Indholdsplan. for Nøvlingskov Efterskole. skoleåret 14-15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsplan. for Nøvlingskov Efterskole. skoleåret 14-15"

Transkript

1 NØVLINGSKOV EFTERSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Den åndelige dimension Nøvlingskov Efterskole er en kristen skole og et kristent hjem, hvor hverdagen præges og bæres af troen på Gud og værdien af de mennesker Han skabte. Vores kristne tro afspejles i vores måde at leve på, og vi møder i hverdagen den enkelte med det kristne evangelium i et trygt fællesskab. Den menneskelige dimension Skolen danner rammen om den enkeltes personlige udvikling, i ansvarlighed over for sig selv og fællesskabet. Hverdagen bygger på tillid, tryghed, omsorg, respekt for den enkelte og glæde ved livets mangfoldighed. Den faglige dimension Vi lægger vægt på, at eleverne udnytter deres evner, og at den enkelte elev er medansvarlig for egen læring - alene og i samarbejde med andre. Vi lægger vægt på, at eleverne udrustes fagligt til deres fremtidige uddannelse og arbejdsliv. Ligeledes ønsker vi at eleverne udvikles praktisk/musisk gennem skolens fagudbud. Den sociale dimension Vi lægger vægt på, at eleverne lærer de sociale spilleregler så de tager del i og ansvar for fællesskabet samt viser respekt for andres holdninger og forskelligheder. Vi lægger vægt på, at eleverne erkender vigtigheden af og tager medansvar for, at skolens gode fysiske rammer bevares, og at eleverne tager del i de praktiske gøremål, så en dagligdag kan fungere. Årsplan for skoleåret 2014/15 Skolens vedtægtsgodkendte navn: Nøvlingskov Efterskole, Skolekode: Godkendt af bestyrelsen den: 20. maj 2014 Godkendelsen fremgår af bestyrelsens protokol side: 9 Side 1 af 33

2 Kursets start- og slutdato (opstillet efter startdato) 10/ / Indholdsplan Kursets titel Kursets længde Eventuelle afbrydelser 4 døgn (sæt kryds) 1 uge (sæt kryds) 2-11 uger (antal kususuger) 12 uger og derover (antal hele uger plus evt. afkortet uge) af kur- ser (angiv første og sidste dag i afbrydelserne) Efterskoleophold 42 Efterårsferie oktober Juleferie 21/ / Vinterferie februar Påskeferie. Undervisning til og med onsdag d. 1. april kl. 15. Elever, der vælger at tage hjem, skal være tilbage på skolen mandag d. 6/4. Der er normal undervisning tirsdag den 7/4. NØVLINGSKOV EFTERSKOLES BAGLAND OG HISTORIE: Nøvlingskov Efterskole er en kristen efterskole, som er oprettet af det lokale KFUM og KFUK og Indre Mission i Herning-området. Livet og hverdagen på skolen bærer præg af det kristne livs- og menneskesyn. Side 2 af 33

3 5 af bestyrelsens medlemmer vælges af et repræsentantskab bestående af to repræsentanter fra de forskellige lokalforeninger under KFUM og KFUK samt Indre Missions samfund i Herningkredsen samt af to repræsentanter fra elevforeningen. Derudover vælger KFUM og KFUKs regionsbestyrelse og IMs kredsbestyrelse hver to medlemmer til bestyrelsen. I perioden siden skolen startede med det første elevhold i 1984 og til april 2003 var pastor G. C. Sørensen Snejbjerg formand. Siden 22. april 2003 har Villy Thomsen, Vildbjerg været formand for Nøvlingskov Efterskole. Ny formand genvalgt på bestyrelsesmøde den 23. april 2014: Anders Elmkvist, Herning I slutningen af 1970'erne dukkede ideen om en efterskole i Herningkredsens vestlige del op. Tanke blev efterhånden til handling, og i efteråret 1983 blev det første spadestik til Nøvlingskov Efterskole taget på en mark udstykket til skolen fra gården Nøvlingskov. I august 1984 tog det første elevhold på 56 elever de nye bygninger i brug. Byggeriet var gjort muligt af en indsamling i området, ligesom mange fra skolens bagland hjalp med frivillig arbejdskraft. Det første byggeri bestod af køkken, spisesal, dagligstue, 3 klasseværelser, en lille foredragssal, lærerværelse/kontor samt elevværelser. Siden er bygningsarealet blevet flerdoblet, så Nøvlingskov i dag fremstår med de rammer og faciliteter, der er nødvendige for en tidssvarende undervisning. Elevtallet blev efterhånden øget, så der i dag er plads til godt 100 elever. DAGSRYTME: MANDAG FREDAG: Ringes Morgentur (senest 07.10) Morgenmad (cafeteria) Morgenandagt Morgennyhederne på TV time time time time Middag (fælles) time time time Forfriskning time time time Ringes - rengøring af fællesområder starter Ringes aftensmad (cafeteria) Aftensmaden slutter Ringes - stilletime Ringes stilletimen slut Side 3 af 33

4 21.00 Forfriskning Ringes aftenandagt Ringes man går på eget område God nat Lyset slukkes FREDAG: Middag Værelsestjek Nøv-update Fredagsrengøring Undervisning Forfriskning derefter weekend Den gode undervisningssituation og klassens trivsel God undervisning kan beskrives som en koncentration om undervisningen, forstået som mødet mellem elever, fag, faglighed og lærere. Det betyder: elever og lærere møder veloplagte og velforberedte elever og lærere møder til det aftalte tidspunkt undervisningen finder sted inden for de bedst mulige rammer Det kræver en forståelse for, at det er et lærested og ikke hjemlig hygge God undervisning er respekt for samtalens grundvilkår. Det betyder f.eks., at alle har bøgerne med, tager dem frem, så man er klar til undervisningen, som man naturligvis er aktivt deltagende i. Eleverne: 1. Aktiv deltagelse i undervisningen: At du møder forberedt til timerne og medbringer det relevante undervisningsmateriale. At du deltager aktivt i undervisningen. At skriftlige arbejder afleveres til tiden 2. Tilstedeværelse: At fravær fra undervisningen kun forekommer i tilfælde af sygdom eller anden gyldig grund. 3. Holdninger og værdier: At du udviser respekt for dine kammerater og læreren At du bidrager til et frugtbart undervisningsklima Side 4 af 33

5 At du respekterer skolens værdigrundlag, der er baseret på tolerance og lige værdier. Lærerne: 1. Undervisningen: At vi tilstræber et højt fagligt niveau i et godt læringsklima. 2. Koordinering af arbejdet: At vi tilstræber en koordinering af arbejdsbyrden i de enkelte fag. At vi laver en koordinering af afleveringer og bestræber os på at rette hurtigt. 3. Evaluering: At vi regelmæssigt evaluerer undervisningen med eleverne. 4. Holdninger: Du har ret til at forvente, at vi har en fælles, konsekvent holdning til forsømmelser af enhver art. At vi på ethvert givent tidspunkt vil tale med dig om dit faglige standpunkt. Vi må som lærere tage ansvaret for, at eleverne udvikler sig til hele mennesker og bliver studieegnede i det omfang, som de evner det. Målet med Nøvs kontaktlærer-ordning Den enkelte elev skal have en nær relation til mindst en voksen på Nøvlingskov Efterskole Skabe en god og tæt relation mellem elev og kontaktlærer Opbygge og fastholde tillid Mulighed for at hjælpe kontakteleven til at skabe tættere relationer både til voksne og jævnaldrende Fastholde den enkelte elev i mål (både fagligt og mht. fremtiden), opgaver (fx rengøring, lektier elevråd, udvalg, omsorg for andre elever) og aftaler (møde til tiden, ingen pjæk) Skærpe den enkelte elev i tanken om fremtidige mål fx uddannelse Hurtig og tæt kontakt til forældre, hvis der opstår problemer med en elev krav og mål der ikke overholdes Tryghed og støtte til den enkelte kollega i arbejdet som kontaktlærer Fælles udgangspunkt og retningslinjer for kontaktlærer-arbejdet Mulighed for at bede om hjælp til en kontakt-elev (ved dårlig kontakt eller behov for mere tid til snakken eller til at gennemskue en problemstilling) Forebygge mobning og opdage optræk til mobning hurtigst muligt Kontaktlærer-ordningen: Ledelsen og evt. vejlærer er ikke kontaktlærer Hvert team vælger en team-koordinator, der er ansvarlig for at indkalde til teammøde og lave dagsorden (akkord: 2 timer) Side 5 af 33

6 Årgangsteam: Eleverne fordeles så vidt muligt, så kontaktlæreren har eleven til undervisning. Der skal være mulighed for at bytte rundt på enkelte elever efter holdene er kommet endeligt på plads. Første skoledag præsenteres kontaktlærerne for forældrene og det præciseres, at fordelingen er foreløbig Teamet skal mødes regelmæssigt (aug, sep, nov, jan (inden skitur), mar, maj (eksamen) og drøfte elevernes trivsel. Teamet hjælper hinanden med at opstille fokuspunkter for den enkelte elev. Det er den enkelte kontaktlærer, der sørger for at fastholde aftalerne. Kontaktlærer-funktionen: Ved skoleårets start udarbejdes en elev-aftale mellem kontaktlærer og kontaktelev. Aftalen skal indeholde skolens forventninger (stå op, møde til andagt, møde til timer, lave lektier, social ansvarlighed), elevens faglige forventninger og mål og elevens sociale forventninger og mål. Elev-Aftalen laves i samarbejde med kontakteleven og skal være tilgængelig på elevintra. Kontaktudvalget udarbejder et oplæg til aftale. Regelmæssige kontaktsamtaler 9 (uge 33, 35, 39, 46, 2, 9, 13,17,21) om året, der afsættes en dobbelttime hver gang). Eleverne skal ikke holde fri men arbejde med den opgave, der hænger sammen med dagens opgavetid. Elev-aftalen skal bruges som redskab til udvikling af den enkelte elev. Fokuspunkterne ændres undervejs og følges op fra gang til gang. Aftaler fra forældresamtaler skrives ind på elev-aftalen Derudover oprettes et elev-notat på skolens lærerintra, så alle lærere kan læse kontaktlærerens kommentar og skrive til. Efter kontakt-samtalerne kan kontaktlæreren lægge en besked på lærerintra, hvis der er en elev, alle lærere skal læse med på. Hvis arbejdet med en kontaktelev ikke går planmæssigt kan kontaktlæreren bruge årgangsteamet til at drøfte problemet. Er der behov for mere hjælp til at løse problemer, kan relationsteamet kontaktes. Hvis det drejer sig om konflikter i forhold til skolens regler skal ledelsen inddrages. Kontaktlæreren skriver udtalelser til afgangseleverne. Redskaber: Brug af lærer-intra: Alle lærere skal skrive fravær ind i vagtdagbogen (morgentur, andagt, timer) Mulighed for at skrive både positive og negative kommentarer ind i elev-notat på lærerintra, så kontaktlæreren kan inddrage det i samtalerne Syge elever skrives ind i vagtdagbogen om morgenen Brug af elev-intra: Side 6 af 33

7 Elev-aftalen skal være tilgængelig på elev-intra, og eleven opfordres til at læse aftalen inden kontakt-samtalen. Eleven kan ikke selv rette i elev-aftalen. Samtale- skemaer Der skal udarbejdes samtale-skemaer/dagsorden til kontaktsamtalerne. Disse udarbejdes af teamkoordinatorerne, som vælges på et personalemøde for et skoleår ad gangen. Eleven skal kende dagsordenen på forhånd FAG MED PRØVER Vi skal stå mål med undervisningen i folkeskolen, og det gør vi. Vi underviser i henhold til Fælles Mål 2009 og tilbyder ved årets afslutning prøver på FSA og FS10 niveau. DANSK Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale) Det skrevne sprog (læse og skrive) Sprog, litteratur og kommunikation Kernen i faget er dansk sprog og litteratur. Dansk er et dannelsesfag, hvor de grundlæggende kundskaber og færdigheder skal udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget dansk, og når dansk indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne kan forstå og udtrykke sig sikkert og varieret, samt eksperimentere med og argumentere om sprog, tekster og andre udtryksformer tilegne sig kundskaber om dansk sprog, tekster og andre udtryksformer i forskellige Side 7 af 33

8 kommunikationssituationer og i trykte, elektroniske og andre medier opnå kundskaber om samspillet mellem udtryk og indhold, mellem sprog og tekster og om kommunikation opleve og forstå, at sproget, teksterne og de andre udtryksformer har betydning for den personlige, sociale og kulturelle identitet. MATEMATIK Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger. Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab, skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Arbejde med tal og algebra Arbejde med geometri Matematik i anvendelse Kommunikation og problemløsning I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget matematik, og når matematik indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne kan: forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold udbygge deres matematiske viden med henblik på et videre uddannelsesforløb forstå matematik som en del af vores kultur. Side 8 af 33

9 Matematikundervisningen på Nøvlingskov Efterskole: Matematik på 10c er anderledes: Præsentation af engelsk på Nøvlingskov Matematik er et særdeles vigtigt fag for alle og er en stor del af såvel uddannelse som arbejdsliv. At kunne forstå og anvende matematik er en bærende kulturel teknik på linje med at læse og skrive. På Nøvlingskov har vi valgt at prioritere dette ved at fokusere på en målrettet niveaudelt undervisning, der løfter det individuelle faglige niveau og skaber fornyet motivation gennem personlige og vedkommende udfordringer. 9. årgang På 9. årgang bliver man inddelt på 3 niveauer (abc). Dette sker gennem en afdækning af det faglige niveau og en personlig samtale ved skoleårets start. På sit hold møder man matematik og andre elever på eget niveau, holdstørrelsen varierer (større a-hold - mindre c-hold) og undervisningsmetoderne er tilpasset niveauet. Dette giver mulighed for øget lærerstøtte, større frimodighed på klassen, en mere individuel målsætning for faglig indlæring og dermed et stor mulighed for at udfolde sit potentiale. Holddannelsen er fleksibel med åbenhed for skift undervejs. Alle niveauer leder frem mod den samme prøve FSA, folkeskolens afgangsprøve,. Den mundtlige prøve er obligatorisk og den skriftlige prøve er et udtræksfag. 10.årgang På 10. årgang vælger man sig inden skolestart ind på 2 grundlæggende hold, et prøveforberedende gymnasialt rettet hold (deles senere på a og b niveau) eller et projektorienteret erhvervsrettet hold. De prøveforberedende hold afslutter med både en mundtlig og en skriftlig 10.klasses prøve. Gennem et grundigt og varieret indhold både mundtligt og skriftligt forberedes man til et gymnasialt videre forløb på forskelligt niveau efter sin 10.klasse. Projektorienteret / erhvervsrettet matematik: I erhvervsrettet matematik er der ingen prøver, men til gengæld masser af udfordringer, som er tilpasset den enkeltes niveau. Undervisningen vil være koncentreret om emner, som tager udgangspunkt i elevernes hverdag, interesser og uddannelsesønsker. På denne måde forberedes man til et videre uddannelsesforløb på erhvervsskolerne. En stor del af undervisningen vil være projektorienteret og afrundes med en fremlæggelse for læreren og/eller holdet. Eleverne får derefter evalueringer af deres arbejdsindsats og faglige udbytte. Ved skoleårets afslutning får eleven en udtalelse om sit faglige niveau, sin arbejdsindsats og sit udbytte af undervisningen. ENGELSK Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Side 9 af 33

10 Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Kommunikative færdigheder Sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse Kultur- og samfundsforhold I engelsk skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på alle fagets klassetrin både i faget engelsk, og når engelsk indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel anvende sprogets opbygning og virkemidler til at gøre kommunikationen hensigtsmæssig anvende deres forståelse af, hvordan de bedst tilegner sig engelsk og fortsat udvikler deres sprog anvende viden om kultur og samfundsforhold i engelsktalende lande til at få indsigt i mellemmenneskelige relationer og forståelse af andre kulturer Præsentation af engelsk på Nøvlingskov Engelsk er et særdeles vigtigt fag for alle og bliver en stadig større del af såvel uddannelse som arbejdsliv og dagligdag. At kunne forstå og anvende engelsk er dermed en bærende kulturel teknik på linje med at læse og skrive. På Nøvlingskov har vi valgt at prioritere dette ved at fokusere på en målrettet niveaudelt undervisning, der løfter det individuelle faglige niveau og skaber fornyet motivation gennem personlige og vedkommende udfordringer. 9. årgang På 9. årgang bliver man inddelt på 3 niveauer (abc). Dette sker gennem en afdækning af det faglige niveau og en personlig samtale ved skoleårets start. På sit hold møder man sprog og andre elever på eget niveau, holdstørrelsen varierer (større a-hold - mindre c-hold) og undervisningsmetoderne er tilpasset niveauet. Side 10 af 33

11 Dette giver mulighed for øget lærerstøtte, større frimodighed på klassen, en mere individuel målsætning for faglig indlæring og dermed et stor mulighed for at udfolde sit potentiale. Holddannelsen er fleksibel med åbenhed for skift undervejs. Alle niveauer leder frem mod den samme prøve FSA, folkeskolens afgangsprøve,. Den mundtlige prøve er obligatorisk og den skriftlige prøve er et udtræksfag. 10.årgang På 10. årgang vælger man sig inden skolestart ind på 2 grundlæggende hold, et prøveforberedende gymnasialt rettet hold (deles senere på a og b niveau) eller et projektorienteret erhvervsrettet hold. De prøveforberedende hold afslutter med både en mundtlig og en skriftlig 10.klasses prøve. På disse hold er der fokus på tekstforståelse, opbygning af et stort og anvendeligt ordforråd, korrekthed i udtale og de grundlæggende grammatiske færdigheder. Gennem et grundigt og varieret indhold både mundtligt og skriftligt forberedes man til et gymnasialt videre forløb på forskelligt niveau efter sin 10.klasse. Projektorienteret / erhvervsrettet engelsk: I erhvervsrettet engelsk er der ingen prøver, men til gengæld masser af udfordringer, som er tilpasset den enkeltes sproglige niveau. Undervisningen vil være koncentreret om emner, som tager udgangspunkt i elevernes hverdag, interesser og uddannelsesønsker. På denne måde forberedes man til et videre uddannelsesforløb på erhvervsskolerne. En stor del af undervisningen vil være projektorienteret og afrundes med en fremlæggelse for læreren og/eller holdet. Eleverne får derefter evalueringer af deres arbejdsindsats og faglige udbytte. Ved skoleårets afslutning får eleven en udtalelse om sit faglige niveau, sin arbejdsindsats og sit udbytte af undervisningen. TYSK Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Kommunikative færdigheder Sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse Side 11 af 33

12 Kultur- og samfundsforhold I tysk skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på alle fagets klassetrin både i faget tysk, og når tysk indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at anvende tysk som kommunikationsmiddel anvende sprogets opbygning og virkemidler til at gøre kommunikationen hensigtsmæssig anvende deres forståelse af, hvordan de bedst tilegner sig tysk og fortsat udvikler deres sprog forholde sig til væsentlige sider af kultur- og samfundsforhold i tysksprogede lande. FYSIK Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. Stk. 2. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Fysikkens og kemiens verden Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Arbejdsmåder og tankegange I fysik/kemi skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem forløbet fra 7. til 10. klassetrin både i faget fysik/kemi, og når fysik/kemi indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen i fysik/kemi bygger på de kundskaber og færdigheder, eleverne blandt andet har erhvervet i natur/teknik. Side 12 af 33

13 De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at: tilegne sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold samt videreudvikle arbejdsmetoder og udtryksformer forstå fysik og kemi og deres anvendelser som en del af vores kultur og verdensbillede engagere sig i, forholde sig kritisk til og handle ansvarligt i forhold til problemstillinger med naturfagligt indhold. BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge. Stk. 2. Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger. Stk. 3. Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende organismer og deres omgivende natur Miljø og sundhed Biologiens anvendelse Arbejdsmåder og tankegange I biologi skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på klassetrin både i faget biologi, og når biologi indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen i biologi bygger på de kundskaber og færdigheder, eleverne har erhvervet blandt andet i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at : bruge deres viden om de levende organismer og samspillet med omgivelserne til at sætte sig ind i forhold om natur, miljø, sundhed og praktisk anvendelse af biologi Side 13 af 33

14 erkende og formulere biologiske problemstillinger samt gennemføre undersøgelser og eksperimenter forstå biologi som naturvidenskabeligt fag og dets anvendelse som en del af vores kultur og verdensbillede engagere sig i biologiske spørgsmål, som sætter dem i stand til at tage stilling og handle GEOGRAFI Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Stk. 2. Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen. Stk. 3. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Globale mønstre Naturgrundlaget og dets udnyttelse Kultur og levevilkår Arbejdsmåder og tankegange I geografi skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på klassetrin både i faget geografi, og når geografi indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen i geografi bygger på de kundskaber og færdigheder, eleverne blandt andet har erhvervet i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at forstå at levevilkårene i et område er bestemt af samspillet mellem naturgrundlaget og menneskeskabte forhold tilegne sig et meningsfyldt kendskab til vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik forholde sig til menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og dets ressourcer og udvikle ansvarlighed i forbindelse hermed Side 14 af 33

15 anvende geografiske begreber og metoder til at beskrive og perspektivere naturfænomener, kulturgeografiske mønstre, miljøproblemer og regionale problemstillinger. SAMFUNDSFAG Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund. Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske forudsætninger De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Menneske og stat Menneske og samfund Menneske og kultur Menneske og natur. I samfundsfag skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem undervisningen både i faget samfundsfag, og når samfundsfag indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen i samfundsfag bygger bl.a. på kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i faget historie. De centrale kundskabs og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at forstå sig selv som en del af samfundet, som man både påvirkes af og kan påvirke placere eget og andres hverdagsliv i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv udvikle deres personlige værdigrundlag med henblik på at tage stilling til og få lyst til at påvirke aktuelle begivenheder analysere, tolke og vurdere samfundsforhold og konflikter og formidle resultaterne. KRISTENDOM Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Side 15 af 33

16 Stk. 2. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Stk. 3. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger. Stk. 4. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser. I kristendomskundskab skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget kristendomskundskab, og når kristendomskundskab indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at uddybe deres erfaringer og oplevelser i mødet med det faglige stof forholde sig til den religiøse dimension i tilværelsen og dens betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske, for mellemmenneskelige relationer og for forskellige samfund styrke deres indsigt i kristendommen samt andre religioner og livsopfattelser, som de kommer til udtryk i Danmark og resten af verden forholde sig til grundlæggende livsspørgsmål og etiske problemstillinger samt handle i overensstemmelse hermed. HISTORIE Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende. Stk. 2. Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen. Side 16 af 33

17 Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Historie i fortid og nutid Tid og rum Fortolkning og formidling I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de tre områder udvikles som en helhed gennem skoleforløbet både i faget historie, og når historie indgår i tværgående emner og problemstillinger. Kundskaber og færdigheder, som eleverne erhverver sig i faget historie, er en del af det historiefaglige fundament, som samfundsfag bygger videre på. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at forstå sig selv som historieskabte og medskabere af historie udbygge deres indsigt i væsentlige historiske begivenheder og samfundsforhold fra alle tidsepoker skabe sig overblik over og fordybe sig i arbejdet med menneskers dagligliv og livsvilkår gennem tiderne styrke deres forståelse af udviklingen af dansk kultur i mødet med andre kulturer FAG UDEN PRØVER: BESKRIVELSE AF VALGFAGENE Nedenstående præsentation af de valgfrie fag må du og dine forældre læse grundigt igennem. Det er vigtigt, at du får valgt de fag, som du har brug for og er interesseret i. BACKING VOCALS Vi er koret, der lægger vokal på bandets sange. Vi øver på samme tid som et af skolens bands og kan derfor hurtigt høre, hvor godt det lyder, når vi spiller sammen. Hvis du er med i Backing Vocals, er der også mulighed for at synge solo. De numre, vi indøver, vil blive brugt til forskellige arrangementer på skolen eller hvis vi skal ud at spille. BADMINTON Da mange af vores elever er vilde med ketsjer og fjerbold har vi valgt at udvide tilbuddet omkring badminton. Det betyder, at uanset niveau eller tidligere erfaringer findes der er badmintontilbud til netop dig. Badminton kan vælges som 1 eller 2 timers ugentlig valgfag. Øvede spillere vil blive forsøgt samlet på et hold. Side 17 af 33

18 Du vil blive udfordret teknisk og taktisk, forbedre din hurtighed og kondition, komme omkring alle spillets facetter og opleve et godt fællesskab omkring badmintonspillet både i timerne og måske også om aftenen i skolens hal. Skolen deltager i diverse stævner mod andre efterskoler og i KFUM Idræts forbundsmesterskab. Gennem et samarbejde med den lokale badmintonklub tilbyder vi 2 timers ekstra spil og træning for dig, som bare gerne vil noget mere med sporten. Der trænes i det nærliggende Skibbild-Nøvling idrætscenter (SNI), hvor en uddannet og erfaren badmintontræner står for teknisk udvikling og nye udfordringer uanset niveau. Her kan man møde lokale ungdomsspillere og få masser af jævnbyrdige kampe. Samarbejdet åbner også op for deltagelse i diverse stævner. Et medlemskab af badmintonklubben koster 300 kr. for en sæson, som opkræves ved den endelige tilmelding sidst i august - skolen betaler halvdelen af kontingentet samt de stævner, du deltager i. Marker på valgsedlen, om du er interesseret i dette klubmedlemskab. BAND Er for dig, der kan lide at spille rytmisk musik sammen med andre. Skolen råder over klaver, synthesizer, el-bas, elguitar, akustisk guitar, trommesæt samt diverse percussioninstrumenter (rytmeinstrumenter). Har du selv et instrument, er du meget velkommen til at tage det med. På valgskemaet bedes du angive, hvilket instrument (evt. flere), du helst spiller. Sidst på året går vi i vores eget studie og indspiller årets Nøv-cd. BASKETBALL Er både for piger og drenge. Der vil blive arbejdet med tekniske og taktiske øvelser i ca. halvdelen af tiden. Den resterende del af tiden vil blive brugt til spillet. Basketball er indendørs hele året. CROSSFIT CrossFit er for alle, som vil have en bred, generel og ekstremt effektiv træning. CrossFit er sjovt, intenst og hårdt på den gode måde! Du får trænet udholdenhed, hastighed, balance, smidighed, koordination, præcision og bevægelighed ved at lave varierede øvelser og bevægelser ved så høj intensitet som muligt, så træningen er aldrig kedelig. CrossFit bygger på den amerikanske hærs træningsprogrammer og bruges i dag af mange politi-, rednings- og militærkorps. CrossFit kommer hele vejen rundt med træning tilpasset den enkelte, så der kræves ingen forudsætninger for at være med, kun lyst til at komme i bedre form. DIN LIVSSTILSFORANDRING Her skal vi i fællesskab blive klogere på sammenhængen mellem på den ene side kroppen, sindet og følelserne og på den anden side motion, kost og søvn. Disse elementer har alle betydning for vores udviklingsmuligheder, og derfor er det enormt vigtigt at kende til dem. Vi vil i løbet af skoleåret arbejde med udarbejdelse og gennemførelse af individuelt livsstilsstilsprogram (herunder løbeprogram, som skal stile hen imod deltagelse i et officielt løb). Arbejdet med programmet vil være meget praktisk, og fylder ca. 75 % af undervisningstiden, mens de resterende 25 % vil være af mere teoretisk karakter. Her vil vi undersøge, diskutere og udvide vores horisont, i forhold til mange af de andre faktorer der spiller ind i forhold til en sund livsstil. F.eks. Vaner, motivation, selvværd, lære at sætte grænser osv. FODBOLD Der laves hold særskilt for piger og drenge. Der er mulighed for at vælge fodbold en eller to gange om ugen. Der vil blive arbejdet med tekniske og taktiske øvelser i ca. halvdelen af tiden. Den reste- Side 18 af 33

19 rende del af tiden vil blive brugt til spillet. Fodbold er udendørs om sommeren og indendørs om vinteren. I udendørssæsonen deltager vi i to skoleturneringer. Indendørs deltager vi i flere turneringer med nærliggende efterskoler samt DM for efterskoler. FOTO Få bedre billeder Dette fag er for dig, der gerne vil lære at tage gode billeder. I faget vil du komme tættere på at få taget det perfekte billede. Du vil komme til at tage mange billeder i forskellige stilarter, lære at redigere billeder og lære om kameraets funktioner. De bedste billeder vil blive hængt op på skolen. Du vil også få mulighed for at tage billeder til nogle af de forskellige arrangementer, vi har på skolen. Medbring gerne eget digitalkamera til faget. GLASKUNST Glaskunst er for dig, der gerne vil kombinere et håndværk med kreative ideer og eksperimenter. Vi laver forskellige smukke ting, fx skulpturer, billeder, smykker, fade mm. Vi arbejder i gennemsigtigt vinduesglas eller i farvet glas, alt afhængigt af, hvilket produkt vi arbejder hen imod. Vi lægger vægt på, at du lærer forskellige teknikker, men der skal også være plads til, at du prøver nye ideer af. GUITAR Undervisningen foregår i hold. Du vil først og fremmest lære at spille akkorder, så du kan spille til en sang med becifring. Dernæst vil vi arbejde med fingerspil, melodispil samt improvisationer. Det forudsættes, at du selv har en guitar eller kan låne én. Du kan vælge guitarspil uanset, om du har spillet før eller ej. HOCKEY Der laves hold særskilt for piger og drenge. Hockey er et spil med fart, kamp og humør - alle kommer med samme forudsætninger, og derfor kan alle være med - bare de har lyst til at svede og være fysisk aktive. Vi vil spille meget og derved efterhånden blive bedre til det tekniske og taktiske i spillet. HÅNDBOLD Der laves hold særskilt for piger og drenge, hvis der er tilslutning nok. Der vil blive arbejdet med tekniske og taktiske øvelser i ca. halvdelen af tiden. Den resterende del af tiden vil blive brugt til spillet. Håndbold er indendørs hele året. Der vil blive arrangeret enkeltstående kampe fortrinsvis mod andre efterskoler. IT-MEDHJÆLPER Faget it-medhjælper er for dig, der brænder for it og ønsker at blive endnu bedre. Sammen med skolens it-ansvarlige skal du være med til at vedligeholde og udvikle skolens it-udstyr. Du vil i løbet af året opnå færdigheder i at genindspille computere, finde drivere, opsætte trådløst netværk, opdatere og undersøge nyt software, udskifte og reparere hardware, blive Microsoft superbruger og meget mere. Side 19 af 33

20 KERAMIK Keramik som valgfag giver dig mulighed for at arbejde kreativt i et af vores værksteder. Ler er et spændende materiale, som forandrer sig under arbejdet. Først blød, sejt, senere tørt og sprødt, efter 1. brænding hårdt men skrøbeligt og til sidst bliver det stærkt og hårdt som sten. Du kan få mulighed for at skabe og designe nye ting, fx krus, vaser, julepynt, smykker og meget andet. KLAVER Undervisningen kommer til at foregå i hold på 6-7 elever, som sidder ved hver sit el-klaver med hovedtelefoner. Undervisningstiden kan nogle gange indeholde kort fælles gennemgang, men hovedsageligt spiller man klaver og får individuel undervisning./vejledning. Hovedvægten vil blive lagt på becifringsspil, dvs. at spille melodier efter akkorder og akkompagnere efter akkorder fx til sange fra PULS-sangbogen Du skal være indstillet på at øve selv. Klaverspil er for både nybegyndere og mere øvede. På valgskemaet skal du angive, om du tidligere har fået undervisning i klaver eller keyboard (skriv, hvor mange år (evt. 0) du har fået undervisning). KUNST Vi starter faget med at udfordre din kreative tankegang. Her kan du i starten føle dig på dybt vand, men forhåbentlig kortvarigt. Inden forløbet er afsluttet, er du introduceret for en bred vifte af metoder, der i fremtiden kan være en stor hjælp og inspiration for dig, når du arbejder kreativt. Fagets intention er; at forsøge at skabe kunst, der ikke bare er smuk, men som har dybde og er interessant at kigge på i længere tid. Ligeledes har vi mulighed for at arbejde med teknikker inden for akrylmaleri, akvarelmaleri, ler, skulptur, installationer, portrættegning, perspektivtegning, forskellige tegneredska-ber og meget andet, disse er vekslende alt efter holdets specifikke interesser. Du får un-dervejs mulighed for at fordybe dig, der hvor du er mest inspireret eller har brug for mere læring MOTION for PIGER Faget er for dig, som har lyst til at prøve kræfter med lidt af det hele indenfor idræt. Vi giver den gas med styrketræning, boldspil, som du selv er med til at udvikle, ultimate, basketball, fodbold, løb... Ja.. You name it. Har du nogle idéer til, hvad vi skal prøve af, så gør vi det. Der er plads til alle, og det vigtigste her er ikke, hvor god du er til sport, men i stedet at du giver den gas. Så har du lyst til at svede og grine? Så er det her du skal være med. MOTORLÆRE Begynder: Der arbejdes både praktisk og teoretisk. Faget er for dig, der ikke ved ret meget - eller slet ingenting - om en motor. Vi skal lære at skille/samle en motor. Vi skal arbejde med tændingsanlæg samt nødvendig vedligeholdelse og fejlfinding. Dette gælder både for små 4-taktsmotorer samt scootere. Når du ha lært det mest grundlæggende, må du gerne medbringe egne ting at arbejde med. Fortsætter: Motorlære (fortsættere) er for dig, der har lært at adskille og samle simple motorer. Vi arbejder med dele fra tændingsanlægget på bilmotorer, adskiller topstykker etc. Du vil også få mulighed for at lære den nødvendige teori og berøre emner som turbolader, intercooler m.m. Du vil Side 20 af 33

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer Faglighed Fællesskab Kristendom Kreativitet Udfordringer På Nøvlingskov Efterskole kan man være sig selv Martin V skoleåret 14/15 Det bedste ved Nøv er, at man altid kan finde nogle at snakke med Kathrine

Læs mere

Indholdsplan. Nøvlingskov Efterskole skoleåret 15-16

Indholdsplan. Nøvlingskov Efterskole skoleåret 15-16 NØVLINGSKOV EFTERSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Den åndelige dimension er en kristen skole og et kristent hjem, hvor hverdagen præges og bæres af troen på Gud og værdien af de mennesker Han skabte. Vores kristne

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv.

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv. Dansk Formålet med faget er at sætte vores elever i stand til at møde det omkringliggende samfund og dettes krav til, at man som nutidig borger skal kunne læse, skrive og udtrykke sig. Vores elever skal

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

10 erenringkøbing-skjern

10 erenringkøbing-skjern LINJEFAG og VALGFAG 10 erenringkøbing-skjern Ringkøbing 16/17 LINJEFAG Du skal vælge et linjefag som helårsfag: Studielinjen - Gym10 Tysk Samfundsfag Erhvervslinjen - Eud10 Praktik en dag om ugen Tematimer

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2014-15 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! Indhold 10. KLASSE DIT VALG! Introforløb 3 Tværsuger og skolerejse 3 Dit præg på arbejdsmiljøet 3 Brobygning 4

Læs mere

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter. Afslutningstur Formål: Formålet med afslutningsturen er at give elever og lærere en god afsluttende oplevelse sammen. På afslutningsturen er der mulighed for at have mere tid til hinanden, end der er i

Læs mere

1 10. klasse på Haderslev Realskole

1 10. klasse på Haderslev Realskole 10. klasse på Haderslev Realskole Ønsker du et 10. klasses skoleår for at styrke det faglige, blive modnet samt få lidt anderledes oplevelser via et sporfag så er Haderslev Realskole noget for dig. Vi

Læs mere

- en vifte af muligheder

- en vifte af muligheder - en vifte af muligheder Velkommen Til et spændende og anderledes skoleår på 10. klasseskolen Øresund. Vi giver dig mulighed for: At komme i brobygning på en ungdomsuddannelse. At aflægge 10. klasseprøven

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn 10. klasse FJORDSKOLEN CPR nr. Adresse Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

Indholdsplan. Nøvlingskov Efterskole Skoleåret 16-17

Indholdsplan. Nøvlingskov Efterskole Skoleåret 16-17 NØVLINGSKOV EFTERSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Den åndelige dimension er en kristen skole og et kristent hjem, hvor hverdagen præges og bæres af troen på Gud og værdien af de mennesker Han skabte. Vores kristne

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

P-FAG. Valghæfte 2012-2013. Brug dette hæfte til at informere dig om de tilbud Brorsonskolen har til dig

P-FAG. Valghæfte 2012-2013. Brug dette hæfte til at informere dig om de tilbud Brorsonskolen har til dig P-FAG Valghæfte 2012-2013 Brug dette hæfte til at informere dig om de tilbud Brorsonskolen har til dig Brorsonskolen p-fag 2012/2013 Kære elever og forældre. Brorsonskolen tilbyder alle elever i 6. og

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn CPR nr. Adresse 10. klasse FJORDSKOLEN Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

P-FAG. Valghæfte Brug dette hæfte til at informere dig om de tilbud Brorsonskolen har til dig

P-FAG. Valghæfte Brug dette hæfte til at informere dig om de tilbud Brorsonskolen har til dig P-FAG Valghæfte 2013-2014 Brug dette hæfte til at informere dig om de tilbud har til dig p-fag 2013/2014 Kære elever og forældre. tilbyder alle elever i 6. og 7. klasse at deltage i en P- fagsordning med

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

EMMERSKE EFTERSKOLE.

EMMERSKE EFTERSKOLE. EMMERSKE EFTERSKOLE. Emmerske Efterskole er en skole for normaltbegavede unge, der har svært ved at læse og stave. Skolen ligger 3 km øst for Tønder. Der er gode tog og busforbindelser. ee@emmerskeefterskole.dk

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger Englandsturen Med udgangspunkt i formålet for faget engelsk ønsker vi med gennemførelsen af en sprogrejse til England for 10. årgang at styrke deres evne til at samtale på engelsk. Det er ligeledes en

Læs mere

Rolf Krake Skolen Rolf Krakes Vej 7A 7500 Holstebro tlf. 96 11 63 00. Valgfag 2012-13

Rolf Krake Skolen Rolf Krakes Vej 7A 7500 Holstebro tlf. 96 11 63 00. Valgfag 2012-13 Rolf Krake Skolen Rolf Krakes Vej 7A 7500 Holstebro tlf. 96 11 63 00 Valgfag 2012-13 I valgfaget billedkunst er formålet at du skaber, oplever og analyserer billeder og derved dygtiggøres i at anvende

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. årgang: Matematik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

10 erenringkøbing-skjern

10 erenringkøbing-skjern LINJEFAG og VALGFAG 10 erenringkøbing-skjern Skjern 16/17 LINJEFAG Du skal vælge et linjefag som helårsfag: Studielinjen - Gym10 Tysk Samfundsfag Erhvervslinjen - Eud10 Praktik en dag om ugen Tematimer

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Efterskolen Solgården

Efterskolen Solgården Efterskolen Solgården - Forvandlende fællesskab Ved at gå på efterskole får man bare det fedeste forhold til sine venner, man er sammen 24/7, så vi lærer virkelig hinanden at kende. Vi mærker, at lærerne

Læs mere

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør 10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Køreplan for skoleåret 2011 / 2012

Køreplan for skoleåret 2011 / 2012 Køreplan for skoleåret 2011 / 2012 Velkommen til Linie 10 Et år på Linie 10 er et frivilligt skoleår. Det er dit valg! Når du vælger Linie 10, er det fordi du ønsker at indgå i et forpligtende fællesskab,

Læs mere

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ 27 LINJERNE 7-9 Folkeskolerne i Odsherred Kommune skoleåret 2016/2017 Denne folder er en oversigt over

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

SYDVESTJYLLANDS EFTERSKOLE. Valgfagshæfte. forår 2011. Valgfagsbeskrivelser 2010/11- forår

SYDVESTJYLLANDS EFTERSKOLE. Valgfagshæfte. forår 2011. Valgfagsbeskrivelser 2010/11- forår SYDVESTJYLLANDS EFTERSKOLE Valgfagshæfte forår 2011 Valgfagsbeskrivelser 2010/11- forår VALGFAG Du sidder nu med et hæfte, der fortæller hvilke valgfag, der er mulighed for at vælge i foråret 2011. Vi

Læs mere

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder sæson 2015 / 2016 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til TØNDER 10 Campus Tønder Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder T: 74928399 M: admin@toender10.dk www.toender10.dk M a r t i n H a mm e

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.

Læs mere

9. og 10. klasse. . Klasse. Fællesskab & faglighed, Kristendom & kreativitet Udfordringer. Rønde Efterskole

9. og 10. klasse. . Klasse. Fællesskab & faglighed, Kristendom & kreativitet Udfordringer. Rønde Efterskole . Klasse 9. og 10. klasse R Fællesskab & faglighed, Kristendom & kreativitet Udfordringer Skolevej 2 8410 Rønde www.rhe.dk post@rhe.dk 8637 1955 Du kan følge de fag, du kender fra folkeskolen og gå til

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

EMMERSKE EFTERSKOLE.

EMMERSKE EFTERSKOLE. EMMERSKE EFTERSKOLE. Emmerske Efterskole er en skole for unge, der har svært ved at læse og stave. Skolen ligger 3 km øst for Tønder. Der er gode tog og busforbindelser. E MAIL: ee@emmerskeefterskole.dk

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål)

Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) I medfør af 10, stk. 1, og 9, stk. 8, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

LINJEFAG. Drama & musik Idræt i det fri. Hvad vælger du? Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science

LINJEFAG. Drama & musik Idræt i det fri. Hvad vælger du? Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science UDSKOLING LINJEFAG 2 lektioner selvvalgt undervisning hver uge Drama & musik Idræt i det fri Hvad vælger du? Svar på tilmeldingen på ElevIntra Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science Tid

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Hannæsskolens valgfag overbygningen

Hannæsskolens valgfag overbygningen Hannæsskolens valgfag overbygningen 2012 2013 Valg-INFO Som elev i overbygningen har du en del valgmuligheder. Skolen udbyder både tilbudsfag, valgfag og lektiecafé. Tilbudsfag er sprogfag, som du kan

Læs mere

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer: Undervisningsplan Udarbejdelse af undervisningsplan for praktisk/musisk område på Iqra Privatskole: På Iqra Privatskole følger vi generelt Undervisningsministeriets 'Forenklede Fælles Mål', men der er

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Vi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne.

Vi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2014-2015 Team/ lærer: Tina Birkholm og Lone Hede De overordnede mål for 0. klasse. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere