GJØL SKOLE, BØRNEHAVE OG SFO

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GJØL SKOLE, BØRNEHAVE OG SFO"

Transkript

1 UDVIKLINGSPLAN 2014 GJØL SKOLE, BØRNEHAVE OG SFO 1

2 INDLEDNING Gjøl skole er en samdrevet institution Gjøl skoles udviklingsplan 2014 tager både afsæt i kommunale indsats-områder såvel som lokale indsats områder. De kommunale indsats-områder er vedtaget politisk, hvor der er lagt en overordnet ramme for hvad alle skoler skal sætte fokus på. Følgende områder er vedtaget politisk: 1. Inklusion 2. Læring 3. Udvikling af teamsamarbejde 4. Reformtemaer i fokus strategiplan 5. Baseline De kommunale indsats-områder samt skolens egne er omdrejningspunkt i Gjøl skoles virke. Sammenhæng / status som beskriver vores praksis. Mål som beskriver hvor vi gerne vil hen og tiltag som beskriver, hvor der skal sættes særligt fokus på i De områder som er politisk bestemt er ikke ukendt land for Gjøl Skole. Vi har en skole, som kan rumme de fleste børn og forældre uanset baggrund. Vi har igennem i flere år arbejdet med temaet inklusion blandt andet via ICDP - uddannelse samt et tæt struktureret samarbejde mellem pædagoger i Fritidsordningen og lærere i indskolingen og mellem de ældste børnehavebørn og børnehaveklassen. Gjøl skoles elever opnår gode resultater i de nationale tests i bl.a. dansk og matematik. Dette på baggrund af en målrettet indsats med læsebånd for alle elever, klassekonference i dansk i alle klasser, hvor hver enkelt elevs resultater og udviklingspotentialer vurderes i fællesskab mellem dansklærer, læsevejleder og skoleleder. Læsning har i flere år været et lokalt indsatsområde på Gjøl Skole I matematik er der nu fokus på en mere praktisk tilgang til faget, der forventes at give større forståelse for processerne og sammenhængen i faget. Den nye skolereform indfører en længere skoledag for børnene og nye elementer tilføjes f.eks. understøttende undervisning, tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse. Skolereformen samt den nye overenskomst for lærere og pædagoger giver skolen som organisation flere udfordringer. Disse udfordringer vil blive løst, men vi har også den erkendelse, at det kræver tid før alle elementer i den nye folkeskolereform er blevet en naturlig del af Gjøl skoles hverdag. 2

3 Der er altid frustrationer tilstede i en organisation i en forandringsproces. Det påvirker naturligvis det psykiske arbejdsmiljø, som dermed også kommer i fokus for ledelsen. Skolen er inde i en række forandrings/udviklingsprocesser udover skolereform og ny overenskomst er det udvikling af teamarbejdet, inklusion, kommunal it-strategi, fokus på læring og læringsmål, samt spændet mellem politiske forventninger, forældrenes forventninger og medarbejdernes følelse af, at være sat i en situation, som de ikke har haft særlig stor indflydelse på. Den nye overenskomst på lærerområdet medfører, at lærernes arbejde primært skal foregå på skolen. Lærerne skal arbejde, forberede og planlægge meget mere sammen i teams, hvilket giver logistiske og økonomiske udfordringer, som vi skal arbejde på at få løst uden at det giver negativ effekt for eleverne, selvom vi er nødt til at inddrage et nuværende undervisningslokale. Vi har et godt udgangspunkt for en god proces, da vi er én institution, der gennem en del år har arbejdet stadigt mere tæt sammen, både formelt via uddannelse og fælles pædagogiske arrangementer, men også i det daglige samarbejde på tværs af institution og skole. 3

4 INKLUSION Vi vil skabe en skole, hvor alle børn og unge er en del af fællesskabet Sammenhæng Hvor er vi? Gjøl skoles værdier og mål bygger på det anerkendende princip = INKLUSION Lære- og elevplaner(udviklingsplaner) i hhv. børnehave, SFO og skole har fokus på det enkelte barns kompetencer, potentialer og udviklingsmuligheder såvel fagligt som menneskeligt I skolens afdelingsteams og på pædagogernes møder er der fokus på elevplanerne/læreplanerne samt på dialogmodellen, således at det hele barn drøftes I børnehave, skole og SFO afholdes samtaler med det enkelte barn med fokus på barnets trivsel I disse samtaler/fællessamlinger påvirker vi barnets kommunikations- og samspilskompetencer. F. eks. ved børnemøder, Den Gode Stol og Den Gode Cirkel I skolens og børnehavens kompetenceforum fokuserer vi på det enkelte barns kompetencer. KFlærerne fungerer som rådgivere overfor skolens øvrige lærere vedrørende elever med særlige udfordringer. Ingen børn indstilles til PPR, før barnet bl.a. via en udvidet elevplan/udviklingsplan samt indgående drøftelser og rådgivning vedrørende foranstaltninger i skolen/børnehaven, har været behandlet i kompetenceforum Skolens leder deltager i KF- møder i såvel børnehave som skole Souschef for SFO deltager i skolens KF-møder Ledelsen italesætter vigtigheden af den anerkendende og ressourceorienterede tilgang Siden 2012 har vi i vores samdrift ansat en pædagogmedhjælper, hvis opgave bl.a. er at understøtte Flere Hænder i Indskolingen Alle lærere og pædagoger inkl. skolens leder har gennemført ICDP modul 1 De fleste pædagoger i børnehave og SFO har gennemført ICDP Modul 2 Vores Trivselspolitik bygger på det anerkendende princip, at alle børn er forskellige og værdifulde Skole, børnehave og SFO har et tæt samarbejde om vores fælles børn Vi har sammen med Biersted og Nørhalne skole 4

5 Mål Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? gennemført et fællespædagogisk arrangement om Inklusion v. Rasmus Alenkær. Vi har efterfølgende i såvel pædagog- som lærerregi arbejdet videre med en udbygning/konkretisering af Rasmus Alenkærs dialogmodel Der er fortsat fokus på kompetenceudvikling indenfor inklusion for lærere og pædagoger. Således har 2 pædagoger taget PD-modul i Social inklusion Vi anvender projekt Den Gode Klasse. Formålet med projektet er at bevidstgøre, at det gode forældresamarbejde omkring det enkelte barns klasse/gruppe er afgørende for, at ikke kun det enkelte barn trives/inkluderes, men at hele klassens/gruppens trivsel er et fælles anliggende for såvel skole/institution som hjem. I 2012 flyttedes intro af projekt Den gode Klasse til før-skole-gruppen i børnehaven mhp. tidlig indsats Vi ønsker at tilbyde en hverdag, hvor der er plads til de forskelligheder, som vi ser som en ressource og IKKE som et problem Vi ønsker at alle er opmærksomme på, at vores forskelligheder er noget, der tilsammen gør fællesskabet rigere Vi ønsker, at barnet både i institutionen og derhjemme møder den holdning, at alle mennesker har værdi og skal respekteres som det menneske, det er Trivsel og inklusion er således et fælles anliggende for hjem, børnehave, SFO og skole At målet efterleves af alle i vores institution såvel af de nære professionelle som forældre Vi vil gerne se disse tegn: Alle føler sig set Alle føler sig trygge Alle tør være sig selv Alle føler sig som en del af fællesskab Alle føler de slår til Vi arbejder aktivt med trivsel og inklusion i hele vores samdrift bl.a. ved hjælp af børne- og undervisnings miljøvurderinger Ifm. Reformen skal der foretages trivselsmålinger. Vi afventer udmelding om, hvilke værktøjer der skal 5

6 Evaluering Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? benyttes I SFO sættes særligt fokus på kerneområdet trivsel 1. Vi vil have fokus på, hvad der kan være svært for den enkelte i fællesskaber 2. Vi vil være tydelige og konsekvente over for handlinger, der strider imod samværsnormer og det gode fællesskab 3. Vi vil reagere prompte, når et barn ikke trives Klasselærerne gennemgår hvert år trivselspolitikken i alle klasser Alle nye forældre introduceres for trivselspolitikken Dette sker ved indmeldelse i børnehaven samt ved første møde på skolen for ny Bh. klasse I 2014 skal skolebestyrelsen drøfte, om forældrene har taget projekt Den Gode Klasse til sig? Siden 2013 har vi udbygget indsatsen i børnehaven mhp. børn med særlige behov herunder sproglige og motoriske vanskeligheder I børnehaven arbejdes der på at etablere et motorik-og sprogstimulerende lokale I 2014 vil vi have forøget fokus på sårbare familier mhp. barnets trivsel Det anerkendende og ressourceorienterede syn evalueres i det daglige pædagogiske arbejde med børnene, i primær- og afdelingsteams, i kompetenceforum i såvel børnehave som skole, i pædagogisk råd, på pædagogernes personalemøder og i skolebestyrelsesarbejdet Evaluering foregår også på netværksmøder, hvor bl.a. ledelsen deltager I ledelsens samtaler og samarbejde med medarbejderne Evaluering foregår ligeledes i forældresamtaler og på forældremøder I.f.m. projekt Den Gode Klasse skal bestyrelsen tage udgangspunkt i følgende: Hvis for få forældre/klasser gør brug af muligheden, hvad er så begrundelsen herfor? ( Er det for svært? For kunstigt? Er der ikke behov 6

7 for det? Er det skolens / børnehavens problem, når børn ikke trives/føler sig som en del af fællesskabet? ) I vores fælles institution på Gjøl binder vi sløjfer hver dag. Sløjfens to halvdele hedder INKLUSION og LÆRING. Bundet sammen til en sløjfe symboliseres SAMMENHÆNGEN. En halv sløjfe er ingen sløjfe 7

8 LÆRING vi vil skabe en skole, der fremmer børns og unges læring og dannelse Sammenhæng Hvor er vi? Gjøl skole har i flere år været afdelingsopdelt. Diverse danske undersøgelser peger på, at dette er en styrke for elevernes læring og inklusion. Dette er i tråd med vores egne oplevelser Vi har i flere år taget diagnostiske test i dansk og matematik på alle klassetrin. Resultatet af testene bruges fremadrettet i undervisningen ved målfastsættelsen for den enkelte elev samt i elevog forældresamtaler Der tages herudover vha. kompetenceforum og læsevejleder diverse andre tests af den enkelte elev/hele klasser mhp. hvordan vi bedst hjælper eleven videre i den faglige og menneskelige udvikling Skolen har siden 2011 haft Læsning som indsatsområde I 2011 indførte vi LÆSEBÅND på skolen. Tre dage om ugen starter skoledagen for alle elever således med 15 min. individuel læsning Der holdes klassekonferencer på hvert klassetrin, hvor klasselærer/dansklærer, skoleleder, læsevejleder og KF-lærer deltager for at aftale fremadrettet indsats Der arbejdes i forskelligt omfang med logbog/portefolie i alle klasser. På de ældste klassetrin er det optimalt, når eleven deltager med sin portefolie i forældresamtalen mhp. dokumentation af egen faglig og menneskelig udvikling Klasselæreren afholder to årlige elevsamtaler med den enkelte elev dette sker FØR elevplan og forældresamtale Lærere og pædagoger er tydelige i deres forventninger til børnene altid med en anerkendende tilgang Elever med særlige behov tilbydes i samarbejde med forældrene kortere, faglige kurser i kompetenceforum. Forud for kursusforløbet udleveres skriftlig handleplan vedr. indhold, periode mv. til forældrene Lærerteam/klasselærer/pædagoger omkring børn med særlige behov fører en tæt løbende dialog med forældre om oplevelser i barnets hverdag. F.eks. 8

9 Mål Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? via Intra I særlige tilfælde afholdes netværksmøder med deltagelse af: forældre, klasselærer, ledelse og andre nære professionelle Undervisningsform og metode tilrettelægges med udgangspunkt i elevens forudsætninger Vi diskuterer løbende elevplanernes form og indhold Elevplanen fungerer også i udvidet form som arbejdsgrundlag for kompetenceforum samt i kontakt med bl.a. visitationsudvalget Børnehave og SFO arbejder med at udvikle pædagogisk praksis med afsæt i de 6 kerneområder SFO har beskrevet egne konkrete mål- og indholdsbeskrivelser indenfor de 6 kerneområder I børnehaven laves der sprogstimulerende aktiviteter, bl.a. rim, remser, sanglege og daglig oplæsning For at kvalificere og styrke arbejdet med børns læring bruges Smtte-modellen som værktøj Lærere og pædagoger skal løbende opkvalificeres, så de til stadighed er kompetente til at tage kerneopgaven på sig Lærere og pædagoger vil fremme indlæringsprocesserne hos det enkelte barn Lærere og pædagoger vil fremme det enkelte barns nysgerrighed og lyst til læring Arbejdet med tests, dokumentation og evaluering opleves som en helt naturlig del af skolens daglige undervisning og pædagogiske praksis samt opleves meningsfuldt og værdifuldt af begge parter i skolehjem samarbejdet I lighed med klassekonferencer for faget dansk vil vi indføre konferencer for matematik Der skal være en meningsfuld RØD TRÅD / sammenhæng mellem Fælles mål, klassens årsplan, skolens egne diagnostiske tests, nationale tests, elevportefolie, elevsamtaler, elevplaner og forældresamtaler Elevplanen er et til stadighed ajourført værktøj for lærerne Tegn Hvilke tegn vil vi Fælles holdninger og fælles sprog, så alle også børn og forældre ved hvad vi taler om/ mener 9

10 gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Lærerne skal arbejde mere med den direkte sammenhæng mellem årsplan og elevplan. Dette vil give en større klarhed og gennemskuelighed for alle parter og på sigt vil det gøre lærernes arbejde med de skriftlige elevplaner mindre slidsomt Vi vil gerne se engagerede, initiativrige og selvstændige børn I 2014forventer vi at give elevplanerne et eftersyn set i sammenhæng med Reformudspil Efterfølgende vil ledelsen se nærmere på form og indhold i den udvidede elevplan så den tjener endnu bedre som dokumentation i forbindelse med arbejdet i normalundervisning og kompetenceforum Skabelonerne til skolens elevsamtaleark skal have et eftersyn i Dette sker i de to afdelingsteams I forbindelse med Skolereformen skal de konkrete mål- og indholdsbeskrivelser for SFO revideres I børnehaven vil vi arbejde med dialogisk læsning, bl.a. ved samlinger og i små grupper Resultatet af de diagnostiske tests samt de nationale tests evalueres af lærere og ledelse mhp. fremadrettet indsats Resultatet af og arbejdet med tests, dokumentation og evaluering er et emne i MUS og TUS I ledelsesteamet og på lærer- og pædagogmøder sættes der fokus på: - Fremmer vi børns nysgerrighed og lyst til læring? - Ser vi engagerede, initiativrige og selvstændige børn? Da ledelsen deltager i alle forældremøder på skolen, er der rige muligheder for at konstatere, om Den røde tråd er til stede Der evalueres ved de årlige klassekonferencer, hvor den enkelte elevs faglige udvikling i dansk følges nøje 10

11 Udvikling af lærerteamsamarbejdet og pædagogteamsamarbejdet Sammenhæng Hvor er vi? Mål Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Vi har i mange år haft fokus på teamsamarbejde Gjøl skole er en teamopdelt organisation både Gjøl Fritidscenter og undervisningsdel er opdelt i to afdelingsteams Opgaver og forpligtelser er nøje beskrevet i skolens akkordbeskrivelser Mål og handleplan for lærerteamsamarbejdet er ligeledes beskrevet i Gjøl skoles målsætningskatalog Mål og handleplan for samarbejdet mellem lærer-og pædagogteamene er beskrevet i Målsætningskataloget Vi har skriftlige samarbejdsaftaler mellem skole og børnehave/sfo Der er givet ressourcer til et udvidet samarbejde mellem Bh. klasseleder og leder af børnehaven samt til øvrige lærere i Yngste afdeling Så længe børnene går i SFO, deltager pædagogerne i skolens forældresamtaler SFO-pædagogerne deltager i skolens forældremøder i yngste afdeling Fra 2012 og fremefter har Jammerbugt kommune sat fokus på udvikling af teamsamarbejde I 2014 har de fleste lærere og pædagoger taget PD i ovenstående Vi arbejder også fremadrettet på at udvikle mere funktionelle teams I team-samarbejdet mellem lærere og pædagoger har vi store praktiske udfordringer m.h.t. hvornår de kan mødes At italesætte udvikling af kerneydelsen = Læring At alle børn føler sig set og hørt der, hvor de er At der skabes en kultur, hvor refleksion over egen praksis er en selvfølge At lærere og pædagoger får øje på hinandens kompetencer og derigennem udvikler nye handlekompetencer At lærere og pædagoger bruger hinandens ressourcer optimalt At den enkelte medarbejder igennem teamsamarbejdet ser værdien i støtte, opbakning, rådgivning og aflastning. Dette for at den enkelte også fremadrettet kan agere professionelt i et 11

12 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? anerkendende perspektiv Ledelsen har fremadrettet større fokus på et udfordrende samspil med teamene Ledelsen har fremadrettet gennem TUS fokus på den enkelte medarbejders teambevidsthed Ledelsen har fremadrettet fokus på at spørge aktivt ind til teamets forståelse og udvikling af kerneydelsen At lærere og pædagoger bruger teamsamarbejdet i udvikling af egen praksis samt teamets udvikling At teamene italesætter og sætter fokus på hvordan det enkelte barns læring fremmes At alle børn så vidt muligt inkluderes både fagligt og socialt At teammødernes indhold afspejler refleksion. Dette fremgår bl.a. i referater fra teammøderne At lærere og pædagoger bruger hinandens kompetencer i hverdagen At medarbejderne har professionelt overskud også i pressede situationer Ledelsen har for alle pædagogiske medarbejdere italesat og beskrevet forventninger til hhv. teamkoordinatorernes rolle samt indhold i teamsamarbejdet i skolens to afdelinger Vi har aftalt følgende: Der afholdes kvartalsvise møder mellem ledelsesteam og de to koordinatorer Møderne indeholder en statusdel og en fremadrettet del Fremadrettet vil såvel skolens ledelsesteam som Gjøl Fritidscenters ledelsesteam mindst to gange årligt afholde teamsamtaler med henblik på at udfordre teamenes praksis og følge udviklingen. Ledelsen er tovholder på disse møder På Gjøl Fritidscenters personalemøder er teamudvikling fremadrettet et fast punkt på dagsorden mhp. fælles refleksion og vidensdeling I uge deltager yderligere to pædagoger i Teamudviklingsforløbet I ledelsesteamet afklares, hvorledes vi tackler udfordringen vedr. samarbejdsmøder mellem SFO og lærerne i Yngste afdeling I børnehave og SFO vil vi igennem mere struktur på 12

13 teammøderne skabe fora for evaluering af mål og indhold i de planlagte aktiviteter I 2014 vil teamene på Gjøl Fritidscenter have særligt fokus på at informere, inddrage, iagttage og sparre med hinanden om børn med særlige behov Ledelsesteamet afsætter tid til udarbejdelse af spørgsmålstyper, som kan anvendes til teamsamtalerne samt planlægning af struktur, form og rammer for samtalerne Evaluering Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? På de kvartalsvise møder med teamkoordinatorerne evaluerer ledelsen i samspil med TK status på teamets udvikling. Teamets aktuelle udfordringer drøftes ligeledes Ledelsesteamet evaluerer bl.a. ved hjælp af spørgeskemaer teamets funktionalitet Som et fast punkt på teammøderne vurderes egen praksis både i forhold til teamarbejdet og børnenes læring 13

14 Gjøl Skole 2020 Visioner, tanker, drømme Sammenhæng Hvor er vi? I 2011 i forbindelse med skolestruktur- debatten for Jammerbugt kommune, hvor der var fokus på skoleområdet og som i dag er udmøntet ved skolesammenlægninger og nedlæggelse af skoler, nedsatte skolebestyrelsen en arbejdsgruppe bestående af forældrerepræsentanter Gruppen ønskede at rette fokus mod nye tiltag, tanker, ideer og visioner for Gjøl Skole med antagelsen: En skole med nye tiltag, visioner og ideer vil politisk være vanskelig at lukke I november 2011 afholdt skolebestyrelsen en fælles pædagogisk dag med ledelse, pædagoger og lærere, hvor arbejdsgruppen fremlagde deres visioner og tanker for Gjøls fremtidige skole Visioner og drømme som blev fremlagt af arbejdsgruppen: 1. Øget samarbejde mellem pædagoger og lærere også i undervisningsdelen 2. Aldersintegreret undervisning niveaudeling ud fra børnenes faglige kompetencer 3. Samarbejde mellem lærere og pædagoger i 3 grupper 4. Bevægelse og læsebånd hver dag 5. Rullende skolestart 6. Skolen har undervisning mellem kl. 8 og 14 Følgende er nogle nøgleord og udsagn fra medarbejderne på mødet: 1. Medindflydelse, medbestemmelse og ejerskab hos alle medarbejdere er vigtig 2. Nye tiltag kræver tid, omtanke, planlægning, indsigt, viden, evt. uddannelse 3. Ny tiltag / struktur skal ske på baggrund af faglige og pædagogiske overvejelser 4. Ikke ændre bare for at ændre, men at formålet med forandringer er: At udvikle de faglige og sociale kompetencer hos elever samt videreudvikle personalets faglige kompetencer 5. Nye tiltag skal passes ind i det øvrige arbejde på 14

15 skolen På baggrund af ønsker fra medarbejderne er afholdt et udvidet bestyrelsesmøde i januar 2012 med henblik på at afklare forventninger mellem bestyrelse, medarbejdere og ledelse På bestyrelsesmøder, pædagogisk råds møder og personalemøder i Gjøl Fritidscenter er bl.a. drøftet: Forventningsafklaring Planlægning Tidshorisont Nærmeste udviklingszone Tiltag Fællespædagogiske dage I september 2012 er der afholdt pædagogisk dag i undervisningsdelen med henblik på at skabe klarhed over mulighederne for afprøvning af praktisk samarbejde vedrørende samlæsning og holddeling Der er udarbejdet konkrete planer for dette samarbejde for både ældste og yngste afdeling Der er udviklet et formaliseret samarbejde mellem Bh. klasse og de ældste børnehavebørn (Røddergruppen) I november 2013 besøgte repræsentanter for lærere, pædagoger, ledelse og skolebestyrelse Overlade skole mhp. at indsamle indtryk, viden og erfaringer vedr. Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i indskolingen Mål Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere At Gjøl Skole ikke nedlægges At styrke og videreudvikle de sociale og faglige kompetencer hos børnene At styrke og videreudvikle fagligheden hos alle ansatte At implementere nye strukturer som bl.a. kan fremme læring på tværs af alder At lærere og pædagoger i det daglige arbejder mere sammen At skolebestyrelsen er aktiv medspiller sammen med skolens ledelse og medarbejdere At skolebestyrelsen, ledelsen og alle medarbejdere konstruktivt arbejder på at udvikle Gjøl Skole At der samarbejdes om samlæsning og holddeling i alle årgange og på tværs af årgangene 15

16 og evt. måle efter en periode? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Samarbejdet mellem Røddergruppen og Bh. klassen fortsættes At der anvendes/afprøves forskellige former for samlæsning og holddeling Forældrene informeres forud for ovenstående f.eks via Intra, nyhedsbreve og på møder I skoleåret indarbejdes tiltagene i årsplanerne Bh. klassen opbygger et struktureret samarbejde med såvel Røddergruppe som 1. kl. Samarbejdet mellem Bh. klasse og 1. klasse intensiveres frem mod skoleåret I skoleåret planlægges med udstrakt samarbejde mellem 1. og 2. klasse At tiltag fra Overlade skole, som giver mening på Gjøl skole, omsættes til praksis I skolebestyrelsen skal hele 2020-planen evalueres i sammenhæng med implementering af Skolereformen, da der ses mange lighedspunkter 16

17 Reformens temaer i fokus skolens strategiplan Tema: Eleverne trives i en sammenhængende skole med både en undervisnings- og en fritidsdel Målet er, at skolerne i Jammerbugt Kommune udgør professionelle og kvalificerede læringssteder, hvor der er et velfungerende og ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger, således at børnene og de unge sikres et miljø og en hverdag, som er sammenhængende og som understøtter deres trivsel og læring. Lærerne og pædagogerne har i fællesskab ansvaret for, at det enkelte barn føler sig set, mødt og anerkendt som det det menneske, det er. Samarbejdet mellem pædagogerne og lærerne i skolen skal være med til at sikre, at børnene udvikler deres personlige, faglige, sociale og kulturelle kompetencer. Det er op til den enkelte skole i samarbejde med skolebestyrelsen at udarbejde målog indholdsbeskrivelser for fritidsdelen efter reformen under hensyntagen til, at fritidsdelen fremover udgør en kortere del af børnenes hverdag i skolen. Ungdomsskolen og folkeskolen forpligtes til at indgå i samarbejder og partnerskaber, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og obligatoriske emner. Status Der henvises til Inklusion Sammenhæng side 4 Udvikling af lærerteamsamarbejde og pædagogteamsamarbejde Sammenhæng side 11 Mål: Hvor vil vi gerne være i 2018? Vi ønsker at tilbyde en hverdag, hvor der er plads til de forskelligheder, som vi ser som en ressource og IKKE som et problem Vi ønsker at alle omkring barnet er opmærksomme på, at vores forskelligheder er noget, der tilsammen gør fællesskabet rigere Vi ønsker, at barnet både i institutionen og derhjemme møder den holdning, at alle mennesker har værdi og skal respekteres som det menneske, det er. Trivsel og inklusion er således et fælles anliggende for hjem, børnehave, SFO og skole At alle børn føler sig set og hørt der, hvor de er At der skabes en kultur, hvor refleksion over egen praksis er en selvfølge At lærere og pædagoger får øje på hinandens kompetencer og derigennem udvikler nye handlekompetencer At lærere og pædagoger bruger hinandens ressourcer optimalt At den enkelte medarbejder- såvel lærere som 17

18 pædagoger - igennem teamsamarbejdet ser værdien i støtte, opbakning, rådgivning og aflastning. Dette for at den enkelte også fremadrettet kan agere professionelt i et anerkendende perspektiv Tiltag Der henvises til Inklusion Tiltag side 5 Udvikling af lærerteamsamarbejde og pædagogteamsamarbejde Tiltag side 12 Ledelsen har også fremadrettet fokus på et udfordrende samspil med teamene, hvor omdrejningspunktet er barnets trivsel, som er et fælles anliggende for lærere og pædagoger Vi afholder også fremadrettet fællespædagogiske arrangementer for både pædagoger og lærere for at skabe konsensus for trivselsarbejdet Vi skaber fortsat rum for at lærere og pædagoger bruger hinandens kompetencer i hverdagen Pædagoger og lærere skal også fremadrettet styrkes og støttes i teamudvikling, således at de har forudsætningerne for at etablere et stærkt team mhp. fælles børn Ovenstående tiltag videreføres Ovenstående tiltag videreføres Tegn Evaluering Der henvises til Inklusion Tegn side 5 Udvikling af lærerteamsamarbejde og pædagogteamsamarbejde Tegn side 12 Der henvises til Inklusion Evaluering side 6 Udvikling af lærerteamsamarbejde og pædagogteamsamarbejde Evaluering side 13 18

19 Tema: Understøttende undervisning børns og unges læring er styrende for skoledagens tilrettelæggelse Jammerbugt Kommune vil skabe en skole, hvor læringsmålene, der er opstillet for det enkelte barn, den enkelte gruppe og for fællesskabet, er afgørende for tilrettelæggelsen af skoledagens indhold og organisering. Teamet omkring gruppen af børn og unge har ansvaret for såvel det enkelte barn som gruppens og fællesskabets læring og dannelse, og de tilrettelægger i fællesskab undervisningen og de pædagogiske aktiviteter med henblik på at skabe de bedst mulige forudsætninger for målrettet læring for alle børn og unge. Skolen i Jammerbugt Kommune skal være en skole, hvor alle børn og unge er en del af fællesskabet. Derfor skal skolen være inkluderende. Den understøttende undervisning skal bruges til at arbejde med en række elementer, der har betydning for at fremme børnenes og de unges læring og trivsel og gøre skoledagen mere spændende og afvekslende. Det er de opstillede læringsmål, der er styrende for de læringsaktiviteter, der skal foregå i den understøttende undervisning. Status Mål: Hvor vil vi gerne være i 2018? Der henvises til Læring Sammenhæng side 8 Alle børn skal blive så dygtige som de kan I teamsamarbejdet skal der arbejdes med at opstille læringsmål for klassen/holdet samt for det enkelte barn Læringsmålene skal omfatte den obligatoriske undervisning samt den understøttende undervisning Lærere og pædagoger skal fremme indlæringsprocesserne hos det enkelte barn, herunder fremme nysgerrighed og lyst til læring Undervisningsform og metode tilrettelægges med udgangspunkt i elevens forudsætninger Elevplanen er et til stadighed ajourført værktøj i teamsamarbejdet For at kvalificere og styrke arbejdet med børns læring bruges Smtte-modellen som værktøj Tiltag Gjøl skole er også fremadrettet afdelingsopdelt Diverse danske undersøgelser peger på, at dette er en styrke for elevernes læring og trivsel. Dette er i tråd med vores egne oplevelser Ledelsen målretter dermed kompetenceudvikling hos pædagoger og lærere, når fokus er på bestemte årgange 19

20 Lærere og pædagoger skal løbende opkvalificeres, så de til stadighed er kompetente til at tage kerneopgaven på sig Der holdes også fremadrettet klassekonferencer på hvert klassetrin, hvor klasselærer/dansklærer, skoleleder, læsevejleder og KF-lærer deltager Der arbejdes videre med logbog/portefolie i alle klasser På de ældste klassetrin deltager eleven med sin portefolie i forældresamtalen mhp. dokumentation af egen faglig og menneskelig udvikling Elever med særlige behov tilbydes i samarbejde med forældrene kortere, faglige kurser i kompetenceforum Skolen vil også fremadrettet have fokus på læsning. Derfor fastholder vi LÆSEBÅND på skolen Vi fastholder skolens fokus fremadrettet mhp. styrkelse af elevernes matematikfærdigheder Bevægelse medtænkes i tilrettelæggelse af såvel den obligatoriske som den understøttende undervisning Lektiehjælp/faglig fordybelse tænkes ind i den understøttende undervisning som et tilbud til eleverne Ovenstående tiltag videreføres Ovenstående tiltag videreføres Ovenstående tiltag videreføres 20

21 Tegn I samråd med den enkelte medarbejder lægger ledelsen en kompetenceudviklingsplan Brugen af logbog/portefolie italesættes på teammøderne Der indføres klassekonferencer i faget matematik Vi ser langt mere bevægelse i undervisningen Lektiehjælp/faglig fordybelse afspejles i elevernes skema Evaluering Der henvises til Læring evaluering side 10 Tema: Evaluering og fagligt løft I Jammerbugt Kommunes skolevæsen er det vigtigt, at alle børn og unge bliver så dygtige som muligt. Derfor er barnets og den unges læring og trivsel det grundlæggende udgangspunkt for teamets planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen og den pædagogiske praksis. Teamet organiserer, tilrettelægger og evaluerer undervisningen, så den tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og potentialer og rummer udfordringer for alle børn og unge. Evaluering af læreprocesserne og børnenes faglige og personlige udvikling foregår i en kontinuerlig proces og som en integreret del af undervisningen og den pædagogiske praksis. Teamets arbejdsform er kendetegnet ved, at der foregår en løbende faglig, didaktisk og metodisk diskussion om undervisningen og den pædagogiske praksis med udgangspunkt i systematik og skriftlighed. Elevplanen skal bidrage til en differentieret undervisningsmæssig og pædagogisk praksis. Der henvises til Status Læring Sammenhæng side 8 Mål: Hvor vil vi gerne være i 2018? Vi skal udfordre alle børn, så de bliver så dygtige som de kan uanset forudsætninger Der skal opstilles læringsmål for klassen/holdet samt for det enkelte barn Læringsmålene skal omfatte såvel den obligatoriske som den understøttende undervisning Lærere og pædagoger skal styrke indlæringsprocesserne hos det enkelte barn, herunder fremme nysgerrighed og lyst til læring Vi har også fremadrettet et tæt samarbejde mellem børnehave og skole mhp. at understøtte skoleparathed Vi har også fremadrettet et godt og tæt samarbejde med overbygningsskolen Tiltag Der skal også fremadrettet arbejdes med tests, dokumentation og evaluering som en helt naturlig del af 21

GJØL SKOLE, BØRNEHAVE OG SFO

GJØL SKOLE, BØRNEHAVE OG SFO UDVIKLINGSPLAN 2015 GJØL SKOLE, BØRNEHAVE OG SFO 0 INDLEDNING Gjøl skole er en samdrevet institution bestående af børnehave, skole og SFO. Børnehave og SFO er beliggende i særskilte bygninger. Børnehaven

Læs mere

GJØL SKOLE, BØRNEHAVE OG SFO

GJØL SKOLE, BØRNEHAVE OG SFO UDVIKLINGSPLAN 2013 GJØL SKOLE, BØRNEHAVE OG SFO 1 INKLUSION Vi vil skabe en skole, hvor alle børn og unge er en del af fællesskabet Sammenhæng Hvor er vi? Gjøl skoles værdier og mål bygger på det anerkendende

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017 2015/2016 2016/2017 ØREBROSKOLEN 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 6 Indsatsområder

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Plan for målfastsættelse og evaluering Afsæt 2012 14 Lokale strategiplaner

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Det følgende oplæg er Skole og Forældres tanker om, hvordan en ny skoledag kan se ud, efter implementeringen af skolereformen. Indholdsfortegnelse

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Handleplan for inklusion 2014

Handleplan for inklusion 2014 Handleplan for inklusion 2014 Højboskolens vision: Alle børn skal opleve at være del af værdifulde fællesskaber, hvor de udvikler sig fagligt, personligt og socialt. Hvert barn skal mødes, hvor det er

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010 Hobrovejens Skole AFTALE 2012 2012 2014 10. JUNI 2010 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Skoleudviklingsplanen 2015

Skoleudviklingsplanen 2015 Skoleudviklingsplanen 2015 Indledning Trekronerskolen i kontekst Trekronerskolen er en central del af et mindre lokalsamfund. Skolen har et tæt samarbejde med Trekroner Landsbycenter (hallen) og den lokale

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx 2014. 1.0 Indledning Formålet med mål- og indholdsbeskrivelsen for SFO og klub er at beskrive

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Med udgangspunkt i evalueringsrapporten fra efteråret 2013 (Key2See, Aarhus) samt opfølgning/evaluering her i januar 2015 indstiller ledelserne,

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde august 2013 - februar 2014 STEP 1 Politik og strategidannelse: Målsætning og resultatmål i Lolland Kommune STEP 2.1. Fælles implementerings

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

SKOLEREFORM forældreinfo

SKOLEREFORM forældreinfo SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne har

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere