De bornholmske Kaolinforekomsters Oprindelse og Alder.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De bornholmske Kaolinforekomsters Oprindelse og Alder."

Transkript

1 De bornholmske Kaolinforekomsters Oprindelse og Alder. AI KAJ HANSEN. Større Kaolinforekomster paa Bornholm, der har været Genstand for Udnyttelse, findes kun to Steder nemlig ved Grødby Aas Munding og 0. f. Rønne. Den første af disse opdagedes Et lille Stykke ovenfor Aaens Munding dannes Aalejets Bund af ca. 0,5 m mægtige Bænke af en hvid eller graa Kvartsit. Et Stykke højere oppe ad Aaen kan disse Sandstensbænke følges i venstre Bred til en Højde af 2 m og overlejres af hvide, sandede, kaolinitiske Lerlag. Dybere nede veksler Sandsten og Lag af hvidt kaolinholdigt Ler. Dengang Kaolinen herfra anvendtes til Brug for den kongelige Porcelainsfabrik konstaterede man Tilstedeværelsen af 9 Lag af hvidt Ler med en samlet Mægtighed af 0,85 ni, adskilte ved Sandstensbænke. Udnyttelsen af denne Forekomst ophørte omkring Opad Aaen kan Sandstenen og Kaolinen følges saa langt som til Loftgaard, og i Læsaa er den truffet paa Aagaards og St. Munkegaards Grund 1 ). En lignende Forekomst af kaolinholdige Lag kendes ogsaa fra Vellengsaa ovenfor Vellengsby og fra Salenebugten paa Bornholms Nordkyst. Det andet større Kaolinleje, 0. f. Rønne, opdagedes 1775 og ud- * nyttes stadig. Det strækker sig' som et smalt Bælte langs Randen af Grundfjeldet fra Rabekkeværket i Syd til Torneværket i Nord. Det er nærmere beskrevet af KAEEN CALLISEN 2 ). Kaolinen ligger her paa primært Leje og er opstaaet ved en Omdannelse af Rønne Graniten. Om dette har der altid hersket Enighed, derimod har der i Tidens Løb hersket mere delte Meninger om de Kræfter, der har været medvirkende ved denne Omdannelse. Dette gælder ikke blot x ) D. G. U. I. Række Nr. 13, ) D. G. U. II. Række Nr. 50,

2 534 KAJ HANSEN: De bornholmske Kaolinforekomsters Oprindelse og Alder. den bornholmske Kaolin, men om Kaoliniseringsprocessen som Helhed. To Opfattelser har her staaet overfor hinanden. Den ene, der først fremsattes af LEOPOLD V. BUCH og udformedes videre af FORCHHAMMER og senere af ROSLER, gaar ud paa, at Kaolinen er dannet ved Indvirkning af varme Opløsninger eller Dampe, der var trængt op nedefra og havde virket sønderdelende paa Feldspaten i Graniten. Den anden Opfattelse, der særlig tager Sigte paa Kaolinforekomster med stor horizontal Udbredelse, gaar ud paa, at Kaolinen er dannet ved en Forvitringsproces, der skyldes Indvirkning af nedsivende humusholdigt Vand fra Moser og Sumpe. Grundlaget for denne Opfattelse er det, at man flere Steder i Mellemeuropa fandt Kaolinlejer overlejret af tertiære Brunkullag, og man saa deri en Sammenhæng mellem Kaolinen og Brunkullene. En Vanskelighed ved Opretholdelsen af denne Opfattelse ligger deri, at der flere Steder mellem Brunkullene og Kaolinen findes Lerlag, vanskeligt gennem trængelige for nedsivende Vand, og andre Steder kan det vises, at Kaolinen var færdigdannet allerede i Kridtperioden, altsaa længe før Brunkullenes Tid. Endelig tog i 1926 HARRASSOWITZ Kaoliniseringsspørgsmaalet op paa en hel ny Basis. HARRASSOWITZ'S Opfattelse rummer saa mange interessante Momenter, at den fortjener at gennemgaas noget nøjere. Medens tidligere Undersøgelser overvejende lagde Vægten paa Kaolinens Mineralindhold, benytter HARRASSOWITZ de kemiske Analyser, dels af den friske, uforvitrede Moderbjergart, dels af dens Forvitringsprodukt som Udgangspunkt for sine Overvejelser 1 ) og opnaar derved at faa et ganske anderledes Indblik i de under Forvitringen forløbende kemiske Processer, end man tidligere har haft. Han begynder med at opstille følgende grundlæggende Mineralog Bjergartsbegreber 2 ). Kaolin er det krystallinske Mineral, opl. i H 2 S0 4, uopl. i HC1, med den kemiske Sammensætning A , 2Si0 2, 2H 2 0. Det dannes ved Forvitring af Alkalifeldspater. Kaolinit er en Bjergart, der overvejende bestaar af Kaolin. Allophan er saltsyreopløselige, kolloide, ikke makroskopisk krystallinsk kendte, vandholdige Lerjordsilikater af vekslende Sammensætning. J ) HABRASSOWITZ H.: Laterit. Forschr. d. Geol. u. Pal. herausg. v. W. Soergel, Berlin ) 1. c. p

3 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1940]. 535 Allophanit er en Bjergart, der overvejende bestaar af Allophan. Kaolinit og Allophanit kaldes med et fælles Navn Sialliti Bauxit er en Bjergart, der overvejende bestaar af kolloidal Lerjordmonohydrat (A , H 2 0). Laterit er en Bjergart, der overvejende bestaar af krystallinsk Lerjordtrihydrat (A , 3H 2 0). Allit er en Bjergart, der overvejende bestaar af Lerjordhydrater. (Bauxit og Laterit.) Ved Gennemgang af en Række kemiske Analyser af forskellige Kaolinaflejringer og deres friske Moderbjergart vises det, at der ved Kaoliniseringsprocessen foregaar en Fjernelse af Alkalier og af Ca. og Mg., samt af en Del af Kiselsyren, medens der optages Vand. Af disse Foreteelser er det særlig Afgang af Kiselsyre (Entkieselung), der er karakteristisk for Kaoliniseringsprocessen 1 ). Samtidig med Kaolinen dannes der saltsyreopløselige AUophaner og den samlede Proces, der altsaa fører til Dannelse af vandholdige Lerjordsilikater sammenfattes under Navnet Siallittisering, og det derved dannede Forvitringsprodukt kaldes Siallit. Kaolinen er saaledes en Bestanddel af Sialliten. For tydeligere at faa denne Stofvandring frem danner HAEEAS- SOWITZ nu nogle Forvitringskvotienter nemlig: ki = SiO,..' 2 A CaO+Na,0+K l 2W I -L».2V ba = 9 0 ALO, T. ki.forvitret Biergart,,, _, ba.frisk Bjergart K..,., - og paa samme Maade B = -.? v ki.msk ba.torvitret Si0 2, A etc. betyder Molekularprocenterne. Endelig deler HABEASSOWITZ Siallittens Mineralindhold i to Grupper: 1) Mineraler, der stammer fra Moderbjergarten og ikke er angrebet af Forvitringsprocessen. Hertil hører Kvarts, Sillimanit, Glimmer,. Klorit, Titanit, Magnetjernsten, Titanjern o. a. 2) Mineraler, der maa opfattes som Nydannelser. Hertil hører foruden de egentlige Siallitmineraler (Kaolin og Allophan), Pyrit, Markasit, Jernspat og Brunjernsten 2 ). >) i. c. p ) I. c. p »

4 536 KAJ HANSEN: De bornholmske Kaolinforekomsters Oprindelse og Alder. Af denne sidste Gruppes Mineraler dannes de egentlige Siallitmineraler i et alkalisk reagerende Medium, medens Markasit, og Jernspat dannes i et reducerende og surt reagerende Medium 1 ), hvilket tilsyneladende fører til et Modsætningsforhold. Efter saaledes at have klarlagt de for Kaolindannelsen karakteristiske kemiske Processer, (den stærke Afgang af Kiselsyre) og Betingelserne for, at Kaoliniseringsprocessen overhovedet kan komme i Stand (alkalisk reagerende Medium), gennemgaar HARRASSOWITZ de forskellige Forvitringsprocesser i Naturen, og begynder med Podsolforvitringen, der skyldes Indvirkning af sure Humusstoffer. Paa Grundlag af Analyser af saavel friske Bjergarter som de af disse dannede Podsoleringsprodukter fastslaar HARRASSOWITZ ved Hjælp af sine Forvitringskvotienter med stor Tydelighed, at Podsolering ved sur Humus ikke fører til Kaolindannelse, idet Ved Podsoleringen Ved Kaoliniseringen stiger ki. falder ki. falder ba svagt ba meget stærkt er K større end 1. er K mindre end 1. er B lidt mindre end 1. er B meget mindre end l 2 ). Derefter vises det, at Mosevand som Forvitringsagens virker nøjagtig paa samme Maade som Podsoleringen, og altsaa heller ikke bevirker en Kaolinisering af den underliggende Klippe 3 ). Derimod finder HARRASSOWITZ i Lateritforvitringen en Forvitringsform, hvor de kemiske Processer forløber paa samme Maade som ved Kaoliniseringen. (Afgang af Si0 2 og stærk Aftagen af Baserne). Et fuldstændigt Lateritprofil har følgende Udseende Udfældningszone, med Jernskorpe eller Rødjord. Spaltnings- og Sønderdelingszone. Frisk Bjergart. Det er i Spaltningszonen, at Kaolinen dannes 4 ). Sammen med Kaolinen dannes der ogsaa Allophaner, altsaa en Siallitisering. Det vises yderligere, at Siallitten kan optræde selvstændig uden dækkende Udfældningszone saavel i Lateritomraaderne som i aride Omraader, dog dannes der i sidstnævnte Tilfælde aldrig mægtigere J ) l. c p ) I. c. p ) 1. e. p ) 1. c. p. 355.

5 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1940]. 537 Siallitforekomster, idet den stærke mekaniske Sønderdeling, Erosion og Materialtransport i aride Egne modvirker, at de fine Forvitringsprodukter bliver liggende paa det Sted, hvor de er dannede.»man kan saaledes«skriver HARRASSOWITZ:»rolig betragte fossile Kaolinforekomster som Lateriter«1 ). Endelig forklares Tilstedeværelsen af Markasit og Jernspat i nogle Kaolinforekomster, hvor deres Tilstedeværelse var ret gaadefuld, idet disse Mineraler jo dannes under andre Forhold end Sialliten, ved at Lateriten efter sin Udvikling er blevet overlejret af Moser og Kullag og derved er blevet forandret i sin Karakter, idet det nedsivende Vand, der indeholder sur Humus har bevirket en Podsolering af Lateriten 2 ). En saadan senere af sur Humus omdannet Laterit kalder HARRASSOWITZ en degraderet Laterit 3 ). Som Eksempel paa en saadan degraderet Laterit nævnes en Kaolinforekomst ved Teplitz i Bøhmen. Denne Kaolin overlejres af graat saakaldt Flintton og dette atter af Sand og Brunkul. Det graa Flintton betragter HARRASSOWITZ nu som degraderet Laterit, idet den oprindelige Udfældningszones røde Jernilter under Indvirken af det humusholdige Vand fra de Sumpe, hvor Brunkulplanterne voksede, er blevet reduceret til sorte Ferroforbindelser. Degraderingen er saaledes her ikke naaet ned til Kaolinen. Hele HARRASSOWITZ'S store Arbejde gaar saaledes ud paa at vise, at Kaolinen ikke kan dannes hverken ved Podsolering eller ved Indvirkning af humusholdigt Mosevand, men at den dannes som et Led i Lateritforvitringen. Ofte indtræder der imidlertid senere ved Overlejring af Moser og Kullag en Degradering, der udvisker den oprindelige lateritiske Karakter og. forklarer Tilstedeværelsen af visse Mineraler som Markasit og Jernspat. Det er derfor med nogen Forundring, at man hos KAREN CALLISEN ser dette fremstillet paa den Maade, at HARRASSOWITZ antager, at de exogene Kaoliner er opstaaet af Laterit, der ved senere Overlejring af Moser og Kul er blevet sønderdelt 4 ). KAREN CALLISEN tillægger her HARRASSOWITZ en Anskuelse, som han i Virkeligheden bekæmper paa det mest energiske, idet han Gang paa Gang fremhæver, at nedsivende Mosevand ikke fører til nogen Kaolindannelse.!) 1. c. p ) I. c. p ) I.e. p ' 4 ) I.e. p. 241.

6 538 KAJ HANSEN : De bornholmske Kaolinforekomsters Oprindelse og Alder. Hendes Fremstilling maa derfor siges at være i højeste Grad fejlagtig og virker vildledende for Forstaaelsen af Kaoliniseringsprocessens Natur, og ydermere byder den en Hindring for en rigtig Bedømmelse af Kaolinens Alder. HARRASSOWITZ'S Kaolinteorier synes at bygge paa et saa solidt Grundlag, at den maa prøves for de bornholmske Kaolinforekomster. Hos KAREN CALLISEN finder man følgende Analyser Si0 2 TiO, Al Fe FeO MnO MgO CaO Na 2 0 K 2 0 P.O. H 2 0 over 110 H 2 0 under 110 Glødetab. Rønne Granit. 64,49 1,22 13,67 1,63 4,42 0,14 1,38 3,12 3,57 4,40 0,58 I," 0,46 Kaolin. 64,99 1,96 23,67 Ved umiddelbar Betragtning synes Kiselsyreindholdet i Kaolinen at være større end i Graniten, og der skulde saaledes have fundet en Forøgelse af Kiselsyreindholdet Sted. Dette beror imidlertid kun paa, at Granitens Kvartsindhold ikke berøres af Forvitringsprocessen, men gaar uforandret over i Kaolinen. Danner man derimod HAERASSOWITZ'S Forvitringskvotienter bliver Billedet et andet, idet man faar Granit, ki = 8,02. ba = l,i9. XT V 1 / K=0,57. B = 0,042. Kaolin, ki = 4,66. ba = 0,05. Her ses tydeligt Aftagen af Kiselsyre og især af Baserne ganske som i Lateriternes Spaltningszone, og at der ikke kan være tale om Podsolering eller. Indvirken af Mosevand, ses tydeligt ved Sammenligning med Skemaet Side 536. Tilbage bliver da at undersøge, om der foreligger noget Tegn paa senere Degradering. Tegnet herpaa skulde være Tilstedeværelsen af Markasit og Jernspat, samt en almindelig Reduktion af røde Ferriil- 0,35 0,02 0,27 1,18 0,39 0,05 7,97

7 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Ed. 9 [1940], 539 ter til sorte Ferroforbindelser. Markasit omtales ikke af CALLISEN saa man kan vel gaa ud fra, at det ikke findes. Jernspat forekommer derimod efter hendes Opgivelse, men temmelig sparsomt. I 1939 var der udmærket Lejlighed til at studere Kaolinen og de over den liggende Wealdenaflejringer i Buskeværkets Grav. Kaolinen indeholder overalt i sin øverste Del talrige Pletter af røde Jernilter, hvilket med stor Tydelighed viser, at der ikke har fundet nogen senere Degradering Sted. Over Kaolinen kommer først Sand og derefter grønligbrunt Ler, ogsaa med røde Pletter af Jernilter. Dette Ler repræsenterer saaledes heller ikke noget degraderet Led af et oprindeligt Lateritprofil, men er væsentlig yngre end Kaolinen. Kaolinen i den anden større Kaolinforekomst ved Grødby Aas Munding ligger aabenbart paa sekundært Leje. Den ret regelmæssige Vekslen mellem Sandstensbænke og Lerlag tyder paa, at Kaolinen her er skyllet ud i et Søbækken af Vandløb med en konstant rytmisk Variation i Vandføringen. For Bedømmelsen af Kaolinens Alder byder der sig den Vanskelighed, at den er fossilfri, saa andre Metoder maa derfor tages i Anvendelse. Kaolinen ved Rønne overlejres som før omtalt af Sandlag, der af MALLING henføres til Wealden. Selv hviler Kaolinen paa Rønne Graniten og er altsaa opstaaet ved en lateritisk Forvitring af denne. Da Grundfjeldets Forvitring under den kontinentale eokambriske Nexø Sandsten forløber i en helt andet Retning, kan det antages, at Kaolinen er yngre end Kambro-Siluret. Det gælder derfor om at undersøge, hvornaar der indenfor Tidsrummet mellem Yngste Silur og Ældste Kridt i det sydlige Østersøomraade har hersket saadanne geografiske Forhold, at de begunstigede en Lateritforvitring. KAREN CALLISEN henfører Kaoliniseringen til Perm eller Trias, idet Klimaforholdene i disse Perioder skulde være gunstige for Kaolindannelse 1 ). Dette er dog ganske forkert. I Perm og Trias strækker der sig et Bælte af ørkenagtige Aflejringer med røde Sandsten, Salt og Gipslag, fra de britiske Øer gennem Nordtyskland og ind i Baltikum og Rusland og som det er nævnt ovenfor er Ørkner ugunstige for Dannelsen af mægtigere Kaolinlejer. Fossile Lateriter forekommer i Trias først saa langt sydpaa som i Østadria. Endnu værre bliver det, naar KAREN CALLISEN vil have Kaolinen dannet af Moser i et mildt og fugtigt Klima, altsaa et Klima, som det der i Nutiden findes i Nordvesteuropa. Der findes ikke noget som helst J ) D. G. U. II. Række Nr. 50, Side 242.

8 540 KAJ HANSEN: De bornholmske Kaolinforekomsters Oprindelse og Alder. Tegn paa, at saadanne Klimaforhold skulde have hersket i Østersøomraadet i Perm og Triastid. I øvrigt er begge Dele jo forkert. Kaolinen dannes, som det ovenfor er udviklet, ikke under Moser, og heller ikke i et mildt og fugtigt Klima. Kaolinen er et Led i Lateritforvitringen, og denne er en tropisk Forvitringsproces, karakteristisk for Savanneomraaderne med deres regelmæssige Vekslen mellem Regntid og Tørtid. Det er nemlig ikke saa meget Temperaturforholdene, der er bestemmende for Forvitringens Forløb som den regelmæssige Rytme i Nedbørsforholdene. HAERASSOWITZ skriver herom 1 ):»I Tørtiden foraarsager alkaliske Opløsninger og lav Grundvandstand Afgang af Baser og Kiselsyre, saa der dannes Siallit og Allit. I Regntiden udvikles der organiske Syrer af de døde Vegetationsrester, og samtidig bevirker den høje Grundvandsstand en Vandring af Fe., Si. og Al. til Overfladen for her at udskilles«. Senere skriver han 2 ), at denne Vekslen mellem Tørtid og Regntid betinger, at der i Lateritprofilet samtidig kan foregaa Processer, der foraarsager Afgang af Kiselsyre og Baser, og tillige Udfældning af Jernet, Processer, der ogsaa kan forekomme under Forhold med henholdsvis fugtigt eller tørt Klima, men her hver for sig. For at bestemme Kaolinens Alder maa man altsaa undersøge i hvilken geologisk Periode i Tidsrummet mellem Silur og Kridt den sydlige Østersø har haft saadanne Klimaforhold, som dem, der i Nutiden findes i Tropezonens Savanneregion. Gennemgaar man de palæoklimatiske Kort i Koppen og, Wegener: die Klimate d. geol. Vorzeit, viser det sig, at kun i Karbonperioden ligger Østersøomraadet mellem Ækvator og Ørkenomraaderne, omkring 30 N. B. altsaa i det klimatiske Bælte, hvor vi i Nutiden træffer Lateritforvitringen. Dette stemmer ogsaa med HARRASSOWITZ'S Fordeling af de fossile Lateriter nemlig saaledes 3 ) Jura. Trias. Perm. Karbon. Sardinien Tatra? Bøhmen? Tyskland Ostadria Sachsen? Bøhmen Skotland Rusland Nordamerika Kina.!) 1. c. p ) 1. c. p ) 1. c. p. 407.

9 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1940]. 541 Det vil heraf ses, at Karbonperioden er den eneste, hvorfra der findes sikkert paaviste fossile Lateriter paa Breddegrader, der ligger baade umiddelbart Syd (Tyskland) og Nord (Skotland) for Østersøegnen. Kaolinen ved Rønne maa derfor, saafremt MALLING'S Datering af Sandlagene over den til Wealden er rigtig, efter alt at dømme være dannet i Karbonperioden. At man i Karbonperioden her i Landet har haft Klimaforhold, der begunstigede en Lateritforvitring sandsynliggøres yderligere, ved, at man i Kågerodformationen i Skåne, der.henføres til Tidsrummet Perm Keuper foruden aride Elementer tillige finder Elementer fra de forskellige Dele af Lateritprofilet. Paa det tredie nordiske Geologmøde i 1938 præsenteredes Deltagerne i Skåneekskursionen for en Borekerne ved Skromberga, der særdeles smukt illustrerede dette. Ogsaa de paa Bornholms Sydkyst forekommende røde Lerlag, der ligger umiddelbart under Juradannelserne og maa betragtes som en Rødslik, stammende fra den røde Jernskorpe hos en Laterit peger i samme Retning. Den anden Kaolinforekomst paa Bornholm ved Mundingen af Læsaa og Grødby Aa maa naturligvis være noget yngre end den ved Rønne, men noget nærmere om dens Alder kan ikke siges. Færdig fra Trykkeriet 14. Januar 1941.

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter.

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Af Hans Clausen. Lerarterne er i Forhold til andre Bjergarter karakteriserede ved deres større eller mindre Plasticitet. Bestanddelene i forskellige Lerarter

Læs mere

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm. Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Anledning af Dr. GRaNWALL'S Angivelser herom. Af K. RØRDA~I. I >Sparker Du, sagde Skrædereu osv." November 1908 udkom et meget interessant

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Almenfattelig forklaring ai kartet og»l endel i det foregaaende anvendte geologiske udtryk.

Almenfattelig forklaring ai kartet og»l endel i det foregaaende anvendte geologiske udtryk. Almenfattelig forklaring ai kartet og»l endel i det foregaaende anvendte geologiske udtryk. Af Hans Reusch. Til veiledning for dem, der maatte ønske en ganske kort og populær d68^66 om det nordlige Norges

Læs mere

Hvorfor noget særligt?

Hvorfor noget særligt? Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser

Læs mere

Jernudvindingsovnen fra Flødebøtte (HAM 5331)

Jernudvindingsovnen fra Flødebøtte (HAM 5331) april 2014 Jernudvindingsovnen fra Flødebøtte (HAM 5331) Arne Jouttijärvi Heimdal-archaeometry Report 14-4 KONKLUSION Umiddelbart havde det udgravede anlæg en stor lighed med det nederste af slaggegruben

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

siliciumkarbid, ædelkorund og normalkorund

siliciumkarbid, ædelkorund og normalkorund siliciumkarbid, ædelkorund og normalkorund c/o Cerablast GmbH & Co.KG Gerhard-Rummler-Str.2 D-74343 Sachsenheim / Tyskland Telefon:0049 7147 220824 Fax: 0049 7147 220840 E-Mail: info@korutec.com http://www.korutec.com

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Undergrund eller Dybgrund?

Undergrund eller Dybgrund? 218 Mindre Meddelelser. Undergrund eller Dybgrund? Af Victor Madsen. I en Artikel i Politiken i December 1936 gjorde en Indsender opmærksom paa, at det er uheldigt at bruge Betegnelsen»Undergrund«om de

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER Unge sedimenter er løse eller UKONSOLIDEREDE Med tiden bliver

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Spaltedale i Jylland.

Spaltedale i Jylland. Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11 LOVE FOR LANDINSPEKTØRFORENINGEN i912 F r e d e r i k s b e r g b o g t r y k k e r! Falkonerallé 11 A. F oreningens Form aal, 1. Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Gravjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Gravjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af:

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: S M Å L A N D Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: Granitter - Filipstadgranit og røde smålandsgranitter Porfyrer - Gangporfyr,

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«.

Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Svar paa Student ROSENKRANTZ'S»En Redegørelse...«. Paa et' Møde i Dansk geologisk Forening d. 30. April 1923 har stud. polyt. ALFRED ROSENKRANTZ rettet et personligt Angreb imod mig for mit Forhold til

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Vendsyssel Stenklub. Sven Madsen

Vendsyssel Stenklub. Sven Madsen Vendsyssel Stenklub Sven Madsen 11. November 2015 Sådan et stykke flint er jo hverken at fossil eller en rigtig sten Kan det være interessant alligevel? Flint består af SiO 2 siliciumdioxid I naturen forekommer

Læs mere

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA, Kl. 57 a - 2s,01 DAN.lVlARK PATENT Nr. 56524. BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING OFFENTLIGGJORT DEN 7. AUGUST 1939 AF DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREM.ÆRKEV.ÆSENlTIT. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Fossiler i Danmark. 24. November 2014 Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum DEN KAMBRISKE EKSPLOSION Den kambriske eksplosion Hovedgruppernes opståen ud fra geologiske vidnesbyrd Doushantuo Formation, Kina Fund senest dateret til 570 mio.

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm.

Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm. Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm. I Nedre Kambriurh. KAJ Af HANSEN. With an English Summary. A. Skåne. Den nedrekambriske Lagserie i Skåne kan i grove Træk inddeles saaledes:

Læs mere

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen.

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. 42 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. Af gaardbruger G. E. Stangeland. i i_je i det følgende

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Feltbreve. mærkeligt nok, nian er i Grunden raskere og mindre. Konipagniføreren mig komme til sig en Middag, og. Rusland, den 1<>

Feltbreve. mærkeligt nok, nian er i Grunden raskere og mindre. Konipagniføreren mig komme til sig en Middag, og. Rusland, den 1<> Feltbreve. Kære Venner! Rusland, den 1. 3. 1917. Først maa I undskylde, at jeg skriver saa sjæl dent. Men for det første liar man ikke altid saa god Lejlighed, og for det andet har man ikke meget godt

Læs mere

Blygangen ved spidlegaard.

Blygangen ved spidlegaard. Blygangen ved spidlegaard. (En Sulfid-Imprægnation i Nexø-Sandstenen.) Af HANS PAULY. I den forløbne vinter har jeg arbejdet noget med malmmikroskopéringi); i forbindelse hermed foreslog prof. A. NOE-NYGAAED

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

TO NORSKE MINERALER. O. B. BøGGILD. Med 3 Figurer.

TO NORSKE MINERALER. O. B. BøGGILD. Med 3 Figurer. 192 NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT 26 Ms. mott. 9. nov. 1945. TO NORSKE MINERALER AF O. B. BøGGILD Med 3 Figurer. I 1934 modtog Mineralogisk Museum i København fra en Hr. Johan Eriksen i Oslo en Kasse med

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

438 Møder og Ekskursioner.

438 Møder og Ekskursioner. 438 Møder og Ekskursioner. Har han Ret heri^ er Sagen dermed afgjort; Disloceringen af Møens Klint kan da ikke skyldes Trykket af en Indlandsis. Hvorledes skal man tænke sig Bygningen af Undergrunden i

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Oversigt over de bornholmske Juradannelsers Stratigrafi, og Tektonik.

Oversigt over de bornholmske Juradannelsers Stratigrafi, og Tektonik. Oversigt over de bornholmske Juradannelsers Stratigrafi, og Tektonik. Af KAJ HANSEN. De bornholmske Juradannelser har helt fra ØRSTEDS og ESMARCHS Dage været Genstand for talrige Undersøgelser af saavel

Læs mere

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel.

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. At JoHS. IVERSEN. Medens man tidligere plejede at opfatte Litorinatransgressionen i Danmark som en Enhed, er den i nyeste Tid blevet opdelt i 3 4 Etaper: den

Læs mere

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en.

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en. 01403.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke Domme Taksations kom m ission en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 18-10-1950, 21-10-1952 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923.

Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Oversigt 1 * over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1923. Referat af Professor Dr. G. Hevesys Foredrag om Jordens Alder holdt paa Mødet den 13. November 1922. Naar

Læs mere

N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden.

N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden. N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden. Af HANS PAULY. Abstract. Some remarks on the determination of refractive indices of minerals by the dispersion method.

Læs mere

Er Nematurella4eret fra Gudbjerg og Corbiculaülagene fra Københavns Frihavn og Førslev Gaard præglaciale eller interglaciale?

Er Nematurella4eret fra Gudbjerg og Corbiculaülagene fra Københavns Frihavn og Førslev Gaard præglaciale eller interglaciale? Er Nematurella4eret fra Gudbjerg og Corbiculaülagene fra Københavns Frihavn og Førslev Gaard præglaciale eller interglaciale? Af ALFRED ROSENKBANTZ. Forelagt den kvartærgeologiske Klub d. 5. Apru 1937.

Læs mere

Smaastykker. siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte Udtørringen i Den skal en*

Smaastykker. siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte Udtørringen i Den skal en* Smaastykker. Af H. K. Kristensen. 1. Hvornaar havde Fil Sø sin største Udbredelse? Et Sagn, der er velkendt i Vester Horne Herred, siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte

Læs mere

Carl Malling. .. Mindetale, holdt ved Dansk Geologisk Forenings MØde den 14.' Marts 1927.

Carl Malling. .. Mindetale, holdt ved Dansk Geologisk Forenings MØde den 14.' Marts 1927. _.~._- - ------ ,l Carl Malling. 20. Jan. 1862-1. Marts 1927... Mindetale, holdt ved Dansk Geologisk Forenings MØde den 14.' Marts 1927. Af J. P. J. R a v n. Som det formodentlig vil være Dem ane bekendt,

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Forblad. Om lerindskud i bjælkelag. Henning Hansen. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte

Forblad. Om lerindskud i bjælkelag. Henning Hansen. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte Forblad Om lerindskud i bjælkelag Henning Hansen Tidsskrifter Arkitekten 1932, Ugehæfte 1932 OM LERINDSKUD I BJÆLKELAG Kære Monberg. Tak for Deres Svar, nærmere kommer vi vel ikke Tingene denne Gang. Som

Læs mere

Om de løse BloklresBetydning for Kendskabet til Danmar]rs Geologi.

Om de løse BloklresBetydning for Kendskabet til Danmar]rs Geologi. Om de løse BloklresBetydning for Kendskabet til Danmar]rs Geologi. Af KARL A. GRONWALL. De løse Sten, der findes paa Jordoverfladen, har altid tiltrukket sig Opmærksomhed, saavel de kæmpemæssige Fly t

Læs mere

En liden Stund. En prædiken af. Kaj Munk

En liden Stund. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy

Læs mere

Om et Fund af Brushit i danske Middelaldergrave og om Dannelsen af Brushit ud fra Knoglefosfat.

Om et Fund af Brushit i danske Middelaldergrave og om Dannelsen af Brushit ud fra Knoglefosfat. Om et Fund af Brushit i danske Middelaldergrave og om Dannelsen af Brushit ud fra Knoglefosfat. Af AKSEL TOVBOEG JENSEN. Under Nationalmuseets Ledelse foretoges i Efteraaret 1947 en Undersøgelse af en

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk

Palmesøndag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Bent Vangsøe Natursten A/S

Bent Vangsøe Natursten A/S Bent Vangsøe Natursten A/S BVN Teknisk information Vedligeholdelse Bundopbygning, fugning af flisebelægning Rengøring/vedligeholdelse Fugematerialer for chaussesten og brosten. Drift og vedligehold af

Læs mere

Landinspektørforeningen.

Landinspektørforeningen. LOVE for Landinspektørforeningen. & Jehny Lazarus, Ittfbenhay^ V. A. Foreningens Formaal. i- Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke til Gavn for og Sammenhold i Standen,

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark.

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark. Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark..Af E. M. Nørregaard. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 12. 1917. Oom alle Lande, der er opbyggede af Sediment-Bjergarter, er Danmark fattigt paa

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt BILAG 1 Hvad er CCS? CCS står for Carbon Capture and Storage CO2 separation og lagring og er en teknik som kan reducere de industrialiserede

Læs mere

FRA KRYSTALOVERFLADE R

FRA KRYSTALOVERFLADE R Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Matematisk-fysiske Meddelelser. I, 2. FORDAMPNIN G FRA KRYSTALOVERFLADE R A F MARTIN KNUDSEN KØBENHAVN HOVRDKOMMISFIONIER : ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-ROGIIANDEL

Læs mere

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920 samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORORD Efter Udarbejdelsen af de spredte Glimt omkring

Læs mere

k ' s 1 \ I > i 1 B *** * 1 '#-"' 71 %%« , % - l?..1 % -al **" - Bl '' ; ' %Ai^. % -*** E&, ' P -"Is -W * ' 4T * ->'' ;^^'^K

k ' s 1 \ I > i 1 B *** * 1 '#-' 71 %%« , % - l?..1 % -al ** - Bl '' ; ' %Ai^. % -*** E&, ' P -Is -W * ' 4T * ->'' ;^^'^K ' E B *** * Bl '' ; ' 1 '#-"' k ' s -W * ' 4T * E&, ' P -"Is I > i 1, % - l?..1 % -al **" - J *.' ;^ 1 \ I fe- 71 %%«->'' ;^^'^K ^^^^-^-jffitok^^fe^,;^^k ^ ^ %Ai^. % -*** AD. CLEMENT. 4. Aug. 1860 16.

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Om Gj6gv%Systemernes Alder paa Færøerne.

Om Gj6gv%Systemernes Alder paa Færøerne. Om Gj6gv%Systemernes Alder paa Færøerne. (Mindre meddelelser om Færøernes geologi nr. 3). Af ARNE NOE-NYGAARD. I 1928 publicerede" M. A. PEACOCK en afhandling med titlen»recent Lines of Fracture in the

Læs mere

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning. Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Bispevalg. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Bispevalg. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

2000 Aar gamle Minder paa Sletten

2000 Aar gamle Minder paa Sletten 2000 Aar gamle Minder paa Sletten Nordfynske Bynavne af Frederik Hjort, Baagegaard pr. Tommerup St. Fyns Tidende 10. juli 1938 HELE LUNDE OG SKAM Herreder samt den Østlige tilgrænsede Del af Skovby Herred

Læs mere

'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX-

'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX- O L 'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910 'JlCrøX- l l i l i "Ksi-nx GRAFISK KUNSTNERSAMFUNDS UDSTILLING .. S.Clod Svensson: Frisk Kuling. Radering LIDT OM GRAFISK KUNST Det Kunstværk,

Læs mere