Fælles udfordring fælles løsning i Gladsaxe, Gentofte, Herlev og Lyngby
|
|
- Camilla Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 August 2013 LÆRINGSPAPIR Fælles udfordring fælles løsning i
2 INDHOLD Kort om projektet 3 Hvad er udviklet og afprøvet?... 3 Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål 3 Overblik: Hvad har virket? 4 Overblik over fastholdelsesindsats... 5 Lær af projektet 6 Tværgående samarbejde i stor skala... 6 Kommunikations- og samarbejdsmodellen... 7 Erfaringer med implementering resultater og læring...11 Dette er et læringspapir for projektet Fælles udfordring fælles løsning et projekt i puljen Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse, der er igangsat af Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Læringspapiret formidler erfaringer og resultater i projektet. Først præsenteres projektet kort med fokus på, hvad der er udviklet og afprøvet og hvad, der har vist sig at virke, og der gøres status på projektets lærings- og resultatmål. Herefter følger en detaljeret beskrivelse af de modeller, aftaler, metoder og koncepter, der er arbejdet med, og de erfaringer, der er gjort. Læringspapiret bygger på: Projektbeskrivelse (ansøgning) og projektskema (overblik over projektet) Projektets selvevalueringer af hhv. udviklings- og afprøvningsfaserne Fokusgruppeinterview med repræsentanter fra Jobcentrene Gladsaxe, Gentofte og Herlev, studievejledere fra TEC og KTS (Valby) samt UU-vejleder fra UU-Nord efter projektets udviklingsfase Fokusgruppeinterview med afdelingschef fra Jobcenter Lyngby-Taarbæk, afdelingsleder KTX (Glostrup), studievejleder KTS (Glostrup), leder af ungeafdelingen Jobcenter Gladsaxe, repræsentant fra ungeindsatsen i Jobcenter Gentofte, og souschef UU-Nord efter projektets afprøvningsfase. Produkter fra projektet (skitse over rolle og ansvarsfordelingen i samarbejdet om unge med uddannelsespålæg) - 2 -
3 Kort om projektet Jobcentrene, UU-Nord, TEC og KTS er gået sammen om at udvikle en model for tværgående samarbejde, videndeling om og fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse. Med projektet ville man udvikle og implementere en kommunikations- og samarbejdsmodel i 7 organisationer. Hvad er udviklet og afprøvet? Projektet har udviklet en tværgående samarbejdsaftale mellem jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner om unge med uddannelsespålæg. Aftalen har to spor, der dækker unge med og uden øget frafaldsrisiko og støttebehov. Aftalen har 4 temaer: Registrering (tilvejebringelse af systematisk viden om gennemførelse og frafald for målgruppen), overlevering (styrke overleveringen til uddannelsesinstitutionerne), fastholdelse (samarbejde om fastholdelse i uddannelse) og frafald (sikre videndeling ved frafald). På tværs af temaerne har aktørerne i projektet navnlig sat fokus på kommunikationsveje. Afprøvningen af samarbejdsaftalen er ikke lykkedes som planlagt mere herom i den nærmere beskrivelse af projektets erfaringer mv. i afsnittet Lær af projektet. Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål Læringsmål Projektet havde opsat to læringsmål: Udvikling af en samarbejdsmodel med konkrete beskrivelser af procedurer, ansvarsfordeling og opfølgning på de unge, og udvikling af et koncept for udnyttelse og optimering af et fælles kommunikationsredskab mellem jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner (uddannelsesplanen). Det første læringsmål er delvist nået, idet samarbejdsmodellen er udviklet med konkrete beskrivelser af, hvordan de 4 temaer, man ønskede at håndtere, skal tackles. Afprøvning og implementering af samarbejdsmodellen er imidlertid ikke lykkedes som planlagt. Projektets selvevalueringer og fokusgruppeinterviews med projektets aktører indikerer flere årsager til dette: Dels har man ikke formået at afprøve/implementere de aftalte arbejdsgange i tre af de fire medvirkende jobcentre, dels har samarbejdsmodellen vist sig vanskelig at afprøve, fordi de aftalte kommunikationsveje ikke fungerer i praksis (IT-systemer, der ikke taler sammen på tværs af sektorer). Det andet læringsmål er delvist nået, idet parterne er enige om principperne for et fælles kommunikationsredskab, men da det er krav et til redskabet, at information skal kunne udveksles elektronisk og i stor skala pga. de 7 organisationers størrelse, er projektet løbet ind i tekniske forhindringer (IT-systemer, der ikke taler sammen på tværs af sektorer) der gør det vanskeligt at få det fælles koncept til at fungere i praksis. Erfaringerne hermed vurderes af evaluator at udgøre et interessant læringspunkt vedrørende opskalering af det tværgående samarbejde mellem jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner
4 Resultatmål Projektet ville fastsætte effektmål inden afprøvningsfasen. Fordi afprøvningen af samarbejdsmodel og kommunikationsredskab ikke er gennemført som planlagt, kan eventuelle resultatmål ikke opgøres, da der ikke er sket den aftalte systematiske registrering omkring unge med uddannelsespålæg. Overblik: Hvad har virket? Projektets erfaringer med de udviklede og afprøvede elementer er positive, hvad angår udviklingen af samarbejdsmodel og kommunikationsredskab. Aktørerne er enige om, at de elementer og arbejdsgange, der indgår i modellen, er de rigtige og vil kunne kvalificere fastholdelsesindsatsen. Det samme gælder brug af uddannelsesplanen som redskab til kommunikation og videndeling om unge med uddannelsespålæg mellem jobcenter, UU og uddannelsesinstitution. Erfaringerne er også positive i relation til, at alle aktører ønsker og gerne vil arbejde for det tværgående samarbejde. Hvad angår implementeringen af samarbejdsmodellen, og herunder konceptet for udnyttelse og optimering af uddannelsesplanen som kommunikationsredskab, er erfaringen i projektet, at implementeringen ikke er lykkedes fuldt ud endnu. Projektets egen vurdering er, at modellen kan implementeres, men flere af aktørerne vurderer, at den ikke er blevet implementeret som planlagt i alle organisationer. Aktørerne vurderer ikke, at modellen skal ændres udfordringen ligger i at få de aftalte arbejdsgange implementeret i organisationernes daglige praksis. Projektets aktører vurderer, at følgende vil virke i indsatsen for at fastholde unge med uddannelsespålæg i uddannelse, når man får det implementeret i alle organisationer 1 : samarbejdsmodellen mellem jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner (dog er der usikkerhed om ét element i samarbejdsmodellen: Om informationen fra uddannelsesinstitutioner til UU og jobcenter om, at unge har problemer med at følge uddannelsen, kommer tidligt nok (mere om dette under afsnittet Lær af projektet ) brug af uddannelsesplanen som redskab til kommunikation og videndeling om unge med uddannelsespålæg mellem jobcentret, UU og uddannelsesinstitutionen Modellen nedenfor viser, hvordan de udviklede og afprøvede indsatsmodeller, samarbejdsaftaler, metoder og/eller koncepter i projektet indgår i indsatsen for at fastholde unge i uddannelse fra de unge modtager uddannelsespålæg med frist til at komme med forslag til uddan- 1 Vurderingen af, hvad der virker er baseret på projekternes kvalitative erfaringer og aktørernes egne vurderinger. For flertallet af projekterne i puljen Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse gælder, at det ikke er muligt at opgøre de kvantitative fastholdelsesresultater ift. projekternes resultatmål endnu. Dels er det generelt ikke muligt at tilvejebringe et sammenligningsgrundlag, idet der ikke forud for projektperioden, er sket en systematisk registrering af fx antallet af unge, der har modtaget uddannelsespålæg med/uden bekymring og antallet af unge med uddannelsespålæg, der påbegynder uddannelse og antallet der falder fra igen. Dels har afprøvningsperioden ligget i foråret, mens en del af de unge, der har modtaget projektindsatser forventes at starte i uddannelse i august/september efter projektperiodens udløb
5 Læringspapir for projektet Fælles udfordring fælles løsning i nelse, til de har gennemført uddannelsen. Dermed gives samtidig et billede af, hvordan de enkelte elementer forventes at bidrage til puljens overordnede formål om at fremme et holdbart valg af uddannelse, og at få de unge til at påbegynde og gennemføre uddannelsen. Overblik over fastholdelsesindsats -5-
6 Lær af projektet Her beskrives indsatser o.a., der er udviklet og afprøvet mere grundigt. Du kan læse om: Udvikling af modellen for samarbejde mellem de involverede parter, herunder for systematisk informationsudveksling og videndeling hele vejen gennem de unges forløb. Endvidere afklaring af muligheder og begrænsninger i en fælles samarbejdsaftale på tværs af organisationer og sektorer i et bredt samarbejde mellem organisationer, der er så store, at der skal findes tekniske løsninger, der kan fungere i stor skala Erfaringer med implementering af kommunikations- og samarbejdsmodellen i de 7 organisationer. Tværgående samarbejde i stor skala Jobcentrene i Gladsaxe, Gentofte, Lyngby og Herlev har sammen med UU-Nord, KTS og TEC udviklet og afprøvet en kommunikations- og samarbejdsmodel i forholdsvis stor skala på tværs af sektorer. Modellen dækker hele den unges forløb fra jobcentret og gennem uddannelsessystemet, og giver mulighed for systematisk viden om gruppen af unge med uddannelsespålæg. UU er det koordinerende led, og uddannelsesplanen bruges som kommunikationsredskab til informationsudveksling om unge med uddannelsespålæg. Udvikling af kommunikations- og samarbejdsmodellen Før projektet var der i mindre skala et samarbejde mellem det enkelte jobcenter og UU- Nord, og mellem det enkelte jobcenter og den enkelte uddannelsesinstitution. Der har ikke tidligere været et tværkommunalt samarbejde. Viden om uddannelsespålægget har tidligere oftest kun ligget i jobcentret, og den unges uddannelsesplan er heller ikke tidligere blevet delt systematisk med den uddannelsesinstitution, der modtog den unge. Med projektet ville man øge det tværgående samarbejde om målgruppen af unge med uddannelsespålæg, og særligt om den del af de unge, der har et støttebehov. Nu ville man systematisere oplysningerne om de unge, så TEC og KTS fik viden om dem og om støttemuligheder i jobcentrene. Man ville koble en ansvarsfordeling på informationsdelingen. Og man ville have viden om, hvor mange af de unge, som får uddannelsespålæg, og som rent faktisk gennemfører deres uddannelse, samt hvor mange der falder fra og hvorfor. Efter at ønsker og ambitioner var afklaret, blev en væsentlig del af udviklingsarbejdet at afklare, hvilke muligheder og begrænsninger, der er i et samarbejde på tværs af systemer og sektorer, og herunder hvilke tekniske løsninger man kan bruge, når det gælder informationsudveksling. I og med at TEC og KTS, der er meget store aktører, var med i udviklingsarbejdet, var ambitionen at udvikle en model, der kunne fungere bredt, og dermed kunne udbredes bredt. Resultatet er blevet den kommunikations- og samarbejdsmodel, der beskrives i det følgende afsnit
7 Kommunikations- og samarbejdsmodellen Projektets målgruppe er unge, der får uddannelsespålæg af jobcentret. Det gælder både unge uden støttebehov (målgruppe A) og unge med støttebehov (målgruppe B). I projektet vurderede man indledende, at omkring en fjerdedel af de unge har behov for støtte. Aktørerne i projektet opsatte fra start fire overordnede formål med aftalen der samtidig udgør fire temaer i det tværgående samarbejde mellem jobcentre, UU og uddannelsesinstitutioner. Det første gælder alle unge, der får uddannelsespålæg, mens de tre følgende er målrettet unge med støttebehov: A. At sikre en registreringspraksis, der tilvejebringer viden om gennemførselsgraden for unge, der starter uddannelse med uddannelsespålæg (med og uden støttebehov) B. At styrke overleveringen fra jobcenter til erhvervsuddannelse C. At samarbejde om at fastholde de unge i uddannelse D. At sikre videndeling ved frafald fra uddannelse For hvert tema har projektets parter aftalt rolle- og ansvarsfordeling i en samarbejdsaftale. Det er beskrevet, hvordan vi skal samarbejde på tværs KTS, TEC, UU-Nord og jobcentrene. Det er to ting: Det første er at få den viden, jobcentrene har ind på uddannelsesinstitutionerne via UU, så uddannelsesinstitutionerne kan være på forkant og sætte de relevante ting i værk, de har på hylden. Det andet er, at vi i jobcentret har forpligtet os til at være en del af fastholdelsesindsatsen. Så det ikke kun er UU, der træder ind, når en ung har brug for støtte, men også os med de muligheder vi har i vores system, fortæller leder af ungeafdelingen i Jobcenter Gladsaxe, Tim Eriksen. Nedenfor gennemgås aftalerne for de fire temaer og intentionerne i aftalen efterfølgende beskrives læring og erfaringer med implementeringen af kommunikations- og samarbejdsmodellen. Tema A: Registrering Et væsentligt problem, som man gerne ville løse med projektet, var manglen på reel viden om, hvor stor gruppen af unge med uddannelsespålæg er, og i hvilken grad de unge lykkes med at gennemføre uddannelse og hvis ikke, hvad der så går galt. Det første tema for projektet var derfor udvikling af en registreringspraksis, der kunne sikre den ønskede viden om størrelsen af målgruppen og målgruppens gennemførelsesgrad. Den udviklede model er illustreret her: - 7 -
8 Kort sagt: Jobcentret formidler den aftalte information til UU, der igen formidler til uddannelsesinstitutionerne. Tim Eriksen, leder af Jobcenter Gladsaxes ungeafdeling, forklarer: I uddannelsespålægget ligger en forpligtelse til, at jobcentret giver skolerne besked, hvis der er øget frafaldsrisiko, og at skolerne melder tilbage. Men UU er i princippet ude af den ligning. I vores model er UU budbringer, fordi de laver uddannelsesplanen, som informationen kan skrives ind i. Derfor gav det mening, at UU skulle stå for at lave en samlet melding ind til skolerne. Det er systematikken i samarbejdet. Udgangspunktet var ikke at lave et nyt system, men at bruge eksisterende systemer, der er mellem skoler og UU. Samtidig samles kvantitative informationer om målgruppen af unge med uddannelsespålæg af UU. Formålet med registreringen af informationer i alle systemer er både at få et kvantitativt overblik over, hvor mange unge, der får uddannelsespålæg samt hvor mange, der gennemfører uddannelse. Endvidere er det målet at understøtte parternes opmærksomhed på at anvende de særlige tiltag, man er blevet enige om det er, som det fremgår af de følgende temaer, blandt andet at vejledere på uddannelsesinstitutionerne tidligere inddrager samarbejdspartnere i fastholdelsesindsatsen, og at jobcentrene stiller fx kontaktpersoner og mentorer til rådighed i fastholdelsessager. Tema B: Overlevering Det andet tema handler om at styrke overleveringen af de unge til uddannelsesinstitutionerne. Mads Aafeldt, souschef i UU-Nord, forklarer: Vi laver jo uddannelsesplaner for alle unge, men almindeligvis ser vi uddannelsesplanen, som den unges egen plan. Det nye i projektet er, at vi får information fra jobcentrene om, hvilke unge, der har uddannelsespålæg, og skriver informationen fra jobcentret ind i uddannelsesplanen. Og når det gælder unge med støttebehov, sender vi uddannelsesplanen videre til den uddannelsesinstitution, der skal modtage den unge
9 Læringspapir for projektet Fælles udfordring fælles løsning i Jobcentrene i projektet uddyber: Vi oplevede som jobcenter, at vi med de her arbejdsgange fik ansvarliggjort UU mere i forhold til uddannelsespålæg og uddannelsesplaner. Tidligere startede de unge mange gange i uddannelse, uden vi var bevidste om det i jobcentret Godt de gør noget af sig selv men det gjorde det svært at få overleveret info til uddannelsesinstitutionen. Vi ville sikre, at uddannelsesinstitutionerne fik info om de unge og deres støttebehov, inden de blev synlige på fraværslisterne, siger Britta Lybech afdelingschef i Jobcenter Lyngby-Taarbæk Projektet er sat i verden for at få kød og blod på uddannelsespålægget, som vi har givet, men som måske bare har ligget i vores eget system og ikke er kommet videre. Vi har været i KTS, TEC, i alle jobcentrene for at finde ud af, hvordan vi internt kunne lave disse arbejdsgange i de systemer, vi nu engang har, supplerer leder af ungeafdelingen i Jobcenter Gladsaxe, Tim Eriksen. Den udviklede model illustreres her: Tema C: Fastholdelse Tema C omhandler næste fase i den unges forløb at gennemføre den valgte uddannelse. Her ønskede man i projektet at styrke samarbejdet om at fastholde unge med støttebehov i erhvervsuddannelserne. Projektets model er, at uddannelsesinstitutionerne skal inddrage både jobcenter og UU (frem for normalt kun UU) når 2. advarsel (brev 2) om fravær sendes til en ung. Det nye skulle gerne være, at vi får informationer om de unge, som vi ellers ikke ville have fået og får mulighed for at handle. Det er succeskriteriet for projektet. Det -9-
10 Læringspapir for projektet Fælles udfordring fælles løsning i handler ikke om at sætte nye typer af aktiviteter i gang, men at koordinere dem, vi allerede nu har mulighed for at sætte i gang, forklarer leder af ungeindsatsen i Jobcenter Gladsaxe Tim Eriksen. Den udviklede model illustreres her: Tema D: Frafald Det fjerde tema retter sig mod at sikre videndeling, hvis en ung frafalder uddannelse. Den udviklede model illustreres her: Temaerne er beskrevet i en samarbejdsaftale
11 Erfaringer med implementering resultater og læring Fra start er samarbejdet mellem projektets parter aftalt at vare til udgangen af 2014, så projektet har dermed givet sig selv en væsentlig længere implementeringsperiode end puljens rammer kræver. Som indledning man i projektet ønsket mere fokus på procesmål end effektmål særligt vil man gerne have fokus på, hvorvidt informationsudvekslingen fungerer, fordi det er grundlæggende for, at indsatsen for de unge kvalificeres. Så hvilke erfaringer er der gjort? Projektets selvevalueringer og fokusgruppeinterviews viser, at der er positive resultater i form af en større opmærksomhed på uddannelsespålægget i jobcentre og UU og til dels også hos uddannelsesinstitutionerne. Der er også opnået læring om, hvad der skal til, for at kommunikations- og samarbejdsmodellen fungerer i praksis, og hvor et tværgående samarbejde i stor skala støder på udfordringer. Det, at få implementeret samarbejdet systematisk i alle organisationer og på tværs af organisationerne er endnu ikke lykkedes. Nedenfor beskrives udfordringerne. Implementering og spredning af arbejdsgange En af udfordringerne for projektets aktører ser ud til at være at få implementeret den systematiske informationsudveksling mellem de 7 organisationer. Uddannelsesinstitutionerne får på nuværende tidspunkt langt fra information om alle unge med uddannelsespålæg. Afdelingsleder fra KTS Anne Reusch gør status: Siden projektet er startet, har det vist sig, at der er mange unge mennesker, der er hos os med uddannelsespålæg vi har bare ikke vidst det på skolen. Og i princippet ved vi det stadig ikke for særlig mange. Det er ikke sådan, at det er væltet ind med informationer til os om, at de unge mennesker har et uddannelsespålæg. Men vi er klar med vores procedure for, hvordan vi vil håndtere vores elever, der har nogle udfordringer, de skal hjælpes med. De unge mennesker med uddannelsespålæg kommer ind i den procedure vi vil meget gerne registrere, hvem de er, så vi kan leve op til vores forpligtigelse til at levere information tilbage. Følger man den aftalte informationsgang bagud fra uddannelsesinstitutioner til UU til jobcentrene, står det klart, at ikke alle jobcentre systematisk sender UU de aftalte informationer om, hvilke unge der modtager uddannelsespålæg. Siden det er første led i kommunikationskæden, giver det sig udslag hele vejen igennem til uddannelsesinstitutionerne. Souschef i UU-Nord, Mads Aafeldt, forklarer: Det, vi altid gør, er at ringe til skolen og derefter til de unge og tilbyde vores vejledning, og det fungerer allerede. Når det så handler om unge, der har brug for støtte, skal jobcentret inddrages. Det, der kikser nu, er, at vi ikke får systematisk information fra jobcentrene om, hvilke unge der får uddannelsespålæg med og uden bekymring og derfor ikke ved, hvornår jobcentret skal inddrages. Vi har lavet et felt, der popper op, og der er ikke noget problem i det fra vores side vi skal bare have informationen kontinuerligt. Kristine Lytch fra Ungeindsatsen i Jobcenter Gentofte vurderer, at projektets største udfordring har været at få de administrative arbejdsgange til at fungere i praksis:
12 Det er ikke lykkedes UU at få listerne fra Gentofte, og det er et problem, at det administrative ikke fungerer, og de unge ikke registreres hos UU. Det administrative har jo været det sværeste i dette projekt. En anden udfordring er overhovedet at få relevante oplysninger om de unge frem, så de kan komme ind i uddannelsesplanen. Souschef fra UU-Nord Mads Aafeldt peger på, at der er brug for ledelsesmæssig opmærksomhed på at få de aftalte arbejdsgange implementeret på medarbejderniveau samt at modellen forudsætter tillid mellem de parter, der skal arbejde sammen: Jeg mener, modellen er rigtig god. Og vi havde fine seancer om, hvordan det skulle køre i praksis. Men vi har oplevet ude på nogle jobcentre, at vi ikke måtte få de aftalte oplysninger om de unge. Og jeg har også adskillige gange måttet indskærpe hos os selv, hvad dette projekt går ud på, og hvad UU s rolle er. Vi kan godt blive enige rundt om bordet her, men når vi skal håndtere det i hverdagen, skrider det. Jeg mener, der mangler ejerskab til det - jeg bryder mig ellers ikke om ordet. Britta Lybech, afdelingschef i Jobcenter Lyngby-Taarbæk, ser udfordringen i et andet perspektiv: Det handler også om, at medarbejderne arbejder i en meget kompleks verden, og de skal tjekke alle mulige ting. Hvordan kan man reducere kompleksiteten? Det kan man via IT så jeg mener, der må arbejdes med det aspekt på et mere overordnet plan. Hver aktør har sit eget system, mens de unge bevæger sig på tværs. Informationen burde følge de unge, frem for at ligge i databaser ude hos de forskellige aktører. De tekniske muligheder for samarbejde matcher ikke aktørernes behov I forlængelse af ovenstående har det været en gennemgående udfordring hele vejen gennem projektperioden at finde tekniske løsninger. Ambitionen har været at udvikle en model, der ikke hviler på personlige relationer og netværk, men som kan bruges bredt og hviler på aftalte arbejdsgange og elektronisk informationsflow aktørerne imellem. Her er projektet ikke uventet stødt på forhindringer. Beskæftigelsessystemets systemer (Opera og Work- Base), UU s system UU-Vej og uddannelsessystemets system EASY-A er ikke designet til tværgående informationsudveksling og organisationernes postsystemer heller ikke. I projektperioden har man fundet praktiske løsninger, men der er almindelig enighed mellem aktørerne om, at det ikke er holdbart i et større perspektiv. I praksis har det eksempelvis ikke været muligt at sende uddannelsesplanen elektronisk, da det kræver, at uddannelsesinstitutionerne har sikker mail og det har TEC og KTS ikke haft i projektperioden. I stedet har UU sendt planerne med posten. Souschef i UU-Nord Mads Aafeldt skitserer problemerne: Systemet i det er, at jobcentrene sender lister til os via sikker mail med de unge, der har uddannelsespålæg her har vi haft de første tekniske problemer med at få informationen frem. Vi skal så sende informationen videre til uddannelsesinstitutionerne via sikker mail. Det er ikke lykkedes endnu. Nu bliver de sendt med posten Når projektet er lykkedes, skal det fungere elektronisk - her kommer en ung med et uddannelsespålæg, og følgende indsats sat i værk ude hos jer kan hjælpe med at fast
13 holde den unge. Og hvis de alligevel falder fra, registrerer vi det for at få bedre viden om gennemførselsgrad og hvem der kommer tilbage. Sådan skal det optimalt fungere. Afdelingsleder fra KTS, Anne Reusch, supplerer: IT systemer er meget forskellige, alt efter hvem de er udviklet til, og de arbejder ikke nødvendigvis sammen. Så det er et drømmescenarie vi skulle gerne derhen, vi er der bare ikke. Ift. hvad vi får af oplysninger på skolerne så får vi fx de unges uddannelsesplan elektronisk, hvis de har tilmeldt sig via den koordinerede tilmelding ellers får vi den ikke elektronisk. Så skal vi udskrive en uddannelsesplan, hvis den er scannet ind, og skrive informationerne ind i vores eget system. Det kan godt være, informationerne ligger der, men man kan ikke lige søge dem. Vi kan heller ikke se, hvilke uddannelser, de unge tidligere har gået på, med mindre de har gået på vores egen skole. Konklusionen kan jo være, at man fortsat understøtter skolerne i at få de relevante informationer. En forskel, der gør en forskel? Udover de udfordringer der ligger i implementeringen af modellen, er man i projektet blevet opmærksom på, at selve modellen måske har en svaghed. Informationen gives ved advarselsbrev 2, hvor de unge er frafaldstruede. I projektet har man diskuteret, om det er tidligt nok: En del af projektet var at afprøve, hvornår information om fravær skal komme fra uddannelsesinstitutionerne. Det kom frem, da vi beskrev arbejdsgangene, at de automatiske advarsler i form af brevene måske var en postgang for sent, når vi taler fastholdelse. At så var den unge allerede på vej ud. Det ligger i aftalen, at man godt må bruge det beredskab, vi har sat op, inden man når til brev 2. Automatikken er ikke helt nok, konkluderer leder af ungeafdelingen i Jobcenter Gladsaxe, Tim Eriksen. De svageste unge får ikke uddannelsespålæg Mens man har ventet på, at informationsflowet skulle komme på plads, har man på uddannelsesinstitutionerne gjort, som man plejer, uden at tage sig af, om de unge har uddannelsespålæg eller ej, lyder det fra repræsentanten fra KTS. Hun mener ikke opmærksomheden på uddannelsespålægget er skabt endnu og det er ikke rigtig kommet ind i vejledningen. Men det betyder ikke, at jobcentrene ikke involveres på uddannelsesinstitutionerne har man allerede mange møder, hvor jobcentret også er med, når unge har problemer med at følge uddannelsen. Aktørerne peger på et ulogisk forhold, når det gælder uddannelsespålæg: Fra jobcentrenes side er vi opmærksomme på, at der er unge med problemer, der vurderes ikke at være uddannelsesparate og derfor ikke får et uddannelsespålæg men som starter i uddannelse alligevel og får støtte til det fra både jobcentret og uddannelsesinstitutionen. Det er ikke helt logisk. Når vi giver pålæg, er det generelt til de stærkeste unge, der sjældent har brug for støtte. Hvis man skulle brede det lidt ud, ville øvelsen være at få informationerne om de unge ind i uddannelsesplanen og med til uddannelsesinstitutio
14 nerne, uanset om de havde uddannelsespålæg eller ej når der er behov for støtte, reflekterer leder af ungeafdelingen i Jobcenter Gladsaxe Tim Eriksen. Større opmærksomhed på uddannelsespålæg Uanset at der er udfordringer på flere områder, er opmærksomheden på mulighederne i uddannelsespålægget i jobcentrene: Vi giver stort set alle vores unge uddannelsespålæg nu. Viser det sig, at der er unge, hvor det ikke kan lade sig gøre lige nu, forlænger man fristerne eller erklærer på et senere tidspunkt de unge ikke-uddannelsesparate. Det er noget af det nye, efter vi er startet med projektet og har fået fokus på uddannelsespålægget. Det hjælper os til at være mere opmærksomme. Alle unge har fået det, og det betyder, at for alle unge er der en deadline. Den unge bliver klar over, at han eller hun skal tage stilling til, hvad der kunne være relevant. Og vi kan ikke med det samme sige, at de ikke er uddannelsesparate, men må prøve at arbejde os frem mod at finde nogle muligheder, siger Kristine Lytch fra Ungeindsatsen i Jobcenter Gentofte. Modellen holder implementeringen skal styrkes Aktørernes egen konklusion er, at ideen i samarbejdsaftalen holder, men implementeringen skal der arbejdes med. Fremadrettet vil man fortsat holde tværgående møder på ledelsesniveau for at få fulgt op på implementeringen, og eventuelt også på medarbejderniveau med nogle kadencer, der holder samarbejdet levende. Souschef fra UU-Nord Mads Aafeldt slutter: Dér, hvor man kan stramme projektet op, det er arbejdsgangen. Den er rigtig fint beskrevet men i hverdagen glider den alligevel i baggrunden. Den kan skærpes fra alle sider også vores. Det er det, jeg konkluderer
Fastholdelsespakken i Køge, Greve, Stevns og Solrød
august 2013 LÆRINGSPAPIR Fastholdelsespakken i Køge, Greve, INDHOLD Kort om projektet 3 Hvad er udviklet og afprøvet... 3 Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål 3 Overblik: Hvad har virket 4
Læs mereFastholdelse af unge i uddannelse i Faxe, Ringsted og Sorø
August 2013 LÆRINGSPAPIR Fastholdelse af unge i uddannelse i INDHOLD Kort om projektet 3 Hvad er udviklet og afprøvet... 3 Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål 3 Overblik: Hvad har virket
Læs mereFastholdelse af unge i uddannelse i Faxe, Ringsted og Sorø
August 2013 LÆRINGSPAPIR Fastholdelse af unge i uddannelse i INDHOLD Kort om projektet 3 Hvad er udviklet og afprøvet... 3 Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål 3 Overblik: Hvad har virket
Læs mereProjekt Fastholdelse Indrestyring og motivation i Halsnæs og Hillerød
August 2013 LÆRINGSPAPIR Projekt Fastholdelse Indrestyring og motivation i Halsnæs og Hillerød INDHOLD Kort om projektet 3 Hvad er udviklet og afprøvet... 3 Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål
Læs mereProjekt fastholdelse i Kalundborg
August 2013 LÆRINGSPAPIR Projekt fastholdelse i Kalundborg INDHOLD Kort om projektet 3 Hvad er udviklet og afprøvet... 3 Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål 3 Overblik: Hvad har virket 4
Læs mereProjektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg
Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Ansøgningen sendes til: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland brhs@ams.dk Mrk: Unge med uddannelsespålæg
Læs mere"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg
"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommuner UUV Køge bugt Køge Handelsskole og EUC Sjælland (De øvrige medlemmer af Uddannelsesnetværket
Læs mereBRHS Udviklingsprojekter i forhold til unge v/ Birte Dreyer Kristensen Netværk for Teamledere for unge-området maj 2013
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland BRHS Udviklingsprojekter i forhold til unge v/ Birte Dreyer Kristensen Netværk for Teamledere for unge-området maj 2013 Udviklingsprojekter Udviklingsprojekter
Læs mereMaj 2013 Debatoplæg 5 temaer om fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse
Maj 2013 Debatoplæg 5 temaer om fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse Læring fra 7 projekter i puljen Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse igangsat af Beskæftigelsesregion
Læs mereUddannelsesporten på Bornholm
August 2013 LÆRINGSPAPIR Uddannelsesporten på Bornholm INDHOLD Kort om projektet 3 Hvad er udviklet og afprøvet... 3 Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål 3 Overblik: Hvad har virket? 4 Overblik
Læs mereHandleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version
Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version 21.11.2011 1. Indledning Indeværende handleplan er den indledende skitse omkring ungeindsatsen med særligt fokus på tematikker opsat på mål og målopfyldelse.
Læs mereKøge Bugt-samarbejdet. Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg. Fastholdelsespakken
Køge Bugt-samarbejdet 2012 Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg Fastholdelsespakken 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. MÅLGRUPPEN... 3 3. MODEL FOR SAMARBEJDET OM DE FRAFALDSTRUEDE... 3 3.1.
Læs mereStærke valg - Unges veje i uddannelse og job i Albertslund
Stærke valg - Unges veje i uddannelse og job i Albertslund 2018-2025 Handleplan Handleplan Kommunalbestyrelsen vedtog i december 2018 Stærke valg unges veje i uddannelse og job i Albertslund Kommune 2018-2025.
Læs mereSamarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse.
TEC, Hvidovre 18. januar 2012 Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. Samarbejdsmodellen involverer TEC Hvidovre og jobcentrene i Vallensbæk/Ishøj,
Læs mereProjektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.
2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle
Læs mereMålsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011
Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereDen regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse
Marts 2013 Den regionale praktikpladsenhed Projektbeskrivelse Den regionale praktikpladsenhed Carl Jacobsens vej 25 2500 Valby www.regionh.dk/taenelev Potentiale for flere praktikpladser i hovedstadsregionen
Læs mereUngeområdet i krydsfeltet mellem jobcenter, UU, uddannelsesinstitutioner og forvaltninger
Ungeområdet i krydsfeltet mellem jobcenter, UU, uddannelsesinstitutioner og forvaltninger OCC, torsdag den 5.november 2009 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Ungeområdet i krydsfeltet mellem jobcenter, UU,
Læs mereVelkommen til Workshop 2
Velkommen til Workshop 2 Kvalitet i ressourceforløb hvad skal der til? Direktør Niels Kristoffersen, mploy a/s Afdelingschef Dorte Jarratt, Lyngby-Taarbæk Kommune Beskæftigelsestræf 2014 KVALITET I ARBEJDET
Læs mereEvaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik
Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere
Læs mereFolkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006
Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende
Læs merePulje til særlig indsats til ledige over 50 år
Ansøgningsskema for Pulje til særlig indsats til ledige over 50 år Finanslovskonto 17.46.43.30 Projektets navn: Ansøger Kommune Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn, adresse, telefon, e-mail) Seniorvikar
Læs mereEvalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010
Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk MENTOR company September 2010 Indhold Sammendrag af projektet Forudsætning for fortsat drift Elementer i fremadrettet strategi og handlingsplan
Læs mereBilag til ansøgningen: Regneark budget_application.xls til detaljeret budget
Ansøgningsskema II Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Udvikling af den tidlige tværfaglige og virksomhedsrettede indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 2 Ansøgningen sendes til: Beskæftigelsesregion
Læs mereVÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mereAktørerne i projektet vurderer, at udviklingsprocessen overordnet er forløbet godt, og at der er kommet gode produkter ud af udviklingsfasen.
26. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet Performance Management Vi gør en forskel i Roskilde Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Formålet
Læs mereROLLER I PROJEKT OVER- GANG FRA BARN TIL VOKSEN
ROLLER I PROJEKT OVER- GANG FRA BARN TIL VOKSEN Dato 29.06.2012 Til Fra Projektkommuner i projekt unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Socialstyrelsen og Rambøll Management 1.
Læs mereForhåndstilkendegivelse og afdækning af problem og behov i forhold til at deltage i 19M-puljen
Forhåndstilkendegivelse og afdækning af problem og behov i forhold til at deltage i 19M-puljen Navn på kommune: Svendborg Kommune Udfyldt af (navn og titel): Ellen Christensen, Centerleder for Socialpsykiatri
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereNyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge
Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring
Læs mereKonference om Det store TTA-projekt
Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan
Læs mereBehandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling
Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereEmne: Ansøgnings- og evalueringsskema
Notatark Emne: Ansøgnings- og evalueringsskema 24. maj 2018 - Sagsnr. 17/17661- Løbenr. 114872/18 Den store projektopgave Offentlig institution/privat Kolding Kommune, Børne- og Uddannelsesforvaltningen
Læs mereHandleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune
1 Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune En fælles handleplan for at få flere unge i uddannelse og job - med fokus på de uddannelsesegnede 15-25-årige 1. Indledning Beskæftigelsesregion
Læs mereSamarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse SFI konference 8. december 2015
Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse SFI konference 8. december 2015 Samarbejdsmodellen: Hvad, hvem, hvorfor og hvordan Hvad: Formål, omdrejningspunkter og modellens to spor Hvem: Målgruppe(r)
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereHVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG
HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG Læring fra udviklingsprojekter om BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Design og layout: Wanek & Myrner December
Læs mereJobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015
Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,
Læs mereAnsøgningsskema. Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse. Idrætshøjskolen Århus
Ansøgningsskema 1 Projektets titel Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse 2 Højskolen Navn: Idrætshøjskolen Århus 4 Baggrund fyldig beskrivelse påkrævet Idrætshøjskolen
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereSÆT MÅL OG STYR EFTER DEM
SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,
Læs merePARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune
PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereEvaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende
Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn
Læs mereLÆRINGSKATALOG. Hvordan understøttes uddannelsespålæg. Læring fra udviklingsprojekter om Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse
Oktober 2013 LÆRINGSKATALOG Hvordan understøttes uddannelsespålæg Læring fra udviklingsprojekter om Fastholdelse af unge med uddannelsespålæg i uddannelse PROJEKTRESULTATERNE - KORT FORTALT Vejen til at
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereOpkvalificering på transportområdet
Ansøgningsskema for Pulje til opkvalificering på transportområdet Finanslovskonto 17.46.41.65 Projektets navn: Ansøger Kommune Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn, adresse, telefon, e-mail) Opkvalificering
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN Nye elementer er kursiveret. Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate
VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2016 Nye elementer er kursiveret Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate Med vedtagelsen af reform om Erhvervsuddannelserne skal vejledningen målrettes de unge,
Læs mereAftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe
Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereDen Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg.
Strategi 2010-2012 Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg. ungeenhed@ams.dk 1 Indledning Det er et stort samfundsproblem, at alt for mange unge hverken er i uddannelse eller i job.
Læs mereParathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Fase 2: Vejledning & Spørgeskema Vasketoiletter Parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der hjælper til at tydeliggøre konkrete udfordringer,
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Aftalemål November 2016
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers
Læs mereBørn og Families Strategiplan
Børn og Families Strategiplan 2017-2019 KERNEOPGAVEN Kerneopgaven i Børn og Familie er at skabe udvikling, sundhed, læring og trivsel for børn og unge i Ringkøbing- Skjern Kommune på et højere niveau,
Læs mereScreeningsværktøj til visitation af unge under 30år. - Guide til visitationssamtale og model for afgivelse af uddannelsespålæg i Struer Kommune
Screeningsværktøj til visitation af unge under 30år - Guide til visitationssamtale og model for afgivelse af uddannelsespålæg i Struer Kommune September 2014 1. Indledning Denne guide skal understøtte
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR UU-CENTER SYDFYN Nye elementer er kursiveret. Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate
VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU-CENTER SYDFYN 2016 Nye elementer er kursiveret Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate Med vedtagelsen af reform om Erhvervsuddannelserne skal vejledningen målrettes
Læs mereArbejdsmarkedspolitik Udkast
Arbejdsmarkedspolitik Udkast 2018-2021 1 Indledning Formålet med arbejdsmarkedspolitikken er, at sætte en tydelig politisk retning for de næste fire år. Inden for arbejdsmarkedsområdet arbejder vi med
Læs mereBeskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.
Social, Job og Sundhed Skole og Børn Sagsnr. 290007 Brevid. NOTAT: Organisering af en samlet kommunal ungeindsats Januar 2019 Indledning Processen for den fremtidige organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs mereAnsøgningsskema I (puljen til jobrettet opkvalificering)
Ansøgningsskema I (puljen til jobrettet opkvalificering) Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Sammenhængende forløb for dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere (match 1 og 2) med særlig risiko for
Læs mereFra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Kommunalt fastholdelsesberedskab 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ungdommens Uddannelsesvejledning Aarhus-Samsø (forkortet
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2017
VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2017 Nye elementer er kursiveret Vejledning især målrettet de ikke uddannelsesparate fokus på udvikling af tiltag for de ikke uddannelsesparate Med vedtagelsen af reform om
Læs merePARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler
PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereUngeindsatsen i Jammerbugt Kommune
RAR Nordjylland 18. januar 2018 Ungeindsatsen i Jammerbugt Kommune Sundheds og Arbejdsmarkedschef Jannie Knudsen Opfølgning på RAR møde den 16. september 2016 Hvad gjorde vi i september 2016? Møder de
Læs mereElever mangler opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen
Elever mangler opfølgning på uddannelsesparathedsvurderingen 3. juli 2018 Baggrund Uddannelsesparathedsvurderingerne er iværksat med det formål at give skoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) mulighed
Læs mereAnsøgningsskema for. Pulje til opkvalificering af rehabiliteringsteams Finanslovens konto
Ansøgningsskema for Pulje til opkvalificering af rehabiliteringsteams Finanslovens konto 17.59.21.10 Ansøgningen skal sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering via e-mail adresse star@star.dk
Læs mereBRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS
BRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS Foreløbige erfaringer fra vejledningsindsatser rettet mod ikkeuddannelsesparate unge (i udskolingen) Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Brug for alle unge (BFAU)
Læs mereSystematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary
Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor
Læs mereFra Jobcenter til uddannelse
Projekttitel Fra Jobcenter til uddannelse Ansøgningen sendes til: Jobcenter Skive Att. LBR Skive v. Stine Mark Mail: scma@skivekommune.dk Tlf.: 9915 7254 Mobil: 2498 4988 Ansøgningen skal sendes i underskrevet
Læs mereTrivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills
Trivsel og Bevægelse i Skolen Idrætsundervisning Skills Læringsmål Skills Begrebsboks Eleverne kan selv udforme og beskrive eget træningsforløb. Eleverne kan være medbestemmende på opøvelse af en specifik
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereUDDANNELSESPLAN NOVEMBER 2015
UDDANNELSESPLAN 2016 25. NOVEMBER 2015 UNGE I ELLER TÆT PÅ KOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSE Tidsoversigt det politiske arbejde med Uddannelsesplan 2016 23. September AMU 28. Oktober AMU 25. November AMU 16.
Læs mereFORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING
AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det
Læs mereEvaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,
Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger
Læs mereVejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren
Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson
Læs mereProjektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen
Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen
Læs mereJobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune
Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereBeskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Netværksmøde for teamledere Kontanthjælpsmodtagere match 2 og 3 Tirsdag den 18.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Netværksmøde for teamledere Kontanthjælpsmodtagere match 2 og 3 Tirsdag den 18. juni 2013 Formål og tema Formål med netværket Bidrage til at begrænse tilgangen
Læs mere1. projektbesøg - inspirationsslides
1. projektbesøg - inspirationsslides Ung og sund: Sundhedsfremmende initiativer for unge uden for eller på vej ud af uddannelsessystemet 1 Formål med projektbesøget Sikre klarhed og sammenhæng omkring
Læs mereUTA-projektet, baggrund, forløb og resultater
UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden
Læs mereVejledning af unge med særlige behov for vejledning
Afsluttende rapport Projekt 2.1b Vejledning af unge med særlige behov for vejledning Rapporten er udarbejdet af: Jette Larsen Barbara Day Morten Anker Hansen Lis Boysen Der udgives et inspirationshæfte
Læs mereUngdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12
Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,
Læs mereProgrambeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund
Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere
Læs mereUndersøgelse af vurdering af uddannelsesparathed: Forståelser og praksis
Projektbeskrivelse: Undersøgelse af vurdering af uddannelsesparathed: Forståelser og praksis Baggrund: Begrundelse og relevans Ungepakke 2 og den tilhørende lovgivning på vejledningsområdet blev vedtaget
Læs mereUddannelse til alle unge 16-30 år
Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne
Læs mereNYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet
NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Introduktion til projektet NYE VEJE - et kompetenceløft på alle niveauer Vi kan blive endnu bedre til at udnytte eksisterende tilbud på tværs af organisatoriske
Læs mereEmne: Ansøgnings- og evalueringsskema
Notatark Emne: Ansøgnings- og evalueringsskema 1. oktober 2018 - Sagsnr. 17/17661- Løbenr. 114872/18 EUD Afgangsprøven Offentlig institution/privat Kolding Kommune, Børne- og Uddannelsesforvaltningen leverandør
Læs mereSundhedsstrategisk ledelse Sundhedskoordinationsudvalget. Møde den 16. maj 2017
Sundhedsstrategisk ledelse Sundhedskoordinationsudvalget Møde den 16. maj 2017 Hvad er sundhedsstrategisk ledelse? Sundhedsstrategisk ledelse bygger på en antagelse om, at resultater bedst skabes gennem
Læs mereFælles indsatser i UU-Vestegnens regi
Statuspapir: Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Tema 1: Flere unge i erhvervsuddannelse 1.09.15 - Status: Planlagte, iværksatte og gennemførte aktiviteter UU har internt gennemført en kompetence- og
Læs mereAnsøgning - Sæt skub i egu 2.0
Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk
Læs mereCAMPUS KØGE VI FORENER UDDANNELSE, INNOVATION OG ERHVERV APRIL 2018
CAMPUS KØGE VI FORENER UDDANNELSE, INNOVATION OG ERHVERV APRIL 2018 Projektoverblik Mål: Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Formål: Skabe fællesskab til fastholdelse Samarbejde på tværs af
Læs merePartnerskabsaftale 10. juni 2010
Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund
Læs mereProcesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.
Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på
Læs mereTværsektorielt samarbejde. Vejledningsindsatser. Hvilke udfordringer giver differentiering af vejledning til. tværsektorielt samarbejde
Vejledningsindsatser - erfaringer og idéer Tværsektorielt samarbejde Hvilke udfordringer giver differentiering af vejledning til tværsektorielt samarbejde Vejledningsindsatser - erfaringer og idéer 1.
Læs mereBALLERUP KOMMUNE DEN SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS ÅR
BALLERUP KOMMUNE DEN SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS 13-29 ÅR INDLEDNING Vision 2029 sætter den oveordnede politiske retning for ungestrategien i Ballerup Kommune. Strategien for den sammenhængende ungeindsats
Læs mere