Interview med Catherine Lord leder af University of Michigan Autism and Communication Disorders Center
|
|
- Christina Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Interview med Catherine Lord leder af University of Michigan Autism and Communication Disorders Center Catherine Lord er formand for "Committee on Educational Interventions for Children with Autism" under National Research Council i USA. Hun er kendt som en yderst kompetent forsker, hvor en af hendes specialer er yngre børn med autisme. Hun har tidligere både arbejdet i Lovaas regi og fungeret som centerleder i Division TEACCH. Hvad ved vi i dag om den tidlige udvikling hos børn med autisme? Hvor tidligt kan man stille diagnosen? Vi ved en hel del om den tidlige udvikling hos børn med autisme, så tidligt som 2-2½ år. Det kræver dog en særlig viden om småbørn med autisme, da de i to-års-alderen sjældent udviser de symptomer på autisme, som optræder i de anerkendte diagnostiske systemer (ICD-10 og DSM IV, min tilføjelse) og som typisk ses hos børn fra 4-5-års- alderen. Medens det er muligt at stille en ret præcis diagnose for autisme ned til de to år, er det dog langt vanskeligere, at diagnosticere børn, der i 2-års-alderen falder lige uden for autismediagnosen. Mange af disse børn, kan se ganske autistiske ud, når de fylder tre, mens andre ikke længere har symptomer, der kunne give mistanke om autisme. Hvis vi ser på børn under 2 år, er usikkerheden om de autistiske symptomer endnu mere udtalt. Der kan være børn i en alder af 15 måneder, som kan udvise helt tydelige tegn på autisme, mens der er andre børn, som måske har nogle af tegnene på autisme i så ung en alder, men ikke andre; og nogle af disse børn vil få det bedre, og nogle af disse børn vil se mere og mere autistiske ud, når de når 3-års-alderen. Vi har ikke i dag en lige så god fornemmelse for, hvilke af disse træk, der er stabile hos børn under to og hvilke, der ikke er det, som vi har til børn i 2-års-alderen. Det betyder ikke, at man ikke bør forsøge at diagnosticere disse. Ofte vil det også give mere mening at bruge en bredere diagnose for disse unge børn (under to år) - eksempelvis "kommunikationshandikap" eller "muligvis autismespektrumsforstyrrelse". Det er i alle tilfælde vigtigt, at man beder familien komme til en fornyet undersøgelse 3 til 6 måneder efter for at bekræfte eller afkræfte en autismediagnose. Hvilke faktorer er de væsentligste for en positiv udvikling hos barnet? Den helt klart største indikator, vi har for at foretage en prognostisk vurdering ved autisme, er barnets sproglige færdigheder. Det inkluderer både ekspressive som impressive sproglige færdigheder. Imidlertid udvikles sproget hos børn med autisme i en meget uforudsigelig form eller takt, hvor mange børn ikke begynder at tale, så det forstås af andre, før end de er mere end 3 eller 4 år gamle. Hos det yngste barn med autisme, som endnu ikke taler, er det derfor vigtigt at vurdere dets sprogforståelse. Det yngre ikketalende barn med autisme kan være ganske "intelligent", og graden af dets sprogforståelse - om den er alderssvarende eller ej - er en vigtig indikator for, om barnet før eller senere kan udvikle talesproget. Imidlertid tror jeg, at vi tit glemmer, at de samme faktorer, der påvirker andre menneskers livskvalitet, f.eks. at føle sig lykkelig eller føle glæde, også gælder for personer med
2 autisme. En øget livsglæde hos et barn med autisme vil formodentlig også have indflydelse på, i hvor stor udstrækning, det har lyst til at være sammen med andre mennesker, og hvor meget det drager andre mennesker til sig. Jeg tror, at barnets "glæde" har en signifikant betydning for dets udvikling. Vi har imidlertid ikke lige så gode redskaber til at måle "glæde", som vi har til at måle "intelligens" eller sprog, så det er et aspekt i vores vurdering af det autistiske barn, som har det med at komme i anden række. Hvor vigtig er den tidlige intervention ved autisme? Hvorledes påvirker det barnets udvikling? Der er en stor mængde litteratur omkring intervention især hos børn, men også en del, der drejer sig om voksne med autisme. Det meste af litteraturen omhandler undersøgelser af enkeltpersoner, hvor der benyttes adfærdsteknikker. I korthed kan vi sige, at det som undersøgelserne har vist os er, at ved en behandling, som tager udgangspunkt i færdigheder, som ligger indenfor en persons udviklingsniveau, og hvor behandlingen bliver organiseret og personen undervist på en systematisk måde, vil næsten enhver person lære nye færdigheder, som er udvalgt som mål for behandlingen. Det forekommer også logisk, at jo tidligere et barn bliver undervist i disse færdigheder, jo mere kan man se en form for fremgang, som følger en normal udviklingsproces, da barnet allerede vil have færdigheder, som det kan bygge ovenpå og derved lære nye færdigheder. Vi ved også fra forskningen, at børn med autisme ikke nødvendigvis generaliserer det, de lærer, og at det derfor er meget vigtigt, at undervisningen af færdighederne foregår i det miljø, de skal anvendes i, eller at man har en meget tydelig plan for, hvordan man vil generalisere disse færdigheder fra et miljø til et andet, f.eks. fra hjemmet til børnehaven, fra kantinen til klasseværelset; ja selv fra far til mor kan der være behov for at lære barnet at generalisere sine færdigheder. Som fagperson med en stor forskningsmæssig erfaring, hvorledes vurderer du da det videnskabelige arbejde, der indtil i dag har fundet sted vedrørende tidlig intervention? Hvad er de positive sider ved dette arbejde og hvad er svaghederne? Jeg synes, at det positive ved dette arbejde er, at folk har været meget kreative m.h.t. at tilrettelægge og udvikle specifikke interventionsteknikker til indlæring af udvalgte færdigheder, og jeg synes, at vi ofte ikke er klar over og ikke benytter os af det væld af forskningslitteratur, der faktisk findes på dette område. En svaghed ved forskningen er, at vi stort set ikke har nogen sammenligninger af forskellige interventionsformer. Der har været nogle enkelte undersøgelser, især fra Lovaas-gruppen af ABA- eller nu også omtalt som EIBI-interventionsprogrammet. De har sammenlignet effekten af et mere intensivt ABA-program med en kontrolgruppe, som fik et mindre intensivt interventionsprogram. Men ofte er der så mange ting, der varierer i sådanne studier: eksempelvis kan der være stor forskel på den træning, som folk får, således at de folk, som udfører den intensive intervention, også har fået mere træning forud for projektet, end de folk, som udfører den mindre intensive intervention. En anden og vigtig faktor er, at de folk, der udfører den intensive intervention, tror fuldt og fast på, at dette vil ændre livet for de børn, de arbejder med, og de overfører dette håb og deres
3 positive attitude til forældrene, hvorimod andre, som ikke deltager i det intensive program, måske ikke har samme optimistiske og positive indstilling til arbejdet. De mål, som opstilles for det mindre intensive program, er formodentligt også sat lavere, og antallet af timer, hvori barnet undervises, svinger ofte en hel del mellem den mere intensive intervention og kontrolgruppens. Så alt i alt har vi i dag ikke undersøgelser, hvor vi kan sammenligne to forskellige behandlinger, hvor begge behandlingsprogrammer er udført af faglærte folk, som virkelig tror på disse behandlinger, og hvor børnene modtager det samme antal timers undervisning/intervention om dagen. Vi kan derfor i realiteten ikke sige noget om, hvilken behandlingsmetode eller intervention, der er bedst. Og det er en stor mangel. Vi ved også, at der ved alle behandlingsformerne, inklusiv ABA, er nogle børn, som ikke gør de store fremskridt, og andre børn, som faktisk gør store fremskridt på trods af en relativ mindre indsats. Vi har endnu ikke fundet ud af, hvordan vi kan tilpasse behandlingen til det enkelte barn. Således finder vi ikke i forskningslitteraturen informationer, der kan fortælle os, hvilket barn, der har brug for hvad og hvornår i dets udvikling. En tredje og stor mangel i vores viden om behandlingseffekten drejer sig om, at vi faktisk ikke i dag kan udpege de forskellige elementer, der er de vigtigste i de forskellige behandlingsprogrammer. Vi ved ikke, hvad det er ved ABA eller EIBI, eller hvad det er ved TEACCH, der fremmer forskellige færdigheder. Er det at opbygge en social relation med barnet eller, er det at hjælpe det til selvstændigt at kunne udføre en opgave, som medfører en positiv udvikling? Eller er det det præcise antal minutter, barnet rent faktisk "tænker" over løsningen af stillede opgaver? Eller er det de gentagne verbale instruktioner med forventningen om, at barnet vil klare sig godt? Vi ved faktisk ikke, hvad der præcist er virksomt i behandlingen. Hvad er de væsentligste diskussionspunkter i behandlingen af førskole- og skolebørn med autisme i USA for tiden? Hvad er dit eget syn på ABA i forhold til andre udbredte og anerkendte behandlingsformer? Jeg synes, at ABA i USA har ydet et stort bidrag til udvikling af tidlig intervention. Det er et veldefineret behandlingsprogram, som har signaleret nogle positive budskaber. Jeg tror, at det har givet energi til forældre såvel som mange professionelle i USA, så de kunne tage en anderledes og mere optimistisk indgangsvinkel til arbejdet med de yngre børn med autisme. På den anden side synes jeg, at ABA -folkenes proklamerede udsagn om, at børnene blev "helbredt", eller at børnene udviklede sig så positivt, at de "ikke kunne skelnes fra normale", generelt set ikke er underbygget. Der er mange børn med autisme, som vi kender i dag, som klarer sig usædvanligt godt, og det er en generel forventning, at enhver fokuseret og intensiv intervention vil kunne bidrage til en positiv udvikling i ethvert barn, der modtager den. Men vi har egentlig ikke noget reelt bevis for, at ABA gør det bedre end enhver anden behandlingsform, hvis denne bliver udført med samme intensivitet. Jeg har oplevet, at der har været skabt en unødvendig spænding mellem ABA-behandlere og familier, der har et ønske om også at inddrage andre behandlingsmetoder, eller familien har befundet sig et sted i deres barns udvikling, hvor de ikke har ønsket ABA.
4 Hvad jeg tror, der er sket i USA gennem de senere år, er, at selvom der er en stærk tendens til at vælge ABA og EIBI, er virkeligheden den, at de førende fagfolk bag metoden i stigende grad inddrager udviklingspsykologiske modeller og også lægger stadig mere vægt eller fokus på mening i tilrettelæggelsen af interventionen. Der er en nyere behandlingsmetode, der er kendt under betegnelsen Verbal Behavior, som er blevet meget populært hos de folk, som benytter sig af ABA i USA. Det nye i denne metode er blot, at man lægger vægt på, at sprog trænes i en meningsfuld sammenhæng, og at børns hensigt og vilje til at kommunikere er meget vigtig. De fleste skoler bruger en kombination af programmer, hvilket jeg synes virker passende, da jeg selv har erfaret, at nogle børn får gavn af nogle behandlingsprogrammer på nogle tidspunkter, mens de kan få gavn af andre metoder på andre tidspunkter. Hvis programmerne integreres kan det også i sidste ende forstærke den samlede effekt. Det svære er, hvordan man gør det, og her tror jeg ikke, at integrationen blot kan foregå som en sekventiel organisering. Jeg så for nylig et barn, hvor læreren havde organiseret undervisningen således, at der i skemaet først var afsat eksempelvis ti minutter med TEACCH, derefter femten minutter ABA, ti minutter Sensory Diet og femten minutter af Floor-time. På en måde virkede det ret fjollet, men på den anden side kunne jeg konstatere, at barnet trivedes, hun var faktisk glad, fordi hun lavede mange forskellige opgaver og aktiviteter. Hun kedede sig ikke, og lærerne havde været gode til at holde fokus på nogle hovedtemaer og flette dem ind i de forskellige interventionsformer. Hvis jeg selv skulle formulere en mere integreret model, ville jeg nok foreslå, at man eksempelvis tog udgangspunkt i ABA, hvor man så integrerede den udviklingspsykologiske forståelse og vurdering af barnet, og man kunne bruge TEACCH-materialer for at gøre programmet mere visuelt. Man kunne benytte nogle af ideerne fra floor-time for at sikre sig, at barnet rent faktisk morede sig med at udføre opgaverne, og at hun forstod, at hun rent faktisk havde en gensidig relation med sin terapeut eller lærer og, at denne relation havde betydning for hende. Jeg tror, det største spørgsmål i USA i dag er, hvor meget behandling og af hvad, hvornår og til hvem. Til gengæld oplever jeg, at der nu er færre uenigheder om, hvorvidt nogle programmer skal benyttes eller ej, og meget mere accept af, at de kan integreres. Hvad plejer du at sige til forældre til børn i førskolealderen, som lige har fået stillet diagnosen? Vi forsøger indledningsvis at give forældrene en beskrivelse af deres barns evner og svagheder. Vi lægger stor vægt på, at forældrene når frem til en forståelse af barnets styrker og svagheder, at de virkelig forstår betydningen af disse, sådan som vi selv opfatter dem. Derefter foreslår vi et vist minimum af indsats eller intervention, som vi beder familierne om i den nærmeste fremtid at tænke over. Vi følger her de anbefalinger, som er skitseret i en artikel om "Effekten af tidlig intervention" udgivet af The National Academy of Sciences. Vi siger altså til forældre til 2- og 3-årige børn med autisme, at vi synes, deres barn har brug for et minimum af 25 timers intervention på en uge. Vi siger imidlertid også: Lad os tænke over, hvad denne intervention kan være, og lad os kigge os om i området, hvor I bor og finde ud af, hvad man i jeres område kan tilbyde jeres barn, hvor finder vi de stærke sider, ligesom vi gør med jeres barn. Hvis der således i området er et godt
5 førskoleprogram, der kører på gruppebasis og lægger vægt på socialt samspil og leg blandt børnegruppen, og hvis barnet skønnes at kunne få gavn af det, så siger vi: OK, der er ti timer om ugen, hvad kan vi ellers finde på. Hvor meget vi foreslår, om barnet skal følge en eller flere forskellige tilbud, afhænger af det enkelte barn. Hvis barnets evner til at imitere er gode, og hvis det er interesseret i andre børn og har en rimelig god sprogforståelse, så kan det være, at det er muligt for barnet at være i et rimeligt almindeligt børnehavemiljø. Men for det meste vil vi samtidig insistere på, at barnet får noget tid hver dag, hvor en voksen giver det sin fulde opmærksomhed. Også selvom barnet måtte være velfungerende i en børnehave eller vuggestue. Vi ved nemlig fra megen anden forskning om indlæring, at børn højst sandsynligt lærer nye færdigheder hurtigere fra kontakten med en voksen, især når de er små. Spørgsmålet er dog hele tiden, hvor meget vi skal hæve intensiteten i behandlingen. Barnet har også brug for oplevelser, som det ikke kan få fra nærkontakt med en voksen, som for eksempel leg med andre børn. Vi opfordrer også forældre til småbørn til at sørge for, at deres barn jævnligt har kontakt med almindelige børn uden handicap, men kun i den udstrækning, at barnet så også i en sådan situation virkelig formår eller får mulighed for at lege med disse børn. Og vi foreslår forældrene, at hvis barnet ikke leger med andre børn på sin alder, at de prøver at finde et ældre barn, som vil være villigt til at komme et par gange om ugen og lege med deres barn. Med tiden kan det være, at deres barn kan komme i et børnehavetilbud, hvor det måske kan have omgang med ældre børn. Vi understreger også overfor familierne, at det er meget vigtigt at huske på, at deres barn er et barn og en virkelig person, og at de skal tage højde for, hvor megen stimulering deres barn kan overkomme, og hvad deres barn kan lide at foretage sig. Vi føler, at aktiviteter såsom musik og bevægelse, hvis barnet kan lide musik, samt mulighed for at få almindelige barndomsoplevelser, er lige så vigtige som voksen/barn indlæringssituationen. De børn, hvor det er mest sandsynligt, at vi først og fremmest anbefaler ABA, falder i to grupper. Den første gruppe er små børn med meget ringe koncentrationsevne, hvor det er svært at henlede deres opmærksomhed, og hvor det virkelig tager dem lang tid at regne ud, hvad det er, man vil have dem til at gøre. At undervise disse børn med "standard" ABA, hvor de skal sidde ved et bord, og noget bliver anbragt foran dem, og det er meningen, at de skal gøre noget med det, og så sker der noget godt, kan virkelig chokstarte barnets udvikling. Derefter kan det variere fra barn til barn, hvor meget og hvor længe de har brug for at opholde sig i et sådant ABA indlæringsmiljø. Den anden gruppe børn, som jeg har erfaret profiterer specielt godt som følge af ABA, har været børn med forholdsvis gode nonverbale evner, men med meget rige udtryksfærdigheder. Hvis barnet ikke af sig selv imiterer andres vokalisationer/sprog, eller ikke inden for kort tid kommer i gang med det, tror jeg, at sprogundervisning på en, om end meget uortodoks, men samtidig meget systematisk måde, kan være effektiv, hvor andre interventionsprogrammer muligvis ikke er det. På den anden side synes jeg, at man, så snart man har fået barnet sat i gang med imitation af vokalisering/sprog, samtidig med den traditionelle sprogimitations træning også arbejder med, at barnet kan generalisere brugen af ord. Man bør præsentere barnet for et mere ustruktureret og mindre forudsigeligt miljø, men hvor sprog har den samme funktionelle værdi. Ordforklaringer:
6 "ABA": Applied Behavioral Analyzes. En interventions eller træningsform baseret på adfærdsterapeutiske principper. "EIBI": Early intensive behavioral intervention. Et ABA-beslægtet program. "Floor time": En interventionsform udviklet af S. Greenspan, som lægger vægt på den voksnes indlevelse i barnets egen leg/aktivitet for herigennem at skabe en følelsesmæssig kontakt til den voksne. "Sensory Diet": En sanseintegrations baseret intervention. "Verbal Behavior": Et begreb først foreslået af B.F. Skinner (1957) og en intervention, som ud fra adfærdsanalytiske principper specielt retter sig mod sproglig adfærd. Dr. O. Ivar Lovaas er leder af Lovaas Institute for Early Intervention", et adfærdsterapeutisk interventionsprogram udviklet på The Psychology Department of UCLA i Californien. Interviewerens motiv til at foretage dette interview med Dr. Catherine Lord er at medvirke til en opkvalificering af diskussionen om den tidlige interventions betydning hos børn med autisme. Med ABAs indtog i Danmark er der skabt en ny vitalitet i denne diskussion og, efter interviewerens opfattelse, som sådant et positivt og vigtigt bidrag til en fortsat udvikling af behandlingen, som vi her i Danmark kan tilbyde børn med autisme. Imidlertid har der i kølvandet på ABA også været fremført nogle synspunkter, som kan have en meget uheldig virkning på såvel fagfolks som forældres forhold til den faglige udvikling på området. Det drejer sig om de overdrevne forventninger om ABA-metodens effektivitet (børnene bliver helbredt ), og de negative udtalelser om andre behandlingsmetoder ( gammeldags og udokumenterede ), som mange fortalere for ABA fremkommer med. Det er meget uheldigt, da ABA dermed risikerer at blive placeret i gruppen af alternative behandlingsformer, der ofte kan karakteriseres ved, at de lover helbredelse og, at de afviser andre behandlingsmetoder. Adfærdsterapien har aldrig haft stor udbredelse i Danmark, og arbejdet med at udbrede dens teknikker vil kræve et langt og sejt arbejde. Myter og stærke udtalelser vil ikke kunne skabe det fornødne diskussionsmiljø, der skal til for, at det vil kunne lykkes også på længere sigt at forankre de positive elementer af adfærdsterapien her i Danmark. I USA, hvor behandlingsmetoden er mindst lige så gammel (og ret beset meget ældre) som andre anerkendte metoder (eksempelvis TEACCH), har diskussionerne og synet på den tidlige indsats blandt fagfolk flyttet sig i en stadig mere konstruktiv retning til gavn for de autistiske børn og deres familier, som man kan læse ud af interviewet med Dr. Catherine Lord. Lennart Pedersen Specialist i klinisk børneneuropsykologi
KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK
ABA KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK Et struktureret lærings- og udviklingsprogram der retter sig mod børn med autisme FTERUDDANNEL UDDANNELSE KURSUS I ABA-PÆDAGOGIK Et struktureret lærings- og udviklingsprogram
Læs mereFysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereViborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet
Læs mereInklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber
Inklusion i Lejre Kommune En vision om berigende fællesskaber Kære læser Hvad betyder fællesskab for dig? Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit
Læs mereTjørring Skole gode overgange
Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereWorkshop 33. Søskende
Workshop 33 Søskende Agenda: 09:20 09:30 Velkommen og præsentation 09:30 10:15 Oplæg om Søskende v/karin Kuld 10:15-10:30 Pause 10:30 11:15 Oplæg om at være søskende v/stine Bergnæs 11:15 11:30 Pause og
Læs mere6 grunde til at du skal tænke på dig selv
6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser
Læs mere10tips til at skabe gnister i kundekontakten
10tips til at skabe gnister i kundekontakten Brian Vang - 2016 Vær nærværende Vær nærværende og giv kunden 100% fokus! Nærvær er en grundlæggende forudsætning for at skabe kontakt til andre mennesker,
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE - CAS 5/Nordlys
PRAKTIKBESKRIVELSE - CAS 5/Nordlys Praktikbeskrivelsen består af følgende: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode - Specialiseringsmuligheder for Social-
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereHvorfor er det så svært for barnet? Hvis man
Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.
Læs mereAutisme og tilknytning. Psykologfagligt Selskab for Autisme 13. November 2017 Lennart Pedersen
Autisme og tilknytning Psykologfagligt Selskab for Autisme 13. November 2017 Lennart Pedersen Andres bidrag til bogen: Cathriona Cantio: tidlige tegn på autisme Sarah Palar: Tilknytningsforstyrrelser og
Læs mereRegionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)
Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor
Læs mereABA kontra TEACCH 1. Behandlingstradition
ABA kontra TEACCH - om muligheder og begrænsninger ved ABA Ved psykologerne Demetrious Haracopos og Lennart Pedersen samt talehørepædagog Maria Vedel I forhold til småbørn med autisme har der i den senere
Læs mereCoaching og beskrivende kommentarer
Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereNyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013
Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,
Læs mereRedskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale
Trivselsevaluering Du foretager din trivselsevaluering med udgangspunkt i trivselsdimensionerne for børn i sundhedsplejen og trivselsdimensionerne for forældre til børn i sundhedsplejen (se oversigter).
Læs mere01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier
Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at
Læs mere10tips til at skabe gnister i borgerkontakten
10tips til at skabe gnister i borgerkontakten Brian Vang - 2016 Vær nærværende Vær nærværende og giv borgeren 100% fokus! Nærvær er en grundlæggende forudsætning for at skabe kontakt til andre mennesker,
Læs mereMusik og digital læring Indsatsområde 2013-2015
Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er
Læs mereInternationale anbefalinger om tidlig indsats i forhold til småbørn med autisme
Fra www.aba-forum.dk Internationale anbefalinger om tidlig indsats i forhold til småbørn med autisme Linda Andersen Institut for Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter Joi Bay Retsvidenskabeligt
Læs mereHvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza
Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza De grundlæggende kognitive dysfunktioner Empati: Empati er driften til at identificere andres menneskers
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.
Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.
Læs mere05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved
Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereVelkommen til Dr. Alexandrines Børnehave
Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs mereEtisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek
Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige
Læs mereForandringskompas Voksne borgere med handicap
Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereBilag 3 til spritstrategien 2011-13
Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo
Læs mereBEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior
Læs mereKirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156
Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter
Læs mereMarte Meo. Gl. Åby Dagtilbud
i Om -metoden -metoden er udviklet af hollænderen Maria Aarts og kom til Danmark i 1994. Metoden bruges blandt andet i familier, daginstitutioner og dagpleje. Den er anvendelig i alle situationer, hvor
Læs mereEksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER
Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereMOBNING ET FÆLLES ANSVAR
MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder
Læs mereBliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med
Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede
Læs mereTransskription af interview med Sofie den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra
Læs mereTema Mål Metoder Handleplan
Pædagogisk læreplan for Skejby Vorrevang Dagtilbud På vej mod 6 år Tema Mål Metoder Handleplan Sociale kompetencer At etablere og fastholde venskaber. At indgå i samspil med andre. At handle i sociale
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereDet gode, selvfølgelige samarbejde
Det gode, selvfølgelige samarbejde Skole-hjem-symbiose Man skal hele tiden være i overskud. Man skal hele tiden følge med for at være med i næste skridt, når der sker noget, fortalte Emils mor, som jeg
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereMed Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla
Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Kort om Marte Meo som metode Marte Meo betyder ved egen kraft, begrebet refererer til og gengiver
Læs mereHøringssvar fra ADHD-foreningen til Københavns Kommunes Tidlig indsats og Inklusion
29. september 2011 Høringssvar fra ADHD-foreningen til Københavns Kommunes Tidlig indsats og Inklusion Indledning ADHD-foreningen hilser udviklingen, hvor mange kommuner, herunder Københavns Kommune, udvikler
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mere22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK
22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereNEJ TAK, til mobning på Storebæltskolen.
NEJ TAK, til mobning på Storebæltskolen. Vi tror på, at børn gør det rigtige hvis de kan Vi er på Storebæltskolen opmærksomme på, at vores elever har udviklingsforstyrrelser på det kognitive, sociale og
Læs mereKulturen i KTK. Leif Chr. Mikkelsen
Kulturen i KTK Leif Chr. Mikkelsen En organisations kultur kan være et af de største aktiver, organisationen besidder. Hvis den vel at mærke arbejder i den retning, organisationen har sat sig for at gå.
Læs mereTemagruppe D. ABA En introduktion. Linda Lundgaard Andersen Cecilia Brynskov
Temagruppe D ABA En introduktion Linda Lundgaard Andersen Cecilia Brynskov De pædagogiske teknikker De pædagogiske teknikker Trinvis læring Trinløs integration Træningsområder Eksempler på træning ABA
Læs mereKære deltager. Men nok sniksnak. Lad os så komme i gang med den sidste og 7. lektion, der handler om de personlige faktorer.
Kære deltager Så er vi ved at være igennem de 7 lektioner i vores gratis online workshop. Vi håber, du har haft mulighed for at afprøve lidt af ABSA i praksis, og at du har fået noget ud af det. Vi vil
Læs mereIshøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012
Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereDagplejen i Danmark en observationsundersøgelse
Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt
Læs mereIntervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.
Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013
Læs mereMedicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden
Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.
Læs mereInklusion og børn med ADHD Et neuropsykologisk perspektiv
Inklusion og børn med ADHD Et neuropsykologisk perspektiv DORTE DAMM SPECIALPSYKOLOG I BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI ADHD KONFERENCE N 2014 Danske institutioner og skoler Krav til fleksibilitet: skift af
Læs mereDet skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser
Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der
Læs mereMidtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015
Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Disposition Kort om Oxford Research Formål, metode og datagrundlag Hovedresultater Anbefalinger Oxford Research
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereOm evidens, interventionsforskning og udsatte børn
Om evidens, interventionsforskning og udsatte børn Torsdag d. 28. maj 2009 Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Sven Erik Nordenbo Direktør, Professor Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
Læs mereForældretilfredshed 2014
Antal svar: 22, svarprocent: 81% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er at udbrede de gode erfaringer
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereER MIT BARN KLAR TIL SKOLE?
ER MIT BARN KLAR TIL SKOLE? At skulle starte skole kan være en stor omvæltning for både jer og jeres børn. I forældre har måske tanker som er mit barn nu skoleparat og hvad skal han/ hun egentlig kunne,
Læs mereHvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
Læs merePædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Læs mereInklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis
Inklusion Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk Begrundelser for inklusion Forståelser af inklusion Inklusion i praksis Sidemandsopgave, 2 minutter til hver: 1. Fortæl: Hvorfor blev du pædagog/medhjælper/leder?
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereSamtaler med unge. Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer
Samtaler med unge Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer Indledende overvejelser Hvem efterspørger interventionen? (motivation) Hvad er terapi og hvad er psykoedukation hvad efterspørges psykologfaglige
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereOM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet
OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereAutisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015
Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen
Læs mereEvaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 -
11/05/15 Evaluering & indikatorer på god - Odense 2015-1 Program Introduk2on & baggrund 10.15 10.45 Eksempler fra praksis tegn på god i Vordingborg kommune 10.45 11.05 10 minuaers pause Case & refleksion
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mereOM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet
OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet I denne folder kan du læse om, hvad det vil sige at være mentor i Lær for Livet. Vi håber, at folderen besvarer dine spørgsmål, og at den giver dig lyst til at melde dig
Læs mereCooperative Learning teams behøver de at være heterogene?
Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereKan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Læs merePIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING
PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en nedsmeltning Jeg har været dér, hvor du er og ved, hvordan det føles, når
Læs mereLilleStorm siger goddag og farvel
Freddy Møller Andersen & Kristian Dreinø Spilleregler: LilleStorm siger goddag og farvel Sjove leg og lær spil for de mindste Hjælp LilleStorm med at sige goddag og farvel i børnehaven, i naturen, når
Læs mere