Indholdsplan. for Nøvlingskov Efterskole. skoleåret 14-15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsplan. for Nøvlingskov Efterskole. skoleåret 14-15"

Transkript

1 NØVLINGSKOV EFTERSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Den åndelige dimension Nøvlingskov Efterskole er en kristen skole og et kristent hjem, hvor hverdagen præges og bæres af troen på Gud og værdien af de mennesker Han skabte. Vores kristne tro afspejles i vores måde at leve på, og vi møder i hverdagen den enkelte med det kristne evangelium i et trygt fællesskab. Den menneskelige dimension Skolen danner rammen om den enkeltes personlige udvikling, i ansvarlighed over for sig selv og fællesskabet. Hverdagen bygger på tillid, tryghed, omsorg, respekt for den enkelte og glæde ved livets mangfoldighed. Den faglige dimension Vi lægger vægt på, at eleverne udnytter deres evner, og at den enkelte elev er medansvarlig for egen læring - alene og i samarbejde med andre. Vi lægger vægt på, at eleverne udrustes fagligt til deres fremtidige uddannelse og arbejdsliv. Ligeledes ønsker vi at eleverne udvikles praktisk/musisk gennem skolens fagudbud. Den sociale dimension Vi lægger vægt på, at eleverne lærer de sociale spilleregler så de tager del i og ansvar for fællesskabet samt viser respekt for andres holdninger og forskelligheder. Vi lægger vægt på, at eleverne erkender vigtigheden af og tager medansvar for, at skolens gode fysiske rammer bevares, og at eleverne tager del i de praktiske gøremål, så en dagligdag kan fungere. Årsplan for skoleåret 2014/15 Skolens vedtægtsgodkendte navn: Nøvlingskov Efterskole, Skolekode: Godkendt af bestyrelsen den: 20. maj 2014 Godkendelsen fremgår af bestyrelsens protokol side: 9 Side 1 af 33

2 Kursets start- og slutdato (opstillet efter startdato) 10/ / Indholdsplan Kursets titel Kursets længde Eventuelle afbrydelser 4 døgn (sæt kryds) 1 uge (sæt kryds) 2-11 uger (antal kususuger) 12 uger og derover (antal hele uger plus evt. afkortet uge) af kur- ser (angiv første og sidste dag i afbrydelserne) Efterskoleophold 42 Efterårsferie oktober Juleferie 21/ / Vinterferie februar Påskeferie. Undervisning til og med onsdag d. 1. april kl. 15. Elever, der vælger at tage hjem, skal være tilbage på skolen mandag d. 6/4. Der er normal undervisning tirsdag den 7/4. NØVLINGSKOV EFTERSKOLES BAGLAND OG HISTORIE: Nøvlingskov Efterskole er en kristen efterskole, som er oprettet af det lokale KFUM og KFUK og Indre Mission i Herning-området. Livet og hverdagen på skolen bærer præg af det kristne livs- og menneskesyn. Side 2 af 33

3 5 af bestyrelsens medlemmer vælges af et repræsentantskab bestående af to repræsentanter fra de forskellige lokalforeninger under KFUM og KFUK samt Indre Missions samfund i Herningkredsen samt af to repræsentanter fra elevforeningen. Derudover vælger KFUM og KFUKs regionsbestyrelse og IMs kredsbestyrelse hver to medlemmer til bestyrelsen. I perioden siden skolen startede med det første elevhold i 1984 og til april 2003 var pastor G. C. Sørensen Snejbjerg formand. Siden 22. april 2003 har Villy Thomsen, Vildbjerg været formand for Nøvlingskov Efterskole. Ny formand genvalgt på bestyrelsesmøde den 23. april 2014: Anders Elmkvist, Herning I slutningen af 1970'erne dukkede ideen om en efterskole i Herningkredsens vestlige del op. Tanke blev efterhånden til handling, og i efteråret 1983 blev det første spadestik til Nøvlingskov Efterskole taget på en mark udstykket til skolen fra gården Nøvlingskov. I august 1984 tog det første elevhold på 56 elever de nye bygninger i brug. Byggeriet var gjort muligt af en indsamling i området, ligesom mange fra skolens bagland hjalp med frivillig arbejdskraft. Det første byggeri bestod af køkken, spisesal, dagligstue, 3 klasseværelser, en lille foredragssal, lærerværelse/kontor samt elevværelser. Siden er bygningsarealet blevet flerdoblet, så Nøvlingskov i dag fremstår med de rammer og faciliteter, der er nødvendige for en tidssvarende undervisning. Elevtallet blev efterhånden øget, så der i dag er plads til godt 100 elever. DAGSRYTME: MANDAG FREDAG: Ringes Morgentur (senest 07.10) Morgenmad (cafeteria) Morgenandagt Morgennyhederne på TV time time time time Middag (fælles) time time time Forfriskning time time time Ringes - rengøring af fællesområder starter Ringes aftensmad (cafeteria) Aftensmaden slutter Ringes - stilletime Ringes stilletimen slut Side 3 af 33

4 21.00 Forfriskning Ringes aftenandagt Ringes man går på eget område God nat Lyset slukkes FREDAG: Middag Værelsestjek Nøv-update Fredagsrengøring Undervisning Forfriskning derefter weekend Den gode undervisningssituation og klassens trivsel God undervisning kan beskrives som en koncentration om undervisningen, forstået som mødet mellem elever, fag, faglighed og lærere. Det betyder: elever og lærere møder veloplagte og velforberedte elever og lærere møder til det aftalte tidspunkt undervisningen finder sted inden for de bedst mulige rammer Det kræver en forståelse for, at det er et lærested og ikke hjemlig hygge God undervisning er respekt for samtalens grundvilkår. Det betyder f.eks., at alle har bøgerne med, tager dem frem, så man er klar til undervisningen, som man naturligvis er aktivt deltagende i. Eleverne: 1. Aktiv deltagelse i undervisningen: At du møder forberedt til timerne og medbringer det relevante undervisningsmateriale. At du deltager aktivt i undervisningen. At skriftlige arbejder afleveres til tiden 2. Tilstedeværelse: At fravær fra undervisningen kun forekommer i tilfælde af sygdom eller anden gyldig grund. 3. Holdninger og værdier: At du udviser respekt for dine kammerater og læreren At du bidrager til et frugtbart undervisningsklima Side 4 af 33

5 At du respekterer skolens værdigrundlag, der er baseret på tolerance og lige værdier. Lærerne: 1. Undervisningen: At vi tilstræber et højt fagligt niveau i et godt læringsklima. 2. Koordinering af arbejdet: At vi tilstræber en koordinering af arbejdsbyrden i de enkelte fag. At vi laver en koordinering af afleveringer og bestræber os på at rette hurtigt. 3. Evaluering: At vi regelmæssigt evaluerer undervisningen med eleverne. 4. Holdninger: Du har ret til at forvente, at vi har en fælles, konsekvent holdning til forsømmelser af enhver art. At vi på ethvert givent tidspunkt vil tale med dig om dit faglige standpunkt. Vi må som lærere tage ansvaret for, at eleverne udvikler sig til hele mennesker og bliver studieegnede i det omfang, som de evner det. Målet med Nøvs kontaktlærer-ordning Den enkelte elev skal have en nær relation til mindst en voksen på Nøvlingskov Efterskole Skabe en god og tæt relation mellem elev og kontaktlærer Opbygge og fastholde tillid Mulighed for at hjælpe kontakteleven til at skabe tættere relationer både til voksne og jævnaldrende Fastholde den enkelte elev i mål (både fagligt og mht. fremtiden), opgaver (fx rengøring, lektier elevråd, udvalg, omsorg for andre elever) og aftaler (møde til tiden, ingen pjæk) Skærpe den enkelte elev i tanken om fremtidige mål fx uddannelse Hurtig og tæt kontakt til forældre, hvis der opstår problemer med en elev krav og mål der ikke overholdes Tryghed og støtte til den enkelte kollega i arbejdet som kontaktlærer Fælles udgangspunkt og retningslinjer for kontaktlærer-arbejdet Mulighed for at bede om hjælp til en kontakt-elev (ved dårlig kontakt eller behov for mere tid til snakken eller til at gennemskue en problemstilling) Forebygge mobning og opdage optræk til mobning hurtigst muligt Kontaktlærer-ordningen: Ledelsen og evt. vejlærer er ikke kontaktlærer Hvert team vælger en team-koordinator, der er ansvarlig for at indkalde til teammøde og lave dagsorden (akkord: 2 timer) Side 5 af 33

6 Årgangsteam: Eleverne fordeles så vidt muligt, så kontaktlæreren har eleven til undervisning. Der skal være mulighed for at bytte rundt på enkelte elever efter holdene er kommet endeligt på plads. Første skoledag præsenteres kontaktlærerne for forældrene og det præciseres, at fordelingen er foreløbig Teamet skal mødes regelmæssigt (aug, sep, nov, jan (inden skitur), mar, maj (eksamen) og drøfte elevernes trivsel. Teamet hjælper hinanden med at opstille fokuspunkter for den enkelte elev. Det er den enkelte kontaktlærer, der sørger for at fastholde aftalerne. Kontaktlærer-funktionen: Ved skoleårets start udarbejdes en elev-aftale mellem kontaktlærer og kontaktelev. Aftalen skal indeholde skolens forventninger (stå op, møde til andagt, møde til timer, lave lektier, social ansvarlighed), elevens faglige forventninger og mål og elevens sociale forventninger og mål. Elev-Aftalen laves i samarbejde med kontakteleven og skal være tilgængelig på elevintra. Kontaktudvalget udarbejder et oplæg til aftale. Regelmæssige kontaktsamtaler 9 (uge 33, 35, 39, 46, 2, 9, 13,17,21) om året, der afsættes en dobbelttime hver gang). Eleverne skal ikke holde fri men arbejde med den opgave, der hænger sammen med dagens opgavetid. Elev-aftalen skal bruges som redskab til udvikling af den enkelte elev. Fokuspunkterne ændres undervejs og følges op fra gang til gang. Aftaler fra forældresamtaler skrives ind på elev-aftalen Derudover oprettes et elev-notat på skolens lærerintra, så alle lærere kan læse kontaktlærerens kommentar og skrive til. Efter kontakt-samtalerne kan kontaktlæreren lægge en besked på lærerintra, hvis der er en elev, alle lærere skal læse med på. Hvis arbejdet med en kontaktelev ikke går planmæssigt kan kontaktlæreren bruge årgangsteamet til at drøfte problemet. Er der behov for mere hjælp til at løse problemer, kan relationsteamet kontaktes. Hvis det drejer sig om konflikter i forhold til skolens regler skal ledelsen inddrages. Kontaktlæreren skriver udtalelser til afgangseleverne. Redskaber: Brug af lærer-intra: Alle lærere skal skrive fravær ind i vagtdagbogen (morgentur, andagt, timer) Mulighed for at skrive både positive og negative kommentarer ind i elev-notat på lærerintra, så kontaktlæreren kan inddrage det i samtalerne Syge elever skrives ind i vagtdagbogen om morgenen Brug af elev-intra: Side 6 af 33

7 Elev-aftalen skal være tilgængelig på elev-intra, og eleven opfordres til at læse aftalen inden kontakt-samtalen. Eleven kan ikke selv rette i elev-aftalen. Samtale- skemaer Der skal udarbejdes samtale-skemaer/dagsorden til kontaktsamtalerne. Disse udarbejdes af teamkoordinatorerne, som vælges på et personalemøde for et skoleår ad gangen. Eleven skal kende dagsordenen på forhånd FAG MED PRØVER Vi skal stå mål med undervisningen i folkeskolen, og det gør vi. Vi underviser i henhold til Fælles Mål 2009 og tilbyder ved årets afslutning prøver på FSA og FS10 niveau. DANSK Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale) Det skrevne sprog (læse og skrive) Sprog, litteratur og kommunikation Kernen i faget er dansk sprog og litteratur. Dansk er et dannelsesfag, hvor de grundlæggende kundskaber og færdigheder skal udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget dansk, og når dansk indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne kan forstå og udtrykke sig sikkert og varieret, samt eksperimentere med og argumentere om sprog, tekster og andre udtryksformer tilegne sig kundskaber om dansk sprog, tekster og andre udtryksformer i forskellige Side 7 af 33

8 kommunikationssituationer og i trykte, elektroniske og andre medier opnå kundskaber om samspillet mellem udtryk og indhold, mellem sprog og tekster og om kommunikation opleve og forstå, at sproget, teksterne og de andre udtryksformer har betydning for den personlige, sociale og kulturelle identitet. MATEMATIK Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger. Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab, skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Arbejde med tal og algebra Arbejde med geometri Matematik i anvendelse Kommunikation og problemløsning I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget matematik, og når matematik indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne kan: forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold udbygge deres matematiske viden med henblik på et videre uddannelsesforløb forstå matematik som en del af vores kultur. Side 8 af 33

9 Matematikundervisningen på Nøvlingskov Efterskole: Matematik på 10c er anderledes: Præsentation af engelsk på Nøvlingskov Matematik er et særdeles vigtigt fag for alle og er en stor del af såvel uddannelse som arbejdsliv. At kunne forstå og anvende matematik er en bærende kulturel teknik på linje med at læse og skrive. På Nøvlingskov har vi valgt at prioritere dette ved at fokusere på en målrettet niveaudelt undervisning, der løfter det individuelle faglige niveau og skaber fornyet motivation gennem personlige og vedkommende udfordringer. 9. årgang På 9. årgang bliver man inddelt på 3 niveauer (abc). Dette sker gennem en afdækning af det faglige niveau og en personlig samtale ved skoleårets start. På sit hold møder man matematik og andre elever på eget niveau, holdstørrelsen varierer (større a-hold - mindre c-hold) og undervisningsmetoderne er tilpasset niveauet. Dette giver mulighed for øget lærerstøtte, større frimodighed på klassen, en mere individuel målsætning for faglig indlæring og dermed et stor mulighed for at udfolde sit potentiale. Holddannelsen er fleksibel med åbenhed for skift undervejs. Alle niveauer leder frem mod den samme prøve FSA, folkeskolens afgangsprøve,. Den mundtlige prøve er obligatorisk og den skriftlige prøve er et udtræksfag. 10.årgang På 10. årgang vælger man sig inden skolestart ind på 2 grundlæggende hold, et prøveforberedende gymnasialt rettet hold (deles senere på a og b niveau) eller et projektorienteret erhvervsrettet hold. De prøveforberedende hold afslutter med både en mundtlig og en skriftlig 10.klasses prøve. Gennem et grundigt og varieret indhold både mundtligt og skriftligt forberedes man til et gymnasialt videre forløb på forskelligt niveau efter sin 10.klasse. Projektorienteret / erhvervsrettet matematik: I erhvervsrettet matematik er der ingen prøver, men til gengæld masser af udfordringer, som er tilpasset den enkeltes niveau. Undervisningen vil være koncentreret om emner, som tager udgangspunkt i elevernes hverdag, interesser og uddannelsesønsker. På denne måde forberedes man til et videre uddannelsesforløb på erhvervsskolerne. En stor del af undervisningen vil være projektorienteret og afrundes med en fremlæggelse for læreren og/eller holdet. Eleverne får derefter evalueringer af deres arbejdsindsats og faglige udbytte. Ved skoleårets afslutning får eleven en udtalelse om sit faglige niveau, sin arbejdsindsats og sit udbytte af undervisningen. ENGELSK Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Side 9 af 33

10 Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Kommunikative færdigheder Sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse Kultur- og samfundsforhold I engelsk skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på alle fagets klassetrin både i faget engelsk, og når engelsk indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel anvende sprogets opbygning og virkemidler til at gøre kommunikationen hensigtsmæssig anvende deres forståelse af, hvordan de bedst tilegner sig engelsk og fortsat udvikler deres sprog anvende viden om kultur og samfundsforhold i engelsktalende lande til at få indsigt i mellemmenneskelige relationer og forståelse af andre kulturer Præsentation af engelsk på Nøvlingskov Engelsk er et særdeles vigtigt fag for alle og bliver en stadig større del af såvel uddannelse som arbejdsliv og dagligdag. At kunne forstå og anvende engelsk er dermed en bærende kulturel teknik på linje med at læse og skrive. På Nøvlingskov har vi valgt at prioritere dette ved at fokusere på en målrettet niveaudelt undervisning, der løfter det individuelle faglige niveau og skaber fornyet motivation gennem personlige og vedkommende udfordringer. 9. årgang På 9. årgang bliver man inddelt på 3 niveauer (abc). Dette sker gennem en afdækning af det faglige niveau og en personlig samtale ved skoleårets start. På sit hold møder man sprog og andre elever på eget niveau, holdstørrelsen varierer (større a-hold - mindre c-hold) og undervisningsmetoderne er tilpasset niveauet. Side 10 af 33

11 Dette giver mulighed for øget lærerstøtte, større frimodighed på klassen, en mere individuel målsætning for faglig indlæring og dermed et stor mulighed for at udfolde sit potentiale. Holddannelsen er fleksibel med åbenhed for skift undervejs. Alle niveauer leder frem mod den samme prøve FSA, folkeskolens afgangsprøve,. Den mundtlige prøve er obligatorisk og den skriftlige prøve er et udtræksfag. 10.årgang På 10. årgang vælger man sig inden skolestart ind på 2 grundlæggende hold, et prøveforberedende gymnasialt rettet hold (deles senere på a og b niveau) eller et projektorienteret erhvervsrettet hold. De prøveforberedende hold afslutter med både en mundtlig og en skriftlig 10.klasses prøve. På disse hold er der fokus på tekstforståelse, opbygning af et stort og anvendeligt ordforråd, korrekthed i udtale og de grundlæggende grammatiske færdigheder. Gennem et grundigt og varieret indhold både mundtligt og skriftligt forberedes man til et gymnasialt videre forløb på forskelligt niveau efter sin 10.klasse. Projektorienteret / erhvervsrettet engelsk: I erhvervsrettet engelsk er der ingen prøver, men til gengæld masser af udfordringer, som er tilpasset den enkeltes sproglige niveau. Undervisningen vil være koncentreret om emner, som tager udgangspunkt i elevernes hverdag, interesser og uddannelsesønsker. På denne måde forberedes man til et videre uddannelsesforløb på erhvervsskolerne. En stor del af undervisningen vil være projektorienteret og afrundes med en fremlæggelse for læreren og/eller holdet. Eleverne får derefter evalueringer af deres arbejdsindsats og faglige udbytte. Ved skoleårets afslutning får eleven en udtalelse om sit faglige niveau, sin arbejdsindsats og sit udbytte af undervisningen. TYSK Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Kommunikative færdigheder Sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse Side 11 af 33

12 Kultur- og samfundsforhold I tysk skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på alle fagets klassetrin både i faget tysk, og når tysk indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at anvende tysk som kommunikationsmiddel anvende sprogets opbygning og virkemidler til at gøre kommunikationen hensigtsmæssig anvende deres forståelse af, hvordan de bedst tilegner sig tysk og fortsat udvikler deres sprog forholde sig til væsentlige sider af kultur- og samfundsforhold i tysksprogede lande. FYSIK Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. Stk. 2. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Fysikkens og kemiens verden Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Arbejdsmåder og tankegange I fysik/kemi skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem forløbet fra 7. til 10. klassetrin både i faget fysik/kemi, og når fysik/kemi indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen i fysik/kemi bygger på de kundskaber og færdigheder, eleverne blandt andet har erhvervet i natur/teknik. Side 12 af 33

13 De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at: tilegne sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold samt videreudvikle arbejdsmetoder og udtryksformer forstå fysik og kemi og deres anvendelser som en del af vores kultur og verdensbillede engagere sig i, forholde sig kritisk til og handle ansvarligt i forhold til problemstillinger med naturfagligt indhold. BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge. Stk. 2. Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger. Stk. 3. Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende organismer og deres omgivende natur Miljø og sundhed Biologiens anvendelse Arbejdsmåder og tankegange I biologi skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på klassetrin både i faget biologi, og når biologi indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen i biologi bygger på de kundskaber og færdigheder, eleverne har erhvervet blandt andet i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at : bruge deres viden om de levende organismer og samspillet med omgivelserne til at sætte sig ind i forhold om natur, miljø, sundhed og praktisk anvendelse af biologi Side 13 af 33

14 erkende og formulere biologiske problemstillinger samt gennemføre undersøgelser og eksperimenter forstå biologi som naturvidenskabeligt fag og dets anvendelse som en del af vores kultur og verdensbillede engagere sig i biologiske spørgsmål, som sætter dem i stand til at tage stilling og handle GEOGRAFI Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Stk. 2. Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen. Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Globale mønstre Naturgrundlaget og dets udnyttelse Kultur og levevilkår Arbejdsmåder og tankegange I geografi skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på klassetrin både i faget geografi, og når geografi indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen i geografi bygger på de kundskaber og færdigheder, eleverne blandt andet har erhvervet i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at forstå at levevilkårene i et område er bestemt af samspillet mellem naturgrundlaget og menneskeskabte forhold tilegne sig et meningsfyldt kendskab til vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik forholde sig til menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og dets ressourcer og udvikle ansvarlighed i forbindelse hermed Side 14 af 33

15 anvende geografiske begreber og metoder til at beskrive og perspektivere naturfænomener, kulturgeografiske mønstre, miljøproblemer og regionale problemstillinger. SAMFUNDSFAG Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund. Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske forudsætninger De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Menneske og stat Menneske og samfund Menneske og kultur Menneske og natur. I samfundsfag skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem undervisningen både i faget samfundsfag, og når samfundsfag indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen i samfundsfag bygger bl.a. på kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i faget historie. De centrale kundskabs og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at forstå sig selv som en del af samfundet, som man både påvirkes af og kan påvirke placere eget og andres hverdagsliv i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv udvikle deres personlige værdigrundlag med henblik på at tage stilling til og få lyst til at påvirke aktuelle begivenheder analysere, tolke og vurdere samfundsforhold og konflikter og formidle resultaterne. KRISTENDOM Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Side 15 af 33

16 Stk. 2. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Stk. 3. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger. Stk. 4. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser. I kristendomskundskab skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget kristendomskundskab, og når kristendomskundskab indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at uddybe deres erfaringer og oplevelser i mødet med det faglige stof forholde sig til den religiøse dimension i tilværelsen og dens betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske, for mellemmenneskelige relationer og for forskellige samfund styrke deres indsigt i kristendommen samt andre religioner og livsopfattelser, som de kommer til udtryk i Danmark og resten af verden forholde sig til grundlæggende livsspørgsmål og etiske problemstillinger samt handle i overensstemmelse hermed. HISTORIE Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende. Stk. 2. Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen. Side 16 af 33

17 Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Historie i fortid og nutid Tid og rum Fortolkning og formidling I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de tre områder udvikles som en helhed gennem skoleforløbet både i faget historie, og når historie indgår i tværgående emner og problemstillinger. Kundskaber og færdigheder, som eleverne erhverver sig i faget historie, er en del af det historiefaglige fundament, som samfundsfag bygger videre på. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at forstå sig selv som historieskabte og medskabere af historie udbygge deres indsigt i væsentlige historiske begivenheder og samfundsforhold fra alle tidsepoker skabe sig overblik over og fordybe sig i arbejdet med menneskers dagligliv og livsvilkår gennem tiderne styrke deres forståelse af udviklingen af dansk kultur i mødet med andre kulturer FAG UDEN PRØVER: BESKRIVELSE AF VALGFAGENE Nedenstående præsentation af de valgfrie fag må du og dine forældre læse grundigt igennem. Det er vigtigt, at du får valgt de fag, som du har brug for og er interesseret i. BACKING VOCALS Vi er koret, der lægger vokal på bandets sange. Vi øver på samme tid som et af skolens bands og kan derfor hurtigt høre, hvor godt det lyder, når vi spiller sammen. Hvis du er med i Backing Vocals, er der også mulighed for at synge solo. De numre, vi indøver, vil blive brugt til forskellige arrangementer på skolen eller hvis vi skal ud at spille. BADMINTON Da mange af vores elever er vilde med ketsjer og fjerbold har vi valgt at udvide tilbuddet omkring badminton. Det betyder, at uanset niveau eller tidligere erfaringer findes der er badmintontilbud til netop dig. Badminton kan vælges som 1 eller 2 timers ugentlig valgfag. Øvede spillere vil blive forsøgt samlet på et hold. Side 17 af 33

18 Du vil blive udfordret teknisk og taktisk, forbedre din hurtighed og kondition, komme omkring alle spillets facetter og opleve et godt fællesskab omkring badmintonspillet både i timerne og måske også om aftenen i skolens hal. Skolen deltager i diverse stævner mod andre efterskoler og i KFUM Idræts forbundsmesterskab. Gennem et samarbejde med den lokale badmintonklub tilbyder vi 2 timers ekstra spil og træning for dig, som bare gerne vil noget mere med sporten. Der trænes i det nærliggende Skibbild-Nøvling idrætscenter (SNI), hvor en uddannet og erfaren badmintontræner står for teknisk udvikling og nye udfordringer uanset niveau. Her kan man møde lokale ungdomsspillere og få masser af jævnbyrdige kampe. Samarbejdet åbner også op for deltagelse i diverse stævner. Et medlemskab af badmintonklubben koster 300 kr. for en sæson, som opkræves ved den endelige tilmelding sidst i august - skolen betaler halvdelen af kontingentet samt de stævner, du deltager i. Marker på valgsedlen, om du er interesseret i dette klubmedlemskab. BAND Er for dig, der kan lide at spille rytmisk musik sammen med andre. Skolen råder over klaver, synthesizer, el-bas, elguitar, akustisk guitar, trommesæt samt diverse percussioninstrumenter (rytmeinstrumenter). Har du selv et instrument, er du meget velkommen til at tage det med. På valgskemaet bedes du angive, hvilket instrument (evt. flere), du helst spiller. Sidst på året går vi i vores eget studie og indspiller årets Nøv-cd. BASKETBALL Er både for piger og drenge. Der vil blive arbejdet med tekniske og taktiske øvelser i ca. halvdelen af tiden. Den resterende del af tiden vil blive brugt til spillet. Basketball er indendørs hele året. CROSSFIT CrossFit er for alle, som vil have en bred, generel og ekstremt effektiv træning. CrossFit er sjovt, intenst og hårdt på den gode måde! Du får trænet udholdenhed, hastighed, balance, smidighed, koordination, præcision og bevægelighed ved at lave varierede øvelser og bevægelser ved så høj intensitet som muligt, så træningen er aldrig kedelig. CrossFit bygger på den amerikanske hærs træningsprogrammer og bruges i dag af mange politi-, rednings- og militærkorps. CrossFit kommer hele vejen rundt med træning tilpasset den enkelte, så der kræves ingen forudsætninger for at være med, kun lyst til at komme i bedre form. DIN LIVSSTILSFORANDRING Her skal vi i fællesskab blive klogere på sammenhængen mellem på den ene side kroppen, sindet og følelserne og på den anden side motion, kost og søvn. Disse elementer har alle betydning for vores udviklingsmuligheder, og derfor er det enormt vigtigt at kende til dem. Vi vil i løbet af skoleåret arbejde med udarbejdelse og gennemførelse af individuelt livsstilsstilsprogram (herunder løbeprogram, som skal stile hen imod deltagelse i et officielt løb). Arbejdet med programmet vil være meget praktisk, og fylder ca. 75 % af undervisningstiden, mens de resterende 25 % vil være af mere teoretisk karakter. Her vil vi undersøge, diskutere og udvide vores horisont, i forhold til mange af de andre faktorer der spiller ind i forhold til en sund livsstil. F.eks. Vaner, motivation, selvværd, lære at sætte grænser osv. FODBOLD Der laves hold særskilt for piger og drenge. Der er mulighed for at vælge fodbold en eller to gange om ugen. Der vil blive arbejdet med tekniske og taktiske øvelser i ca. halvdelen af tiden. Den reste- Side 18 af 33

19 rende del af tiden vil blive brugt til spillet. Fodbold er udendørs om sommeren og indendørs om vinteren. I udendørssæsonen deltager vi i to skoleturneringer. Indendørs deltager vi i flere turneringer med nærliggende efterskoler samt DM for efterskoler. FOTO Få bedre billeder Dette fag er for dig, der gerne vil lære at tage gode billeder. I faget vil du komme tættere på at få taget det perfekte billede. Du vil komme til at tage mange billeder i forskellige stilarter, lære at redigere billeder og lære om kameraets funktioner. De bedste billeder vil blive hængt op på skolen. Du vil også få mulighed for at tage billeder til nogle af de forskellige arrangementer, vi har på skolen. Medbring gerne eget digitalkamera til faget. GLASKUNST Glaskunst er for dig, der gerne vil kombinere et håndværk med kreative ideer og eksperimenter. Vi laver forskellige smukke ting, fx skulpturer, billeder, smykker, fade mm. Vi arbejder i gennemsigtigt vinduesglas eller i farvet glas, alt afhængigt af, hvilket produkt vi arbejder hen imod. Vi lægger vægt på, at du lærer forskellige teknikker, men der skal også være plads til, at du prøver nye ideer af. GUITAR Undervisningen foregår i hold. Du vil først og fremmest lære at spille akkorder, så du kan spille til en sang med becifring. Dernæst vil vi arbejde med fingerspil, melodispil samt improvisationer. Det forudsættes, at du selv har en guitar eller kan låne én. Du kan vælge guitarspil uanset, om du har spillet før eller ej. HOCKEY Der laves hold særskilt for piger og drenge. Hockey er et spil med fart, kamp og humør - alle kommer med samme forudsætninger, og derfor kan alle være med - bare de har lyst til at svede og være fysisk aktive. Vi vil spille meget og derved efterhånden blive bedre til det tekniske og taktiske i spillet. HÅNDBOLD Der laves hold særskilt for piger og drenge, hvis der er tilslutning nok. Der vil blive arbejdet med tekniske og taktiske øvelser i ca. halvdelen af tiden. Den resterende del af tiden vil blive brugt til spillet. Håndbold er indendørs hele året. Der vil blive arrangeret enkeltstående kampe fortrinsvis mod andre efterskoler. IT-MEDHJÆLPER Faget it-medhjælper er for dig, der brænder for it og ønsker at blive endnu bedre. Sammen med skolens it-ansvarlige skal du være med til at vedligeholde og udvikle skolens it-udstyr. Du vil i løbet af året opnå færdigheder i at genindspille computere, finde drivere, opsætte trådløst netværk, opdatere og undersøge nyt software, udskifte og reparere hardware, blive Microsoft superbruger og meget mere. Side 19 af 33

20 KERAMIK Keramik som valgfag giver dig mulighed for at arbejde kreativt i et af vores værksteder. Ler er et spændende materiale, som forandrer sig under arbejdet. Først blød, sejt, senere tørt og sprødt, efter 1. brænding hårdt men skrøbeligt og til sidst bliver det stærkt og hårdt som sten. Du kan få mulighed for at skabe og designe nye ting, fx krus, vaser, julepynt, smykker og meget andet. KLAVER Undervisningen kommer til at foregå i hold på 6-7 elever, som sidder ved hver sit el-klaver med hovedtelefoner. Undervisningstiden kan nogle gange indeholde kort fælles gennemgang, men hovedsageligt spiller man klaver og får individuel undervisning./vejledning. Hovedvægten vil blive lagt på becifringsspil, dvs. at spille melodier efter akkorder og akkompagnere efter akkorder fx til sange fra PULS-sangbogen Du skal være indstillet på at øve selv. Klaverspil er for både nybegyndere og mere øvede. På valgskemaet skal du angive, om du tidligere har fået undervisning i klaver eller keyboard (skriv, hvor mange år (evt. 0) du har fået undervisning). KUNST Vi starter faget med at udfordre din kreative tankegang. Her kan du i starten føle dig på dybt vand, men forhåbentlig kortvarigt. Inden forløbet er afsluttet, er du introduceret for en bred vifte af metoder, der i fremtiden kan være en stor hjælp og inspiration for dig, når du arbejder kreativt. Fagets intention er; at forsøge at skabe kunst, der ikke bare er smuk, men som har dybde og er interessant at kigge på i længere tid. Ligeledes har vi mulighed for at arbejde med teknikker inden for akrylmaleri, akvarelmaleri, ler, skulptur, installationer, portrættegning, perspektivtegning, forskellige tegneredska-ber og meget andet, disse er vekslende alt efter holdets specifikke interesser. Du får un-dervejs mulighed for at fordybe dig, der hvor du er mest inspireret eller har brug for mere læring MOTION for PIGER Faget er for dig, som har lyst til at prøve kræfter med lidt af det hele indenfor idræt. Vi giver den gas med styrketræning, boldspil, som du selv er med til at udvikle, ultimate, basketball, fodbold, løb... Ja.. You name it. Har du nogle idéer til, hvad vi skal prøve af, så gør vi det. Der er plads til alle, og det vigtigste her er ikke, hvor god du er til sport, men i stedet at du giver den gas. Så har du lyst til at svede og grine? Så er det her du skal være med. MOTORLÆRE Begynder: Der arbejdes både praktisk og teoretisk. Faget er for dig, der ikke ved ret meget - eller slet ingenting - om en motor. Vi skal lære at skille/samle en motor. Vi skal arbejde med tændingsanlæg samt nødvendig vedligeholdelse og fejlfinding. Dette gælder både for små 4-taktsmotorer samt scootere. Når du ha lært det mest grundlæggende, må du gerne medbringe egne ting at arbejde med. Fortsætter: Motorlære (fortsættere) er for dig, der har lært at adskille og samle simple motorer. Vi arbejder med dele fra tændingsanlægget på bilmotorer, adskiller topstykker etc. Du vil også få mulighed for at lære den nødvendige teori og berøre emner som turbolader, intercooler m.m. Du vil Side 20 af 33

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indholdsplan. Nøvlingskov Efterskole skoleåret 15-16

Indholdsplan. Nøvlingskov Efterskole skoleåret 15-16 NØVLINGSKOV EFTERSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Den åndelige dimension er en kristen skole og et kristent hjem, hvor hverdagen præges og bæres af troen på Gud og værdien af de mennesker Han skabte. Vores kristne

Læs mere

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer Faglighed Fællesskab Kristendom Kreativitet Udfordringer På Nøvlingskov Efterskole kan man være sig selv Martin V skoleåret 14/15 Det bedste ved Nøv er, at man altid kan finde nogle at snakke med Kathrine

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn 10. klasse FJORDSKOLEN CPR nr. Adresse Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

- en vifte af muligheder

- en vifte af muligheder - en vifte af muligheder Velkommen Til et spændende og anderledes skoleår på 10. klasseskolen Øresund. Vi giver dig mulighed for: At komme i brobygning på en ungdomsuddannelse. At aflægge 10. klasseprøven

Læs mere

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Forord Med Vordingborg Kommunes Fokus på folkeskolen og beslutning om en ny skolestruktur er målsætningen, at alle elever skal lære mere. Vi betragter udskolingen i

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Mål for undervisningen i 9.kl

Mål for undervisningen i 9.kl Mål for undervisningen i 9.kl Lovgivningen for en skole som Tommerup Efterskole siger, at ud over, at man skal stå mål med undervisningen i folkeskolen, skal man også nærmere definere målene for undervisningen,

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn CPR nr. Adresse 10. klasse FJORDSKOLEN Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

9. og 10. klasse. . Klasse. Fællesskab & faglighed, Kristendom & kreativitet Udfordringer. Rønde Efterskole

9. og 10. klasse. . Klasse. Fællesskab & faglighed, Kristendom & kreativitet Udfordringer. Rønde Efterskole . Klasse 9. og 10. klasse R Fællesskab & faglighed, Kristendom & kreativitet Udfordringer Skolevej 2 8410 Rønde www.rhe.dk post@rhe.dk 8637 1955 Du kan følge de fag, du kender fra folkeskolen og gå til

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Indhold. Quick info. Altid online og opdateret www.solgaarden.dk. Hvorfor valgte du Efterskolen Solgården? Mange højdepunkter Mange valgmuligheder

Indhold. Quick info. Altid online og opdateret www.solgaarden.dk. Hvorfor valgte du Efterskolen Solgården? Mange højdepunkter Mange valgmuligheder Vi vil dig noget Efterskolelivet på Solgården Mange højdepunkter Mange valgmuligheder Praktisk info Tjek mere på www.solgaarden.dk Quick info Efterskolen Solgården blev oprettet i 1978 af Luthersk Mission

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Skoleskema for 5.-6.C

Skoleskema for 5.-6.C Skoleskema for 5.-6.C Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 08.15-09.00 EL ENGELSK LT/ST BIBLIO 09.00-09.45 EL MUSIK 10.05-10.50 EL ENGELSK CH IDR IDDR EL 10.50-11.35 LT /ST DANSK EL KRIST. CH IDR IDDR

Læs mere

Rolf Krake Skolen Rolf Krakes Vej 7A 7500 Holstebro tlf. 96 11 63 00. Valgfag 2012-13

Rolf Krake Skolen Rolf Krakes Vej 7A 7500 Holstebro tlf. 96 11 63 00. Valgfag 2012-13 Rolf Krake Skolen Rolf Krakes Vej 7A 7500 Holstebro tlf. 96 11 63 00 Valgfag 2012-13 I valgfaget billedkunst er formålet at du skaber, oplever og analyserer billeder og derved dygtiggøres i at anvende

Læs mere

Prøveforberedende eller ej Niveau: Ikke prøveforberedende. Formål: At tilbyde springgymnastik for nybegyndere.

Prøveforberedende eller ej Niveau: Ikke prøveforberedende. Formål: At tilbyde springgymnastik for nybegyndere. Vejstrup Efterskole Beskrivelse af fagene Fag: Alternativ bevægelse Formål: At eleven får en bedre kropsbevidsthed gennem en række øvelser, der træner og styrker krop og sjæl. Eleven skal opnå en større

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

www. noevlingskov.dk Vi er en kristen efterskole Med hjertet på rette sted

www. noevlingskov.dk Vi er en kristen efterskole Med hjertet på rette sted www. noevlingskov.dk E F T E R S K O L E Vi er en kristen efterskole Med hjertet på rette sted NØV Fordi du fortjener det! I daglig tale kaldes Nøvlingskov Efterskole for NØV, og du skal ikke have været

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes.

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes. Valgfag på SIM Nu er det tid at vælge, hvilket valgfag du ønsker næste skoleår. Læs de næste par sider godt igennem og vælg så mindst 3 fag, som du skriver på tilmeldingen på sidste side i prioriteret

Læs mere

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør 10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder sæson 2015 / 2016 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til TØNDER 10 Campus Tønder Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder T: 74928399 M: admin@toender10.dk www.toender10.dk M a r t i n H a mm e

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Indholdsplan Skoleåret 2011-2012

Indholdsplan Skoleåret 2011-2012 Indholdsplan Skoleåret 2011-2012 Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Elever a. Beskrivelse b. Optagelse 3. Dagligdag a. Kontaktlærersystemet b. Weekends c. Regler d. Dagsprogram e. Skemaer 4. Undervisning

Læs mere

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2014 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler afholder

Læs mere

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen Tilmelding til Valgfag 2014/15 Dit navn Din skoles navn Dit klassetrin 1. valgfag 2. valgfag Husk: Din tilmelding skal afleveres på skolens kontor, eller tilmeld dig på www.fusweb.dk 2014 UNGDOMSSKOLEN

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk.

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk. Tilbudsfag 2012-13 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk 3 t Fransk 3 t. Fysik/Kemi Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk såsom læsetræning,

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE SKOLEÅRET ELEMENT

12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE SKOLEÅRET ELEMENT ELEMENT SKOLEÅRET 12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE Hvorfor vælge Det 10. Element? Det 10. Element er starten på din ungdomsuddannelse: - du bliver mere afklaret om din fremtid - du styrkes fagligt og

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

sport musik design tro

sport musik design tro sport musik design tro Mit år på DE har ændret mig. Det er svært at forklare præcis hvordan, men jeg er blevet stærkere og har lært at passe på mig selv. Jeg har fået dybe venskaber her og faktisk også

Læs mere

Sæson 2014 / 2015. Ubberud. Gymnastik afdeling

Sæson 2014 / 2015. Ubberud. Gymnastik afdeling Sæson 2014 / 2015 Ubberud Gymnastik afdeling BØRNE - UNGDOM HOLD Piger spring/rytme 0 2 klasse Onsdag kl. 15.30 16.30 i Ubberud hallen fra 03-09-14 (NB: Tidspunktet rettet!) Hej Piger Starter vi en ny

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Velkommen til Efterskolen for unge udviklingshæmmede

Velkommen til Efterskolen for unge udviklingshæmmede Velkommen til Efterskolen for unge udviklingshæmmede Glæd dig til et år på efterskole Brænder du efter at lære mere, få spændende oplevelser, udfordringer, lære nye mennesker at kende og være sammen med

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt

Læs mere

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune 10. klasse 2015-16 Dragør Kommune Tilbudsfag 2015-16 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik 3 t Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013 Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse Velkommen til en skole, hvor du bliver rustet til din kommende uddannelse.

Læs mere

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2014/2015 Henrik Vejsig Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.)

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Få en lærerig oplevelse for livet

Få en lærerig oplevelse for livet Få en lærerig oplevelse for livet UNDERVISNINgen Eleverne siger om linjefagene... Er godt pga. de mange valgmuligheder. Er godt, fordi man selv har valgt det. Er meget seriøse og man lærer meget. Fedt

Læs mere

VALGFAG i Ungdomsskolen

VALGFAG i Ungdomsskolen Tilmelding til Valgfag 2015/16 i Ungdomsskolen Dit navn Din skoles navn Dit klassetrin 1. valgfag 2. valgfag Husk: Din tilmelding skal afleveres på skolens kontor, eller tilmeld dig på www.fusweb.dk 2015/16

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015 Valgfag 8. årgang 2014 2015 Valgfaget Medier og Kommunikation. Vi bruger en bunke computerværktøjer til at skabe netop de udtryk du gerne vil lave. Om det er billeder, video, grafik, lyd eller noget andet,

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen

Indskolingen har i år fået et 30 tablets til rådighed, som vi også i 2.a vil benytte i undervisningen Årsplan for 2.a Tingagerskolen 2013/2014 LK JS og DG Overordnede mål for 2.a: Det skal være trygt og rart at gå i skole. Vi ønsker at bevare elevernes naturlige nysgerrighed og styrke deres evne til at

Læs mere

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger 2014-15

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger 2014-15 Dans på tværs Dans på tværs er et obligatorisk fællesarrangement, som foregår i aftentimerne en gang om måneden. Det varierer mellem forskellige pardanse, folkedanse samt andre fællesdanse. Hovedformålet

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Desuden vægtes en bred vifte af valgfag, hvor ikke mindst kropslig og kreativ udfoldelse har høj prioritet.

Desuden vægtes en bred vifte af valgfag, hvor ikke mindst kropslig og kreativ udfoldelse har høj prioritet. Indholdsplan for Gødvad Efterskole Skoleår 2015-2016 Indenfor rammerne af loven om de frie kostskoles og dennes hovedsigte om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse driver Gødvad Efterskole

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Principper for idrætsklasserne Idrætsklasserne på Brøndbyvester Skole er et tilbud om at kombinere uddannelse og talentidræt. Dette tiltag har til

Læs mere

Valgfag i skoleåret 14/15 for 3.-7. klasse

Valgfag i skoleåret 14/15 for 3.-7. klasse Valgfag i skoleåret 14/15 for 3.-7. klasse I det kommende skoleår vil eleverne fra 3.-7. klasse have valgfag 2 sammenhængende lektioner hver torsdag i normale skoleuger. Eleverne vil have mulighed for

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter:

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter: Kort beskrivelse af 1a s læringsmiljø: Undervisningen og skoledagen er inspireret af TEACCH. Således er klassen indrettet med fællesbord samt et arbejdsbord til hver elev, som er afskærmet for at opnå

Læs mere

Sommerkurser 2015. Vil du være med?

Sommerkurser 2015. Vil du være med? 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole - Musik og kunsthåndværk (1 uge) - Cirkus, teater og musik (1 uge) - Friluftsliv og bevægelse (2 uger) - Livsstilskursus (1 uge) Vil du være med? Musik og kunsthåndværk

Læs mere

10. KLASSE Tårnby Kommune US10 2015-2016

10. KLASSE Tårnby Kommune US10 2015-2016 10. KLASSE Tårnby Kommune 2015-2016 forord Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske. Hvis du overvejer 10. klasse, bør du læse brochuren grundigt

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

VALGAVIS. 7., 8., 9. årgang på Virring Skole. 13-05-2014 Q:\Elever-klasser\Elevvalg\Valgavis 7-8-9 2014-2015.doc

VALGAVIS. 7., 8., 9. årgang på Virring Skole. 13-05-2014 Q:\Elever-klasser\Elevvalg\Valgavis 7-8-9 2014-2015.doc VALGAVIS 7., 8., 9. årgang på Virring Skole Til elever i 6., 7. eller 8. klasse og deres forældre. Af hensyn til planlægningen er det nødvendigt, at eleverne allerede nu vælger valg- og tilbudsfag for

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Valgfag skoleåret 2014-15

Valgfag skoleåret 2014-15 Valgfag skoleåret 2014-15 Kære elever og forældre Det er med stor glæde, at vi igen i år kan præsentere en valgfagsfolder, hvori vi kan tilbyde en række spændende, kreative og udfordrende undervisningstilbud

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Vindblæs. Musikskole. Program

Vindblæs. Musikskole. Program Vindblæs Musikskole Program 2013/2014 Velkommen Velkommen til Vindblæs Musikskole! Det er en gave livet igennem at kunne spille på et instrument eller være god til at synge. At spille musik træner ens

Læs mere

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg 10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg 10. klasse på Skt. Josefs Skole er for dig, der gerne vil styrke din faglighed og samtidigt blive mere afklaret på dit valg af ungdomsuddannelse. Et år

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere