Ringsted-Femern Banen, Ny sejlrende gennem Masnedø Østflak supplerende miljøscreening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ringsted-Femern Banen, Ny sejlrende gennem Masnedø Østflak supplerende miljøscreening"

Transkript

1 Ringsted Femern Banen Projekteringsfasen, NIRAS + Rambøll Notat Dato Ringsted-Femern Banen, Ny sejlrende gennem Masnedø Østflak supplerende miljøscreening 2.1 Hydrografi Ålegræs Sedimentforhold Geofysisk kortlægning Sammenligning med sedimentundersøgelse fra tidligere miljøredegørelse Biologiske forhold Bundsubstrat Blomsterplanter og alger Blåmuslinger Øvrig fauna Metode og modelsoftware Suspenderet stof Sedimentation Sedimentspredning og aflejring Suspenderet stof betydning for fauna Suspenderet stof betydning for flora Sedimentation Natura Vandplaner... 26

2 1 Indledning I perioden hastighedsopgraderer og elektrificerer Banedanmark (BDK) jernbanen fra Ringsted til Femern, så der fremover kan køres 200 km/t på strækningen. Som en del af projektet fastlåses klapbroen ved Masnedsund, og der bygges en ny fast bro umiddelbart øst for den eksisterende. Dette betyder at større skibe ikke længere kan passere broen ved Masnedsund, hvorfor BDK etablerer en kompenserende sejlrende gennem Masnedø Østflak, så den frie sejlads opretholdes (Figur 1). Figur 1. Placering af den ny sejlrende gennem det lavvandede Masnedø Østflak (Masnedø E-flak på kortet) ved Storstrøm i Smålandsfarvandet. Sejlrenden bliver ca m lang, 45 m bred og 5 m dyb. Etableringen af sejlrenden og tilhørende klapning af sediment har allerede været miljøvurderet i forbindelse med tidligere VVM-undersøgelser for projektet /7/. Imidlertid har sejlrendens placering og bredde - af sejladsrisikomæssige årsager - ændret sig siden denne VVM. Følgelig skal der også håndteres større sedimentmængder end først antaget (ca m 3 mod oprindeligt m 3 ), ligesom geotekniske undersøgelser /8/ visse steder antyder et større organisk indhold end tidlige målt. Hertil kommer m 3 til opgravning af nogle mindre oprette knolde (såkaldte puller) i Kalve Strøm og Færgestrøm for at sikre den fornødne vanddybde. Desuden kan det forventes, at der i forbindelse med bygningen af en ny Storstrømsbro skal graves en ny sejlrende ind til Orehoved Havn på Falstersiden, umiddelbart efter udgravningen af sejlrenden gennem Masnedø Østflak. Vedrørende klapning af opgravet materiale, forventes det nu, at det vil ske i et område syd for Kogrunden, og denne aktivitet er derfor også inddraget i dette notat. Den egentlige konsekvens-

3 vurdering af klappladsen foretages af Vejdirektoratet i forbindelse VVM-undersøgelsen af en ny Storstrømsbro. Orehoved og Kogrundens placering fremgår af kortet på Figur 18 På den baggrund har Banedanmark besluttet at lave en supplerende miljøscreening af etablering af sejlrenden for at fastlægge, hvorvidt projektændringerne medfører ændringer af den miljøkonsekvensvurdering, der tidligere er gennemført i den foreliggende miljøredegørelse. Ligeledes er det undersøgt om der forekommer kumulative effekter ved det udgravning af to sejlrender inden for en kortere periode. For at kvalificere miljøscreeningen er der udført supplerende geotekniske undersøgelser samt et modelstudie af strømnings- og sedimentspredningsforhold i forbindelse med udgravningen af sejlrenden. Endvidere er den tidligere biologiske screening /3/ blevet opdateret med nyere viden om bundlivet. Nærværende miljøscreening beskriver resultatet af disse supplerende undersøgelser og giver en vurdering af konsekvenser for natur-og miljøforhold på baggrund af det nye projektgrundlag. 2 Masnedø Østflak eksisterende tilstand Masnedø Østflak strækker sig, som et stort lavvandet område på ca. 10 km 2, fra umiddelbar øst for Masnedø og frem til Farø. Området udgør en del af Smålandsfarvandet, og Østflak ligger som en lavvandet beskyttet banke mellem Storstrømmen i syd og Færgestrøm langs Sjællands kyst. 2.1 Hydrografi Det meste af flakket har en dybde på mellem 2,5 og 3,5 meter (Figur 1). Masnedø Østflak er omgivet af en række dybere sejlrender. Området for den planlagte sejlrende ligger i en dybde på mellem 2,8 og 3,3 meter. Renderne der afgrænser Masnedø Østflak i nord og syd, er for det meste 6-8 m dybe, men går enkelte steder ned til mere end 10 m. Masnedø Sund og Østflak ligner i topografisk og hydrografisk henseende havområdet ud for Sjællands sydvestlige kyststrækning - gående fra Agersø i vest til Farø/Bogø i øst. Smålandsfarvandet har i vandplanerne fået typebetegnelsen OW3a /1/, hvilket dækker over ikke permanente lagdelte og lavvandede men alligevel halvåbne havområder med lave og varierende saltkoncentrationer. Den kystnære beliggenhed giver en generel beskyttelse over for vind og bølger. Saltholdigheden i Smålandsfarvandet varierer i sommerhalvåret typisk mellem 10 og 12 i overfladevandet (1m) og mellem 15 og 20 i bundvandet (13 m). Den generelt større laterale og vertikale vandudveksling i vinterhalvåret medfører at saltkoncentrationen sporadisk øges til over 15 i overfladen og til næsten 30 i bundvandet /4/. 2.2 Ålegræs Siden slutningen af 1990 erne og frem til midten af 00 erne, har der været en lille men støt forbedring af ålegræssets dybdegrænse i Smålandsfarvandet fra omkring 5,5 m til 6,5 m /2/. Siden er udbredelsen atter faldet til niveauet fra 1990 erne. Kvælstof i vandsøjlen har omtrent fulgt et modsatrettet fald, svingende mellem 300 og 400 µg N/l. Total fosfor har i perioden varieret mellem 30 og 40 µg P/l. Forholdet mellem N og P vidner om at systemet overvejende er fosforbegrænset. På baggrund af modelstudier er udbredelsen af ålegræs simuleret for Smålandsfarvandet /4/. Det ses af Figur 2 at dækningen af ålegræs i Masnedø Østflak er over 30 g C/m 2.

4 Figur 2. Estimat af dækningen af makrovegetation på grundlag af modelstudier /4/. Da der overvejende er tale om bløde bundtyper, vil det være ålegræs der udgør hovedparten af bundvegetationen. Bundplante-biomassen er udtrykt i kulstof (C). En tæt og kraftig ålegræsbevoksning vil kunne nå op på omkring 250 g C pr m Sedimentforhold For at undersøge sedimentforholdene omkring sejlrendens endelige placering, er der udført en supplerende geofysisk kortlægning i foråret 2013 /8/. Resultaterne heraf sammenlignes med den biologiske screening udført i forbindelse med VVM-redegørelsen i 2010 /3/ Geofysisk kortlægning I forbindelse med den geofysiske kortlægning, blev der udført seks dybe boringer til beskrivelse af sedimentprofilet i området for placeringen af sejlrenden (Figur 3) /8/. Figur 3. Placering af de geotekniske boringer med angivelse af borenumre. Boringerne 1, 6, 2 og 3, falder sammen med sejlrende tracéet. Prøvetagning og målinger blev udført marts-april 2013 /4/.

5 Fra tre af disse borekerner (nummer 3, 4 og 5) blev der udtaget en blandingsprøve af de øverste 20 cm samt en blandingsprøver af de underliggende 80 cm. Det forventes at det højeste indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra især forurening fra skibsmaling findes ved sedimentoverfladen. Laget mellem 20 og 100 cm forventes at være rimelig stabilt og ensartet, og vurderes derfor som repræsentativt for de dybere lag. Dette blev underbygget ved den visuelle inspektion af borekernerne. Sedimentprøverne blev analyseret for tørstofindhold, glødetab og kornstørrelse. Glødetab og tørstofindhold blev målt i begge dybdeprofiler (0-20 cm og cm), mens kornstørrelsesfordelingen kun blev målt i det nedre lag ( cm) (Tabel 1). Denne fraktion vil som nævnt, være det mest repræsentative for det opgravede sediment fra sejlrenden. Tungmetaller og miljøfremmede stoffer blev målt i begge lag (0-20 cm og cm). Der blev analyseret for Arsen (As), Bly (Pb), Cadmium (Cd), Krom (Cr), Kobber (Cu), Kviksølv (Hg), Nikkel (Ni) og Zink (Zn) samt PAH er (9 styk), PCB er (7 styk) og TBT. Målingerne blev foretaget i overensstemmelse med forskrifterne fra Dansk Sandard. Der blev endvidere målt for næringsstoffer (total kvælstof og fosfor) og letomsættelige organiske forbindelser (BOD) i begge lag. I Tabel 1 er måleparametrene opsummeret. Tabel 1. De udførte målinger til sedimentkarakterisering i borekernerne fra boring 3, 4 og 5. Sedimentlag Fysiske egenskaber Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Næringsstoffer og organisk stof 0-20 cm Glødetab Tørstof As, Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, Pb og Zn PAH er, PCB og TBT Total kvælstof og fosfor BOD cm Glødetab Tørstof Kornstørrelse Sedimentets tekstur As, Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, Pb og Zn PAH er, PCB og TBT Total kvælstof og fosfor BOD De udtagne prøver vidner om et typisk blødbundssediment, svarende til det der er beskrevet i den biologiske screening /3/. Sedimentet er finkornet, hvor fint sand (0,063 0,125 mm) udgør den største fraktion (Tabel 2). I tabellen er angivet diameteren for hvilken 50 % af sedimentets partikler er mindre - eller større (D50). Denne beregning er foretaget af sammenligningshensyn til screeningen fra 2010 /3/ samt til den geofysiske analyse fra foråret 2013 /8/. Tabel 2. Sedimentkarakteristika for sejlrendeområdet. D50 står for sedimentpartiklernes vægtbaserede medianstørrelse (svarende til den maskevidde hvor 50 % af sedimentet er passeret). BOD5 og glødetab er to forskellige mål for organisk stof, nemlig hhv. det letomsættelige og den samlede mængde. Station Position Dybde D50 BOD5 m μm Tørstof (TS) % total Vandindhold % total Vandindh old % TS mg/kg TS Glødetab (GT) % total St.3 øv (0-20 cm) 57,4 42,6 74, ,8 54⁰9723 3,5 St.3 ned 11⁰9558 (20-80 cm) 75,5 58,2 41,8 71, ,4 St.4 øv (0-20 cm) 53,1 46,9 88, ,3 54⁰9731 3,8 St.4 ned 11⁰9301 (20-80 cm) 59,5 55,3 44,7 80, ,4 St.5 øv (0-20 cm) 54⁰ ⁰9488 5,5 42,1 57,9 137, ,7

6 Station Position Dybde m D50 μm Tørstof (TS) % total Vandindhold % total Vandindh old % TS BOD5 mg/kg TS Glødetab (GT) % total St.5 ned (20-80 cm) 31,0 44,2 55,8 126, ,9 Både BOD og glødetab vidner om et middelbelastet organisk sediment (GT>2 % )/9/. Med dybden øges det organiske indhold, og sedimentet bliver finere, mere siltet og vandholdigt. Sedimentets vandindhold, der også blev målt i forbindelse med de geotekniske undersøgelser, er helt overensstemmende med disse målinger. St. 5 ligger ude i selve Kalve Strøm lidt sydvest for sejlrendens projekterede munding (Figur 3), og består af noget finere og mere organisk belastet sediment end det der gælder for sejlrendeområdet. Tilsvarende ligger st. 4 på skrænten i Færgestrøm modsat sejlrendens udløb. Dybden her svarer til dybden i sejlrendetracéet. Tungmetaller og miljøfremmede stoffer Dumpning af opgravet sediment (klapning) er reguleret efter Havmiljøloven og nærmere specificeret i Miljøstyrelsens Klapvejledning /10/. Vejledningen inddeler, alt efter sedimentets forureningsniveau, sedimentet i enten kategori A, B eller C adskilt af et nedre og øvre aktionsniveau. Kategori A, der ligger under nedre aktionsniveau, er uforurenet materiale, som altid kan klappes. Kategori B mellem nedre og øvre aktionsniveau, er sediment, som er middel forurenet, og som godt kan klappes på en godkendt klapplads, men som evt. kræver nærmere analyser. Kategori C er sediment med koncentrationsniveauer over øvre aktionsniveau, der som udgangspunkt er så forurenet, at det skal deponeres på land. Materialet kan dog evt. klappes på særlige vilkår. Det er Naturstyrelsen som er myndighed på en klapning af det opgravede materiale. Tabel 3. Tungmetaller og miljøfremmede stoffer i øverste sedimentlag (0-20 cm) og underliggende lag (20-80 cm). i.p angiver niveauer under detektionsgrænsen. De gult markerede felter angiver koncentrationer mellem nedre og øvre aktionsniveau (Kategori B jf. Klapvejledningen /10/). Stations PAH PCB TBT Position Dybde As Cd Cr Cu Hg Ni Pb Zn nummer (9 stk.) (7 stk.) (kation) DDsystem St.3 øv (0-20 cm) 54,97232 St.3 ned 11,95581 (20-80 cm) St.4 øv (0-20 cm) 54,97307 St.4 ned 11,93011 (20-80 cm) St.5 øv (0-20 cm) 54,97597 St.5 ned 11,9488 (20-80 cm) m 3,5 3,8 5,5 mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS mg/kg TS µg/kg TS <5 0,27 6,8 6,7 <0, <0,10 <0,007 <1 <5 0,14 5,7 11 <0, i.p. <0,007 <1 <5 0, <0, i.p. <0,007 <1 <5 0, <0, i.p. <0,007 <1 <5 0, , ,12 <0,007 <1 <5 0, , <0,10 <0,007 <1 Nedre aktionsniveau 20 0, , Øvre aktionsniveau 60 2, µg/kg TS Sammenholdes resultaterne af de udtagne sedimentprøver med Klapvejledningens aktionsniveauer havde de fleste prøver koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer under vejledningens nedre aktionsniveau (Kategori A, Tabel 3). Det betyder at koncentrationerne svarer til baggrundsniveauet for marine sedimenter eller er så ubetydelige, at det ikke forventes at have negativ betydning for flora og fauna. Boring 3 og 4 minder om hinanden, omend niveauerne generelt er lidt højere på st. 4, hvilket er i overensstemmelse med sedimentets finere struktur, større vandindhold samt organiske indhold her i forhold til st. 3 (Tabel 2). På station 5 var der lettere forhøjede værdier af kobber og cadmium, hvilket betyder at koncentrationerne ligger over nedre aktionsniveau (Kategori B), men stadig under et niveau hvor der ikke

7 forventes skadelige effekter på dyr og planter. Station 5 ligger desuden udenfor sejrendeområdet, og betragtes derfor, som beskrevet, ikke at være repræsentativt for det sediment der skal opgraves Sammenligning med sedimentundersøgelse fra tidligere miljøredegørelse I forbindelse med miljøredegørelsen fra 2011 /7/ blev sedimentet undersøgt på 5 stationer i et tracé gående fra bunden af Kalve Strøm til Færgestrømmens forgrening i 2010 (Figur 4). Dette tracé ligger i sin sydlige ende ca. ½ km øst for sejrendens nuværende placering, mens den i nord svarer til sejlrendens projekterede forbindelse med Færgestrømmen. Figur 4. Oversigtskort med placering af paravanetransekter, fotostationer samt fauna- og sedimentprøvestationer ved Masnedø Østflak, anvendt i forbindelse med VVM-redegørelsens biologiske screening. Sejlrendes placering er i sin tracé vinklet med uret i forhold til de oprindeligt undersøgte tracé (rød indramning), idet sejlrenden nu udmunder i Kalvestrøm ca. 0,5 km længere mod vest (sml. evt. med Figur 1). Sedimentprøver til kornstørrelsesanalyser blev udtaget som vist på Figur 5, som blandingsprøver fra det øverste lag af sedimentkernerne (0 25 cm). Disse prøver blev analyseret for fordeling af kornstørrelse, tørstof og glødetab. Tabel 4 viser kornstørrelse under hvilken hhv. 15 %, 50 % og 85 % vægtfraktionerne udgør af det samlede volumen.

8 Tabel 4. Kornstørrelse (D i mikrometer) af overfladesediment i de øverste 0-25 cm i fraktioner af 15 %, 50 % og 85 % af materialet, samt tørstof og glødetab. Positioner er angivet i WGS 84. Stations nr Position , , , , , , , , , ,44 Dybde m D15 μm D50 μm D85 μm Tørstof % Glødetab % 2,9 59,3 123,0 241,8 69,7 1,3 2,9 9,5 71,9 135,4 59,0 2,1 3 39,6 125,8 220,8 64,2 2,1 3,1 10,8 89,5 178,8 64,8 2,0 3,5 15,1 63,8 115,2 60,2 1,9 Overfladesedimentet på de undersøgte stationer består mest af silt ( µm) og fint sand ( µm). Sedimentets indhold af tørstof ligger i intervallet % af vådvægten. Glødetab, der er et mål for sedimentets indhold af organisk stof, udgør 1,3 2,1 % af vådvægten. Sedimentparametrene fra stationerne 4 og 5 fra screeningen i 2010 (Tabel 4) er de umiddelbart mest sammenlignelige med målingerne fra 2013 (Tabel 2), idet station 3 er geografisk sammenfaldende med stationerne 4 og 5 (jf. Figur 3 og Figur 4). På alle de fælles parametre (D50, TS, GT og vandindhold) er værdierne helt overensstemmende. De marginale forskelle vil kunne tilskrives en lille måle usikkerhed. Screeningen fra 2010, vurderes således at være en god beskrivelse af overfladesedimentet i sejlrendeområdet ved Masnedø Østflak. De små observerede forskelle der er mellem de øverste 20 cm og i laget derunder i de opfølgende målinger fra 2013 (Tabel 2), vidner samtidig om, at beskrivelsen fra 2010 (Tabel 4) er en rimelig repræsentativ beskrivelse for alt det opgravede sediment. 2.4 Biologiske forhold Sejrendeområdet blev i forbindelse med VVM-redegørelsen i 2010 undersøgt for eksisterende biologiske forhold, herunder bundsubstrat, blomsterplanter og alger, blåmuslinger og øvrig fauna /3/. Undersøgelsesområdet består ud over selve Masnedø Østflak af Trellegrund, Middelgrund, Farøgrund, Skippergrund og en del af Kirkegrund. Undersøgelserne blev planlagt med udgangspunkt i den oprindelig projekterede sejlrende, og fra dette transekt blev der lagt syv parallelle transekter (Figur 4). Ud fra karakteriseringen af de biologiske forhold i VVM-redegørelsen vurderes det, at den beskrivelse der danner grundlag for miljøvurderingerne her, også omfatter den ændrede udformning af sejlrenden. Dette underbygges af de geofysiske undersøgelser som viser at sedimentforholdene er sammenfaldende for de to placeringer. Den biologiske beskrivelse er dog fulgt op med en del nyere viden om brakvandslivet på lavt vand. Arealet af havbunden som forventes at blive påvirket direkte ved udgravning af sejlrenden er på ca. 0,1 km 2. Det svarer til under 1 % af det samlede ålegræsbevoksede areal i Masnedø Østflak som udgør over 15 km 2. Sejlrenden vil blive 5 m dyb, og på bagrund af observationer af ålegræssets dybdeudbredelse og voksesteder i området, forventes ålegræs ikke umiddelbart at kunne reetablere sig i selve sejlrenden.

9 2.4.1 Bundsubstrat Figur 5. Oversigtskort med procentvise dækningsgrader af småsten (0,2-10 cm) og større sten (> 10 cm) ved Masnedø Østflak langs de undersøgte transekter (blå streger). Substrattypen varierer kun ganske lidt i området ved Masnedø Østflak, hvor bunden primært består af sand eller blød siltet sediment uden sten eller med ganske få sten. Der blev således kun registreret større sten (> 10 cm) med dækningsgrader mellem 0,5 5 % på transekt 1 og 7 (Figur 5). Der blev udelukkende observeret småsten (0,2 10 cm) på transekt 7 med dækningsprocenter på 0,2 2 %.

10 Figur 6. Billede af en typisk bund fra renderne langs Masnedø Flak (6-8 m). Løst sammendrevet ålegræs og skaller af sandmusling samt enkelte skaller af blåmusling og hjertemusling, ses. Desuden kan der ses en del åndehuller fra antagelig nedgravede sandmuslinger. Foto Mikkel Schmedes Blomsterplanter og alger Den procentvise dækningsgrad af rodfæstede blomsterplanter (ålegræs) og fastsiddende alger ved Masnedø Østflak blev registreret vha. paravanedykninger og er illustreret på oversigtskortet i Figur 6. Udbredelsen af andre blomsterplanter er sparsom og består overvejende af mindre vandaksarter. Ved undersøgelsen september 2010, var en betydelig del af ålegræsset i den vestlige del dødt og henfaldende, hvilket kunne vidne om iltsvind.

11 Figur 7. Den procentvise dækningsgrader af ålegræs ved Masnedø Østflak. Lokaliteter med algebegroede sten er også registreret (sep. 2010). Området ved Masnedsund Østflak er domineret af ålegræs, som dækker % af bunden i det meste af undersøgelsesområdet (Figur 7). Ålegræs blev således registreret på samtlige paravanetræk i de lavvandede områder. Ålegræsset vokser tæt og kraftigt på det lavvandede flak og er kun lidt begroet ud af epifytter eller andet (Figur 8).

12 Figur 8. Typisk ålegræsdækket bund på ca. 3,5 m ved Masnedø Østflak. Foto: Lars Nejrup Der er ikke registreret ålegræs i selve de eksisterende render (>5 m Figur 7). Dybdegrænsen for ålegræs kunne aflæses på skrænterne til renderne og varierer imellem 4,2 meter og 5,5 meter (Figur 9). Dybdegrænserne er således en anelse lavere end den der registreres i det østlige Storebælt i forbindelse med NOVANA miljøovervågningen /15/.

13 . Figur 9. Ålegræs ved dennes dybdegrænse langs en af de eksisterende sejlrender. Dybden er ca. 5,5 meter. Det er dyndsnegle der ses som sorte prikker på sandoverfladen. En del dødt ålegræs, antageligvis tynget ned af blåmuslinger, ses mellem den tynde oprette bevoksning. Foto: Lars Nejrup. Der er spredte registreringer af vandaks og havgræs i hele området. I sejlrenderne sås en del dødt ålegræs, som givetvis er skyllet ud fra de lavvandede ålegræsbevoksede områder og lejret sig i de dybere områder. På det dybere ålegræs ses en moderat begroning af epifytter (primært tottede rødalger så som Spermothamnion sp. jf. Figur 9) I området ved Masnedø Østflak er der kun registreret fastsiddende alger langs de to yderste transekter, hvilket var sammenfaldende med forekomsten af lidt større sten her. Af fastsiddende makroalger er registreret gaffeltang, blæretang, pudderkvastalge, krølhårstang, savtang, vandhår og strengetang Blåmuslinger Der blev observeret blåmuslinger på størstedelen af de undersøgte lokaliteter ved undersøgelserne i Udbredelse og dækningsgrader af blåmuslinger, registreret i området ved Masnedø Østflak, kan ses på Figur 10. Dækningsgraden er generelt lav og varierer mellem 0,5 10 % af den samlede bund.

14 Figur 10. Oversigtskort med procentvise dækningsgrader af blåmuslinger og andre fasthæftede dyr (epifauna) ved Masnedø Østflak (september 2010) En betragtelig del af områdets juvenile blåmuslinger, benytter ålegræs som fæste (Figur 11)

15 Figur 11. Ålegræsvegetation hvorpå unge blåmuslinger har hæftet sig. Der skimtes også brødkrummesvamp (gule klumper) og enkelte strandsnegle i forgrunden. Foto: Lars Nejrup Øvrig fauna Den øvrige epifauna er domineret af brødkrummesvamp og arter af strandsnegl og dyndsnegl. Herudover er der observeret enkelte sandorm, strandkrabber, hjertemusling. Kutlinger ser ud til at være de dominerende fiskearter (Figur 12), men der er også registreret trepigget hundestejle, tangsnare, tangsnippe og juvenile fladfisk. Langs transekt 2 var hundestejle blandt de dominerende fisk, mens kutling var den hyppigst forekommende fiskeart langs transekt 7. Overordnet set var det infaunale samfund karakteriseret ved relativt få men dominerende arter. Alle registrerede arter er almindeligt forekommende i det brakke område i vestlige Østersø. De fem faunaprøver der blev udtaget i området for den planlagte sejlrende, adskilte sig ikke væsentligt fra de øvrige prøver. Gennemgående dominerer molluskerne i området, med stor dyndsnegl (Hydrobia ulvae), som den absolut mest dominerende art med op til 234 individer per prøve (svarende til knap individer pr m 2 jfr. Figur 9). Samtidigt er små juvenile blåmuslinger i flere prøver, registreret med over 100 individer (> 6000 pr m 2 ). To arter strandsnegle er registreret i bundprøverne: Littorina saxatilis og Littorina littorea. Få krebsdyr (crustaceer) og børsteorme (polychaeter) blev registreret. Den invasive børsteorm Marenzelleria viridis ser ud til at findes i hele området.

16 Figur 12. Ålegræs og totter af rødalger ved Masnedø Østflak, hvor også små blåmuslinger og toplettet kutling ses. 3 Modelstudier af sedimentspredningen For at vurdere effekterne af sedimentspild fra opgravningen til sejlrenden er der udført modelspredningsberegninger der indikerer omfanget af påvirkningen fra suspension og aflejring af sediment /11/. Påvirkningen kan bestå i skyggevirkning fra det opslæmmede sediment, direkte mekanisk påvirkning af bunden når sedimentet bundfælder og i ekstreme tilfælde en direkte mekanisk påvirkning af pelagiske organismer. 3.1 Metode og modelsoftware Til modelberegningerne er anvendt programmet MIKE 21 MT fra DHI. MT står for Mud Transport, og modellen indeholder en avanceret beskrivelse af transporten af de finkornede materialer. I MT modellen er sedimentet ikke bundet til pakker som i den såkaldte PT model (Partikel Transport model), men diffunderer frit iht. en dispersions koefficient givet af vandstrømningerne. I forlængelse af etableringen af sejlrenden på Masnedø Østflak, vil der blive gravet en sejlrende til Orehoved Havn på Falster i forbindelse med anlæg af den nye Storstrømsbro. Til klapning af det opgravede materiale forventes klappladsen Kogrunden, ca. 20 km vest for broen at blive benyttet. Disse tre aktiviteter betegnes tilsammen fase 1, i undersøgelserne vedrørende den ny Storstrømsbro. Modelberegningerne er blevet udført i forbindelse med disse undersøgelser og simulerer effekter af disse tre aktiviteter samtidig. Varigheden af de forventede graveaktiviteter under fase 1, er op til 2 måneder. Derfor er en 2 måneds periode valgt som simuleringsvarighed. Som repræsentativ modelperiode er valgt maj-juni i 2012 og 2013.

17 Selve opgravningen til den ny sejlrende over Masnedø Østflak, forventes udført i en 4-5 ugers periode omkring august-oktober I Tabel 5 er angivet mængder og rater for det opgravede sediment i sejlrenden i Masnedø Østflak. Det bemærkes at såvel partikelandel og tørstof ligger lidt i den nedre ende i forhold til sedimentkortlægningen i 2010 (Tabel 4) og den senere geofysiske undersøgelse (Tabel 2). Tabel 5. Opgravnings og spildmængder samt egenskaber fordelt på størrelsesfraktioner for anlæg af sejlrenden i Masnedø Østflak. Med et dagligt sedimentspild på 5 % pr døgn vil spildraten være halv så stor hvis opgravning fordeltes over hele døgnet (24/24 h) i stedet for de modellerede 12 dagtimer (12/24 h). En sedimentdensitet på 1500 kg/m 3 i konbination med en samlet partikelandel på 55 % (vægtprocent), giver en omregningsfaktot på 0,85 t tørstof pr. m 3 opgravet sediment. Finere partikler vil generelt synke langsommere end grovere partiker, og således give anledning til generelt højere partikelkoncentrationer i vandet. Finere partiker dæmper også sigtbarheden i vandet mere end en tilsvarende mængde større partiker. Derfor repræsenterer valget af en finere partikelsammensætning end den faktiske, et konservativt estimat. Omvendt vil partiklerne i realiteten synke hurtigere, hvilket vil medfører en lidt større lokal sedimentation end den der er beregnet Suspenderet stof Partikler i vandet vil både medvirke til en spredning og en optagelse af lys. Partikler vil således reducere den indstråling der når bunden. Til beregning af svækkelse af lyset er anvendt Lambert- Beers lov: I z = I 0 exp(kd*z), hvor I 0 er indstrålingen lige under vandoverfladen og I z lyset ved dybden z (m). Kd er svækkelseskoefficienten, som er givet af vandet selv samt de stoffer der ellers måtte befinde sig i vandet. Som kritisk grænse er anvendt en partikelkoncentration, der øger svækkelseskoefficienten med mere en 20 %. Denne er valgt, da en ±20 % ændring af svækkelseskoefficienten, svarer til den naturlige variation hvormed indstrålingen ændrer sig fra dag til dag. Partiklernes bidrag til lysvækkelseskoefficienten er sat til 0,009 m -1 /(mg l -1 ) og den naturlige svækkelseskoefficient for området i den produktive sæson (mar-nov) sat til 0,4 m -1 /12/. Lyssvækkelse fra partikler i vandet, er i lige så høj grad afhængig af partikelstørrelse som af partikelkoncentration (vægtkoncentration). For den samme partikelmængde, vil f.eks. lerpartikler dæmpe lyset langt mere end sandpartikler. Den valgte lysdæmpningskoefficient repræsenterer en slags mellemproportional for partikler i de størrelseskategorier, der gør sig gældende i opgravningsområdet. En yderligere komplikation i beregningen af lyssvækkelsen, er at partikelsammensætningen ændrer sig med afstanden til kildestedet. Større partikler synker hurtigere end små, hvilket betyder at partiklerne i vandfasen bliver finere og finere i takt med tiden der går fra vandet fik tilført sediment. Da lyspåvirkningen er størst tæt på opgravningsstedet, og hvor partikelsammensætningen i vandet mest minder om bundens, er det valgt ikke at differentiere svækkelsen i forhold til partikelstørrelse Sedimentation Det spildte sediment i forbindelse med udgravning af sejlrenden, vil med tiden synke til bunds igen. Hastigheden afhænger af partiklernes størrelse, form og densitet. Til de tre partikelfraktioner der udgør hovedparten af sedimentet, er angivet en specifik synkehastighed (Tabel 5).

18 Noget af det bundfældede materiale vil blive genophvirvlet som følge af havstrømme, og på den måde blive yderligere spredt. Afhængig af størrelse og strøm, vil de lejre sig hvor strømmen ikke længere kan hvirvle partiklerne op igen. Den kraft hvormed dette kan ske er udtrykt ved en såkaldt bundforskydningsspænding, der er sat til 0,1 N/m 2 i modellen. Jo lavere denne er, jo nemmere vil sedimentet kunne genophvirvles. 3.2 Sedimentspredning og aflejring Suspenderet stof betydning for fauna For at give en idé om den maksimale påvirkningsgrad fra sedimentspildet i selve vandfasen, er vist et plot af den maksimalt opnåede koncentration af partikler i opgravningsperioden (Figur 13). Som ventet aftager koncentrationen med afstanden til aktivitetsstederne. Det ses at sedimentspredningen fra hver af de tre aktiviteter, gravning af sejlrende i Masnedø Østflak, klapning af sediment syd for Kogrunden og gravning af ny sejlrende til Orehoved Havn, stort set ikke berører hinanden. Dette skyldes dels afstanden mellem de tre lokaliteter, samt at de ligger forskudt i forhold til fremherskende strømretninger. Det betyder, at de kumulative virkninger mellem de enkelte projekter i forhold til suspenderet stof ikke er væsentlige. Figur 13. Maksimalt opnåede koncentrationsniveauer af suspenderet stof fra sedimentspildet omkring de tre aktivitetssteder under fase 1. Den største påvirkning ses omkring sejlrenden, mens påvirkningen fra opgravningen ved Orehoved sydvest for sejlrenden og klappladsen på Kogrunden ca. 10 sømil vest for sejlrenden, er noget mindre. Sejlrendeområdet øst for Masnedø fremstår som den rødlige plamage. Plottet viser samtidig det maksimale påvirkningsområde af sedimentspildet. Ifølge modelberegningerne vil stort set alt sedimentspild under fase 1, således nå at bundfælde inde for dette udbredelsesområde.

19 Varigheden for en overskridelse af koncentrationer på henholdsvis 2 og 10 mg/l suspenderet stof i vandfasen, fremgår af Figur 14 og Figur 15. I ingen af aktivitetsområderne vil der være en overskridelse i mere end 30 % af modelperioden, svarende til godt 2 uger. En overskridelse af 10 mg/l suspenderet stof vil finde sted mellem 10 og 20 % af tiden i en snæver fane umiddelbart øst og vest for sejlrenden, mens en overskridelse mellem 5 og 10 % af tiden vil forekomme i et område på knap 1 km 2. Figur 14. Den procentvise andel af tiden (2 mdr.) for en overskridelse af koncentrationen af suspenderet stof på 2 mg/l. Den afgrænsede virkning fra opgravningen af hhv. sejlrenden (nordlige farveplamage) og ved Orehoved (sydlige plamage), ses tydeligt Graveperioden er planlagt til at vare ca. 7 uger mens modelperioden er på 8 uger, hvilket betyder at de beregnede effekter for selve graveperioden er udjævnet over en lidt længere periode end den faktiske og således en smule undervurderet i forhold til de aktuelle partikelkoncentrationsniveauer i vandet.

20 Figur 15. Den procentvise andel af tiden (2 mdr.) for en overskridelse af koncentrationen af suspenderet stof på 10 mg/l. Den blålige plamage på Falster siden, stammer fra opgravningen ved Orehoved. Genophvirvlet sediment, kan have en negativ betydning for de organismer der kommer i kontakt med de forhøjede partikelkoncentrationer i vandet. Fisk udviser således en flugtadfærd ved høj turbiditet. Sild, der er en af de mest følsomme af undersøgte arter, flygter ved koncentrationer ned til 10 mg/l. Også filtrerende organismer som muslinger, vil kunne påvirkes negativt af forhøjede partikelkoncentrationer i vandet, men her, vil der sædvanligvis være tale om koncentrationer på over 100 mg/l før en reaktion kan registreres. Taget den begrænsede udstrækning, periode og størrelse af den øgede turbiditet, som opgravningen giver anledning til, vurderes påvirkningen, at være uden væsentlig betydning for områdets dyreliv. Hvad angår den stedfaste vegetationen, er denne vurderet i følgende afsnit Suspenderet stof betydning for flora Suspenderet stof giver anledning til reduceret lysgennemtrængning i vandsøjlen, hvilket betyder at der kommer mindre lys til bundens vegetation. Hvis påvirkningen er langvarig, vil den kunne hæmme væksten og i sidste ende føre til at vegetationen dør. Da lysreduktionen er korreleret med partikelkoncentrationen i vandet, vil de følge omtrent samme mønster (Figur 17). En partikel koncentration på 10 mg/l fører omtrent til en 20 % højere lysdæmpningskoefficient i forhold til baggrundniveauet. Det betyder at overskridelseshyppigheden for en 20 % højere lysdæmpningskoefficient, vil forekomme i omtrent samme område, som hvor sedimentkoncentrationen er >10 mg/l (Figur 15). I et aflangt område, der strækker sig et par km øst og vest for sejlrenden (i alt ca. 1 km 2 ), vil der dermed forekomme ca. 20 % mindre lys i 5-10 % af graveperioden som resultat af sedimentspild

21 fra udgravning af sejlrenden. Et ca. fem gange mindre område, lige omkring sejrenden, vil være påvirket med omkring 20 % mindre lys mellem 10 og 20 % af tiden (Figur 16). Kun i selve sejlrende-tracéet ses en sådan nedsat lysindstråling i mere end 20 % af tiden. Figur 16. Den procentvise andel af tiden for en overskridelse af lyssvækkelseskoefficienten på 20 % for hele påvirkningsområdet for fase 1 (8 uger) med sejlrenden vist som den nordlige aftegning og Orehoved som den sydlige. Ålegræsset på Masnedø Østflak vokser på dybder over 2,5 m og kan potentielt få begrænset væksten som følge af sedimentspild fra sejlrendeopgravningen. På dybder over to meter vil lyset naturligt være en begrænsende parameter for ålegræssets vækst /5/, hvilket betyder at en øget turbiditet som følge af udgravningsarbejdet vil udgøre en hæmmende vækstfaktor. Netop ålegræssets tilstedeværelse samt eksponeringsforholdene gør, at der ikke på forhånd vil være nogen væsentlig naturlig resuspension i området. Det ophvirvlede materiale der aflejres på blade og skud, vurderes at være uden afgørende negativ betydning for ålegræssets vækst, da disse partikler pga. vandbevægelser hurtigt vil blive vasket af igen.

22 Figur 17. Nærbillede af lysdæmpningen omkring sejlrenden, hvor den procentvise andel af tiden for en overskridelse af lyssvækkelseskoefficienten på 20 % i forbindelse med opgravningen, er vist. Kun på et enkelt spot midt i sejlrendetracéet ses en overskridelse på mere end 20 % af den 2 måneder lange modelperiode. I ålegræsbevoksninger på dybder over 2 m er væksten langsommere, og kommer fotosyntesen ned på et kritisk niveau i nærheden af respirationsbehovet, standser ålegræspopulationens vækst. Hvis dette forløber over længere tidsperioder (uger), vil der ske en tilbagegang i ålegræsbestanden, hvilket kan udløse en negativ spiral. En reduktion i ålegræsdækket vil øge eksponeringen af bunden for strøm og bølger. Dette vil medføre en større genophvirvling af bundmateriale (resuspension) og forårsage yderlig skygning af bundvegetationen. Denne proces forstærkes af at sedimentet i en ålegræsbevoksning ofte er finere end på vegetationsløse flader. Resuspension vil desuden frigive flere næringsstoffer fra bunden, og dermed skabe yderlige grobund for vandets planteplankton, hvilket også vil øge udskygningen. Mindre ålegræs vil producere mindre frø, hvorved den naturlige foryngelse også begrænses. Når ålegræs forsvinder, kan der også ske ændringer i kystmorfologien idet ålegræssets bølgehæmmende virkning reduceres /13/. En relativ lille ændring i vandets lysforhold vil således kunne udløse et radikalt systemskifte gående fra en ålegræsbevoksning til en bar bund. Positive feedback mekanismer vil herefter medvirke til at fastholde tilstanden, og fravær af planter vil både gøre bunden mere ustabil og besværliggøre ålegræssets mulighed for igen at få rodfæste. Solindstrålingen i havet svinger naturligt mere end 25 % fra dag til dag. Det vil derfor først være, når vi er over mange dages vedvarende lysdæmpning, at væksten vil blive væsentligt nedsat og den negative udvikling gå i gang. I området tæt på sejlrenden, vil der i 1-2 af de 8 uger arbejdsperioden varer, være en reduktion på 20 % eller mere i den lysmængde der når bunden som resultat

23 af sedimentspild fra gravearbejdet. I ålegræssets vækstsæson (apr.-okt.) vurderes dette, at kunne udgøre en negativ påvirkning af ålegræs i dette område. Såfremt gravearbejdet udføres i ålegræssets vækstsæson, skal det sikres at de forudsatte spildmængder ikke overskrides. Det vil desuden være hensigtsmæssigt at fordele gravearbejdet så jævnt som muligt i tid og rum. Der kunne desuden i forbindelse med den planlagte opgravningsperiode opstå en vejrmæssig usædvanlig rolig periode med ringe vandskifte og høj vandtemperatur. Dette vil kunne medføre en langvarig øget partikelkoncentration i vandet med nedsat lysindstråling, langt ud over den der er forudset ved modelbeskrivelserne. Samtidig vil det kunne medføre en sedimentation på flakket der overstiger den der er modelleret på baggrund af en mere gennemsnitlig vejrsituation. Hvis en sådan usædvanlig vejrperiode strækker sig over flere uger samtidig med graveperioden, vil det kunne være til betydelig skade for ålegræssets vækst på flakket. Opgravning må derfor om nødvendigt blive reduceret eller indstillet, såfremt en sådan vejrsituation indfinder sig. Ud over det sammenhængende ålegræsdække blev der ikke registreret sårbare eller sjældne arter i området på eller omkring Masnedø Østflak Sedimentation Netto sedimentationen beskriver hvor det opgravede materiale fra graveaktiviteterne under fase 1, aflejres 3-4 dage efter gravearbejdets ophør (svarende til 50 dages modelleret gravearbejde). På Figur 18, er vist udstrækningen af påvirkningsområdet fra de tre aktiviteter under fase 1. Sejlrendens betydning ses relativt tydeligt afgrænset fra de to andre projektområder (Orehoved og klappladsen Kogrunden). Den største sedimentation af det spildte materiale fra opgravningen, ses i umiddelbar tilknytning til sejlrenden samt på mindre og lidt dybere partier af flakket 1-2 km sydøst for sejlrenden, hvor der vil der vil blive aflejret mellem 1 og 10 mm sediment. Lidt væk fra sejlrenden falder sedimentationen for det meste hurtigt til et niveau på under 1 mm. Uden for selve flakområdet vil aflejringen af det spildte materiale fra sejlrendeopgravningen, intet sted udgøre mere end 1 mm til havbunden.

24 Figur 18. Sedimentationen af spildet fra graveaktiviteterne under fase 1. Effekterne fra sedimentspildet ved sejlrenden ses tydelig afgrænset fra afgravningen ud for Orehoved Havn på Falstersiden og fra klappladsen Kogrunden i Smålandsfarvandet (ud for kortets venstre side). Den lokale bundfauna kan blive begravet af sediment, der er spildt i forbindelse med opgravning eller spredt i forbindelse med klapning, og i værste fald blive slået ihjel. Arternes følsomhed afhænger af deres evne til at grave sig op gennem det deponerede sediment. Det betyder at det i højere grad er deponeringshastigheden end mængden som sådan, der betinger dyrenes overlevelse. Studier af bundfaunas tolerance overfor sedimentation har vist at rater omkring 1 mm/dag, svarende til mellem 1 og 2 kg sediment pr m 2 pr dag (vådvægt), kan have en væsentlig negativ effekt /14/. En maksimal aflejring på 10 mm over en periode på 50 dage som resultat af sedimentspild fra udgravning af sejlrenden, vurderes dermed ikke at udgøre en negativ påvirkning af bundfaunaen. Dette er i overensstemmelse med resultaterne og vurderingerne i miljøredegørelsen. 4 Beskyttelsesforhold Her gennemgås de særlige beskyttelsesforhold der eksisterer i Smålandsfarvandet omkring Masnedø og der redegøres for om vurderingerne i forhold til Natura 2000 og vandplaner indeholdt i VVMredegørelsen er dækkende for det opdaterede projektgrundlag for sejlrenden. 4.1 Natura2000 Sejlrendeområdet er omgivet af to Natura 2000 områder, der omfatter både habitat- og fuglebeskyttelsesområder (Figur 19):

25 N173 (Smålandsfarvandet nord for Lolland) ca. 5 km øst for området N168 (Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund) ca. 5 km vest for området Figur 19. De nærliggende Natura2000 til den ny sejlerende øst for Masnedø. Af arter på udpegningsgrundlaget for et eller flere af disse områder, der potentielt kunne blive berørt af projektet ved Masnedø Østflak er spættet sæl og gråsæl. Desuden observeres marsvin, som er en bilag IV-art, sporadisk og den vides at yngle i området. Mange af Smålandsfarvandets sæler (spættet sæl) færdes rundt om Falster og Lolland, hvor de finder rasteplads på de lavtliggende og fredelige holme, herunder Bogø i øst og Femø i vest. Taget afstanden og strømforholdene i betragtning, vil leveforholdene for spættet sæl, næppe blive forstyrret af projektet, hverken i anlægsfasen eller efter færdiggørelsen. Heller ikke leveforholdene for de beskyttede kystlevende fuglearter vil blive berørt af projektet. Blishøns vil muligvis kunne blive forstyrret i deres fødesøgning af opgravningen på selve flakken, men en sådan påvirkning vurderes ikke at være væsentlig. Af beskyttede bilag IV arter der kunne tænkes at blive påvirket af projektet er marsvin, men da disse forekommer sjældent i området forventes ingen nævneværdige forstyrrelser af denne arts yngle- og rasteområder. Påvirkningen fra udgravning af sejlrenden jf. det opdaterede projektgrundlag adskiller sig ikke væsentligt fra påvirkningen beskrevet i VVM-redegørelsen. Som det fremgår af nærværende supplerende udredning, vil der ikke ske nogen væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget for de Natura 2000 områder, der ligger i projektområdets nærområde. Hverken den øgede partikelkoncentration i vandet eller øgede bundfældning som følge af sedimentspildet fra sejlrendeopgravningen, vil her komme i nærheden af forhold det kunne frembyde problemer for det stedeværende liv. Selv med de to ekstra opgravningsdage, som det vil kræve at få fjerne pullerne i Kalvestrømmen (men

26 som ikke er med i modelberegningerne) vurderes påvirkningen af Natura 2000 områderne for at være ubetydelige. 4.2 Vandplaner Området er i vandplanerne målsat til at skulle have en god økologisk kvalitet, hvilket er defineret ved en mindste dybdegrænse for ålegræs på 8,1 m /1/. Referencetilstanden for dybden af ålegræs udbredelse er for området beskrevet til 10,9 m. Den afledte støtteparameter for total kvælstof er sat til 165 µg N/l (sommermiddelværdi marts-oktober). Siden slutningen af 1990 erne og ca. 10 år frem, sås en lille støt forbedring af ålegræsset dybdegrænse i Smålandfarvandet fra omkring 5,5 m til 6,5 m. Siden er udbredelsen atter faldet til niveauet fra start 1990 erne. Kvælstof i vandsøjlen har omtrent fulgt et modsat mønster, svingende mellem 300 og 400 µg N/l. Total fosfor har i perioden varieret mellem 30 og 40 µg P/l. Forholdet mellem N og P vidner om at systemet overvejende er fosforbegrænset. Det samlede spild af kvælstof og fosfor fra gravearbejdet, vil omtrent svare til den mængde af kvælstof og fosfor, som allerede findes i vandsøjlen. Ved et konservativt estimat, hvor vandet i projektområdet udskiftes 1 gang pr. dag, vil en 50 dages graveperiode kun resultere i en ubetydelig koncentrations forøgelse af N og P i vandsøjlen på < 2 %. I forhold til vandplanernes målsætning om nedsat næringssaltsudledning, vil projektets derfor ikke have nogen væsentlig negativ virkning. Som modelkørslerne for lysdæmpningen viser, vil en vejrmæssig rolig periode med ringe vandskifte, medføre en relativ langvarig øget partikelkoncentration i vandet, og dermed en nedsat lysindstråling. Hvis denne strækker sig over flere uger under graveperioden, vil det kunne hæmme ålegræssets vækst. Som tidligere beskrevet vil der i en periode med ringe vandskifte, ske en begrænsning eller indstilling af gravearbejdet. 5 Referencer /1/ Miljøministeriet Forslag til vandplan for Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet, By- og Landskabsstyrelsen /2/ Miljøministeriet Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 2.5 Smålandsfarvandet (kystvande), By- og Landskabsstyrelsen /3/ Orbicom 2010.Teknisk notat. Biologisk screening, Masnedø Østflak /4/ DHI Effekt af Næringssalts-reduktioner på Miljøtilstanden i Karrebæk Fjord, Dybsø Fjord og Smålandsfarvandet. Modelopsætning og -scenarier /5/ Carr J., D Orico P., McGlathery K, Wiberg P.L Stability and bistability of seagrass ecosystems in shallow lagoons: role of feedbacks with sediment resuspension and light attenuation. J. Geophys. Res. 115: G03011, doi: JG /6/ Duarte CM, Borum J, Short FT, Walker DI (2008) Seagrass ecosystems: their global status and prospects. In: Polunin NVC (ed) Aquatic ecosystems. Trends and global prospects. Cambridge University Press, Cambridge, p /7/ VVM fagnotatet: Overfladevand, Femern Bælt danske jernbanelandanlæg. Strækningen mellem Ringsted og Orehoved. Trafikstyrelsen /8/ Geofysisk og geoteknisk undersøgelsesrapport: Sejlrende igennem Masnedø Østflak. Rambøll for BDK, juni 2013 /9/ Flindt, MR et al (2014). Recovery of organic-enriched sediments through microbial degradation: implications for eutrophic estuaries. Mar. Ecol. Prog. Ser 503:

27 /10/ Miljøministeriet, Vejledning nr af 20/10/2008 fra by- og landsskabsstyrelsen om dumpning af optaget havbundsmateriale klapning. /11/ Ny forbindelse over Storstrømmen, VVM. Hydraulisk Modellering for VVM, Cowi for Vejdirektoratet, Maj /12/ Lund-Hansen, LC (2004). Diffuse attenuation coefficients K d (PAR) at the estuarine North Sea-Baltic Sea transition: time-series, partitioning, absorption, and scattering. Estuarine, Coastal and Shelf Science 61: /13/ Widdows J, Pope ND, Brinsley MD, Asmus H & Asmus RM (2008). Effects of seagrass beds (Zostera noltii and Z. marina) on near-bed hydrodynamics and sediment resuspension. Mar Ecol Prog Ser 358: /14/ Essink (1999). Ecological effects of dumping of dredges sediments; options for management. J. Coastal Conversation 5: /15/ Den nationale database for marine data (MADS) (

1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning.

1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning. 12. oktober 2018 Notat Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning Projekt nr.: 227462 Dokument nr.: 1229911198 Version 1 Revision 00 Udarbejdet

Læs mere

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR

Læs mere

Kvælstofbelastning i Guldborgsund

Kvælstofbelastning i Guldborgsund Ringsted Femern Banen Projekteringsfasen, NIRAS + Rambøll Notat Dato 23-10-2015 RFB_10_03_05_Nr2004_Kvælstofbelastning i Guldborgsund Kvælstofbelastning i Guldborgsund 1.1 Vedtagne vandplaner og udkast

Læs mere

Orbicon Leif Hansen A/S Ringstedvej Roskilde. Telefon Sag Projektleder: Rapport: Kort:

Orbicon Leif Hansen A/S Ringstedvej Roskilde. Telefon Sag Projektleder: Rapport: Kort: Teknisk notat Biologisk screening, Masnedø Østflak Rekvirent Rambøll Hannemans Allé 53 DK -2300 København S. Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 08 12 E-mail bleo@orbicon.dk

Læs mere

Kohæsive sedimenters effekt på biologi

Kohæsive sedimenters effekt på biologi Kohæsive sedimenters effekt på biologi Og biologiens effekt på sedimentprocesser Anne Lise Middelboe DHI ami@dhigroup.com Spildt sediment påvirker flora og fauna gennem: - Øget koncentrationer af suspenderet

Læs mere

Klapnings betydning for opfyldelse af miljømål efter vandrammedirektivet i kystvande omfattet afvandplanerne

Klapnings betydning for opfyldelse af miljømål efter vandrammedirektivet i kystvande omfattet afvandplanerne Klapnings betydning for opfyldelse af miljømål efter vandrammedirektivet i kystvande omfattet afvandplanerne Notat Naturstyrelsen Vandplaner og Havmiljø Klapnings betydning for opfyldelse af miljømål efter

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

Storstrømsbroen. Miljøvurdering VVM-redegørelse. Del 2 Rapport 516-2014

Storstrømsbroen. Miljøvurdering VVM-redegørelse. Del 2 Rapport 516-2014 Storstrømsbroen Miljøvurdering VVM-redegørelse Del 2 Rapport 516-2014 Storstrømsbroen Miljøvurdering VVM-redegørelse Del 2 Rapport 517-2014 Dato: Oktober 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-32-9 ISBN: 978-87-93184-31-2

Læs mere

Tabel 1.1. Sammenstikningsskema for blandprøver Blandprøve St. 1 St. 2 St. 3 St. 4. Delprøver M2 M1 M5 M10. Delprøver M3 M8 M6 M11

Tabel 1.1. Sammenstikningsskema for blandprøver Blandprøve St. 1 St. 2 St. 3 St. 4. Delprøver M2 M1 M5 M10. Delprøver M3 M8 M6 M11 SAMSØ KOMMUNE BALLEN FÆRGEHAVN, SAMSØ MILJØUNDERSØGELSER AF SEDIMENT ADRESSE Jens Chr. Skous Vej 9 TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DATARAPPORT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Resultater og

Læs mere

Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen

Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment - udfordringer og foranstaltninger Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Den faste forbindelse over Femern Bælt Femern A/S som bygherre og VVM processens

Læs mere

KLAPTILLADELSE TIL VEJLE HAVN

KLAPTILLADELSE TIL VEJLE HAVN Vejle Havn Havnekontoret, sydkajen 16 7100 Vejle Att.: Laurits Bloch Jensen Mailadr.: laurids@vejleport.dk Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4311-00128 Ref. jabro Den 8. september 2015 CVR: 12053576 KLAPTILLADELSE

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Teknisk notat - Marin screening Guldborgsund

Teknisk notat - Marin screening Guldborgsund Teknisk notat - Marin screening Guldborgsund Rekvirent NIRAS A/S Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød Telefon: 4810 4200 E-mail: mxj@niras.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen

Læs mere

NOTAT- SEDIMENTPRØVER FRA ENGSØEN

NOTAT- SEDIMENTPRØVER FRA ENGSØEN NOTAT- SEDIMENTPRØVER FRA ENGSØEN Projekt Kunde Sammenstilling af analyser af sedimentprøver fra 1986 til 2012 fra Engsøen i Grindsted Billund Kommune Dato 08-11-2012 Til Annette Læbo Matthiesen Fra Mette

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Natura 2000 konsekvensvurdering for Guldborgsund

Tillæg nr. 2 til Natura 2000 konsekvensvurdering for Guldborgsund Ringsted Femern Banen Projekteringsfasen, NIRAS + Rambøll Notat Dato 24-11-2015 RFB_10_03_05_Nr2013_Tillæg 2 Naturkonsekvensvurdering Tillæg nr. 2 til Natura 2000 konsekvensvurdering for Guldborgsund og

Læs mere

Skærbækværket, DONG Energy Vurdering af sedimentkvalitet

Skærbækværket, DONG Energy Vurdering af sedimentkvalitet Skærbækværket, DONG Energy Vurdering af sedimentkvalitet Rekvirent DONG Energy Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Rådgiver NIRAS Åboulevarden 80 8100 Århus C RUF Dykkerservice Lindevej 1 8370 Hadsten Mobil

Læs mere

Teknisk notat Biologisk screening, Masnedsund

Teknisk notat Biologisk screening, Masnedsund Teknisk notat Biologisk screening, Masnedsund Rekvirent Rambøll Teknikerbyen 31 DK 2830 Virum Telefon: E-mail: Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 08 12 E-mail bleo@orbicon.dk

Læs mere

Jagten på den gode økologiske tilstand

Jagten på den gode økologiske tilstand Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?

Læs mere

Skibstrafik ved Masnedsund

Skibstrafik ved Masnedsund Skibstrafik ved Masnedsund Høringsrapport vedrørende lukning for gennemsejling Januar 2015 Ringsted-Femern Banen E3005 Ny Masnedsund Bro Banedanmark Ringsted-Femern Banen Amerika Plads 15 2100 København

Læs mere

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 4. juni 2014 Vores reference: 30.5227.51 Udarbejdet

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen

Læs mere

Teknisk notat - Biologisk screening, Nissum Bredning

Teknisk notat - Biologisk screening, Nissum Bredning Teknisk notat - Biologisk screening, Nissum Bredning Rekvirent NOE, Nordvestjysk Elforsyning a.m.b.a. Att. Flemming Poulsen Skivevej 120 7500 Holstebro Tel. 97 42 14 88 flp@noe.dk Nissum Brednings Vindmøllelaug

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Guldborgsund Havne Havnechef Allan Lauritzen Fejøgade 2 4800 Nykøbing Falster Mailadresse: alau@guldborgsund.dk CVR nr: 34351554

Guldborgsund Havne Havnechef Allan Lauritzen Fejøgade 2 4800 Nykøbing Falster Mailadresse: alau@guldborgsund.dk CVR nr: 34351554 Guldborgsund Havne Havnechef Allan Lauritzen Fejøgade 2 4800 Nykøbing Falster Mailadresse: alau@guldborgsund.dk CVR nr: 34351554 Naturbeskyttelse J.nr. NST-4311-00151 Ref. jabro Den 1. februar 2016 NYKØBING

Læs mere

Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord

Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Stormflodsbarriere konference, Holstebro torsdag den 23. maj 2019 Cathrine Bøgh Pedersen, Ringkøbing Fjord åbning i dag m sluse gamle åbning 2 / Miljøstyrelsen

Læs mere

Kontakt Jørgen Hilleke, hvis der er spørgsmål. Kontaktoplysninger fremgår af vedlagte ansøgning. KOMMUNE

Kontakt Jørgen Hilleke, hvis der er spørgsmål. Kontaktoplysninger fremgår af vedlagte ansøgning. KOMMUNE Anni Lassen (anl) Fra: Sendt: Til: Cc: Emne: Vedhæftede filer: Christoffer Grubb på vegne af SVANA hovedpostkasse 8. september 2016 14:59 $Kystdirektoratet (kdi) sap@guldborgsund.dk afsluttet screening

Læs mere

DONG ENERGY A/S. Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord

DONG ENERGY A/S. Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord DONG ENERGY A/S Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord 2/27 Notat om spormetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Resume 3 3 Indledning 4 4 Tilgang

Læs mere

Hvordan administreres sager om genplacering af sediment i Naturstyrelsen

Hvordan administreres sager om genplacering af sediment i Naturstyrelsen Hvordan administreres sager om genplacering af sediment i Naturstyrelsen Nyheder i lovgivningen Historik omkring klapning og overvejelser om klap/bypass pladser Opgaver i forbindelse med klap- og nyttiggørelsessager

Læs mere

UDVIDELSE AF RØNNE HAVN. VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING AF PLANGRUNDLAGET Vurderinger af konsekvenser af ændring af anlægsmetoden

UDVIDELSE AF RØNNE HAVN. VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING AF PLANGRUNDLAGET Vurderinger af konsekvenser af ændring af anlægsmetoden UDVIDELSE AF RØNNE HAVN VVM-REDEGØRELSE OG MILJØVURDERING AF PLANGRUNDLAGET Vurderinger af konsekvenser af ændring af anlægsmetoden Maj 2017 PROJEKT Projekt nr. 224409 Dokument nr. 1223366193 Udarbejdet

Læs mere

Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder

Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter

Læs mere

Rambøll Olie og Gas A/S Udvidelse af Gaslageret ved Ll. Torup. Rekvirent. Rådgiver

Rambøll Olie og Gas A/S Udvidelse af Gaslageret ved Ll. Torup. Rekvirent. Rådgiver Rekvirent Rambøll Olie og Gas A/S Teknikerbyen 31 2830 Virum Ditte Marie Mikkelsen Telefon 4598 6000 E-mail DMM@Ramboll.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 8738 6166 E-mail joca@orbicon.dk

Læs mere

Vejdirektoratet. Januar 2017 NY STORSTRØMSBRO, MIDLERTIDIGE DÆMNINGER. Miljøkonsekvensvurdering

Vejdirektoratet. Januar 2017 NY STORSTRØMSBRO, MIDLERTIDIGE DÆMNINGER. Miljøkonsekvensvurdering Vejdirektoratet Januar 2017 NY STORSTRØMSBRO, MIDLERTIDIGE DÆMNINGER Miljøkonsekvensvurdering PROJEKT Storstrømsbroen, midlertidige dæmninger Vejdirektoratet Projekt nr. 227467 Version 2 Dokument nr. 1223065052

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

Marinbiologiske undersøgelser ved Avedøre Holme 2008

Marinbiologiske undersøgelser ved Avedøre Holme 2008 Marinbiologiske undersøgelser ved Avedøre Holme 2008 Rekvirent DONG Energy A/S Teglholmen A.C: Meyers Vænge 9 2450 København SV Birte Hansen Telefon: 24 29 93 49 E-Mail: birha@dongenergy.dk Rådgiver Orbicon

Læs mere

Screening for forurening i jord, der er oplagt på Københavnsvej 326, 4000 Roskilde, matr. 6a St. Hede, Roskilde Jorder. GeoMiljø Miljørådgivning ApS.

Screening for forurening i jord, der er oplagt på Københavnsvej 326, 4000 Roskilde, matr. 6a St. Hede, Roskilde Jorder. GeoMiljø Miljørådgivning ApS. Roskilde Kommune Miljøteknisk Notat Screening for forurening i jord, der er oplagt på Københavnsvej 326, 4000 Roskilde, matr. 6a St. Hede, Roskilde Jorder. 14. november 2017 Sag: 17-07-01 / CBS GeoMiljø

Læs mere

Med venlig hilsen. Lotte Knudsen

Med venlig hilsen. Lotte Knudsen Bogense Havn & Marina Sejlerkajen 13 5400 Bogense Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00066 Ref. loknu Den 13. november 2008 Vedr.: Tilladelse til klapning af 450 m 3 oprensningsmateriale fra del (område

Læs mere

Flex Gødning A/S v/ Chr. Birk Sørensen Ternevej 5, Masnedø 4760 Vordingborg. Mail: info@flex-godning.dk KLAPTILLADELSE

Flex Gødning A/S v/ Chr. Birk Sørensen Ternevej 5, Masnedø 4760 Vordingborg. Mail: info@flex-godning.dk KLAPTILLADELSE Flex Gødning A/S v/ Chr. Birk Sørensen Ternevej 5, Masnedø 4760 Vordingborg Vand- og naturområdet J.nr. Ros-421-00049 Ref. Den 10. december 2008 Mail: info@flex-godning.dk KLAPTILLADELSE Miljøcenter Roskilde

Læs mere

Afgørelse om at opsætning af marine målestationer i Femern Bælt ikke er VVM-pligtigt

Afgørelse om at opsætning af marine målestationer i Femern Bælt ikke er VVM-pligtigt Femern Bælt A/S Vester Søgade 10 1601 København V Sendt elektronisk til: Christian Henriksen; che@femern.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 4178 0101 Fax 7262 6790 heto@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk

Læs mere

TUNGMETALLER I SEDIMENT OG BIOTA I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Resume 3. 3 Indledning 4. 4 Tilgang og metode 4

TUNGMETALLER I SEDIMENT OG BIOTA I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Resume 3. 3 Indledning 4. 4 Tilgang og metode 4 DONG ENERGY TUNGMETALLER I SEDIMENT OG BIOTA I LILLEBÆLT OG KOLDING FJORD ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BIDRAG TIL VVM FOR SKÆRBÆKVÆRKET,

Læs mere

Indhold. Ringsted Kommune Skjoldenæsholm Sedimentundersøgelse. 1 Baggrund 2

Indhold. Ringsted Kommune Skjoldenæsholm Sedimentundersøgelse. 1 Baggrund 2 8. december 2018 Notat Ringsted Kommune Skjoldenæsholm Sedimentundersøgelse Projekt nr.: 230219 Dokument nr.: 1230593932 Version 1 Revision Indhold 1 Baggrund 2 Udarbejdet af CAB Kontrolleret af MLJ Godkendt

Læs mere

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter

Læs mere

Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal

Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal Københavns Kommune Kystdirektoratet Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal VVM Teknisk baggrundsrapport nr. 2 Opdateret udgave Jan. 2010 Januar 2010 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1

Læs mere

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Klaptilladelse til: Kerteminde Marina.

Klaptilladelse til: Kerteminde Marina. Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Att.: Lars Bertelsen Mail: lbe@kerteminde.dk Tlf: 65151461 Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4311-00072 Ref. jimho Den 4. august 2015 Klaptilladelse

Læs mere

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000

Læs mere

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 24. oktober 2012 QA: Emne: Stine Kjær Ottsen Opdatering

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Præsentation af Model til beregning af spredning fra klapning af uddybningsmaterialer. Præsenteret af Jan Dietrich. 21.

Præsentation af Model til beregning af spredning fra klapning af uddybningsmaterialer. Præsenteret af Jan Dietrich. 21. Præsentation af Model til beregning af spredning fra klapning af uddybningsmaterialer Præsenteret af Jan Dietrich 21. november 2013 Klapprocessens hovedelementer Tømning af prammen Sediment stråle ned

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Forundersøgelser for placering af nyetableret stenrev i Løgstør Bredning

Forundersøgelser for placering af nyetableret stenrev i Løgstør Bredning Forundersøgelser for placering af nyetableret stenrev i Løgstør Bredning - Resultater og anbefalinger - Notat September 2016 1 Forundersøgelser for placering af nyetableret stenrev i Løgstør Bredning -

Læs mere

Jammerland Bugt kystnær Havmøllepark

Jammerland Bugt kystnær Havmøllepark Jammerland Bugt kystnær Havmøllepark VVM - VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET Borgermøde 16. januar 2019 Kristian Nehring Madsen Orbicon 1 Redegørelse og baggrundsrapporter VVM-redegørelse Geofysik Hydrografi

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev

Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev Figur 1.1 Afgrænsning af Natura 2000 område 206, Stevns Rev. 1. Områdets afgrænsning Natura 2000 område 206, Stevns Rev, udgøres af 1 beskyttelsesområde:

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Danmarks Havstrategi. Miljømålsrapport

Danmarks Havstrategi. Miljømålsrapport Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 413 Offentligt < &? Danmarks Havstrategi Miljømålsrapport Miljøministeriet Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Indledning 4 1.1 Introduktion 4 1.2 God

Læs mere

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune.

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Baggrund. Lovgivning Lov om forurenet jord af 04/12 2009 (Jordforureningsloven) 52 fastsætter at: Tilførsel af

Læs mere

Ringkøbing J.nr. NST Ref. ankri Den 9. december 2014

Ringkøbing J.nr. NST Ref. ankri Den 9. december 2014 Ringkøbing J.nr. NST-4852-00009 Ref. ankri Den 9. december 2014 Notat vedr. opfølgning på Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedr. udvidelse af naturgaslageret i Ll. Torup, herunder vurdering af Energinet.dks

Læs mere

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Jydske Vestkysten 21. december 2007.

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Jydske Vestkysten 21. december 2007. Esbjerg Havn Hulvejen 1 P. O. Box 2 6701 Esbjerg Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00055 Ref. loknu Den 18. december 2007 Vedr.: Tilladelse til klapning af max. 170.000 m 3 uddybningsmateriale fra område

Læs mere

Med venlig hilsen. Lotte Knudsen. 2008 af lov om beskyttelse af havmiljøet, samt senest ændret ved lov nr. 1401 af 27. december 2008.

Med venlig hilsen. Lotte Knudsen. 2008 af lov om beskyttelse af havmiljøet, samt senest ændret ved lov nr. 1401 af 27. december 2008. Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00094 Ref. Loknu Den 4. juni 2009 Vedr.: Tilladelse til klapning af 9.000 m 3 uddybningsmateriale fra udgravning

Læs mere

Betydning af miljøfarlige stoffer for kvalitet af sedimentmateriale i forbindelse med sandcapping i kystnære områder

Betydning af miljøfarlige stoffer for kvalitet af sedimentmateriale i forbindelse med sandcapping i kystnære områder Betydning af miljøfarlige stoffer for kvalitet af sedimentmateriale i forbindelse med sandcapping i kystnære områder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2018 Forfatter:

Læs mere

Jordflytningsbekendtgørelse bilag 1, 2 og 3 (1479 af 12/ Bek. om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord)

Jordflytningsbekendtgørelse bilag 1, 2 og 3 (1479 af 12/ Bek. om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord) Jordflytningsbekendtgørelse bilag 1, 2 og 3 (1479 af 12/12 2007. Bek. om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord) Bilag 1 Udtagning af prøver Prøverne skal enten udtages på opgravningsstedet

Læs mere

Med venlig hilsen. Lotte Knudsen

Med venlig hilsen. Lotte Knudsen Aabenraa Havn Mellemvej 25 6200 Aabenraa Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00065 Ref. Loknu Den 3. april 2009 Vedr.: Tilladelse til klapning af 170.000 m 3 uddybningsmateriale fra Tankskibsbroen, Aabenraa

Læs mere

Tilladelse til ændring af etape 1 i udvidelse af Rønne Havn

Tilladelse til ændring af etape 1 i udvidelse af Rønne Havn Rønne Havn A/S Sydhavnsvej 12 3700 Rønne Sendt pr. mail til roennehavn@roennehavn.dk, niras@niras.dk og gva@niras.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk

Læs mere

Scoping udtalelse - Ansøgning om udvidelse af Københavns Havn, Container- og ny krydstogtterminal i Ydre Nordhavn.

Scoping udtalelse - Ansøgning om udvidelse af Københavns Havn, Container- og ny krydstogtterminal i Ydre Nordhavn. Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +4541780482 Fax 7262 6790 chbe@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk Scoping udtalelse - Ansøgning om udvidelse af Københavns Havn, Container- og ny krydstogtterminal

Læs mere

Vordingborg Havn. Udvidelse af Vordingborg Havn og sejlrende MILJØKONSEKVENSVURDERING AF KLAPNING

Vordingborg Havn. Udvidelse af Vordingborg Havn og sejlrende MILJØKONSEKVENSVURDERING AF KLAPNING Vordingborg Havn Udvidelse af Vordingborg Havn og sejlrende MILJØKONSEKVENSVURDERING AF KLAPNING Vordingborg Havn Udvidelse af Vordingborg Havn og sejlrende MILJØKONSEKVENSVURDERING AF KLAPNING Rekvirent

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet 1 Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Kilder, rensning og effekter 2 3 Rensemetoder Tørre bassiner (forsinkelsesbassiner) Våde

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde

Læs mere

Med venlig hilsen. Lotte Knudsen af lov om beskyttelse af havmiljøet, samt senest ændret ved lov nr af 27. december 2008.

Med venlig hilsen. Lotte Knudsen af lov om beskyttelse af havmiljøet, samt senest ændret ved lov nr af 27. december 2008. Kerteminde Kommune Park og Vej Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00088 Ref. Loknu Den 28. april 2009 Vedr.: Tilladelse til klapning af 1.000 m 3 oprensningsmateriale

Læs mere

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Juli 2000 Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser Jørgen Dencker Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter ved Rødsand

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

Scandlines Havneadministrationen v/ Fritz Kristensen. Mail:

Scandlines Havneadministrationen v/ Fritz Kristensen. Mail: Scandlines Havneadministrationen v/ Fritz Kristensen Mail: Fritz.Kristensen@scandlines.dk Vand- og naturområdet J.nr. Ros-421-00055 Ref. Jabro Den 1. august 2008 Tilladelse til at klappe oprenset sediment

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Bilag 2 Teknisk notat

Bilag 2 Teknisk notat Bilag 2 Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T 72 207 207 www.sweco.dk CVR-nr. 48233511 Rærup Havbundssedimentdepot Konsekvensvurdering ved tilførsel af sediment fra Esbjerg Havn 7. januar 2016

Læs mere

Emne : Marinbiologisk dykkerbesigtigelse af anlægsområde, 9. November 2012

Emne : Marinbiologisk dykkerbesigtigelse af anlægsområde, 9. November 2012 Notat Udarbejdet for: Seacon Vesterbrogade 17 1620 Kbh K 06-02-2013 NATURFOCUS Christian B. Hvidt Tlf. direkte: 75757610 E-mail: cbh@naturfocus.com Dok. nr.p239 006 02 Report.docx Antal sider: 16 Sag :

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Svar på Spørgsmål 171 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Svar på Spørgsmål 171 Offentligt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg 1240 København K J.nr. AAR 001-00793 Den 8. december 2010 Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 12. november 2010 stillet følgende

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Jesper C. Højenvang 18. november :34 Jane Brøns-Hansen

Jesper C. Højenvang 18. november :34 Jane Brøns-Hansen Anni Lassen (anl) Fra: Sendt: Til: Emne: Jesper C. Højenvang 18. november 2016 14:34 SV: Prøvetagningsplan Ålbæk Havn Hermed, som ønsket, analysen fra område 5. Materialet er meget

Læs mere

SKÆRBÆKVÆRKET, UDLEDNING AF KONDENSAT TIL RECIPIENT INDHOLD. 1 Indledning og formål. 1 Indledning og formål 1

SKÆRBÆKVÆRKET, UDLEDNING AF KONDENSAT TIL RECIPIENT INDHOLD. 1 Indledning og formål. 1 Indledning og formål 1 DONG ENERGY SKÆRBÆKVÆRKET, UDLEDNING AF KONDENSAT TIL RECIPIENT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BIDRAG TIL VVM FOR SKÆRBÆKVÆRKET,

Læs mere

Tilladelsen er givet på en række nærmere angivne vilkår j. fr. afsnit 1 1. Oversigtskort over havnen og anviste klapplads(markeret med rød prik)

Tilladelsen er givet på en række nærmere angivne vilkår j. fr. afsnit 1 1. Oversigtskort over havnen og anviste klapplads(markeret med rød prik) Vand- og naturområdet J.nr. AAR-421-00052 Ref. Hebpe Den 27. januar 2010 KLAPTILLADELSE Klaptilladelse for: Nykøbing Mors lystbådehavn. Tilladelsen omfatter: Tilladelse til klapning af 10.000 m³ oprensningsmateriale

Læs mere

Badevandsprofil. Nordstranden

Badevandsprofil. Nordstranden Badevandsprofil Nordstranden Ansvarlig myndighed: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde wwwkertemindedk Email: kommune@kertemindedk Tlf 65 15 15 15 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Haderslev Kommune Vej og Park Aarøsund Havn 2a 6100 Haderslev

Haderslev Kommune Vej og Park Aarøsund Havn 2a 6100 Haderslev Haderslev Kommune Vej og Park Aarøsund Havn 2a 6100 Haderslev Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00090 Ref. Loknu Den 15. april 2009 Vedr.: Fornyelse af tilladelse til klapning af i alt 10.000 m 3 oprensningsmateriale

Læs mere