It som hjælpemiddel til at styrke mundtligheden i matematik og naturvidenskabelige fag

Transkript

1 It som hjælpemiddel til at styrke mundtligheden i matematik og naturvidenskabelige fag Projekt eskoler Midt Rapport til region Midtjylland Forfattere: Lars Moeslund, Thao Cao og Peter Leineweber Horsens Gymnasium Side 1 Region Midtjylland

2 Indhold Baggrunden for at deltage i projektet... 3 Uddrag fra projektansøgningen... 4 Tavlegennemgang i grupper - med video... 4 YouTube... 4 Gennemgang af opgaver ved computeren... 4 Online lektiehjælp... 5 Beskrivelse af klassen... 5 Hvordan gik det i de tre fag?... 6 Matematik... 6 Fysik... 7 Forår sommer Efterår sommer Biotek... 9 Sammenfatning på tværs af fagene HangOut ScreenCast Videooptagelser af elevaktivitet Hvordan kommer vi videre? Perspektiver Videndeling Konklusion Bilag Horsens Gymnasium Side 2 Region Midtjylland

3 Baggrunden for at deltage i projektet Vi oplever i gymnasiet, at eleverne i de naturvidenskabelige fag (i denne sammenhæng regnes matematik med) er for tilbageholdende i klasserummet. Meget mere end i de humanistiske og sproglige fag. Det gælder selvfølgelig de svagere elever, men vi oplever også, at dygtige elever er FOR forsigtige med at bidrage i timerne. Der er ikke nogen statistik til at underbygge vores fornemmelse, men samtaler med kolleger har bekræftet, at de har samme opfattelse. Hvad skyldes det? Et par uvidenskabelige bud: I de naturvidenskabelig fag, og især i matematik, stiller vi store krav om sproglig præcision. Djævlen ligger i detaljen. Der er også mange nye ord at forholde sig til - og ofte noget løsrevet fra hverdagen, så abstraktionsniveauet er højere, end hvad de tidligere har mødt. Matematik f.eks. kan opfattes som et næsten nyt sprog for eleverne. De har selvfølgelig lært de basale regler i folkeskolen, men vi anvender ofte andre termer for det kendte, og går meget mere op i syntaksen. Alene det, at vi altid skal argumentere for vore udregninger, er en stor hurdle for mange elever. Og så kommer beviserne oveni. Det er svært at kommer fra Svaret er 7 til Svaret er 7, fordi. Dygtige elever bliver også tilbageholdende. De er vant til at skulle føle sig helt sikre på rigtigheden af deres svar, før de markerer. Det er hæmmende for dynamikken i klasserummet. For hvis først de dygtige holder sig tilbage, så smitter det på de mindre dygtige. Hvad har det så med IT at gøre? Undervisningen i de naturvidenskabelig fag har gennemgået store forandringer med indførelsen af IT. IT er en uundværlige del af det skriftlige arbejde, herunder beregninger og modellering i forbindelse med forsøg og rapporter. Men vi har endnu ikke brugt IT aktivt til at forbedre den mundtlige dimension. Eleverne synes generelt, at IT er spændende, og det moment vil vi prøve at udnytte til at aktivere mundtligheden. Vi regner med, at eleverne har lettere ved at lukke op for posen, når de ikke sidder på den sædvanlige plads i klassen. Fra starten havde vi øje på tre forskellige måder at inddrage IT på: Tavlegennemgang med video (Mobiloptagelser som deles på vores hjemmesider) Gennemgang af opgaver med video (ScreenCast-O-Matic) Hjælp via nettet (Google Hangout s) Derudover var intentionen at samle alle elevernes produktioner på hjemmesider/online bøger, som eleverne selv var med til at producere. Vi valgte fra starten at satse på InfoGeist. De involverede lærere er Lars Moeslund (bioteknologi), Thao Cao (fysik) og Peter Leineweber (matematik) Horsens Gymnasium Side 3 Region Midtjylland

4 Uddrag fra projektansøgningen Projektets mål Projekts mål er at belyse, hvordan IT værktøjer, herunder delings-, samarbejds- og produktionsværktøjer kan fremme undervisningens kvalitet i matematik og naturvidenskabelige fag. Nærmere bestemt vil projektet finde nogle svar på hvordan online lektiecafé kan facilitere elevernes læring, og hvilken udfordringer, der kan være ved online lektiecaféer. hvordan brug af screencasts/videoer, herunder elevernes egne faglige videoproduktioner - kan facilitere undervisningen og elevernes læring, og hvilke udfordringer, der er i det. hvordan IT kan virke aktivitetsfremmende. Tavlegennemgang i grupper - med video I klasselokalet er det kun muligt at aktivere en eller få elever til en længere gennemgang af en problemstilling (et bevis eller løsning af en opgave ved tavlen). Men i mindre grupper kan eleverne - også uden lærerens tilstedeværelse - få gode muligheder for at øve mundtligheden ved en tavle. Det har vi allerede arbejdet med, inden projektet startede, men nu ville vi bede eleverne dokumentere deres arbejde med videooptagelser af arbejdet ved tavlen. Med et håb om, at det ville kunne motivere dem yderligere. Tanken var, at videooptagelserne - også fra screencasts (se herunder) skulle indgå i selvproducerede lærebøger lavet med programmet InfoGeist. YouTube Alle eleverne har via deres Google-konto deres egen kanal på YouTube. Det betyder, at de nemt kan uploade deres videoer og dele dem med dem, de ønsker at dele med. Alle videoer bliver delt med alle i klassen, og indgår på klassens hjemmeside. Gennemgang af opgaver ved computeren Eleverne afleverer mange skriftlige opgaver og rapporter, hvor de skal argumentere for deres resultater. Det giver en god træning (især til den skriftlige eksamen), men dels kan man ikke altid være sikker på, at det er elevernes egne velgennemtænkte argumenter, der kommer på tryk, og dels er den mundtlige dimension helt udelukket. Vi ville tilføje noget mundtlighed til de skriftlige opgaver ved at bede eleverne gennemgå udvalgte opgaver i ro og mag ved computerskærmen derhjemme og optage gennemgangen med ScreenCast-O-Matic. De skal egne ord (og flere end de normalt vil skrive) mundtligt forklare, hvordan problemet er løst. Horsens Gymnasium Side 4 Region Midtjylland

5 Online lektiehjælp Eleverne henvender sig ofte via mail med spørgsmål til lektierne. Især hvis en rapport eller en hjemmeregning lurer lige om hjørnet (= næste dag). Vi svarer gerne, ofte det samme svar til flere forskellige. Det kan være en ineffektiv proces og det er tydeligt, at nogle elever er mere offensive end andre: mange spørgsmål fra nogle elever, ingen spørgsmål fra mange. Det er meget tydeligt, at de hellere spørger hinanden (f.eks. via Facebook) end at spørge læreren, når de arbejder med de skriftlige opgaver. Det er både godt og skidt. Det er selvfølgelig godt, at de kan og vil hjælpe hinanden, men den hjælp, de får, ser ofte ud til at være af copy-paste typen, end noget, der fører til en egentlig forståelse. Vi har i dag lektiecafé, hvor det er muligt at få denne hjælp, men rigtig mange elever kommer så sent i gang med deres opgaver, at de ikke udnytter denne mulighed. Derfor mener vi, at mere organiseret lærerhjælp i forbindelse med det skriftlige arbejde kan være nyttigt. Beskrivelse af klassen Vi er alle tre knyttet den samme klasse, og vi valgte fra starten at koncentrere hele projektet omkring den. Det drejer sig om 25 elever i en biotek klasse med matematik og biotek på A-niveau i alle tre år og fysik på B-niveau i 1. og 2.g. Klassen er på nuværende tidspunkt i slutningen af 2.g og har deltaget i projektet i 1½ år. Klassens elever er positive, interesserede og fagligt set over gennemsnittet. De er samvittighedsfulde og får stort set alle altid afleveret deres ting tid til tiden. De er gået meget positivt ind i dette projekt. Horsens Gymnasium Side 5 Region Midtjylland

6 Hvordan gik det i de tre fag? Matematik Efterår 2013 Klassens endelig sammensætning faldt først på plads ved årsskiftet. Derfor valgte vi, at bruge efteråret på at træne praktiske færdigheder i at bruge ScreenCast-O-Matic og mobiler til at filme tavlegennemgang. Eleverne afleverede en enkelt opgave fra en hjemmeregning som en Screencast. Det var noget af en overvindelse for nogle af eleverne. De var ikke vant til at høre en gengivelse af deres egen stemme Der var også nogle praktiske problemer (dårlige mikrofoner), men først og fremmest skulle eleverne lære, at det var i orden at rette sig selv undervejs og sige øøøh, uden at de af den grund skulle starte helt forfra. Men vi fik teknikken til at fungere, bl.a. fordi de også arbejdede Screencast i fysik. Vi fik også prøvet en enkelt videooptagelse af tavlegennemgang af et bevis. I grupper af 4-5 elever blev beviset forberedt ekstra grundigt, da det skulle eviggøres bagefter. Ved den endelige gennemgang stod en eller to elever for gennemgangen, mens en anden filmede. Det har været fuldstændig uproblematisk at få det til at fungere med videooptagelserne og med efterfølgende at få videoerne placeret på Youtube. Undertiden sender eleverne dog videoen til læreren, og så må han jo lægge den op Foråret 2014 Her var vores store projekt at lave klassens egen bog om rentesregning. Eleverne producerede i grupper materiale inklusive videoer og Screencast til bogen, der blev produceret vha. InfoGeist. Desværre tog de tekniske problemer overhånd. Eleverne fik aldrig tilstrækkelig med rutine i at anvende de koder, der er nødvendige at kende, for at få InfoGeist til at fungere. Bogen blev færdig, men aldrig rigtig gennemarbejdet pga. tidsforbruget på det tekniske bøvl. Heldigvis fik eleverne øvet sig mere på ScreenCast og video, og resultaterne kan ses her for én af grupperne: Efteråret 2014 Pga. problemerne med InfoGeist blev programmet parkeret på hylden. Vi har droppet at lave en elevernes lærebog, og i stedet samlet alle de videoer, de har lavet i grupperne på en fælles hjemmeside: Eleverne uploader deres videoer til Youtube og læreren lægger linket ind på hjemmesiden. Vi har også fortsat med enkelte afleveringer med Screencast. Det fungerer godt nok, men det tager meget lang tid for læreren at se alle videoer igennem. I forbindelse med større hjemmeregninger har vi også anvendt HangOut til lektiehjælp. Eller dvs. vi har forsøgt, for det har ikke fungeret specielt godt. For det første er der relativt få elever, der deltager (6-8) og for det andet er der få af dem, der rent faktisk stiller spørgsmål. Flertallet er bare med på en lytter. Det kunne jo være, at der faldt lidt af til dem også. Læs mere om HangOut i den tværfaglige evaluering. Horsens Gymnasium Side 6 Region Midtjylland

7 Forår 2015 Flere videoer med beviser og gennemgang af opgaver. Konklusion for matematik: Den klart største succes er tavlegennemgangen af beviser med video. Det synes både læreren og eleverne (se elevernes evaluering lidt senere). Foreløbig ligger videoerne ubrugte på nettet. Det bliver spændende at se, om eleverne rent faktisk kan få gavn af dem endnu engang, hvis de skal læse op til mundtlig eksamen. Jeg vil her i efteråret 2015 prøve at bruge nogle af videoerne på et andet hold: kan de bruges af andre elever til gennemgang af nyt stof? Fysik Forår sommer 2014 Infogeist Formål: Med inspiration fra Egå Gymnasium var idéen med Infogeist, at eleverne skulle producere deres egen fysikbog med tekst og video, hvor de har optaget dem selv udlede formler eller anvende faglige begreber. Evaluering: I tæt dialog med klassens matematiklærer, som også er med i projektet, var jeg klar over, at klassen var blevet introduceret til Infogeist og skulle være fortrolige med Infogeist. Med dette i bagtanken droppede vi derfor introduktionen til Infogeist og gik direkte i gang med at producere video og tekst til vores e-bog. Det skulle vi aldrig have gjort! Til trods for at de havde prøvet det før, voldte det mange problemer, da mange ikke kunne huske proceduren. Der gik meget tid på genopfriskning og problemløsning, hvilket har været til stor gene for resten af klassen. Infogeist blev aldrig en succes i klassen, da de finder det meget besværligt. Produktionen af videoer, hvor eleverne har optaget hinanden med en mobiltelefon i gang med fx udledning af en formel, var dog positiv. Eleverne tog godt imod det, og nogle synes endda, at det var sjovt. Jeg havde også en positiv oplevelse, da mange elever fik ytret sig mundtligt, og efter min vurdering, så har det gavnet de svage såvel som de faglig stærke elever, da alle får trænet anvendelse af fagtermer. Screencast-O-Matic Formål: At øve nye fagbegreber ved at lægge stemme til et powerpoint show om Den nære astronomi udleveret af læreren og at komme i gang med Screencast-O-Matic. Evaluering: Det tog ikke lang tid før alle i klassen havde fået hentet og installeret Screencast-O-Matic på deres computer. Eleverne lærte hurtigt at bruge Screencast-O-Matic, og hvordan man kan pause en optagelse. På en blok (90 minutter) nåede eleverne at forberede et manuskript og indspille et lydklip på ca. 10 minutter til ppt-showet. Ikke alle screencast var gode - nogle var gode, andre bærer præg af oplæsning og der var også enkelte af meget dårlig kvalitet. Men alt i alt, så var det en god start, da eleverne hurtigt fandt ud af bruge programmet. Programmet var for i øvrigt tilgængelige til både mac og pc, hvilket var et krav, da vi havde mange elever med mac computer. Desuden er det en god idé at få eleverne til at teste Horsens Gymnasium Side 7 Region Midtjylland

8 lydkvaliteten inden optagelsen, idet jeg har modtaget et par videoer med så ringe lydkvalitet, at man ikke kan høre, hvad eleven siger. Efterår sommer 2015 Google Websites Formål: Infogeist, som ikke var noget succes, skulle erstattes af noget tilsvarende, men dog mere elevvenligt og nemt at anvende. Eleverne er stadig frisk på idéen om en fælles base, som giver overblik og måske er god til eksamen. Valget faldt på Google Websites, da vi allerede bruger andre Google produkter såsom Youtube og Google Drev. Evaluering: De fleste lærte hurtigt at navigere rundt på hjemmesiden ( ), da Google Websites er ret simpelt og intuitivt opbygget. Desuden har det været nemt at indsætte tekst, video fra Youtube og filer fra Google Drev. Inden for relativ kort tid kan man faktisk få en velfungerende side op at køre. Der har ikke været problemer med Google Websites, ud over at det har været svært for eleverne at finde siden igen. Eleverne kan simpelthen ikke finde ud af at finde siden via deres googl . Problemet blev løs ved at få eleverne til at bogmærke siden. Det har været sjovt at bruge Google Websites, men den faglige gevinst er desværre ikke tung nok til at opveje den tid, vi har brugt på siden. Det kunne spare os en masse tid ved at nøjes med Google Drev, som vi allerede har en delt mappe, hvor jeg lægger alt materiale op til dem, og stort set dækker vores behov. Google Hangout Formål: At give eleverne mulighed for lektiehjælp og mulighed for at ytre sig mundtligt uden at føle sig blottet foran hele klassen. Evaluering: Mange af vores elever har en meget travl hverdag, da de ud over skolen med mange lektier, også har faste ugentlige fritidsaktiviteter og/eller fritidsarbejde. Placering af Hangout og afleveringstidspunkterne for rapporterne skulle derfor nøje overvejes for at få så mange elever med på Hangout som muligt. Flere elever havde fortalt mig, at det var rart at have et par dage efter naturvidenskabelig lektiecafé, som blev afholdt hver torsdag, så tingene kan bundfælde sig. Andre ville gerne aflevere torsdag aften, da de efter hjælp fra naturvidenskabelig lektiecafé, så skriver rapporten færdig samme dag. Efter nøje overvejelser har jeg valgt at placere afleveringstidspunkterne til søndag aften, da jeg så får mulighed for at afholde 2 Hangoutsessioner, en torsdag aften og en søndag aften. Hver Hangoutsession varede mellem minutter. Grunden til hele 2 Hangoutsessioner og ikke 1 var, at ikke alle kunne komme på Hangout på samme tid pga. arbejde og sport. Inden afholdelse af en Hangout, sender jeg altid en Doodle (en online afstemning, hvor eleverne kan tilkendegive, om de kan deltage i Hangout til nogle forslåede tider) ud til eleverne, for at få en fornemmelse af, hvor mange der vil udnytte muligheden for lektiehjælp. Til hver Hangoutsession var der mellem 6 og 12 elever på. Der var ofte omkring 4-5, som altid spurgte om hjælp og vejledning. Resten er mere eller mindre passiv lyttere, idet de blot lytter med, samtidig med at de laver andre lektier. Ud fra hvad jeg har observeret, så spørger de svageste meget sjældent. De faglige stærke og ambitiøse lytter ofte kun med, i håb om at der falder et par guldkorn. De mindre faglig stærke elever, men stadig Horsens Gymnasium Side 8 Region Midtjylland

9 ambitiøse, er dem, som spørger mest. De er ofte usikre, og spørger derfor ofte om det samme spørgsmål flere gange. Det vides ikke, om de svage og de stærke elever har fået noget ud af Hangout, da de for det meste kun lytter med, men hele forløbet med Google Hangout har været meget positivt. Jeg synes, at Hangouttimerne er en god investering, da den faglige gevinst, i form af bedre rapporter, medfører kortere rettetid (win-win situation). Desuden er der også den gevinst, at jeg får snakket med nogle elever, som ellers er meget generte og ikke tør ytre sig i klasserummet. En anden ting, som er værd at bemærke ved Hangout, er, at man kan dele sin skærm med andre i gruppen dvs. at eleverne kan følge min skærm, mens jeg forklarer fx en udledning af en formel. Screencast-O-matic, videooptagelser og Youtube Formål: Efter introforløbet i forår 2014 var eleverne fortrolige med at optage hinanden foran en tavle eller lave en screencast. Videoerne skulle være let tilgængelig og samtidig private, derfor var Youtube oplagt, da eleverne allerede havde kendskab til Youtube. Desuden er Youtube kompatibel med Google Sites, hvilket er et kæmpe plus. Udbytte/evaluering: Den oprindelig plan var, at eleverne skulle starte med at lave screencast af et powerpoint show, derefter udledning af forskellige formler, som afsluttes med en videorapport. Kvaliteten af videoerne blev bedre og bedre, hvor jeg blandt andet kan nævne, at nogle kreative elever var begyndt på at lave en serie (tove part1, tove part 2, hvor de spillede roller ) på tværs af fagene. Andre afleverede blot noget for at aflevere noget. Det kunne fornemmes på en del elever, at det hang dem ud af halsen at lave video, da de også skulle lave video i matematik og bioteknologi. Derfor droppede jeg tanken om en videorapport og nøjes med videooplæg. Alt i alt synes jeg godt om videooptagelser og screencast, da jeg derved får hørt samtlige elever, og på den måde være mere sikker på deres standpunkt. Det er helt sikkert noget jeg ville fortsætte med, dog kun i bestemte forløb. Især i forløb, hvor der skal udledes formler, så er videooptagelser/screencast særdeles velegnet. Youtube er stadig vores foretrukne platform til deling af video. Biotek Efteråret 2013: Biotek (BT) har ikke haft undervisning i 1e Foråret 2014: BT har haft forholdsvis få blokke dette semester. Efteråret 2014 og foråret 2015: BT har i dette skoleår haft mange blokke og der har været bedre mulighed for at deltage i projektet. Brug af ScreenCast-O-Matic i BIOTEK-undervisningen: To små projekter hvor eleverne har skullet forklare/kommentere forskellige figurer (forår 2014) Horsens Gymnasium Side 9 Region Midtjylland

10 I grupper af 3 har eleverne fået til opgave at skulle forklare og kommentere centrale figurer fra det gennemgåede pensum. Alle grupper fik tildelt et grupperum og skulle komme med kommentarer/forklaringer til figurerne i en Screencast. Til dette forløb var der afsat et fastsat tidsrum til opgaven. Opgaven skulle gennemføres uden hjælpemidler. Formål: Alle elever skulle aktiveres og alle skulle have en mulighed for at ytre sig mundtligt. Eleverne får mulighed for øve fagtermer. Dette skulle også give de mere tavse elever mulighed for at komme til orde. Udbytte/evaluering: Eleverne er gået til opgaven med stor entusiasme. Der er dog stor forskel på, hvor gode eleverne er til at gå direkte på og tage det som en øvelse, der skal erstatte fremlæggelse ved tavlen. Eleverne tager kritik til sig og ser ud til at kunne omforme det til en mere fokuseret indsats. Eleverne oplever vanskeligheden ved at finde rigtige faglige termer ved fremlæggelsen, men ser ideen i at indøve termerne grundigt, når de er nye. Alt i alt en metode der virker efter hensigten og som kan afvikles på forholdsvis kort tid. Eleverne får ikke direkte evaluering af deres oplæg, men enkelte oplæg kan bruges som illustration og inspiration. Screencastene tjener først og fremmest som aktivering af hele klassen og giver mig som lærer en mulighed for at tjekke de elever, der normalt er forholdsvis tavse. Eleverne laver en videorapport over et eksperiment ved hjælp af ScreenCast-O-Matic (forår 2014) Eleverne arbejdede i grupper af 3, hvor de skulle gennemføre et eksperiment. På forhånd vidste de, at rapporten til denne øvelse skulle være en videorapport. Derved kunne eleverne forberede sig på at tage billeder, videosekvenser og finde materiale, de ville bruge til deres Screencast. Eleverne fik frie rammer til at lave videorapporten med betingelsen, at det, som normalt er med i en rapport, også skal med i videorapporten. Formål: Formålet med dette projekt var at få eleverne til at overskue deres eksperimentelle arbejde på en ny måde, hvor de kan gøre brug af andre virkemidler. Eleverne får igen opøvet deres mundtlige færdigheder. Evaluering: Eleverne har vist mange gode initiativer til at udnytte mediet. Nogle er vældig gode til at filme og fremhæve den eksperimentelle del af forsøget. Andre er gode til at få inddraget teoretisk baggrundsforståelse for forsøget. Andre er gode til at blande en kombination af materiale fra nettet, deres egne resultater og videosekvenser, så rapporten får en mere flydende sammenhæng. Gennem opsamling på de enkelte gruppers styrker og svagheder skulle klassen gerne kunne tage et skridt fremad til næste videorapport. Eleverne skal gerne kunne opleve, at de er formidlere, og at de skal gøre brug af forskellige virkemidler til at nå modtageren. Eleverne har lavet flere videorapporter, figurgennemgange og små projektarbejder (efterår 2014/forår 2015): Evaluering: Mange elever udviser bedre og bedre kendskab til mediet og er i stand til at bruge det på en måde, hvor det udnytter mediet til at få ting frem, man normalt ikke ser. Men en del elever stagnerer også lidt og har sværere ved at udnytte mediet, så det rykker dem. Men generelt har eleverne været gode til at arbejde sammen om projekterne. Horsens Gymnasium Side 10 Region Midtjylland

11 Figurgennemgange i grupper er ofte der, hvor eleverne får mest ud af det, da de synes det er en god måde at få repeteret pensum på, og da alle er på. Mindre projektarbejder har skullet munde ud i slideshow præsentation, hvor eleverne så skulle lave en Screencast af præsentationen, som skulle svare til et mundtligt oplæg ved tavlen. For nogle grupper har dette være en god udfordring, hvor produktet har været spændende med brug af videoklip fra nettet, animationer, musik og gode illustrationer fra nettet. Andre grupper har her ikke formået at udnytte mediet ordentligt. Brug af Hangout-grupper Træffetid på Hangout med henblik på at stille spørgsmål til rapport For at give eleverne mulighed for at stille spørgsmål til en rapport, der skulle afleveres søndag aften, blev det aftalt, at jeg som lærer ville være til rådighed med at svare på spørgsmål op til afleveringen. Formål: At give alle elever mulighed for at arbejde med rapporten og stille spørgsmål på lige fod. Evaluering: Ikke så mange elever som forventet meldte sig til fælles-chatten på Hangout. Ikke alle var helt klar over, hvordan de skulle komme på. Kommunikationen var lidt træg, men enkelte elever fik stort udbyttte af chatten. Måske andre derved også fik hjælp indirekte. Fremover kræves der bedre koordinering og deltagelse, for at det skal blive en succes. I princippet synes eleverne, det er en god ide. Efteråret 2014/foråret 2015 Evaluering: Til en række afleveringssæt har der været aftalt træffetid som ovenfor nævnt. Det viser sig, at mellem 6 og 12 elever dukker op og for at være med. Nogle af dem stiller spørgsmål, mens andre er med på en lytter uden at stille spørgsmål. De, der er med, når at få stillet relevante spørgsmål, som også er til glæde for dem, der ikke er aktive. Mange siger, de ikke har brug for hjælpen, da de arbejder sammen over Facebook i grupper og derved får løst deres problemer. Det kan være vanskeligt at finde et tidspunkt, hvor alle er lige langt og kan få den sammen gavn af muligheden. Horsens Gymnasium Side 11 Region Midtjylland

12 Sammenfatning på tværs af fagene Hvordan gik det med de tre fokuspunkter? HangOut Efter at have prøvet HangOut i alle tre fag, så må vi nok konkludere, at det har været det mindst succesfulde i projektet. Eleverne arbejder for forskelligt til at det giver god mening. Nogle (dygtige!) starter i god tid og får spurgt i forbindelse med timerne, når de har problemer. Rigtig mange får først kigget på opgaverne i sidste øjeblik, og har derfor først for alvor brug for hjælp dagen inden, de skal aflevere. Det sidste er en uvane, som vi ikke bør stimulere ved at lægge et HangOut aftenen inden, de skal aflevere. Programmet Google HangOut har i princippet de elementer, der kan skabe en god dialog med eleverne. Man kan tale og bruge video og dele dokumenter på skærmen. Det sidste gør det muligt konkret at vise eleverne, hvor man kan tackle et problem. Og eleverne kan vise det problem frem på skærmen, som de skal have hjælp til. Det er efterfølgende muligt at gemme hele dialogen fra en HangOut, så elever, der ikke har deltaget, har mulighed for også at få noget ud af HangOut et. Der er dog mindst to ulemper ved online lektiehjælp via HangOut. Dels kan højst 15 elever deltage på samme tid (det var så aldrig et problem hos os), og dels kan der være problemer med lydkvaliteten, fordi de indbyggede mikrofoner i dagens bærbare computere ikke altid er god nok. Lærerne har f.eks været nødt til at bruge headset for at få en tilstrækkelig god lydkvalitet. ScreenCast Lydkvalitet er også er nøgleord i forbindelse med screencast. Uden god lyd duer det ikke. Det er et problem for nogle elever, da mikrofonen i mange nyere computere lader en del tilbage at ønske. Men eleverne kan dog gøre en del for en bedre lyd ved at undgå baggrundsstøj og tale tydeligt. Det sidste kræver lidt øvelse Det store plus ved screencast er, at alle elever er aktive og at de gør sig umage. Den største ulempe er, at det tager frygtelig lang tid at høre alle elevers bidrag igennem, hvis alle har lavet en screencast. I biotek blev screencast også benyttet til kortere elevfremlæggelser i timen. Det vil kunne være med til at begrænse behovet for gennemse mange videoer. Fra lærerside mener vi, at Screencast-O-Matic er meget anvendeligt i alle tre fag. Programmet er gratis og det er meget let at komme i gang med at optage videoer. Programmet kan bruge på både mac og pc. Eleverne ser lidt anderledes på det. Figuren herunder er et uddrag fra elevernes evaluering af projektet (21 af 25 elever har svaret): Det ses, at eleverne synes, at udbyttet i matematik har været større end i de to andre og mindst i fysik. Vi har ikke haft lejlighed til at spørge eleverne nærmere om denne forskel, men vi vil gætte på, at den kan skyldes, at projekterne i matematik har været relativt korte og konkrete (1-2 opgaver skulle gennemgås), hvor screencast i de to andre fag er indgået i mere komplekse sammenhænge, f.eks som del af en større rapport. Horsens Gymnasium Side 12 Region Midtjylland

13 Horsens Gymnasium Side 13 Region Midtjylland

14 Videooptagelser af elevaktivitet Her er projektets største succes. Eleverne filmer hinanden, mens de er fagligt - og mundtligt - aktive: Gennemgang af forsøgsopstillinger og forsøg i biotek og fysik, og gennemgang af beviser og løsning af typiske opgaver i matematik. Videoerne er indgået som dele af eller erstatning for de normale rapporter eller lagt til deling på vore hjemmesider. Lærerne er meget positive over for denne del af projektet. Mange flere elever end normalt har været meget mere aktive. Det tager længere tid, end mere traditionel undervisning, men den tid er rigtig godt investeret. Måske er resultatet præget af en klasse med en meget positiv indstilling og med et meget godt tag på de tekniske udfordringer. Vi har ikke haft mulighed for at prøve det af i andre klasser, men det sker i det kommende skoleår. Ud over at det koster ekstra tid at arbejde med videooptagelserne - både i timerne og for eleverne bagefter - så har vi også haft perioder med for meget video. Mange elever kan godt lide en vis rytme og kontinuitet i undervisningen, og så kan ændringer med alternativ undervisning i tre fag blive mere forstyrrende end gavnligt. Det vil nok ikke være et problem i en normal klasse, hvor der ikke er specielt fokus på denne form for undervisning. Men nogle elever i 2e har givet udtryk for, at det i perioder har været lidt for meget video. Nogle elever gør noget ekstra ud af videoerne under efterbehandlingen (musik, intro, rulletekster). Det tager vi som tegn på, at de er blevet positivt involveret i projektet. Det er dog vigtigt at betone over for eleverne, at vi ikke forventer, at de gør noget ekstra ud af videoerne efter optagelserne er færdige. Der må gerne være øh er og fejl med i videoen. Det skal være seriøst, men uformelt - ligesom ved screencast. Sørg for at projektet er meget konkret og ikke for omfattende. Hvis det skal være lidt større, f.eks. en rapport fysik eller biotek, så planlæg så videobidrag kan klares i flere mindre bidder. Der kan være en tendens til, at svagere grupper af elever ikke kan overskue længerevarende projekter med video. For læreren er det en ulempe, at der ligger et stort arbejde med at se videoerne efter undervisningens afslutning. Derudover kan man føle sig lidt til overs i timen, hvis eleverne er så selvkørende, som de har været ;-). Eleverne har også været positive over for brugen af videooptagelser. Igen er det matematik, hvor eleverne synes, de har fået det bedste udbytte, men generelt er det her med videoerne, at udbyttet er størst % af eleverne svarer, at de næsten hver gang eller for det meste har fået et godt fagligt udbytte af at lave videoerne. Horsens Gymnasium Side 14 Region Midtjylland

15 Hele spørgeskemaet og elevernes svar (22 ud af 25 har svaret) kan ses som bilag til rapporten. Et stort flertal af eleverne anbefaler, at vi også bruger videooptagelser i andre klasser. Horsens Gymnasium Side 15 Region Midtjylland

16 Hvordan kommer vi videre? Perspektiver Både screencast og videooptagelser er oplagte værktøjer for flere af gymnasiets faggrupper. Vi har konstateret, at det er meget velegnet i de naturvidenskabelige fag inklusive matematik. Så det burde let kunne udbredes til biologi, kemi og naturgeografi. Videooptagelser og screencast burde være meget velegnet i sproglige fag. Der behøves selvfølgelig ikke video for at kunne træne mundtlige sproglige færdigheder (lyden er vel det vigtige), men med de erfaringer, vi har gjort os, så er vi ikke i tvivl om, at tilføjelsen af video er med til at fremme motivationen hos eleverne. De vil kunne lave videooptagelser af små rollespil eller hjemmefra lave screencast, hvor de kommenterer et billede, en video eller en tekst. Mange lærere vil nok være tilbageholdne mht. at bruge video på denne måde, da de ikke selv har den tekniske indsigt til at optage, redigere og distribuere en video. Men det har eleverne! Det, som læreren skal kunne, kan vi let lære dem gennem en instruktionsvideo: Sådan lægger man en video på Youtube og holder styr på rettighederne. Horsens Gymnasium Side 16 Region Midtjylland

17 Hvis vore positive erfaringer bliver udbredt til flere fag og flere klasser, kan vi forudse mindst ét større problem: Det bliver meget svært at finde egnede lokaler med ro (og evt. en tavle) til optagelserne i undervisningstiden. Men måske er andre skoler bedre forsynede med brugbare lokaler. Videndeling Der er planlagt en pædagogisk eftermiddag for hele lærerkollegiet, hvor vi vil dele vore erfaring med resten af lærergruppen. Indholdet ligger ikke fast endnu (bl.a. fordi de tidsmæssige rammer ikke ligger klar), men vi forestiller os bl.a. en prøv-det-selv-seance, hvor lærerne skal filme hinanden og dele på Youtube. Vi vil også vise eksempler på, hvad eleverne har fået ud deres videoer. Vi har allerede lavet nogle vejledninger og vil følge op med nogle korte videoer, hvor lærerne (og eleverne) kan se, hvor let det er at komme i gang. Videoerne og vejledningerne vil også i løbet af efteråret blive delt på eskolernes wiki. Derudover vil vi efterfølgende holde nogle kortere workshops, hvor vi kan være endnu mere konkrete over for de lærere, der måtte være interesserede i at gå i gang her og nu. Konklusion Vi har fundet vore svar på de tre spørgsmål, vi stillede os selv i ansøgningen: hvordan online lektiecafé kan facilitere elevernes læring, og hvilken udfordringer, der kan være ved online lektiecaféer. hvordan brug af screencasts/videoer, herunder elevernes egne faglige videoproduktioner - kan facilitere undervisningen og elevernes læring, og hvilke udfordringer, der er i det. hvordan IT kan virke aktivitetsfremmende. De korte svar: Online lektiecafé har ikke fungeret godt nok på den måde og under de omstændigheder, hvor vi har inddraget det. Screencast og videoer har i høj grad været med til at løfte undervisningens faglige niveau og fået alle klassens elever til at udtrykke sig mundtligt i højere grad end ellers. Dermed har brugen af screencast og videoer også været aktivitetsfremmende i alle tre fag. Både i og uden for undervisningstiden. Horsens Gymnasium Side 17 Region Midtjylland

18 Bilag (som lægges særskilt på eskolernes wiki): Projektansøgningen Kort beskrivelse af ScreenCast-O-Matic og HangOut Spørgeskemaet: Elevernes evaluering: Horsens Gymnasium Side 18 Region Midtjylland