HVALPETRÆNING. Begyndertræning for hunde i alderen 2-12 måneder

Transkript

1 HVALPETRÆNING Begyndertræning for hunde i alderen 2-12 måneder Omfatter den grundlæggende opbygning af: 1. Gode hverdags-manerer 2. Hensigtsmæssig social adfærd 3. Det rette hund/fører forhold 4. En konkurrencehund 5. Et godt hundeliv Hvalpeprogram af Merete Bo Thomsen DcH Herning Videreudviklet af Morten Jensen og Charlotte Rønnest DcH Dronninglund Morten Jensen og Charlotte Rønnest side 1 af 22

2 Tankerne bag hvalpeprogrammet: For at få det fulde udbytte af dette hvalpeprogram, bør hundene inddeles på hold efter alder, således at de befinder sig på ca. det samme udviklingsniveau. Da vi efterhånden modtager hundene yngre og yngre, får vi samtidigt større og større indflydelse på deres individuelle udvikling. Ikke blot på lydigheden, men også på psyke, temperament og trivsel. En hund anses først for psykisk færdigudviklet i 1½ - 2 års alderen, enkelte større hunderacer anses endda først for psykisk færdigudviklet senere, og i tiden indtil da er dens udvikling styret af de påvirkninger, som vi påfører den på træningspladsen og ejeren påfører i hjemmet. Da de fleste hundeførere er 1. gangs hundeejere, har de ikke selv den teoretiske og praktiske viden om hundens udvikling, og vi har derfor et ansvar for at hjælpe dem - ikke blot med "stå", "sit" og "dæk" - men med hundens opdragelse og udvikling generelt. Det er vores opgave at give hundeføreren nogle redskaber til at udnytte de ressourcer/egenskaber som hunden er født med. Så hundeføreren kan aktivere hunden på en hensigtsmæssig måde. Vi skal hjælpe hundeejeren med at give hunden de rigtige påvirkninger på de rigtige tidspunkter og undgå oplevelser, der kan påvirke hunden i en uheldig retning. Målet er at skabe både nye konkurrencehundeførere til DcH og en glad og harmonisk hund, der kan blive til glæde for ejeren og familien - og dermed hunden selv - resten af dens liv. Et godt hundeliv. Vi skal derfor kunne forholde os individuelt til den enkelte hund og tage hensyn til dens temperament. Hunden formes især inden for det første leveår, og her følger en kort gennemgang af de forskellige faser: Som hovedregel bruges der IKKE kommandoer, før øvelserne er indlært. Med hvalpeøvelserne som grundtræning er der åbnet mulighed for at fortsætte over i C- eller B- programmets øvelser. Vær dog opmærksom på, at mange af hvalpeøvelserne er betydeligt mere relevante for hundeejerne end C-programmet, og der er derfor god grund til at holde fast i hvalpeøvelserne, til de er ordentligt indlært! Morten Jensen og Charlotte Rønnest side 2 af 22

3 1-2 uger: Den vegetative fase, hunden sover meget og opfatter kun lidt. Lugtesansen er ret udviklet. 3-7 uger: Prægningsfasen, hvor hunden skal lære at opfatte andre hunde, men også mennesker som deres artsfæller. Det sker gennem regelmæssig omgang med det øvrige kuld og mennesker i denne periode. Hvis hunden har ringe kontakt med mennesker, kan prægningen blive mangelfuld, og hundens fremtidige forhold til mennesker bliver problematisk. Det vil naturligvis præge vores muligheder for at træne hunden uger: Socialisationsfasen, hvor hundens tilpasningsevne er særlig stor. Her er det væsentligt, at den lærer "husreglerne" i sit nye hjem gennem en konsekvent, men også venlig behandling, og at man undgår at gøre den usikker ved f.eks. at straffe på en, for hunde, uforståelig måde. Man skal være forudseende og forebygge i stedet for at helbrede uvaner i denne tid. Dette er også en vigtig fase for at få grundlagt et godt samarbejde og kontakt mellem hund og fører. Det er sjældent, vi får så unge hunde, men når det forekommer, da er det væsentligt, at vi får lært hundeejeren, hvordan han skal kommunikere med sin hund. 3-4 måneder: I rangordningsfasen er det ikke kun et spørgsmål om rangorden inden for en hundeflok. Det drejer sig om fastlæggelsen af rangordenen af menneske og hund. Dvs. i denne periode prøver hunden hele tiden at stille vores autoritet på prøve. I denne fase kan man danne grund for en meget god drift gennem kontrollerede trækkelege. I dette tidsrum kan det også være en fordel at opstarte næse arbejde / felt op, plus indlæring af rondering. 5-7 måneder: Kan være en rolig periode, hvor hunden kan have fundet sin plads i familien og dermed have overskud og ro til at lære nye ting. Hvis hunden imidlertid først kommer til træning i denne alder, oplever vi ofte, at førerens kontakt med og samarbejde over for hunden ikke er i orden, og vi må derfor først bringe disse forhold på plads, inden et egentligt dressurarbejde kan påbegyndes måneder: Hunden bliver kønsmoden, og dens opmærksomhed rettes nu kraftigt mod omverdenen (vagt- og territorialinstinktet vågner). Den kan blive uopmærksom på føreren og virker meget ukoncentreret. Dominans/rangorden problematikken bliver igen fremherskende, og vi skal være omhyggelige med de påvirkninger, vi udsætter hunden for. Perioden er ofte frustrerende for hundeføreren, så både hund og fører har brug for vores støtte i denne fase. Især skal vi være opmærksomme på førerens evt. vredesudfald over for hunden, bevar roen - da vrede og straffe blokerer for indlæring. Denne fase er en naturlig fase som skal overståes på bedste måde, så det gode forholdet mellem hund og fører bevares. Vi bør give hundeføreren nogle værktøjer til at komme igennem denne fase. Hunden kan blive usikker over for mange ting, som den ellers ikke plejer at blive. Derfor er det vigtigt ikke at presse hunden til noget, eller belaste den for meget. 11-> måneder: Hunden stabiliserer sig igen - på godt og ondt. Gode og dårlige vaner sidder rimeligt fast og skaber forudsætningerne for vores dressurarbejde. Dog skal man være opmærksom på at hunden kun er teenager endnu og det er naturligt med stilstand og tilbagefald i dressurarbejdet. Sørg for så vidt muligt at hunden ikke for mulighed for at begår fejl, så etablerer Morten Jensen og Charlotte Rønnest side 3 af 22

4 den heller ikke et mønster, der kan ende som problemadfærd. Man skal også huske at være opmærksom på dominans. Med baggrund i denne viden er hvalpeprogrammet opbygget af 6 moduler, som har til formål at påvirke hunden bredt. Programmet er specielt opbygget med henblik på hunde, der endnu ikke er kønsmodne, men er også særdeles anvendeligt som forberedelse til de egentlige dressurøvelser for ældre hunde. Morten Jensen og Charlotte Rønnest side 4 af 22

5 ØVELSESSTRUKTUR Flg. øvelsesgrupper kan indgå i hver lektion eller - især i starten - i 2 på hinanden følgende lektioner: 1) MILJØTRÆNING: som har til formål at gøre hunden tryg i forhold til den verden, som den nu en gang skal færdes i: med mennesker, andre hunde, trafik og Iign. En tryg hund har det bedre med sig selv og er også nemmere for ejeren at omgås. Øvelsesforslag: Hvalp hilser på menneske Hvalp hilser på anden Hvalp Hvalp hilser på voksen hund Bytur Støj på pladsen SKUD 2) INSTINKTARBEJDE: har som funktion at stimulere hunden gennem anvendelse af dens instinkter og samtidigt opbygge et arbejdsfællesskab mellem hund og fører. Ved at lade hunden udfolde sig i overensstemmelse med sine naturlige evner, modvirker vi frustrationer og deraf flg. problemadfærd hos hunden. Øvelsesforslag: Søgeøvelse Feltsøg Pølsetræ 3) LEGEØVELSER: kunne også kaldes KONTAKT-øvelse, formålet med at lege med hunden er at skabe kontakt og binding med den. Gennem legen opnår vi et positivt samvær mellem hund og fører, og vi vænner hunden til, at det er med føreren, det sjove foregår. Den erfaring skulle gerne ligge i hunden, hvis den bliver uopmærksom i kønsmodningsfasen, og føreren får brug for "alle sine talenter". Øvelsesforslag: Løbe efter og bringe tilbage/fase 1 Kropsleg Trækkeleg Morten Jensen og Charlotte Rønnest side 5 af 22

6 4) LEDERSKAB ØVELSER: er en række øvelser, som dels er praktiske at have indlært i forhold til hundens liv i hjemmet, og dels - og det er det vigtigste - har til formål at give hundeføreren ledelsen. Når hundeejerne ønsker en "lydig hund", er den første forudsætning, at de påtager sig lederrollen ved hjælp af kontakt i forhold til hunden. Og for hunden er en klar plads i hierarkiet med til at gøre tilværelsen overskuelig og tryg. Øvelsesforslag: Navnebetinget ros Den forbudte godbid - Nej Sidst ud ad døren Hen på tæppet Sundhedstjek (lade sig berøre / ro på / tandvisning) "Styr dig" Ikke springe op Indkald Gå pænt (stram line- vender) Combi4 (Stå, Sit, Dæk og Fri) Lineføring 5) FRIKVARTER: HVALP LEGER MED HVALP: Giver hunden mulighed for at lege - i kontrollerede grupper 2 og 2 ligestillede hvalpe. Stærkeste hund i snor - Her træner de sine instinkter og sit sprog. Samtidigt bliver der tid til at forklare hundeførerne om hundens sprog og adfærd. 6) SELVTILLIDSØVELSER: har til formål at modvirke hjælpeløshed og deraf flg. problemadfærd og manglende trivsel. Selvtillid fås gennem evnen til problemløsning og en god kropskontrol. Øvelsesforslag: Den skjulte godbid Den "uopnåelige" godbid Linen fri Omvejsøvelse Balanceøvelse Morten Jensen og Charlotte Rønnest side 6 af 22

7 7) KONTAKTØVELSER: Har til formål at lære hunden at den bliver belønnet for at tage kontakt til hundeføreren. Derigennem får man en opmærksom hund der er meget nemmere at arbejde med. Øvelsesforslag: Øjenkontakt Gribeøvelse Navnebetinget ros Morten Jensen og Charlotte Rønnest side 7 af 22

8 ØVELSER MILJØTRÆNING: HVALP HILSER PÅ MENNESKE: Træneren hilser korrekt på den enkelte hund, ved rolig og afvigende at nærme sig en af hundene, men kigger et andet sted hen. Når man er ca. ½ meter fra hunden, sætter man sig på hug med ryggen til hunden og en godbid i hånden, som vender bagud. Hvis hunden nu tager kontakt vender man sig om og bekræfter den med dygtig og en godbid mere. Hvis hunden ikke tager kontakt, rejser man sig og går igen, og prøver senere. Derefter prøver hundeførerne at hilse på samme måde på sidemandens hund. OBS! Denne øvelse er naturligt den første, man starter med, når man starter med et nyt hundehold. Her igennem får vi det første indtryk af hundene - en viden, som vi har brug for, når vi skal behandle hundene individuelt, og også når vi skal igangsætte næste øvelse. Hvis hunden er sky, må vi vende tilbage til denne øvelse og give hunden gentagne positive oplevelser med at hilse. Her kan man med fordel inddrage de andre hundeejere i opgaven. HVALP HILSER PÅ ANDEN HVALP: lad 2 hunde, der alders-, størrelses- og temperamentsmæssigt står godt til hinanden mødes mens den ene hund bliver holdt i linen og lege lidt sammen. Næste fase: lad hunden møde en anden hund, der har samme alder og temperament, men som afviger i størrelse. OBS! Disse situationer mellem kun 2 hunde giver os mulighed for at vurdere, om det enkelte individ har den nødvendige tryghed og "sproglige" færdighed til at klare situationen. Hvis den klarer opgaven, behøver vi ikke spekulere mere på det, men bliver den bange, må vi specialtræne den i at klare den pågældende oplevelse. Det gør vi gennem gentagne møder med specielt udvalgte "rare" hunde. Hvis hunden i stedet viser sig stærkt dominant, må vi - også gennem et bevidst valg af legepartner - sikre, at den ikke får lov at træne sin dominans yderligere, men i stedet kommer i positiv leg. Morten Jensen og Charlotte Rønnest side 8 af 22

9 HVALP HILSER PÅ VOKSEN HUND: find en "hvalpesikker" hund i klubben, og lad den hilse på hundene, en ad gangen. Iført slappe liner og uden indblanden fra hundeførerne. OBS! Det er vigtigt for hunden at lære sprog (det er ikke unormalt at en voksen hund irettesætter en hvalp) af en "viderekommen" hund, og ejeren har godt af at opleve, at hunden "kan selv". For den usikre hund er dette møde ofte mere afslappet end mødet med en anden hvalp. For den dominante hund kan den voksne hund hjælpe den med at få verden "sat i perspektiv". Det er vigtigt at hundeførerne ikke ynker hunden, hvis den bliver sat på plads og dermed bekræfter overfor den at situationen var farlig. BYTUR: tag hele holdet med på en tur gennem gågaden, gerne i myldretiden. En tur ned om banegården med trapperne og larmen fra togene er lærerigt. En tur gennem en togvogn og en bus. OBS! Vær meget opmærksom på hundenes reaktioner, og vær omhyggelig med at få evt. negative oplevelser afviklet, lad hvalpen afreagere inden der fortsættes. Hvalpene lokkes igennem oplevelserne, uden tvang eller trækken i liner. Ikke alle kommer igennem alle opgaver / oplevelser. Det en kæmpe verden hvalpen oplever og står over for. Ting tager tid. Fortæl den enkelte hundefører, hvad der bør specialtrænes i, og hvordan! HUSK AT TAGE HENSYN TIL DEN ENKELTE HUNDS NATUR OG ALDERSTRIN! Dvs. Undgå, at den lille forsigtige hund forskrækkes, og undgå at den voldsomme, dominante hund forskrækker. Er der blandt de ældre hunde hunde, som ikke skønnes at kunne gennemgå øvelserne uden risiko for de øvrige hunde og ejere, så nøjes med at lade dem hilse på trænere og voksne hunde. Morten Jensen og Charlotte Rønnest side 9 af 22

10 INSTINKTARBEJDE NÆSEARBEJDE: I første omgang skal hunden blot opleve glæden ved at bruge næsen og få "gevinst". Vi retter hundens opmærksomhed på en håndfuld godbidder, kaster dem ud, så hunden kan se det. Hvis hunden øjeblikkelig stikker næsen i jorden og snuser/søger kan man sige "søg". Hvis hunden søger, til alle godbidder er spist, er det godt; men hvis den efter de første godbidder mister opmærksomheden, kaster vi blot nogle flere ud - igen mens hunden ser det. Målet er blot at få hunden til at bruge næsen. OBS! Lær allerede fra starten hundeføreren at tage hensyn til vindretningen; denne øvelse skal foregå i modvind. En typisk hundeførerfejl er, at han/hun bøjer sig ind over hunden for at følge med i arbejdet - nogle hunde lader sig distrahere af denne overdrevne førerhjælp. Nogle hundeejere er fortvivlede over deres hundes høje aktivitetsniveau og har svært ved at "køre dem trætte". De kan anbefales at arbejde regelmæssigt med denne øvelse og gradvist øge arealet, der skal søges på. FELTSØG: er en videreudvikling af den første søgeøvelse. Her smider vi i stedet for godbidder dens bedste legetøj ud - stadig mens den ser det - men i højt græs, så den er tvunget til at snuse sig frem. Øvelsen bliver først rigtig sjov, når hunden har lært at bringe genstanden hjem igen. OBS! Nogle hunde - specielt de apporter glade jagthunderacer - kan ret hurtigt få gang i denne øvelse, mens mange andre hunde er noget længere om det - fordi de endnu ikke har udviklet driften til at bære byttet. I lømmelalderen bliver hundens tendens til let at lade sig aflede et problem i denne øvelse. Morten Jensen og Charlotte Rønnest side 10 af 22

11 LEGEØVELSER LØBE EFTER OG BRINGE TILBAGE/FASE 1: hunden er iført line, med den ene hånd i hundens halsbånd, holdes hunden på afstand af legetøjet, (sok med knude på, klud, bidering el. lign), som med den anden hånd føres i zig-zag-bevægelser helt nede ved jorden. Straks hunden er "tændt" kastes legetøjet ud så hunden akkurat kan nå det i linen og hunden får lov at løbe efter legetøjet. Hvis hunden har samlet legetøjet op - eller måske blot har snust det af, kaldes den hjem og belønnes med leg/legetøjet blød trække leg og ros. Den førerafhængige hund vil følge ejeren hjem, hvis han løber bort fra hunden, mens den ældre og rigeligt selvstændige hund i starten må "nykkes" hjem i line. Når hunden er hjemme leges igen og man trækker legetøjet fra hunden og køre drift/driller, hvorefter man gemmer legetøjet væk fra en tændt tænkende hvalp er tænker hvor blev det af? OBS! Hvis hunden ikke vil samle op kan man som træner forsøge at gøre genstanden levende ved at evt. at sparke til den. Men ellers er tålmodighed en dyd. Driften til at bære bytte kommer ofte senere end jagtinstinktet. Her skal man også huske at mange hundeførere møder op med forkerte som hårde Ting-bolde genstande, lån evt. af sidemanden. KROPSLEG: Nogle hunde er umådeligt svære - for ikke at sige umulige - at få til at lege med legetøjet. Det er som regel racer, der besidder en meget lav jagtdrift, men kan også være meget let afledelige hunde. Til disse hunde kan kropslegen være et godt alternativ. Kropslegen kan have mange udseender: føreren kan småløbe / "danse" med hunden, hund og fører kan tumle i samme niveau, føreren kan lade sine hænder lege "mus". OBS! Det tætte fysiske samvær skaber også kontakt og binding, MEN! pas på, hvis tumleriet bliver til kamplege. På samme måde som med trækkelegen, skal vi være opmærksomme på, hvordan legen påvirker hundens temperament, og på hvilke egenskaber vi fremmer. TRÆKKELEG: Bruges som belønning i løbe efter og bringe tilbage legen. Når hunden kommer hjem med en genstand, tager hundeføreren fat i den og laver et langt sejt træk. Ved det mindste modtræk fra hunden skal hundeføreren slippe genstanden og lade hunden løbe en tur i linen inden den nykkes hjem igen og der startes forfra. Efter en to-tre gange køres der drift på og genstanden gemmes væk før hunden mister interesse for legen. OBS! Pas på at trækkelegen ikke bliver til ruskeri og vær meget opmærksom på at hunde i Morten Jensen og Charlotte Rønnest side 11 af 22

12 tandskift ikke får en dårlig oplevelse. Hunde skifter tænder i alderen fra 3 7 mdr. afhængig af race. LEDERSKABSØVELSER NEJ eller DEN FORBUDTE GODBID: Føreren sætter sig på hug, og holder hunden i halsbåndet, mens han i den anden hånd har en godbid. Når hunden trækker efter godbidden, holdes den tilbage, og hånden lukkes om godbidden, mens kommandoen NEJ afgives stille roligt stemmeleje. Når hunden i stedet tager kontakt til føreren (måske bare skæver væk fra godbidden), roses den, og hundeføreren afleverer en godbid fra munden eller anden sted fra, men aldrig den som hunden har fået et nej til tidligere. Dermed oplever hunden både en konsekvens ved NEJ et og noget positivt ved at tage kontakt til føreren. Er hunden for vild eller stærk (især de ældre hunde), til at denne model kan anvendes, træder træneren ind som hjælper. OBS! Øvelsen er lidt af et cirkusnummer, så hold fast i, at det er NEJ' et, der er afgørende. Hvis ejeren siger "Det er min!" eller lignende, må man korrigere. Nej betyder STOP og skal bruges i mange sammenhænge - derfor er det kun det ord, der skal bruges. Husk, at når hunden respekterer det, skal den roses. HEN PÅ TÆPPET: Føreren holder hunden i halsbåndet, viser hunden at han smider lidt godbidder hen på tæppet, trækker forsigtig hunden et skridt baglæns og slipper umiddelbart derefter hunden, som naturligt søger hen på tæppet. Når hunden befinder sig på tæppet roses den roligt. OBS! Øvelsen skal trænes roligt, for hele ideen går ud på at gøre tæppet til et trygt sted, idet at andre øvelser startes på tæppet. I praksis i hjemmet må hunden efter at have ligget roligt et stykke tid, forlade tæppet/kurven, for det er ikke en Dæk-øvelse. Øvelsen, hvis den er effektivt indlært, viser sig særdeles nyttig, når hundens vagtinstinkt vågner - mange hundeejere plages af en hund, der farer vildt frem mod døren, når der ringes på, og "overfalder" alle gæster. Med HEN PÅ TÆPPET kan man forlange, at den afventer tilladelse til at hilse. Morten Jensen og Charlotte Rønnest side 12 af 22

13 SIDST IND eller UD AD DØREN: Kan trænes i klubhuset. Hunden må ikke gå ud / ind af døren, før føreren er kommet igennem og har givet lov. Fører og hund går hen til døren, føreren får hunden til at sidde ved hjælp at en godbid over hundens hoved der hvor den skal sidde. Føreren går nu gennem døren imens han stadig holder godbidden over hundens hoved, nu belønnes hunden for at blive på den modsatte side og kaldes så gennem døråbningen. OBS! I denne øvelse er der masser af lederskab. Det er naturligt, at flokføreren går forrest og sonderer terrænet. Og så er det selvfølgelig også praktisk, at hunden ikke styrter ud på gaden, når døren åbnes, eller drøner ind i huset, når den kommer hjem fra lufteturen og er godt beskidt. En typisk fejl er, at hundeføreren skynder sig at kalde, når hunden begynder at gå ind, i stedet for at hunden går ind, efter at den har fået lov. SUNDHEDSTJEK-LADE SIG BERØRE/RO PÅ/TANDVISNING: Føreren sætter sig på hug med hunden mellem benene, og undersøger dens ben, bug, ryg, ører og tænder. Tag den tid, det tager! Det skal ikke foregå under kamp, men være behageligt og trygt for hunden. Skal være en del af man nusser hunden Samtidigt gør vi det til en SLAP-AF-øvelse ved at stryge hunden med langsomme bevægelser ned af bryst eller flanker. OBS! Brug øvelsen som en pauseøvelse mens nye øvelser bliver instrueret. Øvelsen foregår altid på tæppet. Det er en rigtig "afstresser", og hundene har godt af at falde til ro mellem øvelserne. En typisk fejl er, at hundeførerne aer hunden med hurtige bevægelser - det hidser i stedet for at berolige! "STYR DIG": To hundeførere mødes med deres hunde i snor. Med 1 meters afstand sætter de sig ned og beroliger deres hunde, indtil de er så rolige, at ejerne kan tale sammen uden at blive forstyrret af hundene. OBS! Denne øvelse er slet ikke så nem. Så der bliver øvet NEJ og beroligelsesbevægelser i stor stil. Samtidigt opstår en motivation for SIT-øvelsen. Brug godbidder som afledning. Morten Jensen og Charlotte Rønnest side 13 af 22

14 IKKE SPRINGE OP: Øves kun med de hunde der vil springe op og hvor ejeren synes at det er et problem. Træneren hilser på hunden. Springer den op, afventer træneren at den sætter sig, hvorefter den belønnes. Man kan også vælge at aflede hunden allerede når man nærmer sig, ved at kaste godbidder på jorden, så den er optaget og dermed ikke får tid til at opbygge det høje stressniveau. Det gør situationen mindre spændt og hunden mere modtagelig for indlæring af gode hilsemanerer. OBS! Ved fælles hjælp kan hunden gives mange ens erfaringer (om ikke at springe op) på relativ kort tid. Vær opmærksom på, at nogle hunde bliver usikre, når de forbydes at springe op, og deres naturlige reaktion er at forsøge at slikke os om mundvigene for at "bede om godt vejr". De vil altså gøre sig endnu større anstrengelser for at komme op til vores ansigt. I de tilfælde må vi moderere vore signaler og rose meget. Vær også opmærksom på, at nogle hundeejere ikke har noget imod, at den springer op derhjemme. Så spring øvelsen over med dem. Der er jo ingen grund til at forvirre hunden. INDKALD: gøres ofte til en ren dressurøvelse, men med i hvert fald de unge hunde holder vi os til "naturmetoden". Den 8-uger gamle hund følger helt naturligt sin ejer, fordi den er bange for at blive væk. Det er et mønster, vi ønsker at fastholde, også når hunden bliver ældre og mere selvstændig, og derfor tvinger vi den til altid at holde øje med os. Samtidigt forstærker vi hjemkaldet ved at belønne hver gang, den kommer ind, uanset om der er kaldt eller ej. Men inden den egentlige indkaldsøvelse skal MODTAGELSEN øves. Hunden lokkes ind, og hundeføreren lærer at holde belønningen tæt ind til sig, så hunden kommer helt ind. Med en stille forsigtig hånd nede fra, taget linen imens der belønnes. Det gør vi for at undgå diverse fangelege, og hunde, der lige snupper godbidden for umiddelbart efter at løbe væk igen. I praksis øves indkald på følgende måde: Træneren overtager hunden og holder den, mens hundeføreren viser hunden en godbid og løber væk. Hundeføreren sætter sig efter skridt på hug med ryggen til hund og træner. Når hunden kommer til hundeføreren belønnes med en godbid og man rejser sig og tager to-tre skridt baglæns, her kan man forsøge at få hunden til at sætte sig ved hjælp af en godbid over hovedet. Gradvist forlænger man afstanden til skridt. Når denne del af øvelsen fungerer godt går man over til at øve indkald, hvor hundeføreren står med front mod hund og træner. Her bruges også en godbid til at få hunden til at sidde foran hundeføreren. OBS! Når man begynder at træne indkald med front mod hunden er det meget vigtigt at hundeføreren har godbidderne klar til belønning når hunden kommer ind. Denne øvelse er vel den vigtigste af alle, men dens succes er afhængig af, at Morten Jensen og Charlotte Rønnest side 14 af 22

15 lederskab og kontakt er i orden, og den kan ikke trænes isoleret. GÅ PÆNT: Hunden skal have så meget line, at den har mulighed for at gå i slap line. Hundeføreren går rundt med den, og når den strammer snoren, vender man omkring og går den modsatte vej, hunden lokkes op på højde med hundeførerens venstre knæ, der belønnes den med en godbid mens den roses. Hundeføreren retter sig op uden kontakt til hunde og går igen, når snoren igen strammes gentages øvelsen. En opmærksom hund går pænere i snoren end en uopmærksom. Derfor må hundeføreren søge kontakt gennem kropssprog, stemme og belønning. OBS! "Gå pænt" bliver tit en skæld-ud-øvelse, hvilket er forstemmende for både hund og ejer. Vi bruger positiv indlæring her gennem ros og belønning, når hunden er hvor vi gerne vil have den og derfor vil den hurtigt finde ud af at det er sjovest at gå i nærheden af hundeføreren. Vær opmærksom på, at mange hundeejere strammer snoren op, så det ser ud som om, hunden går pænt. I virkeligheden får hunden ikke en chance for at opleve, hvad det vil sige at gå i løs line. Vær opmærksom på at hvis denne øvelse trænes uden line er chancerne for fejl større, da hunden ikke nødvendigvis kommer når hundeføreren vender. LINEFØRING Kan startes på følgende måde: Hundeføreren starter med at få hunden ind at sidde foran, derefter har han en lille håndfuld godbidder i hver hånd, derefter går hundeføreren stille og roligt baglæns med små skridt, fodre hunden skiftevis fra venstre og højre hånd så hunden ikke sætter sig ned. Når hundeføreren føler at han har hundens fulde opmærksomhed, vender han sig og går med hunden på plads, ved siden af sig, ud for venstre knæ. Vigtigt at belønne hunden der som man ønsker den skal gå. Mens han stadig belønner. I det øjeblik at hundeføreren mister hundens opmærksomhed, vender han sig om igen og går baglæns igen, øvelsen gentages. Denne øvelse afsluttes ved at kaste nogle godbidder samtidig med kommandoen FRI. OBS! Vær opmærksom på at hundeførerne får lavet forskellige vendinger, både højre om og helt omkring, når hunden går ved siden af dem. Morten Jensen og Charlotte Rønnest side 15 af 22

16 COMBI 4! (STÅ, SIT, DÆK og FRI): Øvelserne inddeles i 4 trin / momenter. Trin 1 og 2 øves først, derefter trin 1 og 3. Derefter sammensættes alle trin. Dog er det nemmest for hunden at træne dæk fra sit. Øvelsen kan med fordel startes på tæppet. Det foregår på den måde at hundeføreren har en håndfuld godbidder i hånden og fører hunden stille og roligt gennem de forskellige trin i øvelsen. Det er vigtigt at hundeføreren har hundens fulde opmærksomhed, når øvelsen startes, lad den evt. snuse lidt til en godbid i den lukkede hånd. Hundeføreren sætter sig på hug, lokker hunden til at sidde med siden til, så forbene er ud foran førerens venstre knæ, halen til venstre. Trin 1: SIT Før en godbid i højre hånd op over hundens hoved, men ikke så højt at den hopper, så den sætter sig. Når hunden sidder belønnes den med nogle godbidder fra venstre hånd ned i højre, der stadig er foran hundens snude som en foderskål. Trin 2:STÅ Herfra fører hundeføreren en godbid frem foran hunden nøjagtig så langt frem at hunden rejser sig. Belønningsprocessen gentages når hunden indtager den rigtige stilling. Fra venstre med i højre hånd. Der skal altid ligge godbidder i højrehånd/ foderskålen for at fast holde hunden position. Fra stå stilling føres godbid over hundens hoved så hunden sætter sig igen, når hunde sætter sig formes højre hånd igen til foderskål og belønning kommer fra venstre hånd ned i højre hånd. Trin 3: DÆK Fra trin 1(sit) fører man en godbid ned langs hundens hage- bryst- forben ned frem langs jorden, hunden kravler med efter godbidden og ligger sig dermed, belønningsprocessen gentages Trin 4: FRI Herfra går man tilbage til trin 1 igen og gentager belønningsprocessen. Nu kaster hundeføreren nogle godbidder på jorden, evt. med kommandoen FRI som afslutning på øvelsen. Når øvelserne er trænet lidt kan fri komme fra alle positioner. OBS! Længden af belønningsprocessen er med til at forstærke hundens forståelse for øvelserne, jo længere tid den holder en position, desto flere godbidder får den. Brug ikke kommandoer før hunden udfører alle trin i øvelsen fejlfrit. Spring: Også i hvalpeverden kaldet kravle, da springet bare skal være helt fladt / lagt ned. Hunden lokkes med godbidder lige på, start et par meter fra for at komme lige på springet. Linen løs i venstre hånd godbidder i højre hånd foran hundens snude lokkes den over springet, beløn rigeligt over så sætter hunden tempoet ned over springet så hunden ikke løber eller hopper over. Hundeføreren følger hunden lang siden af springet, så man blokere vejen for den går ved siden af. Vigtigt at hunden ikke trækkes /presses over men lokkes. Ikke alle kommer over de første gange. Morten Jensen og Charlotte Rønnest side 16 af 22

17 FRIKVARTER: er den stund, hvor hundene får lov at lege. Efter at have vurderet den enkelte hunds temperament og styrke (psykisk og fysisk), leger de med løse liner to og to, dog holder hundeføreren den stærkeste hund i line og førerne kan få lov at nyde hundenes leg, samtidigt med at der kan blive tid til en snak om, hvad der foregår; hvad hundene fortæller hinanden, og hvordan de gør det. OBS! Legen er væsentlig for hunden. Den træner sit sprog og anvendelsen af sine instinkter. Og i legen kan den tillade sig handlinger, som ville blive straffet, hvis det var alvor. Man siger ligefrem, at hundene bliver klogere af at få lov til at lege meget! Men man siger også, at "sådan som en hund leger som hund - sådan kæmper den som voksen". Så vi har som trænere et stort ansvar for, at denne øvelse afvikles forsvarligt. At hundene ikke får lov at knokle hinanden, så den dominante bliver endnu mere dominant, og den underdanige endnu mere underdanig. Det kan være svært, at sætte hundene rigtigt sammen, så frikvarteret bliver til glæde for alle. Derfor er det en god ide, at have gennemført både øvelsen HVALP HILSER MENNESKE og HVALP HILSER HUND, så man har et vist kendskab til den enkelte hund, inden man starter op på frikvarteret. Morten Jensen og Charlotte Rønnest side 17 af 22

18 SELVTILLIDSØVELSER DEN SKJULTE GODBID: er en konstrueret problemløsningsopgave. En godbid / legetøjet gemmes først under en flig af tæppet, mens hunden ser på det, hvorefter den skal finde godbidden frem. Den kan bore snuden ind under tæppet, eller den kan fjerne det med tænderne og derved nå frem til godbidden. Blot må den ikke tygge sig igennem tæppet. Efterhånden som hunden mestrer opgaven, gøres den sværere ved at lægge godbidden længere ind under tæppet. OBS! Hovedformålet er at lære hunden, at den kan beherske sin omverden. Men så sandelig også at lære hundeføreren, at hunden faktisk godt selv kan klare forhindringer på sin vej, hvis den vel at mærke får lov til det. Det gælder om at overbevise hundeføreren om, at det faktisk ikke er synd for hunden, at den har problemer, men at det at løse problemer tværtimod er med til at bygge en selvsikker hund op. Samtidigt er øvelsen som "juleleg" en glimrende beskæftigelse af den aktivitetskrævende hund. DEN "UOPNÅELIGE" GODBID: er ligeledes en konstrueret problemløsningsopgave. En godbid / legetøjet lægges så højt, at hvalpen er nødt til at bruge værktøj for at få den ned. En praktisk opstilling er at hænge godbidden op i en snor oven over en platform, så hunden bliver nødt til at benytte platformen for at nå den. Men opgaven kan også laves, så hunden skal igennem en sluse eller kravle under en forhindring for at få fat i belønningen. Her må fantasien og de lokale forhold råde! OBS! Hundeføreren må gerne hjælpe - ja, hundeføreren skal støtte sin hund i det omfang, den har behov for det - men heller ikke en tøddel mere! Hjælpeløshed opstår jo netop, når hundeføreren overtager alle svære situationer. Så det gælder om at stå parat med spanskrøret! LINEN FRI: tager udgangspunkt i en typisk hverdagssituation: hunden går den forkerte vej rundt om lygtepælen, og hundeføreren overtager problemet og vikler linen fri. Lad dog hunden selv! Øvelsen trænes ved at hundeejer og hund går på hver sin side af en pæl, hvorefter hunden selv skal gå tilbage og komme den rigtige vej rundt; gerne med ejerens støtte i form af en ikke for lang line og en lokkende godbid den rigtige vej om lygtepælen, men hunden skal opleve, at den selv klarede det. OBS! Bortset fra det praktiske i, at hvalpen lærer "lygtepælens lov", er det vigtige i denne øvelse, at hundeføreren bliver opmærksom på forskellen mellem at give sin hund den fornødne støtte i en given situation, og at pylre om den med risiko for at udvikle hjælpeløshed. Morten Jensen og Charlotte Rønnest side 18 af 22

19 OMVEJSØVELSE: Minder om lineøvelsen. For enden af et hegn eller lignende sendes hunden ind på den ene side ved at kaste legetøjet, mens føreren løber om på den anden side. Når de er ud for hinanden med hegnet imellem, kalder hundeføreren, så hunden bliver opmærksom på sit problem. Igen er det hunden, der skal løse problemet, ikke føreren. Afstandene og dermed sværhedsgraden kan varieres afhængigt af den enkelte hunds aktuelle styrke. Med fordel kan øvelsen stilles op sådan at man har 10 m. trådhegn sat op med et vinkelret knæk på, på denne måde kan sværhedsgraden tilpasses alle. De svage hunde føres kun 1-2 meter ind bag hegnet og de meget selvsikre kan så føres helt ned rundt om hjørnet. OBS! Vær opmærksom på at en usikker hund med et stærkt flokinstinkt kan blive helt panisk og blokere fuldstændigt i situationen, hvis opgaven gøres for uoverskuelig. Omvendt kan en meget selvsikker hund vælge, at der overhovedet ikke er noget problem og i stedet vælge en adfærd, der er uafhængig af føreren, f.eks. at søge. Den kan presses til reaktion ved, at føreren bevæger sig vinkelret væk fra hegnet. BALANCEØVELSE: kan udføres på mange forhindringer, en væltet træstamme, en telefonpæl, en træstub, en kampesten eller en konstrueret balancebom, f.eks. fra agility. Blot må forhindringerne ikke være så høje, at hunden tager skade af at hoppe eller falde ned. Hunden lokkes eller løftes op, hvorefter den med ejerens støtte finder sin balance og selv magter opgaven. En god kropsbeherskelse giver selvtillid, og kropsbeherskelse opnås altså kun, hvis hunden gives erfaringer med forhindringer i terrænet. En tur i skoven eller andet uvejsomt terræn kan give hundeføreren blik for mulige udfordringer på lufteturen, og succesoplevelser under træners vejledning giver hundeføreren blik for hundens potentiale. OBS! Tag hensyn til hvalpens kropsbygning, og tilpas sværhedsgraden til både fysik og psyke. Men sørg for, at der sker en løbende udvikling i sværhedsgraden og dermed i hundens formåen. For resten er færdsel i uvejsomt terræn specielt nyttigt for de store og hurtigt voksende racer, idet det styrker muskulaturen uden at overbelaste knoglerne. PØLSETRÆ: Et træ med god revnet bark. Godbidder sættes fast i det revet Bark i en spiral rundt om træet. Hunden skal derefter selv snuse godbidderne op hvis den ønsker dem. Morten Jensen og Charlotte Rønnest side 19 af 22

20 KONTAKTØVELSER ØJENKONTAKT Hundeføreren sidder foran hunden med godbidder i begge hænder samlet tæt. Her skal der en god portion tålmodighed til for hundeføreren skal vente på at hunden af sig selv tager kontakt, til at starte med er det måske nok at hunden bare skæver op mod hundeføreren før den belønnes, men på sigt skal den tage øjenkontakt. Øvelsen gøres sværere ved at række hænderne længere ud til siden og ved at rejse sig op. Og til sidst hænderne på ryggen. OBS! vær opmærksom på at hundeførerne ikke snyder ved at sige noget. Det gælder om at hunden selv skal løse opgaven. GRIBEØVELSE Hunden skal sidde/stå foran hundeføreren, godbid holdes over hundens løftede næse, godbidden droppes ned i hundens mund. Her er det vigtigt at hunden ikke får lov til at samle godbidder op fra jorden, hvis den ikke griber (idet den så belønnes for at snuse i jorden). Øvelsen udvides med at man øger afstanden mellem hundens snude og hånden. Øvelsen kan videreudvikles til at hundeføreren har godbidderne i munden og så spytter belønningen når hunden kigger op. Navnebetinget ros Hunden placeres foran hundeføreren, en håndfuld godbidder holdes i højre eller venstre hånd, en godbid tages en af gangen, godbidden gives til hunden, idet godbiden lander på hundes tunge siges hundens navn, dette gentages til der man 3 4 godbidder tilbage, resten droppes ned i hovedet på hunden samtidig med kommandoen fri gives, mens hunden leder efter de kastede godbidder tager man i nu håndfuld op og øvelsen gentages, et par gange. denne øvelse vil hyppig træning hurtigt give hunden en fornemmelse af hvad den hedder Morten Jensen og Charlotte Rønnest side 20 af 22

21 Forslag til hvordan man kan opbygge en lektionsrække: LEKTION 1. ( alle øvelser indlæres uden kommandoer) Velkommen - Præsentation af træner HF/hund indtager pladser på tæppe Navne leg(hundeførenes navne) Tæppe ( hen på tæppe øvelse ) Sundheds tjek ( lade sig berøre- ro på) Træner / HF hilser på hundene Navne betinget ros Socialisering (samles tæt ryg m. ryg i ro stilling) General orientering gennem hele lektion 1om fode/før efter træning - belønnings metode 3sek regel - ingen nej kommando ignorer uønsket adfærd/beløn ønsket godbid tjek træning i hjemmet. Kørsel til pladsen luftning før træning. LEKTION 2. Opfølgning af sidste uges øvelser som. Navne leg for sidste gang Tæppe Ro / sundheds tjek 4. Navne betinget ros 5. Søge øvelse (godbid under tæppe) 6. Kontaktøvelser 7. Indkald Socialisering LEKTION 3. Opfølgning af sidst uges øvelser Hund hilser på hund (stærkeste hund i line) Søge øvelse (godbid under tæppe hjørne) (Demonstrations af combi 4 for bedre forståelse) Combi 4 Legetøjstjek (opstart til Fase 1 hent / bringe øvelse) Socialisering Skud uden forvarsel LEKTION 4. Bytur trafik bus tog elevator indkald alternative øvelser trapper - støj LEKTION 5. Opfølgning af sidste uges programmer Hvalp hilser på voksen hund Fase 1 Nej / forbudte godbid Spring(kravle) Morten Jensen og Charlotte Rønnest side 21 af 22

22 Lineføring (bakker fuld kontakt m hunden) Socialisering LEKTION 6. Opfølgning af sidste uges programmer Gå Pænt (stram line vender/lokker belønner v. venstre knæ) Linen fri Gribe øvelse Alternative øvelser Socialisering LEKTION 7. Opfølgning af sidste ugers programmer. LEKTION 8. Opfølgning af sidste ugers programmer. LEKTION 9. Opfølgning af sidste ugers programmer. Lineførings program LEKTION 10. Opfølgning af sidste ugers programmer. Træner hvalpe program de 8 punkter Tandvisning Line føring Stå - sit - dæk øvelser Fase 1 Spring indkald LEKTION 11. Opsamling LEKTION 12. Opsamling LEKTION 13. Opsamling LEKTION 14. Opsamling LEKTION 15. Opsamling Afslutning/test Morten Jensen og Charlotte Rønnest side 22 af 22