GJØL SKOLE, BØRNEHAVE OG SFO

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GJØL SKOLE, BØRNEHAVE OG SFO"

Transkript

1 UDVIKLINGSPLAN 2014 GJØL SKOLE, BØRNEHAVE OG SFO 1

2 INDLEDNING Gjøl skole er en samdrevet institution Gjøl skoles udviklingsplan 2014 tager både afsæt i kommunale indsats-områder såvel som lokale indsats områder. De kommunale indsats-områder er vedtaget politisk, hvor der er lagt en overordnet ramme for hvad alle skoler skal sætte fokus på. Følgende områder er vedtaget politisk: 1. Inklusion 2. Læring 3. Udvikling af teamsamarbejde 4. Reformtemaer i fokus strategiplan 5. Baseline De kommunale indsats-områder samt skolens egne er omdrejningspunkt i Gjøl skoles virke. Sammenhæng / status som beskriver vores praksis. Mål som beskriver hvor vi gerne vil hen og tiltag som beskriver, hvor der skal sættes særligt fokus på i De områder som er politisk bestemt er ikke ukendt land for Gjøl Skole. Vi har en skole, som kan rumme de fleste børn og forældre uanset baggrund. Vi har igennem i flere år arbejdet med temaet inklusion blandt andet via ICDP - uddannelse samt et tæt struktureret samarbejde mellem pædagoger i Fritidsordningen og lærere i indskolingen og mellem de ældste børnehavebørn og børnehaveklassen. Gjøl skoles elever opnår gode resultater i de nationale tests i bl.a. dansk og matematik. Dette på baggrund af en målrettet indsats med læsebånd for alle elever, klassekonference i dansk i alle klasser, hvor hver enkelt elevs resultater og udviklingspotentialer vurderes i fællesskab mellem dansklærer, læsevejleder og skoleleder. Læsning har i flere år været et lokalt indsatsområde på Gjøl Skole I matematik er der nu fokus på en mere praktisk tilgang til faget, der forventes at give større forståelse for processerne og sammenhængen i faget. Den nye skolereform indfører en længere skoledag for børnene og nye elementer tilføjes f.eks. understøttende undervisning, tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse. Skolereformen samt den nye overenskomst for lærere og pædagoger giver skolen som organisation flere udfordringer. Disse udfordringer vil blive løst, men vi har også den erkendelse, at det kræver tid før alle elementer i den nye folkeskolereform er blevet en naturlig del af Gjøl skoles hverdag. 2

3 Der er altid frustrationer tilstede i en organisation i en forandringsproces. Det påvirker naturligvis det psykiske arbejdsmiljø, som dermed også kommer i fokus for ledelsen. Skolen er inde i en række forandrings/udviklingsprocesser udover skolereform og ny overenskomst er det udvikling af teamarbejdet, inklusion, kommunal it-strategi, fokus på læring og læringsmål, samt spændet mellem politiske forventninger, forældrenes forventninger og medarbejdernes følelse af, at være sat i en situation, som de ikke har haft særlig stor indflydelse på. Den nye overenskomst på lærerområdet medfører, at lærernes arbejde primært skal foregå på skolen. Lærerne skal arbejde, forberede og planlægge meget mere sammen i teams, hvilket giver logistiske og økonomiske udfordringer, som vi skal arbejde på at få løst uden at det giver negativ effekt for eleverne, selvom vi er nødt til at inddrage et nuværende undervisningslokale. Vi har et godt udgangspunkt for en god proces, da vi er én institution, der gennem en del år har arbejdet stadigt mere tæt sammen, både formelt via uddannelse og fælles pædagogiske arrangementer, men også i det daglige samarbejde på tværs af institution og skole. 3

4 INKLUSION Vi vil skabe en skole, hvor alle børn og unge er en del af fællesskabet Sammenhæng Hvor er vi? Gjøl skoles værdier og mål bygger på det anerkendende princip = INKLUSION Lære- og elevplaner(udviklingsplaner) i hhv. børnehave, SFO og skole har fokus på det enkelte barns kompetencer, potentialer og udviklingsmuligheder såvel fagligt som menneskeligt I skolens afdelingsteams og på pædagogernes møder er der fokus på elevplanerne/læreplanerne samt på dialogmodellen, således at det hele barn drøftes I børnehave, skole og SFO afholdes samtaler med det enkelte barn med fokus på barnets trivsel I disse samtaler/fællessamlinger påvirker vi barnets kommunikations- og samspilskompetencer. F. eks. ved børnemøder, Den Gode Stol og Den Gode Cirkel I skolens og børnehavens kompetenceforum fokuserer vi på det enkelte barns kompetencer. KFlærerne fungerer som rådgivere overfor skolens øvrige lærere vedrørende elever med særlige udfordringer. Ingen børn indstilles til PPR, før barnet bl.a. via en udvidet elevplan/udviklingsplan samt indgående drøftelser og rådgivning vedrørende foranstaltninger i skolen/børnehaven, har været behandlet i kompetenceforum Skolens leder deltager i KF- møder i såvel børnehave som skole Souschef for SFO deltager i skolens KF-møder Ledelsen italesætter vigtigheden af den anerkendende og ressourceorienterede tilgang Siden 2012 har vi i vores samdrift ansat en pædagogmedhjælper, hvis opgave bl.a. er at understøtte Flere Hænder i Indskolingen Alle lærere og pædagoger inkl. skolens leder har gennemført ICDP modul 1 De fleste pædagoger i børnehave og SFO har gennemført ICDP Modul 2 Vores Trivselspolitik bygger på det anerkendende princip, at alle børn er forskellige og værdifulde Skole, børnehave og SFO har et tæt samarbejde om vores fælles børn Vi har sammen med Biersted og Nørhalne skole 4

5 Mål Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? gennemført et fællespædagogisk arrangement om Inklusion v. Rasmus Alenkær. Vi har efterfølgende i såvel pædagog- som lærerregi arbejdet videre med en udbygning/konkretisering af Rasmus Alenkærs dialogmodel Der er fortsat fokus på kompetenceudvikling indenfor inklusion for lærere og pædagoger. Således har 2 pædagoger taget PD-modul i Social inklusion Vi anvender projekt Den Gode Klasse. Formålet med projektet er at bevidstgøre, at det gode forældresamarbejde omkring det enkelte barns klasse/gruppe er afgørende for, at ikke kun det enkelte barn trives/inkluderes, men at hele klassens/gruppens trivsel er et fælles anliggende for såvel skole/institution som hjem. I 2012 flyttedes intro af projekt Den gode Klasse til før-skole-gruppen i børnehaven mhp. tidlig indsats Vi ønsker at tilbyde en hverdag, hvor der er plads til de forskelligheder, som vi ser som en ressource og IKKE som et problem Vi ønsker at alle er opmærksomme på, at vores forskelligheder er noget, der tilsammen gør fællesskabet rigere Vi ønsker, at barnet både i institutionen og derhjemme møder den holdning, at alle mennesker har værdi og skal respekteres som det menneske, det er Trivsel og inklusion er således et fælles anliggende for hjem, børnehave, SFO og skole At målet efterleves af alle i vores institution såvel af de nære professionelle som forældre Vi vil gerne se disse tegn: Alle føler sig set Alle føler sig trygge Alle tør være sig selv Alle føler sig som en del af fællesskab Alle føler de slår til Vi arbejder aktivt med trivsel og inklusion i hele vores samdrift bl.a. ved hjælp af børne- og undervisnings miljøvurderinger Ifm. Reformen skal der foretages trivselsmålinger. Vi afventer udmelding om, hvilke værktøjer der skal 5

6 Evaluering Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? benyttes I SFO sættes særligt fokus på kerneområdet trivsel 1. Vi vil have fokus på, hvad der kan være svært for den enkelte i fællesskaber 2. Vi vil være tydelige og konsekvente over for handlinger, der strider imod samværsnormer og det gode fællesskab 3. Vi vil reagere prompte, når et barn ikke trives Klasselærerne gennemgår hvert år trivselspolitikken i alle klasser Alle nye forældre introduceres for trivselspolitikken Dette sker ved indmeldelse i børnehaven samt ved første møde på skolen for ny Bh. klasse I 2014 skal skolebestyrelsen drøfte, om forældrene har taget projekt Den Gode Klasse til sig? Siden 2013 har vi udbygget indsatsen i børnehaven mhp. børn med særlige behov herunder sproglige og motoriske vanskeligheder I børnehaven arbejdes der på at etablere et motorik-og sprogstimulerende lokale I 2014 vil vi have forøget fokus på sårbare familier mhp. barnets trivsel Det anerkendende og ressourceorienterede syn evalueres i det daglige pædagogiske arbejde med børnene, i primær- og afdelingsteams, i kompetenceforum i såvel børnehave som skole, i pædagogisk råd, på pædagogernes personalemøder og i skolebestyrelsesarbejdet Evaluering foregår også på netværksmøder, hvor bl.a. ledelsen deltager I ledelsens samtaler og samarbejde med medarbejderne Evaluering foregår ligeledes i forældresamtaler og på forældremøder I.f.m. projekt Den Gode Klasse skal bestyrelsen tage udgangspunkt i følgende: Hvis for få forældre/klasser gør brug af muligheden, hvad er så begrundelsen herfor? ( Er det for svært? For kunstigt? Er der ikke behov 6

7 for det? Er det skolens / børnehavens problem, når børn ikke trives/føler sig som en del af fællesskabet? ) I vores fælles institution på Gjøl binder vi sløjfer hver dag. Sløjfens to halvdele hedder INKLUSION og LÆRING. Bundet sammen til en sløjfe symboliseres SAMMENHÆNGEN. En halv sløjfe er ingen sløjfe 7

8 LÆRING vi vil skabe en skole, der fremmer børns og unges læring og dannelse Sammenhæng Hvor er vi? Gjøl skole har i flere år været afdelingsopdelt. Diverse danske undersøgelser peger på, at dette er en styrke for elevernes læring og inklusion. Dette er i tråd med vores egne oplevelser Vi har i flere år taget diagnostiske test i dansk og matematik på alle klassetrin. Resultatet af testene bruges fremadrettet i undervisningen ved målfastsættelsen for den enkelte elev samt i elevog forældresamtaler Der tages herudover vha. kompetenceforum og læsevejleder diverse andre tests af den enkelte elev/hele klasser mhp. hvordan vi bedst hjælper eleven videre i den faglige og menneskelige udvikling Skolen har siden 2011 haft Læsning som indsatsområde I 2011 indførte vi LÆSEBÅND på skolen. Tre dage om ugen starter skoledagen for alle elever således med 15 min. individuel læsning Der holdes klassekonferencer på hvert klassetrin, hvor klasselærer/dansklærer, skoleleder, læsevejleder og KF-lærer deltager for at aftale fremadrettet indsats Der arbejdes i forskelligt omfang med logbog/portefolie i alle klasser. På de ældste klassetrin er det optimalt, når eleven deltager med sin portefolie i forældresamtalen mhp. dokumentation af egen faglig og menneskelig udvikling Klasselæreren afholder to årlige elevsamtaler med den enkelte elev dette sker FØR elevplan og forældresamtale Lærere og pædagoger er tydelige i deres forventninger til børnene altid med en anerkendende tilgang Elever med særlige behov tilbydes i samarbejde med forældrene kortere, faglige kurser i kompetenceforum. Forud for kursusforløbet udleveres skriftlig handleplan vedr. indhold, periode mv. til forældrene Lærerteam/klasselærer/pædagoger omkring børn med særlige behov fører en tæt løbende dialog med forældre om oplevelser i barnets hverdag. F.eks. 8

9 Mål Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? via Intra I særlige tilfælde afholdes netværksmøder med deltagelse af: forældre, klasselærer, ledelse og andre nære professionelle Undervisningsform og metode tilrettelægges med udgangspunkt i elevens forudsætninger Vi diskuterer løbende elevplanernes form og indhold Elevplanen fungerer også i udvidet form som arbejdsgrundlag for kompetenceforum samt i kontakt med bl.a. visitationsudvalget Børnehave og SFO arbejder med at udvikle pædagogisk praksis med afsæt i de 6 kerneområder SFO har beskrevet egne konkrete mål- og indholdsbeskrivelser indenfor de 6 kerneområder I børnehaven laves der sprogstimulerende aktiviteter, bl.a. rim, remser, sanglege og daglig oplæsning For at kvalificere og styrke arbejdet med børns læring bruges Smtte-modellen som værktøj Lærere og pædagoger skal løbende opkvalificeres, så de til stadighed er kompetente til at tage kerneopgaven på sig Lærere og pædagoger vil fremme indlæringsprocesserne hos det enkelte barn Lærere og pædagoger vil fremme det enkelte barns nysgerrighed og lyst til læring Arbejdet med tests, dokumentation og evaluering opleves som en helt naturlig del af skolens daglige undervisning og pædagogiske praksis samt opleves meningsfuldt og værdifuldt af begge parter i skolehjem samarbejdet I lighed med klassekonferencer for faget dansk vil vi indføre konferencer for matematik Der skal være en meningsfuld RØD TRÅD / sammenhæng mellem Fælles mål, klassens årsplan, skolens egne diagnostiske tests, nationale tests, elevportefolie, elevsamtaler, elevplaner og forældresamtaler Elevplanen er et til stadighed ajourført værktøj for lærerne Tegn Hvilke tegn vil vi Fælles holdninger og fælles sprog, så alle også børn og forældre ved hvad vi taler om/ mener 9

10 gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Lærerne skal arbejde mere med den direkte sammenhæng mellem årsplan og elevplan. Dette vil give en større klarhed og gennemskuelighed for alle parter og på sigt vil det gøre lærernes arbejde med de skriftlige elevplaner mindre slidsomt Vi vil gerne se engagerede, initiativrige og selvstændige børn I 2014forventer vi at give elevplanerne et eftersyn set i sammenhæng med Reformudspil Efterfølgende vil ledelsen se nærmere på form og indhold i den udvidede elevplan så den tjener endnu bedre som dokumentation i forbindelse med arbejdet i normalundervisning og kompetenceforum Skabelonerne til skolens elevsamtaleark skal have et eftersyn i Dette sker i de to afdelingsteams I forbindelse med Skolereformen skal de konkrete mål- og indholdsbeskrivelser for SFO revideres I børnehaven vil vi arbejde med dialogisk læsning, bl.a. ved samlinger og i små grupper Resultatet af de diagnostiske tests samt de nationale tests evalueres af lærere og ledelse mhp. fremadrettet indsats Resultatet af og arbejdet med tests, dokumentation og evaluering er et emne i MUS og TUS I ledelsesteamet og på lærer- og pædagogmøder sættes der fokus på: - Fremmer vi børns nysgerrighed og lyst til læring? - Ser vi engagerede, initiativrige og selvstændige børn? Da ledelsen deltager i alle forældremøder på skolen, er der rige muligheder for at konstatere, om Den røde tråd er til stede Der evalueres ved de årlige klassekonferencer, hvor den enkelte elevs faglige udvikling i dansk følges nøje 10

11 Udvikling af lærerteamsamarbejdet og pædagogteamsamarbejdet Sammenhæng Hvor er vi? Mål Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Vi har i mange år haft fokus på teamsamarbejde Gjøl skole er en teamopdelt organisation både Gjøl Fritidscenter og undervisningsdel er opdelt i to afdelingsteams Opgaver og forpligtelser er nøje beskrevet i skolens akkordbeskrivelser Mål og handleplan for lærerteamsamarbejdet er ligeledes beskrevet i Gjøl skoles målsætningskatalog Mål og handleplan for samarbejdet mellem lærer-og pædagogteamene er beskrevet i Målsætningskataloget Vi har skriftlige samarbejdsaftaler mellem skole og børnehave/sfo Der er givet ressourcer til et udvidet samarbejde mellem Bh. klasseleder og leder af børnehaven samt til øvrige lærere i Yngste afdeling Så længe børnene går i SFO, deltager pædagogerne i skolens forældresamtaler SFO-pædagogerne deltager i skolens forældremøder i yngste afdeling Fra 2012 og fremefter har Jammerbugt kommune sat fokus på udvikling af teamsamarbejde I 2014 har de fleste lærere og pædagoger taget PD i ovenstående Vi arbejder også fremadrettet på at udvikle mere funktionelle teams I team-samarbejdet mellem lærere og pædagoger har vi store praktiske udfordringer m.h.t. hvornår de kan mødes At italesætte udvikling af kerneydelsen = Læring At alle børn føler sig set og hørt der, hvor de er At der skabes en kultur, hvor refleksion over egen praksis er en selvfølge At lærere og pædagoger får øje på hinandens kompetencer og derigennem udvikler nye handlekompetencer At lærere og pædagoger bruger hinandens ressourcer optimalt At den enkelte medarbejder igennem teamsamarbejdet ser værdien i støtte, opbakning, rådgivning og aflastning. Dette for at den enkelte også fremadrettet kan agere professionelt i et 11

12 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? anerkendende perspektiv Ledelsen har fremadrettet større fokus på et udfordrende samspil med teamene Ledelsen har fremadrettet gennem TUS fokus på den enkelte medarbejders teambevidsthed Ledelsen har fremadrettet fokus på at spørge aktivt ind til teamets forståelse og udvikling af kerneydelsen At lærere og pædagoger bruger teamsamarbejdet i udvikling af egen praksis samt teamets udvikling At teamene italesætter og sætter fokus på hvordan det enkelte barns læring fremmes At alle børn så vidt muligt inkluderes både fagligt og socialt At teammødernes indhold afspejler refleksion. Dette fremgår bl.a. i referater fra teammøderne At lærere og pædagoger bruger hinandens kompetencer i hverdagen At medarbejderne har professionelt overskud også i pressede situationer Ledelsen har for alle pædagogiske medarbejdere italesat og beskrevet forventninger til hhv. teamkoordinatorernes rolle samt indhold i teamsamarbejdet i skolens to afdelinger Vi har aftalt følgende: Der afholdes kvartalsvise møder mellem ledelsesteam og de to koordinatorer Møderne indeholder en statusdel og en fremadrettet del Fremadrettet vil såvel skolens ledelsesteam som Gjøl Fritidscenters ledelsesteam mindst to gange årligt afholde teamsamtaler med henblik på at udfordre teamenes praksis og følge udviklingen. Ledelsen er tovholder på disse møder På Gjøl Fritidscenters personalemøder er teamudvikling fremadrettet et fast punkt på dagsorden mhp. fælles refleksion og vidensdeling I uge deltager yderligere to pædagoger i Teamudviklingsforløbet I ledelsesteamet afklares, hvorledes vi tackler udfordringen vedr. samarbejdsmøder mellem SFO og lærerne i Yngste afdeling I børnehave og SFO vil vi igennem mere struktur på 12

13 teammøderne skabe fora for evaluering af mål og indhold i de planlagte aktiviteter I 2014 vil teamene på Gjøl Fritidscenter have særligt fokus på at informere, inddrage, iagttage og sparre med hinanden om børn med særlige behov Ledelsesteamet afsætter tid til udarbejdelse af spørgsmålstyper, som kan anvendes til teamsamtalerne samt planlægning af struktur, form og rammer for samtalerne Evaluering Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? På de kvartalsvise møder med teamkoordinatorerne evaluerer ledelsen i samspil med TK status på teamets udvikling. Teamets aktuelle udfordringer drøftes ligeledes Ledelsesteamet evaluerer bl.a. ved hjælp af spørgeskemaer teamets funktionalitet Som et fast punkt på teammøderne vurderes egen praksis både i forhold til teamarbejdet og børnenes læring 13

14 Gjøl Skole 2020 Visioner, tanker, drømme Sammenhæng Hvor er vi? I 2011 i forbindelse med skolestruktur- debatten for Jammerbugt kommune, hvor der var fokus på skoleområdet og som i dag er udmøntet ved skolesammenlægninger og nedlæggelse af skoler, nedsatte skolebestyrelsen en arbejdsgruppe bestående af forældrerepræsentanter Gruppen ønskede at rette fokus mod nye tiltag, tanker, ideer og visioner for Gjøl Skole med antagelsen: En skole med nye tiltag, visioner og ideer vil politisk være vanskelig at lukke I november 2011 afholdt skolebestyrelsen en fælles pædagogisk dag med ledelse, pædagoger og lærere, hvor arbejdsgruppen fremlagde deres visioner og tanker for Gjøls fremtidige skole Visioner og drømme som blev fremlagt af arbejdsgruppen: 1. Øget samarbejde mellem pædagoger og lærere også i undervisningsdelen 2. Aldersintegreret undervisning niveaudeling ud fra børnenes faglige kompetencer 3. Samarbejde mellem lærere og pædagoger i 3 grupper 4. Bevægelse og læsebånd hver dag 5. Rullende skolestart 6. Skolen har undervisning mellem kl. 8 og 14 Følgende er nogle nøgleord og udsagn fra medarbejderne på mødet: 1. Medindflydelse, medbestemmelse og ejerskab hos alle medarbejdere er vigtig 2. Nye tiltag kræver tid, omtanke, planlægning, indsigt, viden, evt. uddannelse 3. Ny tiltag / struktur skal ske på baggrund af faglige og pædagogiske overvejelser 4. Ikke ændre bare for at ændre, men at formålet med forandringer er: At udvikle de faglige og sociale kompetencer hos elever samt videreudvikle personalets faglige kompetencer 5. Nye tiltag skal passes ind i det øvrige arbejde på 14

15 skolen På baggrund af ønsker fra medarbejderne er afholdt et udvidet bestyrelsesmøde i januar 2012 med henblik på at afklare forventninger mellem bestyrelse, medarbejdere og ledelse På bestyrelsesmøder, pædagogisk råds møder og personalemøder i Gjøl Fritidscenter er bl.a. drøftet: Forventningsafklaring Planlægning Tidshorisont Nærmeste udviklingszone Tiltag Fællespædagogiske dage I september 2012 er der afholdt pædagogisk dag i undervisningsdelen med henblik på at skabe klarhed over mulighederne for afprøvning af praktisk samarbejde vedrørende samlæsning og holddeling Der er udarbejdet konkrete planer for dette samarbejde for både ældste og yngste afdeling Der er udviklet et formaliseret samarbejde mellem Bh. klasse og de ældste børnehavebørn (Røddergruppen) I november 2013 besøgte repræsentanter for lærere, pædagoger, ledelse og skolebestyrelse Overlade skole mhp. at indsamle indtryk, viden og erfaringer vedr. Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i indskolingen Mål Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Hvad vil vi gerne kunne registrere At Gjøl Skole ikke nedlægges At styrke og videreudvikle de sociale og faglige kompetencer hos børnene At styrke og videreudvikle fagligheden hos alle ansatte At implementere nye strukturer som bl.a. kan fremme læring på tværs af alder At lærere og pædagoger i det daglige arbejder mere sammen At skolebestyrelsen er aktiv medspiller sammen med skolens ledelse og medarbejdere At skolebestyrelsen, ledelsen og alle medarbejdere konstruktivt arbejder på at udvikle Gjøl Skole At der samarbejdes om samlæsning og holddeling i alle årgange og på tværs af årgangene 15

16 og evt. måle efter en periode? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Evaluering Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Samarbejdet mellem Røddergruppen og Bh. klassen fortsættes At der anvendes/afprøves forskellige former for samlæsning og holddeling Forældrene informeres forud for ovenstående f.eks via Intra, nyhedsbreve og på møder I skoleåret indarbejdes tiltagene i årsplanerne Bh. klassen opbygger et struktureret samarbejde med såvel Røddergruppe som 1. kl. Samarbejdet mellem Bh. klasse og 1. klasse intensiveres frem mod skoleåret I skoleåret planlægges med udstrakt samarbejde mellem 1. og 2. klasse At tiltag fra Overlade skole, som giver mening på Gjøl skole, omsættes til praksis I skolebestyrelsen skal hele 2020-planen evalueres i sammenhæng med implementering af Skolereformen, da der ses mange lighedspunkter 16

17 Reformens temaer i fokus skolens strategiplan Tema: Eleverne trives i en sammenhængende skole med både en undervisnings- og en fritidsdel Målet er, at skolerne i Jammerbugt Kommune udgør professionelle og kvalificerede læringssteder, hvor der er et velfungerende og ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger, således at børnene og de unge sikres et miljø og en hverdag, som er sammenhængende og som understøtter deres trivsel og læring. Lærerne og pædagogerne har i fællesskab ansvaret for, at det enkelte barn føler sig set, mødt og anerkendt som det det menneske, det er. Samarbejdet mellem pædagogerne og lærerne i skolen skal være med til at sikre, at børnene udvikler deres personlige, faglige, sociale og kulturelle kompetencer. Det er op til den enkelte skole i samarbejde med skolebestyrelsen at udarbejde målog indholdsbeskrivelser for fritidsdelen efter reformen under hensyntagen til, at fritidsdelen fremover udgør en kortere del af børnenes hverdag i skolen. Ungdomsskolen og folkeskolen forpligtes til at indgå i samarbejder og partnerskaber, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og obligatoriske emner. Status Der henvises til Inklusion Sammenhæng side 4 Udvikling af lærerteamsamarbejde og pædagogteamsamarbejde Sammenhæng side 11 Mål: Hvor vil vi gerne være i 2018? Vi ønsker at tilbyde en hverdag, hvor der er plads til de forskelligheder, som vi ser som en ressource og IKKE som et problem Vi ønsker at alle omkring barnet er opmærksomme på, at vores forskelligheder er noget, der tilsammen gør fællesskabet rigere Vi ønsker, at barnet både i institutionen og derhjemme møder den holdning, at alle mennesker har værdi og skal respekteres som det menneske, det er. Trivsel og inklusion er således et fælles anliggende for hjem, børnehave, SFO og skole At alle børn føler sig set og hørt der, hvor de er At der skabes en kultur, hvor refleksion over egen praksis er en selvfølge At lærere og pædagoger får øje på hinandens kompetencer og derigennem udvikler nye handlekompetencer At lærere og pædagoger bruger hinandens ressourcer optimalt At den enkelte medarbejder- såvel lærere som 17

18 pædagoger - igennem teamsamarbejdet ser værdien i støtte, opbakning, rådgivning og aflastning. Dette for at den enkelte også fremadrettet kan agere professionelt i et anerkendende perspektiv Tiltag Der henvises til Inklusion Tiltag side 5 Udvikling af lærerteamsamarbejde og pædagogteamsamarbejde Tiltag side 12 Ledelsen har også fremadrettet fokus på et udfordrende samspil med teamene, hvor omdrejningspunktet er barnets trivsel, som er et fælles anliggende for lærere og pædagoger Vi afholder også fremadrettet fællespædagogiske arrangementer for både pædagoger og lærere for at skabe konsensus for trivselsarbejdet Vi skaber fortsat rum for at lærere og pædagoger bruger hinandens kompetencer i hverdagen Pædagoger og lærere skal også fremadrettet styrkes og støttes i teamudvikling, således at de har forudsætningerne for at etablere et stærkt team mhp. fælles børn Ovenstående tiltag videreføres Ovenstående tiltag videreføres Tegn Evaluering Der henvises til Inklusion Tegn side 5 Udvikling af lærerteamsamarbejde og pædagogteamsamarbejde Tegn side 12 Der henvises til Inklusion Evaluering side 6 Udvikling af lærerteamsamarbejde og pædagogteamsamarbejde Evaluering side 13 18

19 Tema: Understøttende undervisning børns og unges læring er styrende for skoledagens tilrettelæggelse Jammerbugt Kommune vil skabe en skole, hvor læringsmålene, der er opstillet for det enkelte barn, den enkelte gruppe og for fællesskabet, er afgørende for tilrettelæggelsen af skoledagens indhold og organisering. Teamet omkring gruppen af børn og unge har ansvaret for såvel det enkelte barn som gruppens og fællesskabets læring og dannelse, og de tilrettelægger i fællesskab undervisningen og de pædagogiske aktiviteter med henblik på at skabe de bedst mulige forudsætninger for målrettet læring for alle børn og unge. Skolen i Jammerbugt Kommune skal være en skole, hvor alle børn og unge er en del af fællesskabet. Derfor skal skolen være inkluderende. Den understøttende undervisning skal bruges til at arbejde med en række elementer, der har betydning for at fremme børnenes og de unges læring og trivsel og gøre skoledagen mere spændende og afvekslende. Det er de opstillede læringsmål, der er styrende for de læringsaktiviteter, der skal foregå i den understøttende undervisning. Status Mål: Hvor vil vi gerne være i 2018? Der henvises til Læring Sammenhæng side 8 Alle børn skal blive så dygtige som de kan I teamsamarbejdet skal der arbejdes med at opstille læringsmål for klassen/holdet samt for det enkelte barn Læringsmålene skal omfatte den obligatoriske undervisning samt den understøttende undervisning Lærere og pædagoger skal fremme indlæringsprocesserne hos det enkelte barn, herunder fremme nysgerrighed og lyst til læring Undervisningsform og metode tilrettelægges med udgangspunkt i elevens forudsætninger Elevplanen er et til stadighed ajourført værktøj i teamsamarbejdet For at kvalificere og styrke arbejdet med børns læring bruges Smtte-modellen som værktøj Tiltag Gjøl skole er også fremadrettet afdelingsopdelt Diverse danske undersøgelser peger på, at dette er en styrke for elevernes læring og trivsel. Dette er i tråd med vores egne oplevelser Ledelsen målretter dermed kompetenceudvikling hos pædagoger og lærere, når fokus er på bestemte årgange 19

20 Lærere og pædagoger skal løbende opkvalificeres, så de til stadighed er kompetente til at tage kerneopgaven på sig Der holdes også fremadrettet klassekonferencer på hvert klassetrin, hvor klasselærer/dansklærer, skoleleder, læsevejleder og KF-lærer deltager Der arbejdes videre med logbog/portefolie i alle klasser På de ældste klassetrin deltager eleven med sin portefolie i forældresamtalen mhp. dokumentation af egen faglig og menneskelig udvikling Elever med særlige behov tilbydes i samarbejde med forældrene kortere, faglige kurser i kompetenceforum Skolen vil også fremadrettet have fokus på læsning. Derfor fastholder vi LÆSEBÅND på skolen Vi fastholder skolens fokus fremadrettet mhp. styrkelse af elevernes matematikfærdigheder Bevægelse medtænkes i tilrettelæggelse af såvel den obligatoriske som den understøttende undervisning Lektiehjælp/faglig fordybelse tænkes ind i den understøttende undervisning som et tilbud til eleverne Ovenstående tiltag videreføres Ovenstående tiltag videreføres Ovenstående tiltag videreføres 20

21 Tegn I samråd med den enkelte medarbejder lægger ledelsen en kompetenceudviklingsplan Brugen af logbog/portefolie italesættes på teammøderne Der indføres klassekonferencer i faget matematik Vi ser langt mere bevægelse i undervisningen Lektiehjælp/faglig fordybelse afspejles i elevernes skema Evaluering Der henvises til Læring evaluering side 10 Tema: Evaluering og fagligt løft I Jammerbugt Kommunes skolevæsen er det vigtigt, at alle børn og unge bliver så dygtige som muligt. Derfor er barnets og den unges læring og trivsel det grundlæggende udgangspunkt for teamets planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen og den pædagogiske praksis. Teamet organiserer, tilrettelægger og evaluerer undervisningen, så den tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og potentialer og rummer udfordringer for alle børn og unge. Evaluering af læreprocesserne og børnenes faglige og personlige udvikling foregår i en kontinuerlig proces og som en integreret del af undervisningen og den pædagogiske praksis. Teamets arbejdsform er kendetegnet ved, at der foregår en løbende faglig, didaktisk og metodisk diskussion om undervisningen og den pædagogiske praksis med udgangspunkt i systematik og skriftlighed. Elevplanen skal bidrage til en differentieret undervisningsmæssig og pædagogisk praksis. Der henvises til Status Læring Sammenhæng side 8 Mål: Hvor vil vi gerne være i 2018? Vi skal udfordre alle børn, så de bliver så dygtige som de kan uanset forudsætninger Der skal opstilles læringsmål for klassen/holdet samt for det enkelte barn Læringsmålene skal omfatte såvel den obligatoriske som den understøttende undervisning Lærere og pædagoger skal styrke indlæringsprocesserne hos det enkelte barn, herunder fremme nysgerrighed og lyst til læring Vi har også fremadrettet et tæt samarbejde mellem børnehave og skole mhp. at understøtte skoleparathed Vi har også fremadrettet et godt og tæt samarbejde med overbygningsskolen Tiltag Der skal også fremadrettet arbejdes med tests, dokumentation og evaluering som en helt naturlig del af 21

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Fjerritslev skole. Skoleudviklingsplan 2014. Bilag

Fjerritslev skole. Skoleudviklingsplan 2014. Bilag Fjerritslev skole Skoleudviklingsplan 2014 Bilag Det Flexible Læringsrum 0-3.klasse Læring, udvikling & dannelse Der arbejdes med holddannelses som en organisatorisk samt faglig begrundelse i Det Flexible

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

2012-14. Viby Skole. Lokal Udviklingsplan

2012-14. Viby Skole. Lokal Udviklingsplan Lokal Udviklingsplan Viby Skole 2012-14 Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 25 klasser og ca. 500 elever mår at være en attraktiv skole,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013. Fjelsted Harndrup Skole

Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013. Fjelsted Harndrup Skole Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013 Fjelsted Harndrup Skole Pædagogiske processer Kvalitetsrapport 2009-2011 Fra udviklingsplan 09-11 Helhed og sammenhæng Sundhed med omtanke, inklusion,

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere