Aalborg Universitet Det teknisk-naturvidenskabelige fakultet Institut for bygningsteknik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aalborg Universitet Det teknisk-naturvidenskabelige fakultet Institut for bygningsteknik"

Transkript

1 Titelblad Aalborg Universitet Det teknisk-naturvidenskabelige fakultet Institut for bygningsteknik Titel: Kennedy Arkaden Tema: Projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner Projektperiode: 6. semester, 2. februar 25. maj 2005 Projektgruppe: C124 Morten Balle Kennedy Arkaden omhandler en konstruktiv og anlægsteknisk analyse af Kennedy Arkaden med henblik på opstilling af alternativer. Jakob Ngo Ivar Chr. Bjerg Pedersen Albert Pætursson Jens Rosenville Lars Saaugaard Vejledere Konstruktion: Geoteknik: Anlægsteknik: Oplagsantal: 10 Sideantal hovedrapport: 70 Sideantal bilagsrapport: 244 Sideantal appendiks: 44 Rune Brincker Benjaminn Nordahl Nielsen Willy Olsen Ud fra en stabilitetsanalyse af Kennedy Arkaden, er det vurderet, hvilket stabiliserende system der er hensigtsmæssigt i forhold til bygningens konstruktive opbygning. Under hovedprojektet er en efterspændt betonbjælke dimensioneret, hvilket der endvidere er lavet en brandteknisk analyse for. Desuden er der foretaget detailberegninger på konstruktionssamlinger for en udvalgt del af bygningen. Byggegruben, der er afgrænset af skråningsanlæg og spunsvægge, er dimensioneret således at opførelsen af kælderkonstruktionen er mulig. I denne forbindelse er et grundvandssænkningsanlæg, bestående af et sugespidsanlæg, dimensioneret. Under den anlægstekniske analyse er byggepladsindretningen planlagt, og i forbindelse med opførelsen af kælderen er der foretaget beregninger af jordarbejde. For selve kælderkonstruktionen er der lavet tids- og ressourceplanlægning samt udarbejdet en tilbudskalkulation.

2

3 Forord Forord Denne rapport er udarbejdet på baggrund af temaet Projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner som et led i uddannelsesforløbet for 6. semesters studerende ved det Teknisk- og Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet. Gennem projektet er konstruktion, geoteknik samt anlægsteknik behandlet og er vægtet som følger: Konstruktion: 40 % Geoteknik: 35 % Anlægsteknik: 25 % Rapporten henvender sig til læsere med et grundlæggende kendskab til ingeniørfaget byggeri og anlæg. Rapporten består af en hoved- og en bilagsrapport med tilhørende appendiks og tegningsmappe. Hovedrapporten beskriver problemstillingen, de væsentlige forudsætninger og metoder samt en vurdering og beskrivelse af de resultater der er fundet frem til i bilagsrapporten. Bilagsrapporten er en gennemgang af de udførte beregninger med tilhørende forklaringer og illustrationer. I appendiks er relevante udleverede materialer vedlagt, i hvilket nogle beregninger tager udgangspunkt. Bagerst i hovedrapporten findes en litteraturliste, hvor referencer fra hoved- og bilagsrapport er anført. Referencer er angivet ved [ ]. I forbindelse med projektperioden har gruppen fulgt kurset Informationsteknologi og har derigennem lavet en hjemmeside. På denne hjemmeside findes supplerende materiale til bilagsrapporten, og kan findes på Gruppe C124 Aalborg Universitet 2005

4

5 Indhold Indhold KAPITEL 1 KENNEDY ARKADEN HISTORIEN BAG KENNEDY ARKADEN KENNEDY ARKADENS FUNKTION OG INDHOLD 9 KAPITEL 2 FORPROJEKTERING KONSTRUKTIVE UDFORMNINGER FOR KENNEDY ARKADEN BIOGRAFSAL VURDERING AF FORPROJEKTERING 13 KAPITEL 3 HOVEDPROJEKTERING SPÆNDINGSBESTEMMELSE VED BIOGRAFSAL 1 OG EFTERSPÆNDT BETONBJÆLKE BRANDDIMENSIONERING AF BETONBJÆLKE SAMLINGER VED BIOGRAFSAL 1 OG 2 27 KAPITEL 4 GEOTEKNIK BYGGEFELT VED KENNEDY ARKADEN GEOTEKNISK STABILITET AF KENNEDY ARKADEN BYGGEGRUBE SPUNSVÆG STABILITET AF SKRÅNINGSANLÆG 43 KAPITEL 5 ANLÆGSTEKNIK FORUDSÆTNINGER INDRETNING AF BYGGEPLADS JORDARBEJDE UDFØRELSE AF KÆLDERKONSTRUKTION TIDS- OG RESSOURCESTYRING TILBUDSKALKULATION 62 KAPITEL 6 KONKLUSION 65 KAPITEL 7 LITTERATURLISTE 67

6 Indhold BILAGSRAPPORT 71 APPENDIKS 317

7 Kapitel 1 Kapitel 1 Kennedy Arkaden Projektet tager udgangspunkt i det multifunktionelle center, Kennedy Arkaden, beliggende på J. F. Kennedys Plads 1 i Aalborgs centrum ved siden af jernbanestationen. Centret har et omfang på m 2, fordelt på 6 8 etager, og indeholder et 3 etagers parkeringshus, et 4000 m 2 stort biografkompleks, restauranter, kontorer, indkøbscenter samt specialbutikker. Bygningen er illustreret på figur 1-1. Figur 1-1: Illustration af Kennedy Arkaden. [Aalborg, 2005] 1.1 Historien bag Kennedy Arkaden Kennedy Arkaden som projekt hænger tæt sammen med det europæiske projekt VIVALDI, som står for Visionary & Vibrant Actions through Local transport Demonstration Initiatives. Formålet med VIVALDI er gennem demonstrationsprojekter at fremme alternativer til privatbilen som transportmiddel i byer, eksempelvis ved at forbedre den kollektive trafik m.m.. I programmet for VIVALDI er et centralt element etablering af en kompaktterminal i de tilmeldte byer, som skal betjene både regionalbusser og bybusser. [Aalborg, 2005] I 2001 underskrev Aalborg Kommune en kontrakt med EU, hvormed Aalborg kom med i VIVALDI - projektet, idet de førnævnte ideer stemte overens med Aalborg Kommunes og Nordjyllands Trafikselskabs tanker om at danne et fælles knudepunkt for den kollektive trafik, hvor passagererne har mulighed for at skifte mellem de kollektive transportmidler. Efter indtrædelsen i projektet var Aalborg Kommune åbne overfor ændringer ved området omkring den gamle rutebilstation og i denne forbindelse fremlagde TK-Development A/S sine ønsker om et byggeprojekt på lokaliteten. Der blev i samarbejde med Aalborg Kommune fundet frem til en løsning, der matchede punkterne i VIVALDI projektet. Udover at rutebilstationen kunne få et kvalitetsmæssigt løft, hvorved byrummet ved J. F. Kennedys 7

8 Kapitel 1 Kennedy Arkaden Plads fik en afslutning, blev der også mulighed for at give de godt dagligt færdene mennesker i området mulighed for at opfylde deres behov for indkøb, mens de befandt sig i området [Skanska, 2005], [TK-development, 2005]. I august måned 2002 startede byggeriet af det nye rutebilscenter, der skulle erstatte Aalborgs gamle rutebilstation ved J. F. Kennedys Plads, se figur 1-2, og lidt over halvandet år senere, i marts måned 2004, åbnede centret. Figur 1-2: Aalborgs gamle rutebilstation set fra syd. I baggrunden ses banegårdens to tårne. Billederne er fra [Aalborg, 2005] Finansieringen af projektet var af hhv. TK Project A/S og Aalborg Kommune med Skanska A/S som totalentreprenør, hvor den samlede entreprisesum var 600 millioner kroner [Skanska, 2005]. Placeringen af Kennedy Arkaden set i forhold til banegården ses på figur 1-3. Figur 1-3: Placering af Kennedy Arkaden ved banegården. [Aalborg, 2005] 8

9 Kapitel Kennedy Arkadens funktion og indhold Som beskrevet i forrige afsnit har centret et omfang på m 2 fordelt på 6 8 etager med parkeringsareal på tre af etagerne. Til- og frakørslen til parkeringsarealerne foretages fra Østre Allé-broen, hvorved de trafikale forhold ved J. F. Kennedys Plads ikke bliver berørt heraf, jf. figur 1-4. Under en del bygningen er der opført kælder, hvis formål bl.a. er at virke som lager til Dreisler Storkøb, som har indlejet sig i butiksdelen i første etage. Udover Dreisler er der i stueplanet 13 specialbutikker, en restaurant, en fastfood kæde, busterminal og lokaler tilhørende biografkomplekset. Figur 1-4: Plantegninger af etagerne. [TK-development, 2005] Anden etage består af tre dele. Den ene del er biografkomplekset, hvor adgangen til hovedindgangen er via en trappe i stueplanet. Derudover starter parkeringsdækket på denne etage og fylder næsten halvdelen af etagens areal. Den sidste del er optaget af kontorfaciliteter, som er afskærmet fra både parkeringskælder og biograf, jf. figur 1-4. Tredje etage er stort set identisk med anden etage, og det er først på fjerde etage, at kontorfaciliteterne skiller sig ud, da disse fortsætter op på femte og sjette etage, samt tårnets sy- 9

10 Kapitel 1 Kennedy Arkaden vende og ottende etage, jf. figur 1-4. På figur 1-5 er opbygningen af de enkelte lag i Kennedy Arkaden sammenfattet. Figur 1-5: Etageplan over Kennedy Arkaden med de enkelte zoners højde. 10

11 Kapitel 2 Forprojektering Kapitel 2 Forprojektering Formålet med forprojekteringen er at belyse konstruktionsmæssige overvejelser, der danner grundlag for den videre hovedprojektering. I forprojekteringen af Kennedy Arkaden er der taget udgangspunkt i en kort beskrivelse af bygningens oprindelige statiske system og eventuelle udførelsesmæssige detaljer så som dækplan. Ud fra tankerne om det oprindelige statiske system opstilles to alternativer til statisk system, hvor overvejelser vedr. optagelse af laster, udformning, samlinger med mere er overvejet. Overvejelserne danner grundlag for valg af statisk system i hovedprojekteringen. Udover at vurdere de grundlæggende statiske systemer er der i forprojekteringen yderligere undersøgt alternativer for udførelse af væg- og dækelementer ved biografsal 2 i Kennedy Arkaden. Formålet hermed er at belyse fordele og ulemper ved at benytte hhv. præfabrikerede elementer eller in-situ støbe. 2.1 Konstruktive udformninger for Kennedy Arkaden Der er som det første foretaget et valg af dækelementer og spændretninger for alle Kennedy Arkadens planer ud fra den eksisterende udnyttelse af arealerne. Organiseringen af dækelementer har betydning for størrelse og type af konstruktionssamlinger og er valgt ud fra, at der benyttes færrest muligt typer af dækelementer. Overvejelserne fører frem til et forslag af dækplan, som ligger til grund for hovedprojekteringen. Dækelementerne er vist på figur 2-1. Figur 2-1: Dækplan for hhv. 1. og 4. etage, der er dækkende for de resterende etager. 11

12 Kapitel 2 Forprojektering Efter analysen af dækplanerne er der taget stilling til konstruktionens oprindelige udformning og opbygning, hvor det er fundet frem til, at Kennedy Arkaden er opbygget vha. stabiliserende kerner og enkelte stabiliserende vægge. En illustration af det tænkte system er vist på figur 2-2. Figur 2-2: Illustration af Kennedy Arkaden u. kælder, hvor de stabiliserende kerner er markeret med rød. De enkelte planer er adskilt af de blå flader. De bærende søjler og dertilhørende bjælker er ikke vist. Ydermere er der ikke taget hensyn til dækkenes bæreretning. Ud fra disse overvejelser er der opstillet to statiske systemer, som i bilag 1.2 er opvejet mod hinanden ved klarlæggelse af nedføringen af laster samt eventuelle udførelsesmæssige problemer. Det drejer sig om et system bestående af hhv. stabiliserende kerner eller gennemgående vægge. For begge systemer gælder, at de er valgt ud fra den allerede eksisterende udnyttelse af arealerne valgt af bygherren. Derved er der taget hensyn til, at der eksempelvis ikke placeres større gennemgående væg gennem butiksarealer. Det er konkluderet, at der er visse udfordringer ved at benytte gennemgående stabiliserende vægge i Kennedy Arkaden, da de begrænser den eksisterende udnyttelse. Grunden hertil er, at der skal opføres en del gennemgående vægge for at sikre den samlede stabilitet. Ydermere er det antaget, at bygherren på forhånd har valgt, at der skal opføres elevatorskakte samt omfattende trappeopgange, hvilket gør det ideelt at benytte stabiliserende kerner. Ydermere gives der større valgfrihed mht. facade, da denne ved den valgte opbygning bliver en sekundær konstruktion. 12

13 Kapitel 2 Forprojektering 2.2 Biografsal 2 Ved opførsel af byggerier ved brug af betonelementer er det muligt enten at benytte præfabrikerede elementer eller at in-situ støbe elementerne, dvs. to alternativer til udførelsen. For at belyse fordele og ulemper ved de to forslag er der taget udgangspunkt i biografsal 2 i Kennedy Arkaden, jf. bilag 2, hvorudfra der er opstillet et bærende system. Som det første i vurderingen er der taget stilling til arrangementet af elementerne ved opbygning af hhv. væg- og dækkonstruktion ved biografsal 2. Ved vægkonstruktionen er det konkluderet, at det ikke er en optimal løsning at benytte præfabrikerede elementer, da der skal benyttes ikke-rektangulære vægelementer, hvilket må betegnes som uhensigtsmæssigt. Ved dækkonstruktionen er to spændretninger undersøgt for at finde frem til den mest ideelle løsning, hvilket er gjort vha. overslagsmæssige beregninger med oplysninger om bæreevner af forspændte dækelementer fra elementfabrikken Spæncom. Med udgangspunkt i de nødvendige samlinger og udførelsesmæssige overvejelser ved begge forslag er de langsgående elementer fundet mest hensigtsmæssige, selvom de hældende dækelementer i forslaget skal specialtilpasses for at opnå et passende vederlag. De langsgående præfabrikerede dækelementer er sammenlignet med muligheden for at in-situ støbe hele dækket. Det har i forbindelse med udregningerne vist sig, at det rent teknisk er muligt at in-situ støbe dækket, men at det praktisk er svært at opføre det grundet den skrå del af betondækket. Derved vælges det at arbejde videre med præfabrikerede langsgående betonelementer ved biografsal Vurdering af forprojektering Ud fra forprojekteringen af Kennedy Arkaden er der fundet frem til nogle løsninger, som bliver benyttet i den videre hovedprojektering. Ud fra en stabilitetsanalyse af Kennedy Arkadens to statiske systemer er det fundet mest fordelagtigt at arbejde videre med stabiliserende kerner, der opføres i forbindelse med elevatorskakte og trappeopgange. Ydermere vil der i forbindelse med biografsal 2 blive benyttet langsgående præfabrikerede dækelementer, da det anses som den fornuftige løsning, selvom løsningen er uhensigtsmæssig grundet specialtilpassede elementer. På baggrund af tankerne omkring in-situ støbning anbefales det at benytte præfabrikerede betonelementer i de resterende dele af bygningen, da det opfattes som det mest praktiske og økonomiske. 13

14 Kapitel 2 Forprojektering 14

15 Kapitel 3 Hovedprojektering Kapitel 3 Hovedprojektering Med udgangspunkt i analysen fra forprojekteringen behandles i dette kapitel udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner samt et udvalg af konstruktionssamlinger. Som det første redegøres der for det valgte bærende system for Kennedy Arkaden, hvilket følges op af præsentation af biografsal 1 og 2, jf. figur 3-1, da det er her, at de konstruktionsmæssige udfordringer belyses. Figur 3-1: Illustration af opbygning ved premierebiografsalen og sal 2. Ud fra et simpelt lasttilfælde nedregnes de vandrette og lodrette laster til fundamentet ved biografsal 1, hvilke benyttes til at redegøre for konstruktionsmæssige overvejelser i form af konstruktionssamlinger. Af primære konstruktionsdele dimensioneres en efterspændt betonbjælke under biografsal 2, hvilken yderligere branddimensioneres efter en standardbrand på 60 minutter. Hovedprojekteringen afsluttes med en dimensionering af konstruktionssamlinger omkring biografsal 1 og Spændingsbestemmelse ved biografsal 1 og 2 I dette afsnit foretages en analyse af fordelingen af de vandrette og lodrette kræfter, ud fra det valgte statiske system bestående af stabiliserende kerner, jf. afsnit 2.3. I det følgende er lasterne fordelt ud til kerne 9, jf. figur 3-2, hvilket anvendes i forbindelse med analysen af biografsal 2. 15

16 Kapitel 3 Hovedprojektering Figur 3-2: Placering af de stabiliserende kerner for 1. til 3. etage, som ydermere er nummereret. Lasterne fordeles ud til kerne 9. I det statiske system, jf. bilag 4, ændres den konstruktive opbygning af de stabiliserende kerner mellem 3. og 4. etage samt mellem 6. og 7. etage, hvilket medfører, at der sker en spændingsomlejring. Denne problemstilling er der set bort fra og dermed ikke behandlet i denne rapport. Da det er ønsket at bestemme belastningerne på kerne 9, der spænder over etage, er det valgt at lave en model, hvor de stabiliserende kerner er gennemgående fra etage, jf. figur 3-2. Det er derfor væsentligt at nævne, at der er set bort fra de horisontale laster fra 4. til 6. etage og 7. til 8. etage på kerne 9. Under fordelingen af lasterne på kerne 9, regnes lastkombination 2.1 at være dimensionsgivende. 1, 0 ( GVM ) 1, 5 S1, 0 VM 1, 0 ( N VM ) G S N Det er her antaget, at det er den vandrette masselast, der er den kritiske i stedet for vind, grundet bygningens tyngde Spændinger ved fundament For at kunne beregne spændingerne i fundamentsniveau, skal lasterne fordeles ud til alle etagernes kerner. De vandrette laster regnes at virke i hver etages tyngdepunkt, der er ens for de tre etager, jf. figur 3-2. Herefter fordeles disse laster ud til hver kernes tyngdepunkt ud fra deres stivhed. Det centrale element er dog at forholde sig til det lokalt virkende vridende moment, da de vandrette laster ikke virker i kernens forskydningscenter, men derimod i tyngepunktet. 16

17 Kapitel 3 Hovedprojektering Derfor er bidragene til normalspændingerne samt forskydningsspændinger fra det vridende moment analyseret. Det er dog konkluderet, at bidragene er af uvæsentlig betydning for normal- og forskydningsspændingerne, og bidragene er derfor ikke taget med i denne rapport. De lodrette kræfter virkende på kerne 9 består af de overliggende etager, samt den last der understøttes af kerne 9. Dermed haves de lodrette og vandrette laster virkende i kerne 9 s tyngdepunkt for hver etage, og herefter føres de ned til bunden af konstruktionen. Herfra er normal- og forskydningsspændingerne i hvert vægprofil beregnet, idet der under beregningerne er regnet med en vægtykkelse på 350 mm. Normalspændingerne på vægelementerne for kerne 9 fordeles efter figur 3-3, idet elasticitetsteorien benyttes. Figur 3-3: De beregnede normalspændinger virkende ved bunden af kerne 9. Forskydningsspændingerne er beregnet ud fra den vandrette kraft virkende i kerne 9, og er illustreret på figur 3-4. Figur 3-4: Forskydningsspændingerne fordelt over vægelementerne i kerne 9, virkende i bunden. 17

18 Kapitel 3 Hovedprojektering Ud fra nedregningen af lasterne til fundamentsniveau for vægelementerne i kerne 9, kan det konkluderes, at det vridende moment har en begrænset betydning for hhv. normal- og forskydningsspændingerne. Der er under beregningerne ikke taget hensyn til virkende excentriciteter, armering mm., men det konkluderes at normal- og forskydningsspændingerne i vægelementerne er relativt lave, og det vurderes derfor at gennemføre yderligere beregninger for at opnå en mere økonomisk løsning mht. valg af vægelementer. 3.2 Efterspændt betonbjælke I det følgende gennemgås projekteringen af den efterspændte spændbetonbjælke illustreret på figur 3-5. Figur 3-5: Spændbetonbjælken under biografsal 2 er markeret. Bjælken er dimensioneret således at den kan modstå de belastninger der kommer fra biografsalen, og følgende lastkombination vurderes at være den dimensionsgivende for bjælken: Lastkombination: 0,9G1,0 0, 25G fri 1,0 N Følgende beregningsforudsætninger er foretaget under dimensionering af bjælken: Høj sikkerhedsklasse Normal materialekontrolklasse Moderat miljøklasse 18

19 Kapitel 3 Hovedprojektering Under udførelsen af spændbetonbjælken regnes der med omgivelser og en belastningshistorie svarende til tabel 3-1. Tabel 3-1: Omgivelserne og belastningshistorie for spændbetonbjælken. RF - relativ fugtighed. Døgn Note RF [%] 0 Bjælken udstøbes med kabelkanal 90 3 Bjælken monteres, opspændes og egenlasten påføres Bjælken belastes yderligere af nyttelasten 50 Følges denne udførelsesgang ikke, skal det verificeres at betonen har tilstrækkelig modenhed svarende til de nævnte i afsnit Design- og beregningsgrundlaget for projekteringen af spændbetonbjælken er DS411 Norm for betonkonstruktioner Beton Bjælken er projekteret under forudsætning af, at betonen har en karakteristisk trykstyrke på 50 MPa som proportioneres med 350 kg/m 3 hurtighærdende cement og et v/c-forhold på 0,5. Dermed regnes der med en modenhed på 10 døgn efter 3 døgn, og med en modenhed på 20 døgn efter 14 døgn. Betonen regnes at have en karakteristisk trækstyrke på 2,2 MPa Armering Armeringen i spændbetonbjælken består af spændarmering, montagearmering forskydningsarmering samt spaltearmering. Spændarmering Armeringen i bjælken består af både spændarmering samt montagearmering. Systemet der anvendes til spændarmering er et Freyssinet af typen 25C15, der består af 25 stk. L15 liner, der har en karakteristisk brudstyrke på 1770 MPa. Systemet er illustreret på figur

20 Kapitel 3 Hovedprojektering Figur 3-6: Forankringssystem fra Freyssinet, hvor ankerblokken og enden af kabelkanalen er illustreret. [Freyssinet, 2005] Spændarmeringen opspændes med 6193 kn, hvilket svarer til, at hver line bliver opspændt med 247,7 kn. I denne beregning er der taget højde for, at der med tiden sker et spændingstab pga. krybning, svind og relaxation på samlet 44,7 kn/line. Idet der anvendes et opspændingssystem fra Freyssinet, der har et kileforankringssystem, optræder der et såkaldt låsetab pga. låseglidning. Anvendes et kileforankringssystem med en låseglidning på 3 mm, medfører dette at låseglidningen ikke får indflydelse på brudmomentet for bjælken. Montagearmering Montagearmeringen består af længdearmering samt løftebøjler. For begge anvendes stål B550 med en karakteristisk flydespænding på 550 MPa, mens montagearmeringen er kun dimensioneret til at kunne modstå belastningerne under transporten. Længdearmeringen består af 4 stk. Ø22 der ilægges i både toppen og bunden af tværsnittet, da der er både positivt og negativt moment i bjælken under transporten. Længdearmeringen er ikke regnet stødt. Løftebøjlerne skal indstøbes 3 m fra hver bjælkeende og er dimensioneret til at være 1 stk. Ø25, således det er sikret mod forskydningsbrud. Løftebøjlen er forankret med det nederste lag længdearmering for at opnå tilstrækkelig forankringslængde. Længdearmering samt løftebøjler er vist på figur

21 Kapitel 3 Hovedprojektering Tværsnit Længdesnit Løftebøjle Forskydningsbøjle Længdearmering Figur 3-7: Placering af armering og montagejern. Forskydningsarmering Under dimensioneringen af forskydningsarmeringen er der taget udgangspunkt i driftssituationen, hvormed den værste situation for forskydningsarmeringen opnås. Forskydningsbøjlerne er Ø8 2-snits bøjler og er placeret således, at der haves et dæklag på 25 mm svarende til moderat miljøklasse, og er illustreret på figur 3-7. Forskydningsarmeringen overholder normens krav til indbyrdes afstand mellem bøjlerne, således der er taget højde for minimum af forskydningsarmering samt ekstra bøjlearmering ved understøtningerne, hvor længdearmeringen forankres. For at forskydningsarmeringen har tilstrækkelig bæreevne, set i forhold til den aktuelle forskydning i bjælken, er det fundet frem til, at der de første 2200 mm fra bjælkeenden skal placeres 18 stk. bøjler med en indbyrdes afstand på 120 mm. Det er her beregnet at forskydningsarmeringen er placeret 40 mm fra bjælkeenden. De resterende 5300 mm placeres bøjlearmeringen med en indbyrdes afstand på 200 mm, således at normens krav overholdes. Dette medfører, at der placeres 26 stk. bøjler, idet den sidste placeres 100 mm fra bjælkemidten. Dermed er bøjlearmeringen symmetrisk om bjælkemidten. Bøjlerne skal udføres med ombukkede ender, placeret ved modstående sideflader af bjælken, hvor de ombukkede ender har en forankringslængde på 80 mm. Spaltearmering Da spændbetonbjælken beregnes efterspændt, overføres store koncentrerede forankringskræfter til betonen, hvormed det skal sikres mod: 21

22 Kapitel 3 Hovedprojektering Trykbrud lokalt bag forankringen Afskalning af hjørner Revnedannelser parallelt med kraftretningen Risikoen for trykbrud antages ikke at være til stede, da der anvendes et Freyssinet 25C15- system, der er etableret med spiralarmering, hvilket hindrer at disse trykbrud sker. Derfor er en nærmere eftervisning af dette ikke behandlet. Risikoen for afskalning af hjørner er sikret, da det antages at modvirkes af længde- og bøjlearmering, der er placeret 40 mm fra bjælkeenden. For at sikre mod revnedannelser parallelt med kraftretningen ilægges spaltearmering som vist på figur 3-8. Længdesnit Type 1 Type mm 500 mm Figur 3-8: Viser placeringen af spaltearmeringen. De forskellige typer spaltearmering er vist på figur 3-9. Den anvendte spaltearmeringen er udformet som frettering med ø10, hvilket er vist på figur 3-9. Under udformningen af spaltearmeringen er der taget hensyn til kabelkanalen samt at den minimale bukkediameter er 20 mm. 22

23 Kapitel 3 Hovedprojektering Type 1 Type 2 Ø10 6 snits-bøjle Ø10 8 snits-bøjle Figur 3-9: Udformningen af spaltearmeringen Dimension Dimensionerne samt placeringen af armeringen er vist på figur stk. Ø stk. L15 4 stk. Ø Figur 3-10: Tværsnit af spændbetonbjælken. Alle mål i mm. Kabelkanalen hvor spændarmeringen er placeret varierer gennem bjælketværsnittet og er vist på figur

24 Kapitel 3 Hovedprojektering 200 mm 400 mm 1,5 m 3 m 7,5 m Figur 3-11: Illustrerer halvdelen spændbetonbjælke hvor kabelgeometrien er vist. Bjælken er symmetrisk om midten Bæreevne For at sikre bjælken mod brud, skal brudmomentet være større end det regningsmæssige moment der er til stede i bjælken. Følgende resultat er beregnet: 3350kNm 3122kNm Beregningen er foretaget under forudsætning af, at spændarmeringens arbejdskurve kunne beskrives som L12,5 liner, hvilket anses som en realistisk tilnærmelse. 3.3 Branddimensionering af betonbjælke I dette afsnit er bjælken i biografsal 2 dimensioneret for brandpåvirkning. Til dimensioneringen er der, som bygningsreglementet foreskriver, taget udgangspunkt i en standardbrand. Idet at bjælken er en bærende og etageadskillende bygningsdel, skal den kunne modstå en standardbrand i 60 min [DS/INF 147, 2003]. Standardbranden er et nominel brandforløb, der er fastlagt normmæssigt og tager ikke hensyn til det enkelte rums geometri, dets fysiske parametre og til dets indhold af brændbare materialer, men svarer til et normalt brandrum i muret etagebyggeri med normale åbningsforhold. [Bolonius, 2005] Bjælkens placering er vist på figur 3-5, og et lodret snit i midten af den 15 meter lange bjælke er vist på figur Det er snittet på midten på bjælken, der er dimensionsgivende, idet det er her, det maksimale moment forekommer samtidig med, at spændarmeringen i dette snit ligger tættest på undersiden af bjælken, og derfor er spændarmeringen også størst udsat for varmepåvirkning i dette snit. 24

25 Kapitel 3 Hovedprojektering Huldæk Huldæk Brandpåvirket Brandpåvirket 1000 mm 100 mm 600 mm Brandpåvirket Figur 3-12: Viser et lodret snit i midten af bjælken. Bjælken er dimensioneret ud fra lastkombination 3.3 som er ulykkeslast, hvilket er vurderet som den dimensionsgivende: 1, 0 G N er lastkombinationsfaktoren for nyttelasten der er sat til 1,0, idet det vurderes at biografsalen kan kategoriseres som samlingslokaler med faste siddepladser Bjælken regnes tresidet påvirket, som det ses på figur Spændarmeringen er placeret i en kabelkanal, hvis centrum befinder sig 100 mm fra tværsnittets underside. Længdearmeringen har kun indflydelse under montagen af bjælken og har derfor ingen indflydelse under en brandpåvirkning. Derfor er det kun spændarmeringens og betonens styrkeparametre, der bliver påvirket og har indflydelse i en brandsituation. Spændarmeringens styrke samt elasticitetsmodul reduceres væsentligt som følge af opvarmning, og derfor er dens temperatur udregnet under en brandsituation. Ud fra DS 411 bestemmes temperaturen i en armeringsstang, som den temperatur et uarmeret tværsnit vil have i centerpunktet af armeringsstålet. Idet spændarmeringen består af 25 spændliner, som hovedsageligt ligger i oversiden af kabelkanalen pga. opspændingen, er temperaturen, på den sikre side, regnet ud fra centerpunktet af kabelkanalen. Beregningerne viser, at temperaturen ikke vil stige omkring spændarmeringen og derfor sker der ikke en reduktion af armeringens styrke. 25

26 Kapitel 3 Hovedprojektering Betons trykstyrke reduceres også væsentligt under opvarmning. Derudover er der også risiko for, at der vil forekomme afskalning af betonen grundet indre spændinger. De indre spændinger opstår ved, at det frie vand i betonbjælken opvarmes, hvorved det udvider sig og medfører de nævnte indre spændinger. I det følgende afgrænses fra at se på afskalning. Forskydningsarmeringen i betonen vil også nedsætte risikoen for afskalning og forskydningsbrud, da det er med til at styrke den indre struktur. Reduktionen af betonens styrke bliver, grundet temperaturen, størst på randen af tværsnittet og aftager længere inde. Ved dimensioneringen moduleres et såkaldt fiktivt tværsnit, hvor betonen har fuld styrke inden for en udregnet randzone og randzonen regnes uden styrke. Det reducerede tværsnit ses på figur Figur 3-13: Viser det reducerede tværsnit, der ses på indersiden af randzonen markeret med sort. Tværsnittets brudmoment er derefter kontrolleret, og beregningerne viser, at bjælken under en standardbrandpåvirkning på 60 min har en udnyttelsesgrad på 51 %. Selvom dette er en relativ lav udnyttelsesgrad, kan det ikke garanteres, at bjælken har tilstrækkelig bæreevne efter at have været påvirket af en standardbrand. Dette skyldes som tidligere nævnt, at betonens styrke reduceres yderligere under afkøling. Efter en evt. brandsituation skal der derfor igen foretages en detailberegninger med de reducere betonstyrker, hvis bjælken ikke ønskes udskiftet. Spændarmeringen tager som nævnt ingen skade under et standardbrandforløb, og kan derfor uden problemer holde. 26

27 Kapitel 3 Hovedprojektering 3.4 Samlinger ved biografsal 1 og 2 I forbindelse med dimensionering af samlinger er der taget udgangspunkt i biografsal 1 og 2, hvor der er set på udvalgte samlinger. Dimensioneringen af disse er foretaget på baggrund af DS411, hvor der er stillet nogle minimumkrav mht. armering af samlingerne i forbindelse med robusthed. For væggen mellem biografsal 1 og 2 er der set på fem samlinger. I betondækket er rand og fugearmering dimensionering. De dimensionerede samlinger er markerede i figur Fugearmering i dækkonstruktion (1) Randarmering om dækkonstruktion (2) Træksamling mellem vægelement og fundament (3) Forskydningssamling mellem vægelementer (4) Forskydningssamling mellem vægelement og fundament (5) Figur Viser dimensioner af biografsal 1 og 2, samt placeringen af de samlinger som er dimensioneret. Samlingerne er dimensioneret ud fra normal kontrolklasse og høj sikkerhedsklasse. Til fugerne skal der benyttes beton med en karakteristisk trykstyrke på 20 MPa. Den benyttede armering er kamstål med en karakteristisk flydespænding på 550 MPa. De første to samlinger, (1) og (2), er dimensioneret ud fra robusthedskrav, og da væggene i biografsal 1 indgår i bygningens stabiliserende system, er der beregnet, hvor store spæn- 27

28 Kapitel 3 Hovedprojektering dinger der kommer i væggene. Samlingerne (3), (4) og (5) er dimensioneret ud fra laster som er beregnet ved en lastanalyse af hele bygningen. Ud fra dimensioneringen af de fem samlinger er der fundet frem til, hvordan disse skal udføres. Resultaterne er sat op i figur Tabel 3-2: Opsamling af resultater. Samling nr. Beskrivelse Armerning / resultat 1 Fugearmering i dækkonstruktion 1. stk. ø12 pr. fuge 2 Randarmering ved dækkonstruktion 3. stk. ø20 langs alle rande. 3 Træksamling mellem vægelement og fundament To hårnålebøjle i bunden af hvert vægelement 4 Forskydningssamling mellem vægelementer Fortandede fuger samt 4. stk. ø12 bøjler pr. meter 5 Forskydningssamling mellem vægelement og fundament Ikke behov for armering da kraften kan optages i støbeskellet. Randarmeringen og fugearmeringen er dimensioneret med udgangspunkt i DS411. De lodrette trækspændinger, som forekommer enkelte steder i væggene, gør, at væggen skal forankres til fundamentet for at forhindre løftning af vægelementerne. Dette løses ved at montere vægelementerne med hårnålebøjler i bunden. Ud fra beregningerne af samlingen mellem vægelementerne og fundamentet er der fundet frem til, at forskydningsspændingerne kan overføres i støbeskellet uden der ilægges armering. Støbeskellets bæreevne er eftervist ud fra en metode i DS411. Derudover er der opstillet en alternativ beregningsmodel, hvor bæreevnen ligeledes er tilstrækkelig. Forskydningssamlingen mellem vægelementerne optages ved, at der anvendes elementer med fortandede sider samtidig med, at der skal være 4. stk. ø12 hårnålebøjler pr. meter i hvert element. 28

29 Kapitel 4 Geoteknik Kapitel 4 Geoteknik I dette kapitel beskrives etableringen af byggegruben ved opførelsen af Kennedy Arkaden. Herunder beskrives de geotekniske forhold, der gør sig gældende og ligger til grund for den videre dimensionering. Beskrivelsen er foretaget ud fra en geoteknisk rapport udarbejdet af Carl Bro A/S, hvor der er udført otte geotekniske boringer samt foretaget en prøvepumpning. I denne rapport afgrænses der til etableringen af byggegruben for kælderkonstruktionen. Byggegruben udgraves til kote -0,5, hvormed en midlertidig grundvandssænkning er nødvendig. Endvidere dimensioneres spunsvægge til afgrænsning af byggegruben, og der foretages en stabilitetsundersøgelse af skråningsanlægget under de givne jordbundsforhold. Derfor behandles følgende emner: Analyse af byggefelt, hvor jordbundsforhold samt valg af funderingsmetode beskrives Geoteknisk stabilitet af Kennedy Arkaden beskrives, således der redegøres for nedførelsen af horisontale og vertikale laster Byggegruben til opførelse af kælderkonstruktionen, hvor grundvandssænkning, spunsvægge samt skråningsanlæg er projekteret Under projekteringen er design- og beregningsgrundlaget DS415 Norm for fundering. 4.1 Byggefelt ved Kennedy Arkaden Funderingsmetoden afhænger af jordbunds- og grundvandsforholdene i byggefeltet, samt den konstruktive udformning af konstruktionen. Kennedy Arkaden skal opføres med kælder, hvilket der skal tages hensyn til under belysning af de geotekniske aspekter. På figur 4-1 er byggefeltet og placeringen af Kennedy Arkaden illustreret. 29

30 Kapitel 4 Geoteknik JYLLANDSGADE Kennedy Arkaden Kælder Figur 4-1: Illustration af byggefeltet, hvor omridset af Kennedy Arkaden er vist. I byggefeltet er der foretaget otte geotekniske boringer, der ligger til grund for anlægningen af byggegruben, og ud fra dem er byggefeltet analyseret Geotekniske forhold Grunden tilhører Aalborg rutebilstation, hvor de eksisterende bygninger skal nedrives inden opførelsen af Kennedy Arkaden. Det meste af Aalborg rutebilstation er med kælderkonstruktion, og det resterende ubebyggede areal er belagt med asfalt, beton eller anden form for belægning, så derfor forventes der store fyldforekomster i området. Idet Aalborg rutebilstation er beliggende i Østerådalen, forventes der postglaciale aflejringer med gytjeog tørvholdige aflejringer. Før det er muligt at opføre kælderkonstruktionen under Kennedy Arkaden, hvor der skal udgraves til kote -0,5 m, er en grundvandssænkning nødvendig, da grundvandsspejlet er beliggende omkring kote +1,3. Dette foretages som en midlertidig grundvandssænkning, da permanente sænkninger ikke er tilladt i henhold til Aalborg kommune. Grunden hertil er risikoen for sætningsfare og stabilitetssvigt af de eksisterende bygninger overfor Kennedy Arkaden, da nogle af bygningerne er funderet på træpæle, der kan gå i forrådnelse, hvis de kommer i forbindelse med ilt. Denne kemiske proces kan ikke stoppes, hvilket i værste tilfælde kan medføre, at pælene mister bæreevne, hvormed der er fare for brud. Ud fra de geotekniske boringer vurderes overside af bæredygtigt lags beliggenhed, at være det lag der kan sikre, at almindelige husbygningskonstruktioner ikke medfører sætninger større end mm. Ovenstående betragtninger er samlet i tabel 4-1, hvilket ligger til grund for etableringen af byggegruben. 30

31 Kapitel 4 Geoteknik Tabel 4-1: Koter for grundvandsspejlet og overside af bæredygtige lag, for boringer jf. figur 4-2. Terrænkote [m] DNN GVS kote [m] DNN Overside bæredygtigt lag [m] DNN Overside bæredygtigt lag [m.u.t.] R ,2 + 1,4 + 1,9 2,3 R ,2 + 1,2-0,9 5,1 R ,0 + 1,3-3,8 7,8 R ,2 + 1,7-0,1 4,3 B ,2 + 1,1 + 1,0 3,2 B ,2 + 1,2-2,2 6,4 B ,1 + 1,1 + 0,5 3,6 B ,0 + 1,1 + 0,6 3,4 Beliggenheden af oversiden af bæredygtigt lag vurderes ud fra et spinkelt grundlag, da det udelukkende baseres på otte boringer foretaget under rutebilstations anvendelse. Det anbefales, at der udføres flere geotekniske boringer med henblik på at fastlægge jordbundsforholdene under den tidligere rutebilstation Valg af funderingsmetode Funderingsmetoden vurderes ud fra beliggenheden af overside bæredygtigt lag kombineret med den geometriske udformning af konstruktionen. På figur 4-2 er de geotekniske boringer samt vurderingen af OSBL for hver boring illustreret. Det skraverede område markerer kælderkonstruktionen, hvor der skal udgraves til kote -0,5. JYLLANDSGADE R103 OSBL -0,1 R102 OSBL -3,8 B201 OSBL -2,2 Kennedy Arkaden R101 OSBL -0,9 R100 OSBL +1,9 B203 OSBL +0,6 Prøvepumpning B202 OSBL +0,5 B200 OSBL +1,0 Figur 4-2: Situationsplan med placering af de otte boringer. Koterne for overside af bæredygtigt lag er vist for de respektive boringer. 31

32 Kapitel 4 Geoteknik Direkte fundering udføres i det område, hvor OSBL er beliggende maksimalt 2 m under terræn. Dette medfører, at i området hvor kælderkonstruktionen skal opføres direktefunderes, da OSBL er beliggende i kote ca. +0,6, og kælderkonstruktionen skal opføres i kote -0,5. Det er vurderet, at området vest for kælderkonstruktionen sandpudefunderes, da OSBL befinder sig 2-5 m under terræn. I det nordvestlige hjørne af Kennedy Arkaden er det muligt at fundere på en sandpude, men dette fravælges, da det medfører en midlertidig grundvandssænkning, da GVS befinder sig ca. i kote +1,7. Derfor vælges det at pælefundere i dette område. Under etableringen af sandpuden skal der tages højde for ekstra plads i forbindelse med udgravningen, da sandpuden skal anlægges med anlæg, men den videre behandling af sandpudefunderingen behandles ikke i denne rapport. For det resterende område, beliggende nord for kælderkonstruktionen pælefunderes, da OSBL er beliggende dybere end 5 m under terræn. Under dimensionering af pælene skal sandpudens indflydelses tages i beregning, men den videre behandling af pælefunderingen behandles ikke nærmere i denne rapport. Da det vælges at anvende tre funderingsmetoder, skal der under selve dimensioneringen tages højde for differenssætninger, hvilket kan være af afgørende betydning for dannelsen af deformationer. Den konstruktive udformning af fundamenterne samt overgangen mellem de forskellige funderingsmetoder skal derfor udformes med henblik på at formindske differenssætninger, da disse kan medføre revnedannelser samt evt. medføre brud i konstruktionselementer. På figur 4-3 ses en situationsplan over Kennedy Arkaden, hvor valget af funderingsmetode er angivet. JYLLANDSGADE N 48,8 m Pælefundere 39 m Sandpudefundere Direkte fundere 33,8 m 63 m Figur 4-3: Angivelse af funderingsmetode for Kennedy Arkaden. 32

33 Kapitel 4 Geoteknik Funderingsklasse Under behandlingen af geotekniske problemstillinger er det nødvendigt med kendskab til konstruktionens funderingsklasse. Konstruktionen er vurderet at være i normal funderingsklasse, da der ikke er særligt vanskelige belastnings- eller jordbundsforhold. Da konstruktionen vurderes at være i normal funderingsklasse, bør afstanden mellem de geotekniske boringer ikke overstige m, men ud fra den aktuelle geotekniske rapport er afstanden m, og derfor anbefales det, at der foretages yderligere boringer for at kunne overholde normens vejledninger. Alligevel regnes konstruktionen opført i normal funderingsklasse, da jordlagene ud fra de otte boringer ikke varierer voldsomt. 4.2 Geoteknisk stabilitet af Kennedy Arkaden Som beskrevet i afsnit 4.1.2, er det fundet hensigtsmæssigt at fundere Kennedy Arkaden efter tre forskellige metoder, hvilket fremgår af figur 4-3. Kælderen funderes direkte, idet der under kælderens bund i kote -0,5 findes bæredygtige sandlag. Vest for kælderen anvendes en sandpudefundering, mens den resterende byggegrund pælefunderes. I dette afsnit beskrives hvorledes de horisontale og vertikale kræfter regnes overført til jorden iht. de tre valgte funderingsmetoder. Der afgrænses fra dimensionering af fundamenterne, da sådanne beregninger er udført på tidligere semestre. Det overordnede statiske system af Kennedy Arkaden består af stabiliserende kerner jf. afsnit 2.3. I den forbindelse regnes kernerne dimensioneret således, at de både kan overføre horisontale og vertikale kræfter til jorden. Det vurderes hensigtsmæssigt, at der ikke transporteres horisontale kræfter over længere afstande i bygningen Direkte fundering og sandpudefundering Den direkte fundering og sandpudefunderingen udføres efter samme princip. Ved sandpudefunderingen udskiftes ikke-bæredygtige jordlag med bæredygtige lag, mens der ved direkte fundering bygges på den eksisterende undergrund. De lodrette kræfter i de to områder af byggegrunden optages i stribefundamenter langs ydervæggene og under de stabiliserende kerner, samt af punktfundamenter under de mange søjler, der forefindes i bygningen. Det forventes at kældergulvet samt gulvet i stueplanet i den sydvestlige del af bygningen kan udlægges direkte på sandlagene. 33

34 Kapitel 4 Geoteknik Figur 4-4: Illustration af enkeltfundament, der optager de vertikale laster fra søjlerne. Derudover tager stribefundamentet de vertikale laster fra facaden. På figur 4-4 ses hvordan lasterne overføres til jorden i et snit gennem ydervæggen mod vest. Det effektive areal, der optager laster som trykspændinger i jorden, reduceres med størrelsen af vandrette laster. De vandrette kræfter optages af stribefundamenterne under de stabiliserende kerner ved friktion mod jorden. Det er valgt at se bort fra optagelse af kræfter ved stabiliserende jordtryk, da en aktivering af dette kræver en bevægelse af bygningen. Figur 4-5: Illustration af stribefundament under stabiliserende kerne, der optager der horisontale laster. 34

35 Kapitel 4 Geoteknik Det fremgår af figur 4-5, at de vandrette kræfter optages ved friktion over det effektive areal Pælefundering I området, hvor der pælefunderes, optages de lodrette laster i pælegrupper bestående af lodpæle. Pælegrupperne understøtter dels de gennemgående vægge i de stabiliserende kerner, og dels de mange søjler i bygningen. Gulvkonstruktionen forventes at skulle understøttes af jordbjælker, der ligeledes bæres af punktfundamenter. Princippet i understøtning af gulvet fremgår af figur 4-6. Figur 4-6: Illustration af optagelse af vertikale laster fra dækket vha. lod pæle. Vandrette kræfter optages af skråpæle i nogle af de pælegrupper, der også optager lodrette kræfter. Skråpælene rammes i forbindelse med de stabiliserende kerner, idet det stabiliserende system er opbygget omkring dem. På figur 4-7 ses de bærende vægge i biografsal 1, der er understøttet af et system af lodrette og skrå pæle. 35

36 Kapitel 4 Geoteknik Figur 4-7: Illustration af optagelse af horisontale laster for stabiliserende kerne, der er pælefunderet. 4.3 Byggegrube I dette afsnit beskrives etableringen af byggegruben, der skal anlægges i forbindelse med opførelsen af kælderkonstruktionen, jf. figur 4-8. JYLLANDSGADE N Skråningsanlæg Skråningsanlæg Spunsvægge Figur 4-8: Byggegruben der skal anlægges for at opførelsen af kælderkonstruktionen er mulig. 36

37 Kapitel 4 Geoteknik Byggegruben er afgrænset af skråningsanlæg mod nord og vest, og spunsvægge mod syd og øst. Dermed er følgende behandlet: Sikring af tør byggegrube ved en midlertidig grundvandssænkning Fastlæggelse af rammedybde for spunsvæggene Stabilitetsundersøgelse af skråningsanlæg Grundvandssænkning For at sikre en tør byggegrube under opførelsen af kælderkonstruktionen foretages en midlertidig grundvandssænkning vha. et sugespidsanlæg. Denne sænkning af grundvandet vil have indflydelse på grundvandsspejlet i en radius omkring hvert dræn. Konsekvenserne af grundvandssænkningen er dermed belyst, da de nærliggende bygninger skal sikres mod sætningsskader eller andre former for beskadigelse. Derfor bør udstrækningen af grundvandssænkningen samt sænkningens varighed minimeres. Prøvepumpning Forudsætningerne for projektering af grundvandssænkningsanlægget er en prøvepumpning foretaget i byggefeltet, jf. figur 4-2. Ud fra denne prøvepumpning er der fortaget en analyse af de hydrauliske egenskaber af jordbundsforholdene. For at kunne belyse de hydrauliske egenskaber af jordbundsforholdene, er det nødvendigt at fastlægge, hvorledes det vandførende lag er åbent eller lukket. Under projekteringen af sænkningsanlægget er det vurderet, at det vandførende lag er åbent, da de øvre liggende impermeable lag regnes fjernet under udgravning af byggegruben. Under beregning af grundvandssænkningens udstrækning regnes der med et dimensionsgivende grundvandsspejl i kote +1,2 m, da GVS varierer mellem kote +1,1 m og +1,4 m. Ud fra disse forudsætninger er det muligt at analysere de hydrauliske egenskaber. Analysen er foretaget på baggrund af pejlingerne ved fire geotekniske boringer. Dette skyldes, at to af boringerne under prøvepumpningen var uanvendelige. Endvidere er der set bort fra pejlingerne ved yderligere to geotekniske boringer, da de hydraulisk afveg fra de resterende. Forudsætninger for grundvandssænkningsanlægget Anlægget skal dimensioneres til at kunne opretholde en sænkning af vandspejlet fra kote +1,2 til kote -0,9, hvor det er valgt at anvende et sugespidsanlæg. Sugespidsanlægget projekteres ud fra forrige afsnits resultater. Under projekteringen af anlægget er det forudsat, 37

38 Kapitel 4 Geoteknik at der forekommer en stationær tilstand, hvor den oppumpede vandmængde regnes konstant med tiden. En sugespids regnes at have en ydelse på 0,5-0,8 m 3 /h. Kælderkonstruktionen opføres i kote -0,5 m, og dermed sænkes grundvandsspejlet til kote - 0,9 m, hvilket skyldes, at der findes et lerlag på 0,4 m der tænkes fjernet. Oversiden af det vandstandsende lag bestående af ler, regnes beliggende i kote - 4,0 m i hele byggegruben. Grundvandsænkningsanlægget For at opnå en tilstrækkelig sænkning af grundvandsspejlet er der jævnt fordelt 96 stk. sugespidser rundt om kælderkonstruktionen. På siderne, der er 47 m, er sugespidserne placeret med en indbyrdes afstand på 2,5 m, mens de har en indbyrdes afstand på 2,6 m på de to sider, der er 71 m, jf. figur 4-9. JYLLANDSGADE 2,5 m N 47,0 m SKRÅNINGSANLÆG 3 m SKRÅNINGSANLÆG 3 m 3 m 2,5 m 3 m 71,0 m Figur 4-9: Placering sugespidser således en tør byggegrube kan opretholdes. For at sugespidsanlægget skal kunne sænke grundvandsspejlet 2,1 m skal hver sugespids kunne yde 0,48 m 3 /h for at der er tilstrækkelig sænkning af GVS over hele byggegruben, jf. bilag 9.1. Dette er udregnet for en situation, hvor alle sugespidser er intakte, men haves en driftssituation, hvor nogle sugespidser er defekte, af den ene eller anden årsag, er der gennemgået en beregning, hvor anlægget består af 90 stk. sugespidser. Dette medfører at hver sugespids skal yde 0,6 m 3 /h, der svarer til, at der samlet skal oppumpes 54 m 3 /h for at opretholde en sænkning på 2,1 m. Sugespidserne skal spules ned i kote -2,1, idet der er taget højde for filtertab og tolerance. Da vakuumpumpeaggregatet, der har tilkoblet sugespidser, har en løftehøjde på ca. 6 m, er det derfor ikke muligt at placere sugespidserne i terræn, men må derfor placeres i skråningsanlægget, således at ekstra udgifter til etablering af pumpestationer ikke bliver relevant, jf. figur

39 Kapitel 4 Geoteknik Et snit i byggegruben kommer derfor til at se ud som figur JOF: +4,2m GVS: +1,2m JOF: -0,5m Sugespids Sugespids Spunsvægge LGR: -4,0m Figur 4-10: Snit i byggegruben. Sugespidserne skal spules ned i kote -2,1. Det oppumpede grundvand kan udledes i Østerådalen mod syd eller udledes i den offentlige kloak. Det foreslås, at udledningen af det oppumpede grundvand foretages i Østerådalen, således der slippes for en miljøafgift ved udledning i den offentlige kloak. Der skal dog søges tilladelse hos kommunen inden udledningen Konsekvenser af grundvandssænkning Da sugespidsanlægget er placeret mindre end 100 m fra bygningerne overfor Kennedy Arkaden, medfører dette, at grundvandssænkningsanlægget har indflydelse på grundvandsspejlet. Sugespidsanlægget skaber en sænkning af GVS på ca. 0,2 m. Denne sænkning skal opvejes mod, om bygningerne langs Jyllandsgade er opført med kælderkonstruktion. Det skal således undersøges, om GVS kommer i niveau med kældrene eller pælene. Kommer GVS under kælderkonstruktionen har det den konsekvens, at der startes en forrådnelsesproces i pælene, og er GVS i kælderens udstrækning, medfører dette en forøgelse af de effektive spændinger og stabiliteten af konstruktionen skal undersøges nærmere. Jernbanerne berøres også af grundvandssænkningen, og der forventes en grundvandssænkning på ca. 0,25 m. For at vurdere om der opstår sætningsskader, skal der udføres geotekniske beregninger, men for at mindske effekten af sænkningen af GVS, kan der etableres en kilde mellem Kennedy Arkaden og jernbanerne samt Kennedy Arkaden og de overforliggende bygninger på Jyllandsgade. Dette emne er ikke behandlet i denne rapport, hvormed en geoteknisk beregning af konsekvenserne af en kilde skal foretages. 39

40 Kapitel 4 Geoteknik Grundvandssænkningsanlægget må først fjernes efter der er tilstrækkelig med modhold til at modstå opdriften fra vandet, og da grundvandet sænkes 2,1 m, skal dette modhold svare til: 2,1m10 21 kn kn 3 m 2 m Når belastningen på byggegrubens planum opnår 21 kn/m 2, er det dermed muligt at slukke og fjerne anlægget. Da kælderkonstruktionen sammenlagt giver en belastning på ca. 14 kn/m 2, regnes anlægget at kunne slukkes efter opførelsen af kælderkonstruktionen samt 1-2 etager, forudsat at belastningen fra de overliggende etager bliver jævnt fordelt over kælderarealet. Dermed er det vigtigt, at gulvkonstruktionen i kælderen bliver armeret og forankret i stribefundamenterne. 4.4 Spunsvæg Det vælges, som beskrevet afsnit 4.3, at indfatte byggegruben med både spunsvægge og skråningsanlæg. Ved dimensioneringen er der taget udgangspunkt i to boringer, boring R101 og B200, der hhv. repræsenterer den nordlige og sydlige del af spuns-indfatningen, se figur Boring B202 og B203 har tilnærmelsesvis samme geoteknisk opbygning som boring B200, hvilket forsvarer, at B200 regnes repræsentativ for alle tre boringer. Figur 4-11: Viser boringerne omkring de steder, hvor der er valgt at dimensionere spunsvægge. En skitse af de to boringer er vist på figur Grundvandsspejlet er i begge boringer målt til ca. kote +1,2. Det ses på figuren, at i kote +1,2 er der et impermeabelt lerlag, hvilket vil fungere som et ugennemtrængeligt kar under kraftige regnskyl. Derfor er der risiko for, at vandspejlet vil stige op over lerlaget. Grundet dette er det valgt at sætte vandspejlet til kote 40

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles 2. Skitseprojektering af bygningens statiske system KONSTRUKTION I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles : Totalstabilitet af bygningen i

Læs mere

FUNDERING. 6 Analyse af byggefelt. 6.1 Bygningens udformning

FUNDERING. 6 Analyse af byggefelt. 6.1 Bygningens udformning 6. Analyse af byggefelt FUNDERING I dette kapitel behandles funderingen af Arkaden. Til bestemmelse af hvilken funderingsmetode, der skal anvendes, er der først lavet en jordbundsanalyse af byggefeltet

Læs mere

Geoteknisk Forundersøgelse

Geoteknisk Forundersøgelse Entreprise Geoteknisk Forundersøgelse Denne del dækker over de geotekniske forhold ved Kennedy Arkaden. Herunder behandlingen af den geotekniske rapport og den foreliggende geotekniske rapport. I afsnittet

Læs mere

Eftervisning af bygningens stabilitet

Eftervisning af bygningens stabilitet Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.

Læs mere

Forspændt bjælke. A.1 Anvendelsesgrænsetilstanden. Bilag A. 14. april 2004 Gr.A-104 A. Forspændt bjælke

Forspændt bjælke. A.1 Anvendelsesgrænsetilstanden. Bilag A. 14. april 2004 Gr.A-104 A. Forspændt bjælke Bilag A Forspændt bjælke I dette afsnit vil bjælken placeret under facadevæggen (modullinie D) blive dimensioneret, se gur A.1. Figur A.1 Placering af bjælkei kælder. Bjælken dimensioneres ud fra, at den

Læs mere

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

1 Geotekniske forhold

1 Geotekniske forhold 1 Geotekniske forhold Den geotekniske del i denne projektrapport omhandler udformning af byggegrube og grundvandssænkningsanlæg samt fundering af bygværket. Formålet med afsnittet er at bestemme en fornuftig

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

Dimensionering af samling

Dimensionering af samling Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene

Læs mere

Statisk analyse. Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Statisk analyse Dato: 16-07-2014

Statisk analyse. Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Statisk analyse Dato: 16-07-2014 2014 Statisk analyse Statisk Redegørelse: Marienlyst alle 2 3000 Helsingør Beskrivelse af projekteret bygning. Hovedsystem: Bygningens statiske hovedsystem udgøres af et skivesystem bestående af dæk og

Læs mere

Titel: Kontorbyggeri på Stuhrs Brygge. Tema: Projektering af bygge- og anlægskonstruktioner. Projektperiode: B6, forårssemesteret 2007.

Titel: Kontorbyggeri på Stuhrs Brygge. Tema: Projektering af bygge- og anlægskonstruktioner. Projektperiode: B6, forårssemesteret 2007. Institut for Byggeri og Anlæg Sohngårdsholmsvej 57 9000 Aalborg Titel: Kontorbyggeri på Stuhrs Brygge Tema: Projektering af bygge- og anlægskonstruktioner Projektperiode: B6, forårssemesteret 2007 Synopsis:

Læs mere

Projekteringsprincipper for Betonelementer

Projekteringsprincipper for Betonelementer CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Betonelementer udnyttet til grænsen Kaare K.B. Dahl Agenda Nøgletal og generel opbygning Hovedstatikken for lodret last Stål eller beton? Lidt om beregningerne Stabilitet

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

Dansk Konstruktions- og Beton Institut. Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer. 3 Beregning og udformning af støbeskel

Dansk Konstruktions- og Beton Institut. Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer. 3 Beregning og udformning af støbeskel Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer 3 Beregning og udformning af støbeskel Kursusmateriale Januar 2010 Indholdsfortegnelse 3 Beregning og udformning af støbeskel 1 31 Indledning

Læs mere

Froland kommune. Froland Idrettspark. Statisk projektgrundlag. Februar 2009

Froland kommune. Froland Idrettspark. Statisk projektgrundlag. Februar 2009 Froland kommune Froland Idrettspark Statisk projektgrundlag Februar 2009 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Froland kommune Froland Idrettspark

Læs mere

Sagsnr.: 12 133 Dato: 2013.02.22 Sag: SLAGELSE BOLIGSELSKAB Rev.: A:2013.06.14 Afd. 10 Grønningen Side: 1 af 5 GENERELLE NOTER FOR FUNDERING OG BETON

Sagsnr.: 12 133 Dato: 2013.02.22 Sag: SLAGELSE BOLIGSELSKAB Rev.: A:2013.06.14 Afd. 10 Grønningen Side: 1 af 5 GENERELLE NOTER FOR FUNDERING OG BETON Afd. 10 Grønningen Side: 1 af 5 1. GENERELT Fundering udføres i: Funderingsklasse normal: - Alle konstruktioner. Betonkonstruktionerne leveres og udføres i: Kontrolklasse normal: - Alle konstruktioner.

Læs mere

Vertigo i Tivoli. Lindita Kellezi. 3D Finit Element Modellering af Fundament. Nordeuropas vildeste og hurtigste interaktive forlystelse

Vertigo i Tivoli. Lindita Kellezi. 3D Finit Element Modellering af Fundament. Nordeuropas vildeste og hurtigste interaktive forlystelse Vertigo i Tivoli 3D Finit Element Modellering af Fundament Nordeuropas vildeste og hurtigste interaktive forlystelse Lindita Kellezi Vertigo - svimmelhed Dynamisk højde 40 m Max hastighed 100 km/t Platform

Læs mere

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere Praktisk design Per Goltermann Det er ikke pensum men rart at vide senere Lektionens indhold 1. STATUS: Hvad har vi lært? 2. Hvad mangler vi? 3. Klassisk projekteringsforløb 4. Overordnet statisk system

Læs mere

Situationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32.

Situationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32. Situationsplan OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32. Oversigtskort Jordbundsundersøgelser for Ryttervænget 45 Da jordbundsundersøgelsen blev

Læs mere

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Indledning BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et

Læs mere

Råhus. Entreprise 7. Indholdsfortegnelse

Råhus. Entreprise 7. Indholdsfortegnelse Entreprise Råhus Denne entreprise dækker over råhuset. I afsnittet er de indledende overvejelser for materialevalg, stabilitet og spændingsbestemmelse beskrevet med henblik på optimering af råhusets udformning.

Læs mere

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning AUGUST 2008 Anvisning for montageafstivning af lodretstående betonelementer alene for vindlast. BEMÆRK:

Læs mere

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler M. P. Nielsen Thomas Hansen Lars Z. Hansen Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-113 005 ISSN 1601-917 ISBN 87-7877-180-3 Forord Nærværende

Læs mere

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Førspændt/efterspændt beton Statisk virkning af spændarmeringen Beregning i anvendelsesgrænsetilstanden Beregning i brudgrænsetilstanden Kabelkrafttab

Læs mere

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN Titelblad Tema: Afgangsprojekt. Projektperiode: 27/10 2008-8/1 2009. Studerende: Fagvejleder: Kasper Nielsen. Sven Krabbenhøft. Kasper Nielsen Synopsis Dette projekt omhandler

Læs mere

Eksempel på inddatering i Dæk.

Eksempel på inddatering i Dæk. Brugervejledning til programmerne Dæk&Bjælker samt Stabilitet Nærværende brugervejledning er udarbejdet i forbindelse med et konkret projekt, og gennemgår således ikke alle muligheder i programmerne; men

Læs mere

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger 2012 10 10 SBI og Teknologisk Institut 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Definitioner... 3 3 Normforhold. Robusthed... 3 4. Forudsætninger...

Læs mere

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 21 SAKSILD

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 21 SAKSILD GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 21 SAKSILD JUNI 2006 Sag 24.0683.01 Geoteknisk rapport nr. 1 Odder, Østerlunden 21, Saksild Side 1 Orienterende jordbundsundersøgelse Klient : Odder Kommune Rådhusgade

Læs mere

Omlægning af Stenløse Å. Underføring under Frederikssundsvej. Tekniske forhold NOVAFOS

Omlægning af Stenløse Å. Underføring under Frederikssundsvej. Tekniske forhold NOVAFOS Omlægning af Stenløse Å Underføring under Frederikssundsvej. Tekniske forhold NOVAFOS 31. AUGUST 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Stedlige forhold og fremtidigt forløb af vandløb 3 2.1 Fremtidigt forløb af

Læs mere

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER LYSTGÅRDSPARKEN 36 BOULSTRUP

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER LYSTGÅRDSPARKEN 36 BOULSTRUP GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER LYSTGÅRDSPARKEN 36 BOULSTRUP MAJ 2006 Sag 24.0682.71 Geoteknisk rapport nr. 1 Odder, Lystgårdsparken 36, Boulstrup Side 1 Orienterende jordbundsundersøgelse Klient : Odder

Læs mere

Statik Journal. Projekt: Amballegård Horsens

Statik Journal. Projekt: Amballegård Horsens 2013 Statik Journal Projekt: Amballegård 5 8700 Horsens BKHS21 A13. 2 semester Thomas Löwenstein 184758. Claus Nowak Jacobsen 197979. Via Horsens 09 12 2013 Indhold 1. Projekteringsgrundlag der er anvendt...

Læs mere

Situationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32.

Situationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32. Situationsplan OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32. Oversigtskort JORDBUNDSUNDERSØGELSE FOR PARCELHUS TOFTLUND, RYTTERVÆNGET 26 GEOTEKNISK

Læs mere

Titel: Projektering af kontorbygning på Stuhrs Brygge. Synopsis: Tema: Projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner

Titel: Projektering af kontorbygning på Stuhrs Brygge. Synopsis: Tema: Projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner 1 Titel: Projektering af kontorbygning på Stuhrs Brygge Tema: Projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner Projektperiode: 2. februar - 25. maj 2006 Projektgruppe: C-114 Deltagere: Søren

Læs mere

Situationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32.

Situationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32. Situationsplan OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32. Oversigtskort Jordbundsundersøgelser for Ryttervænget 65 Da jordbundsundersøgelsen blev

Læs mere

1 Indledning. Projektet er delt i 3 hovedemner:

1 Indledning. Projektet er delt i 3 hovedemner: Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1 Indledning...5 2 Analyse af projektmateriale...7 2.1 Funktionelle krav...7 2.2 Geometriske krav...8 2.3 Rumlig stabilitet...8 2.4 Opbygning af enkelte elementer...10

Læs mere

Entreprise 6. Kælderkonstruktion

Entreprise 6. Kælderkonstruktion Entreprise Kælderkonstruktion Denne entreprise dækker over etableringen kælderen. I afsnittet er de indledende overvejelser for udformningen af kælderkonstruktionen beskrevet. Hermed er bundkoter for kælderkonstruktionen

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223

Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223 Side 1 af 7 Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223 Sagsnr.: 17-526 Sagsadresse: Brønshøj Kirkevej 22, 2700 Brønshøj Bygherre: Jens Vestergaard Projekt er udarbejdet af: Projekt er kontrolleret af:

Læs mere

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen SBi, Aalborg Universitet Sammenfatning 1 Revurdering af tidligere prøvning af betonstyrken i de primære konstruktioner viser

Læs mere

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner)

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

Situationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32.

Situationsplan. OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32. Situationsplan OBS Ryttervænget 32 er delt mellem nr. 30 og nr. 34. Ryttervænget 34 har herefter fået nummeret 32. Oversigtskort JORDBUNDSUNDERSØGELSE FOR PARCELHUS TOFTLUND, RYTTERVÆNGET 43 GEOTEKNISK

Læs mere

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde A.1 PROJEKTGRUNDLAG Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus Sag nr: 16.11.205 Udarbejdet af Per Bonde Randers d. 09/06-2017 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 2 A1.1 Bygværket... 2 A1.1.1

Læs mere

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Gennem Bakkerne 52, Vodskov Nyt maskinhus og stald. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Gennem Bakkerne 52, Vodskov Nyt maskinhus og stald. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde A.1 PROJEKTGRUNDLAG Gennem Bakkerne 52, Vodskov Nyt maskinhus og stald Sag nr: 17.01.011 Udarbejdet af Per Bonde Randers d. 13/06-2017 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 2 A1.1 Bygværket... 2 A1.1.1

Læs mere

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL FORUDSÆTNINGER Dette eksempel er tilrettet fra et kursus afholdt i 2014: Fra arkitekten fås: Plantegning, opstalt, snit (og detaljer). Tegninger fra HusCompagniet anvendes

Læs mere

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 15 SAKSILD

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 15 SAKSILD GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER ØSTERLUNDEN 15 SAKSILD JUNI 2006 Odder, Østerlunden 15, Saksild Side 1 Klient : Odder Kommune Rådhusgade 3 Ejendomsservice / Teknisk afdeling 8300 Odder Udgivelsesdato :

Læs mere

3. Semester Projekt Konstruktion Større husbyggeri Udarbejdet af Gruppe 2 17. juni 2010 SEMESTERPROJEKT 3 KONSTRUKTION STØRRE HUSBYGGERI

3. Semester Projekt Konstruktion Større husbyggeri Udarbejdet af Gruppe 2 17. juni 2010 SEMESTERPROJEKT 3 KONSTRUKTION STØRRE HUSBYGGERI SEMESTERPROJEKT 3 KONSTRUKTION STØRRE HUSBYGGERI Udarbejdet af Mohammed Ibrahim, Jeppe Felletoft, Jacob Palmelund og Kirsten Christensen Gruppe 2: Mohammed Ibrahim Jeppe Felletoft Jacob Palmelund Kirsten

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Okt. 2016

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Okt. 2016 Statik og jernbeton Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Okt. 2016 Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Brud Betontværsnit Armeringsbehov? Antal jern og diameter

Læs mere

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Okt.

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Okt. Statik og jernbeton Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Okt. 2017 Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Brud 1 Betontværsnit Armeringsbehov? Antal jern og diameter

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Tabel A.1: Tidsforbruget for de præfabrikerede betonelementer. [Appendiks anlægsteknik, s.26-29]

Tabel A.1: Tidsforbruget for de præfabrikerede betonelementer. [Appendiks anlægsteknik, s.26-29] A. I dette afsnit opstilles de enkelte aktiviteters tidsforbrug. Dette gøres ud fra de i mæ ngdeberegningen fundne mængder. Udførelsestiderne, der benyttes, er fastsat ud fra dataene i kilden [Appendiks

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th.

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th. Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th. Dato: 19. juli 2017 Sags nr.: 17-0678 Byggepladsens adresse: Ole Jørgensens Gade 14 st. th. 2200 København

Læs mere

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006 Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner

Læs mere

Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong

Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong kældervægge af ytong - projektering og udførelse I dette hæfte beskrives vigtige parametre for projektering af kældervægge med Ytong samt generelle monteringsanvisninger.

Læs mere

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked.

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked. Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked Januar 2007 ù Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske

Læs mere

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Bøjningsdimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stødlængder - Forankring af endearmering - Statisk ubestemte bjælker Forskydningsdimensionering

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 566 Offentligt

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 566 Offentligt Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 566 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 25. marts 2009 Dok.id J. nr. 004-U18-920 Frederiksholms Kanal

Læs mere

Aalborg Universitet Institut for bygningsteknik Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet

Aalborg Universitet Institut for bygningsteknik Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Institut for bygningsteknik Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Tema: Projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner Titel: Kennedy Arkaden Projektperiode: 1. februar

Læs mere

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 A1 PROJEKTGRUNDLAG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING

Læs mere

Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton

Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Dansk Betondag 2004 Hotel Svendborg, Fyn 23. september 2004 Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Ingeniørdocent, lic. techn. Bjarne Chr. Jensen Niels Bohrs Allé 1 5230

Læs mere

BEF Bulletin No 2 August 2013

BEF Bulletin No 2 August 2013 Betonelement- Foreningen BEF Bulletin No 2 August 2013 Wirebokse i elementsamlinger Rev. B, 2013-08-22 Udarbejdet af Civilingeniør Ph.D. Lars Z. Hansen ALECTIA A/S i samarbejde med Betonelement- Foreningen

Læs mere

DS/EN DK NA:2013

DS/EN DK NA:2013 Nationalt anneks til Præfabrikerede armerede komponenter af autoklaveret porebeton Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af EN 12602 DK NA:2008 og erstatter dette fra 2013-09-01. Der er foretaget

Læs mere

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Da der blev indført nye og strammere Regler for varmetab i BR10, blev det unægteligt vanskeligere

Læs mere

Roskilde, Trekroner, Ageren. Parcelhusudstykning Supplerende geotekniske undersøgelser til parceller. GEO projekt nr Rapport 1,

Roskilde, Trekroner, Ageren. Parcelhusudstykning Supplerende geotekniske undersøgelser til parceller. GEO projekt nr Rapport 1, Roskilde, Trekroner, Ageren. Parcelhusudstykning Supplerende geotekniske undersøgelser til parceller GEO projekt nr. 37410 Rapport 1, 2014-03-24 Sammenfatning I Trekroner i Roskilde skal der, i forbindelse

Læs mere

BEREGNING AF U-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

BEREGNING AF U-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Indledning BEREGNING AF U-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et

Læs mere

Titelblad. Synopsis. Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology. En kompliceret bygning. Sven Krabbenhøft. Jakob Nielsen

Titelblad. Synopsis. Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology. En kompliceret bygning. Sven Krabbenhøft. Jakob Nielsen 1 Titelblad Titel: Tema: Hovedvejleder: Fagvejledere: Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology En kompliceret bygning Jens Hagelskjær Henning Andersen Sven Krabbenhøft Jakob Nielsen Projektperiode:

Læs mere

PARKERINGSKÆLDER UNDER TORVET SILKEBORG

PARKERINGSKÆLDER UNDER TORVET SILKEBORG FEBRUAR 2012 SILKEBORG KOMMUNE PARKERINGSKÆLDER UNDER TORVET SILKEBORG GEOTEKNISK RISIKOVURDERING I FORBINDELSE MED MILJØVURDERINGER ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C Danmark TLF +45

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Multihal Trige Klasse: 13bk2d Gruppe nr.: Gruppe 25

Læs mere

SL-DÆK D A T A B L A D

SL-DÆK D A T A B L A D SLDÆK DATABLAD OM SLDÆKKET SLdækket er et forspændt betondæk som normalt kan anvendes til enkeltspændte etageadskillelser i boliger, erhversbyggeri, industribyggeri, Phuse mv. Dækket består af en kombination

Læs mere

Beregningsprincipper og sikkerhed. Per Goltermann

Beregningsprincipper og sikkerhed. Per Goltermann Beregningsprincipper og sikkerhed Per Goltermann Lektionens indhold 1. Overordnede krav 2. Grænsetilstande 3. Karakteristiske og regningsmæssige værdier 4. Lasttyper og kombinationer 5. Lidt eksempler

Læs mere

Udførelse af betonkonstruktioner

Udførelse af betonkonstruktioner Emne: Udførelse af betonkonstruktioner 31 01 107 DS 482/Ret. 1-1. udgave. Godkendt: 2002-02-19. Udgivet: 2002-03-08 Juni 2005 Tilbage til menu Gengivet med tilladelse fra Dansk Standard. Eftertryk forbudt

Læs mere

Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet

Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Titel: Virkelighedens teori eller teoriens virkelighed? Tema: Analyse og design af bærende konstruktioner Synopsis: Projektperiode: B7 2. september

Læs mere

Modulet beregner en trådbinders tryk- og trækbæreevne under hensyntagen til:

Modulet beregner en trådbinders tryk- og trækbæreevne under hensyntagen til: Binder Modulet beregner en trådbinders tryk- og trækbæreevne under hensyntagen til: Differensbevægelse (0,21 mm/m målt fra estimeret tyngdepunkt ved sokkel til fjerneste binder) Forhåndskrumning (Sættes

Læs mere

Lodret belastet muret væg efter EC6

Lodret belastet muret væg efter EC6 Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan

Læs mere

DS/EN DK NA:2011

DS/EN DK NA:2011 DS/EN 1992-1-2 DK NA:2011 Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-2: Generelle regler Brandteknisk dimensionering Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af og erstatter EN

Læs mere

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15 STATISKE BEREGNINGER R RENOVERING AF SVALEGANG Maglegårds Allé 65 - Buddinge Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: 12-0600 2d Buddinge Jesper Sørensen : JSO Kontrolleret af: Finn Nielsen : FNI Renovering 2013-02-15

Læs mere

Søjler. Projektering: GENEREL PROJEKTERING 2 Elementgeometri 2 Geometri 2 Længder 2 Armering 2

Søjler. Projektering: GENEREL PROJEKTERING 2 Elementgeometri 2 Geometri 2 Længder 2 Armering 2 Projektering: Søjler * Interaktiv indholdsfortegnelse - klik på emne GENEREL PROJEKTERING 2 Elementgeometri 2 Geometri 2 Længder 2 Armering 2 Andre geometriske udformninger 2 Udsparinger 2 Fortandinger

Læs mere

Vejledning i korrugerede rør og vægtykkelse

Vejledning i korrugerede rør og vægtykkelse Vejledning i korrugerede rør og vægtykkelse Denne vejledning er udarbejdet med det formål at anskueliggøre min. krav til vægtykkelsen ud fra en given dimension på korrugerede rør. Baggrunden for udarbejdelsen

Læs mere

10 DETAILSTATIK 1. 10 Detailstatik

10 DETAILSTATIK 1. 10 Detailstatik 10 Detailstatik 10 DETAILSTATIK 1 10.1 Detailberegning ved gitteranalogien 3 10.1.1 Gitterløsninger med lukkede bøjler 7 10.1.2 Gitterløsninger med U-bøjler 11 10.1.3 Gitterløsninger med sædvanlig forankring

Læs mere

NOVEMBER 2017 AARHUS KOMMUNE GODSBANEN, AARHUS ORIENTERENDE GEOTEKNISK RAPPORT BYGGEGRUND 3 RAPPORT NR. 1

NOVEMBER 2017 AARHUS KOMMUNE GODSBANEN, AARHUS ORIENTERENDE GEOTEKNISK RAPPORT BYGGEGRUND 3 RAPPORT NR. 1 NOVEMBER 2017 AARHUS KOMMUNE GODSBANEN, AARHUS ORIENTERENDE GEOTEKNISK RAPPORT BYGGEGRUND 3 RAPPORT NR. 1 ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40

Læs mere

Kennedy Arkaden 23. maj 2003 B6-projekt 2003, gruppe C208. Konstruktion

Kennedy Arkaden 23. maj 2003 B6-projekt 2003, gruppe C208. Konstruktion Konstruktion 1 2 Bilag K1: Laster på konstruktion Bygningen, der projekteres, dimensioneres for følgende laster: Egen-, nytte-, vind- og snelast. Enkelte bygningsdele er dimensioneret for påkørsels- og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Erfaringer fra projektering og udførelse af stor byggegrube i Aalborg centrum.

Erfaringer fra projektering og udførelse af stor byggegrube i Aalborg centrum. Erfaringer fra projektering og udførelse af stor byggegrube i Aalborg centrum. Carsten S. Sørensen COWI, Danmark, css@cowi.dk Rene Mølgaard Jensen Aarsleff, Danmark, rmj@aarsleff.com Indledning I Aalborg,

Læs mere

Beton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN 1992-1-1. efter DS/EN 1992-1-1. Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag

Beton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN 1992-1-1. efter DS/EN 1992-1-1. Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag 2. UDGAVE ISBN 978-87-571-2766-9 9 788757 127669 varenr. 84016-1 konstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 Betonkonstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 behandler beregninger af betonkonstruktioner efter den nye

Læs mere

Hvad er Lodret Efterspænding? Tekniske løsninger Hvor benyttes Lodret Efterspænding? Tietgen Kollegiet Efterspændte dæk Video Tietgen Kollegiet

Hvad er Lodret Efterspænding? Tekniske løsninger Hvor benyttes Lodret Efterspænding? Tietgen Kollegiet Efterspændte dæk Video Tietgen Kollegiet PROGRAM Hvad er Skandinavisk Spændbeton KORT! Hvad er Lodret Efterspænding? Tekniske løsninger Hvor benyttes Lodret Efterspænding? Tietgen Kollegiet Efterspændte dæk Video Tietgen Kollegiet Lidt om A/S

Læs mere

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016 A1 Projektgrundlag Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111 Dato: 16.03.2016 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 3 A1.1 Bygværket... 3 A1.1.1 Bygværkets art og anvendelse... 3 A1.1.2

Læs mere

OKTOBER 2016 AARHUS KOMMUNE GODSBANEN, AARHUS BYGGEGRUND 1 ORIENTERENDE GEOTEKNISK RAPPORT RAPPORT NR. 7

OKTOBER 2016 AARHUS KOMMUNE GODSBANEN, AARHUS BYGGEGRUND 1 ORIENTERENDE GEOTEKNISK RAPPORT RAPPORT NR. 7 OKTOBER 2016 AARHUS KOMMUNE GODSBANEN, AARHUS BYGGEGRUND 1 ORIENTERENDE GEOTEKNISK RAPPORT RAPPORT NR. 7 ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

EN DK NA:2007

EN DK NA:2007 EN 1991-1-6 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-6: Generelle laster Last på konstruktioner under udførelse Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk

Læs mere

Beregningsprogrammer til byggeriet

Beregningsprogrammer til byggeriet Beregningsprogrammer til byggeriet CQ Dimension er en serie af beregningsprogrammer til byggebranchen, hvor hvert program fokuserer på bestemmelsen, udnyttelsen og dimensioneringen af forskellige konstruktions-

Læs mere

Schöck Isokorb type KS

Schöck Isokorb type KS Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:

Læs mere

Grindsted. Kornelparken Udstykning af grunde Vurdering af ekstraomkostninger til fundering

Grindsted. Kornelparken Udstykning af grunde Vurdering af ekstraomkostninger til fundering Grindsted. Kornelparken 190-206 Udstykning af grunde Vurdering af ekstraomkostninger til fundering Geo projekt nr. 201635 Rapport 2, 2017-09-26 Sammenfatning Aalborg Kommune påtænker at sælge 9 grunde

Læs mere

Beregningsprogrammer til byggeriet

Beregningsprogrammer til byggeriet Beregningsprogrammer til byggeriet StruSoft Dimension er en serie af beregningsprogrammer til byggebranchen, hvor hvert program fokuserer på bestemmelsen, udnyttelsen og dimensioneringen af forskellige

Læs mere

Forskrifter fur last på konstruktioner

Forskrifter fur last på konstruktioner Forskrifter fur last på konstruktioner Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Sanaartortitsinermut Aqutsisoqarfik Bygge- og Anlægsstyrelsen 9 Forskrifter for Last på konstruktioner udarbejdet

Læs mere

B. PROJEKTDOKUMENTATION. Skærbæk Skole B1. STATISK PROJEKTERINGSRAPPORT. Dato: Skærbæk, Tønder Kommune. Matrikel nr.

B. PROJEKTDOKUMENTATION. Skærbæk Skole B1. STATISK PROJEKTERINGSRAPPORT. Dato: Skærbæk, Tønder Kommune. Matrikel nr. B. PROJEKTDOKUMENTATION B1. STATISK PROJEKTERINGSRAPPORT Sag: Skærbæk Skole Dato: 19.10.2018 Adresse: 6780 Skærbæk, Tønder Kommune Matrikel nr.: 2526 Kvarter: Skærbæk Ejerlav Skærbæk Skole B. PROJEKTDOKUMENTATION

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere