CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

Transkript

1 CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Roskildevejsruten Nuværende forhold Roskildevejsruten forbinder Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Albertslund vil det være muligt at forlænge ruten mod Høje Taastrup Kommune Figur 1 Roskildevejsruten vist med orange streg er en af radialruterne i det samlede forslag til et net af cykelsuperstier i hovedstadsområdet vist med grå streg

2 2 / 16 Albertslund Kommune, 3,2 km Ruten mellem den vestlige del af Albertslund Kommune ved Herstedvestervej og kommunegrænsen til Glostrup går på enkeltrettede stier langs Roskildevej Gaderummet er bredt med en blandet åben bebyggelse uden facadeadgang til Roskildevej Ved Albertslund Centrum krydser ruten Ring 4 ruten Glostrup Kommune, 2,9 km Ruten går mellem Albertslund og Brøndby kommuner på enkeltrettede stier langs Hovedvejen (Roskildevej) Gaderummet er bredt med en blandet åben bebyggelse På hovedparten af strækningen er der ikke facadeadgang til Hovedvejen bortset fra en delstrækning gennem Glostrup bymidte, hvor der er butikker og andre strøgfunktioner Ruten krydser Ring 3 ruten Brøndby Kommune, 1,7 km Ruten i Brøndby går mellem Glostrup og Rødovre kommuner på enkeltrettede stier langs Roskildevej Gaderummet er bredt med en blandet åben bebyggelse uden facadeadgang til Roskildevej Ruten passerer det grønne bælte i Vestvolden, hvor den også krydser Vestvoldruten Rødovre Kommune, 1,8 km Ruten i Rødovre går mellem Brøndby og Københavns kommuner på enkeltrettede stier langs Roskildevej Gaderummet er i den vestlige del bredt med en blandet åben bebyggelse og kun få erhvervsejendomme med facadeadgang til Roskildevej I den østlige del er der butikker og andre strøgfunktioner langs med vejen, som her har et relativt lukket gaderum frem til kommunegrænsen til København på den vestlige side af Damhussøen Københavns Kommune, 3,4 km Ruten i Københavns Kommune består af to delstrækninger på hver sin side af Frederiksberg Kommune Den vestlige delstrækning går på enkeltrettede stier langs Roskildevej mellem Rødovre og Frederiksberg kommuner Gaderummet er bredt og langs med Damhussøen meget åbent Det lukker sig med karrelignende bebyggelse mellem Damhussøen og kommunegrænsen til Frederiksberg ved Ålholm Station Den østlige delstrækning går på enkeltrettede stier på mellem kommunegrænsen til Frederiksberg, hvor vejen skifter navn til Vesterbrogade, og Indre by i København Gaderummet er her relativt snævert med karrebebyggelse og strøgfunktioner med mange krydsende fodgængere, afstigende buspassagerer mv Rutens østligste del er langs Tivoli og Axeltorv med kig mod Rådhuspladsen Frederiksberg Kommune, 2,8 km Ruten i Frederiksberg Kommune går på enkeltrettede stier langs Roskildevej mellem kommunegrænserne til København ved Ålholm Station og ved krydset Pile Allé/Vesterbrogade Gaderummet er bredt, især i den vestlige del, og relativt åbent med en blandet bebyggelse med feks gavlhuse og punkthuse I den østlige del passerer ruten grønne områder med kirkegård, Zoo, Søndermarken og Frederiksberg Have, hvor der kan være mange krydsende fodgængere Rutens tilgængelighed og potentiale Roskildevejsruten er en radialrute i nettet af cykelsuperstier og giver cyklister i Roskildefingeren tilgængelighed til resten af hovedstadsområdet sammen med øvrige cykelsuperstier en dækning med maskevidde på en til to km Ruten forbinder byområderne Albertslund, dele af Brøndbyvester, dele af Glostrup, dele af Brøndbyøster, dele af Rødovre, dele af Hvidovre, Frederiksberg, Vigerslev, Valby og resten af København Ruten passerer tæt på Albertslund, Glostrup (knudepunktsstation) og Ålholm stationer samt i en afstand \\COWINET\Projects\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Roskildevejsruten_Version_2docx

3 3 / 16 af ca 700 m fra Rødovre Station (knudepunktsstation) med mulighed for at kombinere rejser med tog og cykel I projektet er det potentielle opland for tiltrækning af cyklister vurderet for hver af ruterne ud fra principperne vist i figur 2 Figur 2 Principskitse, der viser hvordan hver rutes opland er defineret som grundlag for vurdering af antal potentielle cykelpendlere langs ruten Københavns Kommune har tidligere fået udarbejdet en vurdering af potentialet for pendlere, der vil foretage en længere pendlertur på cykel i hovedstadsområdet Her indgår en generel vurdering af potentialet for, hvad man kan forestille sig cykeltrafikkens andel i forhold til andre transportmidler kan blive på ture af forskellig længde til og fra København Det største potentiale med en cykelandel på 38 procent blev vurderet for ture på 4-7 km For ture op til 10 km var vurderingen 25 procent og for ture op til 12 km var tallet 13 procent Tallet falder frem til 20 km's afstand, som var den længste afstand i vurderingen 1 I cykelsuperstiprojektet er det antaget, at ovennævnte vurdering af potentialer kan benyttes som et bud på en teoretisk potentiel fremtidig cykelandel blandt pendlere langs Roskildevejsruten Potentialet er derefter sammenholdt med data om pendleres nuværende cykelandele mellem OTM trafikmodellens 2 zoner inden for oplandet langs Roskildevejsruten Forskellen mellem de nuværende cykelandele i OTM modellen og det ovenfor beskrevne potentiale udgør dermed et groft bud på en potentiel overflytning OTM modellen viser, at der i alt er knap pendlere, heraf ca 3300 cykelpendlere, inden for Roskildevejsrutens opland med pendlerafstande på 4-20 km Det teoretiske potentiale er herefter beregnet ud fra ovenstående grove skøn for potentiale, som Københavns Kommune tidligere har fået foretaget Resultatet er et skøn på en flytning af ca 1750 pendlere fra andre transportmidler til cykel Det vil svare til en vækst på ca 53 procent flere cykelpendlere Det er i vurderingen af rutens opland forudsat, at Vestbaneruten ikke realiseres En sådan rute vil mindske Roskildevejsrutens potentielle opland Forbedringer af ruten til en cykelsupersti Ruten kan bringes til at opfylde konceptet for cykelsuperstier ved anlægstiltag og løft af standarden for drift og vedligehold 1 "Cykeltrafik i København Vurdering af potentialet for længere pendlerture på cykel", notat udarbejdet af Tetraplan for Københavns Kommune, 27 januar OTM modellen er en overordnet trafikmodel for biltrafik, cykeltrafik og kollektiv trafik, der dækker hovedstadsområdet og benyttes til en lang række vurderinger af større infrastrukturprojekter Modellen administreres af DTU Transport \\COWINET\Projects\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Roskildevejsruten_Version_2docx

4 4 / 16 Tabel 2 viser en opsummering af anlægsoverslag for at nå henholdsvis en basis model og en ideel model for en cykelsupersti I konceptet for cykelsuperstier 3 er fastlagt følgende principper for disse to modeller: Den ideelle model er løsninger, som på højt niveau sikrer de optimale forhold for cykelpendlerne på cykelsuperstierne uden skelen til økonomi, andre trafikanter, byrummet osv, og dermed lever op til alle kvalitetsmålene Basis modellen er løsninger, der i højere grad tilpasser de løsninger, der sikrer gode forhold for cykelpendlerne, til øvrige hensyn, feks andre trafikanter, økonomi, visuelle forhold, arealforbrug mv Stadig under hensyntagen til kvalitetsmålene for cykelsuperstier Med disse to modeller skabes en fleksibilitet i udformningen, som gør planen for hele nettet realistisk og realiserbar Der vil altid være enkelte kryds eller delstrækninger, hvor principperne må fraviges Intentionen er imidlertid at minimere omfanget af fravigelser Udformningen kan desuden ændre sig over tid, således at man kontinuerligt kommer tættere på fuldt ud at leve op til de beskrevne principper Tabel 2 Det samlede anlægsoverslag for forbedringer pr kommune til en basis eller ideel løsning Kommune Længde Anlægsoverslag basis løsning* Anlægsoverslag ideel løsning* Albertslund 3,2 km kr kr Glostrup 2,9 km kr kr Brøndby 1,7 km kr kr Rødovre 1,8 km kr kr København 3,4 km kr kr Frederiksberg 2,8 km kr kr Total 15,8 km kr kr *Anlægsoverslaget er baseret på gennemsnitlige enhedspriser pr tiltag, inkl et tillæg på 15 % for projektering og er ekskl miljø- og ekspropriationsomkostninger (2010 priser) Bagerst i notatet (tabel 4) beskrives hvert af de tiltag, som indgår i de samlede forslag i hhv basis og ideel løsning I Albertslund Kommune er den største del af udgifterne i basis løsningen til forbedringer i signalkryds, ved sideveje og ved busstoppesteder Forbedringerne i den ideelle løsning går hovedsageligt på yderligere forbedringer i signalkryds og ved busstoppesteder for at øge fremkommeligheden og komforten I Glostrup Kommune er den største del af udgifterne i basis løsningen til forbedringer i signalkryds, ved sideveje og ved busstoppesteder Forbedringerne i den ideelle løsning går hovedsageligt på yderligere forbedringer i signalkryds og ved busstoppesteder for at øge fremkommeligheden og komforten I Brøndby Kommune er den største del af udgifterne i basis løsningen til forbedringer i signalkryds, ved sideveje og ved busstoppesteder Forbedringerne i den ideelle løsning går hovedsageligt på yderligere forbedringer i signalkryds og ved busstoppesteder for at øge fremkommeligheden og komforten 3 Koncept for cykelsuperstier er udarbejdet som et fælles dokument blandt parterne i projektet Dokumentet forventes opdateret efterhånden som erfaringer opnås fra realisering af de første ruter \\COWINET\Projects\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Roskildevejsruten_Version_2docx

5 5 / 16 I Rødovre Kommune er udgifterne i basis løsningen til forbedringer i signalkryds og ved sideveje og ved busstoppesteder Der er ikke foreslået yderligere tiltag i den ideelle løsning I Frederiksberg Kommune er langt den største udgift i basisløsningen, over 5 mio kr, til anlæg af ny sti på delstrækningen mellem Frederiksberg Slot og Pile Allé, som i dag ingen sti har De øvrige udgifter er til forbedring af signalkryds, busstoppesteder og passage af sideveje I den ideelle løsning indgår desuden udvidelse af den smalle sti (under 2 m bred) øst for Pile Allé mod kommunegrænsen til København I Københavns Kommune er den største del af udgifterne i basis løsningen til forbedringer i signalkryds, ved sideveje og ved busstoppesteder Desuden indgår anlæg af en ca 100 m lang cykelsti i én vejside på Vesterbrogade, hvor der i dag ingen sti er Forbedringerne i den ideelle løsning går hovedsageligt på yderligere forbedringer i signalkryds og ved busstoppesteder for at øge fremkommeligheden og komforten De mest omkostningskrævende forbedringer går dog på at udvide stierne på en række delstrækninger samt forlænge i dag afkortede cykelstier ved signalkryds Endelig kan forbedringerne i kryds i den ideelle løsning evt indarbejdes i løsninger med grønne bølger for cyklister Forbedret drift og vedligehold Flere af de foreslåede forbedringstiltag vil medføre en ekstra årlig omkostning til drift og vedligehold Det gælder feks for signalkryds og nye cykelstier En vurdering af disse omkostninger er vist i tabel 3 Konceptet for cykelsuperstier indeholder desuden et generelt løft i drift- og vedligeholdelsesstandard Ruterne skal generelt prioriteres på linje med øvrige højt prioriterede færdselsarealer Den ideelle situation er, at politikken for og gennemførelsen af drift og vedligehold har højeste prioritet og foregår ensartet ud fra besluttede fælles kvalitetsstandarder i konceptet Konceptet indeholder standarder, der kan betragtes som en fælles målsætning som der arbejdes mod at nå De ekstra omkostninger ved et generelt løft i standarden for den enkelte kommune kan først vurderes, når ruten skal realiseres Omkostningerne indgår derfor ikke i dette notat Tabel 3 Foreløbige skønnede ekstra årlige omkostninger til drift og vedligehold forårsaget af forbedringstiltagene Kommune Længde Drift og vedligehold basis løsning* Drift og vedligehold ideel løsning* Albertslund 3,2 km kr kr Glostrup 2,9 km kr kr Brøndby 1,7 km kr kr Rødovre 1,8 km kr kr København 3,4 km kr kr Frederiksberg 2,8 km kr kr Total 15,8 km kr kr * Ved realisering af en samlet løsning for ruten Vurdering af forbedringernes effekt i forhold til de opstillede kvalitetsmål Forbedringerne er opstillet som en samlet pakke af tiltag og foreløbig beskrevet og defineret som "type"tiltag uden en egentlig konkretisering Det er på den baggrund ikke muligt at kvantificere effekten af hvert tiltag eller pr kommune Det vil først kunne ske i en senere projekteringsfase Nedenstående vurdering er baseret på at give et overblik for hele ruten, ofte på tværs af kommuner \\COWINET\Projects\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Roskildevejsruten_Version_2docx

6 6 / 16 Tilgængelighed Den planlagte vejvisning i form af skiltning og afmærkning samt brugen af information og markedsføring via blandt andet cykelsuperstiers hjemmeside skal øge potentielle brugeres bevidsthed om ruten og dermed øge den reelle oplevelse af tilgængelighed Fremkommelighed Ruten har et meget lige forløb og giver næsten en fugleflugtsrute mellem Albertslund og København Forbedringer for fremkommeligheden vil ske ved de mange mindre justeringer, der kan ske ved især signalkryds og busstoppesteder Dette gælder stort set hele strækningen gennem alle kommuner Desuden kan der i den inderste del i København og Frederiksberg opnås forbedringer ved at udvide og anlægge helt nye stier, der giver bedre muligheder for både langsomt og hurtigt kørende cyklister Det skønnes, at de største effekter i fremkommelighed teoretisk kan opnås på disse strækninger, men til gengæld er de også de mest vanskelige at opnå på grund af hensyn til den øvrige trafik En kvantificering af den forbedrede rejsetid kan først gennemføres, når et egentligt projekt er udarbejdet Foreløbig kan blot pointeres, at et fjernet stop ved et signal vil betyde en reduceret rejsetid på ca 40 sekunder for en cyklist, hvilket igen svarer til, at cyklisten kan køre m længere på samme tid En realisering af den ideelle løsning vil i forhold til basis løsningen potentielt kunne give en højere rejsehastighed med færre stop på trafikvejsstrækningen, da tiltagene ved busstoppesteder og signalkryds er mere rettet mod at undgå stop Til gengæld kræver tiltagene større indgreb i forhold til andre trafikanters fremkommelighed Komfort Komforten langs hele ruten forbedres ved målrettet udbedring af huller og lunker samt ved en øget standard for drift og vedligehold Ruten vurderes generelt til at have en rimelig jævnhed i dag, men med stor variation mellem delstrækninger Ruten har et relativt ensartet præg i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Rødovre og dele af Frederiksberg Forbedringerne her vil især bestå i at mindske antallet af stop, hvor man skal stå af cyklen samt ved at fjerne ujævnheder ved sideveje ved at føre cykelsiten gennem disse kryds uden niveauspring Strækningen har meget biltrafik, hvilket giver en høj oplevet trafikstøj Det åbne gaderum betyder, at koncentrationen af skadelige luftforurenende stoffer ikke er høj Den østlige del af ruten i Frederiksberg og Københavns kommuner har et andet præg med et mere snævert gaderum, smallere stier, flere krydsende trafikanter og tættere bebyggelse Forbedringer i komfort er her sværere at opnå, men typen af forbedringer vil være den samme som på den vestlige del af ruten I den østlige del af ruten vil både støj og luftforurening opleves værre end i den vestlige del Supplerende tiltag i form af servicefunktioner som pumper mv vil øge den oplevede komfort Funktionerne kan naturligt placeres tæt på de S-togsstationer, der passeres samt ved krydsning af de øvrige cykelsuperstier \\COWINET\Projects\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Roskildevejsruten_Version_2docx

7 7 / 16 Udvalgte udsagn fra testpendler efteråret 2010, mand i 40'erne, pendlerafstand mellem Roskilde og Indre København ca 35 km: Farten er dog noget lavere når jeg er indenfor Valby bakke Der er cykelstierne for smalle og der er for megen trængsel til at kunne holde farten Et dagligt problem er biler der parkerer med et sæt hjul på cykelstien Det er specielt varevogne der skal læsse af på Vesterbrogade (svar på spørgsmål om rimelig fart uden for mange stop og evnen til at holde ønsket fart) Ruten kan næsten ikke være mere direkte Men ville gerne have mulighed for at komme væk fra Københavnsvej/Roskildevej Den er meget trafikeret En sti langs togsporet hele vejen ind ville være genialt Generelt er cykelstierne elendigt vedligeholdt De bærer præg af, at der har været opgravet og de efterfølgende lapninger er meget dårligt udført Samlet set vil jeg påstå at 80% af stierne på min rute har dårlig komfort Der er forholdsvist meget vejarbejde især om efteråret Vejarbejdet er generelt dårligt afmærket/afskærmet især i den mørke tid Bedre vedligeholdte stier og bedre afmærkning ved vejarbejder (med lys og blink, så man kan se det i mørke også), vil gøre sikkerheden større Jo mere man skal koncentrere sig om huller og riste, jo mindre overskud har man til at følge med i trafikken omkring én Jeg kører også i den mørke tid Det går fordi der er gadebelysning og fordi jeg kender stierne og ruten temmelig godt efterhånden Jeg turde helt sikkert ikke køre i mørke, hvis jeg ikke kendte ruten så godt Dertil er der for mange huller og riste der stikker op Sikkerhed og tryghed I Rødovre Kommune er der på strækningen registreret i alt 9 ulykker med cyklister i perioden De tilsvarende tal for Københavns Kommune er 71 ulykker Tal for de øvrige kommuner er ikke opgivet Det må forventes, at ulykkesantallet kan reduceres med de foreslåede tiltag i signalkryds, men det vil kræve nærmere analyser og projektforslag Forbedring af busstoppesteder kan medføre forbedret trafikal tryghed både for cyklister og buspassagerer \\COWINET\Projects\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Roskildevejsruten_Version_2docx

8 8 / 16 Roskildevejsrutens forløb vist på kort Rutens forløb i Albertslund og vestlig del af Glostrup Kommune mellem Vridsløselille og Ring 3 \\COWINET\Projects\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Roskildevejsruten_Version_2docx

9 9 / 16 Rutens forløb østlig del af Glostrup, hele Brøndby og vestlig del af Rødovre Kommune mellem Ring 3 og Brandholms Allé \\COWINET\Projects\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Roskildevejsruten_Version_2docx

10 10 / 16 Rutens forløb i østlig del af Rødovre samt vestlige del af Københavns og Frederiksberg kommuner mellem Brandholms Allé og Søndermark Kirkegård \\COWINET\Projects\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Roskildevejsruten_Version_2docx

11 11 / 16 Rutens forløb i østlig del af Frederiksberg Kommune Københavns kommuner mellem Søndermark Kirkegård og H C Andersens Boulevard og Rådhuspladsen i Indre by i København \\COWINET\Projects\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Roskildevejsruten_Version_2docx

12 CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Beskrivelse af de enkelte forbedringstiltag Hver kommune har screenet sine strækninger med hensyn til geometriske elementer (bla stitype og -bredde, busstoppesteder og krydsforhold), belægningsstandard samt igangværende eller planlagte projekter På baggrund af screeningen er ruterne gennemgået for at udpege forbedringstiltag, der kan bringe ruten op på et niveau, der svarer til konceptet for cykelsuperstier Hvert af forslagene og de tilhørende anlægsoverslag er vist i tabel 4 Forslagene er opstillet ud fra konceptet for cykelsuperstier Et ideelt tiltag er tiltag, som på højt niveau bidrager til at sikre de optimale forhold for cykelpendlerne på cykelsuperstierne uden skelen til økonomi, andre trafikanter, byrummet osv Et basis tiltag er tiltag, der i højere grad tilpasser de løsninger, der sikrer gode forhold for cykelpendlerne, til øvrige hensyn, feks andre trafikanter, økonomi, visuelle forhold, arealforbrug mv De konkrete forbedringstiltag er baseret på et katalog med ca 30 tiltagstyper For hver af disse tiltagstyper er beregnet en gennemsnitlig enhedspris pr løbende m (feks ved sideudvidelse af separat sti) eller pr stk (feks ved fremrykket stoppested) De gennemsnitlige enhedspriser er kun vejledende ligesom mængdeangivelserne er relativt grove på dette planlægningsniveau Først i en senere projekteringsfase kan mere præcise vurderinger gennemføres Priserne for en bestemt type tiltag vil variere afhængig af helt lokale forhold som feks nuværende afvanding, belægningers befæstelse, signalanlægs alder og teknologi og omfanget af nødvendige følgeforanstaltninger På dette planlægningsstade er det desuden ikke muligt at vurdere eventuelle udgifter til ekspropriation og miljøudgifter Anlægsoverslagene er derfor primært til at få et overblik for ruten og de enkelte kommuner som helhed Tabel 4, Oversigt med foreslåede tiltag inkl anlægsoverslag (2010 tal) baseret på gennemsnitlige enhedspriser pr stk eller m Overslagene er inkl et tillæg på 15 % for projektering, men ekskl miljøudgifter og omkostninger til ekspropriation Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Albertslund Kommunegrænse til kommunegrænse ud af 8 stoppesteder Busstop, mindre ændringer (indsnævring af cykelbredde, smal perron, aktiv skiltning ellign) 1 Fremrykket busstoppested Vridsløsevej, Albertslundvej, Roholmsvej 3 sideveje cyklister ellign 3 signalanlæg Ingen niveauforskel ved sidevej

13 13 / 16 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Glostrup Hele strækningen i Albertslund Kommune Kommunegrænsen i vest - Hovedvejen ved Nordre Ringvej 1040 Tjalfevej, Mjølnervej, Nordre Ringvej Odinsvej Skilte og afmærkning langs ruten cyklister ellign 3 signalanlæg Ingen niveauforskel ved sidevej Hovedvejen ved Nordre Ringvej - Hovedvejen ved Banegårdsvej(incl kryds ved Banegårdsvej, excl kryds ved Nordre Ringvej) ud af 3 busstoppesteder Nyvej Busstop, mindre ændringer (indsnævring af cykelbredde, smal perron, aktiv skiltning ellign) 1 Fremrykket busstoppested cyklister ellign 1 signalanlæg Brøndby Rødovre Hovedvejen ved Banegårdsvej - Hovedvejen ved Paul Bergsøes Vej(incl kryds Paul Bergsøes Vej, ekskl kryds Banegårdsvej) 970 Hovedvejen ved Paul Bergsøes Vej (ekskl kryds) - Kommunegrænsen Hele strækningen i Glostrup Kommune Kommunegrænse - kommunegrænse 1700 Hele strækningen i Brøndby Kommune Kommunegrænse til ommunegrænse 1800 Banegårdsvej, Glostrup Hule 110 Paul Bergsøes vej Rampekryds M3, Brøndbyøstervej Vibeholms Allé, Prøvensvej Alle 5 kryds (detektering findes allerede i dag) cyklister ellign 2 cyklister ellign 1 signalanlæg signalanlæg Skilte og afmærkning langs ruten cyklister ellign 3 signalanlæg Ingen niveauforskel ved sidevej Skilte og afmærkning langs ruten cyklister ellign \\COWINET\Projects\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Roskildevejsruten_Version_2docx

14 14 / 16 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Ingen niveauforskel ved sidevej 9 sideveje København Hele strækningen i Rødovre Kommune Kommunegrænse v Roskildevej - Roskildevej/Skellet v kommunegrænse 1320 Peter Bangsvej (vanskelig, skal koordineres med Damhusruten), Ålholmsvej, Vigerslevvej, Skellet Skilte og afmærkning langs ruten cyklister ellign 4 signalanlæg Frederiksberg Kommunegrænse ved Ålholm Station - Roskildevej/Sdr Fasanvej (ved P Bangsvej ) ud af 5 busstop Nordens Plads, Sofus Fancks Vænge, Dalgas Boulevarfd, Sdr Fasanvej Hoffmeyersvej Busstop, mindre ændringer (indsnævring af cykelbredde, smal perron, aktiv skiltning ellign) 1 Fremrykket busstoppested cyklister ellign 4 signalanlæg Ingen niveauforskel ved sidevej Øst for Skellet Busstop, mindre ændringer (indsnævring af cykelbredde, smal perron, aktiv skiltning ellign) 1 Fremrykket busstoppested Roskildevej/Sdr Fasanvej - Frederiksberg Slot 370 Zoo Kirkegård Busstop, mindre ændringer (indsnævring af cykelbredde, smal perron, aktiv skiltning ellign) 1 Fremrykket busstoppested cyklister ellign 1 signalanlæg Frederiksberg Slot - Roskildevej/Pile Allé 460 Hele strækningen Ny enkelrettet cykelsti (kompliceret) \\COWINET\Projects\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Roskildevejsruten_Version_2docx

15 15 / 16 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Roskildevej/Pile Allé - Roskildevej/Rahbeks Allé 430 Pile Allé Hele strækningen, under 2 m bred i dag Basis: Fremrykket sti ved Pile Allé Halls Allé/Frydendalsvej og Rahbeks Allé, fremrykket cykelsti cyklister ellign 1 Ny enkelrettet cykelsti (kompliceret) 40 signalanlæg Sideudvidelse enkeltrettet sti (> 0,5 m) Ny enkelrettet cykelsti (kompliceret) København Hele strækningen i Frederiksberg Kommune Kommunegrænse v Vesterbrogade - Vesterbrogade/Vesterfælledvej 110 Halls Allé Halls Allé Hele strækningen, nordsiden, i dag under 2 m bred Hele strækningen, sydsiden i dag ingen sti Busstop, mindre ændringer (indsnævring af cykelbredde, smal perron, aktiv skiltning ellign) cyklister ellign 1 signalanlæg Skilte og afmærkning langs ruten Sideudvidelse enkeltrettet sti (> 0,5 m) Ny enkelrettet cykelsti (kompliceret) Vesterbrogade/Vesterfælledvej - Banegårdspladsen Vester Fælledvej 1550 Alle 9 signalkryds cyklister ellign 1 signalanlæg cyklister ellign Grøn bølge for cyklister \\COWINET\Projects\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Roskildevejsruten_Version_2docx

16 16 / 16 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Sideudvidelse, principielt hele strækningen undtagen signalkryds, i dag under 2 m, beløb kan evt bruges selektivt/punktvis på strækningen Kræver nærmere plan Sideudvidelse enkeltrettet sti (> 0,5 m) ud af 10 busstop Busstop, mindre ændringer (indsnævring af cykelbredde, smal perron, aktiv skiltning ellign) 6 Fremrykket busstoppested Banegårdspladsen - HC Andersens Boulevard 400 Bernstorffsgade og Tivoli cyklister ellign Bernstorffsgade og Tivoli Grøn bølge for cyklister Gennemgang af hele strækningen, bredder og stitype varierer, kræver særlig plan, længde vejledende Sideudvidelse enkeltrettet sti (> 0,5 m) Hele strækningen i Københavns Kommune Skilte og afmærkning langs ruten \\COWINET\Projects\A005000\A008688\3_Pdoc\DOC\Rutebeskrivelser\Version_2\Roskildevejsruten_Version_2docx