SÅDAN LAVER VI LEKTIER Et udviklingsprojekt på Viby Bibliotek

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÅDAN LAVER VI LEKTIER Et udviklingsprojekt på Viby Bibliotek"

Transkript

1 Evalueringsrapport på projekt: SÅDAN LAVER VI LEKTIER Et udviklingsprojekt på Viby Bibliotek Mange har vist interesse for vores lille udviklingsprojekt undervejs, flere har skrevet sig på for at få tilsendt undervisningsmaterialet, når det foreligger. For os er der ingen tvivl om, at indsatsen med at give forældrene redskaber til at hjælpe deres børn med lektier også når de har begrænsede dansk kundskaber og ringe skolebaggrund ses som vigtig og spændende for mange, som arbejder med målgruppen. Der kan selvfølgelig udvikles på det og det er også noget vi kommer til, inden der findes en mere endelig form, men at finde måder at understøtte forældrene deltagelse i børnenes skoleliv på er vigtig. Samtidig er sådan en indsats en naturlig del af udviklingen af medborgerskabs- og dannelseskompetencer i dag. Baggrund. En vellykket skolegang er vigtig for at børn og unge kan bruge deres ressourcer bedst muligt. Samtidig giver det dem de grundlæggende forudsætninger for i voksenlivet selv at være med til at skabe rammerne om deres liv. En del af en vellykket skolegang er at børnene får lavet deres lektier, både pga. den læring lektierne giver men også fordi lektierne ofte kræver selvstændighed, planlægning osv., alt sammen vigtige kompetencer at erhverve sig i anno Lektiecafeerne på bibliotekerne er et tilbud til de børn, hvis forældre ikke har de faglige forudsætninger for at støtte dem med lektier. Det kan være forældre med flygtninge-/ indvandrebaggrund, der ikke selv har gået i skole eller som kun har få år skolegang bag sig og måske kun har begrænsede dansk kundskaber. Det kan være forældre, der har haft et dårligt skoleforløb og som derfor mangler kompetencerne til at hjælpe deres børn fagligt ifm. lektier o.lign. Lektiecafeerne er et godt og ofte uundværligt tilbud til denne gruppe børn og deres forældre. Men en sideeffekt af lektiecafeerne er, at forældrene fastholdes i rollen, som nogen der ikke kan hjælpe deres børn i forhold til de faglige ( og andre) udfordringer i skolen. At give forældrene redskaber til at understøtte børnenes skoleliv også i forhold til den faglige indlæring vil være værdifuldt, ikke alene ift. læringen men også i forhold til børnenes og forældrenes relationer og måske også ift. styrkelse af forældrenes generelle selvtillid i skole- hjem relationen. Der findes kurser for forældre i dansk og matematik, men de vil ofte ikke være relevante for denne gruppe af forældre, da de hverken sprogligt eller fagligt kan følge med i undervisningen. Forskning fra England viser, at forældrenes opbakning og støtte har stor betydning for børnenes udbytte af skolegangen: Forældrenes involvering i barnets læring har en enorm betydning for, hvordan de klarer sig. Når børn er i syvårsalderen, har deres forældre seks gange så stor indflydelse på deres læring, som skolen har, forklarer professoren. Fra Ugebrevet mandag morgen, nr. 31, Professoren er Charles Deforges fra Exeter Univesity. Det drejer sig ikke nødvendigvis om, at forældrene skal kunne hjælpe med de konkrete lektier, da det det kan have både positiv og negativ indflydelse på barnets udbytte. Det drejer sig snarere om en generel opbakning til børnenes skolegang. (Se også Adam Valeurs bog: Lektier og forældrestøtte, Unge pædagogers forlag 2010 ) 1

2 Det er overvejelser som disse, der er baggrunden for projekt Sådan laver vi lektier. Projektet skulle give os nogle erfaringer omkring følgende spørgsmål: Hvordan kan forældrene til børnene i lektiecafeerne komme til at spille en rolle i forhold til deres børns lektier og dermed i forhold til deres læring og derigennem få et mere ligeværdigt forhold mellem børn og forældre. Hvordan kan forældrene hjælpe deres børn med lektier, selvom de hverken fagligt eller sprogligt kan matche niveauet i skolen. Derfor blev formålet i projektbeskrivelsen dette (Bilag 1): At videreudvikle lektiecaféen på Viby Bibliotek med et kort undervisningsforløb for forældre i, hvordan de kan støtte deres børn med lektielæsning og skolegang. Dette gøres for at lære forældrene, hvordan de hjælper deres børn, selv om de måske mangler kompetencer ift. faglighed og det danske sprog. Herigennem søges det at øge børnenes faglige indlæring samt at give forældrene kompetencer, så de bedre kan leve op til skolens forventninger til dem. Med henblik på udbredelsen til andre lektiecaféer skal projektet afklare, om det kan være frivillige med særlige kompetencer, fx lærerstuderende, der skal stå for undervisningsforløbene. Da der ikke i bibliotekets budget ville være midler til at betale undervisere ved implementering efter forsøgsperioden var det også vigtigt at afklare om frivillige og hvilken slags frivillige, der kunne stå for forældreundervisningen. Derfor indeholdt projektet to udviklingsfelter, der skulle afklares, nemlig: Udviklingen af et koncept for et kort kursus, som kan støtte forældre med anden etnisk baggrund end dansk i forhold til at kunne bakke deres børns skolegang og lektielæsning op. At afklare om frivillige kan varetage undervisningen af forældre og evt. udvikle et kort kursus for frivillige, som efterfølgende kan gennemføre disse forældrekurser. Projektet. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Viby Bibliotek og Videncenter for skole- og institutionsstudier, Professionshøjskolen VIA University College. Dette samarbejde blev etableret for at sikre en kompetent faglighed omkring læring og lektier samt for at relatere det så kvalificeret som muligt til den eksisterende viden om- og tilgang til lektier i professionel sammenhæng. Det sidste viste sig at være begrænset i dansk sammenhæng, da der er ikke forsket ret meget i lektier her i landet. Undervisningsforløbet for forældrene er afprøvet af to omgange henholdsvis på Viby Bibliotek og i samarbejde med Kvindehuset i Viby, som har etniske minoritetskvinder som den primære brugergruppe. Det er erfaringer fra disse to forløb som danner baggrund for evalueringsrapporten og dens konklusioner og anbefalinger. Projektet blev indledt med interview med forældre i projektets målgruppe for at afdække hvilke overvejelser de selv har, hvad de ser som den største udfordring og hvad de gerne vil have redskaber til. Ud fra disse interview koblet med den faglige viden, som medarbejderne fra ViaUniversity sidder inde med, blev der lavet et undervisningsforløb og et udkast til undervisningsmateriale, som blev brugt til det første prøve forløb på Viby Bibliotek. Ud fra de erfaringer som blev høstet der, blev undervisningsmaterialet og forløbet revideret inden det andet prøveforløb blev afviklet i Kvindehuset i juni måned. Derefter blev undervisningsmaterialet færdigredigeret til den foreliggende udgave og oversat til 4 sprog. Det er planlagt at arbejde videre med afprøvning af undervisningen fremover og finde den bedste form, hvilket vil blive beskrevet nærmere i et senere afsnit. 2

3 Projektforløbet. Første prøveforsøg. Nedenstående er et sammendrag fra den midtvejs rapport som Via University udfærdigede i december Da det er ganske sparsomt, hvad der findes af dansk forskning omkring lektier og da de initiativer, som gennemføres fx i forhold til forældre stadig har en undersøgende og afprøvende karakter, blev projektet indledt med en forundersøgelse af behovet gennemført som interviews med i alt 7 kvinder, de tre tilknyttet Arbejdsmarkedscenteret Holmstrupgaardsvej (gennemført som enkeltinterviews), de fire, kvinder, som er tilknyttet Kvindeprojektet i Viby (gennemført som gruppeinterview). Desuden deltagelse i en lektiehjælpseftermiddag på Viby bibliotek. Gruppen af kvinder var meget blandet, der var både 2. og 1. generationskvinder, samt en enkelt dansk kvinde, ligesom nogle havde en lang uddannelse fra deres hjemland, andre ingen. Undersøgelsen viste, at det generelt er svært for forældrene at bakke op om skolens initiativer selvom de gerne vil. Generelt er det at hjælpe med lektierne et stort problem for kvinderne. Også for kvinder, som selv har gået i dansk skole, er det et problem. En kvinde fortalte: Min datter hun bliver sur, når hun ikke kan få hjælp. Åh mor, du kan heller ikke finde ud af noget mere. Du har da gået i skole her. Det ved hun jo, det har jeg fortalt hende. Det ville være en stor hjælp, for tosprogede børn, især her i Gellerup. Også fordi det er noget kulturelt og der er mange her som ikke kan tale dansk, så bliver det endnu sværere. Flere af kvinderne fortalte, at deres børn siger, de ikke har lektier for og at de laver dem i skolen, fx hvor der er heldagsskoler. Kvinderne gav udtryk for at de gerne ville deltage i et lektiehjælpskursus, hvor de fx kunne få hjælp til helt konkrete lektier, som deres børn har for. Det er afgørende, at kurset ligger i dagtimerne. Ud fra interviewene(udført af medarbejder fra VIA) blev det første prøveforløb planlagt, og kom i hovedlinierne til at se sådan ud: Kurset blev bygget op over 3 kursusgange af 2 timer med følgende indhold: 1. kursusgang: Introduktion til kurset, snak om hvilke behov har forældrene har som lektiehjælpere for jeres børn? Og til sidst en gennemgang af en række almene redskaber, som kan støtte børnenes arbejde med lektierne. 2. kursusgang: Modersmål og dansk som andetsprog: hvordan kan modersmålet bruges ift. børnenes lektier? 3. kursusgang: Med udgangspunkt i en række eksempler på lektier børnene kan evt. være med til denne undervisningen gennemgås mulighederne for lektiehjælp. Evaluering af forløbet sammen med forældrene. Ved kursusstart var der tilmeldt 8 somaliske kvinder, der i forvejen kom i bibliotekets lektiecafé med deres børn hver tirsdag og torsdag eftermiddag. Men allerede efter 1. kursusgang stod det klart for os, at det af flere grunde ville være umuligt at gennemføre et struktureret kursusforløb med den deltagende gruppe: Ikke alle deltagere mødte op og nogle af de fremmødte var ikke tilmeldt Først efter ca. ½ time havde vi samlet gruppen, som først skulle have installeret deres børn i lektiecafeen og sikret sig, at de var i gode hænder dér. Et par af de fremmødte skulle gå før tid. De deltagende kvinders forudsætninger var meget forskellige hvad angår uddannelsesbaggrund (fra Danmark) og kendskab til det danske sprog. Egentlig kom disse ting ikke bag på os, vi kender godt målgruppe alligevel havde vi ikke inddraget det nok i tilrettelæggelsen af forløbet. 3

4 Den første mødegang blev derfor i stedet brugt til at lave nogle gruppe interview i 3 mindre grupper, hvor det blev drøftet hvorfor de var mødt op til undervisningen, hvad er lektier egentlig og hvordan gør I hjemme hos jer samt endelig hvad havde de som forældre brug for hjælp til. Hensigten med sådanne åbne og undersøgende spørgsmål var at få et indblik i de deltagende kvinders baggrund og deres ønsker og behov for støtte til lektiehjælp. Deltagerne gav udtryk for, at sprogproblemer og f.eks. angst for ikke at udtale ordene rigtigt var en barriere. De gav også udtryk for, at de ønskede kursus i dansk og matematik helt generelt. Men samtidig sad vi med en gruppe ressourcestærke kvinder, der har taget konsekvensen af ovenstående ved netop at sørge for, at deres børn kommer i lektiecafé, så børnene kunne få hjælp af andre. Derhjemme understøttede de at børnene fik lavet lektier bl.a. ved at de sørger for, at børnene bliver holdt til: ikke fjernsyn, når der læses lektier. Kvindernes støtte til børnenes lektiehjælp består altså primært i at sørge for, at børnene benytter sig af et tilbud om lektiehjælp (her bibliotekets) og desuden at give gode betingelser for at lave lektier derhjemme. Én af dem sagde: Min opgave er at få barnet til at koncentrere sig, få mere ro. En anden formulerede sig mere generelt om forældres støtte til deres børns lektielæsning på følgende måde: Hvis jeg ikke hjælper med lektier, så er mit barn helt alene med det. Sådanne udsagn viser, at de deltagende kvinder var opmærksomme på betydningen af støtte til lektier som en betydningsfuld faktor for børns trivsel og læring i skolen, og de udviste konkret interesse for at blive bedre til at hjælpe og støtte deres børn med lektier. Ved afslutningen af 1. kursusdag gav de udtryk for, at det havde været hyggeligt at tale om skole og lektier med 3 danske kvinder(de tre undervisere der på første mødegang), og det blev aftalt, at der næste gang skulle snakkes om, hvordan modersmålet kan inddrages i arbejdet med lektier og i forhold til børnenes sproglige udvikling i det hele taget. Forældrene blev også bedt om at medbringe eksempler på lektier, som der kunne tales om. På anden kursusgang var fremmødet noget mindre, og den første der mødte op præcis kl. 15 var en afghansk mand. Det var der ikke taget højde for i planlægningen, hvor vi havde lånt bøger, der sigtede mod den somaliske gruppe. Efter en halv time var vi klar til at gå i gang med 5 deltagere, hvoraf de 2 ikke havde været med første gang! Det blev noget diffust, da flere af forældrene, skulle ind og se til deres børn ind i mellem. Det er dog indtrykket, at temaet som sådan blev set som relevant og noget deltagerne gerne vil diskutere. Særligt for denne anden gang var, at der blev taget udgangspunkt i konkrete bøger og materialer. Dét at snakke med udgangspunkt i konkrete bøger, f.eks. små læsebøger til 1.- og 2. klasse, gav os mulighed for konkret at demonstrere, hvordan man kan støtte børn i indskolingen med læsetilegnelsen f.eks. starte med at kigge på sidens billede, sætte ord på billedet, både på dansk og evt. modersmål, og derefter kigge på bogstaverne, ordene, sætningerne og teksten som helhed. Ligeledes viste de stor interesse for de medbragte billedordbøger, som gav mulighed for at arbejde med nye ord og begreber på både det danske sprog og modersmålet. Tredje kursusdag var ligeledes præget af frafald i forhold til første gang og der var kun 4 deltagere. Denne gang blev der sat fokus på gode råd i forhold til børns arbejde med lektier. Samtalen med forældrene tog udgangspunkt i nedenstående gode råd. Hensigten var dels gennem en række konkrete råd at bevidstgøre kvinderne om betydningen af forældres støtte i forhold til lektier og dels at fremme en dialog indbyrdes mellem deltagerne, hvor de kunne få mulighed for at udveksle erfaringer med forskellige former for lektiehjælp. 4

5 Gode råd i forhold til børns arbejde med lektier. 1. Vis interesse, brug tid på at spørge og lytte til barnet: Spørg fx til: Vil du vise mig, hvad I har lavet i dag? Vær oprigtig interesseret, giv dig tid, have tankerne koncentrerede om barnet i denne tid og sætte tid af hver dag til sådan en snak, fx 10 til 15 minutter pr. barn. Spørg fx til: Hvilke lærere har du haft i dag? Hvilke bøger har du brugt? Hvad synes du, har været det sjoveste? Var det noget som var svært? Var du glad på noget tidspunkt i dag? Var du ked af det på noget tidspunkt? Lavede du noget sjovt i frikvartererne? Og slut af med at spørge til, hvad de skal lave i morgen. Brug eventuelt skoleskema eller ugeplanen som udgangspunktet. 2. Lav en daglig rutine omkring lektielæsningen. 3. Skaf plads og rum til eventuel lektielæsning. 4. Børn hjælper børn Lidt større børn kan have meget stor nytte af at hjælpe hinanden, så opfordrer dem til at finde en makker til lektier, de måske har særlig svært ved. 5. Forskellige typer af lektier - Spørg ind til hvilken slags lektier, der er tale om: Er det noget I har gennemgået i skolen og som skal øves for at lære det bedre? Træne. Er det for at forberede dig til noget læreren vil gennemgå i skolen, skal lektierne gøre det nemmere at forstå det læreren vil gennemgå. Er der tale om en selvstændig opgave, fx at skrive en historie, lave en lille rapport eller en projektopgave. Selv kunne få ideer, lave formen og udføre opgaven. Konklusionen på dette første prøveforløb var: At forældrene udviser interesse for at støtte deres børn med lektier og vil gerne blive bedre til det. Dét at de kommer i bibliotekets lektiecafe med deres børn og viser interesse for at deltage i et sådan mindre kursusforløb kan kun ses som en ressource! De deltagende forældre (som især var mødre) gav flere gange udtryk for et behov for at mødes med andre voksne for at snakke om og se, hvordan andre forældre hjælper deres børn med lektier. Deltagerne udviste interesse for både den viden og de gode råd, der blev formidlet i kursusforløbet, hvilket bl.a. konkret viste sig i en stor interesse for det foreløbige materiale, der var udarbejdet til de forskellige kursusgange. Det var oplevelsen, at vores snakken omkring lektiehjælp blev kvalificeret, når der blev taget udgangspunkt i konkrete bøger og materialer. Ud fra disse erfaringer planlagde vi det næste prøveforløb således: 5

6 Der skulle laves et helt enkelt materiale (en pjece), som skulle oversættes til flere sprog og illustreres med billeder. Dette materiale skal være fundamentet i hjælp til lektiehjælp for forældre. Denne pjece suppleres af en pose sammensat med hjælp fra biblioteket indeholdende billedordbøger og andre relevante materialer, som forældrene kan låne med hjem. I stedet for en række kursusgange satses på faste, månedlige forældrecaféer på biblioteketet, hvor frivillige underviser forældre. Det kan være med udgangspunkt i pjecen, der kan tages forskellige temaer op fx fokus på matematik, hvad er en projektopgave i den danske folkeskole, hvad er børnestavning og hvorfor det, hvorfor er modermålet afgørende osv.. En idé om en enkelt aften afholdt hjemme hos forældre, som (i lighed med Tupperwareparties) inviterer andre med til undervisning med udgangspunkt i hæftet Hjælp til lektiehjælp. Det kan f.eks. afprøves i samarbejde med Bydelsmødrene eller andre i de konkrete boligområder. Det er vigtigt at de frivillige, der skal forstå forældrecafeen har en vis pædagogisk baggrund (f.eks. lærerstuderende og/eller pensionerede lærere) for at indgå i dette arbejde, som i modsætning til arbejdet som frivillig lektiehjælper, i højere grad kræver indsigt i pædagogik og læreprocesser. Forudsat at pjecen er afsæt for kursusgange for forældre, vil det have konsekvenser for rekrutteringen af frivillige, der skal introduceres til pjecen og andre materiale. Andet prøveforløb. Det andet prøveforløb valgte vi at afvikle i samarbejde med Kvindehuset i Århus, som har etniske minoritetskvinder som hovedmålgruppe. Det gjorde vi dels for at være der, hvor kvinderne bl.a. er i dagtimerne og dels for at sikre en større gruppe at afprøve det i. Dette forløb blev forstået af Kitte Søndergaard, lektor på Via University College og hendes opsamling følger her: Caféarrangement Bliv en god lektiehjælper for dine børn På baggrund af erfaringerne med det korte kursus - 3 gange 2 timer- for forældre til børn i lektiecaféenpå Viby bibliotek og nogle af rapportens anbefalinger, blev det besluttet at udarbejde en pjece Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne, som kan være det konkrete udgangspunkt for en samtale med forældre om, hvordan de på forskellig vis kan hjælpe deres børn med lektielæsningen, også selvom danskkundskaberne endnu er få, og man måske ikke føler, at man har de faglige forudsætninger. Pjecen er blevet udarbejdet i en dansk version og oversat til sprogene somali, arabisk, pastho og daari. Det blev besluttet at gennemføre et såkaldt caféarrangement af 2 times varighed med en gruppe kvinder, der har deres daglige gang i Kvindehuset i Århus, Myrholmsvej 2, Viby J. Kvinderne blev gjort opmærksom på arrangementet gennem opslag i kvindehuset (se bilag), og derudover havde Kvindehusets personale inviteret et sprogkursushold fra Globus 1 i Gjellerup. I alt deltog ca kvinder med forskellig sproglig baggrund (somali, arabisk, farsi, kurdisk, tyrkisk og dansk) og meget forskellige dansksproglige forudsætninger. Alle fik udleveret pjecen på dansk, velvidende at ikke alle kan læse dansk og enkelte fik også en somalisk eller arabisk udgave 6

7 Erfaringer fra caféarrangementet: Jeg fandt, at pjecen var et godt udgangspunkt med et relevant indhold og brugte ca. 1 time på gennemgang, diskussion og spørgsmål. Jeg havde medbragt eksempler på de typer af bøger, der er omtalt i pjecen og gav tid til, at deltagerne kunne kigge i dem og snakke om dem. Det kan klart anbefales. Der var afsat 2 timer til arrangementet, hvilket jeg godt tror kan bære, men jeg oplevede gruppen for stor og for uhomogen til, at der kom rigtig gang i spørgsmål og erfaringsudveksling. Jeg valgte derfor at vise filmen Velkommen til den danske folkeskole, som bakker pjecens budskab op, idet der er sekvenser i filmen, som faktisk illustrerer noget af det der står i pjecen. Filmen, der er rettet mod denne målgruppe, varer 22 minutter og kan downloades på flere sprog på Undervisningsministeriets hjemmeside Konklusion Pjecen er velegnet til et mini-kursus af 1 1½ times varighed evt. suppleret med filmen Velkommen til den danske folkeskole. Der bør tilstræbes en gruppestørrelse på max. 10 personer, således at man kan sidde samlet omkring et bord i en lidt studiekredsagtig atmosfære. Kurset kunne tænkes at ligge på tidspunkter, hvor der er i forvejen er lektiecafé på biblioteket, f.eks. en bestemt ugedag en gang om måneden og kunne evt. suppleres med en biblioteksorientering, hvor forældrene bliver gjort bekendt med, hvor de kan finde den type bøger, de bliver præsenteret for på kurset. Det vil være oplagt også at bruge pjecen i modersmålsbaserede grupper. Hvad sagde deltagerne og andre Det har været svært at udarbejde en systematisk tilbagemelding fra de deltagende forældre. Dette skyldes dels at det første forløb på Viby Bibliotek havde skiftende deltagere på de enkelte mødegange og derfor var der ikke et sammenhængende forløb at få tilbagemeldinger i forhold fra en fast gruppe af deltagere. Dels at det sproglige niveau på dansk ikke var ret stort hos deltagerne og derfor havde de svært ved at udtrykke nuancerede tilbagemeldinger. Men de tilbagemeldinger der kom i de uformelle snakke med deltagerne kan deles op i nedenstående tre temaer: at det er vigtigt for dem at bakke op om børnenes lektier at det var dejligt at få redskaber til selv at kunne spille en rolle ift. lektierne at det danske skolesystem kan være svært at forstå og gennemskue Så det at blive taget alvorligt i forhold til disse temaer var de glade for, men alligevel var det ikke stærkt nok et tilbud til at de mødte op de efterfølgende gange. Tilbagemedlinger fra forløbet på Kvindehuset er indsamlet via Marianne Perto, underviser på et forløb for kvinder på kontakthjælp, som kom til Kvindehuset for at deltage i forældreundervisning. Marianne kunne fortælle at kvinderne havde fået meget ud af undervisningen, da de havde: fået nogle konkrete bud på hvad de kunne gøre ift. deres børns lektier været meget glade for at blive taget alvorligt og lettet i deres afmagt ift. støtten til deres børns skolegang og læring satte pris på den interesse det udtrykte ift. deres situation som forældre oplevet det som givende at få mulighed for at kunne spørge ind til ting omkring skolen uden at sidde i et større forældreforum, domineret af etnisk danske forældre 7

8 Der havde været en god fælles snak om det efterfølgende, fortalte Marianne Perto, hvilket bidrog til at kvinderne hørte om hinandens erfaringer med at hjælpe med lektier og derved senere kan tage det op med en eller flere af de andre kvinder, hvis de gerne vil sparre med andre forældre. Konkluderende kan det siges at forældre udtrykker behov for et tilbud som dette, i en formel sammenhæng at kunne få redskaber til at hjælpe og forstå deres børns skole liv. Da der ikke har været så mange prøveforløb og ikke mindst fordi børnene til deltagende forældre går på flere forskellige skoler (såvel kommunale som private) ser vi det ikke som relevant på nuværende tidspunkt, at interviewe skolerne om, hvorvidt de kan registrere en forskel. På det tidspunkt, hvor mange forældre har deltaget i forløbet er det relevant at spørge skoler m.m. om effekt. Vi har undervejs orienteret Århus Kommunes Videncenter for Integration i Børn og Unge magistratsafd., da de også udvikler på skolehjem samarbejdet. De ser dette kursus forløb som et fint supplement til den større indsats, de forestår. Hvad vi ikke nåede vi og hvorfor Ifølge den oprindelige projektbeskrivelse var det meningen der skulle dannes forældregrupper af de forældre, som havde deltaget i kurset med det formål fortsat at støtte hinanden i bruge de redskaber der blev givet på kurset og udvikle dem. Men da der ikke var en fast gruppe af deltagere over de tre mødegange var det ikke muligt at etablere en sådan gruppe. Sådan som vi nu tænker undervisningen via enkeltstående mødegange vil det også være svært at etablere sådanne grupper, men hvis det er muligt vil det stadig kunne være en god ide (se afsnittet om implementering). Vi havde også planlagt flere prøveforløb og i forskellige boligområder i Århus. Det vidste sig dog at delen med at udvikle undervisningsmateriale var mere tidstung end først vurderet, og derfor var der ikke tidsmæssige ressourcer til yderligere prøveforsøg. Samtidig er det dog vurderingen fra underviserne at formen med enkeltstående mødegange er det rigtige afsæt, der må omsættes i den konkrete kontekst alt efter hvad der passer bedst og hvilken samarbejdspartnere der er. passer bedst der. Frivillige til gennemførelse af kurset i en implementerings og driftfase. Ud fra de erfaringer der er høstet i de to prøveforløb har vi i projektgruppen diskuteret hvorvidt hvilken som helst frivillig kan forestå undervisningen eller om det kræver særlige frivillige. Vurderingen fra Kitte Søndergaard som har været involveret i begge forløb er: Med hensyn til gennemførelse af forældrekurset, er det en fordel muligvis en forudsætning - at de frivillige har en vis pædagogisk baggrund for at indgå i dette arbejde, som i modsætning til arbejdet som frivillig lektiehjælper, i højere grad kræver indsigt i tosprogethed, pædagogik og læreprocesser. Det kan derfor anbefales at rekruttering af frivillige sker blandt f.eks. pensionerede lærere, der har arbejdet med tosprogede elever eller lærerstuderende med liniefaget dansk som andetsprog. Man kunne forestille sig, at de frivillige herefter introduceres til pjecen og hvordan den kan formidles. Kitte Søndergaard har indtil videre tilbudt at oplærer nye frivillige i Århus, spreder projektet sig til andre byer og dele af landet, må vi se på muligheden for at etablere små korte intro-forløb for de frivillige, som rekrutteres gennem opslag, der efterspørger de relevante kriterier. 8

9 Plan for implementering På lokalbibliotekerne i Århus implementeres forældreundervisningen ifm. lektiecafeen på Viby bibliotek og afprøves også ifm. med lektiecafeerne på Gellerup og Hasle biblioteker. Desuden vil det sandsynligvis blive inddraget i fm. Medborgercenteret i Tilst, som er inde i opstartsfasen. Vi planlægger at implementere forældreundervisningen således: 1) Over en længere periode gives den samme undervisning med et fast interval (en gang om ugen/måneden), så det dels bliver kendt at undervisningen er der og at deltagelse kan sprede sig gennem mund til mund metoden. Dette giver desuden mulighed for at forældrene kan deltage flere gange, hvis de ikke helt har forstået det på første møde. 2) Når det samme tema har kørt så længe at deltagerantallet stagnere eller falder kobles et nyt tema på, det kan f.eks. hvad er projektarbejde og hvordan kan forældrene understøtte det, hvordan sprogstimuleres de mindre børn i indskoling via modersmålet o.lign. 3) Vi vil afprøve tupper-ware modellen i samarbejde med bydelsmødrene, det lokale boligsociale arbejde el.lign. for at se om det rammer en bredere gruppe at genføre møderne på den måde 4) Vi kan allerede nu se at interessen for projektet og for undervisningsmaterialet er så stort, så at få projektet spredt ud over bibliotekets grænser allerede er nået næsten inden tryksværten er tør. I den forbindelse er vores overvejelse om der skal være en elektronisk platform på hjemmesiden, hvor der kan lægges og hentes erfaringer, inspiration m.m. Det vil være et spørgsmål om ressourcer. Projektet har trukket al for meget i langdrag, men vi er så heldige at Kitte Søndergaard finder det så meningsfuldt at hun gerne vil være med til at få det videre og udvikle det. Så at have en vidende fagperson at trække på er uvurderligt og giver et realistisk perspektiv på at indsatsen nok skal udvikles yderligere og implementeres på faglig forsvarlig vis. Århus Kommunes Biblioteker, november

10 Litteratur: Lektiebogen samtaler med børn og voksne om lektielæsning, Udgivet af VUC Trekanten, forlaget VIFIN, Vejle Lektiecaféer: et springbræt til en bedre skolegang, Biblioteksstyrelsen, Så lær dog lektien, interview med Adam Valeur Hansen, in. Månedsbladet Undervisere, juni God skolegang starter ved middagsbordet, in. Ugebrevet A4, nr. 31,

11 Bilag A: Arbejdspapir fra VIA ift. planlæggelse af det første prøveforløb Pilotprojekt: Hjælp til lektiehjælp kort kursus for forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Undervisere er lektor, cand. psyk. Else Skibsted, Lektor, cand.pæd.ant. Kitte Søndergaard, Lektor, ph.d. Elsebeth Jensen. Alle tre er undervisere på Professionshøjskolen VIA, University College. Tirsdag d , Kl. 15 til Torsdag d , Kl. 15 til Introduktion til kursets formål og plan. Hvilke behov har du som lektiehjælpere for jeres børn? Samtale i mindre grupper. Dernæst gennemgang af en række almene redskaber, som kan støtte børnenes arbejde med lektierne. Modersmål og dansk som andetsprog: hvordan kan du bruge modersmålet i arbejdet med lektierne? Undervisere: Else Skibsted, Kitte Søndergaard, Elsebeth Jensen. Undervisere: Kitte Søndergaard, Else Skibsted. Tirsdag d , Kl Med udgangspunkt i en række eksempler på lektier børnene er med til denne undervisningsgang gennemgås mulighederne for lektiehjælp. Evaluering. Undervisere: Else Skibsted, Kitte Søndergaard, Elsebeth Jensen. Der vil hver kursusgang være mulighed for at stille spørgsmål med udgangspunkt i medbragte eksempler på lektier. Sideløbende med kurset vil lærerstuderende fra Læreruddannelsen i Århus gennemføre interviews med elever for at undersøge, hvilke behov for lektiehjælp, de formulerer. Kurset gennemføres i et samarbejde mellem Bibliotekerne i Århus ved integrationskonsulent Margit Johansen og Professionshøjskolen VIA, University College ved Andreas Rasch. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Margit Johansen, tlf

12 Bilag B: Arbejdspapir fra VIA- University College Projekt lektiehjælp, Viby Bibliotek, efteråret Mulige spørgsmål til brug ved samtale i mindre grupper: 1. Hvorfor er du her? Du har valgt at komme hér i lektiecafeen, hvorfor gør du det? Hvad synes du er godt ved det? Hvad tror du, børnene synes er godt ved det? Hvordan er denne lektiehjælp forskellig/anderledes fra den hjælp, de kan få andre steder (SFO, skole og derhjemme) Har du nogen ideer til hvordan lektiehjælpen på biblioteket kan blive bedre? 2. Hvad er lektier og hvordan gør du/i? Hjælper du dit barn med at lave lektier? Hvordan gør du det? Kan du give et eksempel på hvordan du gør? Hvad er du især god til, når du hjælper med lektier? Hvad synes du kan være svært, når du skal hjælpe med lektierne? Prøv at fortæl lidt mere om hvad I helt konkret gør med lektier derhjemme. Hvor laver I dem? Hvem gør det? Hvad synes du om det at lave lektier er det godt? Skal børn have lektier for? Hvor mange lektier skal de have for, synes du? Hvad nu hvis børn slet ikke havde lektier for, hvad så? Er der forskel på typer af lektier? Kan du give nogle eksempler på det? Hvad tror du dine børn tænker om det med lektier? Hvad kan de godt lide ved det, hvad synes de er træls ved det? 3. Hvad brug for hjælp til? Nævn tre ting, du gerne vil have hjælp til på dette kursus. Hvad kan du selv gøre for at blive bedre til at hjælpe med lektier? Hvad har du brug for at vide mere eller lære noget om? 12

13 Bilag C: Arbejdspapir fra VIA University College: Hvordan kan modersmålet være en hjælp til at lære dansk? Hvad kan I gøre, hvis det er svært at hjælpe med lektierne på dansk? 1) Modersmålet (Somali) er en vigtig ressource. Jo dygtigere jeres børn er til at tale somali, jo dygtigere bliver de også til både at tale og til at læse dansk, så I skal: tale rigtig meget med jeres børn om alt muligt I oplever og komme ud at opleve så meget som muligt. Fortælle historier for jeres børn. Børn der hører mange historier bliver selv gode til at fortælle historier også på andre sprog. Læse historier for jeres børn på Somali tale om historierne og bøgerne. o Men der er flere måde at læse op på Spørge om de har forstået Svare på deres spørgsmål Tale om, hvad I ser på billederne Måske også Tale om, hvad det hedder på dansk o I familier, hvor der tales om bøgerne bliver børnene bedre til sproget og får nemmere ved at lære at læse. 2) I kan låne forskellige slags bøger på biblioteket, som I kan bruge sammen med jeres børn: o Somaliske bøger o Bøger oversat til somalisk (f.eks. bøger om Alfons Åberg) o Somaliske eventyr på dansk (f.eks. En sær og frygtelig kamel ) o Bøger der vil oplyse om noget (f.eks. Fakta om stoffer ) o Billedordbøger 3) Hvis børnene har bøger med hjem fra skolen, som de skal læse, kan I: Lade børnene læse op for jer. o Spørge om de forstår, hvad de læser. Hvad handler det om? o Tale om billederne på somali eller dansk, hvad forestiller de? o Tale med børnene om bøgerne. Hvad skal de lave? Kitte Søndergård Kristensen 13

Sådan kan du. hjælpe dit barn med lektierne!

Sådan kan du. hjælpe dit barn med lektierne! Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Gode råd når du vil hjælpe dit barn med lektierne Lav en daglig rutine omkring lektielæsningen: det kan være et bestemt tidspunkt på dagen, hvor du sætter dig

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

University Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011

University Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011 University Colleges Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

Sociale færdigheder på skoleskemaet

Sociale færdigheder på skoleskemaet Sociale færdigheder på skoleskemaet Skal vi nu ha pasbest igen? en elev forvekslede tydeligvis skolens omfattende problemer med asbest med skolens store indsats for at udvikle børnenes personlige kompetencer

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Forældre Undervisning

Forældre Undervisning Forældre Undervisning På en skole nær dig Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Efterår 2010 Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Hvorfor Forældreundervisning? Oplever du også at det

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Forældre Undervisning

Forældre Undervisning Forældre Undervisning På en skole nær dig Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Forår 2010 Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Hvorfor Forældreundervisning? Oplever du også at det

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:

Læs mere

Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin

Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning Ved projektleder Rune Schjerbeck, Undervisningsministeriet den 20. marts 2014 Indsæt note og kildehenvisning

Læs mere

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser RAMMERNE Projekt under Social- og Integrationsministeriet:

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier

Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier Evaluering: Pilotprojekt om børn og unges digitale dannelse og færden på sociale medier Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Undersøgelser og forskning viser, at jo tidligere børn introduceres

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Stop mobning! Bøgerne og videoen kan lånes på skolens bibliotek.

Stop mobning! Bøgerne og videoen kan lånes på skolens bibliotek. Med udgangspunkt i Helle Højbys bog Ikke mere mobning har Tjørnegårdskolen udviklet en metode til at tage fat om problemet, når der er mobning i klassen. Formålet er at give lærere og pædagoger på Tjørnegårdskolen

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Projektansøgning til projekt Unge Uden Ungdomsuddannelse

Projektansøgning til projekt Unge Uden Ungdomsuddannelse Projektansøgning til projekt Unge Uden Ungdomsuddannelse Generelle oplysninger Ansøger: Århus Kommunes Borgerservice og Biblioteker, Lokalbibliotekerne L. Feilbergs Vej 7 8230 Åbyhøj Kontaktpersoner: Britta

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune 2013-15 27. Marts 2014 Håkon Grunnet Kurser. Surveys udsendelser mv. Hold nr. Datoer kursus. Udsendelse spm.-skema: udsendt 1. gang (a) Rykker Udsendelse spm.

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Hvad skal der konkret gøres?

Hvad skal der konkret gøres? Konkretisering af indsatsens aktiviteter i dagtilbuddet Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes i Tvillingehuset i efteråret 2009 i forbindelse med projekt Negativ social arv. For hver

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Foreningen for tosprogede småbørns vilkår Konference i Kolding Fredag d. 21. marts 2014 Mette Ginman mmg@ucc.dk Program Flersproget pædagogik Introduktion

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen

Læs mere

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet I denne folder kan du læse om, hvad det vil sige at være mentor i Lær for Livet. Vi håber, at folderen besvarer dine spørgsmål, og at den giver dig lyst til at melde dig

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Anja Stepien Projektplan IVA, 30.9.2013 Det erhvervsrelaterede projekt

Anja Stepien Projektplan IVA, 30.9.2013 Det erhvervsrelaterede projekt Projektplan Formelle data Studerende: Anja Stepien a09anst@stud.iva.dk og a09stni@stud.iva.dk Projektstedet: Holstebro Bibliotek, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro Kontaktpersoner: Vita Debel vita.debel@holstebro.dk

Læs mere

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 Århus den 13/6 2013 Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 I henhold til lov om friskoler og private grundskoler har undertegnede i skoleåret 2012-13 ført tilsyn med N. Kochs Skole, Skt.

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er: LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund

Læs mere

To sprog én udfordring

To sprog én udfordring To sprog én udfordring 1 Uddrag af spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med Tosprogs-Taskforcen og DRs kampagne To sprog én udfordring Det siger lærerne *** Indblik i svarene fra over 2.000 lærere om

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne. Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen

Læs dansk på bibliotekerne. Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen Til sprogskolen Læs dansk på biblioteket. Intro De 4 besøg på biblioteket Ideer til dialog træning Modultest

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler - En vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Brugerinddragelse gør en forskel Brugerinddragelse er et aktuelt og voksende

Læs mere

Præsentation af projekt og metode MindSpring

Præsentation af projekt og metode MindSpring Side 1 Præsentation af projekt og metode MindSpring for og med forældre og unge 7. marts 2013 04.04.2013 Side 2 Hvilken udfordring sigter metoden på at løse I integrationsarbejdet F.eks De særlige eksilproblematikker,

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD Kære forældre I modtager denne folder, fordi I har et eller flere børn i folkeskolen i Frederiksberg Kommune En folkeskole, som vi

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

Ugebrev 45 Indskolingen 2014

Ugebrev 45 Indskolingen 2014 Ugebrev 45 Indskolingen 2014 Fælles info: Kære forældre til indskolingen. I skrivende stund er det ikke fredag endnu, men jeg er sikker på, at vi er mange, der har haft en dejlig Halloweenfest, når fredagen

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

Kvindelig Meningsdanner

Kvindelig Meningsdanner Kvindelig Meningsdanner Kursus for kvinder med minoritetsbaggrund 1 På dette kursus kan du møde: Du vil selvfølgelig møde de andre spændende deltagere på kurset. Men ud over dem, vil du også møde en række

Læs mere

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Disposition Kort om Oxford Research Formål, metode og datagrundlag Hovedresultater Anbefalinger Oxford Research

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer Omkring det hele barn Af Aase Bille Jensen, lærer I skoleårene 2006-07 og 2007-08 var jeg så heldig, at jeg var med i et udviklingsarbejde omkring skole/hjem samarbejde. Det var en gruppe af lektorer fra

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty Ansøgning til forsøgs- og udviklingsmidler 2014-2015 uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui Lektiehjælp

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 11: Dyr. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Dyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 11: Dyr. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Dyr side 1 Uge 11: Dyr Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Dyr side 1 HIPPY HippHopp uge_11_guidevejl_dyr.indd 1 06/07/10 11.09 Denne vejledning er et supplement

Læs mere

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011 Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C

Læs mere