Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE"

Transkript

1 Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1

2 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal i Folketinget har ønsket et fagligt løft af folkeskolen, med stadig større fokus på såvel elevernes faglige kompetencer og på elevernes trivsel, og med fastsatte mål for de resultater skolen skal levere. Som det fremgår af den politiske aftale som blev indgået i sommeren 2013, så er det nu målet med folkeskolens virksomhed, at 80% af eleverne skal være gode til at læse og at regne, at der skal blive flere af de dygtigst elever, at der skal blive færre af de fagligt svage elever, at eleverne skal trives bedre i skolen og vi skal for alvor arbejde på at modvirke konsekvensen af den negative sociale arv. De mål er vanskelige at være uenige i og derfor står vi overfor en kæmpe opgave, som vi kun kan løse i fællesskab. Byrådet i Esbjerg kommune har arbejdet med folkeskolereformen på baggrund af et omfattende materiale som 9 arbejdsgrupper bestående af ledere, lærere, pædagoger, forældre, frivillige og forvaltningen har udarbejdet. Det materiale er grundlaget for de politiske beslutninger, der nu er gældende for implementeringen af folkeskolereformen i Esbjerg kommune, som fremgår af dette hæfte. Samtidig er materialet lagt ud på Esbjerg kommunes hjemmeside til inspiration for personale, ledere og skolebestyrelser i det videre arbejde på skolerne. Det har især været vigtigt for Byrådet, at skolerne arbejder med en bred faglig indgang til elevernes læring. Hvis folkeskolereformen skal lykkes, er det vigtigt at vi anvender alle de faglige kompetencer vi har til rådighed i folkeskolen. Lærere og pædagoger skal udnytte deres forskellige tilgange til elevernes læring, til at sikre, at alle elever bliver så dygtige, de kan. Vi har rigtig mange dygtige medarbejdere i folkeskolen, og når de løfter opgaven sammen, vil der for alvor kunne ske en forandring. Vi har - i Esbjergs skolevæsen - ca 1800 dygtige og kompetente medarbejdere. De skal anerkendes for det store arbejde de udfører - og altid har udført - i opgaven med at gøre eleverne så dygtige og livsduelige, de kan blive. Det er dem, der kan føre det politiske beslutningsgrundlag ud i livet - de er nøglen til at udvikle folkeskolen. Skolernes ledelse og skolebestyrelserne spiller en meget væsentlig rolle i forandringen af folkeskolen. De er det strategiske omdrejningspunkt, der skal sikre, at rammerne for forandringen af folkeskolen, er til stede. Der er brug for strategisk og pædagogisk ledelse, og der er brug for en skolebestyrelse, som medvirker til formulering af principper for en forandret folkeskole. Med de mange dygtige folk vi har i ledelserne og i bestyrelsene, er jeg sikker på, at skolerne er i stand til at løfte opgaven. Til slut vil jeg nævne eleverne. Det er dem det hele handler om. Det er dem, der skal blive så dygtige, de kan. Jeg er helt sikker på, at de også gerne vil være med i at forme den skole, de selv er en del af. Derfor skal vi huske dem, når arbejdet nu for alvor begynder ude på skolerne. Tag dem med i arbejdet. Lyt til dem og giv dem et medansvar. Jeg er sikker på, at de medvirke til at skabe en endnu bedre folkeskole. Rigtig god fornøjelse med det videre arbejde. Diana Mose Olsen Formand for Børn & Familieudvalget 2

3 Baggrund Den danske folkeskole skal fra august 2014 virke under en ny lov. Loven indeholder betydelige ændringer af såvel strukturel, organisatorisk og indholdsmæssig art. Ændringerne er så store, at forvaltningen i Esbjerg Kommune har valgt at nedsætte en række projektgrupper, som hver især havde til opgave at se på særligt udvalgte elementer fra loven. Der har været ni arbejdsgrupper med i alt ca. 120 deltagere fra forvaltningen, skoleledere, lærere, pædagoger og repræsentanter fra foreninger, erhvervsliv og ungdomsuddannelser. Formålet med projektet har været dels at udarbejde et politisk beslutningsgrundlag og dels at sikre skolerne det bedst mulige udgangspunkt for implementering af folkeskolereformen og et godt afsæt for udviklingen af En ny folkeskole i Esbjerg Kommune, således at det kan indgå i planlægningen af skoleåret 2014/15. Der er derfor også udarbejdet to dokumenter med baggrund i det materiale arbejdsgrupperne har produceret. Dels nærværende dokument som er det politiske beslutningsgrundlag, og dels et idékatalog som er henvendt til skolernes implementering af reformen. Det er udgangspunktet for skolernes arbejde med Folkeskolereformen, at det skal implementeres på en sådan måde, at det blandt andet understøtter følgende kommunale politikker: Esbjerg Kommunes Børn & Unge politik Esbjerg Kommunes Viden strategi for naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder Esbjerg Kommunes inklusionsstrategi. Udrulningen af folkeskolereformen i Esbjerg Kommune, tager udgangspunkt i den tænkning, at rammerne omkring det obligatoriske skoleforløb bør være så fleksible som muligt, med henblik på at give skolelederne og personalet mulighed for at tilrettelægge elevernes læring på en sådan måde, at det altid tager udgangspunkt i konkrete vurderinger af den enkelte elevs faglige og sociale behov. For at sikre de bedst mulige vilkår for elevernes læring og trivsel forudsættes personalet fulgt tæt af sparring og dialog med den nærmeste ledelse. Samlet set vil dette give de bedst mulige rammer for elevernes læring. 3

4 Udvalgte temaer fra reformen De ni udvalgte temaer er taget direkte ud af lovteksten. De er udvalgt, fordi de må anses, som godt dækkende for de forandringer, folkeskolen står over for i de kommende år. De er også godt dækkende i forhold til de tre klare nationale mål, som forligspartierne har lagt meget vægt på: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund ift. faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis. For at sikre muligheden for at indfri disse mål, er der indført ændringer og iværksat særlige indsatser: En længere og mere varieret skoledag Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenklinger. Med dette som udgangspunkt, følger hermed en oversigt over de udvalgte temaer. Der tages strukturelt udgangspunkt i overskrifterne fra de ni arbejdsgrupper: 4

5 En længere og mere varieret skoledag Det er et vigtigt element i reformen, at skoledagen skal være længere, men at det skal være en varieret skoledag med varierende undervisnings- og læringsformer. Den længere og mere varierede skoledag skal give skolerne mere tid til at arbejde med elevernes læring via flere fagdelte timer og via en ny tid til understøttende undervisning. Ændringen skal medvirke til at styrke elevernes faglige færdigheder, læring, motivation og trivsel gennem differentierede, praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer. En væsentlig hensigt med folkeskolereformen er, at vi ved en mere flerstrenget tilgang til læring, skal styrke elevens faglige og sociale kompetencer, ligesom vi grundlæggende skal blive langt bedre til at modvirke konsekvenserne af negativ social arv. Her fremstår et systematisk samarbejde mellem lærere og pædagoger som et helt centralt element i reformen. Skolerne er forpligtet til at sikre en mere helhedsorienteret tilgang til eleven gennem en bedre udnyttelse af faggruppernes forskellige kompetencer, og dermed fuldt ud udnytte såvel lærernes som pædagogernes kompetencer og løsningstilgange til at skabe dels et mere sammenhængende læringsmiljø, og samtidig skabe bedre sammenhæng i overgange til SFO og klubtilbud. 5

6 Understøttende undervisning Hensigten med den understøttende undervisning, er at bidrage til at hæve det faglige niveau i folkeskolen og give eleverne lejlighed til, i højere grad end i dag, at lære på flere forskellige måder og arbejde med og blive anerkendt for et bredere udsnit af deres evner og interesser, herunder gennem en højere grad af kobling af teori og praksis og undervisning, som tager udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger, der opleves relevante og interessante af eleverne. Der lægges desuden i loven op til, at kommunen/skolen kan beslutte at konvertere tid fra den understøttende undervisning til undervisningstimer i fagene. Den understøttende undervisning vil kunne varetages af både lærere, pædagoger og andet personale med andre relevante kvalifikationer. Byrådet har besluttet, at: Skolerne organiserer sig således, at der er sammenfald/ tæt (team)samarbejde mellem det personale der varetager undervisningen i den fagdelte undervisning og i den understøttende undervisning Der altid er tydelige faglige mål for den understøttende undervisning Skolerne fuldt ud udnytter forskellige personalegruppers tilgang til læring og trivsel Skolerne sikrer, at der i videst muligt omfang, er såvel lærere som pædagoger tilknyttet alle årgange Skolerne fokuserer på aktiviteternes indhold, og lader dét være styrende for bemandingen af tiden i den understøttende undervisning, dog med det udgangspunkt, at forskellige faggrupper er forudsætningen for en helhedsorienteret tilgang til elevernes læring. 6

7 Lektiehjælp Tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse skal have fokus på at styrke elevernes faglige niveau ved bl.a. at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. Skolerne skal således også inden for den tilbudte lektiehjælp tilbyde varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever, fx ved inkorporering af fysiske aktiviteter. Forældrene kan, dag for dag, vælge om deres barn skal deltage i lektiehjælpen. Skolerne skal også inden for den tilbudte lektiehjælp tilbyde varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever, fx ved inkorporering af fysiske aktiviteter. Kommunalbestyrelsen skal uden særskilt betaling fra forældrene, tilbyde de elever, der ikke deltager i tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse, plads i skolens skolefritidsordning, eller i et andet relevant fritidstilbud i de pågældende timer. Byrådet har besluttet, at: Idet der er tale om, at tiden til lektiehjælp har et klart fagligt fokus, skal lektiehjælp og faglig fordybelse bemandes med personale med undervisningskompetence. Skolebestyrelsen skal vedtage principper for lektielæsning og faglig fordybelse. 7

8 Fra undervisning til læring Alle elever skal lære mere. Dette er et afgørende formål med reformen, men det er understreget, at skolen i langt højere grad skal have fokus på elevernes læring og i mindre grad på undervisningen. Det er undervisningens effekt, skolen skal interessere sig for. Dette fokusskifte anses nok for den største ændring og den største udfordring for skolen. I skolen har man forholdt sig til hvad man underviser i og hvor mange timer man bruger, men ikke i tilstrækkelig grad hvilken effekt, det har på den enkelte elev. Når det er effekten af undervisningen eller nærmere bestemt elevernes læring - der bliver det centrale, stiller det i høj grad andre krav til måden skolerne fremover skal styres på. Der skal fra politiker til skolechef over skoleleder til lærer være fokus på, om børnene lærer det de har potentiale til, og ikke længere om de har modtaget et bestemt antal undervisningslektioner. Der er i reformen opstillet 4 konkrete resultatmål som kommunerne er forpligtet til at overholde: Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de dygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik, skal falde år for år Elevernes trivsel skal øges. Frem for at styringen bliver et spørgsmål om procesmæssige mål, skal målstyringen mere være et spørgsmål om de faglige, pædagogiske og trivselsmæssige mål forstået som effekt ingen proces uden et resultat, og der skal fremover stilles krav til resultatet. Byrådet har besluttet, at: Skolernes faglige resultater skal indgå i den kommunale kvalitetsrapport Skolerne dokumenterer deres arbejde med målbeskrivelser og feed-back i forbindelse med kvalitetsrapporten I skoleåret 2014/2015 udarbejdes en base-line for skolernes resultater, som efterfølgende vil anvendes som udgangspunkt for beskrivelse af skolernes progression Byrådet i løbet af 2014 skal vedtage resultatmål for folkeskolerne i Esbjerg Kommune. 8

9 Den åbne skole Med folkeskolereformen skal skolen åbne sig - og det skal ske begge veje: Vi skal have virkeligheden ind i skolen og vi skal have skolens elever ud i virkeligheden. Her ligger kirke, idræt-, kultur- og foreningsliv lige for. Åbningen af skolen skal ses i forhold til, at reformen har til hensigt at give et fagligt løft af såvel de dygtigste som de svageste elever, samtidig med at tilliden til og trivslen i folkeskolen styrkes. Samarbejdet i Den åbne skole skal virke understøttende for folkeskolens formål og fag, men det skal også medvirke til at fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til at eleverne stifter bekendtskab med foreningslivet. I forhold til kommunens videre arbejde med den åbne skole, er det vigtigt at der er en fælles kommunal platform, som skolerne er forpligtet af, men også at der er mulighed for, at den åbne skole tilpasses den kontekst den enkelte skole er i. Det er væsentligt at understrege, at det påhviler skolens leder at sikre, at personer der ikke er ansat ved det kommunale skolevæsen, kun kan varetage undervisning i skolens fag og obligatoriske emner i et begrænset omfang, og at skolens leder er ansvarlig for, at vedkommende har de rette kvalifikationer til at varetage de pågældende undervisningsopgaver. Byrådet har besluttet, at: Der skal udarbejdes en kommunal strategi, der bl.a. indbefatter, at alle skoler skal udarbejde sin egen strategi for skolens arbejde med Den åbne skole. I den kommunale strategi skal indgå en klart formuleret og forpligtende forventning til samarbejde mellem erhvervslivet og skolerne om den åbne skole. Den mulighed for forældrebetalt undervisning i skoletiden, jfr. 33 stk. 9 som loven lægger op til, tages i anvendelse fra starten af skoleåret 2014/2015 med den præcisering, at: Skolelederen skal i hvert enkelt tilfælde give tilladelse til, at den enkelte elev opfylder sin undervisningsforpligtelse ved at deltage i musikundervisning i den lokale Kulturskole i stedet for valgfagstimerne. Skolebestyrelsen skal vedtage principper for området. Kulturskolens undervisning skal støtte op om de fastsatte mål for faget. 9

10 Udskoling og overgang til ungdomsuddannelserne Den relative store andel af unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, har været væsentlig for reformforslagets tilblivelse. Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse i fremtiden, og folkeskolens opgave er i den sammenhæng væsentlig. Folkeskolen skal give eleverne bedre forudsætninger så gennemførelsesandelen kommer op på 95 %. 10

11 Valgfag og udskolingsforløb med tonede linier For at imødekomme de ældste elevers forskellige interesser og forudsætninger og øge deres motivation fremrykkes valgfag fra 8. klasse til 7. klasse med to ugentlige lektioner som vejledende timetal, og valgfag gøres samtidig obligatorisk. Der åbnes endvidere for, at kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes undervisning i valgfag, der ligger ud over de valgfag, der findes Fælles Mål for, og som ikke nødvendigvis er hverken praktisk eller kunstnerisk betonede fag. Derudover gives der mulighed for at foretage ny klassedeling på grundlag af valget af valgfag, hvilket til sammen vil give kommunerne bedre mulighed for at arbejde med udskolingslinjer, herunder profillinjer, og toninger af udskolingen. Det kommer fremover udtrykkeligt til at fremgå af loven, at alle valgfag er 1-årige med undtagelse af håndværk og design og madkundskab, der bliver 2-årige samt tysk og fransk, der vil være 3-årige. Endelig ændres den nuværende obligatoriske projektopgave i 9. klasse, så der fremover stilles krav om, at valgfag, der ikke indgår i prøverækken, men som eleven undervises i, skal indgå i projektopgaven. Samarbejdet mellem UU grundskolen, 10. kl, Ungdomsskolen og ungdoms-uddannelserne er vigtigt at sikre. Der skal sættes særligt fokus på uddannelses-parathedsvurdering, forældresamarbejde og tilmelding til ungdomsuddannelserne. Det er vigtigt at fokusere på de kendte problemfelter, der er i forbindelse med overgangen til ungdomsuddannelserne. Hands on er et eksempel på det gode samarbejde. Med udgangspunkt i de erfaringer der er gjort i forbindelse med Da Vinci linien på Blåbjerggårdskolen og elitesportsklasserne på Vestervangskolen (pr. 1. august 2014 VITAskolen), skal der arbejdes videre med at undersøge fordele og ulemper ved at give forældrene mulighed for at vælge overbygningsskole med udgangspunkt i særlige klasser eller tonede linier. Byrådet har besluttet, at: Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der har til formål at afdække muligheden for at etablere tonede linier i udskolingen. Arbejdsgruppen skal have deltagere fra forvaltningen, skolernes ledelse, ELF, BUPL, UU, FRO og ungdomsuddannelserne. Skolechefen er formand for arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen skal senest komme med anbefalinger til Børn & Familieudvalget. Der kan ansøges om mulighed for at oprette nye valgfag, når der foreligger en procedurebeskrivelse fra Undervisningsministeriet. Nye valgfag skal godkendes af Børn & Familieudvalget. Muligheden for oprettelse af nye valgfag, stilles i bero indtil der er taget politisk stilling til muligheden for at oprette tonede linjer i udskolingen. Det nuværende tilbud om eliteidrætsklasser opretholdes i sin nuværende form. Der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle interessenter, UU, grundskole, Ungdomsskolen 10.klassecentret og ungdomsuddannelserne. Gruppen skal afdække problematikkerne i forbindelse med overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, herunder også komme med forslag til hvordan det sikres, at endnu flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Lederen af UU er formand for arbejdsgruppen. 11

12 12 Udvikling af praksis og kompetenceudvikling

13 Som følge af reformforslagets stærke fokus på faglig forbedring, lægges der vægt på undervisningspersonalets kompetencer. Det er formuleret som et klart mål i loven, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere med undervisningskompetence svarende til linjefag. Kompetenceudviklingen skal målrettes mod, der hvor den vil have størst effekt i forhold til folkeskolens mål og behov. Det vil med andre ord sige, at den både skal rette sig mod fag, men også mod generelle kompetencer som anvendelse af IT i undervisningen, klasserumsledelse og inklusion. Det er dog intentionen med reformen, først og fremmest at sikre, at samtlige lærere har fuld undervisningskompetence i Det vil også være dét de afsatte beløb til kompetenceudvikling (1,4 mio i 2014 og 2,8 mio i årene fremover) vil tage sigte på. Det vil efter forslaget fortsat være læreren, der har den generelle undervisningskompetence. Lærerne kan varetage alle folkeskolens opgaver i relation til både de fagopdelte timer og tiden til understøttende undervisning. Dette kan ske i samarbejde med andre medarbejdergrupper som fx pædagoger eller medarbejdere med andre relevante kompetencer for elevernes faglige udvikling. Lærerne skal endvidere sikre sammenhæng i undervisningen i forhold til de faglige mål for folkeskolens fag og emner. På alle klassetrin skal pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer kunne inddrages i undervisningen i en understøttende rolle ved at løse opgaver inden for deres kompetencer og kvalifikationer i øvrigt. De vil fx kunne supplere og støtte læreren i de fagopdelte timer og vil kunne varetage understøttende undervisning alene med eleverne. Der vil i sidste tilfælde være tale om opgaver, som ikke i samme omfang kræver lærerens professionskompetence. Pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer tillægges ikke undervisningskompetence under udførelsen af disse opgaver. Som led i forslaget om en længere og mere varieret skoledag og regelforenklingen med større frihed til kommuner og skoler, tildeles pædagoger undervisningskompetence i overensstemmelse med erfaringerne fra forsøgene med skolestart. Derved får lærere og pædagoger mulighed for i et samarbejde at forestå undervisningen fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. Samarbejdet forudsætter en fælles planlægning af undervisningens indhold og varetagelse. Den fælles planlægning kan danne baggrund for en ordning, hvor de to personalegrupper ud over at kunne forestå undervisningen sammen, også i et vist omfang kan undervise alene i såvel børnehaveklasse som klasse dette dog underlagt de grænser der er opstillet i lovens 29 a og 30. Det forudsættes, at det undervisende personale løser afgrænsede opgaver inden for deres kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt. Byrådet har besluttet, at: Skoleafdelingen vil frem til gennemføre en afdækning af skoleledernes, lærernes og pædagogernes kompetencer set i relation til folkeskolereformen Der udarbejdes på baggrund af ovenstående afdækning, en systematisk, strategisk plan for kompetenceudvikling Såfremt skolelederen ønsker at tage muligheden for at tildele pædagoger undervisningskompetence i brug, skal skolebestyrelsen vedtage principper herfor. Disse principper skal drøftes i skolens MED-udvalg inden den vedtages af skolebestyrelsen. 13

14 Samarbejde herunder andre organiseringer i kraft af regelforenklinger Reformforslaget lægger op til regelforenklinger. Kommunerne skal have større frihed til at tilrettelægge arbejdet i den lokale skole. Fremover skal skolen i højere grad styres efter mål og i mindre grad efter regler og procedurer. 14

15 I det følgende nævnes en række forhold, som der skal tages stilling til enten på de enkelte skoler eller på kommunalt niveau: Timetal Der bliver fremover et minimumtimetal for den samlede skoletid på hvert klassetrin og et minimumstal for den samlede fagdelte undervisning. Den resterende skoletid udgør den understøttende undervisning inkl. elevernes pausetid. Der vil ikke fremover være et minimumstimetal for det enkelte fag. Det gælder dog ikke dansk, matematik og historie. For disse tre fag er der fastsat et minimumstimetal på hvert klassetrin. Der fastsættes fortsat vejledende timetal for de øvrige fag på hvert klassetrin. På baggrund af ovenstående opfordres kommunerne til at fastsætte et kommunalt niveau for timetildeling. Det skal her bemærkes, at fælles mål for fagene er opstillet med baggrund i det vejledende timetal, og at der i bemærkningerne i loven tages udgangspunkt i, at det er skolens leder som fastsætter timetallet for de enkelte fag inden for kommunalbestyrelsens rammer og reglerne om minimumstimetal. Det skal imidlertid overvejes, om der med fordel kan fastsættes et kommunalt minimumstimetal pr. år svarende til det vejledende timetal. Det vil give skolens leder mulighed for, at justere timetallet pr. fag inden for det vejledende timetal, mens tidsforbruget pr. år skal svare til det vejledende timetal. Nogle få af kommunens skoler arbejder i dag med 60 minutters lektioner, mens hovedparten af skolerne har lektionslængder af 45 minutters eller 90 minutters varighed. Såfremt der skal gives mulighed for, at denne praksis skal fortsættes, skal Undervisningsministeriet godkende, at man på visse årgange fastsætter timetal i dansk, matematik og historie der ligger under det vejledende timetal. Det er Skoleafdelingens vurdering, at dette ikke vil være realistisk på nuværende tidspunkt at få en sådan dispensation. Byrådet har besluttet, at: Skolerne skal overholde det vejledende timetal på årsbasis, men med frihed inden for reglerne om minimumstimetal Skolebestyrelserne skal vedtage lokale retningslinjer for tildeling af timer til de enkelte årgange. Holddannelse Holddannelsesreglerne er ændret således, at reglen om, at eleverne skal undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden (50 pct.-reglen), er ophævet for klassetrin. Der er tilføjet en bestemmelse om, at eleverne på klassetrin i væsentligt omfang skal undervises med udgangspunkt i deres stamklasse. Derudover suppleres reglerne for brug af holddannelse på klassetrin med krav om, at der jævnligt skal foretages en konkret pædagogisk begrundet vurdering af brugen af holddannelse på baggrund af fagligt niveau i forhold til undervisningen af både klassen som sådan og den enkelte elev. Dette gøres for at sikre, at der ikke gives adgang til permanent niveaudeling, og at der løbende tages stilling til brugen af holddannelse. Reglerne for klassetrin udvides til også at omfatte 7. klassetrin, så alle klassetrin i udskolingen vil være omfattet af de samme regler. Byrådet har besluttet, at: Skolebestyrelsen skal vedtage principper for holddannelse. 15

16 Pædagogisk råd Pædagogisk råd er rådgivende over for skolens leder, og består af samtlige medarbejdere der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen. Som led i gennemførelsen af regelforenklinger med større frihed til kommunerne foreslås det, at bestemmelsen om dannelse af pædagogisk råd ophæves, så det bliver frivilligt for kommuner og skoler, om der skal dannes pædagogisk råd. Medarbejderinddragelsen på skolerne kan ske på mange andre måder end gennem et pædagogisk råd, og det bliver fremover op til kommunerne og den enkelte skole at tilrettelægge medarbejderinddragelsen på den mest hensigtsmæssige måde efter lokale ønsker og behov. Samarbejdet mellem en skoles ledelse og medarbejderne tager sit udgangspunkt i Esbjerg Kommunes MED-aftale, og her fremhæves forpligtelsen til at inddrage medarbejderne i drøftelser om skolens udvikling. Der ses også på flere skoler, at man i stigende grad arbejder med Social Kapital i den måde man tilrettelægger og gennemfører sit samarbejde på. Samtidig vil vi, med principperne om den åbne skole, få flere og flere medarbejdere ind på skolen, som af strukturelle og praktiske årsager ikke vil kunne være en del af et fast pædagogisk råd. Det skal på baggrund af ovenstående overvejes, hvorvidt Pædagogisk Råd er det rette som det forum der rådgiver skolens leder i skolens pædagogiske forhold. Byrådet har besluttet, at: De enkelte skolers MED-udvalg drøfter de mest hensigtsmæssige dialogfora med udgangspunkt i, at skolen ikke har et pædagogisk råd. 16

17 Kontakt-/klasselærer Enhver klasse skal fortsat have en klasselærer, men skolerne skal selv fastsætte organiseringen af opgaven, herunder om den er delt ud til flere af klassens lærere eller pædagoger. Uanset organiseringen skal klasselærerfunktionen understøtte, alle elever bliver så dygtige, som de kan. Det er endvidere et mål med klasselærerfunktionen at understøtte arbejdet med trivsel i klassen, arbejdet med inklusion og arbejdet med at bryde den sociale arv. Klassens sociale liv er et overordnet begreb for klasselærerens funktion, og relationen mellem lærer og elev er vigtig. Hyppig og nær kontakt til eleven omkring faglige- og trivselsmål samt evaluering og feedback er centrale funktioner for klasse-/kontaktlæreren. Med udgangspunkt i reformens stærke fokus på elevernes faglige resultater, vil klasselæreren også være central i forhold til opfølgning på elevernes læringsmål. Byrådet har besluttet, at: Skolerne organiserer sig med klasse-/kontaktlærer så det er tilpasset lokale behov og forhold Skolelederne redegør i Kvalitetsrapporten for hvordan den lokale udmøntning af klasse-/kontaktlærer ordning understøtter målsætningen om, at alle elever skal blive så dygtige, de kan. 17

18 18

19 Den videre proces Det er nu snart et år siden et bredt flertal i Folketinget indgik aftale om en reform af folkeskolen. Dermed sluttede en årelang periode med - til tider - højlydte drøftelser af den retning skolen skulle bevæge sig i. Et flertal af vores folkevalgte politikere traf beslutning om hvilken retning folkeskolen skal bevæge sig i, og siden dengang har rigtig mange mennesker været med til at komme med forslag til, hvordan rammerne for folkeskolen skal udfyldes i Esbjerg Kommune. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle dem der har bidraget til den proces. Ude på skolerne er alle i fuld gang med at gøre klar til første dag efter sommerferien, hvor ca elever vender tilbage fra sommerferien - spændte på hvordan det er at gå på en skole med en længere og mere varieret skoledag. Jeg er helt sikker på at alle ansatte på skolerne og skolebestyrelserne vil gøre deres yderste for, at folkeskolereformen nu omsættes til en hverdag, som kan sikre vores elever den bedst mulige start på livet, fordi alle børn har krav på, at blive så dygtige, de kan. En reform gennemfører imidlertid ikke sig selv, og derfor vil der de kommende år være en række kommunale initiativer, der har som mål at støtte op om de udfordringer personale og ledere nu står overfor. Der iværksættes allerede d. 8. august 2014 et kursusforløb for samtlige medarbejdere, der sætter fokus på nogle af reformens centrale elementer. Ligeledes er der afsat væsentlige ressourcer på at opfylde kravet om, at 95% af lærerne har undervisningskompetence i Endelig er der nedsat en central styregruppe, der skal følge op løbende på behov for kompetenceudvikling, sådan at personalet føler sig klædt på til de opgaver der skal løses. Jeg vil de kommende år glæde mig til samarbejdet med alle parter om at udvikle en folkeskole som fortsat gør en forskel i elevernes liv. Skolereformen i Esbjerg Kommune har sin egen hjemmeside med bl.a. et idékatalog der opdateres løbende - se meget mere om reformen på skolereform.esbjergkommune.dk Henrik Schou Skolechef 19

20 ENNYFOLKESKOLE I ESBJERG KOMMUNE o+s

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Folkeskolereformen - Understøttende undervisning.

Folkeskolereformen - Understøttende undervisning. Punkt 4. Folkeskolereformen - Understøttende undervisning. 2013-36153. Skoleforvaltningen indstiller Skoleudvalget godkender, skolerne ikke gives mulighed for konvertere understøttende undervisning til

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. 1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune 1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform

Læs mere

En reform af folkeskolen 1.8.2014

En reform af folkeskolen 1.8.2014 En reform af folkeskolen 1.8.2014 1 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Indhold Forord...3 Understøttende undervisning...4 Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv...6

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013 1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 NOTAT Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 Skolereformen i pixi-udgave Notatet giver svar på oftest stillede spørgsmål omkring den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen Notatet er et supplement

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1741742 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 24. september 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Hvorfor var der behov for en reform af

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund. Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 2016 Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse,

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

Kort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man?

Kort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man? Kort overblik over folkeskolereformen Hvad skal man? Hvad kan man? Timetal og indhold Område Skal Kan Undervisningstimetal og fag Opfylde minimumstimetal i dansk, matematik og historie og samlet timetal

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere