Modul 11 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Århus Kommune har 37 lokalcentre, organiseret i 9 geografiske områder under Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO). dækker også Holme og Skåde i det sydlige af Aarhus og har i alt ca. 650 ansatte. Hvert område ledes af en direktion, som består af en områdechef og to viceområdechefer. For at sikre koordinering og kontinuitet i det enkelte borgerforløb er sygeplejerskerne organiserede i tværfaglige Sundhedsenheder sammen med ergo- og fysioterapeuter og borgerkonsulenter med fælles leder. I befolkningsoversigten fra 2010 har borgere, heraf 5074 over 65 år. I er der 3 lokalcentre: Viby, Holme og Skåde. De danner rammer for: Sundhedsklinikker Sygepleje Pleje og praktisk hjælp Cafeer/mad Aktivitetslokaler Træning vedligeholdelse Frivilligarbejde Forebyggende hjemmebesøg Uddannelse. I tilknytning til lokalcentrene findes s pleje- og ældreboliger. Aktiviteterne på et lokalcenter er mangfoldige. For mere information: aarhus.dk / borger / ældre / områder og lokalcentre / områder /. Her kan du læse om de lokalcentre, der er tilknyttet. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle I primær sektor prioriteres samarbejdet med borgerens pårørende højt. Hvor det er relevant og afhængigt af den enkelte borgers sundhedsfaglige problemstillinger, vil der være samarbejde med f.eks. social- og sundhedspersonalet, fysio- og ergoterapeuter og borgerkonsulenter samt med nøglepersoner indenfor f.eks. demens, sår, diabetes, inkontinens og palliation. Af eksterne og tværsektorielle samarbejdspartnere kan nævnes praktiserende læger, sagsbehandlere, personale fra lokal-, social- og gerontopsykiatrien. På Aarhus Universitetshospital samarbejdes der med specialteams indenfor eksempelvis palliation, geriatri og faldudredning samt i forbindelse med f.eks. sår, diabetes og nyresygdomme med specialambulatorier på hospitalet. I de enkelte områder kan der være forskellige bofællesskaber for psykisk syge, fysiske og psykiske handicappede samt behandlingssteder for misbrugere. Hvor det er relevant samarbejdes der med personalet på disse institutioner. Side 1 af 9

2 Udover at være uddannelsessted for sygeplejestuderende er også uddannelsessted for fysioterapeutstuderende, grundforløbselever, social- og sundhedshjælperelever og social- og sundhedsassistentelever. Desuden er bl.a. tandplejestuderende, sundhedsteknologistuderende og lægestuderende på studiebesøg i området. Patientkategorier/borgerkategorier Vi yder sygepleje til borgere i alle aldre. Borgere der modtager sygepleje kan have: Kroniske lidelser som eksempelvis diabetes, kredsløbs- og lungelidelser, gigt- og nyresygdomme Neurologiske lidelser eksempelvis parkinson og dissemineret sclerose Psykiske problemstillinger Sociale, kulturelle, seksuelle og religiøse problemstillinger Misbrugsproblemer Psykiatriske lidelser herunder demens En nyopdaget sygdom En uhelbredelig sygdom med brug for pleje og omsorg i den sidste tid. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Borgerne har ofte flere kliniske problemstillinger af kompleks fysisk, psykisk og social art. Borgerens sygeplejefaglige problemstillinger og sygeplejefaglige indsats knytter sig ofte til flere af nedenstående områder. I den elektroniske journal danner nedenstående områder baggrund for en samlet faglig vurdering af borgeren: Aktivitet: Evnen til at klare sig selv i det daglige liv. ADL (Activity of Daily Living) Bevægeapparat: Bevægelse og mobilitet, inklusive funktioner i led og knogler, reflekser og muskler Ernæring: Under- og overvægt, spisevaner, kvalme og opkastning samt ernæringsproblemer som følge af sygdom eller behandling Hud og slimhinder: Forandringer og lidelser fra hud, slimhinder og andre væv eksempelvis hår og negle Kommunikation: Evnen til at gøre sig forståelig og forstå omverdenen Psykosociale forhold/mentale funktioner: Ensomhed, misbrug, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt og hukommelse Respiration og cirkulation: Luftvejsproblemer som åndenød, hoste, risiko for aspiration, legemstemperatur, blodtryk og puls Seksualitet: Seksuelle forstyrrelser som følge af sygdom og /eller lægemidler Smerter og sanseindtryk: Akutte eller kroniske smerter og ubehag, problemer med syn og hørelse Søvn og hvile: Problemer med søvn og hvile Viden og udvikling: Behov for information og undervisning Udskillelse af affaldsstoffer: Inkontinens, obstipation, diarré Omgivelser: Fysiske og sociale omgivelser, som mennesker bor og lever deres liv i Side 2 af 9

3 Personlige faktorer: Den særlige baggrund for en persons liv og levevis. Mestring Observation af virkning og eventuel bivirkning af given behandling: Observation og tilbagemelding til ordinerende læge. Prioritering, koordinering og delegering: Da borgerne ofte har komplekse plejebehov, er det centralt, at der foregår en sygeplejefaglig baseret prioritering, koordinering og delegering af den tværfaglige, rehabiliterende indsats med udgangspunkt i borgerens mål. Sygeplejersken skal sideløbende med ovenstående opgaver være opmærksom på eventuelle udviklingsbehov eksempelvis i form af undervisning eller oplæring af medarbejdere. Typiske kliniske sygeplejeopgaver I Sundhed og Omsorg findes en fælles fagprofil for sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Spørg til den hos din kliniske vejleder eller følg stien: sundhedogomsorg.dk / ansat / stillinger / stillinger og funktioner / stillingsbeskrivelser / Sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter, fagprofiler. Her kan du få uddybet de 4 virksomhedsområder i forhold til: At udføre sygepleje At formidle sygepleje At udvikle sygepleje At planlægge og lede sygepleje På modul 11 er der fokus på at udføre og formidle sygepleje, men der indgår også elementer af at lede og udvikle sygepleje. I vægtes det tværfaglige aspekt, og det skal medtænkes i sygeplejen. Sygeplejen tager afsæt i borgerens egne mål, forudsætninger og levevilkår med vægt på det sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende lindrende eller palliative aspekt. Dette er udgangspunktet dels for undervisning, vejledning og observation af borgeren men også i forhold til at identificere, prioritere, opstille mål for, planlægge, udføre og evaluere sygeplejen. Eksempler på opgaver i forbindelse med at udføre sygepleje Medicinadministration. Det kan eksempelvis være knyttet til peroral medicin, inhalatorbehandling, injektioner, smertepumper, depotplastre, øjendrypning samt medicinske plastre. Der indgår også en vurdering af, om borgeren kan overgå til dosisdispenseret medicin Sygepleje til ernæringstruede borgere herunder ernærings udredning og sondeernæring Målinger og undersøgelser knyttet til respiration og kredsløb Peritonal dialysebehandling Prøvetagning af urin, afføring mv. Eksempler på sygepleje tilknyttet observation og behandling Vurdere borgerens helbredstilstand og symptomer på ændret sundhedstilstand Vurdere effekten af sygepleje og behandling med et sundhedsfremmende fokus Pleje venøse og arterielle sår samt sår efter operative indgreb Side 3 af 9

4 Ernæring gennem PEG-sonde Ødembehandling ved hjælp af comprilanbind og støttestrømper Afhjælpe/behandle inkontinensproblemer ved blandt andet katerisationer og stomipleje. Eksempler på sygepleje knyttet til det psykosociale og eksistentielle område Psykisk støtte i forhold til borgere og pårørende der grundet sygdom og/eller alder ikke længere kan indgå i sædvanlige sociale sammenhænge Sygepleje i forhold til borgere der har mistet, lidt tab eller har andre eksistentielle problemstillinger eller krisesituationer herunder formidle kontakt til hjælpegrupper, terapeuter og sundhedsklinik. Eksempler på sygepleje tilknyttet det patientologiske aspekt Etablere, vedligeholde og afvikle relationer til borgeren og dennes pårørende I et livshistorisk perspektiv, at medvirke til at støtte op om borgerens ressourcer herunder borgerens netværk. Eksempler på at formidle sygepleje Afdækning af borgerens/pårørendes behov for vejledning og/eller undervisning Vejledning og undervisning knyttet til specifikke opgaver som eksempelvis medicinadministration og sondeernæring Sundhedsfremmende rådgivning, undervisning og vejledning til borgere i fx forhold til KRAM faktorerne og i forhold til forebyggelse af sygdom Vejledning og undervisning af andre faggrupper med udgangspunkt i den enkelte medarbejder/gruppe af medarbejderes behov og forudsætninger Fungere som sparringspartner for hjemmeplejen. Eksempler på at udvikle sygepleje Forholde sig konstruktivt kritisk til sygeplejen generelt og arbejde analytisk og reflekterende Dokumentere sygeplejen i den elektroniske journal og udarbejde indsatsområder, som senere kan bruges til kvalitetsudvikling Løbende justere handlingsplaner og indsatsområder Tage initiativ til at ændre pleje- og behandlingstilbud til borgerens bedste Holde sig ajour med nye pleje- og behandlingsmetoder. Eksempler på at planlægge og lede sygepleje Koordinere indsatsen og være tovholder på sygeplejeydelserne Dokumentere tiltag og ændringer i den elektroniske journal Samarbejde med sygehuse, praktiserende læger og sundhedsfaglige personalegrupper Koordinere borgenes indlæggelse og udskrivelse i samarbejde med sygehusene Vurdere og igangsætte fast vagt til borgeren i samarbejde med praktiserende læge eller lægevagt Vurdere borgerens behov for sygepleje og vurdere, om borgeren kan komme i sundhedsklinik eller skal have hjemmebesøg Løbende sikre at sygeplejeydelsen justeres eller afsluttes Løbende sikre at relevante lægeordinerede og sygeplejefaglige opgaver delegeres til andet sundhedsfagligt personale. Side 4 af 9

5 Typiske patientforløb/borgerforløb Sygeplejersken kan selv visitere til sygepleje i henhold til lov om hjemmesygepleje. Kontakten vedrørende sygeplejeydelser kan foregå direkte til hjemmesygeplejersken eller via en borgerkonsulent, der er blevet kontaktet af borgeren selv. Det kan også ske gennem sygehuset, praktiserende læge, plejepersonale eller pårørende, som vurderer, at der er brug for hjælp. Borgerkonsulenten vurderer på baggrund af fastlagte kriterier, hvilken sygepleje og praktisk hjælp borgeren skal tildeles. Sygeplejen foregår som udgangspunkt i en af Sundhedsklinikkerne. Der lægges vægt på at inddrage den enkelte borger aktivt i at løse sine problemer og genvinde fysiske, psykiske og sociale færdigheder. Borgerforløb kan vare fra få dage til flere år. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen Deltagelse i tværfagligt samarbejde Anvendelse af forskellige udredningsmetoder til at kvalificere dataindsamling eksempelvis i forhold til ernæring, immobilitet, inkontinens og smerter. Til at understøtte din læring benyttes Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Der arbejdes løbende med metoder til udredning af eksempelvis inkontinens, smerter og sår. Til at forebygge magtanvendelse og vold, kan vi anbefale analyseredskabet: Handleplan og pædagogisk indsats. Skemaet kan du finde i journalen, eller via denne sti: sundhedogomsorg.dk / opgaver / lovgivning / magtanvendelse / de enkelte indgreb / filen: grundlæggende betingelser for anvendelse af magt. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Byrådet har vedtaget en omsorgspolitik for. Målgruppen er borgere uanset alder og boform som får hjælp til at leve et godt hverdagsliv. Hvis du følger nedenstående sti kan du læse mere om Sundhed og Omsorgs serviceniveau i filen Sammen om et bedre liv og hvilke indsatsområder, der har særlig udviklingsmæssig interesse. Aarhus.dk / borger / ældre / hjælp og pleje / visitation. Det skal her fremhæves, at der er fokus på at styrke det sundhedsfremmende, rehabiliterende og tværfaglige. Samtidig er der i kommunerne øget fokus på sygepleje og genoptræning som en konsekvens af at patienterne hurtigere udskrives fra effektive sygehusbehandlinger. I strategien Ledetråde til et bedre liv er der også beskrevet en række indsatser, der har til hensigt at realisere forskellige målsætninger. Via nedenstående link kan du læse mere om strategien og de anvisninger, der er til at nå disse målsætninger. Side 5 af 9

6 Debatoplægget Kærlig Kommune er s vision for udviklingen af et velfærdssamfund, hvor borgerne har mere magt og hvor velfærd skabes i fællesskab. Du kan læse debatoplægget via stien: Sundhedogomsorg.dk / om os / kærlig kommune / filen Kærlig Kommune fremtidens sundhed og omsorg i Aarhus. I dokumentation af sygepleje følger vi Sundhedsstyrelsens retningslinjer om Sygeplejefaglige optegnelser. Vi arbejder kontinuerligt med udvikling af vores elektroniske dokumentationssystem, der har tilknyttet kliniske retningslinjer og PPS (Praktiske Procedurer i Sygepleje). Udover de ovenfor nævnte udviklingsområder og tiltag kan der være lokale udviklingsprojekter. Spørg til dem i forbindelse med din uddannelse hos os. Alle områder i er arbejdsmiljøcertificeret. Det betyder, at der arbejdes målrettet og kontinuerligt med at udvikle det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Procedurer, politikker og konkrete instruktioner for arbejdsudførelser er beskrevet og findes i vores arbejdsmiljøsystem. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Udgangspunktet for din læring i klinisk undervisning er dine faglige og personlige forudsætninger og din individuelle kliniske studieplan. I den kliniske undervisning vil læringsformerne være baseret på erfarings-, praksis- og teorilæring. I samarbejde med den kliniske vejleder og daglige vejledere vil du efter oplæring og vejledning komme til at varetage sygeplejeopgaver, hvor der lægges vægt på at udvikle din faglighed og dine refleksioner over praksis. Selvstændigheden og kompleksiteten i opgavetildelingen vil gradvis blive øget. Du vil komme til at arbejde med refleksioner før, under og efter udførelse af klinisk sygepleje, hvor du underbygger dine observationer, vurderinger, handlinger og evalueringer med relevant teori. Til at støtte dig i disse læringsprocesser, vil du komme til at arbejde med følgende studieaktiviteter: En fastlagt studieaktivitet, der retter sig mod en bestemt klinisk metode. Vejledning til den får du på det kliniske undervisningssted. Planlagt studieaktivitet: Seminar jævnfør bilag 2 i modulbeskrivelsen for modul 11 på sygeplejerskeuddannelsens hjemmeside. Udover den kliniske vejleder og underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen, vil andre studerende i området samt den uddannelsesansvarlige (hvis muligt) deltage i seminaret for at kvalificere og støtte din læringsproces. Du er som studerende tilknyttet en underviser fra VIA, der deltager i seminaret og ved den interne kliniske prøve. I har vi etableret studieunit, der er karakteriseret ved mono- og interprofessionelle praksisfællesskaber for såvel studerende/elever som for kliniske vejledere/praktikvejledere. Hensigten med praksisfællesskabet er dels at skabe mulighed for sparring, dels at udveksle læringsmuligheder for Side 6 af 9

7 studerende og elever. Samtidig skal praksisfællesskabet gøre såvel mono- som interprofessionel peerlearning mulig. Ifølge studieordningen er tilstedeværelsen i klinisk undervisning 30 timer/ugen. Hvordan dine mødetider og studiedage overordnet er planlagt, fremgår af velkomstbrevet, der bliver sendt til dig ca. 4 uger før påbegyndelse af de kliniske studier. Den kliniske vejleder har fokus på din læring og mål og vil Samarbejde med dig om udarbejdelse af din individuelle kliniske studieplan samt at gennemføre, ajourføre og justere studieplanen løbende Afholde ugentlige samtaler eksempelvis refleksions- vejlednings-, planlægnings- og evalueringssamtaler samt afholde afslutningssamtale Deltage i udvælgelsen af borgere med relevante problemstillinger i forhold til dit aktuelle fokusområde Deltage i udvælgelse og gennemførsel af fastlagt studieaktivitet Vejlede og deltage i planlagt studieaktivitet i form af seminar med underviser fra Sikre, at du får daglig vejledning Efter aftale at delegere uddannelsesopgaver til daglig vejleder Vejlede sygeplejepersonalet i uddannelsesmæssige spørgsmål Samarbejde med de uddannelsesansvarlige og Give en mundtlig evaluering ved afslutningen af uddannelsesperioden Godkende studieaktivitet i klinisk undervisning som forudsætning for indstilling til intern klinisk prøve Udvælge borgere til intern klinisk prøve og fungere som eksaminator Følge retningslinjerne for intern klinisk prøve for modul 11. Der henvises til bilag 1 i modulbeskrivelsen for modul 11 på Sygeplejerskeuddannelsens hjemmeside. Sygeplejegruppen/daglige vejledere vil Være medansvarlig for dine læringsprocesser, blandt andet i forhold til introduktion og opfølgning på besøg hos borgerne samt for tilbagemeldinger til dig og din kliniske vejleder. De uddannelsesansvarlige har fokus på organisering og udvikling og vil Sikre at relevante studievilkår er til stede Medvirke til implementering af studieordninger samt politiske beslutninger og lovkrav på uddannelsesområdet Udarbejde den generelle klinisk studieplan i samarbejde med kliniske vejledere, der kan danne baggrund for din individuelle kliniske studieplan Deltage i afvikling af seminar Samarbejde med Iværksætte relevante handlinger i forhold til mundtlige og elektroniske evalueringer af modulet, og på den måde skabe sammenhæng mellem teori og klinisk praksis. Side 7 af 9

8 Forventninger til den studerende Det forventes, at du har givet din kliniske vejleder samt uddannelsesansvarlige adgang til Praktikportalen inden de kliniske studier påbegyndes. Samtidig forventes, at Praktikportalen er opdateret i forhold til dine faglige og personlige kompetencer herunder status fra tidligere klinisk uddannelse. Som studerende har du medansvar for din uddannelse, og det forventes, at du deltager aktivt i faglige fællesskaber, samt at du benytter dig af de rammer og muligheder, der er til rådighed. Det forventes samtidig, at du i stigende grad forholder dig undrende overfor egen og andres praksis, og at du systematisk undersøger sygeplejefaglige problemstillinger og dilemmaer. Vi forventer, at du i borgerens eget hjem er opmærksom på og respekterer borgerens integritet, selvbestemmelsesret, vaner og behov. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer De kliniske vejledere er uddannede sygeplejersker og har som minimum gennemført uddannelsen til klinisk vejleder. Krav vedrørende klinisk pensum Ca. 4 uger før studiestart vil du modtage velkomstbrev med henvisning til litteratur for modulet. Der indgår selvvalgt pensum på sider, hvilket du dokumenterer i Praktikportalen i løbet af det kliniske studieforløb og gerne kobler til din individuelle kliniske studieplan. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at din kliniske vejleder kan indskrive dig til den interne kliniske prøve. Med studieaktiv menes at du gennem dit kliniske forløb skal have: At du har planlagt, gennemført, evalueret og dokumenteret sygepleje til flere borgere/pårørende i samarbejde med involverede mono- og tværfaglige faggrupper At du har opsøgt kliniske sygeplejeopgaver og trænet de almindeligste praktiske sygeplejeopgaver og instrumentelle færdigheder flere gange At du i forbindelse med borgerforløb har været undersøgende og bidragende i forhold til at identificere og vurdere sygeplejefaglige problemstillinger ud fra praksis-, udviklings og forskningsbaseret viden At du i forhold til de borgerforløb du har været involveret i, har koordineret, prioriteret og uddelegeret arbejdsopgaver til relevante samarbejdspartnere under hensyntagen til borgerens behov og ønsker herunder værdier, opfattelser og reaktioner At du har udarbejdet og ajourført din individuelle kliniske studieplan samt gennemført og evalueret de planlagte og fastlagte studieaktiviteter At du har gennemført eget seminar med fokus på modulets tema og deltaget aktivt i medstuderendes seminarer At du har gennemført en fastlagt studieaktivitet efter retningslinjer for denne Har brugt og opdateret relevante elementer i Praktikportalen Har dokumenteret selvvalgt litteratur i Praktikportalen Side 8 af 9

9 Været forberedt til diverse vejlednings-, planlægnings- og evalueringssamtaler Været skriftligt forberedt til ugesamtalerne. Udarbejdet af uddannelsesansvarlige,, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Revideret august Godkendt af, august 2012, marts 2015 og august Side 9 af 9