KDMS (Udlån med pant i boliger m.m.)
|
|
- Ejnar Dalgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KDMS (Udlån med pant i boliger m.m.) Indhold Skabelon LTV Afdragsfrihed (udfyldes kun af gruppe 1 og gruppe 2 institutter samt Nordea Danmark filial, Handelsbanken og Handelsbanken Kredit)... 2 Skabelon BB12 og BN12 Boligudlån (udfyldes kun af gruppe 1 og gruppe 2 institutter samt Nordea Danmark filial, Handelsbanken og Handelsbanken Kredit)... 4 Skabelon RR Boligudlån (udfyldes kun af realkreditinstitutter)... 6 Skabelon BB3 og BN3 Boligudlån (udfyldes kun af gruppe 3, 4 og 6 institutter samt Swedbank)... 7 Skabelon SN12 Realkreditlignende lån (ekskl. formidlede ikke-koncernforbundne realkreditlån) fordelt efter gældsfaktor og kommuner Nyudlån (udfyldes kun af gruppe 1 og gruppe 2 institutter samt Nordea Danmark filial, Handelsbanken og Handelsbanken Kredit)... 9 Skabelon SNF12 Formidlede ikke-koncernforbundne realkreditlån fordelt efter gældsfaktor og kommuner Nyudlån (udfyldes kun af gruppe 1 og gruppe 2 institutter samt Nordea Danmark filial, Handelsbanken og Handelsbanken Kredit) Skabelon SNRR Realkreditudlån (nyudlån) fordelt efter gældsfaktor og kommuner Skabelon SN3 Realkreditlignende lån (ekskl. formidlede ikke-koncernforbundne realkreditlån) efter gældsfaktor og udvalgte kommuner Nyudlån (udfyldes kun af gruppe 3, 4 og 6 institutter samt Swedbank og SEB) Skabelon SNF3 Formidlede ikke-koncernforbundne realkreditlån fordelt efter gældsfaktor og udvalgte kommuner Nyudlån (udfyldes kun af gruppe 3, 4 og 6 institutter samt Swedbank og SEB) Formål KDMS indberetning har tre hovedformål: 1. En overvågning af pengeinstitutternes udbud af realkreditlignende lån (med afdragsfrihed). En løsning, der blev igangsat i forbindelsen med introduktionen af tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter. 2. En overvågning af kreditinstitutternes udlån med pant i boliger på kommuneniveau som følge af udviklingen på boligmarkedet. 3. En overvågning af overholdelsen af styresignalet, hvor kreditinstitutterne højst må yde 15 pct. af nyudlån i vækstområderne, hvor lånene har variabel rente og/eller afdragsfrihed og hvor gældsfaktoren overstiger 4. 1
2 Skabelon LTV Afdragsfrihed (udfyldes kun af gruppe 1 og gruppe 2 institutter samt Nordea Danmark filial, Handelsbanken og Handelsbanken Kredit) Indberetningsfrekvens Halvårlig Konsolideringsniveau Solo Indhold Pengeinstituttet bedes indberette brutto restgælden med pant i ejerboliger og fritidshuse fordelt på loanto-value (efterfølgende navngivet LTV) bånd og amortiseringstype. Afgræsning Indberetningen omfatter alene realkreditlignende pengeinstitutlån/produkter (fx prioritetslån). Den del af den samlede eksponering, der ligger over 80 pct. af ejendomsværdien for ejerboliger og 75 pct. for fritidshuse, er ikke omfattet af denne indberetning (jf. 5 i lov om finansiel virksomhed). LTV bånd Den samlede boligeksponering fordeles efter LTV bånd. For eksempel fordeles et lån i en ejerbolig på 80 kr., hvor det bagvedliggende pant har en værdi på 100 kr., med 60 kr. i båndet 0-60 pct. og med 20 kr. i båndet pct. Uden amortisering Før en LTV fordeling skal lån uden amortisering placeres yderst uafhængigt af en eventuel prioritetsrækkefølge for de enkelte lån i forhold til tingbogen. Fx skal et lån uden amortisering registreret med 1. prioritet bytte plads med et eventuelt andet lån med amortisering, der ligger længere ude i prioritetsrækkefølgen. Samme princip anvendes i tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter for pejlemærket om afdragsfrihed). Nedestående specifikationer følger opgørelsen: 1. Brutto restgæld (eller maksimalt bevilget beløb ) er det maksimale beløb, instituttet har bevilget, herunder også beløb som endnu ikke er trukket. 2. Restgælden opgøres i nominelle værdier og kun for privatkundesegmentet (jf. definitionen i bilag 7 til vejledning til regnskabsindberetning for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.). Ved privatkunder forstås kunder, som er karakteriseret ved, at der er en løbende forholdsvis stabil pengeindgang (løn/overførselsindkomst eller lignende), et privatforbrug og altid en personlig hæftelse af låntager. Hvis en privatkunde har en mindre, erhvervslignende indtægt fra en hobbyvirksomhed eller fra udlejning af en lejlighed o.l., kan kunden fortsat betragtes som en privatkunde, når det vurderes, at denne indtægt kun har mindre betydning for kundens økonomi. Hvis enten kundens, ægtefællens eller samleverens økonomiske forhold hovedsageligt er baseret på/afhængig af egen erhvervsvirksomhed (og/eller selskabsejer), er der i stedet tale om en erhvervskunde. 3. Restgælden inkluderer udlån i alle valutaer. Det vil sige, at også udlån i andre valutaer end DKK indgår, omregnet til DKK. 4. Ejendomskategorierne ejerboliger og fritidshuse følger afgrænsningen i bekendtgørelsen om afgrænsning af ejendomskategorier og indfrielse af lån ved overgang til anden ejendomskategori. 2
3 5. LTV beregnes på baggrund af foranstående lån (fx realkreditudlån) samt kundens/hustandens samlede eksponering/engagement, hvorunder der ligger et pant i ejerboliger eller fritidshuse, relativt til pantets værdi. 6. Pantets værdi forstås som værdien på belåningstidspunktet, jf. seneste bevilling. Kunder kan have flere lån i samme ejendom. 7. Ved amortisering forstås afdrag på lånet med en ydelse svarende til et afdrag med maksimal 30- årig afvikling. Kassekreditter betegnes ikke som lån med amortisering i de perioder, hvor der ikke bliver afviklet. 8. Enheden er kr. Eksempler i. En kunde har fået bevilget et lån uden amortisering på 1 mio. kr. på baggrund af et boligpant til en værdi på 2 mio. kr. Der ligger ingen foranstående lån. Under række uden amortisering indsættes lånet på 1 mio. kr. i båndet 0-60 pct., da 60 pct. af boligpantets værdi er 1,2 mio. kr. Samme fordeling og indtastning laves under række Med og uden amortisering. ii. iii. En kunde har fået bevilget et lån med amortisering på 1 mio. kr. på baggrund af et boligpant til en værdi på 2 mio. kr. Der ligger ingen foranstående lån. Under række Med og uden amortisering indsættes lånet på 1 mio. kr. i båndet 0-60 pct., da 60 pct. af boligpantets værdi er 1,2 mio. kr. En kunde har først fået bevilget et boliglån uden amortisering på 1 mio. kr. (1. prioritet). Derefter har kunden fået bevilget et lån med amortisering på 0,4 mio. (2. prioritet) på baggrund af et boligpant til en værdi på 2 mio. kr. Under række Med og uden amortisering fordeles den samlede eksponering med 1,2 mio. kr. i båndet 0-60 pct., da 60 pct. af boligpantets værdi er 1,2 mio. kr., og 0,2 mio. kr. i båndet pct. Under række uden amortisering indsættes først 0,8 mio. kr. i båndet 0-60 pct. (givet at 0,4 mio. kr. nu er placeret inderst, jf. definitionen uden amortisering) og derefter 0,2 mio. kr. i båndet pct. 3
4 Skabelon BB12 og BN12 Boligudlån (udfyldes kun af gruppe 1 og gruppe 2 institutter samt Nordea Danmark filial, Handelsbanken og Handelsbanken Kredit) Indberetningsfrekvens Kvartalsvis Konsolideringsniveau Solo Indhold Pengeinstituttet bedes indberette brutto restgælden med pant i boliger fordelt på kommuner og på udvalgte ejendomstyper (BB12). Som memo post skal instituttet ligeledes indberette den samlede netto restgæld fordelt på udvalgte ejendomstyper (BN12). Afgræsning Al udlån med pant i boliger indgår uagtet loan-to-value (efterfølgende navngivet LTV) placering og uagtet formål. Nedestående specifikationer følger opgørelsen: 1. Brutto restgæld (eller maksimalt bevilget beløb ) er det maksimale beløb, instituttet har bevilget, herunder også beløb som endnu ikke er trukket. 2. Netto restgæld (eller det udnyttede beløb ) er den faktisk udestående restgæld, svarende til den regnskabsmæssige opgørelse af balancen. 3. Restgælden (både brutto og netto) opgøres i nominelle værdier og kun for privatkundesegmentet (jf. definitionen i bilag 7 til vejledning til regnskabsindberetning for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.). Ved privatkunder forstås kunder, som er karakteriseret ved, at der er en løbende forholdsvis stabil pengeindgang (løn/overførselsindkomst eller lignende), et privatforbrug og altid en personlig hæftelse af låntager. Hvis en privatkunde har en mindre, erhvervslignende indtægt fra en hobbyvirksomhed eller fra udlejning af en lejlighed o.l., kan kunden fortsat betragtes som en privatkunde, når det vurderes, at denne indtægt kun har mindre betydning for kundens økonomi. Hvis enten kundens, ægtefællens eller samleverens økonomiske forhold hovedsageligt er baseret på/afhængig af egen erhvervsvirksomhed (og/eller selskabsejerskab), er der i stedet tale om en erhvervskunde. 4. Pantets beliggenhed afgør kommuneplaceringen. 5. Restgælden inkluderer udlån i alle valutaer. Det vil sige, at også udlån i andre valutaer end DKK indgår, omregnet til DKK. 6. Ejendomskategorierne ejerboliger og fritidshuse følger afgrænsningen i bekendtgørelsen om afgrænsning af ejendomskategorier og indfrielse af lån ved overgang til anden ejendomskategori. Ejerboliger underopdeles mellem enfamiliehuse, ejerlejligheder og resten. 7. Ejendomskategori andelsboliger henføres i denne indberetning til andelshaverbeviser. Udlån til andelsboligforeninger indgår ikke. 4
5 8. I de tilfælde, hvor der foreligger flere (forskellige) ejendomme som sikkerhed for kundens samlede lån, skal kundens samlede eksponering fordeles proportionelt til ejendommenes værdi. 9. Garantier eller lignende indgår ikke opgørelsen. 10. Enheden er kr. Eksempler i. En kunde har fået bevilget et lån på 1 mio. kr. men på opgørelsestidspunktet var det kun trukket 0,7 mio. kr. I dette tilfælde er brutto restgælden 1 mio. kr. og netto restgælden 0,7 mio. kr. ii. iii. iv. En kunde har et prioritetslån på 1 mio. kr. med et tilhørende indlån på 0,4 mio. kr. I dette tilfælde er brutto restgælden 1 mio. kr. og netto restgælden 0,6 mio. kr. (såfremt indlån og udlån indgår på samme konto). En kunde har et brutto samlet engagement på 1. mio., hvor der blandt andet foreligger en ejerlejlighed som sikkerhed. I dette tilfælde skal instituttet indberette 1 mio. kr. som brutto restgæld under ejendomskategorien ejerlejligheder. En kunde har et brutto samlet engagement på 1. mio., hvor der blandt andet foreligger en ejerlejlighed (med en værdi på 0,4 mio. kr.) og et fritidshus (med en værdi på 0,2 mio. kr.) som sikkerhed. I dette tilfælde skal instituttet indberette 0,7 mio. kr. (svarende til 2/3 del af 1 mio. kr.) som brutto restgæld under ejendomskategorien ejerlejligheder og 0,3 mio. kr. (svarende til 1/3 del af 1 mio. kr.) som brutto restgæld under ejendomskategorien fritidshuse. 5
6 Skabelon RR Boligudlån (udfyldes kun af realkreditinstitutter) Indberetningsfrekvens Kvartalsvis Konsolideringsniveau Solo Indhold Reakreditinstituttet bedes indberette obligationernes restgæld fordelt på kommuner og på udvalgte ejendomstyper (RR). Afgræsning Alle realkreditudlån med pant i ejerboliger og fritidshuse indgår uagtet loan-to-value (efterfølgende navngivet LTV) placering. Nedestående specifikationer følger opgørelsen: 1. Restgælden opgøres i nominelle værdier og kun for privatkundesegmentet (jf. definitionen i bilag 7 til vejledning til regnskabsindberetning for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.). Ved privatkunder forstås kunder, som er karakteriseret ved, at der er en løbende forholdsvis stabil pengeindgang (løn/overførselsindkomst eller lignende), et privatforbrug og altid en personlig hæftelse af låntager. Hvis en privatkunde har en mindre, erhvervslignende indtægt fra en hobbyvirksomhed eller fra udlejning af en lejlighed o.l., kan kunden fortsat betragtes som en privatkunde, når det vurderes, at denne indtægt kun har mindre betydning for kundens økonomi. Hvis enten kundens, ægtefællens eller samleverens økonomiske forhold hovedsageligt er baseret på/afhængig af egen erhvervsvirksomhed (og/eller selskabsejerskab), er der i stedet tale om en erhvervskunde. 2. Pantets beliggenhed afgør kommuneplaceringen. 3. Restgælden inkluderer udlån i alle valutaer. Det vil sige, at også udlån i andre valutaer end DKK indgår, omregnet til DKK. 4. Ejendomskategorierne ejerboliger og fritidshuse følger afgrænsningen i bekendtgørelsen om afgrænsning af ejendomskategorier og indfrielse af lån ved overgang til anden ejendomskategori. Ejerboliger underopdeles mellem enfamiliehuse, ejerlejligheder og resten. 5. Garantier eller lignende indgår ikke opgørelsen. 6. Enheden er kr. 6
7 Skabelon BB3 og BN3 Boligudlån (udfyldes kun af gruppe 3, 4 og 6 institutter samt Swedbank) Indberetningsfrekvens Halvårlig Konsolideringsniveau Solo Indhold Pengeinstituttet bedes indberette brutto restgælden med pant i boliger fordelt på regioner, udvalgte kommuner og udvalgte ejendomstyper (BB3). Som memo post skal instituttet ligeledes indberette den samlede netto restgæld fordelt på udvalgte ejendomstyper (BN3). Afgræsning Al udlån med pant i boliger indgår uagtet loan-to-value (efterfølgende navngivet LTV) placering og uagtet formål. Nedestående specifikationer følger opgørelsen: 1. Brutto restgæld (eller maksimalt bevilget beløb ) er det maksimale beløb, instituttet har bevilget, herunder også beløb som endnu ikke er trukket. 2. Netto restgæld (eller det udnyttede beløb ) er den faktisk udestående restgæld, svarende til den regnskabsmæssige opgørelse af balancen. 11. Restgælden (både brutto og netto) opgøres i nominelle værdier og kun for privatkundesegmentet (jf. definitionen i bilag 7 til vejledning til regnskabsindberetning for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.). Ved privatkunder forstås kunder, som er karakteriseret ved, at der er en løbende forholdsvis stabil pengeindgang (løn/overførselsindkomst eller lignende), et privatforbrug og altid en personlig hæftelse af låntager. Hvis en privatkunde har en mindre, erhvervslignende indtægt fra en hobbyvirksomhed eller fra udlejning af en lejlighed o.l., kan kunden fortsat betragtes som en privatkunde, når det vurderes, at denne indtægt kun har mindre betydning for kundens økonomi. Hvis enten kundens, ægtefællens eller samleverens økonomiske forhold hovedsageligt er baseret på/afhængig af egen erhvervsvirksomhed (og/eller selskabsejer), er der i stedet tale om en erhvervskunde. 3. Pantets beliggenhed afgør regionplaceringen og/eller kommuneplaceringen. 4. Restgælden inkluderer udlån i alle valutaer. Det vil sige, at også udlån i andre valutaer end DKK indgår, omregnet til DKK. 5. Ejendomskategorierne ejerboliger og fritidshuse følger afgrænsningen i bekendtgørelsen om afgrænsning af ejendomskategorier og indfrielse af lån ved overgang til anden ejendomskategori. 6. Ejendomskategori andelsboliger henføres i denne indberetning til andelshaverbeviser. Udlån til andelsboligforeninger indgår ikke. 7. I de tilfælde, hvor der foreligger flere (forskellige) ejendomme som sikkerhed for kundens samlede lån, skal kundens samlede eksponering fordeles proportionelt til ejendommenes værdi. 8. Garantier eller lignende indgår ikke opgørelsen. 7
8 9. Enheden er kr. Eksempler: i. En kunde har fået bevilget et lån på 1 mio. kr. men på opgørelsestidspunktet var det kun trukket 0,7 mio. kr. I dette tilfælde er brutto restgælden 1 mio. kr. og netto restgælden 0,7 mio. kr. ii. iii. iv. En kunde har et prioritetslån på 1 mio. kr. med et tilhørende indlån på 0,4 mio. kr. I dette tilfælde er brutto restgælden 1 mio. kr. og netto restgælden 0,6 mio. kr. (såfremt indlån og udlån indgår på samme konto). En kunde har et brutto samlet engagement på 1. mio., hvor der blandt andet foreligger en ejerlejlighed som sikkerhed. I dette tilfælde skal instituttet indberette 1 mio. kr. som brutto restgæld under ejendomskategorien ejerlejligheder. En kunde har et brutto samlet engagement på 1. mio., hvor der blandt andet foreligger en ejerlejlighed (med en værdi på 0,4 mio. kr.) og et fritidshus (med en værdi på 0,2 mio. kr.) som sikkerhed. I dette tilfælde skal instituttet indberette 0,7 mio. kr. (svarende til 2/3 del af 1 mio. kr.) som brutto restgæld under ejendomskategorien ejerlejligheder og 0,3 mio. kr. (svarende til 1/3 del af 1 mio. kr.) som brutto restgæld under ejendomskategorien fritidshuse. 8
9 Skabelon SN12 Realkreditlignende lån (ekskl. formidlede ikke-koncernforbundne realkreditlån) fordelt efter gældsfaktor og kommuner Nyudlån (udfyldes kun af gruppe 1 og gruppe 2 institutter samt Nordea Danmark filial, Handelsbanken og Handelsbanken Kredit) Denne skabelon skal ikke indberettes, hvis instituttets samlede brutto restgæld (inkl. formidlede ikke-koncernforbundne realkreditlån) til vækstområderne 1 er mindre end 100 mio. kr. Indberetningsfrekvens Kvartalsvis Konsolideringsniveau Koncern og Solo Indhold Pengeinstituttet bedes indberette brutto restgælden på nyudlån med pant i ejerboliger og fritidshuse fordelt på kommuner og gældsfaktor. Afgrænsning Indberetningen omfatter alene realkreditlignende pengeinstitutlån/produkter (fx prioritetslån). Den del af den samlede eksponering, der ligger over 80 pct. af ejendomsværdien for ejerboliger og 75 pct. for fritidshuse, er ikke omfattet af denne indberetning (jf. 5 i lov om finansiel virksomhed). Overtagne lån i forbindelse med fælles funding skal ikke indberettes. Formidlede ikke-koncernforbundne realkreditlån indgår ikke i opgørelsen. Lån til projektboliger eller lignende indgår først som nyudlån, når boligen er registreret. Overførte eksponeringer fra andre kreditinstitutter, hvor låneprofilen holdes uændret eller hvor rentebindingsperioden bliver længere, og der ikke sker en udvidelse (ekskl. oprettelsesomkostninger o.l.), tæller ikke som nyudlån. Disse eksponeringer skal indberettes i en særskilt kolonne (se indberetningsskemaet). Med og uden amortisering I denne opgørelse betragtes et lån således: Med amortisering: o hvis lånet afdrages med en ydelse svarende til et afdrag med maksimal 30-årig afvikling, eller o hvis lånet har mulighed for afdragsfrihed men denne mulighed er uudnyttet på bevillingstidspunktet. Uden amortisering: o hvis lånet afdrages med en ydelse mindre end et afdrag med maksimal 30-årig afvikling, eller o hvis lånet har mulighed for afdragsfrihed og denne mulighed er udnyttet på bevillingstidspunktet. 1 Vækstområderne består af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Dragør Kommune, Tårnby Kommune, Albertslund Kommune, Ballerup Kommune, Brøndby Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Herlev Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Ishøj Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Rødovre Kommune, Vallensbæk Kommune og Aarhus kommune. 9
10 Når et lån med uudnyttet afdragsfrihed skifter til udnyttet afdragsfrihed for første gang siden bevillingstidspunktet, vil lånet behandles som nyudlån uden amortisering. Ved efterfølgende skift tæller lånet ikke længere som nyudlån. Ovenstående principper gælder også for kassekrediter. Variabel rente Et lån, hvor renten kan tilpasses løbende i lånets løbetid betegnes som lån med variabel rente. Gældsfaktor Gældsfaktoren (eller gearingen) viser forholdet mellem gæld og indkomst og beregnes som kundens samlede gæld divideret med husstandens bruttoindkomst (jf. definitionen i bilag 7 til vejledning til regnskabsindberetning for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.). I bruttoindkomst kan indregnes elementer som lønindkomst, dagpenge mm., pension, SU, boligsikring, børnefamilieydelse, børnebidrag og ægtefællebidrag. Udlodning, udbytter mm. kan medregnes med den del, som kunden rimelig sikkerhed forventes at få udloddet årligt. Bonus, renteindtægter og andre kapitalindkomster kan også indregnes, hvis de forventes at være stabile. Lejeindtægter fra udlejning kan indgå, hvis de er stabile. Hvis indtægterne er svingende år for år, kan instituttet medtage den del, det forventer er stabil Dvs. den laveste værdi. Bruttoindkomsten er uden eget bidrag til arbejdsgiveradministreret pensionsordning og arbejdsgivers pensionsbidrag. Hvis kundens aldersopsparing eller kapitalpension er frigivet, kan de tælles med i indkomsten ved at dele beløbet ud over en årrække. Hvor lang en årrække afhænger af, hvor meget kunden har brug for at supplere indkomsten med, for at have et tilstrækkeligt månedligt rådighedsbeløb. Gælden er bruttogæld. Frie midler mm. kan ikke fraregnes. Ved kassekreditter/maksimal kredit medregnes det maximale beløb. Al gæld er omfattet, herunder fx familiegæld (også selvom den ikke afvikles) og SU-lån. Ved kontokort medtages gælden på beregningstidspunktet. Hvis der er tale om en trækningsret/et maksimum, skal maksimum medtages ligesom ved øvrige kreditter. Realkreditlån opgøres til kursværdi og banklån efter lånets størrelse. I forhold til opgørelse af gæld i forbindelse med ejerskab af to boliger, hvor man er på vej til at sælge eller har solgt den ene bolig til overtagelse efter en vis periode, skal gælden beregnes ud fra den fremtidige situation. Med andre ord efter salg af tidligere bolig. Hvis ikke den tidligere bolig er solgt, skal der lægges en forsigtighed ind ved vurderingen af provenuet fra den tidligere bolig, hvis provenuet skal anvendes til nedbringelse af gælden i den nye bolig. Nedestående specifikationer følger opgørelsen: 1. Ved nyudlån forstås nye lån, udvidelser af eksisterende lån og omlægninger/konverteringer, som instituttet har udbetalt i perioden. Lån, der både er udbetalt og indfriet i den periode, som indberetningen gælder for, skal medregnes som nyudlån. Følgende nyudlån indgår i både den samlede brutto restgæld og den del af restgælden, hvor renten er variabel og/eller hvor lånet er uden amortisering: a) Nye lån (fx ejerskift) 10
11 b) Udvidelser af lån i forbindelse med en omlægning/konvertering (som ikke skyldes konverteringsomkostninger mv.). c) Omlægninger/konverteringer, hvor låneprofilen skifter fra en fast rente til en variabel rente og/eller fra med amortisering til uden amortisering. d) Omlægninger/konverteringer, hvor låneprofilen skifter til en lavere rentebindingsperiode. Alt andet nyudlån, der ikke indgår i den del af restgælden, hvor renten er variabel og/eller hvor lånet er uden amortisering, skal kun indgå i den samlede brutto restgæld. Omlægningerne/konverteringerne, hvor låneprofilen skifter fra en variabel rente til en fast rente og/eller fra uden amortisering til med amortisering, skal indgå i den samlede brutto restgæld. Omlægninger/konverteringer fra og til egne realkreditlignende lån (fx inden for en koncern) skal ikke indberettes som nyudlån, hvis låneprofilen holdes uændret og der ikke sker en udvidelse. 2. Brutto restgæld (eller maksimalt bevilget beløb ) er det maksimale beløb, instituttet har bevilget, herunder også beløb som endnu ikke er trukket. 3. Restgælden opgøres i nominelle værdier og kun for privatkundesegmentet (jf. definitionen i bilag 7 til vejledning til regnskabsindberetning for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.). Ved privatkunder forstås kunder, som er karakteriseret ved, at der er en løbende forholdsvis stabil pengeindgang (løn/overførselsindkomst eller lignende), et privatforbrug og altid en personlig hæftelse af låntager. Hvis en privatkunde har en mindre, erhvervslignende indtægt fra en hobbyvirksomhed eller fra udlejning af en lejlighed o.l., kan kunden fortsat betragtes som en privatkunde, når det vurderes, at denne indtægt kun har mindre betydning for kundens økonomi. Hvis enten kundens, ægtefællens eller samleverens økonomiske forhold hovedsageligt er baseret på/afhængig af egen erhvervsvirksomhed (og/eller selskabsejerskab), er der i stedet tale om en erhvervskunde. 4. Restgælden inkluderer udlån i alle valutaer. Det vil sige, at også udlån i andre valutaer end DKK indgår, omregnet til DKK. 5. Pantets beliggenhed afgør kommuneplaceringen. 6. Ejendomskategorierne ejerboliger og fritidshuse følger afgrænsningen i bekendtgørelsen om afgrænsning af ejendomskategorier og indfrielse af lån ved overgang til anden ejendomskategori. 7. Ejendomsværdien forstås som værdien på belåningstidspunktet, jf. seneste bevilling. Kunder kan have flere lån i samme ejendom. 8. Gældsfaktoren baseres på de seneste indhentede indkomstoplysninger. 9. Garantier eller lignende indgår ikke opgørelsen. 10. Fælles fundede lån er lån, som sammen med et tilhørende pantebrev er overdraget til eje fra et penge- eller realkreditinstitut til et andet institut, og hvor der udstedes obligationer på baggrund af det overførte lån (i form af SDO eller SDRO). 11. Overførte eksponeringer opgøres som brutto restgæld. 12. Enheden er kr. 11
12 Eksempler: i. En kunde har fået bevilget et realkreditlignende lån på 1 mio. kr. men på opgørelsestidspunktet var det kun trukket 0,7 mio. kr. I dette tilfælde er brutto restgælden 1 mio. kr. ii. iii. iv. En kunde har fået bevilget et prioritetslån på 1 mio. kr. med et tilhørende indlån på 0,4 mio. kr. I dette tilfælde er brutto restgælden 1 mio. kr. En kunde med en gældsfaktor på 1 har fået bevilget et realkreditlignende lån på 1. mio. kr., hvor der foreligger ingen foranstående lån, og hvor lånet har en fast rente og er med amortisering. I dette tilfælde skal instituttet indberette 1 mio. kr. som samlet brutto restgæld under kolonnen 0<GF<2 og ikke noget under brutto restgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering. En kunde med en gældsfaktor på 1 har fået bevilget et realkreditlignende lån på 1. mio., hvor der foreligger ingen foranstående lån, og hvor lånet har en variabel rente og/eller er uden amortisering. I dette tilfælde skal instituttet indberette 1 mio. kr. både som samlet brutto restgæld under kolonnen 0<GF<2 og som brutto restgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering under kolonnen 0<GF<2. v. En kunde med en gældsfaktor på 1 har fået bevilget et samlet realkreditlignende lån på 0,8 mio. kr., hvor der foreligger ingen foranstående lån. Pantets værdi er 1 mio. kr. Engagementet består af to realkreditlignende lån: ét med fast rente og med amortisering på 0,5 mio. kr. og et andet med variabel rente på 0,3 mio. kr. I dette tilfælde skal instituttet indberette 0,8 mio. kr. som samlet brutto restgæld under kolonnen 0<GF<2 og 0,3 mio. kr. som brutto restgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering under kolonnen 0<GF<2. vi. vii. viii. ix. En kunde med en gældsfaktor på 1 har fået bevilget et realkreditlignende lån med variabel rente og/eller uden amortisering på 0,2 mio. kr. med pant i en ejerlejlighed. Pantets værdi er 1 mio. kr. Lånet er placeret som 2. prioritet, da der foreligger et realkreditlån på 0,6 mio. kr. foran. I dette tilfælde skal instituttet indberette lånet på 0,2 mio. kr. både som samlet brutto restgæld under kolonnen 0<GF<2 og som brutto restgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering under kolonnen 0<GF<2. En kunde med en gældsfaktor på 1 har et eksisterende realkreditlignende lån på 0,5 mio. kr., hvor der foreligger ingen foranstående lån. Kunden optager et tillægslån med variabel rente på 0,3 mio. kr., mens pantet har en værdi på 1 mio. kr. I dette tilfælde skal instituttet indberette lånet på 0,3 mio. kr. både som samlet brutto restgæld under kolonnen 0<GF<2 og som brutto restgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering under kolonnen 0<GF<2. En kunde med en gældsfaktor på 1 har et eksisterende realkreditlignende lån på 0,5 mio. kr., hvor der foreligger ingen foranstående lån. Kunden optager et tillægslån uden amortisering på 0,3 mio. kr., mens pantet har en værdi på 1 mio. kr. I dette tilfælde skal instituttet indberette lånet på 0,3 mio. kr. både som samlet brutto restgæld under kolonnen 0<GF<2 og som brutto restgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering under kolonnen 0<GF<2. En kunde med en gældsfaktor på 1 har et eksisterende realkreditlignende lån på 0,5 mio. kr., hvor der foreligger ingen foranstående lån. Kunden optager et tillægslån med amortisering og fast rente på 0,3 mio. kr., mens pantet har en værdi på 1 mio. kr. I dette tilfælde skal instituttet indberette lånet på 0,3 mio. kr. som samlet brutto restgæld under kolonnen 0<GF<2 og ikke noget under brutto restgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering. 12
13 x. En kunde med en gældsfaktor på 1 har et eksisterende realkreditlignende lån med fast rente på 0,8 mio. kr., hvor der foreligger ingen foranstående lån. Kunden omlægger lånet på 0,8 mio. kr. til ét med variabel rente, mens pantet har en værdi på 1 mio. kr. I dette tilfælde skal instituttet indberette lånet på 0,8 mio. kr. både som samlet brutto restgæld under kolonnen 0<GF<2 og som brutto restgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering under kolonnen 0<GF<2. xi. xii. xiii. xiv. En kunde med en gældsfaktor på 1 har et eksisterende realkreditlignende lån med variabel rente og med amortisering på 0,8 mio. kr., hvor der foreligger ingen foranstående lån. Kunden omlægger lånet på 0,8 mio. kr. til ét med fast rente og med amortisering, mens pantet har en værdi på 1 mio. kr. I dette tilfælde skal instituttet indberette lånet på 0,8 mio. kr. som samlet brutto restgæld under kolonnen 0<GF<2 og ikke noget under brutto restgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering. En kunde med en gældsfaktor på 1 har et eksisterende realkreditlignende lån med variabel rente på 0,8 mio. kr, hvor rentebindingsperioden er 3 år. Der foreligger ingen foranstående lån. Kunden omlægger lånet på 0,8 mio. kr. til ét med variabel rente, hvor rentebindingsperioden er 1 år. Pantet har en værdi på 1 mio. kr. I dette tilfælde skal instituttet indberette lånet på 0,8 mio. kr. både som samlet brutto restgæld under kolonnen 0<GF<2 og som brutto restgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering under kolonnen 0<GF<2. En kunde med en gældsfaktor på 1 har et eksisterende realkreditlignende lån med variabel rente på 0,8 mio. kr., hvor rentebindingsperioden er 1 år. Der foreligger ingen foranstående lån. Kunden omlægger lånet på 0,8 mio. kr. til ét med variabel rente, hvor rentebindingsperioden er 3 år. Pantet har en værdi på 1 mio. kr. I dette tilfælde skal instituttet ikke indberette noget hverken som samlet brutto restgæld eller brutto restgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering. En kunde med en gældsfaktor på 1 har et eksisterende realkreditlignende lån med variabel rente og med amortisering på 0,8 mio. kr. Der foreligger ingen foranstående lån. Kunden omlægger lånet på 0,8 mio. kr. til ét med variabel rente og uden amortisering. Pantet har en værdi på 1 mio. kr. I dette tilfælde skal instituttet ikke indberette noget hverken som samlet brutto restgæld eller som brutto restgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering. xv. xvi. xvii. En kunde med en gældsfaktor på 1 har et samlet engagement på 0,8 mio. kr. bestående af to realkreditlignende lån: ét med fast rente og afdrag på 0,5 mio. kr. og ét med variabel rente på 0,3 mio. kr. Pantets værdi er 1 mio. kr. Kunden omlægger begge lån til et enkelt lån med variabel rente på 0,8 mio. kr. I dette tilfælde skal instituttet indberette 0,8 mio. kr. som samlet brutto restgæld under kolonnen 0<GF<2 og 0,5 mio. kr. som brutto restgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering under kolonnen 0<GF<2. Pengeinstituttet har overtaget fra et andet institut (fælles funding) et realkreditlignende lån med variabel rente på 1 mio. kr. for en kunde med en gældsfaktor på 1. I dette tilfælde skal instituttet ikke indberette noget hverken under samlet brutto restgæld eller under brutto restgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering. En kunde med en gældsfaktor på 1 har et eksisterende realkreditlignende lån på 1. mio. kr., hvor der foreligger ingen foranstående lån, og hvor muligheden for afdragsfrihed har været uudnyttet siden bevillingstidspunktet. Lånet betegnes som lån med amortisering. Kunden vælger at udnytte 13
14 afdragsfrihedsmuligheden for første gang i en måned (i løbet af opgørelsesperioden). I dette tilfælde skal instituttet indberette 1 mio. kr. både som brutto restgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering under kolonnen 0<GF<2 og som samlet brutto restgæld under kolonnen 0<GF<2. xviii. xix. xx. xxi. I det efterfølgende kvartal (eller måned) vælger kunden ikke længere at udnytte afdragsfriheden. Lånet betragtes ikke længere som nyudlån. En kunde flytter et realkreditlignende lån med variabel rente på 1 mio. kr. fra et pengeinstitut til et andet. Lånets profil holdes uændret og der sker ikke en udvidelse. I dette tilfælde skal det modtagende institut indberette 1 mio. kr. som overførte eksponeringer og ikke noget som hverken brutto restgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering eller samlet brutto restgæld. En kunde med en gældsfaktor på 1 flytter et realkreditlignende lån med variabel rente på 1 mio. kr., hvor rentebindingsperioden er 3 år, fra et pengeinstitut til et andet. Der sker ikke en udvidelse men det nye lån har en rentebindingsperiode på 1 år. I dette tilfælde skal det modtagende institut indberette 1 mio. kr. både som brutto restgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering under kolonnen 0<GF<2 og som samlet brutto restgæld under kolonnen 0<GF<2, og ikke noget som overførte eksponeringer. En kunde med en gældsfaktor på 1 flytter et realkreditlignende lån med variabel rente på 1 mio. kr., hvor rentebindingsperioden er 1 år, fra et pengeinstitut til et andet. Der sker ikke en udvidelse men det nye lån har en rentebindingsperiode på 3 år. I dette tilfælde skal det modtagende institut indberette 1 mio. kr. som overførte eksponeringer og ikke noget som hverken brutto restgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering eller samlet brutto restgæld. 14
15 Skabelon SNF12 Formidlede ikke-koncernforbundne realkreditlån fordelt efter gældsfaktor og kommuner Nyudlån (udfyldes kun af gruppe 1 og gruppe 2 institutter samt Nordea Danmark filial, Handelsbanken og Handelsbanken Kredit) Denne skabelon skal ikke indberettes, hvis instituttets samlede brutto restgæld (inkl. formidlede ikke-koncernforbundne realkreditlån) til vækstområderne 2 er mindre end 100 mio. kr. Indberetningsfrekvens Kvartalsvis Konsolideringsniveau Koncern og Solo Indhold Pengeinstituttet bedes indberette obligationernes restgæld på formidlede ikke-koncernforbundne realkreditnyudlån med pant i ejerboliger og fritidshuse på kommuner og gældsfaktor. Afgrænsning Indberetningen omfatter alene formidlede ikke-koncernforbundne realkreditlån. Overtagne lån i forbindelse med fælles funding skal ikke indberettes. Overførte eksponeringer fra andre kreditinstitutter, hvor låneprofilen holdes uændret eller hvor rentebindingsperioden bliver længere, og der ikke sker en udvidelse (ekskl. oprettelsesomkostninger o.l.), tæller ikke som nyudlån. Disse eksponeringer skal indberettes i en særskilt kolonne (se indberetningsskemaet). Med og uden amortisering I denne opgørelse betragtes et lån således: Med amortisering: o hvis lånet afdrages med en ydelse svarende til et afdrag med maksimal 30-årig afvikling, eller o hvis lånet har mulighed for afdragsfrihed men denne mulighed er uudnyttet på optagelsestidspunktet. Uden amortisering: o hvis lånet afdrages med en ydelse mindre end et afdrag med maksimal 30-årig afvikling, eller o hvis lånet har mulighed for afdragsfrihed og denne mulighed er udnyttet på optagelsestidspunktet. Når et lån med uudnyttet afdragsfrihed skifter til udnyttet afdragsfrihed for første gang siden bevillingstidspunktet, vil lånet behandles som nyudlån uden amortisering. Ved efterfølgende skift tæller lånet ikke længere som nyudlån. Variabel rente Et lån, hvor renten kan tilpasses løbende i lånets løbetid betegnes som lån med variabel rente. 2 Vækstområderne består af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Dragør Kommune, Tårnby Kommune, Albertslund Kommune, Ballerup Kommune, Brøndby Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Herlev Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Ishøj Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Rødovre Kommune, Vallensbæk Kommune og Aarhus kommune. 15
16 Gældsfaktor Gældsfaktoren (eller gearingen) viser forholdet mellem gæld og indkomst og beregnes som kundens samlede gæld divideret med husstandens bruttoindkomst (jf. definitionen i bilag 7 til vejledning til regnskabsindberetning for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.). I bruttoindkomst kan indregnes elementer som lønindkomst, dagpenge mm., pension, SU, boligsikring, børnefamilieydelse, børnebidrag og ægtefællebidrag. Udlodning, udbytter mm. kan medregnes med den del, som kunden rimelig sikkerhed forventes at få udloddet årligt. Bonus, renteindtægter og andre kapitalindkomster kan også indregnes, hvis de forventes at være stabile. Lejeindtægter fra udlejning kan indgå, hvis de er stabile. Hvis indtægterne er svingende år for år, kan instituttet medtage den del, det forventer er stabil Dvs. den laveste værdi. Bruttoindkomsten er uden eget bidrag til arbejdsgiveradministreret pensionsordning og arbejdsgivers pensionsbidrag. Hvis kundens aldersopsparing eller kapitalpension er frigivet, kan de tælles med i indkomsten ved at dele beløbet ud over en årrække. Hvor lang en årrække afhænger af, hvor meget kunden har brug for at supplere indkomsten med, for at have et tilstrækkeligt månedligt rådighedsbeløb. Gælden er bruttogæld. Frie midler mm. kan ikke fraregnes. Ved kassekreditter/maksimal kredit medregnes det maximale beløb. Al gæld er omfattet, herunder fx familiegæld (også selvom den ikke afvikles) og SU-lån. Ved kontokort medtages gælden på beregningstidspunktet. Hvis der er tale om en trækningsret/et maksimum, skal maksimum medtages ligesom ved øvrige kreditter. Realkreditlån opgøres til kursværdi og banklån efter lånets størrelse. I forhold til opgørelse af gæld i forbindelse med ejerskab af to boliger, hvor man er på vej til at sælge eller har solgt den ene bolig til overtagelse efter en vis periode, skal gælden beregnes ud fra den fremtidige situation. Med andre ord efter salg af tidligere bolig. Hvis ikke den tidligere bolig er solgt, skal der lægges en forsigtighed ind ved vurderingen af provenuet fra den tidligere bolig, hvis provenuet skal anvendes til nedbringelse af gælden i den nye bolig. Nedestående specifikationer følger opgørelsen: 1. Ved nyudlån forstås nye lån, udvidelser af eksisterende lån og omlægninger/konverteringer, som instituttet har udbetalt i perioden. Lån, der både er udbetalt og indfriet i den periode, som indberetningen gælder for, skal medregnes som nyudlån. Følgende nyudlån indgår i både obligationernes restgæld og den del af obligationernes restgæld, hvor renten er variabel og/eller hvor lånet er uden amortisering: a) Nye lån (fx ejerskift) b) Udvidelser af lån i forbindelse med en omlægning/konvertering (som ikke skyldes konverteringsomkostninger mv.). c) Omlægninger/konverteringer, hvor låneprofilen skifter fra en fast rente til en variabel rente og/eller fra med amortisering til uden amortisering. d) Omlægninger/konverteringer, hvor låneprofilen skifter til en lavere rentebindingsperiode. 16
17 Alt andet nyudlån, der ikke indgår i den del af obligationernes restgæld, hvor renten er variabel og/eller hvor lånet er uden amortisering, skal kun indgå i den samlede obligationsrestgæld. Omlægningerne/konverteringerne, hvor låneprofilen skifter fra en variabel rente til en fast rente og/eller fra uden amortisering til med amortisering, skal indgå i den samlede brutto restgæld. Omlægninger/konverteringer fra og til egne realkreditobligationer (fx inden for en koncern) skal ikke indberettes som nyudlån, hvis låneprofilen holdes uændret og der ikke sker en udvidelse. 2. Restgælden opgøres i nominelle værdier og kun for privatkundesegmentet (jf. definitionen i bilag 7 til vejledning til regnskabsindberetning for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.). Ved privatkunder forstås kunder, som er karakteriseret ved, at der er en løbende forholdsvis stabil pengeindgang (løn/overførselsindkomst eller lignende), et privatforbrug og altid en personlig hæftelse af låntager. Hvis en privatkunde har en mindre, erhvervslignende indtægt fra en hobbyvirksomhed eller fra udlejning af en lejlighed o.l., kan kunden fortsat betragtes som en privatkunde, når det vurderes, at denne indtægt kun har mindre betydning for kundens økonomi. Hvis enten kundens, ægtefællens eller samleverens økonomiske forhold hovedsageligt er baseret på/afhængig af egen erhvervsvirksomhed (og/eller selskabsejerskab), er der i stedet tale om en erhvervskunde. 3. Restgælden inkluderer udlån i alle valutaer. Det vil sige, at også udlån i andre valutaer end DKK indgår, omregnet til DKK. 4. Pantets beliggenhed afgør kommuneplaceringen. 5. Ejendomskategorierne ejerboliger og fritidshuse følger afgrænsningen i bekendtgørelsen om afgrænsning af ejendomskategorier og indfrielse af lån ved overgang til anden ejendomskategori. 6. Ejendomsværdien forstås som værdien på belåningstidspunktet, jf. seneste bevilling. Kunder kan have flere lån i samme ejendom. 7. Gældsfaktoren baseres på de seneste indhentede indkomstoplysninger. 8. Garantier eller lignende indgår ikke opgørelsen. 9. Fælles fundede lån er lån, som sammen med et tilhørende pantebrev er overdraget til eje fra et penge- eller realkreditinstitut til et andet institut, og hvor der udstedes obligationer på baggrund af det overførte lån (i form af SDO eller SDRO). 10. Overførte eksponeringer opgøres som obligationsrestgæld. 11. Enheden er kr. Eksempler: i. En kunde med en gældsfaktor på 1 har optaget et realkreditlån på 1. mio. kr., hvor der foreligger ingen foranstående lån, og hvor lånet har en fast rente og er med amortisering. I dette tilfælde skal instituttet indberette 1 mio. kr. som samlet obligationsrestgæld under kolonnen 0<GF<2 og ikke noget under obligationsrestgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering. ii. En kunde med en gældsfaktor på 1 har optaget et realkreditlån på 1. mio. kr., hvor der foreligger ingen foranstående lån, og hvor lånet har en variabel rente og/eller er uden amortisering. I dette 17
18 tilfælde skal instituttet indberette 1 mio. kr. både som samlet obligationsrestgæld under kolonnen 0<GF<2 og som obligationsrestgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering under kolonnen 0<GF<2. iii. iv. En kunde med en gældsfaktor på 1 har optaget et samlet realkreditlån på 0,8 mio. kr., hvor der foreligger ingen foranstående lån. Pantets værdi er 1 mio. kr. Engagementet består af to realkreditlån: ét med fast rente og med amortisering på 0,5 mio. kr. og et andet med variabel rente på 0,3 mio. kr. I dette tilfælde skal instituttet indberette 0,8 mio. kr. som samlet obligationsrestgæld restgæld under kolonnen 0<GF<2 og 0,3 mio. kr. som obligationsrestgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering under kolonnen 0<GF<2. En kunde med en gældsfaktor på 1 har optaget et realkreditlån med variabel rente og/eller afdragsfrihed på 0,2 mio. kr. med pant i en ejerlejlighed. Pantets værdi er 1 mio. kr. Lånet er placeret som 2. prioritet, da der foreligger et realkreditlån på 0,6 mio. kr. foran. I dette tilfælde skal instituttet indberette lånet på 0,2 mio. kr. både som samlet obligationsrestgæld under kolonnen 0<GF<2 og som obligationsrestgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering under kolonnen 0<GF<2. v. En kunde med en gældsfaktor på 1 har et eksisterende realkreditlån på 0,5 mio. kr., hvor der foreligger ingen foranstående lån. Kunden optager et (realkredit)tillægslån med variabel rente på 0,3 mio. kr., mens pantet har en værdi på 1 mio. kr. I dette tilfælde skal instituttet indberette lånet på 0,3 mio. kr. både som samlet obligationsrestgæld under kolonnen 0<GF<2 og som obligationsrestgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering under kolonnen 0<GF<2. vi. vii. viii. ix. En kunde med en gældsfaktor på 1 har et eksisterende realkreditlån på 0,5 mio. kr., hvor der foreligger ingen foranstående lån. Kunden optager et (realkredit)tillægslån uden amortisering på 0,3 mio. kr., mens pantet har en værdi på 1 mio. kr. I dette tilfælde skal instituttet indberette lånet på 0,3 mio. kr. både som samlet obligationsrestgæld under kolonnen 0<GF<2 og som obligationsrestgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering under kolonnen 0<GF<2. En kunde med en gældsfaktor på 1 har et eksisterende realkreditlån på 0,5 mio. kr., hvor der foreligger ingen foranstående lån. Kunden optager et tillægslån med amortisering og fast rente på 0,3 mio. kr., mens pantet har en værdi på 1 mio. kr. I dette tilfælde skal instituttet indberette lånet på 0,3 mio. kr. som samlet obligationsrestgæld under kolonnen 0<GF<2 og ikke noget under obligationsrestgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering. En kunde med en gældsfaktor på 1 har et eksisterende realkreditlån med fast rente på 0,8 mio. kr., hvor der foreligger ingen foranstående lån. Kunden omlægger lånet på 0,8 mio. kr. til ét med variabel rente, mens pantet har en værdi på 1 mio. kr. I dette tilfælde skal instituttet indberette lånet på 0,8 mio. kr. både som samlet obligationsrestgæld under kolonnen 0<GF<2 og som obligationsrestgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering under kolonnen 0<GF<2. En kunde med en gældsfaktor på 1 har et eksisterende realkreditlån med variabel rente og med amortisering på 0,8 mio. kr., hvor der foreligger ingen foranstående lån. Kunden omlægger lånet på 0,8 mio. kr. til ét med fast rente og med amortisering, mens pantet har en værdi på 1 mio. kr. I dette tilfælde skal instituttet indberette lånet på 0,8 mio. kr. som samlet obligationsrestgæld under kolonnen 0<GF<2 og ikke noget under obligationsrestgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering. 18
19 x. En kunde med en gældsfaktor på 1 har et eksisterende realkreditlån med variabel rente på 0,8 mio. kr., hvor rentebindingsperioden er 3 år. Der foreligger ingen foranstående lån. Kunden omlægger lånet på 0,8 mio. kr. til ét med variabel rente, hvor rentebindingsperioden er 1 år. Pantet har en værdi på 1 mio. kr. I dette tilfælde skal instituttet indberette lånet på 0,8 mio. kr. både som samlet obligationsrestgæld under kolonnen 0<GF<2 og som obligationsrestgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering under kolonnen 0<GF<2. xi. xii. xiii. xiv. xv. xvi. xvii. xviii. En kunde med en gældsfaktor på 1 har et eksisterende realkreditlån med variabel rente på 0,8 mio. kr., hvor rentebindingsperioden er 1 år. Der foreligger ingen foranstående lån. Kunden omlægger lånet på 0,8 mio. kr. til ét med variabel rente, hvor rentebindingsperioden er 3 år. Pantet har en værdi på 1 mio. kr. I dette tilfælde skal instituttet ikke indberette noget hverken som samlet obligationsrestgæld eller obligationsrestgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering. En kunde med en gældsfaktor på 1 har et eksisterende realkreditlån med variabel rente og med amortisering på 0,8 mio. kr. Der foreligger ingen foranstående lån. Kunden omlægger lånet på 0,8 mio. kr. til ét med variabel rente og uden amortisering. Pantet har en værdi på 1 mio. kr. I dette tilfælde skal instituttet ikke indberette noget hverken som samlet obligationsrestgæld eller under obligationsrestgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering. En kunde med en gældsfaktor på 1 har et samlet engagement på 0,8 mio. kr. bestående af to realkreditlån: ét med fast rente og afdrag på 0,5 mio. kr. og ét med variabel rente på 0,3 mio. kr. Pantets værdi er 1 mio. kr. Kunden omlægger begge lån til et enkelt realkreditlån med variabel rente på 0,8 mio. kr. I dette tilfælde skal instituttet indberette 0,8 mio. kr. som samlet obligationsrestgæld under kolonnen 0<GF<2 og 0,5 mio. kr. som obligationsrestgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering under kolonnen 0<GF<2. Realkreditinstituttet har overtaget fra et andet institut (fælles funding) et realkredit(lignende) lån med variabel rente på 1 mio. kr. for en kunde med en gældsfaktor på 1. I dette tilfælde skal instituttet ikke indberette noget hverken under samlet obligationsrestgæld eller under obligationsrestgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering. En kunde med en gældsfaktor på 1 har et eksisterende realkreditlån på 1. mio. kr., hvor der foreligger ingen foranstående lån, og hvor muligheden for afdragsfrihed har været uudnyttet siden optagelsestidspunktet. Lånet betegnes som lån med amortisering. Kunden vælger at udnytte afdragsfrihedsmuligheden for første gang i en måned (i løbet af opgørelsesperioden). I dette tilfælde skal instituttet indberette 1 mio. kr. både som obligationsrestgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering under kolonnen 0<GF<2 og som samlet obligationsrestgæld. I det efterfølgende kvartal (eller måned) vælger kunden ikke længere at udnytte afdragsfriheden. Lånet betragtes ikke længere som nyudlån. En kunde flytter et realkreditlignende lån med variabel rente på 1 mio. kr. fra et pengeinstitut til et realkreditinstitut. Lånets profil holdes uændret og der sker ikke en udvidelse. I dette tilfælde skal det modtagende institut indberette 1 mio. kr. som overførte eksponeringer og ikke noget hverken som samlet obligationsrestgæld eller som obligationsrestgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering. En kunde med en gældsfaktor på 1 flytter et realkreditlignende lån med variabel rente på 1 mio. kr., hvor rentebindingsperioden er 3 år fra et pengeinstitut til et realkreditinstitut. Der sker ikke en ud- 19
20 videlse men det nye realkreditlån får en rentebindingsperiode på 1 år. I dette tilfælde skal det modtagende institut indberette 1 mio. kr. både som obligationsrestgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering under kolonnen 0<GF<2 og som samlet obligationsrestgæld under kolonnen 0<GF<2, og ikke noget som overførte eksponeringer. xix. En kunde med en gældsfaktor på 1 flytter et realkreditlignende lån med variabel rente på 1 mio. kr., hvor rentebindingsperioden er 1 år fra et pengeinstitut til et realkreditinstitut. Der sker ikke en udvidelse men det nye lån får en rentebindingsperiode på 3 år. I dette tilfælde skal det modtagende institut indberette 1 mio. kr. som overførte eksponeringer og ikke noget som hverken obligationsrestgæld, hvor renten er variabel og/eller uden amortisering eller som samlet obligationsrestgæld. 20
KDMS (Udlån med pant i boliger m.m.)
KDMS (Udlån med pant i boliger m.m.) Skabelon LTV Afdragsfrihed (udfyldes kun af gruppe 1 og gruppe 2 institutter samt Nordea Danmark filial, Handelsbanken og Handelsbanken Kredit)... 2 Skabelon BB12 og
Læs mereKGFS (Boligudlån for kunder med høj gældsfaktor)
KGFS (Boligudlån for kunder med høj gældsfaktor) Indhold Skabelon GFNPI Realkreditlignende lån fordelt efter landsdel og gældsfaktor Nyudlån... 2 Skabelon BOBPI Udlån med pant i boliger, hvor lånet har
Læs mereStatistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.
Realkreditudlånet 3. kvartal 2009 23. oktober 2009 Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Realkreditinstitutternes udlån steg igen i 3. kvartal
Læs mereVejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv.
Finanstilsynet 3. november 2015 BANK1 J.nr. 123-0014 /aia Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv. Denne vejledning anviser, hvordan penge- og realkreditinstitutter
Læs mereRealkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 13 mia. kr. i 4. kvartal 2011 og udgør nu 2.405,5 mia. kr.
Realkreditudlånet 4.. kvartal 2011 19. januar 2012 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 13 mia. kr. i 4. kvartal 2011 og udgør nu 2.405,5 mia. kr. Realkreditinstitutterne
Læs mereRealkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.
Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne
Læs mereRealkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu mia.kr.
Realkreditudlånet 1.. kvartal 2010 23. april 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu 2.312 mia.kr. Realkreditinstitutterne havde
Læs mereMaster data - Information om indberetterenheden
Master data - Information om indberetterenheden FTId nummer Indberetningsperiode (åååå4k) Løbenummer idno refperio loebenr Information om virksomheder Virksomhedens navn Gadenavn og nr. Postnr. Postboks
Læs mereRealkreditudlånet 4. kvartal 2013
23. januar 2014 Realkreditudlånet 4. kvartal 2013 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,1 mia. kr. i 4. kvartal 2013 og udgør nu 2.479,1 mia. kr. Realkreditinstitutterne
Læs mereMia. kr. 2. kvt kvt kvt kvt kvt. 2017
Tabel 1. Realkreditinstitutternes kvartalsvise udlån fordelt på ejendomskategorier Mia. kr. 2. kvt. 216 3. kvt. 216 4. kvt. 216 1. kvt. 217 2. kvt. 217 Brutto- Netto- Brutto- Netto- Brutto- Netto- Brutto-
Læs mereMia. kr. 4. kvt kvt kvt kvt kvt. 2017
Tabel 1. Realkreditinstitutternes kvartalsvise udlån fordelt på ejendomskategorier Mia. kr. 4. kvt. 216 1. kvt. 217 2. kvt. 217 3. kvt. 217 4. kvt. 217 Brutto- Netto- Brutto- Netto- Brutto- Netto- Brutto-
Læs mereMia. kr. 3. kvt kvt kvt kvt kvt. 2017
Tabel 1. Realkreditinstitutternes kvartalsvise udlån fordelt på ejendomskategorier Mia. kr. 3. kvt. 216 4. kvt. 216 1. kvt. 217 2. kvt. 217 3. kvt. 217 Brutto- Netto- Brutto- Netto- Brutto- Netto- Brutto-
Læs mereMia. kr. 1. kvt kvt kvt kvt kvt. 2018
Tabel 1. Realkreditinstitutternes kvartalsvise udlån fordelt på ejendomskategorier Mia. kr. 1. kvt. 217 2. kvt. 217 3. kvt. 217 4. kvt. 217 1. kvt. 218 Brutto- Netto- Brutto- Netto- Brutto- Netto- Brutto-
Læs mereMia. kr. 4. kvt kvt kvt kvt kvt. 2018
Tabel 1. Realkreditinstitutternes kvartalsvise udlån fordelt på ejendomskategorier Mia. kr. 4. kvt. 217 1. kvt. 218 2. kvt. 218 3. kvt. 218 4. kvt. 218 Brutto- Netto- Brutto- Netto- Brutto- Netto- Brutto-
Læs mereMia. kr. 2. kvt kvt kvt kvt kvt. 2019
Tabel. Realkreditinstitutternes kvartalsvise udlån fordelt på ejendomskategorier Mia. kr. 2. kvt. 208 3. kvt. 208 4. kvt. 208. kvt. 209 2. kvt. 209 Brutto- Netto- Brutto- Netto- Brutto- Netto- Brutto-
Læs mereMia. kr. 3. kvt kvt kvt kvt kvt. 2019
Tabel 1. Realkreditinstitutternes kvartalsvise udlån fordelt på ejendomskategorier Mia. kr. 3. kvt. 218 4. kvt. 218 1. kvt. 219 2. kvt. 219 3. kvt. 219 Brutto- Netto- Brutto- Netto- Brutto- Netto- Brutto-
Læs mereRealkreditudlånet 1. kvartal 2017
19. april 217 Realkreditudlånet 1. kvartal 217 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 15,8 mia. kr. i 1. kvartal 217 og udgør nu 2.617,8 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde
Læs mereRealkreditudlånet 4. kvartal 2016
19. januar 217 Realkreditudlånet 4. kvartal 216 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 9 mia. kr. i 4. kvartal 216 og udgør nu 2.62 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde et
Læs mereRealkreditudlånet 1. kvartal 2014
29. april 2014 Realkreditudlånet 1. kvartal 2014 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 4,9 mia. kr. i 1. kvartal 2014 og udgør nu 2484,0 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde
Læs mereRealkreditudlånet 3. kvartal 2016
27. Oktober 216 Realkreditudlånet 3. kvartal 216 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 11,6 mia. kr. i 3. kvartal 216 og udgør nu 2.593 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde
Læs mereRealkreditudlånet 3. kvartal 2014
27. oktober 2014 Realkreditudlånet 3. kvartal 2014 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 8,6 mia. kr. i 3. kvartal 2014 og udgør nu 2496 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde
Læs mereRealkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr.
Realkreditudlånet 3. kvartal 2011 25. oktober 2011 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr. Realkreditinstitutterne
Læs mereRealkreditudlånet 2. kvartal 2015
3. juli 215 [Revideret ift. første offentliggørelse] Realkreditudlånet 2. kvartal 215 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 22,1 mia. kr. i 2. kvartal 215 og udgør nu 2.53,8
Læs mereHøj udlånsaktivitet på boligmarkedet
P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller
Læs mereAfdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.
P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån
Læs mereFlere vælger fastforrentede lån
P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års
Læs mereRealkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr.
Realkreditudlånet 1. kvartal 2011 28. april 2011 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde
Læs mereBruttoudlån for ejerboliger og fritidshuse fordelt på lånetyper (procentvis fordeling)
København, den 21. april 2008 Pressemeddelelse Flere vælger rentetilpasningslån Realkreditrådets udlånsstatistik for 1. kvartal 2008 viser, at stadig flere låntagere vælger rentetilpasningslån, fordi de
Læs mereBilag 1 1. februar 2006
Bilag 1 1. februar 2006 I. Indsendelse af materiale Finanstilsynets vejledning om indberetning af engagementer FINANSTILSYNET Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C Tlf 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00 CVR-nr
Læs mereNegativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet
P R E S S E M E D D E L E L S E t Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne til de danske boligejere blev negativt med 4,1
Læs mereFald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde
P R E S S E M E D D E L E L S E Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde Boligejerne har i 1. kvartal 2013 indfriet flere afdragsfrie lån, end de har optaget. Det er første gang, at der er noteret
Læs mereFlere vælger rentetilpasningslån, mens færre vælger lån med renteloft
København, den 31. juli 2008 Pressemeddelelse Flere vælger rentetilpasningslån, mens færre vælger lån med renteloft Realkreditrådets udlånsstatistik for 2. kvartal 2008 viser, at stadig flere låntagere
Læs mereVejledning til indberetning af loan-to-value for realkreditudlån
7. juli 2014 Vejledning til indberetning af loan-to-value for realkreditudlån Denne vejledning finder anvendelse for realkreditinstitutter. Indberetninger Realkreditinstitutter skal elektronisk indberette
Læs mereRealkreditudlånet 3. kvartal 2012
23. oktober 2012 Realkreditudlånet 3. kvartal 2012 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 9,3 mia. kr. i 3. kvartal 2012 og udgør nu 2.441 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde
Læs mereRealkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005
Pressemeddelelse nr. 1 19. januar 2006 Rekordhøjt realkreditudlån i 2005 i alt 748 mia. kr. Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005 Realkreditinstitutterne har igen i 2005 ydet
Læs mereRealkreditudlånet tilbage på sporet
P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne
Læs mereBelåning af ejerboliger i vækstområder i 15 pengeinstitutter
Finanstilsynet 11. december 2018 Belåning af ejerboliger i vækstområder i 15 pengeinstitutter Finanstilsynet gennemførte fra marts til november 2018 en spørgeskemaundersøgelse af 15 mindre og mellemstore
Læs mereRealkreditinstitutter. Halvårsartikel 2017
Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. En stor stigning i resultatet...3 2. Hovedtendenser i realkreditinstitutternes årsregnskaber...4 3. Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter...7
Læs mereEn tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar.
Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Realkreditforeningen takker for muligheden for at
Læs mereLåntagerne vælger fastforrentede realkreditlån
Pressemeddelelse 18. oktober 2007 Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån Realkreditinstitutternes udlån var større i 3. kvartal 2007 end kvartalet før. Låntagere vælger fastforrentede lån og andelen
Læs mereTre pile i den rigtige retning
P R E S S E M E D D E L E L S E Tre pile i den rigtige retning Realkreditsektorens udlånsstatistik for 2. kvartal 215 viser, at tre vigtige størrelser bevæger sig i den rigtige retning. Boligmarkedet har
Læs mereKraftig vækst i realkreditlån til erhvervslivet
21. januar 2008 Pressemeddelelse Kraftig vækst i realkreditlån til erhvervslivet Realkreditinstitutternes udlånsaktivitet i 2007 var på samme niveau som året før. Der har været et lavere udlån til private
Læs mereÆndring af bekendtgørelse om god skik for boligkredit boliglån til husstande med høj gæld
Finanstilsynet Att.: Henrik Bruun Johannessen Århusgade 110 2100 København Ø Sendt til hbj@ftnet.dk Ændring af bekendtgørelse om god skik for boligkredit boliglån til husstande med høj gæld Resumé Finans
Læs mereHøringssvar vedrørende vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder
H Ø R I N G Finanstilsynet Att.: Helle Seidelin Århusgade 110 2100 København Ø Sendt via e-mail til hel@ftnet.dk Høringssvar vedrørende vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger
Læs mereGARANTI FOR LÅN TIL DEN NYE RENSE-KONCERN
[Gul markering] udfyldes af den enkelte kommune Side 1 Version af 9. oktober 2013 med opdaterede beløb GARANTI FOR LÅN TIL DEN NYE RENSE-KONCERN 1. INDSTILLING Forvaltningen indstiller, At [X], der pt.
Læs mereBekendtgørelse om indberetninger af restancer, tab, tab, nedskrivninger og overtagne ejendomme.
Bekendtgørelse nr. 965 af 21. september 2004 Bekendtgørelse om indberetninger af restancer, tab, nedskrivninger og overtagne ejendomme I medfør af 36, nr. 1, og 39, stk. 2 og 3, i lov nr. 454 af 10. juni
Læs mereRealkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet.
København, den 22. oktober 2008 Pressemeddelelse Fastforrentede lån mest populære Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med
Læs mereBelåning af andelsboliger i seks pengeinstitutter
Finanstilsynet 19. juni 2018 Redegørelse om temaundersøgelse: Belåning af andelsboliger i seks pengeinstitutter Finanstilsynet gennemførte fra december 2017 til april 2018 en temaundersøgelse i seks pengeinstitutter
Læs mereInvestorrapport BRFkredit 4. kvartal 2012
Investorrapport BRFkredit 4. kvartal 2012 Side 1 af 19 Indledning Af Investorrapporten fremgår de væsentligste forhold, der relaterer sig til BRFkredits kapital- og risikoeksponeringer. Investorrapporten
Læs mereSådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden
Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne
Læs mereBekendtgørelse om indberetninger af restancer, tab, nedskrivninger og overtagne ejendomme
Bekendtgørelse nr. 1188 af 28. november 2006 Bekendtgørelse om indberetninger af restancer, tab, nedskrivninger og overtagne ejendomme I medfør af 36, nr. 1, og 39, stk. 2, i lov nr. 454 af 10. juni 2003
Læs mereTotalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer
Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer
Læs mereInvestorrapport BRFkredit 3. kvartal 2010
Investorrapport BRFkredit 3. kvartal 21 Side 1 af 17 Indledning Af Investorrapporten fremgår de væsentligste forhold der relaterer sig til BRFkredits kapital- og risikoeksponeringer. Rapporten bør ses
Læs mereSkema m.v. for resultatopgørelse Særlige bestemmelser for poster i resultatopgørelsen
Bekendtgørelse om serieregnskaber i realkreditinstitutter Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Generelle bestemmelser Skema m.v. for resultatopgørelse Særlige
Læs mereSide 1 Indholdsfortegnelse Realkredit INDHOLDSFORTEGNELSE
Side 1 Indholdsfortegnelse Realkredit INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Generelt...2 2. Lånetyper...3 2.1. Obligationslån...3 2.2. Kontantlån...3 2.3. Rentetilpasningslån (Flelån)...3 2.4. Lån med renteloft...3 2.5.
Læs mereHøring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 47 Offentligt Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter - Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 13. november 2014 Tilsynsdiamant
Læs mereBoliglån med variabel rente
Boliglån med variabel rente BoligXlån fra Totalkredit BoligXlån er et lån med variabel rente. Renten tilpasses med kortere eller længere mellemrum, alt afhængig af hvilket BoligXlån du vælger. BoligXlån
Læs mereManual Generelle spørgsmål og svar
DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Sagsnr.: 115723 Dokumentnr.: 1179892 FORELØBIG Manual Generelle spørgsmål og svar Spørgsmål: Hvordan skal regnskabsmæssige nedskrivninger og tab registreres i
Læs mereTotalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003
Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.
Læs mereInvestorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012
Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012 Side 1 af 18 Indledning Af Investorrapporten fremgår de væsentligste forhold, der relaterer sig til BRFkredits kapital- og risikoeksponeringer. Investorrapporten
Læs mereBekendtgørelse om indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer
Bekendtgørelse om indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer I medfør af 152 h, nr. 7, og 373, stk. 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed,
Læs mereIndefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015
ÆLDRE I TAL 2017 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015 Ældre Sagen September 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereI 1. halvår 2004 steg udlånet med 10,6 mia. kr., og det samlede udlån udgjorde 149,8 mia. kr. pr. 30. juni 2004.
5HDONUHGLWDNWLHVHOVNDE &95QU +DOYnUVUHVXOWDWPLRNU 8GOnQVY NVWRYHUPLDNU 6DPOHWXGOnQPLDNU 9 NVWLPDUNHGVDQGHOSnDOOHRPUnGHU Nordea Kredit Realkreditaktieselskab opnåede i 1. halvår 2004 et resultat på 288
Læs mereRedegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.
Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud
Læs merePrisinformation Lån pr. 1. oktober 2015
Prisinformation Lån pr. 1. oktober 2015 Produkt Pålydende rente i pct. Debitorrente i pct. Årlige omk. i pct. før skat Bankens kreditomkostninger Offentlige omkostninger til sikkerhed KREDITTER (1) Kunder
Læs mereUDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark
UDLÅNSREDEGØRELSE Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark FEBRUAR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 2. Udvikling i samlede udlån... 5 3. Bidragssatser og renter på realkreditlån....
Læs mereFinanstilsynets vejledning om indberetning af engagementer
Bilag 1 27. juli 2011 Finanstilsynets vejledning om indberetning af engagementer I. Indsendelse af materiale 1. ENGAGEMENTER Indberetningen af engagementer sker på Finanstilsynets skemaer 1-4, der kan
Læs mereFastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten
P R E S S E M E D D E L E L S E Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten Realkreditsektorens udlånsstatistik for 3. kvartal 215 viser, at boligejerne optager flere fastforrentede lån
Læs merePengeinstitutter. Halvårsartikel 2018
Pengeinstitutter Halvårsartikel 218 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...1 2. Udfordringer ved lavrentemiljø...2 3. Risikotagning i vækstområder...4 4. God skik...6 5. Tørken i 218 og dens påvirkning
Læs mereIndefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2016
ÆLDRE I TAL 2018 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2016 Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereLov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber og lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
LOV nr 667 af 08/06/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 1911-0014 Senere ændringer til forskriften LBK nr
Læs mereKøbenhavns Fondsbørs 28. juli 2005 Ref. Preben Nielsen Antal sider : 7 incl. denne
Københavns Fondsbørs 28. juli 2005 Ref. Preben Nielsen Antal sider : 7 incl. denne Regnskabsmeddelelse nr. 2005.03 for FIH Realkredit A/S for 1. halvår 2005 Vedlagt fremsendes regnskabsmeddelelse for FIH
Læs mereIndefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014
ÆLDRE I TAL 2016 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 Ældre Sagen Januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereVejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter
Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst
Læs mereTilsynsdiamant for realkreditinstitutter
Finanstilsynet 2. december 2014 Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter 1. Indledning Udvalget om finanskrisens årsager afleverede 18. september 2013 rapporten Den finansielle krise i Danmark årsager,
Læs mereHalvårsrapport 2004 Totalkredit A/S (1. januar juni 2004)
Til Københavns Fondsbørs og pressen 18. august 2004 Halvårsrapport 2004 Totalkredit A/S (1. januar - 30. juni 2004) Kontakt: Koncernchef Mogens Munk Rasmussen, tlf. 33 42 10 00 Koncerndirektør Niels Tørslev,
Læs mereNordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter:
København, 29. januar 2014 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2013 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2014 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag
Læs mereÅrsregnskab for moderselskabet. Københavns Lufthavne A/S
Københavns Lufthavne A/S Lufthavnsboulevarden 6 DK - 2770 Kastrup CVR-nr. 14 70 72 04 Årsregnskab for moderselskabet Københavns Lufthavne A/S 2014 I henhold til årsregnskabsloven 149, stk. 2 er årsregnskabet
Læs mereBilag 1 data vedr. udviklingen i sager og økonomi på det specialiserede voksenområde
Bilag 1 data vedr. udviklingen i sager og økonomi på det specialiserede voksenområde Serviceudgifter til 85 (botilbudslignende), 107 og 108 Udgifterne er i løbende priser, hvorfor en svag stigning svarer
Læs mereRealkreditinstitutter. Halvårsartikel 2016
Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2016 1 Halvårsartikel 2016 for realkreditinstitutter Hovedtal for realkreditinstitutternes halvårsregnskaber Realkreditinstitutternes samlede overskud før skat faldt
Læs mereInvestorrapport BRFkredit 3. kvartal 2012
Investorrapport BRFkredit 3. kvartal 2012 Side 1 af 20 Indledning Af Investorrapporten fremgår de væsentligste forhold, der relaterer sig til BRFkredits kapital- og risikoeksponeringer. Investorrapporten
Læs mereBekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland
(Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvers- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.182-0007 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereNordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter:
København, 24. januar 2012 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2011 Selskabsmeddelelse nr. 9, 2012 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag
Læs mereDet er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.
Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe
Læs mereDebitor erkender at skylde kreditor den angivne hovedstol
================================================================================================== REALKREDITPANTEBREV ==================================================================================================
Læs mereFinanstilsynets vejledning om indberetning af eksponeringer
Bilag 1 20. april 2016 Finanstilsynets vejledning om indberetning af eksponeringer I. Indsendelse af materiale 1. EKSPONERINGER Indberetningen af eksponeringer sker på Finanstilsynets skemaer 1-4, der
Læs mereHalvårsrapport 2013 Nykredit Realkredit-koncernen. 20. august 2013 Koncernchef Peter Engberg Jensen Koncerndirektør Søren Holm
Halvårsrapport 2013 Nykredit Realkredit-koncernen 20. august 2013 Koncernchef Peter Engberg Jensen Koncerndirektør Søren Holm 1 Agenda 1 Resultat 1. halvår 2013 2 Aktivitet og udlån 3 Kapital 4 Økonomi
Læs mereBekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland
Bekendtgørelse nr. 825 af 7. oktober 2003 Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland I medfør af 8, stk. 6, 12, stk. 1, 13, stk. 2, 16, 36, nr. 1 og 3 samt 39, stk. 2 og 3, i lov nr. 454 af 10. juni
Læs merePersonnummer. Skattekommune Qeqqata. Tast selv internet Bankkonto. Reg.nr.
Selvangivelse for 2018 Indsendelsesfrist senest 1. maj 2019. Personnummer Ægtefælles personnummer S1 U * Indregnet restskat kr. Vejledning til selvangivelsen Skattekommune Qeqqata Skattekontor, telefon
Læs mereHovedkonklusionerne i vores analyse er:
19. april 2017. Lave belåninger og høj grad af afdragsbetaling kendetegner andelsboligforeninger bedst Der har på de senere år været skrevet en del i medierne om gældstyngede andelsboligforeninger, hvilket
Læs mereBoligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring
P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.
Læs mereUdlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet
P R E S S E M E D D E L E L S E Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet I 2012 optog danske boligejere realkreditlån for i alt 321,5 mia. kr., men nettoudlånet
Læs mereTil OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007
Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,
Læs mereFondsbørsmeddelelse 11/2003 FIH koncernens kvartalsrapport januar-september 2003
Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Pressen 24. oktober 2003 Fondsbørsmeddelelse 11/2003 FIH koncernens kvartalsrapport
Læs mereGældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad
Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue
Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,
Læs mereResultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr.
SPECIALISTER I ERHVERVSFINANSIERING Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Pressen 22. august 2002 FIH Halvårsrapport januar-juni
Læs mereTil Københavns Fondsbørs og pressen. 17. august HALVÅRSRAPPORT 2006 Totalkredit A/S (1. januar 30. juni 2006)
Til Københavns Fondsbørs og pressen 17. august HALVÅRSRAPPORT Totalkredit A/S (1. januar 30. juni ) PERIODEN KORT FORTALT Lavere men fortsat høj aktivitet på ejerboligområdet Resultat før skat på 319 mio.
Læs mereNykredit Pauselån - Giv din opsparing i boligen en pause
Nykredit Pauselån - Giv din opsparing i boligen en pause Hvad er Pauselån? Pauselån giver boligejere mulighed for i kortere eller længere tid at få afdrags- eller ydelsesfrihed. Du kan vælge mellem afdragsfrihed
Læs mereDet er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.
Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe
Læs mere