk baggrund (f.eks. lærerstuderende og/eller pensionerede lærere) for at indgå i dette arbejde, som i modsætning til arbejdet som frivillig lektiehjælper, i højere grad kræver indsigt i pædagogik og læreprocesser. Forudsat at pjecen er afsæt for kursusgange for forældre, vil det have konsekvenser for rekrutteringen af frivillige, der skal introduceres til pjecen og andre materiale. Andet prøveforløb. Det andet prøveforløb valgte vi at afvikle i samarbejde med Kvindehuset i Århus, som har etniske minoritetskvinder som hovedmålgruppe. Det gjorde vi dels for at være der, hvor kvinderne bl.a. er i dagtimerne og dels for at sikre en større gruppe at afprøve det i. Dette forløb blev forstået af Kitte Søndergaard, lektor på Via University College og hendes opsamling følger her: Caféarrangement Bliv en god lektiehjælper for dine børn På baggrund af erfaringerne med det korte kursus - 3 gange 2 timer- for forældre til børn i lektiecaféenpå Viby bibliotek og nogle af rapportens anbefalinger, blev det besluttet at udarbejde en pjece Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne, som kan være det konkrete udgangspunkt for en samtale med forældre om, hvordan de på forskellig vis kan hjælpe deres børn med lektielæsningen, også selvom danskkundskaberne endnu er få, og man måske ikke føler, at man har de faglige forudsætninger. Pjecen er blevet udarbejdet i en dansk version og oversat til sprogene somali, arabisk, pastho og daari. Det blev besluttet at gennemføre et såkaldt caféarrangement af 2 times varighed med en gruppe kvinder, der har deres daglige gang i Kvindehuset i Århus, Myrholmsvej 2, Viby J. Kvinderne blev gjort opmærksom på arrangementet gennem opslag i kvindehuset (se bilag), og derudover havde Kvindehusets personale inviteret et sprogkursushold fra Globus 1 i Gjellerup. I alt deltog ca kvinder med forskellig sproglig baggrund (somali, arabisk, farsi, kurdisk, tyrkisk og dansk) og meget forskellige dansksproglige forudsætninger. Alle fik udleveret pjecen på dansk, velvidende at ikke alle kan læse dansk og enkelte fik også en somalisk eller arabisk udgave 6

7 Erfaringer fra caféarrangementet: Jeg fandt, at pjecen var et godt udgangspunkt med et relevant indhold og brugte ca. 1 time på gennemgang, diskussion og spørgsmål. Jeg havde medbragt eksempler på de typer af bøger, der er omtalt i pjecen og gav tid til, at deltagerne kunne kigge i dem og snakke om dem. Det kan klart anbefales. Der var afsat 2 timer til arrangementet, hvilket jeg godt tror kan bære, men jeg oplevede gruppen for stor og for uhomogen til, at der kom rigtig gang i spørgsmål og erfaringsudveksling. Jeg valgte derfor at vise filmen Velkommen til den danske folkeskole, som bakker pjecens budskab op, idet der er sekvenser i filmen, som faktisk illustrerer noget af det der står i pjecen. Filmen, der er rettet mod denne målgruppe, varer 22 minutter og kan downloades på flere sprog på Undervisningsministeriets hjemmeside Konklusion Pjecen er velegnet til et mini-kursus af 1 1½ times varighed evt. suppleret med filmen Velkommen til den danske folkeskole. Der bør tilstræbes en gruppestørrelse på max. 10 personer, således at man kan sidde samlet omkring et bord i en lidt studiekredsagtig atmosfære. Kurset kunne tænkes at ligge på tidspunkter, hvor der er i forvejen er lektiecafé på biblioteket, f.eks. en bestemt ugedag en gang om måneden og kunne evt. suppleres med en biblioteksorientering, hvor forældrene bliver gjort bekendt med, hvor de kan finde den type bøger, de bliver præsenteret for på kurset. Det vil være oplagt også at bruge pjecen i modersmålsbaserede grupper. Hvad sagde deltagerne og andre Det har været svært at udarbejde en systematisk tilbagemelding fra de deltagende forældre. Dette skyldes dels at det første forløb på Viby Bibliotek havde skiftende deltagere på de enkelte mødegange og derfor var der ikke et sammenhængende forløb at få tilbagemeldinger i forhold fra en fast gruppe af deltagere. Dels at det sproglige niveau på dansk ikke var ret stort hos deltagerne og derfor havde de svært ved at udtrykke nuancerede tilbagemeldinger. Men de tilbagemeldinger der kom i de uformelle snakke med deltagerne kan deles op i nedenstående tre temaer: at det er vigtigt for dem at bakke op om børnenes lektier at det var dejligt at få redskaber til selv at kunne spille en rolle ift. lektierne at det danske skolesystem kan være svært at forstå og gennemskue Så det at blive taget alvorligt i forhold til disse temaer var de glade for, men alligevel var det ikke stærkt nok et tilbud til at de mødte op de efterfølgende gange. Tilbagemedlinger fra forløbet på Kvindehuset er indsamlet via Marianne Perto, underviser på et forløb for kvinder på kontakthjælp, som kom til Kvindehuset for at deltage i forældreundervisning. Marianne kunne fortælle at kvinderne havde fået meget ud af undervisningen, da de havde: fået nogle konkrete bud på hvad de kunne gøre ift. deres børns lektier været meget glade for at blive taget alvorligt og lettet i deres afmagt ift. støtten til deres børns skolegang og læring satte pris på den interesse det udtrykte ift. deres situation som forældre oplevet det som givende at få mulighed for at kunne spørge ind til ting omkring skolen uden at sidde i et større forældreforum, domineret af etnisk danske forældre 7

8 Der havde været en god fælles snak om det efterfølgende, fortalte Marianne Perto, hvilket bidrog til at kvinderne hørte om hinandens erfaringer med at hjælpe med lektier og derved senere kan tage det op med en eller flere af de andre kvinder, hvis de gerne vil sparre med andre forældre. Konkluderende kan det siges at forældre udtrykker behov for et tilbud som dette, i en formel sammenhæng at kunne få redskaber til at hjælpe og forstå deres børns skole liv. Da der ikke har været så mange prøveforløb og ikke mindst fordi børnene til deltagende forældre går på flere forskellige skoler (såvel kommunale som private) ser vi det ikke som relevant på nuværende tidspunkt, at interviewe skolerne om, hvorvidt de kan registrere en forskel. På det tidspunkt, hvor mange forældre har deltaget i forløbet er det relevant at spørge skoler m.m. om effekt. Vi har undervejs orienteret Århus Kommunes Videncenter for Integration i Børn og Unge magistratsafd., da de også udvikler på skolehjem samarbejdet. De ser dette kursus forløb som et fint supplement til den større indsats, de forestår. Hvad vi ikke nåede vi og hvorfor Ifølge den oprindelige projektbeskrivelse var det meningen der skulle dannes forældregrupper af de forældre, som havde deltaget i kurset med det formål fortsat at støtte hinanden i bruge de redskaber der blev givet på kurset og udvikle dem. Men da der ikke var en fast gruppe af deltagere over de tre mødegange var det ikke muligt at etablere en sådan gruppe. Sådan som vi nu tænker undervisningen via enkeltstående mødegange vil det også være svært at etablere sådanne grupper, men hvis det er muligt vil det stadig kunne være en god ide (se afsnittet om implementering). Vi havde også planlagt flere prøveforløb og i forskellige boligområder i Århus. Det vidste sig dog at delen med at udvikle undervisningsmateriale var mere tidstung end først vurderet, og derfor var der ikke tidsmæssige ressourcer til yderligere prøveforsøg. Samtidig er det dog vurderingen fra underviserne at formen med enkeltstående mødegange er det rigtige afsæt, der må omsættes i den konkrete kontekst alt efter hvad der passer bedst og hvilken samarbejdspartnere der er. passer bedst der. Frivillige til gennemførelse af kurset i en implementerings og driftfase. Ud fra de erfaringer der er høstet i de to prøveforløb har vi i projektgruppen diskuteret hvorvidt hvilken som helst frivillig kan forestå undervisningen eller om det kræver særlige frivillige. Vurderingen fra Kitte Søndergaard som har været involveret i begge forløb er: Med hensyn til gennemførelse af forældrekurset, er det en fordel muligvis en forudsætning - at de frivillige har en vis pædagogisk baggrund for at indgå i dette arbejde, som i modsætning til arbejdet som frivillig lektiehjælper, i højere grad kræver indsigt i tosprogethed, pædagogik og læreprocesser. Det kan derfor anbefales at rekruttering af frivillige sker blandt f.eks. pensionerede lærere, der har arbejdet med tosprogede elever eller lærerstuderende med liniefaget dansk som andetsprog. Man kunne forestille sig, at de frivillige herefter introduceres til pjecen og hvordan den kan formidles. Kitte Søndergaard har indtil videre tilbudt at oplærer nye frivillige i Århus, spreder projektet sig til andre byer og dele af landet, må vi se på muligheden for at etablere små korte intro-forløb for de frivillige, som rekrutteres gennem opslag, der efterspørger de relevante kriterier. 8

9 Plan for implementering På lokalbibliotekerne i Århus implementeres forældreundervisningen ifm. lektiecafeen på Viby bibliotek og afprøves også ifm. med lektiecafeerne på Gellerup og Hasle biblioteker. Desuden vil det sandsynligvis blive inddraget i fm. Medborgercenteret i Tilst, som er inde i opstartsfasen. Vi planlægger at implementere forældreundervisningen således: 1) Over en længere periode gives den samme undervisning med et fast interval (en gang om ugen/måneden), så det dels bliver kendt at undervisningen er der og at deltagelse kan sprede sig gennem mund til mund metoden. Dette giver desuden mulighed for at forældrene kan deltage flere gange, hvis de ikke helt har forstået det på første møde. 2) Når det samme tema har kørt så længe at deltagerantallet stagnere eller falder kobles et nyt tema på, det kan f.eks. hvad er projektarbejde og hvordan kan forældrene understøtte det, hvordan sprogstimuleres de mindre børn i indskoling via modersmålet o.lign. 3) Vi vil afprøve tupper-ware modellen i samarbejde med bydelsmødrene, det lokale boligsociale arbejde el.lign. for at se om det rammer en bredere gruppe at genføre møderne på den måde 4) Vi kan allerede nu se at interessen for projektet og for undervisningsmaterialet er så stort, så at få projektet spredt ud over bibliotekets grænser allerede er nået næsten inden tryksværten er tør. I den forbindelse er vores overvejelse om der skal være en elektronisk platform på hjemmesiden, hvor der kan lægges og hentes erfaringer, inspiration m.m. Det vil være et spørgsmål om ressourcer. Projektet har trukket al for meget i langdrag, men vi er så heldige at Kitte Søndergaard finder det så meningsfuldt at hun gerne vil være med til at få det videre og udvikle det. Så at have en vidende fagperson at trække på er uvurderligt og giver et realistisk perspektiv på at indsatsen nok skal udvikles yderligere og implementeres på faglig forsvarlig vis. Århus Kommunes Biblioteker, november

10 Litteratur: Lektiebogen samtaler med børn og voksne om lektielæsning, Udgivet af VUC Trekanten, forlaget VIFIN, Vejle Lektiecaféer: et springbræt til en bedre skolegang, Biblioteksstyrelsen, Så lær dog lektien, interview med Adam Valeur Hansen, in. Månedsbladet Undervisere, juni God skolegang starter ved middagsbordet, in. Ugebrevet A4, nr. 31,

11 Bilag A: Arbejdspapir fra VIA ift. planlæggelse af det første prøveforløb Pilotprojekt: Hjælp til lektiehjælp kort kursus for forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Undervisere er lektor, cand. psyk. Else Skibsted, Lektor, cand.pæd.ant. Kitte Søndergaard, Lektor, ph.d. Elsebeth Jensen. Alle tre er undervisere på Professionshøjskolen VIA, University College. Tirsdag d , Kl. 15 til Torsdag d , Kl. 15 til Introduktion til kursets formål og plan. Hvilke behov har du som lektiehjælpere for jeres børn? Samtale i mindre grupper. Dernæst gennemgang af en række almene redskaber, som kan støtte børnenes arbejde med lektierne. Modersmål og dansk som andetsprog: hvordan kan du bruge modersmålet i arbejdet med lektierne? Undervisere: Else Skibsted, Kitte Søndergaard, Elsebeth Jensen. Undervisere: Kitte Søndergaard, Else Skibsted. Tirsdag d , Kl Med udgangspunkt i en række eksempler på lektier børnene er med til denne undervisningsgang gennemgås mulighederne for lektiehjælp. Evaluering. Undervisere: Else Skibsted, Kitte Søndergaard, Elsebeth Jensen. Der vil hver kursusgang være mulighed for at stille spørgsmål med udgangspunkt i medbragte eksempler på lektier. Sideløbende med kurset vil lærerstuderende fra Læreruddannelsen i Århus gennemføre interviews med elever for at undersøge, hvilke behov for lektiehjælp, de formulerer. Kurset gennemføres i et samarbejde mellem Bibliotekerne i Århus ved integrationskonsulent Margit Johansen og Professionshøjskolen VIA, University College ved Andreas Rasch. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Margit Johansen, tlf

12 Bilag B: Arbejdspapir fra VIA- University College Projekt lektiehjælp, Viby Bibliotek, efteråret Mulige spørgsmål til brug ved samtale i mindre grupper: 1. Hvorfor er du her? Du har valgt at komme hér i lektiecafeen, hvorfor gør du det? Hvad synes du er godt ved det? Hvad tror du, børnene synes er godt ved det? Hvordan er denne lektiehjælp forskellig/anderledes fra den hjælp, de kan få andre steder (SFO, skole og derhjemme) Har du nogen ideer til hvordan lektiehjælpen på biblioteket kan blive bedre? 2. Hvad er lektier og hvordan gør du/i? Hjælper du dit barn med at lave lektier? Hvordan gør du det? Kan du give et eksempel på hvordan du gør? Hvad er du især god til, når du hjælper med lektier? Hvad synes du kan være svært, når du skal hjælpe med lektierne? Prøv at fortæl lidt mere om hvad I helt konkret gør med lektier derhjemme. Hvor laver I dem? Hvem gør det? Hvad synes du om det at lave lektier er det godt? Skal børn have lektier for? Hvor mange lektier skal de have for, synes du? Hvad nu hvis børn slet ikke havde lektier for, hvad så? Er der forskel på typer af lektier? Kan du give nogle eksempler på det? Hvad tror du dine børn tænker om det med lektier? Hvad kan de godt lide ved det, hvad synes de er træls ved det? 3. Hvad brug for hjælp til? Nævn tre ting, du gerne vil have hjælp til på dette kursus. Hvad kan du selv gøre for at blive bedre til at hjælpe med lektier? Hvad har du brug for at vide mere eller lære noget om? 12

13 Bilag C: Arbejdspapir fra VIA University College: Hvordan kan modersmålet være en hjælp til at lære dansk? Hvad kan I gøre, hvis det er svært at hjælpe med lektierne på dansk? 1) Modersmålet (Somali) er en vigtig ressource. Jo dygtigere jeres børn er til at tale somali, jo dygtigere bliver de også til både at tale og til at læse dansk, så I skal: tale rigtig meget med jeres børn om alt muligt I oplever og komme ud at opleve så meget som muligt. Fortælle historier for jeres børn. Børn der hører mange historier bliver selv gode til at fortælle historier også på andre sprog. Læse historier for jeres børn på Somali tale om historierne og bøgerne. o Men der er flere måde at læse op på Spørge om de har forstået Svare på deres spørgsmål Tale om, hvad I ser på billederne Måske også Tale om, hvad det hedder på dansk o I familier, hvor der tales om bøgerne bliver børnene bedre til sproget og får nemmere ved at lære at læse. 2) I kan låne forskellige slags bøger på biblioteket, som I kan bruge sammen med jeres børn: o Somaliske bøger o Bøger oversat til somalisk (f.eks. bøger om Alfons Åberg) o Somaliske eventyr på dansk (f.eks. En sær og frygtelig kamel ) o Bøger der vil oplyse om noget (f.eks. Fakta om stoffer ) o Billedordbøger 3) Hvis børnene har bøger med hjem fra skolen, som de skal læse, kan I: Lade børnene læse op for jer. o Spørge om de forstår, hvad de læser. Hvad handler det om? o Tale om billederne på somali eller dansk, hvad forestiller de? o Tale med børnene om bøgerne. Hvad skal de lave? Kitte Søndergård Kristensen 13

Sådan kan du. hjælpe dit barn med lektierne!

Sådan kan du. hjælpe dit barn med lektierne! Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Gode råd når du vil hjælpe dit barn med lektierne Lav en daglig rutine omkring lektielæsningen: det kan være et bestemt tidspunkt på dagen, hvor du sætter dig

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Forældre Undervisning

Forældre Undervisning Forældre Undervisning På en skole nær dig Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Efterår 2010 Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Hvorfor Forældreundervisning? Oplever du også at det

Læs mere

Projekterfaringer. Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst.

Projekterfaringer. Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst. Projekterfaringer Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst. Udarbejdet af: Projektleder Liv Brandstrup, Diabetesforeningen Konsulent Anne Lee, Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Indholdsfortegnelse: Tabel vedr. modersmålsundervisning i Silkeborg Kommune i årene 1999 2002... side 2 Tabel vedr. tosprogede elever fordelt på de største sproggrupper

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Notat. Modersmålsundervisning i Ballerup kommune

Notat. Modersmålsundervisning i Ballerup kommune SKOLER OG INSTITUTIONER Dato: 25. september 2014 Tlf. dir.: 4477 3901 Fax. dir.: 4477 2051 EAN nr.: dbc@balk.dk Sagsid: 17.15.04-A00-1-14 Notat Modersmålsundervisning i Ballerup kommune I Ballerup Kommune

Læs mere

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser RAMMERNE Projekt under Social- og Integrationsministeriet:

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Evaluering af Projekt God Familiestart

Evaluering af Projekt God Familiestart Evaluering af Projekt God Familiestart I april 2013 godkendte byrådet Projekt God familiestart. God familiestart er et fødsels- og familieforberedende kursus, udviklet på baggrund af Leksand-modellen fra

Læs mere

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskassen Teammødet Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15.

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Den 11. marts 2015 Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Denne orientering drejer sig om følgende kurser/efteruddannelse: 1. Kursus i ministeriets sprogvurderingsmateriale til børnehaveklassen (se

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis

Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis Hvordan taler man om flersprogethed i skolen? Et blik på to skolers praksis Birgit Orluf, lektor ved Professionshøjskolen UCL og Maria Neumann Larsen, lektor ved Professionshøjskolen UCC Det er pinligt!

Læs mere

Forældre Undervisning

Forældre Undervisning Forældre Undervisning På en skole nær dig Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Forår 2010 Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Hvorfor Forældreundervisning? Oplever du også at det

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Evaluering af MindSpring København

Evaluering af MindSpring København EVALUERINGSNOTAT Emne: Evaluering af MindSpring København Afdeling: Center for Udsatte Flygtninge Udarbejdet af: Mads Ted Drud-Jensen Udgivelsesdato: 29.01.2015 Evaluering af MindSpring København Indhold

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg?

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg? Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11 - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? V. Tina Nickelsen læsevejleder Søndervangskolen, Viby J Hvem er

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg

Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg Byggecentrum Uddannelsesplan 2013-2016 Uddannelsesplan Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse for bygge og anlæg INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Formål 3. Mål 4. Målgruppe 5. Uddannelsens opbygning

Læs mere

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne Stine Ravn Harlou Vejle Bibliotekerne 22-02-2013 De IT-svage ældre har de senere år vagt stor opmærksomhed, men hvad med de IT-svage unge? Især på produktionsskolerne findes der en stor gruppe unge mennesker

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

FORELØBIG EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTET I RANDERS

FORELØBIG EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTET I RANDERS FORELØBIG EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTET I RANDERS 2 BYDELSMØDREPROJEKT INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 4 EVALUERINGSMETODE 5 SUCCESKRITERIER OG FORMÅL MED PROJEKTET 5 MÅLGRUPPEN 6-7 2. PROJEKTFORLØBET

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

LEG, LÆRING OG LEKTIER

LEG, LÆRING OG LEKTIER LEG, LÆRING OG LEKTIER INDHOLD Forord 3 En lektiecafé er mere end 2+2 4 Til fodbold i Herning 6 Foreningsliv på nydansk Københavns Internationale Forening 10 På biblioteket i Vollsmose 14 IT som motivation

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler - En vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Brugerinddragelse gør en forskel Brugerinddragelse er et aktuelt og voksende

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 KÆRE LÆRERE OG PÆDAGOGER Vi vil gerne invitere jeres elever indenfor på Ballerup Bibliotekerne. For at i bedst muligt kan tilrettelægge

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE EFFEKTFULDE FORANDRINGER I PRAKSIS UDDANNELSE BYGHOLM PARKHOTEL AUGUST 2015 DECEMBER 2015 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE Strategisk relationel

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Bibliotekerne som læringsrum. 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek

Bibliotekerne som læringsrum. 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek Bibliotekerne som læringsrum 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek Dagens program Kl.8.45-9.00: Kl.9.00-10.00: Kl.10.00-11.15: Kl.11.15-12.00: Kl.12.00-13.00: Kl.13.00-13:45: Kl.13.45-14:30:

Læs mere

Mestring og ADHD kursus for voksne med ADHD

Mestring og ADHD kursus for voksne med ADHD Evalueringsnotat Mestring og ADHD kursus for voksne med ADHD Med det her kursus har jeg kunnet forstå og rumme mig selv jeg har i tusindfold meget større selvværd, det er helt vildt. Jeg har aldrig kunnet

Læs mere

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Præsentation af projekt og metode MindSpring

Præsentation af projekt og metode MindSpring Side 1 Præsentation af projekt og metode MindSpring for og med forældre og unge 7. marts 2013 04.04.2013 Side 2 Hvilken udfordring sigter metoden på at løse I integrationsarbejdet F.eks De særlige eksilproblematikker,

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Lektiehjælp for forældre. Vodskov Skole, Grindsted Skole og Langholt Skole

Lektiehjælp for forældre. Vodskov Skole, Grindsted Skole og Langholt Skole Lektiehjælp for forældre Vodskov Skole, Grindsted Skole og Langholt Skole Indhold Forældrelektiehjælp 3 Forældrematematik 4 Forældredansk 5 Ordblindeundervisning 6 Tilmeldingsblanket 7 Forældrelektiehjælp

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015 Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne. Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen

IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne. Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen IT-støtte til tosprogede elever Baggrund Social- og sundhedsskolerne rundt

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Evaluering af 'Mindfulness '

Evaluering af 'Mindfulness ' 4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere