Beskrivelse af projektet Foreninger i forandring
|
|
- Ingelise Andreasen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Beskrivelse af projektet Foreninger i forandring Formålet med projektet er at klæde foreninger bedst muligt på, til at imødegå og blive tunet ind på de udfordringer, som de står overfor. Udfordringerne, som uddybes nedenfor, er: ændrede idrætsvaner i befolkningen, hvor særligt mange voksenmotionister vælger de kommercielle tilbud i bl.a. motionscentre til højere krav til aktiviteters indhold, variation og fleksibilitet Dette projekt vil på den baggrund hjælpe foreninger ved at: klæde foreningslederne på til at arbejde med forandringsledelse i foreningslivet, der bl.a. skal lette det administrative bøvl ved at være frivillig i foreningerne facilitere forandringsprocesser i foreningslivet, der skal give konkrete redskaber til fremtiden og herunder eksperimentere med at lave foreningsklynger, hvor flere foreninger laver samarbejder med henblik på at løfte de fælles udfordringer, foreningerne står over for ambitionen er via projektet at øge antallet af aktive med 10 % og at antallet af frivillige og bestyrelsesmedlemmer øges med 10 %. Baggrunden for projektet I mange år har foreningerne været centrum for idrætten og det sunde liv også i Udkantsdanmark. De seneste undersøgelser fra Danmarks Idræts-Forbund peger på, at det går særligt godt med foreninger i Udkantsdanmark fsv. angår parametre som antal medlemmer pr. frivillig og tilslutningen til frivillighedsidealer. Men såvel foreningerne i Udkantsdanmark som i resten landet deler på trods af dette nogle fælles udfordringer: Medlemmerne og kommunerne stiller større krav til foreningerne Foreningerne oplever en øget konkurrence fra kommercielle aktører Nye idrætsaktiviteter opstår uden at disse nødvendigvis er organiseret i foreningerne Der kæmpes med stagnerende og i nogle tilfælde faldende medlemstal. Der opleves voksende rekrutteringsproblemer blandt ledere og frivillige i foreninger Faaborg-Midtfyn Kommune har bl.a. fra arbejdet som breddeidrætskommune under Kulturministeriet erfaret, at der er en vis forandringstræghed i foreninger, der i stedet har et skarpt fokus på aktiviteterne. Foreningerne er imidlertid centrale for folkesundheden og den lokale sammenhængskræft, særligt i landdistrikterne. Derfor vil Faaborg-Midtfyn Kommune iværksætte et projekt, hvor der er fokus på at klæde foreningsledere på til at arbejde med forandringsledelse i foreningslivet. DIF arbejder aktivt via udviklingsprojekter med specialforbundene for at tiltrække en større del af voksenmotionister til foreningerne med aktiviteter, som er fleksible og som kan udfordre mange af de tilbud, som voksenmotionister i dag får via motionscentre. Samtidig arbejder DIF også på at gøre det mere attraktivt at være frivillig via frikommuneprojektet, der har fokus på at nedbringe bøvlet ved at være frivillig. DIF ser derfor projektet som en mulighed for både at understøtte udbredelsen af udviklingsprojekter samt at gøre det attraktivt for flere at være aktive i foreninger bl.a. ved at undersøge mulighederne for at etablere foreningsklynger. Foreninger er de centrale udbydere af idrætsaktiviteter i landdistrikterne Foreninger i Danmark har i mange år været centrum for motion og bidrager til sunde liv. Stort set al idrætsaktivitet har særligt i landdistrikterne været organiseret i foreninger. Det øger den sociale sammenhængskraft og giver trivsel i lokalsamfundet, når lokale via frivilligt arbejde laver spændende idrætsog motionstilbud. Foreningslivet er imidlertid truet af en række udfordringer, da brugerne iflg. se seneste undersøgelser af bl.a. Idrættens Analyseinstitut og Syddansk Universitet efterspørger nye ting: Side 1 af 5
2 Ny organisering. Særligt mange voksenmotionister efterspørger mere fleksible tilbud, så de kan dyrke idræt og motion, når det passer ind i en hektisk hverdag med arbejde, børn der skal hentes og en husholdning der skal passes. Nye aktiviteter. Nye aktiviteter kommer til og det er for mange ikke længere et livsprojekt at gå til en bestemt type idræt. Flere og flere ønsker at gå til mange forskellige tilbud og der stilles derfor krav om, at der hele tiden kommer nye tilbud til i foreningens portefølje af tilbud om aktivitet. Højere kvalitet. Efterhånden som kommunerne får sværere ved at opretholde det hidtidige tilskudsniveau til idrætsforeningerne, skal idrætsforeningerne typisk øge kontingentbetalingen, hvilket øger kravene til kvalitet i den ydelse, foreningen kan levere. I byerne kan kommercielle aktører tage over, hvis foreningerne ikke kan tilbyde de ydelser til den kvalitet som brugerne / medlemmerne efterspørger. Det er imidlertid ikke en mulighed på landet. Her er markedet ikke tilstrækkelig stort til at de kommercielle aktører har interesse i at etablere sig, men alligevel påvirkes idrætsmarkedet på landet af de forventninger, der skabes af de kommercielle aktører i byerne. De tilbyder både fitness, men efterhånden også klassiske foreningsidrætsgrene som fodbold, cykling og badminton. For store dele af den befolkning der bor på landet, er der heller ikke gode muligheder for at dyrke idræt på egen hånd. Stisystemer er sparsomme eller ikke eksisterende, der er længere mellem faciliteterne (fx svømmehaller) og der er færre at være aktive sammen med uden for foreningsregi. Samlet set er idrætsforeninger dermed fortsat en afgørende faktor for udbuddet af idrætstilbud. Et velfungerende foreningsliv med attraktive aktivitetstilbud, er altså ikke bare med til at skabe sammenhængskræft, men også med til at sikre folkesundheden. Foreningsklynger kan styrke foreningslivet i landdistrikter og øge antallet af medlemmer Faaborg-Midtfyn Kommune og DIF skønner at der er et stort potentiale i at arbejde for en bedre arbejdsdeling og øget samarbejde mellem foreningerne i landdistrikterne. Mange foreninger oplever, at det er vanskeligt at rekruttere nye bestyrelsesmedlemmer, trænere og frivillige. Derfor er det også ofte vanskeligt at udvikle nye fleksible tilbud, der er særligt relevante for voksenmotionister. Ved at samarbejde på tværs af foreninger om at udvikle nye tilbud, kan flere engageres i foreningsarbejdet og den kritiske masse af medlemmer og frivillige, der skal til for at lave nye, spændende tilbud og tiltag opnås. Derigennem øges chancerne for foreningers fremtidige vækst og udvikling i landdistrikterne. En central del af projektet bliver derfor også at udvikle foreningsklynger, hvor foreningerne bliver bedre til at samarbejde om at tilfredsstille de behov, som mange moderne motionister stiller i forhold til fleksibilitet, variation og udfordringer. I projektet vil der være særlig fokus på at udvikle foreningsklynger omkring de faciliteter, som idrætsforeningerne deles om. Via dialog mellem kommune, facilitet og forening, vil der blive arbejdet på, at foreninger der deltager i projektet vil få endnu bedre muligheder for at afprøve nye ideer. Gennem samarbejde i foreningsklynger vil foreningerne således kunne være mere fleksible i deres brug af faciliteter og dermed udnytte tiden bedre og igangsætte nye aktiviteter. I mange af Faaborg-Midtfyn Kommunes 22 lokalsamfund er foreningerne samlet i flerstrengede idrætsforeninger med afsæt i en fælles facilitet. Da der mange steder i kommunen således af historiske grunde allerede er en begyndende foreningsklyngedannelse, er der et godt grundlag for, at yderligere foreninger kan knyttes sammen en i tæt foreningsklynge omkring den enkelte facilitet. Potentialet i at udvikle foreningsklyngerne er dels, at foreningerne bliver i stand til at åbne sig endnu mere og rekruttere endnu flere medlemmer. Desuden vil et tæt samarbejde på tværs af foreningerne gøre, at det kan forsøges at koordinere mellem de forskellige udviklingsprojekter, som allerede findes i DIF regi. Fx kunne der eksperimenteres med, at den enkelte borger får mulighed for at prøve forskellige koncepter af fx GymFIT, fodboldfitness og håndboldfitness og så efterfølgende vælge det koncept, der passer bedst til ens ønsker og behov eller evt. fortsætte med at skifte mellem de forskellige tilbud. Dermed sikres en fleksibel introduktion og en variation, som særligt mange voksenmotionister efterspørger. Side 2 af 5
3 Ved at tiltrække flere voksenmotionister, bliver foreningerne også i stand til at tiltrække flere børn og unge, idet undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem de interesser forældrene dyrker og det børnene dyrker. Rekruttering af foreninger og udbyttet for foreninger foreninger rekrutteres i et samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn Kommune, DIF, Faaborg-Midtfyn Kommunes Idrætssamvirke og repræsentanter for Folkeoplysningsudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune. Der oprettes en pulje på kr., som deltagende foreninger kan modtage støtte til aktivitetsudvikling fra. Inden projektet endeligt igangsættes, skal der være positive interessetilkendegivelser fra et tilstrækkeligt antal foreninger, der giver mulighed for at i gangsætte et tilfredsstillende antal forsøg med foreningsklynger. Projekt foreninger i forandring vil dermed betyde at foreningerne rustes til at møde fremtidige forandringer. Udgangspunktet vil være foreningernes egne ønsker og visioner om forandring og hvilke kompetencer og muligheder foreningen har for at skabe forandringer. DIF og Faaborg-Midtfyn Kommune vil således i dette projekt arbejde aktivt med at skabe grundlag for, at også foreningerne i landdistrikter kan udvikle og skabe tilbud, der kan efterkomme de krav, som bl.a. voksenmotionister stiller. Der er et særligt potentiale i at udvikle decentrale tilbud, idet der ellers er en risiko for, at mange særligt voksne vil vælge de kommercielle tilbud, hvor de arbejder. Udviklingsprojekterne i DIF-regi som fx Pay and Play badminton, fleksibel bordtennis, find vej i orientering kan alle være tiltag, der kan være med til at fastholde og tiltrække medlemmer til foreningerne. Projektetets aktiviteter og potentiale: Hjælp til forandring. Desværre har mange foreninger svært ved at overskue udviklingstiltag i en hverdag, hvor der fortsat skal sikres en kontinuerlig og stabil drift af foreningens hidtidige tilbud. De har derfor behov for hjælp til at facilitere en proces, hvor de: gennemtænker deres nuværende situation vurderer, hvilke udfordringer og hvilke styrker, de har på nuværende tidspunkt vurderer, hvilke handlinger der skal til for at visionen bliver til virkelighed. Processerne understøttes i første omgang af en projektleder. Det er dog målsætningen, at interventionen skal foregå på en måde der gør, at efterfølgende procesforløb kan gennemføres med markant mindre processtøtte. Ved at sikre, at projektet ikke er afhængigt af store medarbejderressourcer i fremtiden, er det ambitionen at både foreninger, som er en del af det konkrete projekt og foreninger, som efterfølgende vil trække på erfaringerne fra projektet, bliver i stand til at: udvikle deres aktivitet og organisation udvikle nye rekrutteringstiltag gribe bolden, når kommuner, staten og idrættens organisationer søsætter nye projekter Dermed kan de rumme nye medlemmer og udbyde aktiviteter, der sikrer flere medlemmer. Resultater af projektet, dokumentation og evaluering De deltagende foreninger i projektet vil modtage hjælp fra projekledere til at: - Udforme et strategisk fundament med henblik på at understøtte motion og sundhed i lokalsamfund herunder et tæt samarbejde med andre foreninger i foreningsklynger - Lave administrative forenklinger vha. bl.a. IT - Udvikle af nye aktiviteter bl.a. med udgangspunkt i specialforbundendes udviklingsprojekter - Fundraising/puljesøgning - Fremtidsstrategi mhp. at fastholde den ændrede adfærd. - Strukturforandringer f.eks. ift. organiseringen - sponsorudvalg, rekrutteringsansvarlige, udviklingsansvarlige, træner-lederplejeansvarlige osv. En stor del af projektet handler om at udvikle en metode til håndteringen af sådanne processer i foreningsregi samt at udvikle en værktøjskasse til at håndtere lignende processer i andre foreninger i Side 3 af 5
4 fremtiden. Metoderne og værktøjskassen vil blive stillet til rådighed for andre kommuner og idrættens organisationer. Procesmanualen skal udformes, så andre foreninger kan gennemløbe lignende forandringsprocesser uden at den samme mængde løbende proceshjælp er påkrævet. Projektlederen skal i en dialog med deltagende foreninger dokumentere konkret, hvilke processer der har været gennemløbet, hvilket materiale der har været anvendt, hvordan processerne er forløbet, hvilke nye idrætsaktiviteter, der er igangsat og hvor mange nye medlemmer det har betydet for foreningen i forskellige aldersgrupper. For at antallet af medlemmer kan øges med 10 % skønnes det, at det også er nødvendigt at antallet af tilbud øges, så der i hver deltagende forening minimum igangsættes 1 initiativ, der skal rekruttere nye kræfter til at være frivillige ledere og bestyrelse og 1 initiativ, der skal øge fleksibiliteten i idrætsudbuddet. Alle initiativer skal af projektlederen i en dialog med foreningerne beskrives og resultatet dokumenteres efter projektperioden. Udbredning af projektet Projektet bliver til på baggrund af et samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn Kommune, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danmarks Idræts-Forbund (DIF). På baggrund af erfaringer fra deltagende foreninger, vil erfaringerne fra projektet blive udbredt til de øvrige foreninger i kommunen. Midt i projektperioden afholdes der et midtvejsseminar, hvor alle andre interesserede foreninger fra Faaborg- Midtfyn Kommune får mulighed for at lære af resultaterne af projektet så langt. Denne afprøvning af procesmanualen vil også gøre det muligt i endnu højere grad at formidle erfaringerne fra projektet til resten af landet. Faaborg-Midtfyn Kommune vil sammen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet og DIF finansiere projektet. DIF og Faaborg-Midtfyn Kommune nedsætter inden projektstart en styregruppe, som mødes efter behov i projektperioden. Budget Udgifter Projektleder i ½ tid i 2 år Udgifter til vejledning, intro til foreninger m.v. Kommunikation, annoncering, go-cards m.v. Konsulentbistand, procesmanual og formidling Projektpulje til nye foreningsaktiviteter Revision og diverse I alt Finansiering Indenrigs- og Sundhedsministeriet Danmarks Idræts-Forbund Faaborg-Midtfyn Kommune I alt kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Tidsplan I løbet af 2011 Finansiering af projektet tilvejebringes Primo 2012-medio 2013 Procesperioden begynder i foreningerne Ultimo 2013 Erfaringsopsamling og formidling. Tidsplanen og forløbet af projektet kan tilpasses på baggrund af en nærmere dialog mellem Faaborg- Midtfyn Kommune og DIF. Bl.a. skal der efter nærmere aftale mellem DIF og Faaborg-Midtfyn Kommune aftales et antal styregruppemøder, der skal sikre projektets fremdrift, tilpasning og evaluering. Side 4 af 5
5 Side 5 af 5
Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune
Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner
Læs mereEsbjerg Kommunes. Idrætsstrategi
Esbjerg Kommunes Idrætsstrategi Forord August 2015 Idrætsstrategi 2015 2018 tager sit udgangspunkt i Esbjerg Kommunes Vision 2020, som sætter fokus på at støtte kommunens rige foreningsliv og styrke idrætten
Læs mereFritids- og idrætspolitik 2008
Fritids- og idrætspolitik 2008 Forslag Indledning Fritids- og idrætslivet er under forandring i disse år. Tilslutningen til foreningslivet er stagnerende og befolkningen vælger i stigende grad aktiviteter
Læs mereKommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015
Kommunale faciliteter i fremtiden Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Hvordan udvikler vi de kommunale faciliteter, så de stadig passer til behovene om 5-10-15 år? I dag Idrætsfaciliteter har stor betydning
Læs mereDanske Idrætsforeninger (DIF)
Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereFacilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune
Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Indledning I Hedensted Kommune ønsker vi, at alle har mulighed for at være fysisk aktive og dyrke fælleskabet i de lokale idrætsfaciliteter.
Læs mereIdræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025
Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal
Læs mereIdræts- og fritidspolitik
T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereUDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017. Formål:
UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017 Formål: Klatresporten udvikler sig hurtigt I følge IFSC (International Federation of Sport Climbing) kommer der 3.000 nye klatrere til hver dag. Ses på sammenlignelige lande
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Lolland Kommune
Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune 2015-2025 2 Folkeoplysningspolitik - Lolland Kommune Indholdsfortegnelse Forord Heino Knudsen, formand for Fritids- og Kulturudvalget 4 Forord Finn Andersen,
Læs merePlancher. Gruppe 1. Gruppe 2. Vision Vil være den mest idrætsaktive kommune. Udvikling Gøre attraktivt Dynamisk foreningsliv Skabe forandring
Plancher Gruppe 1 Vision Vil være den mest idrætsaktive kommune Udvikling Gøre attraktivt Dynamisk foreningsliv Skabe forandring Frivillige løft/anerkendelse Fastholde, udvikle og tiltrække Fordi frivillighed
Læs mereHAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion
HAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion Af DIF Analyse v. Kasper Lund Kirkegaard HAVETS MOTIONISTER Baggrund for undersøgelsen Præsentation af de tre delnotater Hovedpointer
Læs mereAnsøgningsskema - Rum til Fællesskab
Ansøgningsskema - Rum til Fællesskab Udfyld ansøgningsskemaet og send det til: rumtilfaellesskab@holb.dk. Husk at sende ansøgningsskemaet sammen med en tro- og loveerklæring og et selvlavet dokument med
Læs mereRoadshow skoler og foreninger Projektbeskrivelse
Roadshow skoler og foreninger Projektbeskrivelse Denne projektbeskrivelse dækker udelukkende de aktiviteter, der foregår på skolerne i hverdagene i uge 35 til uge 40. Arrangementer i weekender er ikke
Læs mere15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder
15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder 15.1 - Bilag: Reviderede procesplaner for Fritidsrådets indsatsområder DokumentID: 4123664 Procesplaner for prioriterede indsatsområder: Indsatsområde
Læs mereIdrætsforeningernes syn på kommunerne
Idrætsforeningernes syn på kommunerne Fakta om landsundersøgelsen Et repræsentativt udsnit på 1.849 af DIF s medlemsforeninger er blevet udvalgt 960 af dem har svaret, svarprocenten er på 51,9 % Derudover
Læs mereIdrætsstrategi for Bornholms Regionskommune
» Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder
Læs mereUdvikling af fremtidens skole med fokus på idræt
Udvikling af fremtidens skole med fokus på idræt Workshop 1 Lise Warren Pedersen Oversigt Kort introduktion til Københavns Idrætsskole Kort introduktion af mit undersøgelsefelt Betydninger for skolen Betydninger
Læs mereEtniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Etniske Piger Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 27 Indhold 1. Introduktion...... 28 2. Projektets aktiviteter......... 29 3. Projektets resultater.... 29 4. Projektets virkning........ 31 5. Læring
Læs mereIdræts- og bevægelsespolitik
Idræts- og bevægelsespolitik 2019-2023 Vision 2011-2023 Høje-Taastrup Kommune arbejder for et mangfoldigt idrætsliv, hvor alle borgere, uanset udgangspunkt, har mulighed for at opleve glæde, udfordring
Læs mereIdrætsforeningernes sande tilstand Stabilitet og optimisme, men også aldring Oplæg ved Idan-konferencen Onsdag den 25. maj 2016 i Vejen Idrætscenter
Idrætsforeningernes sande tilstand Stabilitet og optimisme, men også aldring Oplæg ved Idan-konferencen Onsdag den 2. maj 16 i Vejen Idrætscenter Karsten Elmose-Østerlund (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk)
Læs mereIdrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00
Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger
Læs mereForslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale
Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,
Læs mereFrivillighed i fremtidens idræt
Frivillighed i fremtidens idræt Er frivilligheden under pres? Hvordan ser fremtidens frivillighed ud? Kort præsentation Uddannet Cand.scient. Hovedfag i Idræt fra Syddansk Universitet Sidefag i Samfundsfag
Læs mereIdrætsstrategi
Idrætsstrategi 2016-2018 Kultur- og Idrætsudvalget i Valby Lokaludvalg har vedtaget at udarbejde en idrætsstrategi for Valby, for at afdække, hvordan vi bedst kan støtte udviklingen af idrætslivet. Udvalget
Læs mereForening i forandring?
Evt trompettekst over overskriften Forening i forandring? DETTE ER EN KORT RUBRIK I Pixi-udgave TO LINJER af Forening i forandring? - en undersøgelse af idrætsforeninger i Danmark Dette er en underrubrik
Læs mereTema 1: Teenagere/unge
S N E P P O H S K R WO R E A TEM e i Skive r s l e g æ v n og be ns seks temae o i t o m r o éer f hoppe d s i k r e y o n w å f Find p for ét a n e d n i e Kommun Tema 1: Teenagere/unge Teenagere og unge
Læs merePOLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet
POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet Fysiske rammer Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids- og
Læs mereFRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE
FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE 2019-21 VISION AKTIVE FÆLLESSKABER GENNEM HELE LIVET GØRE BORGERNE TIL MEDSKABERE Fritidspolitikken skal udvikles med
Læs mereOrienteringsmateriale omkring ansøgninger til og kriterier for idrætspuljerne 2020
Idrætspuljerne 2020 Orienteringsmateriale omkring ansøgninger til og kriterier for idrætspuljerne 2020 Indhold Vigtige datoer... 2 Idrætspuljen Elite og talentstøtte... 3 Idrætspuljen Breddeidræt... 4
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereBetydning for flere? ildsjæle drevet udvikling PROJEKT- OG HANDLEPLAN
Betydning for flere? ildsjæle drevet udvikling PROJEKT- OG HANDLEPLAN Visionen og målsætning Når dette projekt er afsluttet har unge og ældre ildsjæles allerede eksisterende aktiviteter og interessesfære
Læs mereTemaaften Det frivillige arbejde i foreningerne Januar 2011
Temaaften Det frivillige arbejde i foreningerne Januar 2011 Rammer og vilkår for det frivillige arbejde i foreningerne *** Hvad betyder den nye folkeoplysningslov for idrætsforeningerne? v/ Kai Raun, Kultur-
Læs mereEt partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante
Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe
Læs mereFolkeoplysningsstrategi
Kultur og Fritid Folkeoplysningsstrategi 2013-2017 Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 18.14.00-P22-2-11 Ref.: Maria Grønhøj Bisgaard
Læs mereFMK ser derfor ikke folkeoplysningen som et isoleret politikområde men som et afgørende og integreret element i kommunens fremtidige udvikling.
Ny Folkeoplysningspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune Denne tekst er baseret på input fra opstartsmøder i en arbejdsgruppe under Folkeoplysningsudvalget i 2015. Arbejdsgruppen blev sat i bero pga. manglende
Læs merePOLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER
POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT 1 FYSISKE RAMMER Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids-
Læs mereHVORDAN KAN FORENINGEN NU OG I FREMTIDEN BEDRE REKRUTTERE OG FASTHOLDE DE FRIVILLIGE?
Som ringe i vandet Konference om frivillighed i Ballerup Kommune, Lørdag d. 29. april 2017 Analytiker Trygve Laub Asserhøj HVORDAN KAN FORENINGEN NU OG I FREMTIDEN BEDRE REKRUTTERE OG FASTHOLDE DE FRIVILLIGE?
Læs mereLokal Motion. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Lokal Motion Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 67 Indhold 1. Introduktion....... 68 2. Projektets aktiviteter......... 68 3. Projektets resultater..... 69 4. Projektets virkning.......... 70 5.
Læs mereSådan får din forening fat i flere frivillige
Sådan får din forening fat i flere frivillige Foreninger på forkant Vejen, 2. juni Trygve Buch Laub trygve.laub@idan.dk Frivillighedsundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelse i efteråret 2010 Svar fra 5203
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereDagsorden til møde i Opgaveudvalg En times motion dagligt
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Opgaveudvalg En times motion dagligt Mødetidspunkt 16-09-2019 17:00 Mødeafholdelse Restaurant Sejlklubberne, Skovshoved Havn 9, 2920 Charlottenlund Indholdsfortegnelse
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereBevæg dig for livet Randers. Få et overblik over målsætninger og indsatsområder
Bevæg dig for livet Randers Få et overblik over målsætninger og indsatsområder Bevæg dig for livet Randers Randers Kommune er visionskommune for Bevæg dig for livet, som er et landsdækkende samarbejde
Læs mereNorddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik
Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-
Læs mereIndhold. Idrætspolitik 4. Del 1 Rammerne for idrætten 7. Del 2 Målet med idrætten 10. Del 3 Mennesket i idrætten 16
Idrætspolitik Indhold Idrætspolitik 4 Del 1 Rammerne for idrætten 7 Del 2 Målet med idrætten 10 Del 3 Mennesket i idrætten 16 3 Idrætspolitik I Sønderborg Kommune satser vi på både breddeidræt og eliteidræt.
Læs mereHandicappede i foreningslivet
Juni 2015 / coh UDKAST Handicappede i foreningslivet - Fritidsguider kan være en del af løsningen til tilgangen Projekt: Team af frivillige fritidsguider etableres og tilføres kompetencer / uddannes til
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereForening på forkant - vejen til nye frivillige og flere medlemmer i din lokale forening
Forening på forkant - vejen til nye frivillige og flere medlemmer i din lokale forening Foreningskonference arrangeret af Danmarks Idræts-Forbund og Idrættens Analyseinstitut Praktiske oplysninger Tid:
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN
Læs mereIDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012
IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereMODUL 1 B: IDRÆTSFORENINGEN KLAR PARAT
KURSUSMODULER TIL EN FORENINGS USFH MODUL 1 A FORENINGS USFH KLAR PARAT 9. ARRIL KL. 17.00 19.00 DELTAGERE: MEDARBEJDERE LYNGBJERGHUS OG NAUR SIR SKOLE MODUL 1 B: IDRÆTSFORENINGEN KLAR PARAT 9. APRIL KL.
Læs mereUdkast til ny Folkeoplysningspolitik
Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske
Læs mereHandleplan 2018/2019 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik
Handleplan 2018/2019 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2017-2024 Indhold Handleplan 2018/2019... 3 Spor 1: Et idræts- og fritidsliv i udvikling...
Læs mereFolkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur
Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede
Læs mereEvalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé
Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.
Læs mereNy drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag
Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter
Læs mereMundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!
Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Vores udvalg, der organiserer idrætterne, har fortsat det hårde, men flotte arbejde med at være omkostningsbeviste
Læs mereViborg Kommune i bevægelse. politik for idræt og motion
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion Godkendt i Byrådet 30. august 2017 Indhold Det gode liv i bevægelse Det gode liv i bevægelse.................................................... 3
Læs mereMål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde
for budget 2019 Serviceområde Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse Herning Kommunes aktuelle politik på idræts- og fritidsområdet blev udarbejdet i 2007 i forbindelse
Læs mereFÆLLES UDDANNELSESSTRATEGI PÅ IDRÆTS- OG FRITIDSFACILITETSOMRÅDET KLAUS FREJO KURSUSLEDER IDRÆTTENS KOMPETENCE CENTER IDAN 2018
FÆLLES UDDANNELSESSTRATEGI PÅ IDRÆTS- OG FRITIDSSOMRÅDET KLAUS FREJO KURSUSLEDER IDRÆTTENS KOMPETENCE CENTER IDAN 2018 IDRÆTTENS KOMPETENCE CENTER Kursuscenter på Vejen Idrætscenter Partnerskab med Cphbusiness
Læs mereBreddeidrætskommune. Aabenraa Kommune Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune
Breddeidrætskommune Aabenraa Kommune 2013-2016 Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune På linje med Breddeidræt Formål med projektet At få eleverne til
Læs mereFolkeoplysningspolitik
2 Folkeoplysningspolitik Indholdsfortegnelse Mangfoldighed, Fællesskab og Medbestemmelse Vision 4 Samspil med øvrige politikområder 4 Afgrænsning i forhold til konkurrerende aktiviteter 5 Målsætning og
Læs mereUddannelsesstrategi på idræts- og fritidsfacilitetsområdet. IDAN Forum 22. februar 2018
Uddannelsesstrategi på idræts- og fritidsfacilitetsområdet IDAN Forum 22. februar 2018 Mission At skabe Danmarks første egentlige kompetencecenter med fokus på idræts- og fritidsområdet. At udbyde kompetencegivende
Læs mereIndholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6
Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere
Læs mereIndhold. For spørgsmål til analysen eller hjælp til udvikling kontakt;
1 Indhold 1. Indledning...3 2. Fysisk aktivitet i Tønder Kommune...3 3. Fritidsinteresser...4 4. Borgernes oplevelse...4 5. Frivillighed i Tønder Kommune...6 6. Medlemsskaber i Tønder Kommune...7 7. Borgernes
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereSKAL DIN IDRÆTSFORENING VÆRE SENIORPARTNER?
SKAL DIN IDRÆTSFORENING VÆRE SENIORPARTNER? Stil skarpt på 60+ og få støtte til foreningsudvikling, PR, nye aktiviteter og en masse andet. FÅ SENIORERNE I GANG - BLIV SENIORPARTNER Nu kan jeres idrætsforening
Læs mereUdfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune
Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Indledning og formål I RealDania og Mandag Morgens store fremtidsscenarium for Danmark - Der bli`r et yndigt land 2050 - beskrives fremtiden
Læs mereFremtidens frivillige foreningsliv i idrætten
Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten Klublederseminar, Danmarks Motor Union, 2. november 2012 Trygve Buch Laub Analytiker trygve.laub@idan.dk Frivillighedsundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereUDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig
UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange
Læs mereHvorfor gider folk være frivillige for andre folks børn?
Hvorfor gider folk være frivillige for andre folks børn? Oplæg ved DIF s udviklingskonference i Idrættens Hus den 23. januar 2012 v/, ph.d. stipendiat Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Læs mereFrivillighed i Dansk Svømmeunion
Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund
Læs mereFuresø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet
Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer
Læs mereEvaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016
Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Ekstern evaluator: Nanna Schneidermann, Ph.D. i antropologi, schneidermanns@gmail.com Introduktion Dette er en slutevaluering af projektet Foreningsunderstøttelse,
Læs mereKULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik
KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN Horsens Kommunes Idrætspolitik December 2006 Indholdsfortegnelse 1. Mission... 3 2. Vision... 3 3. Målsætninger og indsatsområder... 3 3.1 Breddeidræt:... 3 3.1.1 Målsætning...
Læs mereFritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget
Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden
Læs mereAnsøgning til breddeidrætsinitiativet Idræt for alle
Rebild Kommune, 23. September 2013 Att.: Kulturministeriet annass@kum.dk Ansøgning til breddeidrætsinitiativet Idræt for alle Rebild Kommune er aktuelt i gang med en større halanalyse. Kommunens 12 traditionelle
Læs mereUdviklingsstrategi. for landdistrikter
Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer
Læs mereVision Målsætninger Værdier 2010-2012
Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 S i d e 2 Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Målsætninger... 4 Politik... 4 Service... 4 Udvikling... 4 Interessenter... 5 Værdikæde... 6 Idrætsrådet Silkeborg Kommunes
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mereFremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune. - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter
Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter Aftenens program 18.00 Velkomst v. Kultur- og fritidsudvalgsformand
Læs mereBillardklubbernes arbejde med rekruttering og fastholdelse af medlemmer.
Billardklubbernes arbejde med rekruttering og fastholdelse af medlemmer. Dansk billard står med en kæmpe udfordring i sit virke og i sine mange klubber. Hvordan rekruttere vi nye medlemmer, og hvordan
Læs mereHandlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.
Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet
Læs mereFolkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side
Læs mereIntroduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv
1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den
Læs mereFredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik
Fredericia Kommunes Idrætspolitik 1 Indledning Fredericia Kommunes Idrætspolitik tager udgangspunkt i Fredericia Kommunes vision 2012, idrættens fire livskvaliteter og den dialog der har fundet sted med
Læs mereGADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt
Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt GADEIDRÆT Et stigende antal børn og unge efterspørger i dag en løsere organisering og et mindre elitært fællesskab at dyrke idræt i. De unge ønsker
Læs mereALLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK
LLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK LLERØD KOMMUNE 2012 Indhold Indhold... 2 Forord... 3 kens indhold... 4 Visioner... 5 Strategi... 5 Indsatsområder, mål og handlinger... 7 Revision og evaluering... 11 2 Forord
Læs mereHVORFOR EN FORENINGS SFO?
FORENINGS SFO PIXIE EN FORENINGS SFO ER ET BUD PÅ EN HELHEDSHVERDAG FOR BØRNENE SOM BÅDE VIL KUNNE SPILLE SAMMEN MED DEN NYE SKOLEREFORM, OG SOM KAN LAVES UAFHÆNGIGT. HVORFOR EN FORENINGS SFO? Fordi en
Læs mereIndstillingsskabelon for tiltrædelse af Kulturaftale for KulturMetropolØresund
Indstillingsskabelon for tiltrædelse af Kulturaftale for KulturMetropolØresund Resume XX skal tage stilling til, om XX Kommune skal indgå i en 4-årig regional kulturaftale (KulturMetropolØresund) for 2012-2015,
Læs mereForord. Claus Omann Jensen. Borgmester
Forord I Vision 2021 har Randers byråd beskrevet, at kultur- og fritidsmulighederne opleves af Randers borgerne som fås ikke bedre i nogen anden dansk by. Visionen er også, at borgerne er storforbrugere
Læs mereFritidspolitik - udkast til høring
Fritidspolitik - udkast til høring 1 2 Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden
Læs mereIdrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013
Forslag til revision af Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013 Forslaget er udarbejdet af Bornholms Idrætsråd 20-01-2013 1 Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune Det er Bornholms Regionskommunes
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2016-2019 Folkeoplysningspolitik 2016-2019 1 Indhold Folkeoplysningspolitik...3 Folkeoplysningsudvalget...3 Indsatsområder 2016-2019...4 Årlige handleplaner...4 Frivillighed og aktivt
Læs mere