Landsstyrets svar til forslag om oprettelse af en miljøfond.

Transkript

1 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqissutsimut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø Landstingets Frednings- og Miljøudvalg Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg Landsstyrets svar til forslag om oprettelse af en miljøfond. Indledning J.nr.:01.28/2006+II/03 Siumuts Landstingsmedlemmer stillede på Landstingets forårssamling et beslutningsforslag om, at Landstinget pålægges at arbejde for, at der bliver etableret en miljøfond i Grønland. Beslutningsforslaget blev førstebehandlet på Landstingets efterårssamling 2006 den 11. august Beslutningsforslagets hovedpunkter er: Der indføres en miljøafgift på 0,05 kr. pr. liter olieprodukt. Afgiften vil generere en indtægt på 12,5 mio. kr. ifølge forslagets beregninger. Fondens midler indgår ikke Landskassens generelle indtægter, men øremærkes til anvendelse gennem et fastsat regelsæt til f.eks. tilskud til rensningsanlæg, tilskud til forbrændingsanlæg, naturvidenskabelige projekter samt informationsarbejde og debat om natur og miljøforhold. En afgift på 0,25 kr. på andre miljøskadelige produkter. Denne afgift forventes ligeledes at indbringe et større millionbeløb, der skal øremærkes til miljøformål. All./Brev nr. Postboks Nuuk Oq/tel Fax Afslutningen på førstebehandlingen blev, at forslaget blev henvist til behandling i henholdsvis Frednings- og Miljøudvalget samt Skatte- og Afgiftsudvalget inden Landstingets andenbehandling. Til brug for udvalgsarbejdet oversendes hermed Landsstyrets kommentarer til forslaget: 1. Miljøafgifter generelt Det primære formål for at indføre en afgift er at skabe et provenu, og i visse tilfælde kan en afgift også samtidig have til formål at regulere eller begrænse køb af bestemte varer, for eksempel alkoholholdige drikkevarer, cigaretter og tobak. For at en afgift kan have en adfærdsregulerende effekt skal to forhold være til stedet. For det første kræver det ofte en relativ høj afgift i forhold til selve varens pris. For det andet skal den enkelte virksomhed/forbruger enten have mulighed for at substituere sit nuværende forbrug med andre produkter, eller produktet må ikke være strengt nødvendig i den daglige produktion eller husholdning. En indførelse af en afgift på benzin, diesel og gasolie på 0,05 øre som foreslået i forslaget vil næppe have nogen adfærdsregulerende effekt. Dels er afgiften for lille i forhold til 1/1

2 varens pris. Dels vil de fleste ikke have mulighed for at ændre adfærd, for eksempel skifte fra en opvarmningsform til en anden, ligesom virksomheder, forretninger med videre ofte heller ikke har reel mulighed for at substituere dyr energi til produktion og opvarmning med andre energiformer. Indførselsafgifter på biler og motorafgiften er et af de få områder, hvor der er en vis form for afgift som relaterer sig til den miljømæssige belastning, idet indførselsafgiften er værdibaseret. Således er afgiften på dyre biler højere end afgiften på billige biler. Ligeledes er motorafgiften baseret på vægt, således en tung bil er dyrere i afgift end en let bil. Biler med store motorer hører typisk til i den dyre ende af prisspektret, ligesom de oftest også er tunge, hvorfor de pålægges en høj indførselsafgift, ligesom den årlige motorafgift også er i den høje ende af afgiftsskalaen. Ovennævnte er selvfølgelig kun en tommelfingerregel. Man vil relativt enkelt kunne målrette eventuelle grønne afgifter mere direkte til bilernes miljømæssige belastning, for eksempel ved at basere indførsels- og motorafgifter på motorstørrelse, brændstofforbrug eller lignende. Et andet eksempel, hvor en eventuel grøn afgift kan målrettes mod miljøbelastningens størrelse er hårde hvidevares energiforbrug. Energimærkningen, som kendes fra bl.a. Danmark, kan gøres til genstand for niveauet af indførelsesafgift. Jo mindre energiforbrug, jo lavere indførelsesafgift. Begge eksempler opfylder kravene for, at en afgift kan have en adfærdsregulerende effekt. 2. Finansieringsbehovet Direktoratet for Miljø og Natur arbejder med et udkast til en samlet affaldshandlingsplan for Grønland. Planen vil løbe fra 2008 til 2019 og indeholder otte delmål. Tabel 1 Affaldshandlingsplan Delmål Delmål 1: Planlægning og administration Delmål 2: Information Delmål 3: Modtagefaciliteter og kildesortering Delmål 4: Deponeringsanlæg og gamle dumpe Delmål 5: Forbrændingsløsninger Delmål 6: Fokus på henkastet/ henstillet affald Hovedaktiviteter: Sikring af den nødvendige lovhjemmel, vejledning og finansiering af affaldsområdet Kommunal planlægning og udvikling af affaldsområdet Udvikling og gennemførelse af informationskampagner over for befolkningen og erhvervslivet Oprydning af oplaget farligt affald Kildesortering og bortskaffelse af problemaffald Etablering af nye miljøsikrede affaldsdeponier Afslutning og oprydning af ældre dumpe Etablering af forbrændingsløsninger i mellemstore og mindre byer samt bygder Løbende vurdering af muligheder for miljøforbedring af eksisterende anlæg Iværksættelse af indsats for at undgå henkastet og henstillet affald i byer, bygder og det åbne land 2/2

3 Delmål Delmål 7: Virksomheder, havne og skibe Delmål 8: Affaldsminimering og genanvendelse Hovedaktiviteter: Sikring af miljømæssig løsning for bortskaffelse af affald fra virksomheder og havne Sikring af miljømæssig løsning for udledning eller bortskaffelse af organisk industriaffald Sikring af løsning for miljømæssig forsvarlig skrotning af både, småskibe og biler Iværksættelse af indsats for at nedbringe affaldsmængden Iværksættelse af indsats for genanvendelse af udvalgte affaldsfraktioner Umiddelbart vurderes det, at drifts- og administrationsomkostningerne på affaldsområdet i år 2019 vil være omkring 110 mio. kr./år højere end, de er i dag. De samlede investeringer i perioden er vurderet til at ligge på omkring 330 mio. kr. På finansloven for 2007 er der ikke afsat midler til affaldshandlingsplanen. Det betyder, at det estimerede finansieringsbehov for perioden er på 149,5 mio. kr., hvis planen skal gennemføres i sin pt. foreliggende form. For at imødekomme det store investeringsbehov kan det overvejes at indføre brugerbetaling. Drifts- og administrationsomkostningerne vil stige med yderligere 4-28 mio. kr. pr. år i perioden set i forhold til i dag. Princippet om, at det er forureneren, som skal betale, vil langt de fleste anse som en naturlig ting. Mange betaler i dag for at få hentet deres husholdningsaffald via en kommunal renovationsordning, hvorfor overvejelser om betaling for en miljømæssig forsvarlig bortskaffelse af større husholdningsgenstande som for eksempel brugte køleskabe, frysere etc. kan være en mulighed. Dog kan en sådan ordning medføre, at flere blot vil smide deres storskrald i naturen eller dumpe det i havet. Erfaringer fra såvel udlandet som herhjemme viser at betaling for aflevering af affald medfører øget ulovlig dumpning. Således henstår adskillelige bilvrag i Nuuk ulovligt, selvom disse mod en beskeden betaling kan afleveres til kommunen for bortskaffelse. 3. Øremærkede afgifter Landsstyret er generelt imod at øremærke provenuet fra bestemte skatter eller afgifter. På Landstingets efterårssamling 2006, under behandling af dagsordenens punkt 88 1, har Landsstyret udtalt: Øremærkede afgiftsforhøjelser er efter Landsstyrets mening udtryk for en fastlåsning, hvor det bliver alt for nemt både for os som politikere og for administrationen at undgå at foretage den nødvendige prioritering af de midler, der er til rådighed. Herudover ved vi af erfaring, at accepterer vi øremærkede afgiftsforhøjelser ender det med, at der i de gode sagers tjeneste kan foretages et utal af skatte- og afgiftsforhøjelser. Gode enkeltsager er der nok af, og hvis de alle skulle hjælpes på vej af øremærkede skatte- og afgiftsforhøjelser, ville borgerne og virksomhederne til sidst blive brandbeskattet. 1 Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at hæve lotteriafgiften og automatspilleafgiften således, at de samlet tilvejebringer indtægter til Landskassen svarende til 2,5 millioner kr., der skal øremærkes til behandling af ludomani og oplysning om ulemperne ved at spille hyppigt. 3/3

4 Landskassemidler til miljøforbedrende tiltag bør efter Landsstyrets mening findes indenfor finanslovsbevillingerne på miljøområdet og ikke via øremærkede afgiftsforhøjelser. Dermed ikke sagt, at en indførelse af grønne afgifter ikke bør overvejes, men i givet fald sådanne afgifter indføres, bør provenuet fra disse afgifter indgå i Landskassen på lige fod med provenuet fra øvrige skatter og afgifter. Endelig er det Landsstyrets opfattelse, at i perioder hvor man fra offentlig side opfordrer arbejdsmarkedets parter til at vise tilbageholdenhed i forbindelse med overenskomstforhandlinger bør forhøjelser af afgifter og skatter iagttages med stor varsomhed. Afgifts- og skatteforhøjelser indføres derfor kun, når det er strengt nødvendigt og efter grundige overvejelser. 4. Fondskonstruktion samt byrde- og opgavefordeling I dag er byrde- og opgavefordelingen på miljøområdet således, at kommunerne tager sig af opgaverne tæt på borgerne så som affaldshåndtering. De mere grænseoverskridende opgaver som CO 2 udslip håndteres af Hjemmestyret. Etableringen af en miljøfond kan betyde, at der opstår koordinerings- og kompetenceproblemer mellem Hjemmestyret og kommunerne i spørgsmålet om, hvem der finansierer, og hvem der tager initiativ til opgaveløsningen på miljøområdet. 5. Sammenhængen med energi- og erhvervspolitikken Indføres den foreslåede miljøafgift på 0,05 kr. pr. liter olieprodukt vil det ramme Nukissiorfiit hårdt, da forsyningsvirksomheden er den største enkeltaftager af olie i Grønland. Ekstraudgiften til el- og varmeproduktion på olieværk kan hentes ind gennem forhøjede forbrugerpriser. En stigning på 0,05 kr. pr. liter olie vil betyde en stigning i prisen på cirka 0,02 kr. pr. kwh. Alternativt kan Landskassen træde til med ekstra midler. Sidstnævnte løsning modarbejder dog formålet med ensprisreformen om kostægte priser. Det vil sige, at en miljøafgift på olieprodukter harmonerer dårligt med den overordnede energipolitik i en situation, hvor oliepriserne på verdensmarkedet i forvejen er ganske høje. En miljøafgift på olieprodukter harmonerer heller ikke med erhvervspolitikken om velfærd gennem erhvervsudvikling. For det første har grønne afgifter som andre skatter og afgifter fordelingsmæssige effekter og vender, populært sagt, den tunge ende nedad. I den forbindelse bør erindres om, at en stor gruppe mennesker her i landet har en lav indkomst, fordi de primært lever af fangst og jollefiskeri, hvor udgifter til benzin og diesel vejer relativt tungt. Men andre erhverv som taxavognmænd og transportfirmaer vil også blive ramt. For det andet vil grønne afgifter i lighed med andre afgifter medvirke til at påvirke de underliggende inflatoriske forhold, der er i et hvert samfund, med stigende priser til følge og dermed faldende realløn. Det vil igen ramme den mindst bemidlede del af befolkningen hårdest. For det tredje indgår benzin, diesel og gasolie som produktionsfaktor ved fremstillingen af andre varer, eksempelvis fisk. Dette vil øge produktionsomkostningerne og dermed koste konkurrenceevne i forhold til 4/4

5 udenlandske konkurrenter med tab af beskæftigelse til følge i de berørte virksomheder. En analyse foretaget for Erhvervsdirektoratet af Grønlands Revisionskontor viser, at omkostninger til energi (el og olie) udgør mellem 3,5 og 3,7 pct. af den grønlandske rejeproduktions direkte omkostninger. Et område, der rent omkostningsmæssigt fylder mere end i henholdsvis Norge og Canada. Det vil sige, at skrues der op for energipriserne vil den grønlandske fiskeindustris konkurrenceevne i forhold til udlandet blive forværret. 6. Opsamling Landsstyrets kommentarer til forslaget om en miljøfond kan kort summeres op i fire punkter: Den foreslåede afgift på 0,05 kr. pr. liter olie vurderes ikke at ville have en adfærdsregulerende effekt. Der eksisterer andre områder, hvor der relativt nemt kan indføres adfærdsregulerende grønne afgifter. Der venter store finansielle udgifter på miljøområdet inden for den næste årrække. Gennemføres affaldshandlingsplanen i den foreliggende form, kan der forventes et investeringsbehov på 150 mio. kr. for perioden alene. Drifts- og administrationsomkostningerne vil stige med yderligere 4-28 mio. kr. pr. år i perioden Landsstyret støtter generelt ikke op om, at provenu fra skatter og afgifter øremærkes til bestemte formål. I stedet bør provenuet fra alle skatter og afgifter indgå på lige fod i Landskassen. Således undgår man, at politikere og administrationen fastlåses i den nødvendige prioritering af alle tilgængelige midler. Endelig vurderes det, at den foreslåede miljøafgift harmonerer dårligt med den eksisterende energi- og erhvervspolitik. Ikinngutinnersumik inuulluaqqusillunga Med venlig hilsen Agathe Fontain 5/5