Evaluering af hospitalsmodelprojekt - et leder - og medarbejderperspektiv på implementering og udvikling

Transkript

1 Evaluering af hospitalsmodelprojekt - et leder - og medarbejderperspektiv på implementering og udvikling Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker og projektleder Palliativt Videncenter (PAVI)

2 Evaluering - formål Formålet med evaluering af det samlede hospitalsmodelprojektet er: - At udvikle ny viden om forudsætninger for at gennemføre afgrænsede palliative interventioner i en hospitalskontekst - At udvikle ny viden om afgrænsede palliative interventioners bidrag til at udvikle palliation i et hospitalsafsnit

3 Evalueringsdesign Responsiv programevaluering Hospitalsmodelprojekt som program - Der eksisterer ikke entydige og sande værdier i et program, ikke afsige værdidomme, kritisk fortolkning - Målet er at få kontekstafhængig viden om programmets rammebetingelser, processer og udviklingspotentiale - Beskrivende (og vurderende) viden og forståelse af programmets styrker og svagheder - Fortolkningsvidenskab (og kvalitative metoder) Krogstrup, HK (2006): Evalueringsmodeller

4 Evalueringsmetoder Projektleder - data om interventioner og proces - Feltnoter fra logbog - Lokale dokumenter (fx. projektbeskrivelser, interventionsredskaber) Fokusgruppe interview (7) medarbejdere i projektafdelinger (varighed gennemsnit 53 min, - 23 spl., 3 SOSA, 2 terapeuter, 1 læge) Individuelle interview (12) ledere i projektafsnit - Telefoninterview (9); face-to-face interview (3) (varighed gennemsnit 24,5 min. - afdelingssygeplejersker, udviklingsledere, overlæge m. funktionsansvar)

5 Gennemførelsesproces Leder og - medarbejderperspektiver 1. Fra ide til projekt 2. At bære projektet videre til klinisk praksis 3. Implementering

6 Fra ide til projekt 1. De nødvendige ressourcer til stede i projektgruppen - tidsmæssige ressourcer - personlige ressourcer (ildsjæle med motivation, overskud, lyst) - faglige ressourcer (indenfor palliation, udvikling, forskning) 2. Ledelsesinvolvering i projektfasen - bevidst stillingtagen til projektorganisering (Projektleder/ projektgruppe, arbejdsvilkår projektgruppe, projektdeltagere) 3. Den lille eksklusive gruppes projekt - intens indsats, stort ejerskab, skyklapper?

7 At bære projektet videre til klinisk praksis

8 Implementering - hovedbudskaber Implementeringsansvarlige er langt hen ad vejen ildsjæle, som efterlyser tid til opgaven, især til afklarende dialoger med kollegaer om planlagte interventioner Ledelsesopbakning og - opmærksomhed afgørende, især prioritering af tidsmæssige ressourcer Tidspres og travlhed har været en væsentlig barriere i implementeringsfasen, idet gennemførelse af projekt er oppe imod en mængde konkurrerende SKAL opgaver med begrænset tid, ro og overskud til at springe ud i nye tiltag Forandringskulturen i de enkelte afsnit har betydning for implementeringsprocessen

9 Indstilling hos projektdeltagere At springe ud i det (meningsfuld, tilpas fremmed/genkendelig, tro på sig selv, mod, overskud) Positiv spiral (meningsfuld, positive oplevelser/resultater, energi, overskud, mod motivation fremdrift Afventende holdning (meningsfuld, men berøringsangst, mangler viden, usikkerhed egen kompetence, begrænset motivation/skepsis, engagement, overskud) a. Holdning, forventning ledere/implementeringsansvarlige b. Individuelle - læringsstile og behov for vejledning Afklarende dialoger (kollegiale læringsrum, sparring, dialog)

10 Tidspres og travlhed - en væsentlig barriere Mange konkurrerende SKAL-opgaver - at finde tid og ro til at fokusere Implementeringsansvarlige: At komme i projektmode Projektdeltagere: I en helt almindelig hverdag når man simpelthen ikke at tænke det ind fordi det kører bum, bum, bum. Den tid man har er i forvejen komprimeret. Skal jeg så spørge ind til det, og hvis de siger ja, så skal jeg pludselig finde et kvarter ekstra, som jeg ikke har (projektdeltager) Forandringskulturen gør en forskel - personalet kulturbærere (SKAL-opgave, støttende kollegialt miljø) - bevidst lederindstilling (planlægning, skabe tidsmæssige rammer)

11 Forandringskultur En forandringskultur præget af konstante krav om top-down styrede strukturelle forandringer frem for Bottum-up initierede faglige/kliniske udviklingsprojekter De projekter, som kommer ved siden af alle Skal-projekter, kommer til et leve et lidt forhutlet liv (leder) 1. Traditioner for at lave kliniske udviklingsprojekter (ikke-eksisterende, begrænset, negative, udfordrer rådende traditioner) 2. Ledelsestilgang a. Ønske om forandring (forandring på trods) b. Halvhjertet forandring (forandring på trods) c. Helhjertet forandring (forandring som bevidst, målrettet strategi)

12 Behov for udvikling palliation! - Enighed ledere og medarbejdere Dejligt at der endelig kom noget vi kunne gøre for vores KOLpatienter. Vi synes virkelig, det var tiltrængt (sygeplejerske). Det er et stort problem, at vi stadigvæk har alt for mange patienter liggende, som ikke er afklaret, som ikke er vidende om, at de enten er i den palliative del af deres liv eller faktisk er ved og være på vej væk (leder). Vi har i ikke tænkt den palliative patient som andet end en der snart skal dø (leder).

13 Bidrag til udvikling palliation - ledere og medarbejdere En systematisk tilgang øger kvalitet i palliative indsats! (planlagte interventioner, redskaber og retningslinjer) Hidtidige palliativ praksis: Ikke-formaliseret, personafhængig, BØR-/KAN-opgave, nogle patienter (og pårørende) til gavn Ny palliativ praksis: Struktureret, formaliseret, BØR-/SKAL-opgave, alle patienter (og pårørende) til gavn

14 En systematisk tilgang øger kvaliteten! - medarbejdere At skabe rum for patientens perspektiv - a. personorienteret tilgang Det giver en fantastisk god lærdom for én som sygeplejerske at vide, hvordan vi faktisk påvirker hele deres liv. Og det ser vi jo ikke vel. Det er ikke det, vi har fokus på normalvis (spl.)

15 En systematisk tilgang øger kvaliteten! - medarbejdere At skabe rum for patientens perspektiv - a. personorienteret tilgang - b. patientens oplevede symptomer i fokus Det er patientens udsagn, der kommer på bordet. Det er patienten, der skal svare på, hvad han synes, der har været svært for ham. Det er patientens udgangspunkt mere end de spørgsmål, jeg nu må kunne formulere [..]Det er en super god måde og få den enkelte patients fokus frem på (spl.).

16 En systematisk tilgang øger kvaliteten! - medarbejdere At skabe rum for patientens perspektiv - a. personorienteret tilgang - b. patientens oplevede symptomer i fokus - c. legalisere psykologiske og eksistentielle spørgsmål - d. udbygge relationen mellem patient og professionel

17 En systematisk tilgang øger kvaliteten! - medarbejdere Højnelse af det faglige niveau for palliation a. handlepres Man kan godt gå ind til en [patient] og se med et halvt øje, at der er en tåre i øjenkrogen og vende om og gå igen, men det kan du ikke, hvis han scorede 10 i angst og uro. Så man får den mere smækket op (spl.). b. minimere personafhængig tilfældighed, større helhed c. prioriteringssamtaler og formaliserede samtaler baner vejen for dialog med patienter (og pårørende) d. redskaber giver støtte, overblik og struktur ( i kaos)

18 En systematisk tilgang øger kvaliteten! - ledere - Inddragelse af patientens perspektiv - Kompetenceudvikling a. personlig og faglig udvikling tilfredsstillelse, anerkendelse og arbejdsglæde En af vores unge, meget dygtige sygeplejersker sagde tidligt i dette her: Hold da op, sikke en læring for mig som ung sygeplejerske. Opmærksomheden på de her symptomer [..].. som hun også sagde til mig: Jamen jeg ville jo ikke have tænkt på alle de her forskellige symptomer ved en palliativ patient, det ville jeg ikke (leder).

19 En systematisk tilgang øger kvaliteten! - ledere - Inddragelse af patientens perspektiv - Kompetenceudvikling a. personlig og faglig udvikling - Kvalitetssikring - a. definere kvalitetsniveau og minimere personafhængig kvalitet - Øget kvalitet i den palliative indsats

20 Bidrag til udvikling palliation - ledere og medarbejdere Booster for palliation - skærpet opmærksomhed på palliation - Symptomlindring og proaktive beslutninger - Øget refleksion, diskussion og ændret forståelse af den palliative kultur (palliative målgruppe, faseinddeling) - Større forståelse for forskel på basal og specialiseret palliation

21 Fundament for fortsat udvikling - ledere og medarbejdere Interventioner implementeres som blivende elementer i klinisk praksis, nye behov, nye tiltag.. Det kan godt være, at vi ikke kommer så langt i projektperioden, men det dør det jo ikke af, for vi synes stadigvæk, det er en god ide. [..] Det kan da godt være, at det ikke kommer til at se forkromet ud og at resultaterne ikke bliver prangende. [..] Jeg synes virkelig, det her kommer nedefra, hvor meget andet det kommer ovenfra og jeg tror, det får den betydning, at det får det lov og leve (leder)... fordi interventionerne er meningsfulde, udspringer af klinisk praksis og er bottum-up initierede

22 Konklusion -udvikling palliation Ledere og medarbejder er enige om: Behov for udvikling af den palliative indsats i deres afsnit Meget meningsfuldt og relevant at gennemføre bottum-up initierede kliniske udviklingsprojekter Muligt at udvikle den palliative indsats via afgrænsede interventioner og en systematisk indsats Lokale projekter har været en booster for afdelingens palliative indsats

23 Konklusion - gennemførelsesfase Ledere og medarbejder er enige om: Personlige og faglige kompetencer er til stede til at gennemføre palliative udviklingsprojekter Implementering ofte båret af ildsjæle, som især efterlyser tid til opgaven Behov for øget fokus på afklarende dialoger med projektdeltagere mhp. aktiv projektdeltagelse Kontekstuelle faktorer (tidspres/ travlhed og forandringskultur) er en udbredt barriere i implementeringsfasen

24 Perspektiver for udvikling af palliation Projektorganisering i hospitalsafdelinger - kombinere akademiske-, kliniske palliative-, projektleder- kompetencer Bottum-up intierede (praksisnære) kliniske projekter Øget fokus på at overkomme barrierer i implementeringsfasen - bevidst om hvem der skal implementere? Plan og opbakning? - afklarende dialoger med projektdeltagere - ledelsen skaber tid og rammer til opgaven - forandring som bevidst, målrettet strategi En systematisk tilgang til den palliative indsats øger kvaliteten Afgrænsede palliative interventioner booster for den palliative indsats

25 Hospitalsmodelprojekt som hovedide - En farbar vej 1. Udvikle palliation via lokal ide og indsats - Kombinere central initiativ, støtte og lokal forankring - Projekter lever et fortsat liv - Komplementere eksisterende ressourcer - Øget fokus på ressourcer og støtte til implementering - Sidegevinster (palliation, personlig og faglig læring) 2. Spredning af viden i det palliative felt i DK - Udviklet lokal viden om best- practice - Rekontekstualisere PAVIs evalueringsfund - Kombinere (inter)nationale og lokale formidlingskontekster

26 Tak for opmærksomheden