STØRSTE VÆKSTKRISE I NYERE TID: AKUT BEHOV FOR DANSK VÆKSTPAKKE

Transkript

1 10. februar 2009 Prognoseopdatering - februar 2009 Af Jeppe Druedahl Erik Bjørsted og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf ) STØRSTE VÆKSTKRISE I NYERE TID: AKUT BEHOV FOR DANSK VÆKSTPAKKE Siden AErådets prognose fra oktober 2008 har væksten udviklet sig markant dårligere end ventet. Samtidig tegner udsigterne for dansk økonomi betydelig dårligere. Alt peger på den største vækstkrise i nyere tid. Der er akut behov for en dansk vækstpakke til at imødegå en stor arbejdsmarkedskrise. Resumé: Det dårlige vækstbillede afspejles nu for alvor i arbejdsmarkedsstatistikkerne: Arbejdsløsheden er steget med fuldtidspersoner siden bundniveauet i august 2008, beskæftigelsen er faldet, og manglen på arbejdskraft i det private er væk. Med det vækstbillede, der tegner sig, venter vi en markant stigning i arbejdsløsheden, med arbejdsløse allerede til efteråret og godt ved udgangen af 2010, hvis ikke der tages initiativer til at stimulere vækst og beskæftigelse. Vi forventer, at vækstkrisen bunder i 2009, så efterspørgsel og produktion igen går fremad i Men selvom væksten bliver positiv, vil den stadig ligge meget lavt. Vi skal derfor ikke forvente at se en vending på arbejdsmarkedet før tidligst i Det gælder især, hvis vi skal have indhentet noget af det produktivitetsefterslæb, der tilsyneladende har været under det seneste opsving. Samtidig ligger risikoen stadig på nedsiden. Væksten i udlandet kan blive endnu mere negativ, og der er risiko for en negativ økonomisk spiral i Danmark som følge af en stærkt stigende arbejdsløshed. Yderligere nedjusteringer af vækstbilledet er bestemt ikke udelukket. Modsat får lavere renter fra den Europæiske Centralbank (ECB) forhåbentlig gennemslag til forbrugere og virksomheder også i Danmark. Samtidig må diverse internationale vækst- og bankpakker få en positiv virkning på vækst og beskæftigelse. Meget, men især olieprisens styrtdyk, peger på at inflation bliver lav Det er på den ene side med til at understøtte købekraften, men er på den anden side farlig, fordi der er reel risiko for en kortvarig deflation. Vi skal undgå, at vækstkrisen også forplanter sig til en stor krise på arbejdsmarkedet. Problemet ved stærkt stigende arbejdsløshed er - udover at det kan sætte gang i en negativ økonomisk spiral - at det kan sætte sig negativt i strukturerne på arbejdsmarkedet og dermed i økonomiens vækstpotentiale på sigt. Der er akut behov for en dansk vækstpakke med fremrykning af offentlige investeringer. Vi anbefaler, at man hurtigst muligt får alle relevante og rentable offentlige investeringsprojekter på bordet, så skovlen kan sættes i jorden fra sommeren Der er rigeligt med rentable og nødvendige projekter at tage fat på det gælder f.eks. ift. byggeri og renovering af almene boliger. En vækstpakke bør samtidig indeholde initiativer, der styrker arbejdsstyrkens fremtidige uddannelsesniveau. Det er ikke et spørgsmål om at ville holde arbejdsløsheden nede på det niveau, vi har i dag. Det er alene et spørgsmål om at tage toppen af en meget kraftig stigning. Samtidig er det afgørende, at den aktive arbejdsmarkedspolitik er helt oppe i omdrejninger.

2 2 STØRSTE VÆKSTKRISE I NYERE TID PROGNOSEOPDATE- RING FEBRUAR Den finansielle krise er slået hurtigt og meget voldsomt igennem til den reale økonomi både i Danmark og i udlandet. Siden AErådets prognose fra starten af oktober 2008 har væksten udviklet sig markant dårligere end ventet. Samtidig er de fleste økonomiske indikatorer styrtdykket, og vækstudsigterne i udlandet er blevet nedjusteret fra svag positiv vækst til betydelig negativ vækst. I det lys har vi nedjusteret vores forventninger til dansk økonomi ganske betragteligt. Vi venter nu en negativ vækst i år på 1,2 pct. og en meget svag positiv vækst næste år på 0,4 pct. Det er en nedjustering på henholdsvis 1¼ og godt ½ pct.enhed sammenlignet med oktober. Samtidig tegner væksten i 2008 til et minus på ¾ pct. mod et ventet plus på knap ½ pct. Alt i alt er der tale om et markant ringere vækstbillede med udsigt til den største vækstmæssige krise i nyere tid. Det viser figur 1. Figur 1. Årlig vækst i BNP , prognoseopdatering 7 6 Gennemsnit prognose 5 4 pct pct Årlig BNP-vækst 5 års gennemsnit Kilde: AErådet prognoseopdatering og Danmarks Statistik. Stort set alle informationer peger på, at 2. halvår 2008 var rigtig sløjt vækstmæssigt. Bilsalget styrtdykkede, detailomsætningen faldt, julehandlen blev slået fire år tilbage, eksporten er tilsyneladende faldet ret markant, og konjunkturindikatorerne er ligeledes styrtdykket. Boks 1 sammenholder en sammenvejning af konjunkturindikatorerne fra de tre private hovederhverv med BNP-væksten. 1 Dette er opdatering af vores oktober prognose med fokus på vækst og beskæftigelse, baseret på nyeste informationer og forventninger. Det skal ses som en mere overordnet vurdering, hvor vi ikke har haft det store apparatur fremme. Det gør detaljeringsgraden mindre og usikkerheden større.

3 3 Boks 1. Konjunkturbarometre som indikator for BNP-væksten Af figur B1 ses det, at en sammenvejning af konjunkturindikatorerne for første gang siden 2003 forudsiger en negativ vækst i 4. kvartal 2008, og når et foreløbigt historisk lavpunkt i 1. kvartal Således peger indikatoren på et år-til-år fald i BNP på hele -3,0 pct. i 1. kvartal 2009 efter -0,3 pct. i 4. kvartal Indikatoren er dermed endnu en bekræftelse på, at væksten har udviklet sig og vil udvikle sig værre, end vi forudsagde i konjunkturvurderingen fra oktober. Tilsvarende BNPindikatorer, herunder Greens konjunkturindikator, der offentliggøres af Dagbladet Børsen, viser en lignende tendens. Figur B1. BNP-indikator og -vækst Pct År til år vækst i BNP AE Rådets BNP-indikator 2009k1 2008k4 2008k3 2008k2 2008k1 2007k4 2007k3 2007k2 2007k1 2006k4 2006k3 2006k2 2006k1 2005k4 2005k3 2005k2 2005k1 2004k4 2004k3 2004k2 2004k1 2003k4 2003k3 2003k2 2003k1 2002k4 2002k3 2002k2 2002k1 2001k4 2001k3 2001k2 2001k1 2000k4 2000k Pct. Anm.: BNP-indikatoren er udregnet på baggrund af produktions- og omsætningsvurderingerne i Danmarks Statistiks konjunkturbarometre for de tre private hovederhverv (industri, bygge og anlæg og serviceerhverv). Indikatoren offentliggøres primo hvert kvartal. Usikkerheden ligger på +/- 2 pct.enheder. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. I de tre første kvartaler af 2008 lå indikatoren konsekvent for højt i forhold til den udvikling, som Danmarks Statistiks nationalregnskab foreløbig viser. Sammenholdes det med den fortsatte positive udvikling på arbejdsmarkedet i 1. halvdel af 2008, kan det derfor ikke afvises, at BNP-væksten vil blive opjusteret i senere revisioner af Nationalregnskabet, og at 2008 vækstmæssigt ikke blev helt så slemt, som det ser ud i øjeblikket. Modsat ændrer det ikke på, at BNP-indikatoren tegner et meget dystert vækstbillede i 4. kvartal 2004 og 1. kvartal Det betydeligt dårligere vækstbillede afspejles i vores vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet. Vi venter nu en arbejdsløshed på ca ved udgangen af 2009, mens der ved udgangen af 2010 er risiko for mere end arbejdsløse. Det viser figur 2. Allerede til efteråret 2009 passerer arbejdsløsheden fuldtidspersoner.

4 4 Figur 2. Opdateret vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet Anm.: Den lodrette streg markerer overgangen fra offentliggjorte tal til prognose for beskæftigelsen. Der er i vurderingen af udviklingen i arbejdsløsheden set bort fra, at aktiveringen kan blive øget i takt med den stigende arbejdsløshed. Dermed afspejler ledighedsudviklingen vores vurdering af den underliggende udvikling i arbejdsløsheden (bruttoledigheden). Udviklingen i den samlede beskæftigelse er påvirket af strejken i den offentlige sektor i 2. kvartal Endelig har vi korrigeret beskæftigelsesudviklingen gennem 2008 op, fordi Danmarks Statistik efter alt at dømme har indlagt et for voldsomt fald i omfanget af grænsearbejdere i den danske beskæftigelse. Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik. Sammenlignet med vores oktoberprognose er niveauet for arbejdsløsheden opjusteret med ca fuldtidspersoner ved udgangen af Beskæftigelsen falder endnu mere end arbejdsløsheden stiger. Det skyldes, at der ventes (netto)afgang fra arbejdsmarkedet, og dermed faldende arbejdsstyrke de kommende år. Ser man over årene 2009 og 2010 ventes nu et samlet fald i beskæftigelsen på personer (korrigeret for strejken). I oktober havde vi et fald på knap personer. Som det fremgår af figur 2, vurderes beskæftigelsen ved udgangen af 2010 at være faldet til det niveau, der lå ved årsskiftet 2005/2006. En meget stor del af den beskæftigelsesfremgang, der er blevet hentet under den seneste højkonjunktur, tabes altså igen de kommende år. Tabel 1 viser den opdaterede prognose for arbejdsmarkedet.

5 5 Tabel 1. Opdateret arbejdsmarkedsprognose Prognose opdatering, februar 09 Oktoberprognosen * 2009* 2010* 2008* 2009* 2010* Niveau, fuldtidspersoner Arbejdsløshed Ændring personer Beskæftigelse korr. for strejken 1) Arbejdsstyrke korr. for strejken 1) * prognose. 1) Fordi Danmarks Statistik har valgt at sende de strejkende i den offentlige sektor i 2. kvartal 2008 på orlov i nationalregnskabet, påvirkes opgørelse af den samlede beskæftigelse negativt med ca personer i 2008, mens vi får en positiv påvirkning af tilsvarende størrelse i Anm.: Vi har korrigeret beskæftigelsesudviklingen fra nationalregnskabet gennem 2008 op, fordi Danmarks Statistik efter alt at dømme har indlagt et for voldsomt fald i omfanget af grænsearbejdere i den danske beskæftigelse. Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik. Lav produktivitetsvækst kan udskyde vending Den opdaterede prognose af vækst og beskæftigelse indebærer, at vi nogenlunde fastholder den overordnede vurdering af produktivitetsudviklingen for årene fra oktober Det fremgår af tabel 2. Tabel 2. Overordnet produktivitetsudvikling, vækst BNP per beskæftiget Årlig vækst pct * 2009* 2010* AE jan. 09 1,3 1,3-1,0-1,2 1,1 2,1 AE okt. 08 1,5 2,2 0,0-0,7 1,0 2,0 Forskel, pct.enheder -0,2-0,9-1,0-0,5 0,1 0,1 * prognose. Anm.: Målt som væksten i BNP per beskæftiget, hvor der er korrigeret for indflydelsen af strejken i den offentlige sektor. Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik (ADAM). Dog tegner den seneste revision af nationalregnskabet et betydeligt dårligere produktivitetsbillede for årene 2006, 2007 og 2008, jf. tabel 2. Det dækker både over, at Danmarks Statistik har nedrevideret deres vurdering af væksten, men også at der samtidig er fundet flere arbejdstimer på det danske arbejdsmarked. Danmarks Statistik har fx opjusteret beskæftigelsesniveauet, så der alt i alt var personer flere i beskæftigelse i 2007 end det, de tidligere beskæftigelsestal viste. Det vel og mærke uden at man har nedjusteret den gennemsnitlige arbejdstid. Samlet peger de nyeste nationalregnskabstal på, at der stort set ikke har været nogen produktivitetsfremgang i dansk økonomi siden Set over

6 6 flere år er det ikke sket før i nyere tid, men kan afspejle at der er tale om foreløbige tal, der senere vil blive revideret. Står tallene imidlertid til troende, står vi med et større produktivitetsefterslæb, der skal indhentes de kommende år, før vi får en vending på arbejdsmarkedet. I vores oktoberprognose havde vi en gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst på 1,3 pct. fra perioden 2003 til Med de nye nationalregnskabstal og den opdaterede vækstprognose er det tal reduceret til 0,9 pct. om året. Skal vi fastholde en produktivitetsvækst per beskæftiget på 1,3 pct. for hele perioden, kræver det en produktivitetsvækst på 2¾ pct. om året i både 2009 og 2010 som gennemsnit. Med samme vækstbillede (BNP-vækst) i år og næste år kræver det et yderligere beskæftigelsesfald på godt personer! Det vil indebære et yderligere styrtdyk i beskæftigelsen svarende til, at vi mister hele den beskæftigelsesstigning, vi har haft siden konjunkturerne vendte i En anden og formentlig mere realistisk mulighed er, at den negative beskæftigelsesudvikling fortsætter ind i Nedjustering af stort set samtlige efterspørgselskomponenter Tabel 3 sammenholder forsyningsbalancen fra AErådets prognoseopdatering med prognosen fra oktober sidste år. Som det fremgår, har vi nedjusteret vores forventninger til stort set samtlige efterspørgselskomponenter. Tabel 3. AErådets prognoseopdatering februar 2009 sammenlignet med oktoberprognosen 2008 Prognose-opdatering, februar 09 Oktoberprognosen * 2009* 2010* 2008* 2009* 2010* Realvækst i pct. kæde Privat forbrug 0,8-1,0 1,0 1,0 0,6 1,2 Offentligt forbrug 1,2 1,3 1,1 1,4 1,3 1,1 Boliginvesteringer -5,0-12,0-7,0-3,0-10,0-5,0 Øvrige B&A-investeringer -3,8-6,0-2,5-3,5-2,5 0,0 Investeringer i maskiner mv. 1,8-2,0-1,0 4,5 2,0 0,0 Lagerinvesteringer 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Eksport af varer og tjenester 3,4-1,5 1,2 3,6 2,3 2,4 Import af varer og tjenester 5,9-2,0 0,6 4,8 2,2 1,8 BNP -0,7-1,2 0,4 0,4 0,1 1,0 * prognose Kilde: AErådet med udgangspunkt i oktoberprognosen og nyeste informationer.

7 7 Udsigterne for den indenlandske efterspørgsel Det private forbrug er under et massivt nedadgående pres. Det bekræfter AEs indikator for det private forbrug, jf. figur 3. Der er i lyset af forbrugsindikatoren og et direkte fald i dankortomsætningen i 4. kvartal 2008 ingen tvivl om retningen på det private forbrug, og vi forventer, at det private forbrug vil fortsætte med at falde i første halvår Figur 3. AErådets forbrugsindikator og privat forbrug på dansk jord indeks 2000m2= mia. kr (kæde) Indikator Privat forbrug i Danmark (h.a.) Anm.: Indikatoren er en vægtning af nyregistreringerne af biler i husholdningerne og mængdeindekset for detailomsætningen. Vægtene afspejler det relative forhold mellem forbruget af varer ekskl. energi og forbrugskomponenten anskaffelser af køretøjer som det opgøres i nationalregnskabet. Der er taget 3 mdrs. glidende gennemsnit af indikatoren. Den lodrette streg markerer overgangen fra nationalregnskabet 3. kvt Kilde: Danmarks Statistik og AErådet. De danske husholdninger vil eller må i lyset af fortsatte boligprisfald, underdrejede aktiekurser, finanskrisen og en stigende arbejdsløshed være tilbageholdende med det private forbrug. Så selvom der for de fleste på arbejdsmarkedet er udsigt til en pæn fremgang i de disponible indkomster, og selvom inflationen er på vej ned, vil forbrugskvoten falde ganske markant i Det er også, hvad der er set under tidligere økonomiske tilbageslag. Vores syn på hele bygge- og anlægsområdet er også blevet mere pessimistisk. De seneste tal for det påbegyndte byggeri viste desværre ingen opjustering eller tegn på bedring. Stort set det samme billede gør sig gældende for erhvervsbyggeriet. Det peger på, at nybyggeriet vil komme under et massivt pres i Med de udsigter der tegnes for den økonomiske aktivitet, den stigende arbejdsløshed og fortsatte fald i boligpriserne, tror vi desværre ikke situationen ændres ret meget til det bedre i Samlet forventes en markant nedgang i bygge- og anlægsaktiviteten de kommende år. Fi-

8 8 gur 4 sammenholder påbegyndelserne af bolig kvadratmetre med investeringerne i boliger (nybyggeri og hovedreparation). Figur 4. Boliginvesteringer og påbegyndte kvadratmetre Boliginvesteringer (venstre akse) Påbegyndte boliger (korrigeret for forsinkelser og forskudt to kvt. frem) mia. kr. faste priser antal kvm Anm.: Tallene efter 2007 skal tages med et særligt forbehold, da der som følge af kommunesammenlægningerne er en større usikkerhed mht. antallet af indberettede byggesager i forhold til det forventede niveau. Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik. Investeringerne i maskiner, inventar, software mv. ventes nu også at falde de kommende år. Der er ellers et strukturelt opadgående pres på maskininvesteringerne, bl.a. fordi levetiden på IT-udstyr er kort. At vi derfor to år i træk venter et direkte fald, udtrykker en meget sløj udvikling. Et direkte fald i eksporten samt et markant fald i kapacitetsudnyttelsen er med til at trække investeringerne ned, mens lavere pengepolitiske renter, hvis ellers de får lov til at spille over til virksomhederne, trækker i opadgående retning. Hvad angår de offentlige investeringer - der er en delmængde af de samlede investeringer i maskiner mv., boliger og de øvrige bygninger og anlæg - er der ikke megen hjælp at hente. I Finanslovsaftalen for 2009 har regeringen skruet ned for de offentlige investeringer i forhold til, hvad der var lagt op til med regeringens højtprofilerede Kvalitetsfond. I 2009 øges de offentlige investeringer blot med 0,4 mia. kr., hvilket er seks gange mindre end de 2,4 mia. kr., der var lagt op til i til med Kvalitetsfonden. Finansministeriet henviser i et svar til Finansudvalget i september 2008 til at anlægsniveauet i 2009 ses i sammenhæng med det aktuelle kapacitetspres i økonomien, hvor høj beskæftigelse, lav ledighed og det demografiske pres på arbejdsstyrken begrænser vækstmulighederne.

9 9 Det offentlige forbrug forventes som den eneste efterspørgselskomponent at udvikle sig stabilt og positivt. Det vil trække noget offentlig beskæftigelse med sig, men ikke tilnærmelsesvis noget, der modsvarer det fald, der forventes i den private beskæftigelse. Vi har stadig ikke nationalregnskabstal, der underbygger, at det offentlige forbrug skulle være steget med 1,2 pct. fra 2007 til 2008, men i skønnet ligger, at der senere kommer opjusteringer på denne front. Samtidig står det klart, at den kraftige konjunkturvending, styrtdykket i olieprisen, de underdrejede aktiekurser samt ufinansierede skattelettelser, vil presse den offentlige saldo, der efter alt at dømme vil vende til underskud i både 2009 og VKOs skattelettelser og skattestop koster ifølge Skatteministeriet alt i alt 42,6 mia. kr. i Udsigterne for udenrigshandlen Vækstudsigterne for udlandet er nedrevideret ganske markant siden vores prognose fra oktober Det viser blandet andet en opgørelse af konsensus skøn for USA og Euroområdet for 2009, jf. figur 6. I oktober sidste år lå forventningerne til den økonomiske vækst i både Euroområdet og i USA på ca. 0,6 pct. I januar 2009 ligger forventningerne til væksten på henholdsvis minus 1,4 og minus 1,2 pct. respektive, dvs. nedjusteringer på næsten 2 pct.enheder. Figur 5. Udviklingen i forventningerne til Euroområdets og USA s vækst i ,0 2,5 2,0 1,5 Procent 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan Euroområdet USA Anm.: Figuren viser forecasternes forventninger til Euroområdets og USAs vækst for 2009 på forskellige tidspunkter i år og sidste år. Kilde: Ecowin (The Economist, Poll of forecasters.)

10 10 Det er klart, at negativ vækst i udlandet også vil påvirke den danske eksport negativt. Derfor forventer vi nu også negativ vækst i eksporten i 2009, mens vi i 2010 forventer svag eksportfremgang i forventning om, at det også kommer til at gå bedre i udlandet næste år. Industrivirksomhedernes vurdering af ordrebeholdningen i konjunkturbarometret har de seneste måneder vist et faretruende dyk. Indikatoren ligger nu på det lavest registrerede niveau siden Det viser figur 6. Det behøver ikke nødvendigvis udmønte sig i et tilsvarende fald i industrieksporten. Som det også fremgår af figur 6, har indikatoren for eksportordrebeholdningen ikke været nogen speciel god indikator for industrieksporten tilbage i tid, og særligt de seneste år har udviklingen nærmest været modsat. Når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at der er pres på industrieksporten. De foreløbige udenrigshandelstal viser et markant dyk i industrieksporten de seneste måneder af Figur 6. Industriens eksportordrebeholdning og udvikling i industrieksporten (løbende priser), sæsonkorrigeret årlig vækst procent nettotal, procent Industrieksport, årlig vækst pct. Eksportordrebeholdning (højre akse) Anm.: Figuren viser trenden fra den sæsonkorrigerede eksportordrebeholdning fra industrien konjunkturbarometer og den årlige vækst i industrieksport (sæsonkorrigeret trend, løbende prise) fra udenrigshandelsstatistikken. For konjunkturbarometret nye og gammel opgørelse kædet i januar Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik. Importen falder imidlertid også. Her har vi nedjusteret i takt med nedjusteringerne af det private forbrug (herunder bilkøbet), investeringerne og eksporten, der alle indeholder et større eller mindre indhold af eksporterede varer og tjenester. Samtidig står det klart at noget af den importvækst, vi har haft i 2008, skyldes import af skibe. Ifølge udenrigshandelsstatistikken blev der fra 2007 til 2008 importeret skibe for 6-7 mia.kr. svarende til en stigning

11 11 på mere end 300 pct. eller 0,7-0,8 pct. af den samlede importvækst (i løbende priser) 2. Vi regner ikke med en tilsvarende stigning i importen af skibe i 2008, men at det derimod er mere sandsynligt, at der kommer et direkte fald i importen af skibe. Det vil samlet set være med til at trække importvæksten ned. I samme retning trækker forventningen om, at antallet af udenlandske virksomheder, der har opereret i Danmark under den seneste højkonjunktur, fx i bygge- og anlægssektoren, også i nogen omfang vil forsvinde ud af landet igen. Netop udstationeret arbejdskraft indgår ikke i beskæftigelsesstatistikkerne, men optræder derimod som import af tjenester. Samlet ventes der et mindre positivt vækstbidrag fra udenrigshandlen til væksten i dansk økonomi i 2009 og Det vil, sammen med forventningen om et stigende bytteforhold, trække betalingsbalancen i mere positiv retning de kommende år. De største risici ligger fortsat på ned-siden Der er som følge af finanskrisen en enorm usikkerhed omkring den økonomiske udvikling. Retter de økonomiske indikatorer sig ikke i begyndelsen af 2009, er det sandsynligt, at der kommer yderligere nedjusteringer af den økonomiske vækst. Det er dog svært at vurdere om den markante nedtur vi har set i mange indikatorer har været en overreaktion oven på den finansielle krise at virksomheder og forbrugere har trukket sig hurtigt tilbage, fordi der var en enorm usikkerhed omkring den fremtidige udvikling samtidig med store fald i aktiekurser, opstramning af kreditterne, og faldende huspriser. Er det, vi har set reaktioner, der viser sig at være en forskrækkelse, må vi forvente, at indikatorerne retter sig igen i starten af Det kan også betyde, at udviklingen i det private forbrug ikke bliver helt så negativ, eller at eksporten ikke falder helt så meget som ventet. Skaber bankpakker og vækstpakker større tillid i virksomheder og husholdninger, kan vi få en modreaktion et stykke inde i 2009, med en bedre økonomisk udvikling til følge. Det gælder også ift. en dansk vækstpakke, der udover at skubbe gang i væksten, kan være med til at ændre stemningen 2 Når det er sagt, så har der også været en større stigning i eksporten af skibe (4-5 mia.kr), men samlet set er nettobidraget ca. 2 mia.kr.

12 12 blandt forbrugere og virksomheder, så der er mindre tilbageholdenhed med at forbrug og investeringer. I prognoseopdateringen er der fx ventet et fald i det private forbrug på 1 pct. fra 2008 til 2009 som årlige gennemsnit. Det forudsætter, at det private forbrug også falder relativt kraftigt i 1. kvartal 2009, at der kommer et mindre fald i 2. kvartal 2009, men at vi derefter får en gradvis genopretning med svagt stigende privat forbrug. Forestiller man sig, at nedturen i det private forbrug kun fortsætter ind i 1. kvartal 2009 med et mindre fald, og at vi derefter får, hvad der svarer til normal vækst gennem resten af 2009, vil vi som følge af det dårlige udgangsniveau (underhæng) stadig kun få en 0- vækst i det private forbrug fra 2008 til Modelberegninger viser, at det vil løfte væksten i dansk økonomi med 0,3-0,4 pct.enheder og beskæftigelsen med ca personer i Der er omvendt stor risiko for, at vi ikke har set til det sidste af den økonomiske krise endnu. Fx vurderer DI (tidligere Dansk Industri), at eksporten af varer og tjenester i år vil falde med hele 3,6 pct. sammenholdt med Det er fald, der er godt 2 pct.enheder større, end det vi forventer i denne opdatering. På den ene side rammes dansk eksport ekstra hårdt pga. de valutakursfald, der har været for flere af vores store samhandels lande som fx Sverige, Norge og Storbritannien de seneste måneder. Modsat er dollaren styrket lidt i værdi siden vores oktober prognose. På den anden side kan dansk eksport blive ramt mindre hårdt end i andre lande. Det skyldes bl.a., at vi har en relativ stor landbrugseksport og at vi har stor eksport af energi og kemiske produkter herunder medicin. Det er varer der traditionelt ikke så er konjunkturfølsomme. Samtidig har vi en omstillingsparat økonomi med stor tilpasningsevne, der giver gode muligheder for at finde nye produkter og nye markeder. Står DIs skøn til troende, peger modelberegninger på, at væksten i dansk økonomi skal ned med yderligere ca. 0,7 pct.enheder, og at beskæftigelsen skal falde yderligere ca personer for uændret produktivitetsvækst. I givet fald synes DIs BNP-vækstskøn for 2009 på minus 1,9 pct. ikke at være urealistisk, ej heller at arbejdsløsheden når fuldtidspersoner ved udgangen af 2010.

13 13 Man må også sige, at der er en betydelig risiko for, at der kommer gang i en negativ økonomisk spiral i dansk økonomi, hvis ikke regeringen gør noget for at begrænse stigningen i arbejdsløsheden. Stigende arbejdsløshed og faldende boligpriser er en giftig cocktail, der kan sætte gang i en ond spiral, hvor husholdningerne bliver endnu mere forsigtig med at forbruge og investere i bolig, hvorfor huspriserne kan falde endnu mere, og arbejdsløsheden stiger endnu mere. Akut behov for en vækstpakke Vores opdatering af udsigterne for den økonomiske vækst samt arbejdsmarked viser, at der er stor sandsynlighed for, at vi står med arbejdsløse allerede til efteråret Samtidig er der ikke rigtig noget lys at spore for arbejdsmarkedet, når vi ser frem mod slutningen af Med de vækstudsigter, der tegner sig og den produktivitetsudvikling, vi har haft, skal vi formentlig ind i 2011 og måske endda senere, før vi kan vente en vending på arbejdsmarkedet. Til den tid kan vi stå med en arbejdsløshed, der ligger på den forkerte side af I det lys anbefaler vi, at regeringen hurtigst muligt gennemfører en vækstpakke med offentlige investeringer samt byggeri og renovering af almene boliger, hvor man kan begynde at sætte spaden i jorden allerede til sommer. Vi skal undgå, at vækstkrisen også forplanter sig til en stor krise på arbejdsmarkedet. Det vi taler om med en vækstpakke, er ikke at forhindre at arbejdsløsheden stiger det kan vi ikke forhindre. Men vi kan tage toppen af stigningen og forhåbentlig forbedre stemningen i de danske husholdninger og virksomheder. Problemet ved stærkt stigende arbejdsløshed er - udover at det kan sætte gang i en negativ økonomisk spiral - at det kan sætte sig negativt i strukturerne på arbejdsmarkedet og dermed i økonomiens vækstpotentiale på sigt. Når det begynder at gå den gale vej på arbejdsmarkedet, får de svage grupper svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, eller de ryger måske endda helt ud af arbejdsmarkedet igen. Langtidsledigheden begynder at stige, og de ældre begynder at trække sig tidligere tilbage. Det er uheldigt, fordi vi dermed risikerer at stå tilbage med en mindre arbejdsstyrke, når krisen er slut, og der er brug for hænderne igen. Så skal der laves endnu større arbejdsmarkedsreformer for at løfte vækstpotentialet og det finanspolitiske råderum.

14 14 Årsagen til, at vi anbefaler offentlige investeringer og investeringer i almene boliger til at skubbe gang i økonomien, er først og fremmest, at vi her får den største og mest sikre effekt. Dernæst at der er et stort behov for investeringer på netop disse områder. Tabel 4 viser beskæftigelseseffekterne af en skattelettelse henholdsvis offentlige investeringer for det samme milliardbeløb. Tabel 4. Finanspolitisk lempelse for 10 mia.kr. i 2009 og Invest. Skat Invest. Skat Beskæftigelse, personer 9,7 2,0 13,2 5,5 BNP faste priser, pct. 0,5 0,2 0,6 0,3 Offentlig saldo, mia.kr. -5,0-8,2-2,5-6,2 Anm.: Der er sammenlignet med en situation hvor der ikke føres finanspolitik. Beregningerne viser de kortsigtede efterspørgselseffekter. Effekterne på lidt længere sigt vil også være påvirket af tiltagende strukturelle effekter fx i form af et øget arbejdsudbud eller produktivitet, hvad enten det gælder skat eller offentlige investeringer. Kilde: AErådet pba. ADAM-modellen (Danmarks Statistik). Som det fremgår af tabellen, virker de offentlige investeringer (Invest.) sammenlignet med skattelettelser (Skat) op til fem gange så effektivt på kort sigt ifølge beregninger på den økonomiske model ADAM. Det skyldes, at offentlige investeringer er penge, der bliver skudt direkte ind i den samfundsøkonomiske blodåre, så der er garanti for stor virkning. Modsat skal skattelettelserne først fordøjes ude i husholdningerne, hvorfor en del bliver sparet op, og yderligere end del går til import via det private forbrug. Når fremtiden tegner usikker, kan effekterne af skattelettelser endda være endnu mindre, fordi en større del af skattelettelsen går til opsparing frem for forbrug eller investering i boligen. Modsat kan den være større, hvis det er sådan, at der er en reel rationering af kreditgivningen til de danske husholdninger. Får man med en vækstpakke tændt et lys i mørket, så stemningen blandt husholdninger og virksomheder bliver vendt, vil effekterne på vækst og beskæftigelse blive endnu større. Hvor meget der præcist er behov for af finanspolitiske lempelse må afhænge af hvilke gode og rentable investeringsprojekter, der ligger og som kan skydes hurtigt i gang. Men det er klart, at hvis det skal batte noget, taler vi om et større milliardbeløb over de næste år.

15 15 Samtidig er det vigtigt, at den aktive arbejdsmarkedspolitik er helt oppe i gear, når arbejdsløsheden stiger. Gryden skal holdes i kog, så vi undgår, at alt for mange ryger tilbage i langtidsledighed eller bliver marginaliseret, fordi det er så svært at komme tilbage igen. Der ligger en enorm udfordring med at få opkvalificeret arbejdsstyrken til de uddannelseskrav, der stilles på fremtidens arbejdsmarked. Her har den aktive arbejdsmarkedspolitik også en vigtig rolle at spille. Det er i det lys bekymrende, at aktiveringsgraden er begyndt at falde kraftigt igen. Det er sket i takt med den stigning, vi har set i arbejdsløsheden de sidste måneder af Vi frygter samtidig, at kommunaliseringen af den statslige jobindsats per august 2009 vil trække i samme retning. Det bliver en kæmpe udfordring for jobcentrene at håndtere den stigende arbejdsløshed i Uddannelse som del af vækstpakke Der er for både uddannelsen af de unge og i forhold til voksen- og efteruddannelsen af arbejdsstyrken også nok at tage fat på. De nyeste tal fra undervisningsministeriet peger på en klar nedgang i antallet af indgående uddannelsesaftaler i Vi frygter derfor at der igen kommer til at mangle mange praktikpladser, fordi virksomhederne indskrænker. En udvikling der går helt modsat de behov og de mål der er på længere sigt. En vækstpakke bør derfor også indeholde elementer, der understøtter og sikrer det fremtidige uddannelsesniveau for arbejdsstyrken. Vi bør have en status på de unges uddannelsessituation, og om de tiltag der er iværksat virker efter hensigten. Hvis ikke de virker, hvilke andre muligheder er der og hvad kræver det af nye initiativer. Man bør benytte den økonomiske nedgang til at få fat i de mange unge, der ikke får en uddannelse, og til at få givet efteruddannelsesindsatsen et ordentligt løft. Antallet af voksenlærlinge bør øges. Det er derfor en katastrofe, hvis vi igen får stor mangel på praktikpladser.