GJØL SKOLE, BØRNEHAVE OG SFO

Transkript

1 UDVIKLINGSPLAN 2014 GJØL SKOLE, BØRNEHAVE OG SFO 1

2 INDLEDNING Gjøl skole er en samdrevet institution Gjøl skoles udviklingsplan 2014 tager både afsæt i kommunale indsats-områder såvel som lokale indsats områder. De kommunale indsats-områder er vedtaget politisk, hvor der er lagt en overordnet ramme for hvad alle skoler skal sætte fokus på. Følgende områder er vedtaget politisk: 1. Inklusion 2. Læring 3. Udvikling af teamsamarbejde 4. Reformtemaer i fokus strategiplan 5. Baseline De kommunale indsats-områder samt skolens egne er omdrejningspunkt i Gjøl skoles virke. Sammenhæng / status som beskriver vores praksis. Mål som beskriver hvor vi gerne vil hen og tiltag som beskriver, hvor der skal sættes særligt fokus på i De områder som er politisk bestemt er ikke ukendt land for Gjøl Skole. Vi har en skole, som kan rumme de fleste børn og forældre uanset baggrund. Vi har igennem i flere år arbejdet med temaet inklusion blandt andet via ICDP - uddannelse samt et tæt struktureret samarbejde mellem pædagoger i Fritidsordningen og lærere i indskolingen og mellem de ældste børnehavebørn og børnehaveklassen. Gjøl skoles elever opnår gode resultater i de nationale tests i bl.a. dansk og matematik. Dette på baggrund af en målrettet indsats med læsebånd for alle elever, klassekonference i dansk i alle klasser, hvor hver enkelt elevs resultater og udviklingspotentialer vurderes i fællesskab mellem dansklærer, læsevejleder og skoleleder. Læsning har i flere år været et lokalt indsatsområde på Gjøl Skole I matematik er der nu fokus på en mere praktisk tilgang til faget, der forventes at give større forståelse for processerne og sammenhængen i faget. Den nye skolereform indfører en længere skoledag for børnene og nye elementer tilføjes f.eks. understøttende undervisning, tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse. Skolereformen samt den nye overenskomst for lærere og pædagoger giver skolen som organisation flere udfordringer. Disse udfordringer vil blive løst, men vi har også den erkendelse, at det kræver tid før alle elementer i den nye folkeskolereform er blevet en naturlig del af Gjøl skoles hverdag. 2

3 Der er altid frustrationer tilstede i en organisation i en forandringsproces. Det påvirker naturligvis det psykiske arbejdsmiljø, som dermed også kommer i fokus for ledelsen. Skolen er inde i en række forandrings/udviklingsprocesser udover skolereform og ny overenskomst er det udvikling af teamarbejdet, inklusion, kommunal it-strategi, fokus på læring og læringsmål, samt spændet mellem politiske forventninger, forældrenes forventninger og medarbejdernes følelse af, at være sat i en situation, som de ikke har haft særlig stor indflydelse på. Den nye overenskomst på lærerområdet medfører, at lærernes arbejde primært skal foregå på skolen. Lærerne skal arbejde, forberede og planlægge meget mere sammen i teams, hvilket giver logistiske og økonomiske udfordringer, som vi skal arbejde på at få løst uden at det giver negativ effekt for eleverne, selvom vi er nødt til at inddrage et nuværende undervisningslokale. Vi har et godt udgangspunkt for en god proces, da vi er én institution, der gennem en del år har arbejdet stadigt mere tæt sammen, både formelt via uddannelse og fælles pædagogiske arrangementer, men også i det daglige samarbejde på tværs af institution og skole. 3

4 INKLUSION Vi vil skabe en skole, hvor alle børn og unge er en del af fællesskabet Sammenhæng Hvor er vi? Gjøl skoles værdier og mål bygger på det anerkendende princip = INKLUSION Lære- og elevplaner(udviklingsplaner) i hhv. børnehave, SFO og skole har fokus på det enkelte barns kompetencer, potentialer og udviklingsmuligheder såvel fagligt som menneskeligt I skolens afdelingsteams og på pædagogernes møder er der fokus på elevplanerne/læreplanerne samt på dialogmodellen, således at det hele barn drøftes I børnehave, skole og SFO afholdes samtaler med det enkelte barn med fokus på barnets trivsel I disse samtaler/fællessamlinger påvirker vi barnets kommunikations- og samspilskompetencer. F. eks. ved børnemøder, Den Gode Stol og Den Gode Cirkel I skolens og børnehavens kompetenceforum fokuserer vi på det enkelte barns kompetencer. KFlærerne fungerer som rådgivere overfor skolens øvrige lærere vedrørende elever med særlige udfordringer. Ingen børn indstilles til PPR, før barnet bl.a. via en udvidet elevplan/udviklingsplan samt indgående drøftelser og rådgivning vedrørende foranstaltninger i skolen/børnehaven, har været behandlet i kompetenceforum Skolens leder deltager i KF- møder i såvel børnehave som skole Souschef for SFO deltager i skolens KF-møder Ledelsen italesætter vigtigheden af den anerkendende og ressourceorienterede tilgang Siden 2012 har vi i vores samdrift ansat en pædagogmedhjælper, hvis opgave bl.a. er at understøtte Flere Hænder i Indskolingen Alle lærere og pædagoger inkl. skolens leder har gennemført ICDP modul 1 De fleste pædagoger i børnehave og SFO har gennemført ICDP Modul 2 Vores Trivselspolitik bygger på det anerkendende princip, at alle børn er forskellige og værdifulde Skole, børnehave og SFO har et tæt samarbejde om vores fælles børn Vi har sammen med Biersted og Nørhalne skole 4

5 Mål Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? gennemført et fællespædagogisk arrangement om Inklusion v. Rasmus Alenkær. Vi har efterfølgende i såvel pædagog- som lærerregi arbejdet videre med en udbygning/konkretisering af Rasmus Alenkærs dialogmodel Der er fortsat fokus på kompetenceudvikling indenfor inklusion for lærere og pædagoger. Således har 2 pædagoger taget PD-modul i Social inklusion Vi anvender projekt Den Gode Klasse. Formålet med projektet er at bevidstgøre, at det gode forældresamarbejde omkring det enkelte barns klasse/gruppe er afgørende for, at ikke kun det enkelte barn trives/inkluderes, men at hele klassens/gruppens trivsel er et fælles anliggende for såvel skole/institution som hjem. I 2012 flyttedes intro af projekt Den gode Klasse til før-skole-gruppen i børnehaven mhp. tidlig indsats Vi ønsker at tilbyde en hverdag, hvor der er plads til de forskelligheder, som vi ser som en ressource og IKKE som et problem Vi ønsker at alle er opmærksomme på, at vores forskelligheder er noget, der tilsammen gør fællesskabet rigere Vi ønsker, at barnet både i institutionen og derhjemme møder den holdning, at alle mennesker har værdi og skal respekteres som det menneske, det er Trivsel og inklusion er således et fælles anliggende for hjem, børnehave, SFO og skole At målet efterleves af alle i vores institution såvel af de nære professionelle som forældre Vi vil gerne se disse tegn: Alle føler sig set Alle føler sig trygge Alle tør være sig selv Alle føler sig som en del af fællesskab Alle føler de slår til Vi arbejder aktivt med trivsel og inklusion i hele vores samdrift bl.a. ved hjælp af børne- og undervisnings miljøvurderinger Ifm. Reformen skal der foretages trivselsmålinger. Vi afventer udmelding om, hvilke værktøjer der skal 5

6 Evaluering Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? benyttes I SFO sættes særligt fokus på kerneområdet trivsel 1. Vi vil have fokus på, hvad der kan være svært for den enkelte i fællesskaber 2. Vi vil være tydelige og konsekvente over for handlinger, der strider imod samværsnormer og det gode fællesskab 3. Vi vil reagere prompte, når et barn ikke trives Klasselærerne gennemgår hvert år trivselspolitikken i alle klasser Alle nye forældre introduceres for trivselspolitikken Dette sker ved indmeldelse i børnehaven samt ved første møde på skolen for ny Bh. klasse I 2014 skal skolebestyrelsen drøfte, om forældrene har taget projekt Den Gode Klasse til sig? Siden 2013 har vi udbygget indsatsen i børnehaven mhp. børn med særlige behov herunder sproglige og motoriske vanskeligheder I børnehaven arbejdes der på at etablere et motorik-og sprogstimulerende lokale I 2014 vil vi have forøget fokus på sårbare familier mhp. barnets trivsel Det anerkendende og ressourceorienterede syn evalueres i det daglige pædagogiske arbejde med børnene, i primær- og afdelingsteams, i kompetenceforum i såvel børnehave som skole, i pædagogisk råd, på pædagogernes personalemøder og i skolebestyrelsesarbejdet Evaluering foregår også på netværksmøder, hvor bl.a. ledelsen deltager I ledelsens samtaler og samarbejde med medarbejderne Evaluering foregår ligeledes i forældresamtaler og på forældremøder I.f.m. projekt Den Gode Klasse skal bestyrelsen tage udgangspunkt i følgende: Hvis for få forældre/klasser gør brug af muligheden, hvad er så begrundelsen herfor? ( Er det for svært? For kunstigt? Er der ikke behov 6

7 for det? Er det skolens / børnehavens problem, når børn ikke trives/føler sig som en del af fællesskabet? ) I vores fælles institution på Gjøl binder vi sløjfer hver dag. Sløjfens to halvdele hedder INKLUSION og LÆRING. Bundet sammen til en sløjfe symboliseres SAMMENHÆNGEN. En halv sløjfe er ingen sløjfe 7

8 LÆRING vi vil skabe en skole, der fremmer børns og unges læring og dannelse Sammenhæng Hvor er vi? Gjøl skole har i flere år været afdelingsopdelt. Diverse danske undersøgelser peger på, at dette er en styrke for elevernes læring og inklusion. Dette er i tråd med vores egne oplevelser Vi har i flere år taget diagnostiske test i dansk og matematik på alle klassetrin. Resultatet af testene bruges fremadrettet i undervisningen ved målfastsættelsen for den enkelte elev samt i elevog forældresamtaler Der tages herudover vha. kompetenceforum og læsevejleder diverse andre tests af den enkelte elev/hele klasser mhp. hvordan vi bedst hjælper eleven videre i den faglige og menneskelige udvikling Skolen har siden 2011 haft Læsning som indsatsområde I 2011 indførte vi LÆSEBÅND på skolen. Tre dage om ugen starter skoledagen for alle elever således med 15 min. individuel læsning Der holdes klassekonferencer på hvert klassetrin, hvor klasselærer/dansklærer, skoleleder, læsevejleder og KF-lærer deltager for at aftale fremadrettet indsats Der arbejdes i forskelligt omfang med logbog/portefolie i alle klasser. På de ældste klassetrin er det optimalt, når eleven deltager med sin portefolie i forældresamtalen mhp. dokumentation af egen faglig og menneskelig udvikling Klasselæreren afholder to årlige elevsamtaler med den enkelte elev dette sker FØR elevplan og forældresamtale Lærere og pædagoger er tydelige i deres forventninger til børnene altid med en anerkendende tilgang Elever med særlige behov tilbydes i samarbejde med forældrene kortere, faglige kurser i kompetenceforum. Forud for kursusforløbet udleveres skriftlig handleplan vedr. indhold, periode mv. til forældrene Lærerteam/klasselærer/pædagoger omkring børn med særlige behov fører en tæt løbende dialog med forældre om oplevelser i barnets hverdag. F.eks. 8

9 Mål Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? via Intra I særlige tilfælde afholdes netværksmøder med deltagelse af: forældre, klasselærer, ledelse og andre nære professionelle Undervisningsform og metode tilrettelægges med udgangspunkt i elevens forudsætninger Vi diskuterer løbende elevplanernes form og indhold Elevplanen fungerer også i udvidet form som arbejdsgrundlag for kompetenceforum samt i kontakt med bl.a. visitationsudvalget Børnehave og SFO arbejder med at udvikle pædagogisk praksis med afsæt i de 6 kerneområder SFO har beskrevet egne konkrete mål- og indholdsbeskrivelser indenfor de 6 kerneområder I børnehaven laves der sprogstimulerende aktiviteter, bl.a. rim, remser, sanglege og daglig oplæsning For at kvalificere og styrke arbejdet med børns læring bruges Smtte-modellen som værktøj Lærere og pædagoger skal løbende opkvalificeres, så de til stadighed er kompetente til at tage kerneopgaven på sig Lærere og pædagoger vil fremme indlæringsprocesserne hos det enkelte barn Lærere og pædagoger vil fremme det enkelte barns nysgerrighed og lyst til læring Arbejdet med tests, dokumentation og evaluering opleves som en helt naturlig del af skolens daglige undervisning og pædagogiske praksis samt opleves meningsfuldt og værdifuldt af begge parter i skolehjem samarbejdet I lighed med klassekonferencer for faget dansk vil vi indføre konferencer for matematik Der skal være en meningsfuld RØD TRÅD / sammenhæng mellem Fælles mål, klassens årsplan, skolens egne diagnostiske tests, nationale tests, elevportefolie, elevsamtaler, elevplaner og forældresamtaler Elevplanen er et til stadighed ajourført værktøj for lærerne Tegn Hvilke tegn vil vi Fælles holdninger og fælles sprog, så alle også børn og forældre ved hvad vi taler om/ mener 9

10 gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Lærerne skal arbejde mere med den direkte sammenhæng mellem årsplan og elevplan. Dette vil give en større klarhed og gennemskuelighed for alle parter og på sigt vil det gøre lærernes arbejde med de skriftlige elevplaner mindre slidsomt Vi vil gerne se engagerede, initiativrige og selvstændige børn I 2014forventer vi at give elevplanerne et eftersyn set i sammenhæng med Reformudspil Efterfølgende vil ledelsen se nærmere på form og indhold i den udvidede elevplan så den tjener endnu bedre som dokumentation i forbindelse med arbejdet i normalundervisning og kompetenceforum Skabelonerne til skolens elevsamtaleark skal have et eftersyn i Dette sker i de to afdelingsteams I forbindelse med Skolereformen skal de konkrete mål- og indholdsbeskrivelser for SFO revideres I børnehaven vil vi arbejde med dialogisk læsning, bl.a. ved samlinger og i små grupper Resultatet af de diagnostiske tests samt de nationale tests evalueres af lærere og ledelse mhp. fremadrettet indsats Resultatet af og arbejdet med tests, dokumentation og evaluering er et emne i MUS og TUS I ledelsesteamet og på lærer- og pædagogmøder sættes der fokus på: - Fremmer vi børns nysgerrighed og lyst til læring? - Ser vi engagerede, initiativrige og selvstændige børn? Da ledelsen deltager i alle forældremøder på skolen, er der rige muligheder for at konstatere, om Den røde tråd er til stede Der evalueres ved de årlige klassekonferencer, hvor den enkelte elevs faglige udvikling i dansk følges nøje 10

11 Udvikling af lærerteamsamarbejdet og pædagogteamsamarbejdet Sammenhæng Hvor er vi? Mål Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Vi har i mange år haft fokus på teamsamarbejde Gjøl skole er en teamopdelt organisation både Gjøl Fritidscenter og undervisningsdel er opdelt i to afdelingsteams Opgaver og forpligtelser er nøje beskrevet i skolens akkordbeskrivelser Mål og handleplan for lærerteamsamarbejdet er ligeledes beskrevet i Gjøl skoles målsætningskatalog Mål og handleplan for samarbejdet mellem lærer-og pædagogteamene er beskrevet i Målsætningskataloget Vi har skriftlige samarbejdsaftaler mellem skole og børnehave/sfo Der er givet ressourcer til et udvidet samarbejde mellem Bh. klasseleder og leder af børnehaven samt til øvrige lærere i Yngste afdeling Så længe børnene går i SFO, deltager pædagogerne i skolens forældresamtaler SFO-pædagogerne deltager i skolens forældremøder i yngste afdeling Fra 2012 og fremefter har Jammerbugt kommune sat fokus på udvikling af teamsamarbejde I 2014 har de fleste lærere og pædagoger taget PD i ovenstående Vi arbejder også fremadrettet på at udvikle mere funktionelle teams I team-samarbejdet mellem lærere og pædagoger har vi store praktiske udfordringer m.h.t. hvornår de kan mødes At italesætte udvikling af kerneydelsen = Læring At alle børn føler sig set og hørt der, hvor de er At der skabes en kultur, hvor refleksion over egen praksis er en selvfølge At lærere og pædagoger får øje på hinandens kompetencer og derigennem udvikler nye handlekompetencer At lærere og pædagoger bruger hinandens ressourcer optimalt At den enkelte medarbejder igennem teamsamarbejdet ser værdien i støtte, opbakning, rådgivning og aflastning. Dette for at den enkelte også fremadrettet kan agere professionelt i et 11

12 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? anerkendende perspektiv Ledelsen har fremadrettet større fokus på et udfordrende samspil med teamene Ledelsen har fremadrettet gennem TUS fokus på den enkelte medarbejders teambevidsthed Ledelsen har fremadrettet fokus på at spørge aktivt ind til teamets forståelse og udvikling af kerneydelsen At lærere og pædagoger bruger teamsamarbejdet i udvikling af egen praksis samt teamets udvikling At teamene italesætter og sætter fokus på hvordan det enkelte barns læring fremmes At alle børn så vidt muligt inkluderes både fagligt og socialt At teammødernes indhold afspejler refleksion. Dette fremgår bl.a. i referater fra teammøderne At lærere og pædagoger bruger hinandens kompetencer i hverdagen At medarbejderne har professionelt overskud også i pressede situationer Ledelsen har for alle pædagogiske medarbejdere italesat og beskrevet forventninger til hhv. teamkoordinatorernes rolle samt indhold i teamsamarbejdet i skolens to afdelinger Vi har aftalt følgende: Der afholdes kvartalsvise møder mellem ledelsesteam og de to koordinatorer Møderne indeholder en statusdel og en fremadrettet del Fremadrettet vil såvel skolens ledelsesteam som Gjøl Fritidscenters ledelsesteam mindst to gange årligt afholde teamsamtaler med henblik på at udfordre teamenes praksis og følge udviklingen. Ledelsen er tovholder på disse møder På Gjøl Fritidscenters personalemøder er teamudvikling fremadrettet et fast punkt på dagsorden mhp. fælles refleksion og vidensdeling I uge deltager yderligere to pædagoger i Teamudviklingsforløbet I ledelsesteamet afklares, hvorledes vi tackler udfordringen vedr. samarbejdsmøder mellem SFO og lærerne i Yngste afdeling I børnehave og SFO vil vi igennem mere struktur på 12

13 teammøderne skabe fora for evaluering af mål og indhold i de planlagte aktiviteter I 2014 vil teamene på Gjøl Fritidscenter have særligt fokus på at informere, inddrage, iagttage og sparre med hinanden om børn med særlige behov Ledelsesteamet afsætter tid til udarbejdelse af spørgsmålstyper, som kan anvendes til teamsamtalerne samt planlægning af struktur, form og rammer for samtalerne Evaluering Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? På de kvartalsvise møder med teamkoordinatorerne evaluerer ledelsen i samspil med TK status på teamets udvikling. Teamets aktuelle udfordringer drøftes ligeledes Ledelsesteamet evaluerer bl.a. ved hjælp af spørgeskemaer teamets funktionalitet Som et fast punkt på teammøderne vurderes egen praksis både i forhold til teamarbejdet og børnenes læring 13

14 Gjøl Skole 2020 Visioner, tanker, drømme Sammenhæng Hvor er vi? I 2011 i forbindelse med skolestruktur- debatten for Jammerbugt kommune, hvor der var fokus på skoleområdet og som i dag er udmøntet ved skolesammenlægninger og nedlæggelse af skoler, nedsatte skolebestyrelsen en arbejdsgruppe bestående af forældrerepræsentanter Gruppen ønskede at rette fokus mod nye tiltag, tanker, ideer og visioner for Gjøl Skole med antagelsen: En skole med nye tiltag, visioner og ideer vil politisk være vanskelig at lukke I november 2011 afholdt skolebestyrelsen en fælles pædagogisk dag med ledelse, pædagoger og lærere, hvor arbejdsgruppen fremlagde deres visioner og tanker for Gjøls fremtidige skole Visioner og drømme som blev fremlagt af arbejdsgruppen: 1. Øget samarbejde mellem pædagoger og lærere også i undervisningsdelen 2. Aldersintegreret undervisning niveaudeling ud fra børnenes faglige kompetencer 3. Samarbejde mellem lærere og pædagoger i 3 grupper 4. Bevægelse og læsebånd hver dag 5. Rullende skolestart 6. Skolen har undervisning mellem kl. 8 og 14 Følgende er nogle nøgleord og udsagn fra medarbejderne på mødet: 1. Medindflydelse, medbestemmelse og ejerskab hos alle medarbejdere er vigtig 2. Nye tiltag kræver tid, omtanke, planlægning, indsigt, viden, evt. uddannelse 3. Ny tiltag / struktur skal ske på baggrund af faglige og pædagogiske overvejelser 4. Ikke ændre bare for at ændre, men at formålet med forandringer er: At udvikle de faglige og sociale kompetencer hos elever samt videreudvikle personalets faglige kompetencer 5. Nye tiltag skal passes ind i det øvrige arbejde på 14

15 skolen På baggrund af ønsker fra medarbejderne er afholdt et udvidet bestyrelsesmøde i januar 2012 med henblik på at afklare forventninger mellem bestyrelse, medarbejdere og ledelse På bestyrelsesmøder, pædagogisk råds møder og personalemøder i Gjøl Fritidscenter er bl.a. drøftet: Forventningsafklaring Planlægning Tidshorisont Nærmeste udviklingszone Tiltag Fællespædagogiske dage I september 2012 er der afholdt pædagogisk dag i undervisningsdelen med henblik på at skabe klarhed over mulighederne for afprøvning af praktisk samarbejde vedrørende samlæsning og holddeling Der er udarbejdet konkrete planer for dette samarbejde for både ældste og yngste afdeling Der er udviklet et formaliseret samarbejde mellem Bh. klasse og de ældste børnehavebørn (Røddergruppen) I november 2013 besøgte repræsentanter for lærere, pædagoger, ledelse og skolebestyrelse Overlade skole mhp. at indsamle indtryk, viden og erfaringer vedr. Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i indskolingen Mål Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere At Gjøl Skole ikke nedlægges At styrke og videreudvikle de sociale og faglige kompetencer hos børnene At styrke og videreudvikle fagligheden hos alle ansatte At implementere nye strukturer som bl.a. kan fremme læring på tværs af alder At lærere og pædagoger i det daglige arbejder mere sammen At skolebestyrelsen er aktiv medspiller sammen med skolens ledelse og medarbejdere At skolebestyrelsen, ledelsen og alle medarbejdere konstruktivt arbejder på at udvikle Gjøl Skole At der samarbejdes om samlæsning og holddeling i alle årgange og på tværs af årgangene 15

16 og evt. måle efter en periode? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Samarbejdet mellem Røddergruppen og Bh. klassen fortsættes At der anvendes/afprøves forskellige former for samlæsning og holddeling Forældrene informeres forud for ovenstående f.eks via Intra, nyhedsbreve og på møder I skoleåret indarbejdes tiltagene i årsplanerne Bh. klassen opbygger et struktureret samarbejde med såvel Røddergruppe som 1. kl. Samarbejdet mellem Bh. klasse og 1. klasse intensiveres frem mod skoleåret I skoleåret planlægges med udstrakt samarbejde mellem 1. og 2. klasse At tiltag fra Overlade skole, som giver mening på Gjøl skole, omsættes til praksis I skolebestyrelsen skal hele 2020-planen evalueres i sammenhæng med implementering af Skolereformen, da der ses mange lighedspunkter 16

17 Reformens temaer i fokus skolens strategiplan Tema: Eleverne trives i en sammenhængende skole med både en undervisnings- og en fritidsdel Målet er, at skolerne i Jammerbugt Kommune udgør professionelle og kvalificerede læringssteder, hvor der er et velfungerende og ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger, således at børnene og de unge sikres et miljø og en hverdag, som er sammenhængende og som understøtter deres trivsel og læring. Lærerne og pædagogerne har i fællesskab ansvaret for, at det enkelte barn føler sig set, mødt og anerkendt som det det menneske, det er. Samarbejdet mellem pædagogerne og lærerne i skolen skal være med til at sikre, at børnene udvikler deres personlige, faglige, sociale og kulturelle kompetencer. Det er op til den enkelte skole i samarbejde med skolebestyrelsen at udarbejde målog indholdsbeskrivelser for fritidsdelen efter reformen under hensyntagen til, at fritidsdelen fremover udgør en kortere del af børnenes hverdag i skolen. Ungdomsskolen og folkeskolen forpligtes til at indgå i samarbejder og partnerskaber, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og obligatoriske emner. Status Der henvises til Inklusion Sammenhæng side 4 Udvikling af lærerteamsamarbejde og pædagogteamsamarbejde Sammenhæng side 11 Mål: Hvor vil vi gerne være i 2018? Vi ønsker at tilbyde en hverdag, hvor der er plads til de forskelligheder, som vi ser som en ressource og IKKE som et problem Vi ønsker at alle omkring barnet er opmærksomme på, at vores forskelligheder er noget, der tilsammen gør fællesskabet rigere Vi ønsker, at barnet både i institutionen og derhjemme møder den holdning, at alle mennesker har værdi og skal respekteres som det menneske, det er. Trivsel og inklusion er således et fælles anliggende for hjem, børnehave, SFO og skole At alle børn føler sig set og hørt der, hvor de er At der skabes en kultur, hvor refleksion over egen praksis er en selvfølge At lærere og pædagoger får øje på hinandens kompetencer og derigennem udvikler nye handlekompetencer At lærere og pædagoger bruger hinandens ressourcer optimalt At den enkelte medarbejder- såvel lærere som 17

18 pædagoger - igennem teamsamarbejdet ser værdien i støtte, opbakning, rådgivning og aflastning. Dette for at den enkelte også fremadrettet kan agere professionelt i et anerkendende perspektiv Tiltag Der henvises til Inklusion Tiltag side 5 Udvikling af lærerteamsamarbejde og pædagogteamsamarbejde Tiltag side 12 Ledelsen har også fremadrettet fokus på et udfordrende samspil med teamene, hvor omdrejningspunktet er barnets trivsel, som er et fælles anliggende for lærere og pædagoger Vi afholder også fremadrettet fællespædagogiske arrangementer for både pædagoger og lærere for at skabe konsensus for trivselsarbejdet Vi skaber fortsat rum for at lærere og pædagoger bruger hinandens kompetencer i hverdagen Pædagoger og lærere skal også fremadrettet styrkes og støttes i teamudvikling, således at de har forudsætningerne for at etablere et stærkt team mhp. fælles børn Ovenstående tiltag videreføres Ovenstående tiltag videreføres Tegn Evaluering Der henvises til Inklusion Tegn side 5 Udvikling af lærerteamsamarbejde og pædagogteamsamarbejde Tegn side 12 Der henvises til Inklusion Evaluering side 6 Udvikling af lærerteamsamarbejde og pædagogteamsamarbejde Evaluering side 13 18

19 Tema: Understøttende undervisning børns og unges læring er styrende for skoledagens tilrettelæggelse Jammerbugt Kommune vil skabe en skole, hvor læringsmålene, der er opstillet for det enkelte barn, den enkelte gruppe og for fællesskabet, er afgørende for tilrettelæggelsen af skoledagens indhold og organisering. Teamet omkring gruppen af børn og unge har ansvaret for såvel det enkelte barn som gruppens og fællesskabets læring og dannelse, og de tilrettelægger i fællesskab undervisningen og de pædagogiske aktiviteter med henblik på at skabe de bedst mulige forudsætninger for målrettet læring for alle børn og unge. Skolen i Jammerbugt Kommune skal være en skole, hvor alle børn og unge er en del af fællesskabet. Derfor skal skolen være inkluderende. Den understøttende undervisning skal bruges til at arbejde med en række elementer, der har betydning for at fremme børnenes og de unges læring og trivsel og gøre skoledagen mere spændende og afvekslende. Det er de opstillede læringsmål, der er styrende for de læringsaktiviteter, der skal foregå i den understøttende undervisning. Status Mål: Hvor vil vi gerne være i 2018? Der henvises til Læring Sammenhæng side 8 Alle børn skal blive så dygtige som de kan I teamsamarbejdet skal der arbejdes med at opstille læringsmål for klassen/holdet samt for det enkelte barn Læringsmålene skal omfatte den obligatoriske undervisning samt den understøttende undervisning Lærere og pædagoger skal fremme indlæringsprocesserne hos det enkelte barn, herunder fremme nysgerrighed og lyst til læring Undervisningsform og metode tilrettelægges med udgangspunkt i elevens forudsætninger Elevplanen er et til stadighed ajourført værktøj i teamsamarbejdet For at kvalificere og styrke arbejdet med børns læring bruges Smtte-modellen som værktøj Tiltag Gjøl skole er også fremadrettet afdelingsopdelt Diverse danske undersøgelser peger på, at dette er en styrke for elevernes læring og trivsel. Dette er i tråd med vores egne oplevelser Ledelsen målretter dermed kompetenceudvikling hos pædagoger og lærere, når fokus er på bestemte årgange 19

20 Lærere og pædagoger skal løbende opkvalificeres, så de til stadighed er kompetente til at tage kerneopgaven på sig Der holdes også fremadrettet klassekonferencer på hvert klassetrin, hvor klasselærer/dansklærer, skoleleder, læsevejleder og KF-lærer deltager Der arbejdes videre med logbog/portefolie i alle klasser På de ældste klassetrin deltager eleven med sin portefolie i forældresamtalen mhp. dokumentation af egen faglig og menneskelig udvikling Elever med særlige behov tilbydes i samarbejde med forældrene kortere, faglige kurser i kompetenceforum Skolen vil også fremadrettet have fokus på læsning. Derfor fastholder vi LÆSEBÅND på skolen Vi fastholder skolens fokus fremadrettet mhp. styrkelse af elevernes matematikfærdigheder Bevægelse medtænkes i tilrettelæggelse af såvel den obligatoriske som den understøttende undervisning Lektiehjælp/faglig fordybelse tænkes ind i den understøttende undervisning som et tilbud til eleverne Ovenstående tiltag videreføres Ovenstående tiltag videreføres Ovenstående tiltag videreføres 20

21 Tegn I samråd med den enkelte medarbejder lægger ledelsen en kompetenceudviklingsplan Brugen af logbog/portefolie italesættes på teammøderne Der indføres klassekonferencer i faget matematik Vi ser langt mere bevægelse i undervisningen Lektiehjælp/faglig fordybelse afspejles i elevernes skema Evaluering Der henvises til Læring evaluering side 10 Tema: Evaluering og fagligt løft I Jammerbugt Kommunes skolevæsen er det vigtigt, at alle børn og unge bliver så dygtige som muligt. Derfor er barnets og den unges læring og trivsel det grundlæggende udgangspunkt for teamets planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen og den pædagogiske praksis. Teamet organiserer, tilrettelægger og evaluerer undervisningen, så den tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og potentialer og rummer udfordringer for alle børn og unge. Evaluering af læreprocesserne og børnenes faglige og personlige udvikling foregår i en kontinuerlig proces og som en integreret del af undervisningen og den pædagogiske praksis. Teamets arbejdsform er kendetegnet ved, at der foregår en løbende faglig, didaktisk og metodisk diskussion om undervisningen og den pædagogiske praksis med udgangspunkt i systematik og skriftlighed. Elevplanen skal bidrage til en differentieret undervisningsmæssig og pædagogisk praksis. Der henvises til Status Læring Sammenhæng side 8 Mål: Hvor vil vi gerne være i 2018? Vi skal udfordre alle børn, så de bliver så dygtige som de kan uanset forudsætninger Der skal opstilles læringsmål for klassen/holdet samt for det enkelte barn Læringsmålene skal omfatte såvel den obligatoriske som den understøttende undervisning Lærere og pædagoger skal styrke indlæringsprocesserne hos det enkelte barn, herunder fremme nysgerrighed og lyst til læring Vi har også fremadrettet et tæt samarbejde mellem børnehave og skole mhp. at understøtte skoleparathed Vi har også fremadrettet et godt og tæt samarbejde med overbygningsskolen Tiltag Der skal også fremadrettet arbejdes med tests, dokumentation og evaluering som en helt naturlig del af 21