(fornyet høring) Bjerringbro (8) Iver Rud Hansen, Hjermind Byvej 29, 8850 Bjerringbro (fornyet høring)

Transkript

1 Bilag 1: Notat om høringssvar Forslag til lokalplan nr. 316 for et boligområde ved Stenshede i Bjerringbro samt forslag til tillæg nr. 21 til Kommuneplan for Bjerringbro Kommune Forslag til lokalplan nr. 316 og forslag til kommuneplantillæg nr. 21 har været i offentlig høring i perioden 20. marts til 15. maj 2008 og i fornyet høring i perioden 23. juni til den 18. august Indsigelser og bemærkninger I offentlighedsperioden er der kommet bemærkninger fra følgende: Nr. Dato Myndigheder (9) Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg (post@aar.mim.dk) Foreninger (1) Bjerringbro Atletik og Motion v/formand Palle Winther, Skovvejen 32, 8850 Bjerringbro (2) Bestyrelsen i Grundejerforeningen Hjermind Krat, Bjerringbro (christine@bjerringbro-avis.dk) Naboer (3) Esben Tøttrup, Vindumvej 28, Bjerring, 8850 Bjerringbro (4) Margrethe Laursen, Skovvejen 14, 8850 Bjerringbro ( indsigere) (5) Helge Petersen, Nøddekrattet 22, 8850 Bjerringbro og Jørn Zacho, Tjørnekrattet 4, 8850 Bjerringbro (6) Landinspektør Torben Jensen, Geopartner, Torvegade 11, 1., 8850 Bjerringbro (tje@geopartner.dk) samt Peter Mortensen, Home i Bjerringbro (på vegne af Jens Lind) (7) Svend Åge Pedersen, Hjermind Byvej 25, (fornyet høring) Bjerringbro (8) Iver Rud Hansen, Hjermind Byvej 29, 8850 Bjerringbro (fornyet høring) Notatets opbygning Bemærkningerne er inddelt og behandlet under følgende tværgående emner: A. Alternativt udstykningsforslag/arealforbrug B. Veje, stier og parkering C. Natur- og fritidsområde D. Byudvikling E. Bebyggelsens udseende F. Udvidelse af lokalplanområdet G. Antal grunde Under hvert emne markeres med tal i parentes hvilken indsiger, der refereres til. Hver indsigelse/bemærkning behandles efter følgende skabelon: Resumé af indsigelsen/bemærkningen i venstre spalte og administrative bemærkninger i højre spalte. Efter Byrådets behandling af sagen, vil notatet med høringssvar ved offentliggørelsen af lokalplanen blive sendt til parterne. Ved at sende hele notatet får den enkelte indsiger et bredt kendskab til de øvrige bemærkninger. Byrådets behandling af notatet og beslutningen om vedtagelse af lokalplanen vil fremgå af følgebrevet. 1

2 A. Alternativt udstykningsforslag/ Arealforbrug A1 (6) foreslår en alternativ udstykningsplan, der respekterer ejerforhold/ejendomsskel på sin egen matrikel, så han kan udstykke uden at snakke sammen med sin nabo. Forslaget udlægger grunde med 3 stikveje efter samme model som lokalplanforslaget. (8) kan ikke tilslutte sig ændringsforslaget fra (6), da mængden af boligparceller på hans matrikel er mindre, og han ser en risiko for værdiforringelse. (8) spørger, om Viborg Kommune vil vurdere og evt. kompensere for dette. A1 Forslaget til den alternative udstykningsplan er baseret på ejerforhold, men forvaltningen vurderer, at det ikke er mere hensigtsmæssigt end lokalplanforslaget da: De to naboer mod syd skal stadig snakke sammen, idet boligvejen, der skal betjene dele af grundene på den midterste matrikel, er udlagt på matriklen syd herfor. I forhold til lokalplanforslaget udlægger det alternative forslag ca. 2 parceller mere på forslagsstillers matrikel, men ca. 3 grunde færre på nabomatriklen mod syd. Lokalplanforslaget har 3 grønne kiler af samme omfang som et vigtigt element, der åbner sig op mod skoven i det alternative forslag er kilerne af forskellig størrelse, idet den midterste grønne kile er blevet væsentligt større på bekostning af parcellerne. Det alternative forslag giver mulighed for grunde, mod lokalplanforslagets Lokalplanen indskrænker ikke ejers nuværende lovlige anvendelse af en ejendom, men har kun retsvirkning for fremtidige dispositioner. Planlægning er som udgangspunkt erstatningsfri, og det ligger inden for Byrådets kompetence at fastlægge, hvor mange boliger, det vil være hensigtsmæssigt at placere på den enkelte grund. A1 Forvaltningen anbefaler, at lokalplanforslaget ikke ændres. Herved bliver bemærkninger fra (8) imødekommet, mens bemærkningen fra (6) ikke imødekommes. A2 (6) og (8) ønsker mulighed for at sammenlægge de små åben-lav grunde (delområde III) til færre almindelige parceller til åben-lav. (9) Miljøcenter Århus har intet imod en sammenlægning i forhold til Regionplanens retningslinie 2 om byudvikling. A2 En sammenlægning af de små åben-lav grunde i delområde III vil betyde færre grunde og dermed et større arealforbrug pr. bolig. Miljøcenter Århus har ingen indvendinger til dette, og forvaltningen anbefaler, at lokalplanen giver mulighed for begge dele, hvilket (6) og (8) har tilsluttet sig. A2 Forvaltningen anbefaler, at lokalplanforslaget ændres. Herved bliver bemærkningen fra (6) og (8) imødekommet. Emne Resumé af bemærkninger Administrative bemærkninger Konklusion B. B1 (1), (2) og (5) finder lokalplanforslaget er B1 Lokalplanforslaget sikrer vejadgang mod Hedemøllevej B1 Forvaltningen anbefaler, at Veje, stier og godt. De ønsker adgangsforholdene mod nord. Der er ikke planer om at etablere vej mod syd lokalplanforslaget ikke ændres. 2

3 parkering bibeholdt som beskrevet i forslaget. De mener ikke, der bør gives mulighed for en eventuel ny vej gennem skoven mod syd, da dette vil ødelægge det rekreative skovområde, samt ro og trafiksikkerhed for boligområdet syd herfor. gennem skoven og videre gennem de eksisterende boligområder. Herved bliver bemærkninger fra (1), (2) og (5) imødekommet, mens bemærkningen fra (3) ikke imødekommes (3) mener, der bør etableres vej gennem skoven mod syd for herved at opnå en kortere vej til by og skole. B2 (3) finder en skolevej via Sortehøjvej og Hedemøllevej, der også betjener erhvervsområdet mod nord, for uhensigtsmæssig og farlig. (3) finder, at vejforbindelsen til Egeskovskolen i stedet bør udbygges og sikres mod vest via Bjerring. B2 Udvidelse og sikring af Hedemøllevej mod Sortehøjvej er omfattet af anlægsbudgettet for Af hensyn til trafiksikkerheden etableres cykelsti og ny rundkørsel som forbindelse til Sortehøjvej. Herved skabes bedre forhold dels for den gennemkørende trafik, og dels for trafikken fra erhvervsområdet mod nord og fra de nye boligområder. Lokalplanforslaget sikrer gode stiforbindelser til det overordnede stisystem gennem skoven mod byen og Egeskovskolen. Den eksisterende sti gennem skoven forventes udbedret med kørefast belægning for cyklister. B2 Bemærkningen drejer sig om forhold uden for lokalplanområdet. Forvaltningen anbefaler, at der B3 (7) påpeger, at stiforbindelse fra stamvejen mod syd går gennem hans matrikel B3 Stiforbindelsen/markvejen fra stamvejen mod syd ændres ikke på den pågældende matrikel. Der etableres ny sammenhængende stiforbindelse gennem boligområdet, der forbindes mod syd via det friholdte bælte mellem bebyggelse og skovbryn B3 Forvaltningen anbefaler, at der Emne Resumé af bemærkninger Administrative bemærkninger Konklusion C. Natur- og fritidsområde C1 (4) spørger, hvor den fremtidige vejret til deres skovparcel vest for lokalplanområdet vil være. C1 Den eksisterende markvej langs skovbrynet mod vest og midt gennem lokalplanområdet i øst-vestlig retning bibeholdes som sti i lokalplanforslaget. Stien kan fortsat benyttes som vejadgang til skoven mod vest. Dette kræver specialskiltning, der skal godkendes af politiet. Der er ikke tinglyst servitutter om vejret inden for lokalplanområdet. C1-C3 Forvaltningen anbefaler, at der Forvaltningen anbefaler, at lokalplanforslaget præciseres jf. bilag 4. C2 (4) finder, at det udbyggede stisystem i lokalplanforslaget med direkte adgang til deres skov er et angreb på den private ejendomsret og vil ødelægge jagten med deraf følgende værditab. C2 Der er allerede i dag adgang til skoven ad den eksisterende markvej og flere stier. Offentlighedens adgang til privat skov er reguleret i naturbeskyttelseslovens 23, stk. 5. Ejer kan forbyde offentligheden adgang i forbindelse med jagt jf. naturbeskyttelsesloven 23, stk.3. Lokalplanen 3

4 sikrer, at den eksisterende markvej langs skovbrynet bevares som sti. Lokalplanen sikrer generelt gode stiforbindelser til skov og mod byen. C3 (4) spørger, hvordan der kan udlægges et grønt bælte på kun 30 m mod skoven i forhold til skovbyggelinien. C3 Viborg Kommune søger Miljøcenter Århus, Miljøministeriet om ophævelse af skovbyggelinien inden for lokalplanområdet. Det friholdte bælte på 30 m sikrer, at skoven friholdes som et landskabeligt fritliggende element og er en forudsætning for skovbyggeliniens ophævelse. Skovbyggelinien er på tilsvarende vis blevet ophævet inden for naboområdet, som er omfattet af lokalplan B Lokalplan B udgør 1. etape, mens lokalplan nr. 316 udgør etape i udbygningen af det samlede område. D. Byudvikling D1 (3) mener, at Bjerringbro bør udvikle sig mod vest, tættere på Egeskovskolen og god infrastruktur. D1 Bjerringbro er via den overordnede planlægning givet udviklingsmuligheder både ved Stenshede, mod vest og i midtbyen: Byrådet i Bjerringbro vedtog i august 2005 en dispositionsplan for den samlede udbygning af rammeområde B.048 i 4 etaper. Lokalplanen for etape 1 blev vedtaget i oktober 2006 af Bjerringbro Byråd og giver mulighed for at opføre ca. 73 boliger, som endnu ikke er realiseret. Lokalplan nr. 316 omfatter etaperne 2-4. Bjerringbro Byråd vedtog i maj 2006 en endnu ikke realiseret lokalplan vest for byen og syd for Gudenåen for et boligområde ved Skibelundvej. Lokalplanen udgør 1. etape af et fremtidigt større boligområde udlagt i kommuneplanens rammer. Der er desuden inden for de sidste par år vedtaget flere lokalplaner for nye boliger i midten af Bjerringbro. Spørgsmålet om Bjerringbros udvikling tages op i forbindelse med den kommende kommuneplanrevision. D1 Bemærkningen drejer sig om forhold uden for lokalplanområdet. Forvaltningen anbefaler, at der E. Bebyggelsens udseende E1 (6) foreslår færre restriktioner inden for delområde II, så der gives mulighed for facader i træ-lignende materialer eller træ, E1 Det er et af lokalplanens formål at sikre, at boligområdet i lokalplanområdets sydvestlige del tilpasses skoven. Der er derfor optaget bestemmelser, der sikrer grønne kiler, der E1 Forvaltningen anbefaler, at bemærkningen ikke imødekommes. 4

5 der er pudset, samt røde tage og tage i tegl, beton, eternit, skifer m.m. (6) finder endvidere, at der bør sikres samme type hæk mod de grønne arealer. åbner sig op mod skoven, frugttræer med skovkarakter, overkørsler i græsarmering osv. Bjerringbro Byråd har i august 2005 vedtaget en dispositionsplan for området. Det blev i den forbindelse besluttet, at der skal gives mulighed for et afgrænset område alene med træhuse. I størstedelen af lokalplanområdet er der frit spil med hensyn til materialer. Lokalplanforslaget fastlægger, at udvendige bygningssider kun må fremtræde i materialernes naturfarver, i hvidt eller sort, i farver på jordfarveskalaen eller i disses farvers blanding med hvidt eller sort. Dette svarer til, hvad der normalt gives mulighed for i boligområder og er ikke ekstra restriktivt. Mod skoven og mod fælles friarealer stiller lokalplanforslaget skærpede krav til tagmaterialer og udformning for at sikre skov-karakteren og helheden i området. Helheden sikres ved at tage i disse områder skal være i sorte eller grå nuancer. Der er mulighed for en bred variation af materialer, dog må tage i delområde II kun træhuse - kun være pap med listedækning, træ eller metal. Der er ikke fastsat krav til særlige facadematerialer med undtagelse af delområde II, hvor facader skal udføres i træ i overensstemmelse med den tidligere beslutning i Bjerringbro Byråd. Det vurderes, at byggeri med pudset facade, eller røde tage i andre materialer vil være i strid med hensigten for delområdet. F. Udvidelse af lokalplanområdet F1 (7) foreslår at udvide planområdet mod syd, så kommunens opkørsel til lagerplads i skoven tages med. F1 En udvidelse som foreslået vurderes ikke som relevant i forhold til det nye boligområde. Området syd for lokalplanområdet er ikke udlagt som rammeområde i kommuneplanen, men markeret som bynær skov. En udvidelse af planområdet som foreslået vil derfor dels kræve en ændring i kommuneplanen, og dels en F1 Forvaltningen anbefaler, at bemærkningen ikke imødekommes. 5

6 ny offentlig høring jf. planlovens 27 stk.2. G. Antal grunde G1 (7) ejer den sydligste matrikel og mener, der er for få grunde i forhold til matriklerne nord for. G1 Planområdet er disponeret efter en samlet plan og ikke efter ejerforhold. Der er ikke forskel på disponeringen af den sydligste matrikel i forhold til de andre matrikler i denne del af planområdet. I hele lokalplanområdet friholdes et bælte på min. 30 m til skovbrynet. G1 Forvaltningen anbefaler, at der G2 (7) spørger til vurdering af jorden, når der ikke kan bygges så meget på grund af fredskov og skovbyggelinie, i forhold til kommunens overtagelsespligt. G2 Hvis en ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, overføres til byzone, kan grundejeren ifølge planlovens 47a inden fire år efter overførslen, kræve ejendommen overtaget af kommunen. Prisen fastsættes i forbindelse med taksationen. G2 Forvaltningen anbefaler, at der Plan- og Udviklingsafdelingen/19. august 2008/JTH 6