Betty Sørensen Parken Plejecenter

Transkript

1 Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2016 Betty Sørensen Parken Plejecenter Tilsynsrapport udarbejdet af Velfærdsstaben Ved Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow

2 2 Indhold Tilsynets Konklusion Hvad skal kommunale tilsyn undersøge Hvad bliver undersøgt Tilsynet på Betty Sørensen Beboernes bolig... 4 Tilfredse beboere Hjælpen til personlige opgaver... 5 Mest tilfredse beboere Hjælpen til praktiske opgaver... 6 Mest tilfredse beboere Træning i hverdagen... 7 Mest tilfredse beboere Dialogen... 8 Mest tilfredshed med dialogen Beboernes samlede tilfredshed Dialogmøde Bilag: Begrebsafklaring... 11

3 3 Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Betty Sørensen Parken Plejecenter har den 1. juni 2016 et uanmeldt tilsynsbesøg af sundhedsfaglig konsulent Lis Linow fra Velfærdsstaben i Vejle Kommune. Tilsynets Konklusion På baggrund af de samlede undersøgelser, er tilsynets konklusioner ud fra beboernes perspektiv: Hjælpen er overvejende tilfredsstillende. Der er overvejende overensstemmelse med kvalitetsmålet om, at beboerne skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold. (Tilsynets konklusionskategorier kan ses i begrebsafklaring side 11) Trods overvejende tilfredshed, har enkelte beboeroplevelser medført nedenstående udviklingspotentialer. Udviklingspotentialer 1. Hvordan kan beboerne opleve, at alle medarbejdere viser ro og nærvær og giver hjælpen efter den enkelte beboers behov for tempo i hjælpen? 2. Hvordan kan beboerne opleve, at personalet bedst muligt giver dem hjælpen på et tidspunkt, som er efter beboernes ønsker? 3. Hvordan kan beboerne opleve en åben, imødekommende og ligeværdig dialog fra alle medarbejdere? 4. Hvordan kan alle beboere undgå oplevelsen af en hård, kold eller kommanderende tale fra personalet? 5. Hvordan udnytter personalet fællesmåltidets muligheder for en åben, imødekommende og ligeværdig dialog til og med flest mulige beboere? Baggrunden for de givne udviklingspotentialer kan læses i nedenstående rapport. 1. Hvad skal kommunale tilsyn undersøge Kommunen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver udføres. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. (Retssikkerhedsloven, 16) Det kommunale tilsyn skal ifølge Serviceloven undersøge, om beboerne får hjælpen i overensstemmelse med den politisk fastlagte kvalitetsstandard. Det vedrører hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt til træning. Jævnfør Serviceloven, 151, 83 og 86. Seniorudvalget har i februar 2014 godkendt nuværende tilsynskoncept. Tilsynskonceptet beskriver tilsynsmetode, tilsynets indhold og proces og gælder for perioden Hvad bliver undersøgt I 2014 til 2017 bliver de kommunale tilsyn udført ved en undersøgelse af beboernes oplevelser af hjælpen inden for rammen af Vejle Kommunes kvalitetsstandard 1. Undersøgelsesmetoden er interview af beboerne samt observationer af dialogen mellem personalet og beboerne. Beboerne udvælges tilfældigt, dog medvirker mindst 1 beboer fra hver afdeling. Resultaterne af tilsynsundersøgelserne kvalificeres ved dialog med plejecentrenes personale på tilsynsbesøgenes dialogmøder. Det er kun beboernes umiddelbart huskede oplevelser af konkret modtaget hjælp og borgerens generelle 1 Vejles Kvalitetsstandard er beskrevet i Indsatskataloget. Se nærmere i Begrebsafklaring sidst i denne rapport.

4 4 tilfredshed med hjælpen, som er undersøgt. Undersøgelsesområderne er hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt hjælp til træning i hverdagen. Tilsynskonsulenten har mere specifikt undersøgt beboernes oplevelser af et kvalitetsmål fra Vejle Kommunes kvalitetsstandard om dialog: Beboeren skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold Tilsynskonsulenten har ved tilsynet i højere grad fokus på læring og udvikling end på fejlfinding. Dette er i overensstemmelse med udmelding fra Social- og integrationsministeriet Tilsynet på Betty Sørensen Tilsynskonsulenten har besøgt alle 3 etager på Betty Sørensen Parken Plejecenter. 3 tilfældigt udvalgte beboere er blevet interviewet under tilsynsbesøget, 2 kvinder og 1 mand er medvirkende. Beboerne er interviewet ud fra de samme temaer, dog er formuleringerne blevet tilpasset efter den enkelte beboers tilstand. 1 af de 3 medvirkende beboere vurderer på interviewtidspunktet sit eget helbred som godt. De 2 øvrige medvirkende beboere vurderer deres helbred som værende både godt og dårligt. 3 De foreløbige resultater fra interviewene og observationerne er gennemgået på tilsynsbesøgets afsluttende dialogmøde med tilstedeværende personale. På dette dialogmøde har personalet haft mulighed for at bidrage med deres umiddelbare kommentarer i forhold til tilsynets resultater. Beboere og personale er anonyme i beskrivelserne fra tilsynet. 4. Beboernes bolig Tilsynet har spurgt til beboernes meninger om deres lejligheder. Der er ikke spurgt til beboernes oplevelser af fællesarealet. Tilfredse beboere Alle 3 deltagende beboere er tilfredse med deres lejligheder. 1 af de 3 beboere er endog meget tilfreds med sin lejlighed. Beboerne siger f.eks. om deres lejligheder, at den er en god lejlighed, den er jeg tilfreds med, jeg har fået installeret så mange lamper, det er jeg godt tilfreds med, her er ikke noget luksus, men den er i orden. Konklusion Boligerne er ud fra beboernes udtrykte oplevelser tilfredsstillende. Denne konklusion er jævnfør tilsynets tilfredshedskategorier. 2 Jævnfør rapporten fra Social- og integrationsministeriet: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, udgivet af kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse 2012, side I tilsynets interviews har medvirkende beboere vurderet deres nuværende helbred. De 6 svarkategorier har været: - meget godt, - godt, - både godt og dårligt, - dårligt, - meget dårligt, - ved ikke

5 5 5. Hjælpen til personlige opgaver Beboerne er spurgt til deres oplevelser af hjælpen til personlige opgaver. Konsulenten har eksempelvis spurgt, hvad beboeren får hjælp til, eller om beboeren får hjælp til at blive vasket, til at få et bad osv., og i forlængelse af det er der spurgt til beboerens oplevelse af denne hjælp. Mest tilfredse beboere 2 beboere er generelt tilfredse og 1 af de 3 deltagende beboere vurderer, at være delvist tilfreds med hjælpen til personlige opgaver. Fin hjælp De medvirkende beboere fortæller om deres tilfredshed med hjælpen på Betty Sørensen ved eksempelvis at fortælle, at hjælpen er helt fin, fungerer godt nok, det er næsten som jeg kunne tænke mig det. Tilgængelig hjælp 2 af de 3 beboere fortæller, at de er tilfredse, fordi de kan ringe efter hjælp, og det betyder for beboerne: De kommer, når jeg ringer. Det betyder meget, det betyder faktisk alt, det betyder tryghed. Den ene beboer oplever, at personalet kommer med det samme, når beboeren kalder på hjælp, dog kan det vare længere om aftenen, før personalet kommer. Den anden beboer har oplevelsen af, at der godt kan gå lang tid, beboeren forklarer det med, at når jeg har været faldet, så har jeg tilkaldt hjælp ved et nødkald. 10 minutter kan godt føles som lang tid, når jeg ligger og har ondt. Men jeg regner med, at de kommer så hurtigt, som de kan. Forskel på hjælpen Alle 3 deltagende beboere giver udtryk for, at der er forskel på personalets hjælp. Om de fleste medarbejdere, som giver en god hjælp, siger beboerne eksempelvis: - De fleste af dem er gode. Denne beboer begrunder det med: De giver bare hjælpen. Dem er jeg meget glad for. Beboerne siger også: - De fleste er utroligt søde. - Medarbejderne viser respekt. - I det store hele har jeg ikke noget at klage over. Eksempler på mindre god hjælp - Nogen er mindre gode, de ved ikke rigtig, hvordan det skal være. Dem er jeg ikke helt tryg ved. - Der er nogen, som driller, det er belastende, så kan jeg godt blive ked af det. Personalets kommentar til dialogmødet: Vi skal som personale kunne fornemme, hvornår der er plads til sjov eller drilleri, vi skal være opmærksomme på, hvordan den enkelte beboer har det. Hvis en beboer bliver ked af det, så skal vi gerne fange det. Det er vigtigt, at vi har følehornene ude og ikke bare kommer ind og er frisk. Der er også nogle(medarbejdere) som er mindre søde. Det viser sig ved, at det hele skal gå så hurtigt og der bliver ikke taget hensyn til det, som jeg ikke selv kan. Der er især èn som forlanger, at det skal gå så hurtigt. De er åbenbart ikke klar over, at jeg har mange smerter og er svimmel. På tilsynets spørgsmål om, hvad en sådan hjælp kommer til at betyde for beboeren, svarer beboeren: Jeg bliver lidt mere nervøs, spænder mere op, og så får jeg mere ondt.

6 6 2 beboere vil gerne have hjælpen tidligere om morgenen, de siger: - Det værste er, at man skal vente så længe om morgenen. For jeg går meget tidligt i seng. Kl kommer de og hjælper mig i seng. Men de demente skal jo først have hjælp. - De kommer efter kl. 8 og tilbyder hjælp til bad. Så har jeg jo fået tøjet på. De er ikke så gode til at samarbejde om hjælp til bad. De kommer bare ind og siger, at nu skal du i bad. Det er ikke et samarbejde. De kunne komme dagen før og sige, at i morgen skal du i bad. I starten, da jeg lige var flyttet ind, fik jeg bad kl. 7, det kunne jeg godt lide. Personalets kommentarer til den sidste af ovenstående beboeroplevelse: Denne beboer ønsker ikke altid at få bad og siger nogle gange nej til at komme i bad. Aftenvagten fortæller det til beboeren, når beboeren skal have bad dagen efter. Der er delte meninger om, hvorvidt beboeren har en fast badedag i ugen. Kan noget være anderledes Tilsynskonsulenten har spurgt de overvejende tilfredse beboere, om der nogle gange er noget ved hjælpen, som kunne være anderledes. Alle 3 deltagende beboere har eksempler på, hvad de gerne ville have anderledes. 1 beboer vil gerne være fri for, at personalet driller, så beboeren bliver ked af det. Se udviklingspotentiale under afsnittet om Dialog, side 8. 1 beboer vil meget gerne have, at personalet giver sig tid til give hjælpen i et tempo, hvor beboeren kan følge med og undgå unødige smerter. 2 beboere er kede af, at de får hjælpen på et senere tidspunkt om morgenen, end de ønsker det. Udviklingspotentialer: 1. Hvordan kan beboerne opleve, at alle medarbejdere viser ro og nærvær og giver hjælpen efter den enkelte beboers behov for tempo i hjælpen? 2. Hvordan kan beboerne opleve, at personalet bedst muligt giver dem hjælpen på et tidspunkt, som er efter beboernes ønsker? Konklusion 2 deltagende beboere giver udtryk for generel tilfredshed med hjælpen til personlige opgaver. 1 medvirkende beboer er delvis tilfreds. Konklusionen er derfor ud fra tilsynets tilfredshedsvurderinger overvejende tilfredsstillende. 6. Hjælpen til praktiske opgaver Beboerne er spurgt til deres generelle oplevelser af hjælpen til praktiske opgaver. Konsulenten har spurgt til beboernes oplevelser af hjælpen til rengøring og tøjvask. Beboerne er også spurgt til deres meninger om maden, de får på centeret. Mest tilfredse beboere 2 af de 3 deltagende beboere er generelt tilfredse med hjælpen både til rengøring og til tøjvask samt med maden, de får på Betty Sørensen. 1 beboer er delvis tilfreds med rengøringen og med forplejningen.

7 7 Rengøring 1 beboer er meget tilfreds, 1 beboer er almindelig tilfreds og 1 beboer er delvis tilfreds med hjælpen til rengøring. Beboerne siger om denne rengøringshjælp, at den er: Fin, I det store hele går det godt, Rengøringen er sådan set god nok. Den delvise tilfredse beboer fortæller: Rengøringen kunne være bedre. Beboeren mener ikke, at det hjælper noget at snakke med rengøringshjælpen om det, da rengøringshjælpen ikke forstår det. Tøjvask 1 beboer er meget tilfreds, og 2 beboere er almindelig tilfredse med hjælpen til tøjvask. Om hjælpen til tøjvask siger beboerne eksempelvis, at den: er i orden. 1 af de 3 beboere har gode venner til at hjælpe med tøjvask, det er beboeren godt tilfreds med. Maden 1 beboer er meget tilfreds, 1 beboer er almindelig tilfreds og 1 beboer er delvis tilfreds med maden, de får serveret på Betty Sørensen Plejecenter. Beboerne beskriver maden som almindelig og varieret mad. Beboerne vurderer maden til at være fin, god, I det store hele er det rigtig god mad, vi får, det kan godt være lidt anderledes mad, det er godt der er mange gode retter, men bøf og frikadeller bliver stegt for hårdt, de får en hård skal. Den delvis tilfredse beboer fortæller: Maden er lidt for udenlandsk. Jeg har aftalt med køkkenet, at jeg får kartofler i stedet for ris. Tilsynets vurdering: Menuplanen skal tage udgangspunkt i alle beboeres behov og ønsker. Denne beboerudtalelse viser, at beboeren kan få alternativ mad efter sine ønsker. Medbestemmelse 1 beboer siger i forhold til menuen, vi kan også sige, hvordan vi vil have det. Tilsynet vurderer det som udtryk for, at personalet efterfølger Vejle Kommunes kvalitetsstandard om, at menuplanlægningen tager udgangspunkt i beboernes ønsker. Konklusion Ud fra beboernes perspektiv er maden og hjælpen til praktiske opgaver generelt overvejende tilfredsstillende. Denne konklusion begrundes med, at de fleste deltagende beboere vurderer at være tilfredse med hjælpen. 7. Træning i hverdagen Tilsynskonsulenten har spurgt beboerne om deres oplevelser af hjælpen til træning og til at vedligeholde deres funktioner i hverdagen. Mest tilfredse beboere 1 beboer er meget tilfreds, 1 beboer er almindelig tilfreds og 1 beboer er delvis tilfreds med hjælpen og mulighederne for at træne og holde sig i gang. Beboerne fortæller, at de kan gå til gymnastik, træning, være med til fællesspisning, være med på udflugter, være med til fester og arrangementer.

8 8 Gymnastik og træning Beboerne fortæller om det at gå til gymnastik og træning: Det synes jeg er dejligt, det er i orden, man skal jo røre sig lidt, vi har siddegymnastik og ballongymnastik, det giver en god træning. Vi bruger en bamse-melodi, der har en rytme, så vi kan følge med. Om at spise sammen 2 af de 3 beboere spiser altid med til fællesmåltiderne i cafeen. 1 af de 3 beboere spiser i sin egen lejlighed og spiser kun i cafèen, når beboeren har gæster. Beboerne udtrykker om fællesspisningen: Fællesskabet er fint. Jeg spiser sammen med de andre, men det er lidt vanskeligt med fællesskabet, for det er damerne, der bestemmer. Fælles fester og arrangementer 1 meget tilfreds beboer siger: Det skal bare være sådan, som det er. Den almindeligt tilfredse beboer fortæller, at arrangementer og udflugter er ok. Den 3. beboer har ikke kræfter til at være sammen med de andre beboere og heller ikke til at være med til arrangementer og udflugter. Konklusion Tilsynet vurderer, at medvirkende beboere generelt er overvejende tilfredse med personalets hjælp og de givne muligheder for træning i hverdagen. 8. Dialogen Beboernes oplevelser af dialogen med personalet er undersøgt ved, at tilsynskonsulenten har spurgt beboerne om, hvordan de oplever snakken med personalet. Dialogen er også undersøgt ved konsulentens faglige observationer af dialogen ved en fælles middag på fællesarealet. Dialogen er vurderet i forhold til kvalitetsmålet fra Vejle Kommunes kvalitetsstandard: Borgeren skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold. Mest tilfredshed med dialogen 1 beboer er tilfreds, 1 beboer er meget tilfreds og 1 beboer er delvis tilfreds med snakken, de har med personalet. Den meget tilfredse beboer fortæller, at alle snakker pænt til mig. Den almindeligt tilfredse beboer siger: De fleste af dem snakker rigtig pænt. De er søde og flinke og det betyder for beboeren: Så får jeg det bedre. Dem som ikke snakker så pænt, de er kommanderende, så bliver jeg selvfølgelig ked af det. Den delvis tilfredse beboer udtrykker: Der er forskel på dem. De gode de snakker venligt, og det er opmuntrende. En ikke ordentlig snak: Den er bare kold og hård, det er bare om at skynde sig. Så bliver jeg nervøs og stresset. Udviklingspotentiale 3. Hvordan kan beboerne opleve en åben, imødekommende og ligeværdig dialog fra alle medarbejdere?

9 9 4. Hvordan kan alle beboere undgå oplevelsen af en hård, kold eller kommanderende tale fra personalet? Observationer Tilsynets observationer af dialogen mellem personalet og beboerne bekræfter, at beboerne kan opleve en dialog, som er i overensstemmelse med kvalitetsmålet om dialog. Tilsynet har samlet observationer ved den fælles middag i cafeen. Beboerne sidder ved hver deres spisebord med 2 til 5 beboere. Ved nogle af bordene sidder der også 1-2 medarbejdere. En medarbejder går hen til en beboer som sidder klar ved et af spisebordene før middagen bliver serveret. Medarbejderen bøjer sig og går helt ned i knæ, så hun er i øjenhøjde med beboeren. Medarbejderen lægger sin hånd på beboerens arm, beboeren og medarbejderen får sig en snak. Medarbejderen smiler, spiller med øjnene og bruger hele kropssproget vendt mod beboeren. Beboerens kropssprog er også vendt mod medarbejderen. Efter denne snak tager medarbejderen beboerens medicin frem og giver den til beboeren og beboeren tiltales ved navns nævnelse. Beboeren tager medicinen. Tilsynet vurderer denne dialog som en eksemplarisk efterfølgelse af kvalitetsmålet om dialog. Idet medarbejderen viste en åben, imødekommende og ligeværdig dialog. Ved 1 bord får en beboer hjælp til indtagelse af mad. En medarbejder snakker lidt med beboeren og arrangerer herefter maden til denne beboer. Medarbejderen sætter sig på en stol ved siden af beboeren. Medarbejderen hjælper med at give maden til beboeren mundfuld efter mundfuld. Under hele spisesituationen viser medarbejderen ro og nærvær og opmærksomhed over for beboeren. Medarbejderen er meget smilende og snakker til beboeren flere gange i løbet af spisesituationen. Da alle beboerne ved dette bord er færdig med at spise, spørger medarbejderen: Må jeg fjerne det her og tager ved fadene med mad. Beboerne ved dette bord siger eller viser ja. Tilsynet vurderer også denne dialog som en eksemplarisk efterfølgelse af kvalitetsmålet om dialog. Ved et tredje bord sidder der 2 beboere, som begge skal have hjælp til indtagelse af mad. 1 medarbejder sidder og hjælper begge beboere ved skiftevis at give den ene og den anden en mundfuld mad. Den ene medarbejder, som hjælper begge beboere, taler lidt både til den ene og til den anden beboer. Ved dette bord sidder der også en anden medarbejder med armene over kors. Denne medarbejder taler ikke med beboerne og hjælper ikke med indtagelse af mad. Der er flere gange en dialog mellem de 2 medarbejdere, de 2 medarbejdere griner også og udveksler blikke med hinanden. Tilsynet undrer sig over, hvorfor de 2 medarbejdere ikke hjalp hver sin beboer med indtagelse af mad og hermed kunne have vist opmærksomhed med en åben, imødekommende og ligeværdig dialog til hver sin beboer. Hvordan kan de 2 beboere ved dette bord opleve det, når 2 medarbejdere sidder og griner til hinanden? 5. Udviklingspotentiale Hvordan udnytter personalet fællesmåltidets muligheder for en åben, imødekommende og ligeværdig dialog til og med flest mulige beboere?

10 10 Konklusion Ud fra beboernes perspektiv er dialogen med personalet overvejende tilfredsstillende. Denne konklusion begrundes med, at de fleste deltagende beboere vurderer at være tilfredse med dialogen med personalet. Ifølge tilsynets observationer er personalets dialog med beboerne overvejende meget tilfredsstillende. 9. Beboernes samlede tilfredshed Beboerne er slutteligt blevet bedt om at vurdere, hvor tilfredse de samlet set er med at bo på Betty Sørensen. 1 beboer er tilfreds, 1 beboer er meget tilfreds og 1 beboer er delvis tilfreds. De 2 tilfredse beboere siger sammenfattende: Her er rart. I det store hele er jeg tilfreds. Den delvis tilfredse beboer siger: Det er både og. Konklusion Beboerne er overvejende tilfredse med at bo på Betty Sørensen. 10. Dialogmøde Tilsynsbesøget slutter med et dialogmøde. I mødet deltager 10 medarbejdere fra Betty Sørensen Parken Plejecenter samt tilsynskonsulenten. Centerleder og Souschef er begge fraværende, da de er på kursus. Personalets kommentarer fra dialogmødet er skrevet ind i ovenstående tekst.

11 11 Bilag: Begrebsafklaring I forbindelse med de kommunale tilsyn på Plejecentre i Vejle Kommune , er der samlet en begrebsafklaring for begreber, der forekommer i tilsynsrapporterne. Begreb Anbefaling Beboer Definition/forklaring Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. anbefalinger, som personalet skal følge op på. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning. Tilsynet bliver orienteret om centerets handleplan En beboer er en dansk statsborger, som ud fra en helhedsvurdering er visiteret til en plejebolig i Vejle Kommune ud fra 1 eller flere af nedenstående kriterier: Behov for omfattende hjælp og pleje Svært eller umuligt at yde den nødvendige hjælp i den bolig, som beboeren boede i før flytning til plejecenter Ude af stand til at strukturere hverdagen Vanskeligt ved eller er ude af stand til at tage initiativ til at spise og drikke Kan ikke tilkalde hjælp Har behov for beskyttelse mod sig selv eller andre Har et særligt behov for at forebygge social isolation Har et særligt behov for psykisk tryghed Jf. Indsatskatalog, Kvalitetsstandarder. Hjælp og pleje Hjælp og pleje er en pjece som oplyser om Vejle Kommunes serviceniveau. Denne pjece udgør den borger rettede del af Kvalitetsstandarden for Vejle Kommune. Den kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: Indsatskatalog Indsatskatalog er en del af Kvalitetsstandarden for Vejle kommune. Indsatskataloget indeholder forskellige kvalitetsstandarder for forskellige områder, eksempelvis er der en kvalitetsstandard for basisindsats i plejebolig, for personlige opgaver, for hjælp til rengøring mm. Hver kvalitetsstandard indeholder: Indsatsens lovgrundlag, hvilket behov indsatsen dækker, formålet med indsatsen, hvilke aktiviteter der indgår i aktiviteten, kriterier for hvem der kan modtage indsatsen, kompetencekrav til udfører, kvalitetsmål og hvordan der følges op på målene. Indsatskataloget kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: Kvalitetsstandarden i Vejle Kommune Kvalitetsstandarden for Vejle Kommune står beskrevet i Indsatskatalog. Dette indsatskatalog indeholder beskrivelse af politisk fastlagt serviceniveau for hjælp efter Serviceloven. Indsatskataloget kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: Overensstemmelse med kvalitetsstandarden Tilsynskonsulent konkluderer og vurderer, om tilsynenes samlede resultater er i overensstemmelse med Vejle Kommunes politiske fastlagte kvalitetsstandard for Seniorområdet. Tilsynskonsulentens vurdering kvalificeres ved lederens og personalets medtolkninger på de fælles dialogmøder. Det enkelte tilsyns konklusion bliver en af følgende fire mulige: 1) Overensstemmelse med kvalitetsstandarden 2) Overvejende overensstemmelse med kvalitetsstandarden 3) Delvis overensstemmelse med kvalitetsstandarden 4) Ikke overensstemmelse med kvalitetsstandarden

12 12 Personlige opgaver Personlige opgaver er pleje, omsorg, strukturering af hverdag, indtagelse af mad, toiletbesøg, forflytninger. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Kommunernes Landsforenings fælles sprog 2 og Indsatskatalog Politisk fastlagt serviceniveau for Seniorområdet Praktiske opgaver Det politiske fastlagte serviceniveau for Seniorområdet er beskrevet i Kvalitetsstandarden, som omfatter: Hjælp og pleje og Indsatskatalog Praktiske opgaver omfatter tøjvask og rengøring. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Kommunernes landsforenings fælles sprog 2 og Indsatskatalog Påbud Tilfredshed Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. påbud, som personalet skal følge op på inden for en kort tidsfrist. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning samt for at give tilbagemelding til tilsynet om, hvordan de har efterfulgt påbuddet. I tilsyn spørges der til borgerens oplevede tilfredshed med hjælpen. Tilfredshed bliver primært vurderet i forhold til politisk fastlagt serviceniveau i Kvalitetsstandarden og aftalt plan for hjælp. Ud fra tilsynets succeskriterier, er nedenstående tilfredshedskategorier opstillet. Tilsynets overordnede succeskriterie er, at alle deltagende beboere generelt er tilfredse med den undersøgte hjælp og med det borgeroplevede kvalitetsmål. I parentes står tilsynets definitioner på graderne af tilfredshed. Det pointeres, at en beboer godt kan være generelt tilfreds med hjælpen og alligevel have enkelt oplevelser, som beboeren ikke er tilfreds med. Vurdering af tilfredshed ved den enkelte borger Graden af borgerens tilfredshed vurderes af tilsynskonsulent ud fra dialogen med deltagende beboere. Tilfredshedsgrad har 7 svarmuligheder i tilsynsundersøgelserne: 1) Modtager ikke denne hjælp 2) Meget tilfreds (Borgeren er generelt meget tilfreds med hjælpen) 3) Tilfreds (Beboeren er generelt tilfreds med hjælpen) 4) Både tilfreds og utilfreds (Beboeren er generelt både tilfreds og utilfreds med hjælpen) 5) Utilfreds (Beboeren er generelt utilfreds med hjælpen) 6) Meget utilfreds (Beboeren er generelt meget utilfreds med hjælpen) 7) Ved ikke (Beboeren er ikke i stand til at svare på spørgsmålet) Tilfredshed i konklusioner på de enkelte undersøgte områder Ved tilsynsbesøgenes afsluttende dialogmøder udfører tilsynskonsulenten sammen med centerleder og personale fælles vurderinger af tilfredshed for hvert af tilsynets 6 undersøgelsesområder. Disse konklusioner vurderes primært i forhold til kvalitetsstandarden og sekundært i forhold til dokumenteret god plejepraksis samt Rapporten fra Social- og integrationsministeriet: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, udgivet af kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse Tilfredshedsgraden har 6 svarmuligheder: 1) Meget tilfredsstilende (De fleste deltagende beboere udtrykker, at de generelt er meget tilfredse med hjælpen) 2) Tilfredsstillende (Alle deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men de fleste deltagende beboere udtrykker at være generelt tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end halvdelen af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) Tilsynskonsulentens vurderinger af beboernes tilfredshed gøres mere gyldige (valideres) ved personalets og

13 13 centerledernes medtolkninger og medvirken i vurderingerne af tilsynsresultaterne. Vurderingen af tilfredshed bliver yderligere gyldiggjort (valideret) på en pragmatisk måde, når personale og leder formulerer handleplaner ud fra tilsynenes resultater. Tilfredshed i den samlede konklusion for tilsyn på det enkelte center I tilsynsrapporten til de enkelte centre konkluderer og vurderer tilsynskonsulenten, om de undersøgte forhold samlet er: 1) Meget tilfredsstilende (De fleste deltagende beboere udtrykker, at de generelt er meget tilfredse med hjælpen) 2) Tilfredsstillende (Alle deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men de fleste deltagende beboere udtrykker at være generelt tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end halvdelen af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) Tilfredshed i det samlede årsresultat for alle centre I årsrapport vurderer tilsynskonsulent på baggrund af de enkelte centres samlede konklusion, om de undersøgte forhold samlet for alle tilsynsbesøgte centre er: Træning 1) Meget tilfredsstillende (Den samlede konklusion er for de fleste centre er meget tilfredsstillende og de øvrige er tilfredsstillende) 2) Tilfredsstillende (Den samlede konklusion for alle centre er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men de fleste centres overordnede konklusion er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end halvdelen af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) I tilsynsundersøgelser menes der den del af træningen, som indgår i basisindsats i plejeboliger. Det kan omfatte vedligeholdende aktivitet og træning. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Indsatskatalog. Kvalitetsmål Vejle Kommunes politisk besluttede kvalitetsmål for Seniorområdet kan læses i Indsatskataloget, som kan ses på kommunens hjemmeside: Udviklingspotentiale Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. udviklingspotentialer, som personalet skal følge op på. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning

14 14 Tilsynsrapport for Betty Sørensen Parken Plejecenter Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune