Siv Gry Gramstrup Jensen Studienr At komme hjem med det for tidligt fødte barn.

Transkript

1 Opgavetype: Afsluttende prøve for Specialuddannelsen til sundhedsplejerske. Dato for aflevering: 2. Juni Navn: Siv Gry Gramstrup Jensen Studienr.: Vejleders navn: Mette Strømfeldt Lind Antal anslag med mellemrum: Title på opgave: At komme hjem med det for tidligt fødte barn. Katie m. Berggren

2 Resumé I denne opgave var ønsket at undersøge hvordan mødre til et præmaturt barn oplever tiden efter udskrivelsen og hvilke udfordringer det giver sundhedsplejersken. Den videnskabsteoretiske tilgang var fænomenologisk- hermeneutisk og mødrenes livsverden kom frem i narrativer, som med Ricours fortolkningsteori gennemgik en analyse og diskussion. Tre overordnede temaer fremkom: Bristede forventninger, Bekymring for senfølger, Manglende forståelse fra netværket. Konklusionen blev at der er mange følelser i spil for moderen når hun kommer hjem med et præmaturt barn. Oplevelsen blev ikke som forventet og kærligheden til barnet og tilknytningen er noget der tager tid, ligesom at finde sig selv i rollen som mor, hvilket kan være sorgfuldt. Usikkerhed på barnets reaktioner er en del af hverdagen og præger samspillet. Desuden er netværkets manglende forståelse for mødrenes situation uforståelig og sårende. Alle tre temaer viste at sundhedsplejersken har en vigtig funktion i at støtte og vejlede disse mødre, samt nødvendigheden af kompetencer indenfor området.

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Afgrænsning og problemformulering Metode Videnskabsteoretiske tilgang og forståelsesramme Narrativer som empiri og metode Valgt empiri Analysemetoden: Ricoeurs fortolkningsteori Valg af teori Analyse og fortolkning Naiv læsning af de 6 narrativer Strukturanalysen Kritisk fortolkning Tema 1 Bristede forventninger Tema 2 Bekymring for senfølger Præmaturitet blinkende i kulissen Tema 3 Manglende forståelse fra netværket Diskussion af temaer Diskussion omhandlende bristede forventninger Diskussion omhandlende Bekymring for senfølger Præmaturitet blinkende i kulissen Diskussion omhandlende Manglende forståelse fra netværket Diskussion af analysemetoden og brug af narrativer Konklusion Perspektivering Litteraturliste

4 1.0 Indledning Under min praktikperiode i sundhedsplejen, har jeg besøgt flere familier, som er kommet hjem med et præmaturt barn. Fælles for dem alle var, at de gav udtryk for at, deres første tid med barnet havde været overvældende, og jeg oplevede, at det var et meget anderledes forløb for dem end for forældre, der føder et barn til termin. Dette har vakt min interesse og derfor bliver omdrejningspunktet i opgaven mødrenes oplevelser af de udfordringer, de oplever, når de kommer hjem med et præmaturt barn. Som sundhedsplejerske er det altid vigtigt at man møder familier der hvor de er. Særligt vigtigt er det dog, at man er klædt på til at kunne varetage disse familiers særlige behov og dermed støtte barnets trivsel og familiens velvære. Jeg oplevede i min praktikperiode endvidere, at sundhedsplejerskerne omtalte familier til præmature børn som sårbare familier og familier med behov. At få et for tidligt født barn er ikke kategoriseret som en familie med særlige behov, men hører ind under den almindelige lovgivning om forebyggende indsats og fokus på barnets udvikling og trivsel (Sst, 2011). I Aarhus kommune hvor jeg har været tilknyttet, er der et tilbud om at komme i præmaturgruppe, men ellers er det op til den enkelte sundhedsplejerske at vurdere, hvor mange ekstra besøg familien skal have. Til trods for at gruppen ikke er kategoriseret som en gruppe med særlige behov, finder jeg det alligevel relevant at være opmærksom på denne gruppe og hvad de har med sig fra indlæggelsen, da flere artikler beskriver indlæggelsen som en hård tid, med alt hvad det indebærer, af uvished og angst. (Aagaard, Hall, 2008),(Flacking, Ewald, Starrin, 2007) Starten med barnet vil uvægerligt være pakket med i en rygsæk og vil være historien om starten på livet sammen med barnet, som hverken barnet eller forældrene kan løbe fra. Sådan var starten for dem (Gath, 2009). Jeg har tidligere arbejdet som sygeplejerske på A30 Neonatal afdeling på Skejby sygehus og har derfor mødt disse familier før de blev udskrevet. Derudover har jeg mødt flere familier i min tid som studerende i sundhedsplejen og oplevet en stor grad af usikkerhed hos mødre til præmature børn. Ifølge Hjälmhult, kan dette skyldes den almindelige usikkerhed, som de fleste mødre oplever når de har fået et barn (Hjälmhult, Lomborg, 2012) men det må dog også betyde noget, at de har haft den start, de har haft, som ligger en ekstra dimension ovenpå den almindelige usikkerhed (Haslund, 2013). Ofte sker fødslen af et præmaturt barn pludseligt og det kan være en voldsom oplevelse for både mor og far (Howland, 2007). De har ofte ikke nået at få afsluttet og rundet det af, de havde planlagt inden fødslen, da den pludselig finder sted før terminsdatoen, hvilket for mange er den man regner som deadline for de ting, man gerne vil nå (Gath, 2009). 2

5 Før forældrene kommer hjem med deres for tidligt fødte barn, har de været igennem en indlæggelse med alt, hvad det indebærer af uvished om barnets fremtid og angst for barnets overlevelse (Watson, 2010). De har set deres barns skrøbelighed og sårbarhed, som det ligger der med overvågning og ernæringssonde (Gath, 2009), og mange beskriver, at de i en lang periode har haft følelsen af, at deres barn er sygeplejerskernes (Aagard, Hall, 2008). Under indlæggelsen er der særlige forhold der skal tages for at sikre barnets overlevelse og trivsel, og forældrene føler ofte, at de sættes fuldstændig på sidelinjen idet andre overtager at være dem der ved bedst i forhold til deres barn. (Taylor, 2008) Når mødrene kommer hjem, vil de uvægerligt være præget af tiden under indlæggelsen, og flere undersøgelser beskriver den store angst, mødrene føler i tiden efter indlæggelse, som medfører en skærpet opmærksomhed på barnet (Zelkowitz, Papageorgiou, Bardin, Wang, 2008), (Miles, Davis, 1995). Under indlæggelsen lærer forældrene nogle faste regler og rutiner for mad, flaske, vægt og trivsel, hvilket bliver et holdepunkt og noget målbart for hvor godt deres barn har det (Haslund, 2013). Når de kommer hjem, kan de have taget rutinerne fra indlæggelsen til sig og have det som retningslinje for, hvordan man skal være sammen med barnet (Flacking, Ewald, Starring, 2007), hvilket for nogen medfører en hverdag præget af kontrol (Haslund, 2013). Det beskrives desuden, hvordan skyldfølelsen over at have født for tidligt kan udmønte sig i en følelse af at skulle kompensere for den tidlige start ved at tage ekstra hensyn (Boykova, Kenner, 2011),(Miles, Davis, 1995). Når man får et barn født for tidligt, vil man som familie og mor få en anden start på livet med barnet end den man, som mor havde forventet og forestillet sig, hvilket beskrives som sorgfuldt (Hall, Kronborg, Aagaard, Brinchmann, 2013), (Griffin, Pickler, 2011). Hele oplevelsen af at få et for tidligt født barn, kan sætte forældrene i en krise situation (Boykova, Kenner, 2012). Chokket over det, der er sket og angsten for, hvordan det vil gå deres barn, kan udvikle sig til en depression eller en decideret PostTraumatic Stress Disorder (Davis, Edwards, Mohay, Wollin, 2003). At komme hjem beskrives som ambivalent (Gath, 2009). En ambivalens, som på den ene side bunder i glæden over at kommer hjem, men samtidig også i angsten for at stå på egne ben uden at have sygeplejersker omkring sig som støtte. (Flacking et al. 2007) Desuden beskrives det, at der er et stort behov for netværket og at dette behov er større for familier, der har fået et præmaturt barn (Rowe, Jones, 2010). 3

6 Igennem min indledning kan man tydeligt se, at der er rigtig mange aspekter at tage højde for, når man møder familier, som har fået et præmaturt barn. Derfor ønsker jeg at undersøge, hvilke udfordringer mødre til præmature oplever at have når de er kommer hjem og når selve den akutte fase er ovre og det første chok har lagt sig og barnet er udenfor fare. Når denne fase er ovre bliver der tid til at tænke. Tankerne kredser om, hvordan de havde ønsket, at tiden omkring fødslen skulle være og hvordan fremtiden mon bliver for deres barn. De mærker desuden, hvordan netværket er der eller måske ikke er der for dem. 1.1 Afgrænsning og problemformulering I denne opgave har jeg valgt at fokusere på moderens perspektiv i forhold til det at få et præmaturt barn. Jeg er opmærksom på faderens store rolle samt, at det er indvirkende på hele familien, og herunder også eventuelle søskende, at få et præmaturt barn. Grunden til, at mit fokus i denne opgave er på moderen er, at jeg i mit kommende arbejde som sundhedsplejersker oftest møder moderen. Jeg har desuden valgt at inddrage alle præmature børn. Det vil sige alle børn der er født før uge 37. Jeg er opmærksom på at der kan være forskel på intensiteten i følelser af f.eks. angst under indlæggelse alt efter hvor tidligt et barn fødes. Dog mener jeg at der er mange følelser som er de samme, når man først er kommet hjem, uanset hvilken uge barnet er født i. Problemformulering Hvilke udfordringer kan mødre til et præmaturt barn opleve i tiden efter udskrivelsen og hvilke udfordringer giver det sundhedsplejersken? Opgavens struktur Ovenfor har jeg beskrevet opgavens ide, relevans og problemformulering, som er præsenteret i lyset af eksisterende forskning relateret til opgavens problemformulering. I det følgende vil jeg præsentere opgavens videnskabsteoretiske fundament, samt metodeovervejelser, herunder narrativer som empiri og metode, samt Ricoeurs fortolkningsteori, som analysemetode. Desuden etiske overvejelser og valgt empiri og teori. Hermed er grunden lagt og i kapitel 3.0 præsenteres analyse og kritisk fortolkning. I kapitel 4.0 diskussion af temaerne. I kapitel 5.0 diskussion af analysemetoden og brug af narrativer. Opgavens sidste del består af en konklusion i kapitel 5.0 og perspektivering i kapitel

7 2.0 Metode 2.1 Videnskabsteoretiske tilgang og forståelsesramme I denne opgave ønsker jeg som sagt at undersøge, hvilke udfordringer mødre til et præmaturt barn kan opleve i tiden efter udskrivelsen. Jeg ønsker at opnå en forståelse for denne gruppe, hvor jeg forstår mennesket, som et bevidst subjekt med tanker og følelser relateret til den verden, som det er en del af (Birkler, 2005). Mit genstandsfelt vil således være mødre til for tidligt fødte børn, hvor jeg er optaget af deres opfattelse, hensigter og følelser, men også de handlinger, som disse opfattelser afspejler (Birkler, 2005). Derfor bliver mit udgangspunkt en humanvidenskabelig tilgang med et humanistisk menneskesyn, hvor ønsket om at opnå en forståelse fordrer en hermeneutisk tilgang. Hermeneutik er læren om forståelse og betyder fortolkningskunst (Birkler, 2005). Vi mennesker fortolker verden ud fra nogle forforståelser og fordomme, som vi besidder, og det betyder, at disse forforståelser og fordomme danner basis for, hvordan vi fortolker virkeligheden (Højberg, 2009). Det betyder, at denne opgave derfor vil bære præg af min forforståelse om emnet. Jeg har arbejdet som sygeplejerske på Neonatal afdelingen på Skejby for for tidligt fødte børn og har desuden som sundhedsplejerskestuderende, mødt flere familier, som er kommet hjem med et præmaturt barn. Desuden er jeg selv mor til to piger født i uge 35. Disse oplevelser vil danne en forforståelse, som vil påvirke min analyse. For at få en forståelse af, hvordan det opleves at blive mor til et præmaturt barn, vurderer jeg, at det er hensigtsmæssigt, at jeg først ser på den enkelte mors livsverden. Den fænomenologiske tilgang bruges til at undersøge de oplevelser og erfaringer netop denne mor har om dette emne og her læner jeg mig op af Birklers definition, hvor livsverden beskrives som den verden, som opleves i et første- personligt perspektiv og som indeholder fænomener, der er særegen for hver enkel person (Birkler, 2005). Denne livsverden kommer til syne i de valgte narrativer. Ud fra et hermeneutisk syn vil min forforståelse med mine fordomme skabe en samlet horisont, som danner grundlaget for, hvad jeg ser og dermed for, hvad jeg fortolker ud fra (Birkler, 2005). For at kunne skabe en ny forståelse på baggrund af min forståelseshorisont, skal man se på den Hermeneutiske cirkel, som er kendetegnet ved den vekselvirkning, der foregår mellem de enkelte dele og helheden (ibid.). Det er kun muligt at forstå de enkelte dele, hvis man inddrager helheden, og samtidig kan helheden også kun forstås i kraft af de enkelte dele. Det er dermed relationen mellem delene og helheden, som gør det muligt at forstå og fortolke (Højbjerg, 2009). Hver gang en ny forståelse får lov at revidere helhedsforståelsen vil der være talen om en horisontsammensmeltning og mulighed for at dele en forståelse (Birkler, 2005). 5

8 For at undersøge, hvordan mødre til et præmaturt barn oplever tiden efter udskrivelse og hvilke udfordringer hun kan opleve vil denne opgave placere sig indenfor en fænomenologisk- hermeneutisk forståelsesramme. Etiske overvejelser I denne opgave, hvor narrativer bruges fra en offentlig tilgængelig bog, har jeg anonymiseret personerne i de enkelte narrativer, fordi jeg udsætter fortællingerne for en fortolkning. En fortolkning, som jeg kunne have vendt med den enkelte person, hvis jeg selv havde lavet undersøgelsen. I mit tilfælde har personerne i narrativerne ikke mulighed for at sige, om de kan nikke genkendende til min fortolkning. 2.2 Narrativer som empiri og metode Som jeg beskrev i mit videnskabsteoretiske afsnit, vurderer jeg, at det er hensigtsmæssigt først at se på den enkelte mors livsverden. Til dette bruger jeg narrativer, som giver mulighed for at udfolde den enkeltes livsverden, da narrativer giver et indblik i andre menneskers opfattelse og fortolkninger af verden (Pedersen, 2013). I fortællinger indgår der erfaringer og oplevelser i relation til begivenheder og hændelsesforløb i det levede liv (ibid.), og det er netop det, der er min interesse i opgaven, da jeg ønsker at undersøge hvordan det at blive mor til et præmaturt barn kan have en betydning, samt hvilken betydning det kan have. Narrativer vil her give en dybdegående indsigt i, hvad der er på spil for den enkelte mor. Idet en fortælling indeholder en fortolkning af den enkeltes virkelighed, samt beskriver et hændelsesforløb, som det opleves af fortælleren, og indeholder derfor også tanker, meninger, værdier, holdninger og handlinger (Pedersen, 2013). Fortællingerne er således interessante for analysen, da de giver et indblik i, hvorfor mødrene føler, som de gør samt, hvilke behov de kan have. Dette er væsentligt for, at jeg som sundhedsplejerske kan få muligheden for at forstå deres livssituation og derfor vil have større mulighed for at støtte dem, der hvor de er. I denne opgave har jeg ikke selv foretaget de interviews, der har åbnet for en nuanceret beskrivelse af det at være mor til et præmaturt barn. Grunden til dette valg er, at man som hovedregel ikke skal bruge penge på, eller belaste mennesker med at undersøge noget, som allerede er undersøgt (Frederiksen og Beedholm, 2013). Derfor har jeg valgt at bruge disse narrativer, som opfylder de krav, jeg selv kunne have til et interview og dermed også til den data, der ville være kommet ud af det. 6

9 2.3 Valgt empiri De valgte narrativer er fra bogen At føde for tidligt ( Landsforeningen, 2012). Bogen er en samling af 13 mødres fortællinger om deres oplevelse af at føde for tidligt og få et præmaturt barn. Deres fortællinger dækker tiden fra lige før fødslen, tiden på hospitalet og de første år hjemme med barnet. Hensigten med bogen har, ifølge forfatteren været at give et indblik i, hvordan det føles og opleves at blive mor og forældre til et præmaturt barn, for dermed at kunne øge forståelsen for de reaktioner og behov som mødrene og forældrene kan have (Landsforeningen, 2012). I min udvælgelsesproces af narrativer har følgende eksklusionkriterier været tilstede. Der, hvor barnet allerede før udskrivelsen var kategoriseret som handicappet, vil der være mange andre ting i spil for mødrene. Desuden har jeg fravalgt de fortællinger, hvor tyngden af fortællingen lå under indlæggelsen, da mit spørgsmål retter sig til tiden efter indlæggelsen. Inklusionskriterierne har været de nyeste narrativer. Desuden er det primært det skrevne fra efter indlæggelsen, som er med i opgaven, da det er i den periode jeg, som sundhedsplejerske møder familien(sst, 2011). På denne baggrund endte jeg med 6 narrativer som er vist i figur 1. Figur 1 Mødre Født i uge Antal indlagte dage Barnets alder nu ca. Mors alder ved fødslen Mor dage Ca. 2 år 31 år Mor dage Ca. 6 mdr. 28 år Mor dage Ca. 1,5 år 29 år Mor dage Ca. 2 år 33 år Mor dage Ca. 8 mdr. 33 år Mor dage Ca. 2,5 år 25 år 2.4 Analysemetoden: Ricoeurs fortolkningsteori Jeg har valgt at bruge Ricoeurs fortolkningsteori, til at analysere de valgte narrativer. Jeg vil tage udgangspunkt i Birthe D. Pedersen beskrivelse af analysemetoden, som den står i Stinne Glasdams bog (Glasdam, 2013). Formålet med en fortælling er at formidle livsvisdom, idet fortælling udspringer af den verden, vi lever i. Gennem fortællingen opnår man en større forståelse for sin egen og den andens verden. Ifølge Ricoeur forstår vi mennesker hinanden ud fra en fælles livsform, hvor erfaringer er 7

10 sammenflettet med oplevelser og denne udveksling af erfaringer danner hele grundlaget for vores liv. Her kan sproget være med til at gøre menings og betydningshorisonterne synlige, og hvor erfaringer og oplevelser bliver på den måde offentligt tilgængelige. Sproget er dermed med til at åbne den verden, som vi har sammen. Sproget og fortællingen skaber en afstand til kroppen og denne afstand giver rum for forståelse. (Pedersen, 2013) I Ricoeurs udlægning af fortælling anvendes begrebet Mimesis. Mimesis inddeles i tre stadier, hvor Mimesis 1 henviser til tiden før fortællingen og den forforståelse der er tilstede. Mimesis 2 er den proces hvor fortællingen bliver udformet, eventuelt igennem et interview og fortællingen sættes i rammer med en begyndelse, midte og slutning. I Mimesis 3 tilegnes fortællingen gennem en fortolkning og det er her der sker en bevægelse fra overfladefortolkning til en dybdefortolkning (ibid.). I denne opgave, hvor narrativerne er indhentet fra en bog, har jeg ikke selv været med til udviklingen af mimesis 1 og 2. Mimesis 1 som henviser til tiden før fortællingerne vil være individuel fra mor til mor, da den handler om den forforståelse og dermed de erfaringer, sociale forhold, samt den kultur de oplever deres situation i lyset af (Birkler, 2005). Selve produktionen af materialet og måden hvorpå fortællingerne er blevet til, altså Mimesis 2, er foregået ved, at Landsforeningen Præmatures Vilkår & Institut for Præmaturitet har bedt en gruppe mødre nedskrive deres historie om at blive mor til et for tidligt født barn. De har efterfølgende udvalgt de 13 historier, som de synes gav et mest fyldestgørende billede af, hvad det vil sige at føde for tidligt. Efterfølgende blev de 13 mødre bedt om at uddybe deres historie yderligere, inden de blev samlet i bogen At føde for tidligt. (Landsforeningen, 2012) På baggrund af ovenstående vil jeg derfor starte med Mimesis 3 og dermed fortolkningen. Denne fortolkning inddeles i tre niveauer, hvor første niveau er en Naiv gennemlæsning, andet niveau er Strukturanalyse og sidste niveau er Kritisk fortolkning og diskussion (Pedersen, 2013). Naiv læsning Det er igennem den Naive læsning at fortællingen tilegnes og det er en førstegennemlæsning, hvor man forsøger at få et overblik over fortællingerne, for at få en idé om og en helhedsforståelse af hvad teksterne handler om. I denne proces gælder det om at være åben for det som man som læser og se hvad der berører én. Under denne proces vil der rejse sig spørgsmål til teksten. (Pedersen, 2013) Strukturanalyse 8

11 Under strukturanalysen læses teksten på tværs af de samlede beretninger. Det er her, at teksten struktureres ud fra meningsenheder i form af direkte citater om hvad der siges og betydningsenheder hvad der tales om. I denne proces fremkommer der temaer i teksten. Processen vil dog ikke foregå som en lineær proces, men bevæge sig mellem del og helhed. Det er således i strukturanalysen, at der sker en afprøvning af de gæt, der er fremkommet under den naive læsning. Samtidig er det vigtigt, at man tester, om de fundne temaer holder, når man argumenterer ud fra helheden, teksten. (Pedersen, 2013) Kritisk fortolkning og diskussion Under dette punkt vil de fundne temaer blive genstand for en fortolkning og diskussion med inddragelse af relevant teori og andre undersøgelser. Der inddrages uddrag af fortællingerne for at åbne fortolkningen i relation til konkrete situationer (Pedersen, 2013). I den senere analyse vil dette punkt være delt i to kapitler. 2.5 Valg af teori I diskussionen af de fremkomne temaer er der brugt følgende teoretikere og forskningsartikler: Tema 1 bliver diskuteret med psykolog Daniel Stern, hvor det er hans teori om moderskabskonstellationen, der tages udgangspunkt i, da den beskriver de forventninger og forestillinger, der bygges op under kvindens graviditet. Han beskriver 4 temaer, som indgår i Moderskabskonstellationen (Stern, 1997). I Tema 1 vil det være temaet: Livsvækst og Primær relateren der bruges i diskussionen. Margareta Brodén er ligeledes psykolog og har forsket i graviditetens betydning samt hvad der psykisk sker for kvinden under en graviditet. Derfor bruger jeg hendes bog om Graviditetens muligheder til at belyse, hvad mødrene føler, at de har mistet, når de føder for tidligt (Brodén, 2004). Gurli Fyhr, er psykolog og har skrevet bogen Sorgens Rum. Det vil være hendes kapitel om Tabet af drømmebarnet, som bruges til at diskutere sorgen over bristede forventninger (Fyhr, 2000). Psykologerne Stroebe og Schut har udviklet en to spors model til at forstå sorgens reaktioner, som vil blive brugt, til at belyse mødrenes sorg over bristede forventninger (Guldin, 2007). Desuden er følgende artikler anvendt i diskussionen af tema 1. Titel og forfattere The journey towards motherhood after a very preterm birth: Mothers experiences in hospital and after home- coming. af Hall, E. O. C., Kronborg, H., Aagaard, H., Brinchmann, B. S. 9

12 Årstal/Land Formål Metode Antal deltagere Fund 2013 Dansk At undersøge mødres oplevelse af at blive mor til et meget præamturt barn, betydningen af at blive på hospitaler 24 timer i døgnet og oplevelsen af at komme hjem. Studiet var en sekundær analyse til en tidligere undersøgelse. Mødrene blev interviewet to gange under hospitalsindlæggelsen og en gang efter 3 måneder og 1 år efter udskrivelse. Data blev analyseret ved at bevæge sig frem og tilbage mellem tekst, meningsenheder og ord, for at finde frem til temaerne. 5 mødre At det var en pludselig og uvis indgang i moderskabet og meget anderledes end forventet og mødrene følte sig ikke mentalt parate. At starte moderskabet på hospitalet var svært, en proces hvor de skulle lære barnet at kende. Endelig hjemme, som betød en ny start på rejsen mod at blive mor, med at lære at lade barnet vise vejen, konstant at bekymre sig om barnet og sammenligne med mature børn og netværkets betydning. Titel og forfattere Årstal/Land Formål Metode Antal deltagere Trustful bonds: A key to becoming a mother and to reciprocal breastfeeding. Stories of mothers of very preterm infants at a neonatal unit. af Flacking, R., Ewald, U., Nyqvist, K. H., Starrin, B Svensk. At finde ud af hvordan mødre til meget præmature spædbørn oplevede processen mod amning følelsesmæssigt og hvordan denne proces var relateret til processen mod at blive mor, både fra tiden før fødsel og til udskrivelsen. Mødrenes oplevelser blev fundet ved interview med mødrene i deres hjem 3-12 måneder efter hjemkomst. Alle interviews blev optaget og varede mellem 45 min- 3,5 time. Til at analysere data med brugte de en grounded theory tilgang, hvor undersøgelsesprocessen var en konstant vekslen mellem empirisk materiale og teoretisk arbejde. 25 mødre og 26 børn. 10

13 Fund Fundene indikerede vigtigheden af kvalitet af sociale bånd, både med faderen og med personalet, som støtte for at føle sig som mor og for at moderen oplever tilfredshed ved amning. Titel og forfattere Årstal/Land Formål Metode Antal deltagere Fund I wanted to do a good job : Experiences of becoming a mother and breastfeeding in mothers of very preterm infants after discharge from a neonatal unit. af Flacking, R. Ewald, U., Starrin, B Svensk. At finde ud af hvordan mødre til meget præmature spædbørn oplevede processen til at blive mor og amning efter udskrivelse. Dette studie er et led i et større studie og materialet som er blevet brugt er det samme som i ovenstående artikel. 25 mødre og 26 børn. Processen mod at blive mor, efter udskrivelse var repræsenteret ved en pendulering på det følelsesmæssige plan ift. moder og barn tilknytningen og i oplevelsen af at amme. Mødrene pendulerede mellem følelsesmæssig udmattelse, en følelse af lettelse, en oplevelse af usikker og af sikker tilknytning til barnet og usikkerhed om amning. Titel og forfattere Årstal/Land Formål Metode Fund Becoming a Mother Versus Maternal Role Attainment af Mercer, R. T Amerika At præsentere evidens for at kunne ændre termen maternal role attainment (MRA) med becoming a mother (BAM). Et review af udviklingen af MRA, med en sammenfatning af eksisterende forskning om begrebet, samt en sammenfatning af nuværende forskning om overgangen til moderskabet. En kvinde etablerer moderlig identitet når hun bliver mor gennem hendes engagement i og hendes involvering i at definere hendes nye jeg. Moderlig 11

14 identitet udvikler sig i takt med at moderen erhverver nye kompetencer og får mere tro på sig selv, efterhånden som nye udfordringer opstår. Tema 2 bliver diskuteret med Sygeplejerske, Medicinsk antropolog, MSA, Ph.d. Postdoc i klinisk sygepleje, Helle Haslunds Ph.d. En antropologisk analyse af forældreskabet efter præmaturitet Haslund, 2013). Det vil i dette tema primært være hendes afsnit om senfølgers betydning, der vil blive inddraget i diskussionen. Desuden inddrages Psykolog Lisbeth Gath s artikel Krise og påvirkning af moderskabsindstillingen ved for tidlig fødsel, om mødres oplevelser og udfordringer i forbindelse med at få et præmaturt barn (Gath, 2009). Formålet med at anvende denne artikel er, at få en dybere forståelse for mødrenes oplevelse. Derudover inddrages følgende artikler, som er nævnt i skemaet ovenfor; Flacking et al og Hall et al Tema 3 diskuteres med Daniel Stern og hans teori om Moderskabskonstellationen. I dette afsnit vil det være hans tredje tema Støttende netværk der bruges til at diskutere mødrenes oplevelser af manglende støtte fra netværket (Stern, 1997). Desuden inddrages socialfilosof Axel Honneths anerkendelsesteori til at belyse mødrenes oplevelse af manglende anerkendelse og betydningen af dette (Honneth, 2006). Psykolog Anne- Lise Løvlie Schibbyes teori om anerkendende relationer bruges til at diskutere sundhedsplejerskens rolle i forhold til at støtte mødrene i at opleve at blive anerkendt (Schibbye, 2010). 3.0 Analyse og fortolkning I dette kapitel vil de udvalgte narrativer igennem den naive læsning præsentere en helhedsforståelse af hvad teksterne handler om og der vil rejse sig spørgsmål til teksten. Derefter tematiseres narrativerne under strukturanalysen og til sidst vil temaerne blive bredt ud under kritisk fortolkning. 3.1 Naiv læsning af de 6 narrativer I teksterne går det igen at mødrene er meget påvirkede af at de fødte for tidligt. De var ikke parate og havde ikke nået at indstille sig på, at fødslen skulle ske. En mor siger Min konklusion var at jeg slet ikke havde nået at forestille mig noget. (Mor 2) 12

15 Mødrene beskriver også sorgen over, at det ikke blev som forventet. At de blev snydt for slutningen af deres graviditet og den sidste tid, hvor redebyggeriet for alvor træder i kraft. De tanker og forestillinger de havde gjort sig, kunne de pludselig ikke bruge til noget. Alt var anderledes. Det var kun en måned, jeg skulle have gået hjemme, men jeg havde så mange forventninger og planer og pludselig var tiden bare væk (Mor 3) En anden mor udtrykker Der sidder stadig mange ting hos os begge, og det handler nok om, at især jeg, bærer på en sorg. En sorg, som kan være svær at sætte sig ind i, når man ser på de to store lækre drenge, som vi har nu. Men jeg blev stadig snydt for en stor del af graviditeten og hele redebyggeriet. (Mor 2) I forlængelse af dette, kæmper de alle med skyldfølelsen over at have født for tidligt og dermed følelsen af ikke at have givet sit barn de bedste forudsætninger for en god start på livet. Denne mor fortæller I takt med at problemerne med dig hobede sig op, fik jeg mere og mere dårlig samvittighed over, at jeg havde budt dig at komme til verden, alt for tidligt, med den risiko, at du kunne få mén resten af dit liv (Mor 3) Mødrene giver udtryk for at have svært ved at knytte sig til deres barn og at mærke nærheden og kærligheden til barnet. Når jeg var sammen med veninder og så deres kærlighed til deres babyer, så tænkte jeg, at det var den følelse af nærhed og ubetinget kærlighed, som jeg havde drømt om, og som ikke var der. Det er følelser som er svære at sige højt, endda at skrive ned. (Mor 5) Mødrene i narrativerne gav alle udtryk for, at de havde svært ved at læse deres barn. Hvad var en normal udvikling og reaktion på oplevelser hos barnet og hvad var på grund af deres præmaturitet. Dette udløser en usikkerhed i forhold til, om det, de ser hos barnet, er det rigtige. Og hvad hvis de er urolige en aften eller ikke vil sove eller spise? Skyldes det så at de er født for tidligt eller måske noget helt andet? Hvad er Hvad?. (Mor 5) Desuden fylder barnets sensitivitet og balancen mellem stimuli og overstimulering meget i fortællingerne 13

16 Vi kunne se hvordan Emma fór sammen ved pludselig eller høje lyde og hvordan hendes søvn blev meget påvirket, hvis hun blev overstimuleret. Derfor gik vi meget op i at beskytte hende mod alt, der på nogen måde kunne virke ubehageligt for hende (Mor 6). Mødrene giver udtryk for at være meget nervøse for, hvilke senfølger der kommer, eller om der overhovedet kommer senfølger. Angsten for fremtiden, det ubehagelige i det usikre, samt uvisheden om, hvad de kan forvente på sig på sigt, fylder for dem alle. I drengenes første leveår var jeg meget opmærksom på om drengene viste nogle tegn på senfølger, og jeg kunne ikke lade være med at teste dem. (Mor 4). En anden mor fortæller; Det er som om jeg hele tiden leder efter noget, der er galt med dig (Mor 3) En mor udtrykker efter drengenes start i dagpleje; I december 2010 startede drengene i dagpleje. Vi var meget spændte på, hvordan de ville reagere på det. Vi oplevede ikke at drengene blev overstimulerede, men bare var naturligt trætte, når de kom hjem. Det var en stor lettelse for os. (Mor 4). I tiden efter at være kommet hjem, fyldte det også hos mødrene, at de oplevede manglende støtte og opbakning fra netværket. De gav alle udtryk for at være kede af, at folk omkring dem ikke forstod hvad de havde været igennem og hvad de stod i nu med et barn, som var født for tidligt. Vi kunne stadig mærke hvordan venner og familie, alle sammen havde en holdning til hvordan vi greb tingene an. Mange af dem forstod ikke, at vi havde været igennem en virkelig svær og angstprovokerende periode forud for fødslen, og at vi samtidig havde en lille pige, der lidt mere skrøbelig end mange andre nyfødte normalt er. (Mor 6) Sammenfatning af naiv læsning Igennem den naive læsning var der flere emner, som berørte mig og vakte spørgsmål hos mig. Det fremkom at mødrene var præget af den start de havde fået med barnet og havde en skyldfølelse over den tidlige start på livet, som de havde givet deres barn, samt en sorg over, at det, at få et barn ikke blev, som forventet, med tab af både graviditet, fødsel og barselsperioden. De havde desuden en bekymring for senfølger i forhold til en uvished om, hvad de kunne forvente af senfølger eller ej. Dette gav dem en usikkerhed omkring hvorvidt det de oplevede af adfærd samt 14

17 reaktioner hos deres barn, var betinget af præmaturitet eller kunne betragtes som normal adfærd. Så de nu det rigtige? De var alle overraskede og kede af det over den manglende forståelse fra netværket, som konstant skabte et behov for at undskylde og forklare og begrunde deres situation. I det næste vil opgavens temaer træde frem gennem Strukturanalysen. 3.2 Strukturanalysen I denne del af analysen vil narrativernes struktur træde tydeligere frem (Pedersen, 2013). Jeg vil gå et lag dybere ned i teksterne og ud fra de områder jeg fandt frem til under den naive læsning se på meningsenheder i form af hvad der siges og dernæst se på citaternes betydningsenheder hvad der tales om. På denne måde vil plottet og det der berører mig træde frem i temaer og undertemaer. Processen er som nævnt ikke en fremadskridende lineær proces, men er en proces, hvor analyse og fortolkning hele tiden foregår mellem del og helhed (ibid.). For at overskueliggøre processen i denne del af analysen, har jeg valgt at bruge Birthe Pedersens forslag til en figur, som vil vise et eksempel på den arbejdsproces der er foregået fra meningsenheder til temaer (Pedersen, 2013). Meningsenheder Hvad der siges Der sidder stadig mange ting hos os begge, og det handler nok om, at og især jeg, bærer på en sorg. En sorg, som kan være svær at sætte sig ind i, når man ser på de to store lækre drenge, som vi har nu. Men jeg blev stadig snydt for en stor del af graviditeten og hele redebyggeriet. Vi startede forældreskabet med 94 dage på et sygehus. Vi blev stadig snydt for helt almindelige barselsbesøg (Mor 2) Hver gang du havde spist, malkede jeg ud en halv time bagefter, på et tidspunkt regnede jeg ud, at jeg brugte 2,5 time sammen med min malkemaskine. Dette alene på grund af at jeg ikke kunne klare en graviditet, så nu kunne jeg i det mindste give dig det bedste på den måde (Mor 3). Når jeg var sammen med veninder og så deres kærlighed til deres babyer, så tænkte jeg, at det var den følelse af nærhed og ubetinget kærlighed, som jeg havde drømt om, og som ikke var der. Det er følelser som er Betydningsenheder Hvad der tales om I disse udsagn tales der om sorgen over at det ikke blev som forventet at få et barn. Desuden sorgen over at være blevet snydt for den sidste del af graviditeten og redebyggeriet, samt skyldfølelsen over at have født for tidligt og derudover at det er svært at knytte sig til barnet og føle den umiddelbare kærlighed. Temaer Tema 1 Bristede forventninger. - Forventninger til en anden afslutning på graviditeten og en anden start på barslen. - Forventningen til sig selv som mor og til kærligheden til barnet. Sorg, skyld, tilknytningen til barnet. 15

18 svære at sige højt, endda at skrive ned. (Mor 5) Drengene har det godt og er tilsyneladende ikke præget af den for tidlige fødsel i nævneværdig grad. Det prøver jeg at holde fast i. Af og til kan angsten dog stadig gribe mig og jeg kan pludselig blive bange for, at drengene har taget alvorlig skade (Mor 4). Og hvad hvis de er urolige en aften eller ikke vil sove eller spise? Skyldes det så at de er født for tidligt eller måske noget helt andet? Hvad er hvad?. (Mor 5) Desværre oplevede vi gang på gang, hvordan manglende forståelse og opbakning fra vores netværk, tvang os ud i nogle udmattende dilemmaer. Til sidst var det bare nemmest helt at sige fra og klare alting selv og passe på os selv, så det gjorde vi. (Mor 6) Her tales om at trods det at barnet har det godt og at der ikke er nogen grund til at tro at barnet skulle have senfølger, så har det alligevel en opmærksomhed hos mødrene og er en kilde til angst og usikkerhed. Desuden oplever mødrene at det er svært at skille ad hvad der er på grund af for tidlig fødsel og hvad der er normalt for et lille barn. Hvad er hvad?. Her tales der om den manglende forståelse og opbakning fra netværket og hvordan det påvirker mødrene, at skulle forklare og undskylde for den situation de er i. Tema 2 Bekymring for senfølger Præmaturitet blinkende i kulissen. Herunder usikkerhed over om de kan aflæse deres barn. Tema 3 Manglende forståelse fra netværket. Hvordan forklarer jeg dem, hvad det vil sige at have ondt i sindet og hvordan får jeg dem til at forstå, at der er specielle hensyn at tage til præmature børn, og at vores børn ikke er som de andre børnebørn i familien? (Mor 5) Temaerne som er fremkommet er; Tema 1: Bristede forventninger Temaet handler om den forventning mødrene havde haft til det, at få et barn og gå på barsel. Ligeledes handlede det om deres forestillinger om at blive mor og om, hvordan de oplevede at miste disse forestillinger. Herunder følgende undertemaer: - - Forventninger til en anden afslutning på graviditeten og en anden start på barslen Forventningen til sig selv som mor og til kærligheden til barnet. Tema 2: Bekymring for senfølger Præmaturitet blinkende i kulissen. Sensitivitet som referenceramme for barnets adfærd og uvished om hvad fremtiden vil bringe. 16

19 Temaet handler om, hvordan barnets præmaturitet og mulige senfølger kommer til at fylde i dagligdagen og i måden, hvorpå moderen ser sit barn. Tema 3: Manglende forståelse fra netværket Temaet handler om det behov mødrene har for at blive forstået af deres netværk når de har fået et præmaturt barn. 3.3 Kritisk fortolkning I denne del af analysen vil jeg ved at inddrage uddrag fra fortællingerne, åbne op for en fortolkning i relation til et konkret tema. Det vil være en dialektisk proces mellem forklaring og forståelse. (Pedersen, 2013) Tema 1 Bristede forventninger Forventninger til en anden afslutning på graviditeten og en anden start på barslen At mødrene oplevede bristede forventninger, kom sig af den pludselige og for tidlige afbrydelse af graviditeten. De følte sig simpelthen ikke klar. Følelserne omkring fødslen fylder stadig enormt meget hos mig, for jeg var på ingen måde klar, og jeg var slet ikke færdig med at være gravid. Mit redebyggeri var ikke påbegyndt, jeg have ikke nået at læse alle de bøger jeg ville, inden jeg fødte, og jeg havde slet ikke nået at forestille mig livet som mor ( Mor 2) Flere mødre beskriver det som at miste noget, idet ikke blev, som de havde forventet. De havde tænkt mange tanker om den sidste del af graviditeten og hvad de skulle nå at forberede inden barnet kom til verden. De havde tænkt tanker om fødslen og hvordan den ville være og ikke mindst om tiden bagefter og den første tid derhjemme med gæster og barselshygge. Det var kun en måned, jeg skulle have gået hjemme, men jeg havde så mange forventninger og planer og pludselig var de væk. Det at have mistet barselsorlov, er noget af det hårdeste for mit vedkommende.(mor 3). En mor beskriver det som en sorg, at det ikke blev, som hun havde forestillet sig: Der sidder stadig mange ting hos os begge, og det handler nok om, at og især jeg, bærer på en sorg. En sorg, som kan være svær at sætte sig ind i, når man ser på de to store lækre drenge, som vi har nu. Men jeg blev stadig snydt for en stor del af graviditeten og hele 17

20 redebyggeriet. Vi startede forældreskabet med 94 dage på et sygehus. Vi blev stadig snydt for helt almindelige barselsbesøg (Mor 2) Forventningen til sig selv som mor og til kærligheden til barnet. Flere mødre beskriver, hvordan de havde forventet andre følelser i forbindelse med det at blive mor. Jeg var da glad for at du var i live, men havde forventet, at jeg ville være overstrømmet med følelser. Jeg var trods alt blevet MOR. I stedet var jeg tom indeni. (Mor 3) Hun beskriver det ydermere, som: Væk var alle drømme. (Mor 3) Nogle mødre er i tvivl om, hvorvidt de overhovedet havde nået at forestille sig noget som helst. Jeg talte en del med psykologen om hvorvidt det havde været anderledes at blive mor, end jeg havde forestillet mig. Min konklusion var at jeg slet ikke havde nået at forestille mig noget. Mig selv i morrollen og vores lille familie nu med to børn, havde jeg slet ikke forestillet mig, hvordan skulle være. (Mor 2) Når de var kommet hjem og fokus ikke længere var på børnenes overlevelse og hele det akutte forløb var forbi, var der pludselig tid til refleksion. Mange af mødrene kæmpede med en skyldfølelse. De havde det dårligt med ikke at have kunnet give deres barn den bedste start på livet. Selvom det gik så godt, følte jeg stadig en enorm skyld over, at det var gået som det var. Jeg var parat til at gøre alt for dig, fordi jeg var skyld i, at du måske fik mén resten af dit liv. (Mor 3) Skyldfølelsen samt ønsket om at gøre det bedste for sit barn havde for nogen mødre omfattende konsekvenser. Om natten tudede jeg fordi jeg ikke orkede mere, men det var det eneste der bandt os sammen, der gjorde dig til min. Jeg ville ønske, at jeg havde fået at vide at jeg ikke skulle malke ud når jeg kom hjem. At jeg skulle acceptere at amningen ikke fungerede og du derfor skulle have modermælkserstatning. Men jeg var tudet ørerne fulde med, hvor vigtigt modermælk er for børn (Mor 3) Følelsen af nærheden manglede og denne mors tanke var, at amningen kunne kompensere for det. 18

21 Den første tid hjemme var svær for flere af mødrene, da de havde svært ved at knytte sig til deres barn og mærke den store kærlighed og tilknytning til barnet. Flere af dem beskriver skamfuldt, at de ikke havde den følelse. De første mange uger hjemme var et helvede. ( ) Når folk spurgte om det ikke var skønt at være hjemme igen, så var svaret joh og et påtaget smil. Men indeni græd jeg, og ønskede mig tilbage til mine trygge rammer på X, eller at nogen ville komme og fri mig for drengene og give mig mit liv tilbage. Disse tanker skammede jeg mig over og hvordan kunne jeg sige det højt. Jeg synes, at det var så svært at knytte sig til dem (Mor 5) En anden mor beskriver Når jeg var sammen med veninder og så deres kærlighed til deres babyer, så tænkte jeg, at det var den følelse af nærhed og ubetinget kærlighed, som jeg havde drømt om, og som ikke var der. Det er følelser som er svære at sige højt, endda at skrive ned. (Mor 5) Endvidere fremgik det dog, at alle mødrene over tid fik moderlige følelser for deres børn. Der gik nogen tid før jeg kunne mærke de store, moderlige følelser, jeg kendte fra min datter. Jeg ved ikke præcist, hvornår det kom, jeg tror det skete gradvist i månederne efter drengenes udskrivelse. (Mor 4) Tema 2 Bekymring for senfølger Præmaturitet blinkende i kulissen. Mødrene i narrativerne beskriver, hvordan de allerede under indlæggelsen havde en opmærksomhed på deres barns sensitivitet og hvordan det i høj grad også prægede deres hverdag, når de kom hjem. Jeg huskede til punkt og prikke på hvordan, sygeplejersken og nu sundhedsplejersken havde mindet os om, hvordan vi skulle beskytte og skærme hendes sarte sansesystem i den første tid. Det resulterede i, at vi i en periode var meget indelukkede og nærmest isolerede os fra andre mennesker (Mor 6) Desuden var der et stort behov for at blive bekræftet i hvad de så. Jeg ved faktisk ikke, om vores sundhedsplejerske havde nogen erfaring med præmature, jeg spurgte aldrig. Men jeg var meget opsøgende i forhold til at få hendes ord for, at drengene var normale, eller om hun kunne se nogen tegn på, at de havde taget skade på nogen måde. (Mor 4) En anden mor fortæller om, hvordan barnets præmaturitet og dermed sensitivitet er en faktor i deres liv. 19

22 Han var meget sensitiv, og vi kunne ikke lave andet end at være hjemme i vante omgivelser. Besøg og larm var heller ikke så godt. (Mor 1) Mødrene føler et stort ansvar for at tilpasse den rette mængde af stimuli, så det ikke ender med overstimulering på grund af barnets sensitivitet. Drengene trives fint i dag, men den rette mængde stimuli, som vi har givet dem. (Mor 5) En mor fortæller, hvordan de blev nødt til at tilpasse mængden af oplevelser, så deres dreng ikke blev overstimuleret X sov jo så fint og så ud til at trives når vi var af sted. De havde svært ved at forstå, at hver gang vi lavede noget udover vores isolerede hverdag derhjemme, skulle vi ofre den næste uge på søvnløse nætter og gråd pga. overstimulering. (Mor 1) Mødrene har også en stor opmærksomhed på, at deres barn var født for tidligt, og tænker meget på, hvilken en betydning det kan få. Vi taler tit herhjemme om de præmature senfølger, som vi ikke har oplevet så meget af hos drengene. X mener ikke, at vi skal tage sorgerne på forskud og synes der er alt for meget fokus på sygdom og følgerne. Børn født til tiden kan jo også være urolige, have det svært motorisk og med indlæring (Mor 5) Selvom flere af mødrene ikke har oplevet senfølger hos barnet, så sidder angsten i dem. Vi har endnu ikke observeret noget herhjemme, som kan relateres til den for tidlige fødsel, men frygten vil nok altid ligge i os på den ene eller den anden måde (Mor 2) En anden mor siger X elsker sin vuggestue og trives. Han virker ikke overstimuleret når han kommer hjem og følger sin kurve til punkt og prikke. Ikke desto mindre er jeg rædselsslagen for at X skal få tilbagefald og blive pylret og overstimuleret igen. Ved ikke hvorfor denne frygt er i mig. (Mor 1) Mødrene har mange tanker om, hvad fremtiden vil bringe og om deres barn vil lide af senfølger. Desuden har de bekymring over, om de skåner deres barn for meget og dermed fastholder sårbarheden, eller måske kan overse senfølger. 20

23 Som mor har jeg hele tiden haft bekymringer for hvad fremtiden byder. Bliver det svært for dig i skolen? Får du senfølger? Hvordan opdager vi senfølger? Skåner vi dig nok eller for meget? Vokser du som du skal? Er du normal i hovedet? Der er konstant tusinde spørgsmål, der kører rundt i mit hoved. Vi har fået så meget information om alt det der kan gå galt. (Mor 3) En mor udtrykker sin frustration over det ikke at vide hvad der er hvad. Hvad skyldes præmaturitet og hvad er normalt? Desuden udtrykker hun et stort ønske om at have en form for vished om, hvad fremtiden vil bringe. Og hvad hvis de er urolige en aften eller ikke vil sove eller spise? Skyldes det så at de er født for tidligt eller måske noget helt andet? Hvad er hvad? Jeg ved, at jeg har brug for at være forberedt og at vide hvad der eventuelt kan komme og få det taget i opløbet. Uvished er ikke rart, og jo mere oplyste vi er som forældre, jo bedre rustet er vi til at tage vare på os selv og de små. (Mor 5) Tema 3 Manglende forståelse fra netværket Flere mødre giver udtryk for, at de var meget sårbare og havde brug for netværkets opbakning. Jeg var rigtig sårbar og samtidig manglede vi støtte og forståelse fra mange af vores nærmeste. (Mor 6) Når de prøvede at tale med deres nærmeste, om de oplevelser de havde haft under indlæggelsen, blev de ikke mødt og anerkendt i deres følelser. Når vi forsøgte at tale med venner om vores oplevelser, blev vi ofte mødt med manglende forståelse for, hvordan det dog stadig kunne være vigtigt. Ofte fik vi spørgsmålet : Nå, er I så kommet jer ovenpå det?. Det var vi ikke og det er vi stadig ikke. (Mor 2) En mor fortæller om, hvorfor det var rigtig hårdt at vælge ting fra, også fordi at netværket ikke var forstående i forhold til deres valg og fravalg. Desuden havde netværket en holdning til hvordan de gjorde tingene og det var svært for moderen. Det var rigtig hårdt hele tiden at tage hensyn til X og fravælge alle de ting vi gerne selv ville. Vi kunne samtidig mærke hvordan venner og familie, alle sammen havde en holdning til hvordan vi greb tingene an. Mange af dem forstod ikke at vi havde været igennem en virkelig svær og angstprovokerende periode. (Mor 6) 21

24 Endnu en mor fortæller, hvordan familie og venner havde svært ved at acceptere og forstå deres valg som familie, når de blot gjorde det for at passe på deres barn. Vi blev inviteret til fødselsdage, frokoster, jul og nytår af vores familie og venner og vi takkede nej til det meste og hvis vi takkede ja, var det kun for at komme en time og så tage hjem igen. Vennerne og familien havde svært ved at forstå, at vi ikke kunne blive der længere. X sov jo så fint og så ud til at trives når vi var af sted. De havde svært ved at forstå, at hver gang vi lavede noget udover vores isolerede hverdag derhjemme, skulle vi ofre den næste uge på søvnløse nætter og gråd på grund af overstimulering. (Mor 1) En mor fortæller ligeledes, hvordan netværkets manglende forståelse gjorde at de til sidst isolerede sig socialt. Desværre oplevede vi gang på gang, hvordan manglende forståelse og opbakning fra vores omgangskreds, tvang os ud i nogle udmattende dilemmaer. Til sidst var det bare nemmest helt at sige fra og klare alting selv og passe på os selv, så det gjorde vi. (Mor 6) 4.0 Diskussion af temaer I dette afsnit vil jeg diskutere de temaer, som fremkom i strukturanalysen. Diskussionen vil blive delt op efter hvert tema. Først diskuterer jeg Bristede forventninger. Derefter Bekymring for senfølger og til sidst Netværkets betydning. 4.1 Diskussion omhandlende bristede forventninger Forventninger til en anden afslutning på graviditeten og en anden start på barslen. I narrativerne har det været gennemgående, at mødrene havde haft en anden forventning til afslutningen på graviditeten, til fødslen og til barselsperioden. De havde gjort sig en masse forestillinger om hvordan det have skulle være. De udtrykker en sorg over at det ikke blev sådan som de havde forestillet sig at blive mor. Lignende oplevelser er beskrevet i flere artikler (Hall, Kronborg, Aagaard, Brinchmann, 2013), (Flacking et al. 2006). I en artikel beskrives det bl.a., hvordan mødrene i deres undersøgelse oplever en sorg og tristhed over at være gået glip af den sidste del af graviditeten, men også en sorg over ikke at få drømmebarnet, men et barn der var så lille og så langt fra forestillingerne under graviditeten, samt en sorg over at miste den naturlige tilknytning. At kærlighedsfølelserne for barnet ikke var til stede. (Flacking et al, 2006) 22