Implementering af folkeskolereformen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Implementering af folkeskolereformen"

Transkript

1 Drejebog Implementering af folkeskolereformen Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune 18. september 2013 Billeder: Colourbox.dk

2 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med gennemførelsen af folkeskolereformen... 3 Mål... 4 Struktur i implementeringsplanen... 5 Økonomi... 6 Tids- og procesplan vedr. økonomi... 7 Indhold... 9 Tids- og procesplan vedr. indhold Organisation Tids- og procesplan vedr. organisation Kommunikation Tids- og procesplan vedr. kommunikation Samlet overblik - arbejdsgrupper Samlet overblik trin for trin Bilag 1. Elementer i folkeskolereformen

3 Forord Partierne i folketinget har i juni 2013 indgået en aftale om en ambitiøs og nytænkende folkeskolereform. Med folkeskolereformen bliver der mulighed for at skabe en skole, hvor elevernes læringsudbytte er i centrum og ikke bare selve undervisningen. Der bliver desuden mulighed for at skabe en skole med flere timer, mere bevægelse og mere faglig fordybelse, og hvor politikere, forvaltning, skoleledere og medarbejdere løbende følger op på de fælles nationale mål for folkeskolen, så effekten af arbejdet i skolerne synliggøres. Samtidig er der kendte elementer i reformen. I Norddjurs Kommunes tre politikker: Politik for inklusion og tidlig indsats, politik for it og læring og politik for folkeskolens årgang er der i 2012 lagt et fundament for skolernes virke, der i store træk bygger på de samme tanker som i folkeskolereformen. Så der skal ikke trædes en helt ny sti for skolerne i stedet skal der arbejdes videre ud af de spor, som allerede er lagt. Det betyder ikke, at folkeskolereformen kan implementeres med et knipstag. Det kræver et langt, sejt træk både frem mod august og i årene, der kommer bagefter. Første skridt er nærværende materiale en drejebog - der beskriver hovedlinjerne i implementeringsprocessen. I en så stor og kompleks proces, som indførelsen af folkeskolereformen er, vil der givetvis undervejs opstå nye aspekter eller nye vinkler på reformens indhold, der kræver en opdatering af drejebogen. Drejebogen er således et dynamisk dokument, som løbende bliver opdateret i takt med reformens implementering. Hvis implementeringen af folkeskolereformen skal lykkes, kræver det, at alle kender opgaven. På vil information om folkeskolereformen blive samlet, ligesom den nyeste udgave af drejebogen findes her. En succesfuld implementering kræver også, at opgaven løses i fællesskab og med størst mulig tryghed for alle de involverede parter. Derfor skal der være et tæt samarbejde mellem elever, forældre, medarbejdere, ledere, politikere, faglige organisationer og andre interessenter i hele implementeringsprocessen. Norddjurs Kommunes nye MED-aftale udgør i den forbindelse et vigtigt grundlag for dialogen mellem medarbejdere og ledelse. Specielt i forhold til de medarbejdergrupper, der påvirkes af ændringer i SFO, vil der også fra ledelsesside være stor opmærksomhed på overholdelsen af den nye personalepolitiks retningslinjer for tryghed i ansættelsen. Som det vil fremgå af drejebogen, så medfører reformen, at skoleområdet står foran et spændende år med rigtig mange muligheder for i fællesskab at få skabt grundlaget for fremtidens folkeskole i Norddjurs Kommune. God læselyst! 2

4 Tilrettelæggelse af arbejdet med gennemførelsen af folkeskolereformen Implementeringen af folkeskolereformen er organisatorisk forankret i skole- og dagtilbudsafdelingen, der hører under velfærdsforvaltningen. Der er nedsat en projektgruppe, som har ansvaret for, at folkeskolereformen implementeres efter hensigten i skoleåret /2015. Projektgruppen, som består af Finn N. Mikkelsen, skole- og dagtilbudschef, Anders Blæsbjerg Baun, sekretariatschef, Lene Ravn Holst, udviklingskonsulent i skole- og dagtilbudsafdelingen og Mette Lubek Petersen, kommunikationskonsulent i skole- og dagtilbudsafdelingen, refererer til velfærdsdirektøren. Projektgruppen får bl.a. til opgave at sikre: Udarbejdelsen af oplæg til politisk stillingtagen Overholdelsen af tids- og procesplanen i forbindelse med implementeringen Et højt internt såvel som eksternt kommunikationsniveau Et tæt samarbejde mellem medarbejdere, ledere, forældre og andre interessenter i implementeringsprocessen Overholdelsen af personalepolitikkens retningslinjer for tryghed i ansættelsen. Arbejdet med implementering af folkeskolereformen vil i vid udstrækning blive baseret på nedsættelse af arbejdsgrupper, der udarbejder forslag til afgrænsede dele af reformen. Det er i den forbindelse projektgruppens opgave at sammensætte arbejdsgrupperne, så de rette kompetencer bringes i spil i de respektive arbejdsgrupper. Undervejes i processen kan der opstå behov for nedsættelse af yderligere arbejdsgrupper. 3

5 Mål I folkeskolereformen er der opstillet tre overordnede nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. De ovenstående tre nationale mål for folkeskolen bliver med reformen operationaliseret i fire kvantificerbare resultatmål, som er: 1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år 4. Elevernes trivsel skal øges. De fire resultatmål bliver opgjort på nationalt niveau, kommunalt niveau, skoleniveau, klasseniveau og for den enkelte elev, og de bliver et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau og trivsel. Derfor er det også disse fire resultatmål, der bliver rettesnor, når der frem mod august diskuteres indhold i reformen og implementeringen planlægges. 4

6 Struktur i implementeringsplanen Folkeskolereformen er en kompleks reform, der indeholder mange elementer, som får økonomisk, indholdsmæssig og organisatorisk stor betydning for fremtidens folkeskole. For at skabe en klar og overskuelig implementeringsproces inddeles drejebogen i tre overordnede temaer: Økonomi, Indhold og Organisation. Hertil kommer et fjerde tema: Kommunikation, der arbejder på tværs af de tre andre. I hele processen vil der være fokus på kommunikation omkring de økonomiske, indholdsmæssige og organisatoriske aspekter i reformen både i forhold til elever, forældre, bestyrelser, medarbejdere og ledere og i forhold til eksterne interessenter. Frem mod august skal der træffes en række valg omkring økonomi, indhold, organisation i fremtidens folkeskole i Norddjurs Kommune. Valg, der skal træffes af politikere, forvaltning, bestyrelser, ledere og medarbejdere og som skal sikre, at Norddjurs Kommune får det bedst mulige udgangspunkt for at kunne leve op til de fire resultatmål for folkeskolen. På de efterfølgende sider gennemgås den proces, der skal foregå inden for hvert af de fire ben frem mod august. Der er også mulighed for at få et samlet overblik til sidst i materialet. ØKONOMISKE VALG INDHOLDSMÆSSIGE VALG IMPLEMENTERING AF FOLKESKOLEREFORM ORGANISATORISKE VALG KOMMUNIKATION 5

7 Økonomi I den nuværende beregning af den samlede økonomi for folkeskolereformen i Norddjurs Kommune indgår der en række forudsætninger: Den gennemsnitlige undervisningstid pr. lærer er forøget med 2 timer pr. undervisningsuge, svarende til 80 timer om året. Dette betyder, at undervisningstimetallet stiger fra 655 til 735 timer i almenskolen og specialklasserne og fra 620 til 700 timer på Djurslandskolen. Undervisningstimetallet er baseret på indberetninger til Uni-C for skoleåret 2012/13. I den fagopdelte undervisning er der regnet med 1,15 lærer pr. klasse i almenskolen, mens der i specialklasserne og på Djurslandskolen er regnet med henholdsvis 1,48 og 2,1 lærer pr. klasse. Tallene svarer til den nuværende normering. I den understøttende undervisning er det forudsat, at lærere og pædagoger i gennemsnit kan undervise timer om året. I den understøttende undervisning er der regnet med 1,0 lærer/pædagog pr. klasse. Ekstratimerne i den fagopdelte undervisning forudsættes alene varetaget af læreruddannet personale. De understøttende undervisningstimer i almenskolen og specialklasserne er fordelt ligeligt 50/50 mellem lærere og pædagoger. På Djurslandskolen forudsættes det, at den understøttende undervisning udelukkende varetages af pædagoger. Lønudgiften er korrigeret med tillæg som følge af den nye overenskomst på lærerområdet. I lønudgiften for pædagoger, der skal varetage understøttende undervisning, er der ligeledes korrigeret for et forventet undervisningstillæg. Ved beregning af indtægten i forbindelse med forældrebetaling i SFO er det forudsat, at der er et uændret antal tilmeldte børn, og at forældrebetalingsandelen fastholdes uændret på 73 pct. Elev- og klassetal er baseret på skoleåret 2013/14. Beregningen indgår arbejdet med budget, som kommunalbestyrelsen vedtager den 9. oktober Budgetvedtagelsen og forudsætningerne for denne bliver derefter ført med videre i arbejdet med implementeringen af reformen. 6

8 Tids- og procesplan vedr. økonomi I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen, skal der nedsættes en række arbejdsgrupper, som skal beskæftige sig med centrale økonomiske emner. Tids- og procesplanen er opbygget således, at første kolonne angiver perioden, fra nedsættelsen af arbejdsgruppe til kommunalbestyrelsens stillingtagen til emnet. Anden kolonne beskriver emnet for arbejdsgruppen og beslutningen. Tredje kolonne angiver det videre forløb, mens fjerde kolonne oplister de spørgsmål, der skal træffes beslutning om. TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN Budgetvedtagelse 9. oktober 2013 Den samlede ramme for økonomien i reformen Beregningen af den samlede ramme præsenteres for kommunalbestyrelsen ved budgetseminaret den 19. september Vedtagelse af budget. Behandling i kommunalbestyrelsen den 9. oktober De forudsætninger, der ligger til grund for budgettet indgår i det videre arbejde med implementering af reformen. Oktober januar Tilpasning af budgettildelingsmodeller De indholdsmæssige og organisatoriske ændringer ved folkeskolereformen betyder, at der kan være behov for en ændring af budgettildelingsmodellen. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et forslag til eventuelle ændringer af den nuværende budgettildelingsmodel. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. Fastlæggelse af budgettildelingsmodel. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget den 26. november Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget den 18. december 2013, økonomiudvalget primo januar og kommunalbestyrelsen medio januar. Høring: Bestyrelser, lokaludvalg. Forslag drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. 7

9 TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN November marts Forældrebetalingsstruktur - SFO Det skal besluttes, hvordan forældrebetalingen i SFO og klubtilbud skal tilrettelægges fremadrettet. I denne beslutning skal også indgå vurderinger af, hvordan efterspørgslen efter SFO og klubtilbud forventes at blive efter indførelsen af reformen. Der nedsættes en arbejdsgruppe, som udarbejder et oplæg med forskellige modeller for forældrebetalingsstrukturen, f.eks. modulordning eller enhedsordning. Af oplægget skal det bl.a. fremgå, hvilke økonomiske konsekvenser de forskellige modeller vil have for Norddjurs Kommune, og hvad brugerbetalingen vil være. Fastlæggelse af forældrebetalingsstruktur. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget ultimo januar. Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget ultimo februar, økonomiudvalget primo marts og kommunalbestyrelsen medio marts. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. Høring: Bestyrelser, lokaludvalg, handicapråd, integrationsråd. Forslaget drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. 8

10 Indhold Reformen indeholder en lang række elementer, der påvirker indholdet i fremtidens folkeskole. Nogle af disse elementer er forholdsvis konkret beskrevet i reformen, mens andre er mere abstrakt og bredt beskrevet. 1 De sidstnævnte kræver derfor en proces lokalt, hvor det pågældende elements betydning for praksis fastsættes. I aftalen om reformen er der fire elementer, som er særligt centrale for opnåelse af de nationale resultatmål omkring en øget faglighed og trivsel hos eleverne. Samtidig er disse fire elementer beskrevet forholdsvist abstrakt og bredt i aftaleteksten. Derfor sættes der i nærværende drejebog særligt fokus på at skabe en optimal proces for implementeringen af disse elementer. De fire elementer er: Udvikling af undervisningen sætte konkrete læringsmål for alle elever Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på at sikre læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum, og som understøtter skolens arbejde med målstyret undervisning. Tydelige mål for elevernes læring skal bidrage til at øge det faglig e niveau for både fagligt stærke og svage elever. Præciseringen skal også medføre, at målene understøtter skoleledernes arbejde med målstyret undervisning og lærernes daglige arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. En længere og mere varieret skoledag Den længere og mere varierede skoledag giver skolerne mere tid til bl.a. den understøttende undervisning, hvori der skal indgå motion og bevægelse i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 min. dagligt. Ligeledes skal den understøttende undervisning indeholde mulighed for faglig fordybelse og lektiehjælp for både svage og stærke elever. I den længere og mere varierede skoledag skal det også overvejes, hvordan skolen kan inddrage det lokale idræts-, kultur og foreningsliv i højere grad end tidligere. Indhold og organisering af SFO og klubtilbud fremadrettet Med en længere skoledag, og dermed mindre tid til at eleverne går i SFO og klubtilbud, er der behov for nytænkning af fritidstilbuddene og koblingen til skolen. Blandt andet kan det overvejes, hvordan SFO og klubtilbud kan tænkes ind i en inklusionssammenhæng. En målstyret skole Lærere, skoleledere, forvaltning og kommunalbestyrelse skal løbende følge op på og selv evalueres på hvordan det går med opfyldelsen af de fire nationale resultatmål. Omdrejningspunktet for denne opfølgning er Kvalitetsrapporten. Kilde: Uddrag af reformteksten og uddrag fra KL s vejledning om budgetlægning 1 Se bilag 1 for en samlet oversigt over alle elementer i reformen. 9

11 Med disse fire elementer i fremtidens folkeskole kommer der også nye roller en ny elevrolle, en ny lærerrolle, en ny forældrerolle og en ny lederrolle. Der vil på den baggrund være et særligt fokus på at få defineret disse nye roller og få en fælles forståelse af, hvad de nye roller består i, og hvordan de integreres i hverdagen i skolen. Tids- og procesplan vedr. indhold I det følgende skitseres hovedlinjerne i implementeringen af de indholdsmæssige elementer. Igen er tids - og procesplanen opbygget således, at første kolonne angiver perioden, fra nedsættelsen af arbejdsgruppe til kommunalbestyrelsens stillingtagen til emnet. A nden kolonne beskriver emnet for arbejdsgruppen og beslutningen. Tredje kolonne angiver det videre forløb, mens fjerde kolonne oplister de spørgsmål, der skal træffes beslutning om. TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN November 2013-maj Udvikling af undervisningen sætte konkrete læringsmål for alle elever Det skal besluttes, hvordan lærere og skoleledere med afsæt i de præciserede og forenklede Fælles Mål skal arbejde med målstyret undervisning. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et forslag til, hvordan præciseringen og forenklingen af Fælles Mål kan bruges til, at lærere og elever løbende kan sætte og evaluere konkrete læringsmål og dermed øge elevernes faglighed og trivsel. Gruppens arbejde skal munde ud i et idekatalog med konkrete anvisninger på, hvordan medarbejdere og ledere kan arbejde med målstyret undervisning. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. Behandling af arbejdsgruppens idekatalog. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget ultimo marts. Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget ultimo april, økonomiudvalget primo maj og kommunalbestyrelsen medio maj. Høring: Bestyrelser, fælleselevråd, lokaludvalg. Forslag drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. 10

12 TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN Oktober april En længere og mere varieret skoledag Det skal besluttes, hvad den længere og mere varierede skoledag skal indeholde og hvordan den skal organiseres. Herunder hvordan den understøttende undervisning, bevægelse, faglig fordybelse og inddragelse af det omgivende samfund skal organiseres. Der skal desuden sikres en tæt sammenhæng til den fagopdelte undervisning. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et forslag til, hvordan det øgede antal timer og en tydelig sammenhæng mellem den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning sikres. Forslaget skal desuden omhandle oplæg til, hvordan inddragelsen af det lokale idræts-, kultur og foreningsliv samt erhvervslivet skal organiseres, således at det bidrager til at øge elevernes faglighed og trivsel. Gruppens arbejde skal munde ud i et idekatalog med konkrete anvisninger på, hvordan man skaber de pædagogiske og organisatoriske rammer for en længere og mere varieret skoledag. Derudover skal arbejdsgruppen udarbejde et oplæg til rammer for, hvem der kan varetage den understøttende undervisning. Behandling af arbejdsgruppens idekatalog. Stillingtagen til, hvem der kan varetage den understøttende undervisning. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget ultimo februar. Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget ultimo marts, økonomiudvalget primo april og kommunalbestyrelsen medio april. Høring: Bestyrelser, fælleselevråd, lokaludvalg. Forslag drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. 11

13 TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN November 2013-marts Indhold og organisering af SFO og klubtilbud fremadrettet Der skal træffes beslutning om, hvad indholdet fremadrettet skal være i SFO og klubtilbud og hvordan det organisatorisk skal håndteres. I denne beslutning skal det også overvejes om kultur- og fritidstilbud og skole kan tænkes sammen på en ny måde. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der udarbejder et forslag til mål og rammer for indholdet i og organiseringen af SFO og klubtilbud fremadrettet. Forslaget skal sikre en sammenhæng med Norddjurs Kommunes sammenhængende børnepolitik. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. Fastlæggelse af de overordnede politiske rammer for indholdet i SFO og klubtilbud. Fastlæggelse af politiske rammer for organiseringen af SFO og klubtilbud. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget ultimo januar. Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget ultimo februar, økonomiudvalget primo marts og kommunalbestyrelsen medio marts. Høring: Bestyrelser, fælleselevråd, lokaludvalg. Forslag drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. Forår 2015 Indhold og organisering af SFO og klubtilbud fremadrettet Det skal på baggrund af de opnåede erfaringer vurderes, om der er behov for en revurdering af arbejdsgruppens tidligere arbejde vedr. indhold og organisering af SFO og klubtilbud. På baggrund af de første erfaringer med den reelle dækningsgrad i SFO og klubtilbud vurderer arbejdsgruppen, om der er behov for en revision af det tidligere udarbejdede oplæg til indhold og organisering af SFO og klubtilbud. Behandling af evalueringsrapport og forslag til eventuel justering af indhold og organisering af SFO og klubtilbud. 12

14 TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN Marts - oktober En målstyret skole Reformen lægger op til, at lærere, skoleledere, forvaltning og kommunalbestyrelse løbende skal følge op på, hvordan det går med opfyldelsen af de nationale resultatmål. Norddjurs Kommunes kvalitetsrapport version 2.0 bliver det mål- og resultatstyringsværktøj, hvori den løbende opfølgning på de nationale resultatmål skal foregå. I løbet af foråret offentliggør Undervisningsministeriet, hvordan der fremadrettet konkret skal måles på de nationale resultatmål omkring elevernes faglighed og trivsel. Der nedsættes en arbejdsgruppe, som med udgangspunkt i målemetoderne udarbejder et forslag til en systematik for, hvordan lærere, ledere, forvaltning og kommunalpolitikere løbende følger op på de nationale resultatmål. I den forbindelse skal gruppen indtænke Kvalitetsrapport 2.0 i opfølgningen på de mål, som regeringen forventes at offentliggøre i efteråret Gruppens arbejde skal munde ud i et årshjul for den løbende opfølgning på alle niveauer. Fastlæggelse af de overordnede politiske rammer for den løbende opfølgning i folkeskolen i Norddjurs Kommune. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget ultimo august. Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget ultimo september, økonomiudvalget primo oktober og kommunalbestyrelsen medio oktober. Høring: Bestyrelser, lokaludvalg. Forslag drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. 13

15 Organisation Organisatorisk sker der også en del forandringer i skolerne som følge af reformen. Igen er nogle af forandringerne konkret beskrevet i reformen mens andre er mere abstrakt beskrevet. 2 Følgende elementer er særligt centrale i reformen: Fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid Med regelforenklingerne i skolereformen og den nye arbejdstidsaftale giver skolelederne en langt større fleksibilitet i organiseringen af skoledagen, men samtidigt er det også en ny måde at lede på. Fysiske rammer Tilrettelæggelsen af reformen med en sammenhængende skoledag stiller nye krav til kommunens skolebygninger. Bl.a. skal det overvejes om skolernes lokaler er indrettet til, at lærerne i højere grad anvender deres arbejdstid på skolen. Digitalisering Udviklingen af det digitale læringsmiljø vil give nye muligheder for forberedelse og efterbehandling af undervisning og opfølgning på elevernes læring. Det kan frigøre tid til, at lærerne kan være mere sammen med eleverne. Derfor er det vigtigt, at kommunerne har en strategi for udviklingen af digitaliseringen i skolerne herunder at kommunerne som aftalt i økonomiaftalen for 2012 sikrer, at alle elever har adgang til den nødvendige it infrastruktur i. Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere Det er afgørende, at lærere og pædagoger har et højt fagligt niveau. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. For ledernes vedkommende gælder, at de skal have stærke pædagogiske ledelseskompetencer og generelle ledelseskompetencer. Regeringen har derfor afsat i alt 1 mia. kr. i perioden til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen, og der er afsat 60 mio. kr. til efteruddannelse af skoleledere i perioden Kilde: Uddrag fra KL s vejledning om budgetlægning og uddrag fra reformteksten Ud over disse elementer medfører reformen en afledt effekt på skolebuskørslen i kommunen, hvilket der også vil være fokus på i implementeringen. 2 Se bilag 1 for en samlet oversigt over alle elementer i reformen. 14

16 Tids- og procesplan vedr. organisation I det følgende skitseres hovedlinjerne i implementeringen af de organisatoriske ændringer i skolerne. TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN November 2013-april Fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid En afgørende forudsætning for realiseringen af reformen er, at der sker en omstilling af lærernes arbejde i retning af mere tid sammen med børnene. Forudsætningen skal ses i sammenhæng med de nye arbejdstidsregler, hvor der ikke indgår aftalebestemte timenormer, og det derfor er muligt at anvende arbejdstiden mere fleksibelt. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et forslag til en række overordnede principper for, hvordan de nye muligheder for en bedre anvendelse af lærernes arbejdstid sikres, således at lærerne tilbringer mere tid sammen med eleverne i overensstemmelse med reformens hensigter. I denne proces skal også medtænkes de nye regelforenklinger omkring holddannelser osv. Endvidere skal forslaget koordineres i forhold til det arbejde, der pågår i de arbejdsgrupper, der er nedsat under Indhold. Det skal understreges, at disse overordnede principper ikke skal ses som en erstatning for de gamle arbejdstidsregler, hvor alle opgaver havde et bestemt antal timer tilknyttet. Fastlæggelse af de overordnede politiske rammer for anvendelsen af lærernes arbejdstid. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget ultimo februar. Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget ultimo marts, økonomiudvalget primo april og kommunalbestyrelsen medio april. Høring: Bestyrelser, lokaludvalg Forslag drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. 15

17 TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN November 2013-april Fysiske rammer Det skal undersøges, hvad behovet er for tilpasninger af de fysiske rammer på skolerne som følge af den længere skoledag for elever og medarbejdere (f.eks. indretning af arbejdspladser til medarbejdere og tilpasning af læringsmiljøerne for eleverne). Der skal udarbejdes en samlet investeringsplan for perioden -17 med overslag over forslagenes økonomiske konsekvenser. Der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal afdække det konkrete behov for investeringer på hver enkelt skole. Behovet skal vurderes både på kort sigt i forbindelse med opstart af reformen og i forhold til mere langsigtede investeringer. Ved udarbejdelsen af forslagene skal der tages hensyn til udbygnings- og renoveringsplanen på skole- og dagtilbudsområdet. Projektgruppen vurderer desuden behovet for ekstern rådgivning i forbindelse med arbejdsgruppens arbejde. Behandling af overordnet investeringsplan for perioden -17. Bevilling af midler til indretning og tilpasning af de fysiske rammer. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget ultimo februar. Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget ultimo marts, økonomiudvalget primo april og kommunalbestyrelsen medio april. December 2013-april Digitalisering Det skal sikres, at kommunens digitaliseringsstrategi er på plads i, således at elever og medarbejdere har adgang til den nødvendige it infrastruktur. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal koordinere med den overordnede arbejdsgruppe for implementering af digitaliseringsstrategien i Norddjurs Kommune i forhold til, hvad der er behov for af it-infrastruktur på skoleområdet. Det skal sikres, at arbejdet er i overensstemmelse med politikken for it og læring i skoler og dagtilbud. Høring: Bestyrelser, fælleselevråd, lokaludvalg. Forslag drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. Bevilling af midler til indretning og tilpasning af it-strukturen på skolerne. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget ultimo februar. Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget ultimo marts, økonomiudvalget primo april og kommunalbestyrelsen medio april. Høring: Bestyrelser, fælleselevråd, lokaludvalg Forslag drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. 16

18 TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN Januar-april Skolebuskørsel Den længere skoledag medfører ændringer i tilrettelæggelsen af skolebuskørsel. Der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til, hvordan skolebuskørslen kan tilrettelægges i forhold til implementeringen af folkeskolereformen Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. Behandling af eventuelle ændringer i serviceniveauet for skolebuskørsel. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget ultimo februar. Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget ultimo marts, økonomiudvalget primo april og kommunalbestyrelsen medio april. Høring: Bestyrelser, handicapråd, fælleselevråd, lokaludvalg Forslag drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. Januar - juni Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. For ledernes vedkommende gælder, at de skal have stærke pædagogiske ledelseskompetencer og generelle ledelseskompetencer. I kommunen er der i forbindelse med implementeringen af politik for inklusion og tidlig indsats og politik for it og læring etableret en Uddannelsesgruppe, som får til opgave at udarbejde et forslag til, hvordan den statslige pulje skal anvendes til kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. Fastlæggelse af de politiske rammer for hvilke kompetenceudviklingstiltag, midlerne skal anvendes på. Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget ultimo april. Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget ultimo maj, økonomiudvalget primo juni og kommunalbestyrelsen medio juni. Høring: Bestyrelser, lokaludvalg Forslag drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. 17

19 TID EMNE DET VIDERE FORLØB BEHOV FOR POLITISK STILLINGTAGEN Oktober - marts 2015 Fuld kompetencedækning i alle fag og alle klasser I 2020 skal der være fuld kompetencedækning på alle skoler og i alle klasser. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der har til opgave at udarbejde et forslag til, hvordan der sikres fuld kompetencedækning på alle skoler i kommunen inden I den forbindelse skal det undersøges, hvilke muligheder der er for tværgående samarbejde mellem skolerne. Projektgruppen udarbejder kommissorium for arbejdsgruppen og udpeger deltagere til gruppen. Behandling af arbejdsgruppens forslag Drøftelse i børne- og ungdomsudvalget ultimo januar Høring. Behandling i børne- og ungdomsudvalget ultimo februar 2015, økonomiudvalget primo marts 2015 og kommunalbestyrelsen medio marts Høring: Bestyrelser, fælleselevråd, lokaludvalg. Forslag drøftes i områdeudvalget på skole- og dagtilbudsområdet. 18

20 Kommunikation Tydelig kommunikation er altafgørende for implementering af så stor en reform som folkeskolereformen. Der er mange informationer, og der er mange interessenter og det stiller store krav til informationsniveauet, mængden og det valgte kommunikationsmedie. Under hele processen frem mod august vil der derfor være fokus på at sikre en tydelig kommunikation og en lettilgængelig information til alle interessenter: elever, medarbejdere, ledere, forældre, ungdomsuddannelser, erhvervslivet, idræts-, kultur og foreningslivet og andre med interesse for skoleområdet. Tids- og procesplan vedr. kommunikation TID EMNE ANSVARLIG FOR OPGAVE Septemberoktober 2013 Kommunikationsplan Der skal udarbejdes en kommunikationsplan, der medtænker alle interessenter på området: elever, forældre, medarbejdere, ledere, politikere, ungdomsuddannelser, erhvervslivet samt idræts-, kultur og foreningslivet. Digital platform til kommunikation og information Der skal oprettes en side på kommunens hjemmeside, hvor alle interessenter kan finde information om folkeskolereformen. Projektgruppen Projektgruppen 19

21 ØKONOMI INDHOLD ORGANISATION Arbejdsgruppe #1 den samlede økonomi i reformen Arbejdsgruppe #4 konkrete læringsmål for alle elever Samlet overblik Skal udarbejde - arbejdsgrupper forslag til, hvordan præciseringen og Skal beregne den samlede økonomi i reformen. Periode: august- oktober 2013 forenklingen af Fælles Mål kan bruges til at lærere og elever løbende kan sætte og evaluere konkrete læringsmål. Periode: november 2013-maj Arbejdsgruppe #8 fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid Skal udarbejde et forslag til et sæt overordnede principper for fordeling af lærernes arbejdstid. I denne proces skal også medtænkes de nye regelforenklinger omkring holddannelser osv. Periode: november 2013-april Arbejdsgruppe #2 budgettildelingsmodeller Skal udarbejde forslag til en eventuel revidering af den nuværende budgettildelingsmodel. Periode: oktober 2013-januar Arbejdsgruppe #3 SFO - forældrebetalingsstruktur Skal udarbejde forslag til den fremtidige forældrebetalingsstruktur f.eks. modultakster eller enhedstakst Periode: november 2013-marts Projektgruppen har ansvaret for løbende at koordinere de forskellige gruppers arbejde Arbejdsgruppe #5 en længere og mere varieret skoledag Skal udarbejde forslag til, hvordan det øgede antal timer, den understøttende undervisning samt inddragelsen af det lokale idræts-, kultur og foreningsliv skal sammentænkes, så der sikres en stærk sammenhæng i skoledagen. Periode: oktober 2013-april Arbejdsgruppe #6 indhold og organisering af SFO Skal udarbejde forslag til mål og rammer for indholdet i og organiseringen af SFO og klubtilbud fremadrettet. Periode: november 2013-marts Arbejdsgruppe #7 en målstyret skole Skal udarbejde en systematik for, hvordan lærere, ledere, forvaltning og kommunalpolitikere løbende følger op på de nationale resultatmål herunder det fremtidige arbejde med kvalitetsrapporten Periode: marts -oktober Arbejdsgruppe #9 fysiske rammer Skal afdække det konkrete behov for investeringer på hver enkelt skole samt på den baggrund at foreslå en prioritering af midlerne i den pulje, der forventes afsat i budgettet for. Periode: november 2013-april Arbejdsgruppe #10 digitaliseringsstrategi Skal sikre, at digitaliseringsstrategien er implementeret i Periode: december 2013-april Arbejdsgruppe #11 - skolebuskørsel Skal udarbejde et forslag til, hvordan skolebuskørslen kan tilrettelægges i forbindelse med den nye reform. Periode: november 2013-april Arbejdsgruppe #12 - kompetenceudvikling Skal udarbejde et forslag til, hvordan den nødvendige kompetenceudvikling i forbindelse med reformen kan organiseres. Periode: januar -juni Arbejdsgruppe #13 fuld kompetencedækning Skal udarbejde et forslag til, hvordan der sikres fuld kompetencedækning på alle skoler i kommunen. 20 Periode: oktober -marts 2015

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 NOTAT Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 Skolereformen i pixi-udgave Notatet giver svar på oftest stillede spørgsmål omkring den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen Notatet er et supplement

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk Folkeskolereform Sektorudvalg www.ballerup.dk Folkeskolereformen Folkeskolereformen Den 13. juni 2013 blev regeringen, DF, V og K enige om en folkeskolereform. Reformen træder i kraft med skoleåret 14/15,

Læs mere

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013 Folkeskolereform Kick-off Lolland Kommune august 2013 1 Kort velkomst v/ Bjarne Voigt Hansen De kommunalpolitiske forventninger v/ Hans-Erik Lund Rasmussen Rammesætning for arbejdet i arbejdsgrupperne

Læs mere

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre.

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre. Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013 1. Indledning Danmark har en god folkeskole,

Læs mere

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre.

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre. Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013 1. Indledning Danmark har en god folkeskole,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00

Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Referat Økonomiudvalget Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Mødested: Harhoff Medlemmer Niels Ulrich Hermansen (NUH) V Britta Nielsen

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Der er tale om en stor omstillingsproces, som involverer mange kommunale aktører, og som kommunalbestyrelsen skal stå i spidsen for.

Der er tale om en stor omstillingsproces, som involverer mange kommunale aktører, og som kommunalbestyrelsen skal stå i spidsen for. En ny folkeskole 2 Forord Danmark har en god folkeskole, men den kan gøres bedre. Alle børn skal lære mere uanset social baggrund. Målet er ikke at gøre mere af det samme. Målet er at skabe en skole til

Læs mere

Politikermøder august 2013. Velkommen

Politikermøder august 2013. Velkommen Politikermøder august 2013 Velkommen Nye rammer for lokal skolepolitik En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning Stærkere politisk målstyring Flere forskellige

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe 14:

Kommissorium for arbejdsgruppe 14: Kommissorium for arbejdsgruppe 14: Faglige vejledere Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Dette materiale indeholder

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe 10:

Kommissorium for arbejdsgruppe 10: Kommissorium for arbejdsgruppe 10: Digitalisering Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Dette materiale indeholder

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Dagsorden. 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min)

Dagsorden. 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min) Dagsorden 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min) 2. Folkeskolereformen aftaleteksten. Hvad står der i Folkeskolereformen? 3. Folkeskolereformen på Lynge Skole. - Hvordan

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

Forberedelse af Ny Skolereform i Struer Kommune

Forberedelse af Ny Skolereform i Struer Kommune Forberedelse af Ny Skolereform i Struer Kommune 20. august 2013 1. Præsentation af hovedpunkter og forudsætninger for reform... 3 1.1 Den politiske del af skolereformen... 3 1.2 Folkeskolens faglige hovedudfordringer...

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Temadag Folkeskolereformen Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Folkeskolereformen Indhold Temadag............................................Side 3 Skolens perspektiv....................................side

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kommissorium Arbejdsgruppen skal understøtte arbejdsgruppe i relation til at etablere og undersøge

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere