Information til forældre og elever

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Information til forældre og elever"

Transkript

1 Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Information til forældre og elever

2

3 En ny ramme for folkeskolen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform, der skal styrke undervisningen og udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan. Som elever og forældre vil I møde et par helt nye fag på skemaet og fag, der begynder tidligere i skoleforløbet end da I gik i skole. Skolen vil have fokus på, at alle børn skal have motion og bevægelse ind som en naturlig del af hver eneste skoledag. Der vil være flere timer på skoleskemaet og dermed også plads til understøttende undervisning, faglig fordybelse, lektiehjælp og flere og nye valgfag for de ældste elever. Og samtidig vil det være en folkeskole, der i langt højere grad ruster eleverne til at tage nysgerrigt og aktivt del i samfundet, fordi hverdagens læring også kommer til at foregå i samspil med lokale idrætsforeninger, musikskole, billedskole, virksomheder og andre medspillere. Nogle af de forandringer og nye muligheder, der træder i kraft 1. august 2014, vil være ens over hele landet. Men der vil også være opgaver og tilbud, der bliver prioriteret med forskellige nuancer fra kommune til kommune og fra skole til skole. I Herning Kommune har Byrådet udstukket de overordnede rammer for kommunens kommende folkeskolehverdag, sat ekstra penge af på budgettet, så skolerne kan komme til at lande fornuftigt i de mange store forandringer. Børne- og Familieudvalget er politisk tovholder på forberedelserne. Både lokalt på Herning Kommunes 32 folkeskoler og hos Center for Børn og Læring på Rådhuset arbejder ledere, lærere, pædagoger og andre fagfolk lige nu på højtryk med at få rammerne fyldt ud og den nye, sammenhængende børnehverdag klar til skolestart. Det er vigtigt at huske, at 1. august 2014 er en skæringsdato ikke den dag, hvor en ny folkeskole står fiks og færdig. Rammerne er på plads efter sommerferien, men der vil fortsat ske en masse udvikling. Erfaringer vil udløse flere forandringer, fordi vi bliver klogere og dygtigere hen ad vejen. Og enkelte af skolereformens dele falder også først endelig på plads i løbet af de kommende år. Med denne folder ønsker vi fra Herning Kommunes side at give dig et overblik over folkeskolereformen. Du skal dog ikke forvente, at finde alle svar og detaljer her. For folkeskolen vil lige som resten af samfundet i øvrigt være i bevægelse. Også efter at reformen er trådt i kraft. Du kan læse mere om folkeskolereformen i Herning Kommune og generelt på De forandringer, der bliver lokalt på din egen skole, får du mere at vide om på skolens hjemmeside, skoleintra eller via skolens leder.

4 En ny ramme for folkeskolen 3 Folkeskolereformen generelt 5 Flere timer og nye muligheder 5 Tydelige mål for den enkelte elev 5 Lærere og pædagoger i samarbejde 5 Folkeskolereformen i Herning Kommune 6 Mere dansk 6 Mere matematik 6 Engelsk fra 1. klasse 6 Andet fremmedsprog fra 5. klasse 6 Nye fag på skoleskemaet 6 Udskoling og valgfag 7 Understøttende undervisning 7 Samarbejde med kultur-, fritids- og foreningsliv 8 Bevægelse, faglig fordybelse og lektiehjælp 8 Inklusion en del af fællesskabet 8 Digitalisering 8 Øget elevinddragelse 8 Udarbejdelse af elevplan 8 Skolebibliotekerne de pædagogiske læringscentre 8 Forældrene i skolens hverdag 8 Skoledagens længde 9 Skoleåret 9 Kompetenceudvikling 9 Hvornår virker reformen fra? 9 Folkeskolereformen på jeres skole 10 ud over selve reformen 10 Ny børne- og ungepolitik 10 Hvem kan sidde i forældrebestyrelsen? - Ændringer i styrelsesvedtægten 10 Samarbejde mellem lærere og pædagoger 11 Konfirmationsundervisning 11 Hvis du vil vide mere 12

5 Folkeskolereformen generelt I 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen. I reformen er der opstillet tre mål med tilhørende resultatkrav. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydning af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Der måles på: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel øges. deres hverdag kommer til at hænge bedre sammen. Læringen skal bygge på det enkelte barns personlige kompetencer og styrker. Der skal være tydelige læringsmål for den enkelte og samtaler med eleven om faglige fremskridt og potentialer i løbet af skoleåret. Lærere og pædagoger i samarbejde Lidt firkantet sagt er det sådan, at lærere i dag hører til på skolen, mens pædagoger hører til i fritidshjemmet eller SFOen. Men fremover vil du opleve, at der er opbrud i de traditionelle roller. Lærerne vil fortsat undervise i de fagdelte timer og kun i fag, de har linjefagseksamen i fra seminariet, eller hvor de har kompetencer, der svarer til linjefagsniveau. Pædagogerne vil fortsat være at finde i SFO er og fritidshjem. Den understøttende undervisning kan varetages af både lærere, pædagoger og af eventuelt eksterne samarbejdspartnere med andre kompetencer. Ledere, lærere og pædagoger arbejder sammen om planlægning og forberedelse, videndeling og drøftelse af forskningsresultater med henblik på at forbedre børn og unges trivsel og faglige resultater. Flere timer og nye muligheder Folkeskolereformen betyder blandt andet, at børnene og de unge får flere timer til fagdelt undervisning som matematik, dansk og sprogfag. Samtidig skal de have tid til understøttende undervisning. Og der vil komme mere fokus på sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Derudover betyder skolereformen, at den enkelte folkeskole kommer til at samarbejde endnu mere med det omgivende samfund for eksempel det lokale forenings- og kulturliv, private virksomheder og andre aktører. Tydelige mål for den enkelte elev Folkeskolens børn og unge skal med reformen opleve, at 5

6 Folkeskolereformen i Herning Kommune I Herning Kommune tager alle aktiviteter på folkeskolerne udgangspunkt i det enkelte barns trivsel og læring. Lærerne vil løbende lave opfølgning, give positiv feedback og evaluere de individuelle læringsmål sammen med eleven og i tæt samarbejde med forældrene Også lærere og pædagoger fra skole og dagtilbud kommer til at arbejde tættere sammen om at skabe helhed i barnets liv. Og de skal løbende tilegne sig nye kompetencer, så de bliver endnu bedre til at sikre børnene læringsmuligheder med høj kvalitet og gode resultater. Børne- og Familieudvalget vedtog i december 2013 et fælles grundlag for skoler og dagtilbud i Herning Kommune. Med udgangspunkt i det skal skoler og dagtilbud udvikle sig, samarbejde og dele viden både med hinanden, og på tværs af skoler og dagtilbud inden for kommunen, nationalt og internationalt. Flere af intentionerne i folkeskolereformen er allerede kendt stof i Herning Kommunes folkeskoler for eksempel arbejder flere skoler allerede med de pædagogiske redskaber LP og PALS, mens andre arbejder med entreprenørskab i undervisningen. Erfaringerne og aktiviteterne herfra vil naturligt blive styrket og videreudviklet med reformen. LP (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) og PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samvær) er to forskellige metoder, der begge handler om den pædagogiske tilgang til børn og om hvordan lærere og pædagoger sammen med børnene skaber nogle rammer for hverdagen, samværet og undervisningen, som alle kan fungere i. Kommunens skoler vil også fremover i langt højere grad være i dialog og samarbejde med idræts- og kulturlivet, de frivillige organisationer og foreninger, herunder musik- og billedskolen, det lokale erhvervsliv og ungdomsuddannelserne. Den sammenhængende og varierende dag for børn og unge i Herning Kommune skal være kendetegnet ved, 6 at der er helhed mellem for eksempel den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning, ligesom der er sammenhæng mellem det obligatoriske skoletilbud og det frivillige fritidstilbud. Målet er, at barnet oplever overgangene fra det ene til det andet som ukomplicerede og meningsfyldte. Mere dansk Dansk er et kernefag i folkeskolen, og fra 1. august vil der være en ekstra dansktime på skemaet fra 4. til 9. klasse. Mere matematik Også matematik får med skolereformen en ekstra time om ugen fra 4. til 9. klasse. Engelsk fra 1. klasse Eleverne begynder på engelsk 1. klasse modsat i dag, hvor faget kommer på skoleskemaet i 3. klasse. Andet fremmedsprog fra 5. klasse Tysk og fransk er i dag et tilbudsfag fra 7. klasse. Fremover er andet fremmedsprog obligatorisk for alle elever fra 5. klasse. I Herning Kommune har byrådet besluttet, at det er tysk, der udbydes som andet fremmedsprog på alle kommunens folkeskoler. Nye fag på skoleskemaet Ud over at matematik, dansk og sprogfagene kommer til at fylde mere, vil der også komme et par nye fag på skoleskemaet. Fagene håndarbejde og sløjd bliver senest i 2016 til det nye, fælles fag Håndværk og Design. Her kommer eleverne til at arbejde med deres håndværksmæssige og kreative evner, så flere af dem senere i livet kan få lyst til at vælge uddannelser

7 og job i den retning. Bag det nye fag Madkendskab gemmer sig den gamle kending hjemkundskab. Det nye navn dækker over, at faget i den nye folkeskole vil have fokus på mad fra råvarer til tilberedning. Udskoling og valgfag Valgfagene begynder fremover i 7. klasse i stedet for i 8. klasse. Samtidig bliver det obligatorisk for de unge at have valgfag. Det kan være forskelligt fra skole til skole, hvilke valgfag og valgfagslinjer, de unge får tilbud om. Opprioriteringen af valgfag er et led i at øge de ældste elevers motivation for at tage en ungdomsuddannelse og understøtte deres forskellige interesser og forudsætninger. Både i Herning Kommune og resten af landet er der stadig en relativt stor gruppe unge, der har vanskeligt ved at finde den rigtige ungdomsuddannelse og gennemføre den. Skolereformen lægger sig op ad det nationale mål om, at mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst én ungdomsuddannelse. Ud over flere valgfagstimer er det Herning Kommunes mål at skabe sammenhængende overgange mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Derudover skal de unge have en kompetent vejledning, så de får hjælp til at træffe det rigtige valg af uddannelse og undgår at skulle droppe ud eller skifte spor. Understøttende undervisning Som noget nyt indfører folkeskolereformen tid til såkaldt understøttende undervisning som supplement til fagundervisningen på alle klassetrin. Det er en stor, blandet kasse af muligheder, der alle skal bidrage til at hæve det faglige niveau samt udvikle kreative og entreprenante læringsforløb. Børnene og de unge lærer på forskellige måder - herunder gennem en højere grad af kobling mellem teori, praksis og undervisning med udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger. Den understøttende undervisning er for eksempel: Fordybelse i forhold til fagundervisningen Lektiehjælp Opgaver med direkte fagrelaterede indhold Praktiske og projektorienterede forløb Mulighed for at lære gennem hænderne at gøre, røre og føle i stedet for at læse Træning af færdigheder eksempelvis ekstra staveøvelser eller matematikopgaver Elevsamtaler med fastsættelse af læringsmål, løbende feedback og opfølgning Motion og bevægelse Samarbejde med det lokale idræts-, kultur og foreningsliv om for eksempel musik, drama, billedkunst og idrætsaktiviteter Samarbejde med ungdomsuddannelserne og Ungdommens uddannelsesvejledning (UU) Samarbejde med erhvervslivet klassens tid med fokus på trivsel, motivation, samarbejde og kammeratskab Seksualundervisning, færdselslære og lignende Den understøttende undervisning kan varetages af både lærere og pædagoger, hvorimod det altid vil være en lærer, der tager sig af fagundervisningen. SFO og fritidshjem Også efter skolereformen træder i kraft til august vil SFO og fritidshjem være en væsentlig del af børnelivet i Herning Kommune. Åbningstiderne tilpasses den længere skoledag. 7

8 Samarbejde med kultur-, fritids- og foreningsliv Med skolereformen skal den enkelte folkeskole i højere grad åbne sig mod omverdenen. Fra 1. august 2014 er skolen forpligtet til at søge samarbejde med det lokale kultur- og fritidsliv, idrætsklubber og erhvervsliv. Det er hensigten, at skolerne udvikler fagligheden gennem inddragelse af relevante eksterne parter i skolens aktiviteter. Det er op til den enkelte skolebestyrelse og skoleledelse at beslutte, hvordan dette samarbejde skal foregå i praksis. Bevægelse, faglig fordybelse og lektiehjælp Ud over den fagdelte og understøttende undervisning skal alle elever i løbet af en skoledag have: Idræt, motion og bevægelse i gennemsnit 45 minutter om dagen. Tilbud om faglig fordybelse og lektiehjælp. Tilbuddet skal placeres om eftermiddagen i ydertimerne Inklusion en del af fællesskabet Herning Kommune har igennem flere år arbejdet med og er nået rigtig langt med at skabe inkluderende fællesskaber i både dagtilbud, skole og fritid. Den grundlæggende tanke er, at alle børn og unge har ret til at være en del af et fællesskab, hvor de kan udvikle sig og trives socialt, personligt og fagligt. Folkeskolereformen har fortsat fokus på inklusionsindsatsen med et mål om at mindst 96 procent af alle elever skal kunne rummes i den almindelige folkeskole. For at kunne indfri disse mål arbejder skoler og dagtilbud i Herning Kommune med holddannelse, ressoursepersoner og andre inklusionsstrategier, der hjælper med at skabe plads til flest mulige i fællesskabet. Digitalisering Skolereformen betyder, at folkeskolen bliver mere digital. Først og fremmest fordi eleverne kommer til at bruge flere IThjælpemidler og undervisningsprogrammer. Men også fordi reformen udløser en ny, landsdækkende portal for skoler, daginstitutioner, forældre og børn 0-18 år. Portalen skal blandt andet afløse det nuværende Skoleintra og forventes at blive taget i brug ved skolestart Øget elevinddragelse Eleverne får mere at skulle have sagt i den nye folkeskole. Dels skal de selv være med til at formulere deres egen udviklingsplan og sammen med skolen og forældrene tage medansvar for, at det går den rigtige vej. Samtidig skal eleverne også inddrages i arbejdet med at sikre et godt undervisningsmiljø og en god hverdag gennem elevråd og skolebestyrelsesarbejde. Udarbejdelse af elevplan Som led i den løbende evaluering skal der for hver elev fra klasse udarbejdes en elevplan. Planen skal i klasse indeholde en beskrivelse af elevens individuelle mål, status for elevens læring samt en opfølgning. Elevplanen udleveres til forældrene mindst en gang for hvert skoleår. For klassetrin skal planen også indeholde en afklaring af elevens videre uddanelse. Skolebibliotekerne de pædagogiske læringscentre I Herning Kommune har Byrådet besluttet, at opgaverne på skolens pædagogiske læringscenter/skolebibliotek skal varetages af uddannet personale. Forældrene i skolens hverdag Forældrene er en vigtig ressource og aktive medspillere i forhold til det enkelte barns læringsforløb og i forhold til at skabe et godt læringsmiljø i klassen. 8

9 Skolebestyrelserne fastsætter principper for skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet, for eksempel i forhold til forældrenes deltagelse i forældremøde, skolehjemsamtaler og faglige eller sociale aktiviteter på skolen. Skoledagens længde Reformen fastlægger et fast timetal for den gennemsnitlige skoleuges længde for hvert klassetrin: 30 timer fra klasse 33 timer fra klasse 35 timer fra klasse Den længere skoledag vil betyde, at eleverne i indskolingen og på mellemtrinet vil tilbringe kortere tid i SFO/fritidshjem. En del af de pædagogtimer, der ikke længere skal bruges på SFO/ fritidshjem, rykker med ind i skolen og den understøttende undervisning Skoleåret I Herning Kommune er antallet af årlige skoledage fastsat til 200. Alle kommunens folkeskoler har samme ferieplan. Du kan finde den på kommunens hjemmeside Kompetenceudvikling Eleverne skal med folkeskolereformen tilbydes en undervisning, der er af høj faglig og pædagogisk kvalitet. Derfor skal den enkelte lærer fremover have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, han eller hun underviser i. I første omgang sættes der målrettet ind med efteruddannelse i faget tysk, fordi der kommer til at mangle linjefagsuddannede tysklærere, når faget flytter fra 7. klasse til 5. klasse. Senere følger linjefagshold i andre fag som historie, håndværk & design, IT i undervisningen, klasseledelse, inklusion, dansk og matematik. Også skolelederne får et kompetenceløft med kurser og nye 9 værktøjer i forhold til at skulle føre folkeskolereformen ud i livet. Hvornår virker reformen fra? Folkeskolereformen træder i kraft 1. august Men det er vigtigt at huske, at datoen er en skæringsdato ikke den dag, hvor en ny folkeskole står fiks og færdig. Rammerne er på plads efter sommerferien, men der vil fortsat ske en masse udvikling. Erfaringer vil udløse flere forandringer, fordi vi bliver klogere og dygtigere hen ad vejen. Og enkelte af skolereformens dele falder også først endelig på plads i løbet af de kommende år. For eksempel er faglig fordybelse og lektiehjælp i skoletiden begge elementer, der i første omgang er frivillige at indføre. Først efter næste folketingsvalg træder de endelig i kraft og bliver obligatoriske for alle skoler. Et andet eksempel er reformens mål om at alle fagdelte timer som eksempelvis matematik, dansk og sprogfag skal varetages af lærere, der har linjefagseksamen i faget fra seminariet. I Herning Kommune bliver 82 porcent af undervisning varetaget af lærere med linjefagsuddanelse. Men indtil kompetenceudvikling slå fuldt igennem, vil der være fokus på, at alle faglærere underviser i fag, hvor de enten har linjefagseksamen eller kompetencer, der svarer dertil, på grund af de erfaringer, de allerede har med at undervise i faget.

10 Folkeskolereformen på jeres skole ud over selve reformen Folkeskolereformen giver den enkelte skole rigtig mange muligheder for at prioritere og skabe sit eget særkende. For selv om understøttende undervisning, lektie-café og samarbejde med for eksempel foreninger og virksomheder er muligheder for alle, vil der i sagens natur være store forskelle på, hvordan mulighederne bliver brugt lokalt. En skole ligger måske i nærheden af en virksomhed, der med god mening kan inddrages i undervisningen. En anden vælger at udnytte den omgivende natur eller etablerer et samarbejde med en lokal sportsforening. Det kan også være forskelligt, hvordan den enkelte skole vælger at tilrettelægge for eksempel undervisning i engelsk i 1. klasse, eller hvordan den understøttende undervisning bliver struktureret. Eller hvilke valgfag og valgfagslinjer, de ældste elever får tilbudt i klasse. Hvordan de konkrete detaljer og muligheder bliver på din skole, finder du ud af via skolens hjemmeside, skoleintra, forældremøder eller ved at spørge din skoleleder, hvis du er i tvivl om noget. Ny børne- og ungepolitik Lige som folkeskolereformen har som mål at skabe helhed i den enkelte elevs hverdag, har Herning Kommune også en ambition om at skabe en sammenhængende, rød tråd for alle kommunens børn og unge 0-18 år. Derfor vil kommunens nuværende skolepolitik og dagtilbudspolitik sammen med en række andre politikker blive erstattet af en ny børne- og ungepoltik. Den skal give et overordnet og samlet værdigrundlag for alle de forskellige måder, kommunen møder sine børn og unge fra vuggestuen og skolen til børn og unge med specielle behov for hjælp. Den nye børn- og ungepolitik forventes at blive politisk godkendt i slutningen af Hvem kan sidde i forældrebestyrelsen? - Ændringer i styrelsesvedtægten Styrelsesvedtægten for folkeskolerne i Herning Kommune og bilagene til styrelsesvedtægten skal revideres som følge af skolereformen. Hidtil har det været sådan, at man skal have barn på skolen for at kunne blive valgt til skole- eller fællesbestyrelsen. Men med reformen bliver der mulighed for at udvide bestyrelsen med op til to ekstra bestyrelsesmedlemmer fra eksempelvis det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsinstitutioner eller lokale foreninger. I Herning Kommune er det besluttet, at det er op til den enkelte skolebestyrelse selv at beslutte, hvordan repræsentanterne for det private erhvervsliv, de lokale ungdomsinstitutioner eller lokale foreninger skal indgå i skolebestyrelsens arbejde. Disse repræsentanter indgår i skolebestyrelsen med stemmeret og er udpeget for et år af gangen, mens forældrerepræsentanterne fortsat er valgt for 4 år. Der er valg til de nye skolebestyrelser i løbet af foråret

11 Samarbejde mellem lærere og pædagoger Med folkeskolereformen kommer lærere og pædagoger til at arbejde meget tættere sammen i skoletiden, end de har gjort hidtil. Begge faggrupper har en stærk faglig identitet og de nødvendige kompetencer til de opgaver, som skal løses, herunder både at sikre børn og unges faglige udvikling og et positive læringsmiljø. Sideløbende med indførelsen af den nye skolehverdag arbejder Center for Børn og Læring (CBL) i Herning Kommune sammen med ledere, lærere og pædagoger om at skabe en ny fælles kultur og faglig forståelse, der skal ændre fokus fra undervisning til læring. Konfirmationsundervisning Konfirmationsundervisningen har traditionelt været placeret i to lektioner om morgenen i 7. klasse. Skolereformen giver nye muligheder for at ændre på placeringen af denne undervisning. I Herning Kommune har Byrådet besluttet, at konfirmationsundervisningens placering afgøres lokalt i en dialog mellem skole og kirke. 11

12 Hvis du vil vide mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Skolereform 2014 Vemmedrupskolen Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Kære forældre og elever på Vemmedrupskolen Med dette skriv vil vi gerne fortælle jer om den kommende skolereform på Vemmedrupskolen,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 NOTAT Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 Skolereformen i pixi-udgave Notatet giver svar på oftest stillede spørgsmål omkring den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen Notatet er et supplement

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole Information til forældre i Ballerup Kommune Folkeskolereformen vores fælles skole En fagligt stærk folkeskole med tid til variation og fordybelse 2 Kære forældre Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen

Læs mere

ANDERLEDES SKOLEDAG. Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN

ANDERLEDES SKOLEDAG. Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN ANDERLEDES SKOLEDAG En TEMAAVIS om FOLKESKOLEREFORMENS ELEMENTER - den nye skoledag med mere bevægelse og nye aktiviteter, nye samarbejdspartnere m.m. - og fortællinger

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013 Folkeskolereform Kick-off Lolland Kommune august 2013 1 Kort velkomst v/ Bjarne Voigt Hansen De kommunalpolitiske forventninger v/ Hans-Erik Lund Rasmussen Rammesætning for arbejdet i arbejdsgrupperne

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015 Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Nationale mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen

Læs mere

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Center for Skoler og Dagtilbud December 2013 Forord Verden i dag er i konstant udvikling og forandring. Der stilles højere og anderledes

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Dagsorden. 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min)

Dagsorden. 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min) Dagsorden 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min) 2. Folkeskolereformen aftaleteksten. Hvad står der i Folkeskolereformen? 3. Folkeskolereformen på Lynge Skole. - Hvordan

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00

Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Referat Økonomiudvalget Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Mødested: Harhoff Medlemmer Niels Ulrich Hermansen (NUH) V Britta Nielsen

Læs mere

Skolens SFO nu og i fremtiden

Skolens SFO nu og i fremtiden Skolens SFO nu og i fremtiden 1) Fakta om folkeskolereformen 2) SFOens udfordringer lovgivning og økonomi 3) Fra SFO til pædagoger i skolen Proces om Skolens overvejelse i forbindelse med inkorporering

Læs mere