KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

Save this PDF as:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE"

Transkript

1 KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT 2018

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side 7 7 ANVENDELSE AF FOLKESKOLELOVENS 16 B Side 37 3 MELLEMTRINNET 8 IMPLEMENTERING AF REFORMELEMENTER Side 14 Side 45 4 UDSKOLINGEN 9 SKOLERNE I UVM S RAMMEFORSØG Side 21 Side 62 5 UDVIKLING I SKOLEDAGENS LÆNGDE Side METODE & REPRÆSENTATIVITET Side 65 2

3 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 3

4 INDLEDNING Introduktion til undersøgelsen Med folkeskolereformen blev det aftalt, at alle elever skal have en længere og varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Der er en øvre grænse for undervisningstidens samlede varighed på et skoleår, men derudover er det op til skolerne og kommunerne at beslutte, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, herunder hvor mange og hvor lange skoledage eleverne skal have. Undervisningen skal dog foregå på hverdage mellem ca. kl og 16.00, undtagen i forbindelse med særlige arrangementer. For at følge folkeskolereformens realisering, herunder den længere skoledag, har Undervisningsministeriet for fjerde år i træk bedt Epinion om at foretage en kortlægning blandt alle landets folkeskoler af længden af skoledagen i klasse. Herunder andelen af klasser i indskolingen, der har en længere skoledag end til kl. 14, andelen af klasser på mellemtrinnet, der har en længere skoledag end til kl , samt andelen af klasser i udskolingen, der har en længere skoledag end til kl. 15. Kortlægningen omfatter alene den almindelige skemalagte undervisning i uge 35 i skoleåret 2018/2019. Ydermere afdækkes skolernes anvendelse af folkeskolelovens 16 b, der giver hjemmel til at afkorte skoledagens længde med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen. Ligesom i 2017 spørges folkeskolerne ind til skolebestyrelsens involvering i skemalægningen og skolernes varetagelse og implementering af tre elementer i folkeskolereformen; lektiehjælp og faglig fordybelse, understøttende undervisning samt motion og bevægelse. Resultaterne er baseret på oplysninger fra 901 skoler (85 %). På næste side opsummeres kortlægningens centrale resultater. I afsnit 2 gennemgås, hvor lange skoledagene er for klasserne i indskolingen, i afsnit 3 for klasserne på mellemtrinnet og i afsnit 4 for klasserne i udskolingen. Efter denne kortlægning præsenteres i afsnit 5 udviklingen af skoledagens længde fra 2016 til 2018, hvorefter der følger et afsnit med resultaterne vedrørende skolebestyrelsens involvering i skemalægningen. Rapportens afsnit 7 kortlægger anvendelsen af folkeskolelovens 16 b, mens afsnit 8 præsenterer tal for skolernes implementering af de tre ovenfornævnte reformelementer. Endelig sammenlignes skoledagens længde i skoler, der har fået dispensation til at skære i timerne for understøttende undervisning mod i stedet at tilbyde andre indsatser, med de øvrige folkeskoler i afsnit 9. Til sidst er metoden og datagrundlaget for kortlægningen beskrevet. 4

5 RESUMÉ Kortlægningens centrale resultater Med denne undersøgelse kortlægges det for fjerde år i træk, hvor stor en andel af klasserne på landets folkeskoler, der har lange skoledage i uge 35. Resultaterne er baseret på oplysninger fra i alt 901 folkeskoler, svarende til 85 % af alle landets folkeskoler. Overordnet finder undersøgelsen, at: Der er et lille fald i andelen af skoler, som har skemalagte timer efter kl. 14 indskolingen, efter kl på mellemtrinnet og efter kl. 15 i udskolingen, sammenlignet med Det estimeres, at cirka elever er omfattet af lange skoledage i % af skolerne, 5 procentpoint flere end i 2017, benytter 16 til at afkorte skoledagens længde på et eller flere klassetrin. Det estimeres, at elever i 2018 er omfattet af 16 b. Skolernes skemaer i uge 35 Andelen af skoler med lange skoledage, i uge 35 i 2018, er aftaget med 2-3 procentpoint i forhold til uge 35 i 2017 for klasserne på mellemtrinnet. For de øvrige klassetrin ses et mindre fald i andelen af skoler, som har lange skoledage på 0 1 procentpoint. Hvis kortlægningens resultater aggregeres svarer det til, at der på landsplan, for alle klassetrin, ca. er elever med lange skoledage i 2018 mod elever i På 22 % - 25 % af skolerne er der klasser i indskolingen (1.-3. klasse) med undervisning efter kl mindst én dag om ugen. Det er stort set samme andel som i Under 5 % af klasserne, på alle klassetrin, har undervisning efter kl én eller flere dage om ugen. På 78 % - 82 % af skolerne er der klasser i mellemtrinnet (4.-6. klasse) med undervisning efter kl mindst én dag i løbet af ugen. Andelen er faldet med 2 3 procentpoint siden Mellem 16 % og 20 % af klasserne på mellemtrinet har fri efter kl mindst én gang om ugen, og kun meget få klasser har fri efter kl mindst én gang om ugen. På knap halvdelen af skolerne er der klasser i udskolingen (7.-9. klasse) med undervisning efter kl mindst én dag om ugen. Det er stort set samme andel som i % - 13 % har timer efter kl mindst én dag om ugen i uge 35, mens ca. 1 % har fri efter kl I indskolingen er de hyppigste årsager til, at eleverne har sent fri, at de møder senere end kl. 8, og at eleverne har et fleksibelt skoleskema. På mellemtrinnet er de hyppigste årsager til, at eleverne har fri efter kl et fleksibelt skoleskema, hvor eleverne kompenseres med kortere skoledage på andre tidspunkter, samt skematekniske årsager. I udskolingen skyldes de lange skoledage også oftest skematekniske årsager og et fleksibelt skoleskema. 5

6 RESUMÉ Kortlægningens centrale resultater Anvendelse af folkeskolelovens 16 b 48 % af skolerne har benyttet folkeskolelovens 16 b til at afkorte skoledagens længde på et eller flere klassetrin i skoleåret 2018/2019. Det er en stigning sammenlignet med sidste skoleår på 5 procentpoint. Det estimeres, at cirka 700 flere klasser er omfattet af 16 b i indeværende skoleår sammenlignet med sidste skoleår. I alt estimeres det, at elever er omfattet af 16 b. Afkortningen af skoledagens længde med 16 b sker især for klasser på mellemtrinnet og i udskolingen og formålet er i langt de fleste tilfælde at understøtte elevernes faglige udvikling. Skolerne i Undervisningsministeriets rammeforsøg Skoler, der har fået dispensation til afkortning af skoledagens længde via Undervisningsministeriets forsøgsordning har i lidt mindre grad lange skoledage. Særligt på mellemtrinnet er der forskel på andelen af skoler, som har undervisning efter kl , når skolerne i rammeforsøget sammenlignes med de øvrige skoler. På alle klassetrin har skolerne i rammeforsøget dog lidt kortere skoledage end de øvrige skoler. Forsøgsskolerne er lige så tilbøjelige som de øvrige skoler til at anvende 16 b til at afkorte skoledagens længde. Implementering af reformelementer På godt halvdelen af skolerne ligger lektiehjælp og faglig fordybelse som et selvstændigt element i undervisningen, oftest tidligt på eftermiddagen. Motion og bevægelse er oftest en integreret del af undervisningen. Den understøttende undervisning er et selvstændigt element på skemaet på omtrent 60 % af skolerne i indskolingen, mens det for udskolingen er et selvstændigt element på knap halvdelen af skolerne. 6

7 2 INDSKOLINGEN 7

8 HVILKE KLASSETRIN I INDSKOLINGEN HAR TIMER EFTER KL. 14? Og hvornår slutter de seneste skemalagte timer? Tabel 1: Hvilke klassetrin på skolen har timer efter kl. 14 mindst én dag i uge 35? (procentdel af skolerne) Klassetrin Ja Nej Antal skoler 1. klasse 21,7 % 78,3 % klasse 22,6 % 77,4 % klasse 24,8 % 75,2 % klasse (n=523) 2. klasse (n=529) Figur 1: Hvornår slutter de seneste skemalagte timer på klassetrinnet i løbet af uge 35? (procentdel af skolerne) 74% 75% 21% 3% 22% 3% 1% Tabel 1 viser, hvor stor en procentdel af skolerne hvor mindst en klasse på de pågældende klassetrin har timer efter kl mindst én dag i uge 35. På en skole, der har angivet, at 1. klasse har timer efter kl. 14 mindst én dag i uge 35, gælder dette altså ikke nødvendigvis alle klasser på 1. klassetrin. For de forskellige klassetrin ses der en gradvis stigning. Denne er dog relativ lille, og i alle tre klassetrin i indskolingen er andelen omtrent den samme. Det er altså ca. hver fjerde skole, hvor mindst en af klasserne på hvert af de tre klassetrin i indskolingen har undervisning efter kl i uge 35. Figur 1 viser, hvornår de seneste skemalagte timer slutter på hvert af de tre klassetrin i indskolingen. Igen er tendensen for de tre klassetrin i indskolingen den samme. Omtrent tre fjerdedel af skolerne siger, at timerne senest kl klasse (n=538) 73% 22% 4% 1% Senest kl Kl Kl Efter kl Note: Procentdelen af skoler, der ifølge Tabel 1 har timer efter kl , er ikke helt identisk med tallene i Figur 1, fordi der ikke er detaljerede oplysninger for alle klassetrin på hver skole. Der indgår derfor flere skoler i Tabel 1 end i Figur 1. 8

9 HVILKEN BETYDNING HAR SKOLESTØRRELSE OG REGION? Indskolingen Der er ikke de store regionale forskelle mellem skolerne. Dog er der en mindre tendens til, at Region Hovedstaden og for 1. klasse region Sjælland har færre undervisningsdage, der slutter efter kl. 14:00 end de øvrige regioner. Skolestørrelsen ser heller ikke ud til at have en systematisk betydning for skoledagens længde. De forskellige skolestørrelser afviger ikke meget fra hinanden med en undtagelse af skoler bestående af klasser. Disse har generelt set færre dage, der slutter efter kl. 14:00. 45% 4 Figur 2: Hvilke klassetrin i indskolingen har timer efter kl mindst én dag i uge 35 - opdelt på regioner 45% 4 Figur 3: Hvilke klassetrin i indskolingen har timer efter kl mindst én dag i uge 35 - opdelt efter skolestørrelse 35% 25% 15% 5% 25% 26% 24% 25% 24% 23% 23% 17% 16% 16% 27% 28% 25% 24% 19% 35% 25% 15% 31% 26% 25% 24% 25% 25% 23% 23% 23% 23% 22% 21% 16% 15% 1. klasse (n=883) 2. klasse (n=884) 3. klasse (n=892) Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland 5% 1. klasse (n=883) 2. klasse (n=884) 3. klasse (n=892) Region Sjælland Region Syddanmark 1-9 klasser klasser klasser klasser 40 klasser eller derover 9

10 HVORNÅR SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER? Indskolingen I Tabel 2-4 på de to næste sider er det angivet, hvor mange dage i løbet af uge 35 klasserne i indskolingen har timer efter kl (tabel 2), kl (tabel 3) og kl (tabel 4). For at skolerne i spørgeskemaet ikke har skullet svare på detaljerede oplysninger om alle klassetrin, er der for hver skole blevet tilfældigt udvalgt tre klassetrin (fx 1., 4. og 7. klasse), hvor skolerne er blevet spurgt om uddybende oplysninger på klasseniveau. Det betyder, at antallet af klasser, der indgår i tabellerne, er mindre end det samlede antal klasser på de skoler, der indgår i kortlægningen. Da det er tilfældigt udvalgt, hvilke klassetrin der indgår fra den enkelte skole, er resultaterne fortsat repræsentative for landets folkeskoler. I indskolingen (1.-3. klasse) er det under 1 % af klasserne på alle tre klassetrin, der har undervisning efter kl én eller flere dage om ugen. Der er også relativt få klasser, der har undervisning efter kl én eller flere dage om ugen, ca. 4 % af 1. klasserne og 4 % af 2. klasserne og 5 % af 3. klasserne. Til gengæld er det ikke helt ualmindeligt, at klasser i indskolingen har undervisning efter kl Knap. en fjerdedel af klasserne på alle tre klassetrin har undervisning efter kl mindst én dag om ugen. Note: Eleverne i indskolingen skal ifølge reglerne om undervisningstidens samlede længde have mindst timer på et skoleår, hvilket gennemsnitligt svarer til 30 timer om ugen eller 6 timer om dagen, hvis alle skoledage er lige lange og der tilrettelægges efter et skoleår, der består af 40 uger (de 40 uger er et kendt eksempel, og ikke en lovreguleret årsnorm). Givet at skoledagen starter kl. 8.00, vil de skemalagte timer med afsæt i kravet om undervisningstidens samlede længde således kunne afholdes inden kl

11 HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL ELLER 14.30? Tabel 2: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl. 14) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 1. klasse 77, 2,4% 4,2% 1,7% 2,7% 12,1% klasse 77,8% 2,5% 3,2% 2,1% 2,9% 11,5% klasse 76,6% 3,4% 3,1% 2,6% 2,7% 11,6% 1294 Tabel 3: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 1. klasse 96,3% 0,8% 1,4% 0,2% 0,2% 1,1% klasse 96,4% 0,6% 1,6% 0,3% 0,6% 0,5% klasse 95,3% 1,8% 1,1% 0,7% 0,6% 0,5%

12 HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL ? Tabel 4: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 1. klasse 99,1% 0,6% 0,1% 0,1% 0,2% 0,0 % klasse 99,5% 0,1% 0,1% 0,2% 0,2% 0,0 % klasse 99,5% 0,2% 0,0 % 0,1% 0,2% 0,0 %

13 ÅRSAGER TIL UNDERVISNING EFTER KL. 14 Indskolingen Ifølge skolerne er den hyppigste årsag til, at de har undervisning efter kl i indskolingen, at eleverne til gengæld møder senere end kl. 8. Knap tre ud af ti skoler angiver, at eleverne møder senere end kl. 8. Tilsvarende ses det, at omkring 17% af skolerne angiver, at de har undervisning efter kl , fordi de har et fleksibelt skoleskema eller skal tage højde for skolebus og transport. Det fleksible skoleskema betyder, at eleverne kompenseres med kortere skoledage på andre dage, uger eller måneder i løbet af skoleåret. Af de knapt så hyppige årsager fremkommer det at aktiviteter såsom møder, temadage eller udflugter betyder længere skoledage for eleverne. Figur 4: Angiv venligst årsager til, at nogle klasser i indskolingen har undervisning efter kl. 14 (mulighed for flere svar) Eleverne møder senere end kl. 8 (n=48) 27% Fleksibelt skoleskema, der betyder kortere skoledage andre dage, uger eller måneder i løbet af skoleåret 2017/18 (n=30) Skemaerne skal tage højde for skolebus/transport (n=27) Andre årsager (fx heldagsskole, tilpasning til SFO) (n=26) 15% 14% 17% Eleverne kompenseres ved længere pauser (n=22) 12% Skematekniske årsager (fx at få lokalefordeling eller skemalægning til at gå op ift. antal timer og lektionslængde) (n=18) Der er særlige temadage/udflugtsdage (n=5) 3% Møder eller kurser for ansatte udskyder undervisningen (n=2) 1% 13

14 3 MELLEMTRINNET 14

15 HVILKE KLASSETRIN PÅ MELLEMTRINNET HAR TIMER EFTER KL ? Og hvornår slutter de seneste skemalagte timer? Tabel 5: Hvilke klassetrin på skolen har timer efter kl mindst én dag i uge 35? (procentdel af skolerne) Klassetrin Ja Nej Antal skoler 4. klasse 78,3 % 21,7 % klasse 82,1 % 17,9 % klasse 82,1 % 17,9 % 884 Figur 5: Hvornår slutter de seneste skemalagte timer på klassetrinnet i løbet af uge 35? (procentdel af skolerne) 4. klasse (n=532) 5. klasse (n=533) 6. klasse (n=535) 21% 17% 16% 15% 13% 47% 48% 47% 15% 1% 18% 18% 2% 2% Senest kl Kl Kl Kl Efter kl Tabel 5 viser, hvor stor en procentdel af skolerne, der har timer efter kl på de tre klassetrin på mellemtrinnet mindst én dag i uge 35. På en skole, der har angivet, at 6. klasse har timer efter kl mindst én dag i uge 35, gælder dette således ikke nødvendigvis alle klasser på 6. klassetrin. Som det fremgår, er det hovedparten af skolerne, som har undervisning på mellemtrinnet efter kl for mindst én af klasserne på hvert af de tre klassetrin. Ca. 78 % af skolerne svarer, at mindst én af deres 4. klasser har undervisning efter kl , mens det samme gælder ca. 82 % af skolerne på 5. og 6. klassetrin. De tre klassetrin ligner ligeledes hinanden, når der ses på, hvornår de seneste skemalagte timer slutter. Som det fremgår af Figur 5, er det mest hyppigt, at de seneste skemalagte timer slutter mellem kl og Her slutter næsten 50 % af de skemalagte timer i klasserne på mellemtrinnet. Note: Procentdelen af skoler, der ifølge Tabel 5 har timer efter kl , er ikke helt identisk med tallene i Figur 5, fordi der ikke er detaljerede oplysninger for alle klassetrin på hver skole. Der indgår derfor flere skoler i Tabel 5 end i Figur 5. 15

16 HVILKEN BETYDNING HAR SKOLESTØRRELSE OG REGION? Mellemtrinnet Generelt er der kun meget små regionale forskelle på skoledagens længde. Den observerede tendens til, at skoler i region hovedstaden havde kortere dage, fremkommer ikke på melemtrinnet. De forskellige regioners skoledag ligner derimod hinanden til forveksling. Når det kommer til skoledagens længde opdelt på skolestørrelse, fremstår der ingen væsentlige forskelle. Ingen skolestørrelser skiller sig for alvor ud, men der er en meget svag tendens til, at store skoler i mindre grad har dage med undervisning efter kl på kryds af de forskellige klassetrin. Figur 6: Hvilke klassetrin på mellemtrinnet har timer efter kl mindst én dag i uge 35 - opdelt på regioner Figur 7: Hvilke klassetrin på mellemtrinnet har timer efter kl mindst én dag i uge 35 - opdelt efter skolestørrelse % 79% 77% 77% 76% 83% 83% 82% 84% 83% 82% 84% % % 85% 8 81% 81% 81% 83% 81% 81% 81% 78% 77% 78% 75% 72% klasse (n=891) 5. klasse (n=886) 6. klasse (n=884) Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland 4. klasse (n=891) 5. klasse (n=886) 6. klasse (n=884) Region Sjælland Region Syddanmark 1-9 klasser klasser klasser klasser 40 klasser eller derover 16

17 HVORNÅR SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER? Mellemtrinnet I Tabel 6-9 på de to næste sider er det angivet, hvor mange dage i løbet af uge 35 klasserne på mellemtrinnet har timer efter kl (tabel 6), kl (tabel 7), kl (tabel 8) og kl (tabel 9). For at skolerne i spørgeskemaet ikke har skullet svare på detaljerede oplysninger om alle klassetrin, er der for hver skole tilfældigt blevet udvalgt tre klassetrin (fx 1., 4. og 7. klasse), hvor skolerne er blevet spurgt om uddybende oplysninger på klasseniveau. Det betyder, at antallet af klasser, der indgår i tabellerne, er mindre end det samlede antal klasser på de skoler, der indgår i kortlægningen. Da det er tilfældigt udvalgt, hvilke klassetrin, der indgår fra den enkelte skole, er resultaterne fortsat repræsentative for landets folkeskoler. På mellemtrinnet (4.-6. klasse) er det 1-2 % af klasserne på de tre klassetrin, der har undervisning efter kl én eller flere dage om ugen. Andelen af klasserne, der har undervisning efter kl , én eller flere dage om ugen, varierer fra 16 % for 4. klasse til 20 % for 5. og 6. klasse. Der er dog meget få klasser, der har undervisning efter kl enten 4 eller 5 dage om ugen. Det er til gengæld meget udbredt, at klasserne på mellemtrinnet har undervisning efter kl og efter kl Mellem 73 % og 80 % af klasserne på de tre klassetrin har undervisning efter kl mindst én dag om ugen. Relativt få klasser (ca.2 %) har undervisning efter kl alle skoleugens 5 dage. Note: Eleverne på mellemtrinnet skal ifølge reglerne om undervisningstidens samlede længde have mindst timer på et skoleår, hvilket gennemsnitligt svarer til 33 timer om ugen eller 6,6 timer om dagen, hvis alle skoledage er lige lange og der tilrettelægges efter et skoleår, der består af 40 uger (de 40 uger er et kendt eksempel, og ikke en lovreguleret årsnorm). Når der i undersøgelsen er en relativt stor andel af klasser på mellemtrinnet, der har dage, hvor eleverne har undervisning efter kl. 14:30, kan det således have sammenhæng med, at skoler for at opfylde årsnormen for de enkelte klasser planlægger med en eller flere dage, hvor undervisningen afsluttes efter kl. 14:30. 17

18 HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL ELLER 14.45? Tabel 6: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 4. klasse 26,8% 18,2% 17,5% 30,9% 4,6% 2, klasse 20,2% 17,4% 19,4% 33,4% 7,4% 2,2% klasse 27,3% 15,6% 18,8% 31,7% 5,2% 1,5% 1344 Tabel 7: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 4. klasse 40,6% 17,7% 13,4% 25,5% 2,2% 0,5% klasse 34,7% 17,2% 15,8% 28,2% 3,5% 0,6% klasse 39,7% 15,9% 16,4% 25,3% 2,2% 0,5%

19 HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL ELLER 15.30? Tabel 8: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 4. klasse 84,2% 7,7% 4,3% 3,7% 0,1% 0,0 % klasse 80,1% 9,5% 4,9% 5,2% 0,3% 0,0 % klasse 81,5% 8,2% 6,3% 3,7% 0,2% 0,0 % 1344 Tabel 9: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 4. klasse 99,1% 0,5% 0,0 % 0,3% 0,1% 0,0 % klasse 98,3% 1,2% 0,0 % 0,2% 0,2% 0,0 % klasse 98,7% 0,7% 0,3% 0,1% 0,1% 0,0 %

20 ÅRSAGER TIL UNDERVISNING EFTER KL Mellemtrinnet Sammenlignet med indskolingen, er der relativt få skoler, som begrunder skoledage efter kl på mellemtrinnet med, at eleverne møder efter kl I stedet angiver hver fjerde, at de har undervisning efter kl på mellemtrinnet, fordi skoleskemaet er fleksibelt, så eleverne har kortere skoledage på andre tidspunkter i løbet af året. Omkring hver 5. skole påpeger, at undervisning efter kl. 14:30 skyldes skematekniske årsager såsom at få fordelt lokaler og kravet om minimum timetal. Ligesom i indskolingen angiver 15 % af skolerne, at skemaerne skal tage højde for skolebusser og transport, samt at elevernes kompenseres ved længere pauser som værende hyppige årsager til skoledage efter kl. 14:30. Figur 8: Angiv venligst årsager til, at nogle klasser på mellemtrinnet har undervisning efter kl (mulighed for flere svar) Fleksibelt skoleskema, der betyder kortere skoledage andre dage, uger eller måneder i løbet af skoleåret 2017/18 (n=196) Skematekniske årsager (fx at få lokalefordeling eller skemalægning til at gå op ift. antal timer og lektionslængde) (n=149) Skemaerne skal tage højde for skolebus/transport (n=112) Eleverne kompenseres ved længere pauser (n=105) Andre årsager (fx heldagsskole, tilpasning til SFO/klub, lektiehjælp) (n=96) Eleverne møder senere end kl. 8 (n=61) Møder eller kurser for ansatte udskyder undervisningen (n=22) Der er særlige temadage/udflugtsdage (n=13) Ved ikke (n=11) Konfirmationsforberedelse (n=3) 3% 2% 1% 8% 13% 14% 15% 19% 26% 20

21 4 UDSKOLINGEN 21

22 HVILKE KLASSETRIN I UDSKOLINGEN HAR TIMER EFTER KL. 15? Og hvornår slutter de seneste skemalagte timer? Tabel 10: Hvilke klassetrin på skolen har timer efter kl mindst én dag i uge 35? (procentdel af skolerne) Klassetrin Ja Nej Antal skoler 7. klasse 48,0 % 52,0 % klasse 47,8 % 52,2 % klasse 47,5 % 52,5 % klasse (n=425) Figur 9: Hvornår slutter de seneste skemalagte timer på klassetrinnet i løbet af uge 35? (procentdel af skolerne) 52% 34% 13% 1% Tabel 10 viser, hvor stor en procentdel af skolerne, der har timer efter kl på de tre klassetrin i udskolingen mindst én dag i uge 35. På en skole, der har angivet, at 8. klasse har timer efter kl mindst én dag i uge 35, gælder dette altså ikke nødvendigvis alle klasser på 8. klassetrin. Det fremgår, at knap halvdelen af skolerne siger, at de har undervisning efter kl for klasser i udskolingen, og denne andel er stort set den samme uanset klassetrin. Figur 9 viser, at de seneste skemalagte timer i udskolingen primært slutter senest kl eller mellem kl Hver tredje skole oplyser yderligere. Skemalagte timer efter kl forekommer kun meget sjældent i udskolingen. 8. klasse (n=413) 55% 31% 13% 1% 9. klasse (n=408) 55% 33% 12% Senest kl Kl Kl Efter kl Note: Procentdelen af skoler, der ifølge Tabel 10 har timer efter kl. 15, er ikke helt identisk med tallene i Figur 9, fordi der ikke er detaljerede oplysninger for alle klassetrin på hver skole. Der indgår derfor flere skoler i Tabel 10 end i Figur 9. 22

23 HVILKEN BETYDNING HAR SKOLESTØRRELSE OG REGION? Udskolingen Modsat indskoling og mellemtrin er der væsentlige regionale forskelle i udskolingen. I både Region Hovedstaden og Region Sjælland angiver omtrent 6 ud af 10 skoler, at de har undervisning efter kl , mens mellem hver tredje og 4 ud af 10 skoler angiver dette i de øvrige regioner. En generel tendens kan observeres, hvor antallet af skoler med timer efter kl. 15 stiger i takt med at antallet af klasser på skolen stiger. Særligt på skoler med 30 klasser eller derover har klasserne i udskolingen større sandsynlighed for undervisning efter kl Det tilkendegiver godt 6 ud af 10 af disse skoler. Omvendt har skoler med 1-9 klasser relativt sjældent undervisning efter kl Figur 10: Hvilke klassetrin i udskolingen har timer efter kl mindst én dag i uge 35 - opdelt på regioner Figur 11: Hvilke klassetrin i udskolingen har timer efter kl mindst én dag i uge 35 - opdelt efter skolestørrelse % 61% 63% 61% 59% 63% % 61% 63% 59% 59% 59% 4 43% 44% 44% 39% 38% 38% 34% 32% 34% 4 33% 48% 42% 41% 41% 36% 49% 34% 7. klasse (n=700) 8. klasse (n=690) 9. klasse (n=687) Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland 7. klasse (n=700) 8. klasse (n=690) 9. klasse (n=687) Region Sjælland Region Syddanmark 1-9 klasser klasser klasser klasser 40 klasser eller derover 23

24 HVORNÅR SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER? Udskolingen I Tabel på de to næste sider er det angivet, hvor mange dage i løbet af uge 35 klasserne i udskolingen har timer efter kl (tabel 11), kl (tabel 12) og kl (tabel 13). For at skolerne i spørgeskemaet ikke har skullet svare på detaljerede oplysninger om alle klassetrin, er der for hver skole tilfældigt blevet udvalgt tre klassetrin (fx 1., 4. og 7. klasse), hvor skolerne er blevet spurgt om uddybende oplysninger på klasseniveau. Det betyder, at antallet af klasser, der indgår i tabellerne, er mindre end det samlede antal klasser på de skoler, der indgår i kortlægningen. Da det er tilfældigt udvalgt, hvilke klassetrin, der indgår fra den enkelte skole, er resultaterne fortsat repræsentative for landets folkeskoler. I udskolingen (7.-9. klasse) har knap halvdelen af klasserne undervisning efter kl mindst én dag om ugen. Godt 1 ud af 10 af klasserne på de tre klassetrin har også undervisning efter kl mindst én dag om ugen. Skemalagte timer efter kl er meget sjældne. 1 % af klasserne på hvert af de tre klassetrin, har skemalagt undervisning efter kl mindst én dag om ugen. Note: Eleverne i udskolingen skal ifølge reglerne om undervisningstidens samlede længde have mindst timer på et skoleår, hvilket gennemsnitligt svarer til 35 timer om ugen eller 7 timer om dagen, hvis alle skoledage er lige lange og der tilrettelægges efter et skoleår, der består af 40 uger (de 40 uger er et kendt eksempel, og ikke en lovreguleret årsnorm). Givet at skoledagen starter kl. 8.00, vil de skemalagte timer med afsæt i kravet om undervisningstidens samlede længde således kunne afholdes inden kl

25 HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL ELLER 15.30? Tabel 11: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 7. klasse 54, 10,5% 11,7% 14,2% 4,3% 5,3% klasse 56,4% 10,2% 12,2% 10,7% 6,3% 4,3% klasse 58,1% 8,1% 9, 12,8% 6,2% 5,8% 1118 Tabel 12: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 7. klasse 87,8% 7, 3,3% 1,7% 0,2% 0,0 % klasse 87, 6,5% 4,7% 1,5% 0,3% 0,0 % klasse 89,6% 5,7% 3,2% 1,3% 0,2% 0,0 %

26 HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL ? Tabel 13: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 7. klasse 99,1% 0,9% 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % klasse 99, 0,5% 0,5% 0,0 % 0,0 % 0,0 % klasse 99,7% 0,3% 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 %

27 ÅRSAGER TIL UNDERVISNING EFTER KL. 15 Udskolingen Ligesom for mellemtrinnet, er et fleksibelt skoleskema den mest hyppige årsag til, at klasser i udskolingen har undervisning efter kl Omtrent 2 ud af 10 af skolerne benævner dette. Hertil er skematiske årsager den næst vigtigste begrundelse, ca. 15% af skolerne angiver dette som værende årsag for undervisning efter kl. 15. Af de knapt så hyppige årsager skal ligesom for de øvrige klassetrin findes, at møder og kurser for ansatte samt temadage / udflugtsdage giver anledning til længere skoledage. Figur 12: Angiv venligst årsager til, at nogle klasser i udskolingen har undervisning efter kl. 15 (mulighed for flere svar) Fleksibelt skoleskema, der betyder kortere skoledage andre dage, uger eller måneder i løbet af skoleåret 2017/18 Skematekniske årsager (fx at få lokalefordeling eller skemalægning til at gå op ift. antal timer og lektionslængde) Valgfag er placeret sent (n=51) Eleverne møder senere end kl. 8 (n=50) Konfirmationsforberedelse (n=46) Andre årsager (fx heldagsskole, tilpasning til klubtilbud) (n=45) Eleverne kompenseres ved længere pauser (n=37) Skemaerne skal tage højde for skolebus/transport (n=35) Møder eller kurser for ansatte udskyder undervisningen (n=21) Der er særlige temadage/udflugtsdage (n=12) Ved ikke (n=5) 1% 3% 5% 8% 8% 11% 11% 15% 19% 27

28 5 UDVIKLING I SKOLEDAGENS LÆNGDE FRA 2016 TIL

29 HVILKE KLASSETRIN I INDSKOLINGEN HAR TIMER EFTER KL. 14? Udvikling fra 2016 til 2018 Omtrent samme procentandel af skolerne har i 2018 mindst én klasse i indskolingen, der har undervisning efter kl , mindst én dag om ugen, sammenlignet med 2017 og 2016 (Tabel 14). Hvis man kigger nærmere på, hvornår de seneste skemalagte timer slutter, er der heller ikke de store afvigelser fra de to foregående år (Figur 13), men der er dog en lille tendens til, at skoledagene er blevet lidt kortere siden Tabel 14: Hvilke klassetrin på skolen har timer efter kl. 14 mindst én dag i uge 35? (procentdel af skolerne) Figur 13: Hvornår slutter de seneste skemalagte timer på klassetrinnet i løbet af uge 35? (procentdel af skolerne) Klassetrin Ja Ja Ja klasse 21,7 % 23,0 % 24,0 % 2. klasse 22,6 % 23,4 % 24,6 % 1. klasse (2018) 1. klasse (2017) 1. klasse (2016) 2. klasse (2018) 2. klasse (2017) 2. klasse (2016) 3. klasse (2018) 3. klasse (2017) 3. klasse (2016) 74% 73% 72% 75% 72% 69% 73% 72% 69% 21% 23% 25% 22% 24% 25% 22% 23% 23% 3% 3% 2% 3% 3% 4% 4% 4% 6% 3. klasse 24,8 % 25,8 % 26,7 % Senest kl Kl Kl Efter kl

30 HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL ? Tabel 15: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 1. klasse (2018) 77, 2,4% 4,2% 1,7% 2,7% 12,1% klasse (2017) 76,3 % 2,3 % 3,0 % 2,8 % 3,4 % 12,3 % klasse (2016) 75,8 % 2,1 % 3,1 % 3,9 % 3,1 % 12,1 % 1010 Tabel 16: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 2. klasse (2018) 77,8% 2,5% 3,2% 2,1% 2,9% 11,5% klasse (2017) 74,6 % 1,6 % 4,4 % 3,3 % 3,3 % 12,9 % klasse (2016) 72,8 % 3,0 % 3,4 % 3,7 % 3,7 % 13,5 % 989 Tabel 17: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 3. klasse (2018) 76,6% 3,4% 3,1% 2,6% 2,7% 11,6% klasse (2017) 75,5 % 3,3 % 3,7 % 3,2 % 2,3 % 12,0 % klasse (2016) 74,5 % 3,4 % 3,5 % 4,9 % 2,5 % 11,2 %

31 HVILKE KLASSETRIN PÅ MELLEMTRINNET HAR TIMER EFTER KL ? Udvikling fra 2016 til 2018 Andelen af skoler med mindst én klasse på mellemtrinnet, der har undervisning efter kl mindst én dag om ugen, er overordnet set faldet fra 2016 til 2018 (Tabel 18). Dykkes der mere ned i tallene, er andelen af klasser på mellemtrinnet, der har undervisning efter kl steget i 2018 for klasser der har 1 til 2 dage med undervisning efter kl.14:30, men er faldet for 3 til 5 dage med undervisning til efter kl. 14:30 (se tabeller på næste side). Når der ses på, hvornår de seneste skemalagte timer slutter, er der også en tendens til, at de skemalagte timer slutter lidt tidligere i 2018 end de gjorde i Tabel 18: Hvilke klassetrin på skolen har timer efter kl mindst én dag i uge 35? (procentdel af skolerne) Figur 14: Hvornår slutter de seneste skemalagte timer på klassetrinnet i løbet af uge 35? (procentdel af skolerne) Klassetrin Ja Ja Ja klasse 78,3 % 81,2 % 86,7 % 5. klasse 82,1 % 84,2 % 88,8 % 4. klasse (2018) 4. klasse (2017) 4. klasse (2016) 5. klasse (2018) 5. klasse (2017) 5. klasse (2016) 6. klasse (2018) 6. klasse (2017) 6. klasse (2016) 21% 18% 14% 17% 13% 7% 13% 63% 64% 63% 64% 64% 65% 61% 64% 62% 15% 18% 22% 18% 22% 25% 18% 21% 25% 6. klasse 82,1 % 85,4 % 89,4 % Senest kl Kl Kl Efter kl

32 HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL ? Tabel 19: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 4. klasse (2018) 26,8% 18,2% 17,5% 30,9% 4,6% 2, klasse (2017) 20,5 % 13,0 % 16,4 % 36,7 % 10,1 % 3,3 % klasse (2016) 21,9 % 11,3 % 14,6 % 40,0 % 8,9 % 3,3 % 1026 Tabel 20: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 5. klasse (2018) 20,2% 17,4% 19,4% 33,4% 7,4% 2,2% klasse (2017) 16,7 % 16,0 % 19,3 % 36,8 % 7,7 % 3,5 % klasse (2016) 14,5 % 8,8 % 16,5 % 42,3 % 12,5 % 5,4 % 951 Tabel 21: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 6. klasse (2018) 27,3% 15,6% 18,8% 31,7% 5,2% 1,5% klasse (2017) 17,5 % 14,5 % 16,3 % 41,0 % 8,5 % 2,2 % klasse (2016) 16,1 % 8,3 % 16,4 % 42,3 % 13,5 % 3,4 %

33 Udvikling fra 2016 til 2018 HVILKE KLASSETRIN I UDSKOLINGEN HAR TIMER EFTER KL. 15? Andelen af skoler, hvor mindst én klasse i udskolingen har undervisning efter kl. 15 mindst én dag om ugen i uge 35, er 5-7 procentpoint lavere i 2018 end i 2016 (se Tabel 22). Sammenligner man andelen af klasser, der har undervisning efter kl. 15 fire eller fem dage om ugen 35 i 2018 med sidste år, er andelen ligeledes blevet mindre på især 7. og 8. klassetrin (se tabeller på næste side). Der er dog tale om et mindre fald på mellem 2 til 4 procentpoint fra 2017 til Til gengæld ses stigning i andelen af klasser, der har tre dage med undervisning til efter kl. 15. Figur 15 herunder viser desuden, at en lidt større andel af skolerne ikke har skemalagte timer efter kl. 15 sammenlignet med de foregående år. Tabel 22: Hvilke klassetrin på skolen har timer efter kl. 15 mindst én dag i uge 35? (procentdel af skolerne) Figur 15: Hvornår slutter de seneste skemalagte timer på klassetrinnet i løbet af uge 35? (procentdel af skolerne) Klassetrin Ja Ja Ja klasse 48,0 % 49,1 % 55,3 % 8. klasse 47,8 % 48,4 % 53,2 % 7. klasse (2018) 7. klasse (2017) 7. klasse (2016) 8. klasse (2018) 8. klasse (2017) 8. klasse (2016) 9. klasse (2018) 9. klasse (2017) 9. klasse (2016) 52% 42% 55% 45% 55% 51% 45% 34% 33% 36% 31% 34% 37% 33% 33% 37% 13% 16% 13% 15% 16% 12% 15% 16% 9. klasse 47,5 % 47,8 % 53,9 % Senest kl Kl Kl Efter kl

34 HVOR MANGE DAGE OM UGEN SLUTTER DE SENESTE SKEMALAGTE TIMER EFTER KL ? Tabel 23: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 7. klasse (2018) 54, 10,5% 11,7% 14,2% 4,3% 5,3% klasse (2017) 49,7 % 11,4 % 11,5 % 11,0 % 8,7 % 7,6 % klasse (2016) 46,8 % 9,6 % 12,8 % 12,8 % 8,8 % 9,2 % 901 Tabel 24: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 8. klasse (2018) 56,4% 10,2% 12,2% 10,7% 6,3% 4,3% klasse (2017) 52,0 % 8,8 % 13,0 % 8,8 % 9,1 % 8,2 % klasse (2016) 50,1 % 11,8 % 9,7 % 11,7 % 11,2 % 5,6 % 835 Tabel 25: Hvor mange dage i uge 35 har klasserne timer efter kl (procentdel af klasserne) Klassetrin 0 dage (ingen undervisning efter kl ) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage Antal klasser 9. klasse (2018) 58,1% 8,1% 9, 12,8% 6,2% 5,8% klasse (2017) 52,6 % 11,3 % 9,8 % 12,6 % 6,1 % 7,6 % klasse (2016) 51,5 % 10,6 % 12,0 % 11,0 % 8,4 % 6,5 %

35 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKOLERNES SKEMA 35

36 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKOLERNES SKEMAER Jf. folkeskolelovens 45 stk. 4 fra foråret 2017 forelægger skolens leder det kommende års skemaer for skolebestyrelsen med henblik på, at skolebestyrelsen kan afgive en udtalelse herom. 8 ud af 10 af skolerne siger, at skolebestyrelsen har været inddraget i udformningen af skoleskemaerne for 2018, mens 18 % angiver, at skolebestyrelsen slet ikke har været inddraget. Samtidig vurderer hver fjerde, at skolebestyrelsen i stort eller meget stort omfang har været inddraget i skoleskemaernes udformning. 6 4 Figur 16. I hvilket omfang har skolebestyrelsen været inddraget i udformningen af skoleskemaerne for dette skoleår? 55% 54% Af de skoler, der siger, at skolebestyrelsen indgår i udformningen af skoleskemaerne, svarer 28 %, at inddragelsen af skolebestyrelsen i mindre grad, i stort omfang eller i meget stort omfang har givet anledning til ændringer i skemaerne. 8 % af skolerne svarer, at inddragelsen i stort eller meget stort omfang har givet anledning til ændringer i skemalægningen. Andelene afviger kun meget lidt fra andelene i Figur 17. I hvilket omfang har inddragelsen af skolebestyrelsen i udformningen af skoleskemaerne i dette skoleår givet anledning til ændringer i skemaerne? 72% 7 6% 5% I meget stort omfang 22% 18% 16% 2% 3% I stort omfang I mindre omfang Slet ikke Ved ikke 4 2% 1% I meget stort omfang 25% 6% 4% 1% 1% I stort omfang I mindre omfang Slet ikke Ved ikke 2018 (n=539) 2017 (n=652) 2018 (n=431) 2017 (n=529) Note: Spørgsmålet er kun stillet i Note: Spørgsmålet er kun stillet i Figur 17 er baseret på respondenter, der har svaret I meget stort omfang, I stort omfang eller I mindre omfang i figur

37 7 ANVENDELSE AF FOLKESKOLELOVENS 16 B 37

38 BENYTTER SKOLEN 16 B - OG HVIS IKKE HVORFOR? 48 % af skolerne benytter muligheden i folkeskolelovens 16 b til at afkorte skoledagens længde i indeværende skoleår. Dette udgør en stigning på omtrent 5 pct. point i forhold til sidste skoleår. Det estimeres, at omtrent elever er omfattet af 16 b, hvilket er en stigning på cirka siden sidste år. Af de skoler der svarer, at de ikke har benyttet sig af muligheden i 16 b i 2018, tilkendegiver knap hver tiende, at de har fået afslag fra kommunalbestyrelsen, forvaltningen eller skolebestyrelsen herpå. Dette er et lille fald siden foregående skoleår. Hver fjerde skole siger, at det ikke har været relevant for skolen at benytte 16 b. Figur 18. Har skolen benyttet folkeskolelovens 16 b til at afkorte skoledagens længde på et eller flere klassetrin i indeværende skoleår 2017/18? 10 Figur 19. Hvad er årsagen til at 16 b ikke er benyttet til at afkorte skoledagens længde? % 76% 74% % 43% 6 4 9% 13% 16% 13% Ja (n=260) Ja (n=278) Ja (n=202) Det har ikke været relevant for skolen at benytte 16 b Skolen har fået afslag på at benytte 16 b Ved ikke Note: Se side 69 for beskrivelse af udregningsmetode for elev- og klassetal på landsplan. 38

39 ER DER EN SAMMENHÆNG MELLEM ANVENDELSEN AF 16 B OG UDVIKLINGEN I SKOLEDAGENS LÆNGDE? Tabellen til højre viser ændringen i andelen af skoler, som har undervisning efter kl (indskoling), (mellemtrin) og (udskoling) fra 2017 til 2018 opdelt på, om skolen anvender 16 b. Tabellen siger altså noget om, hvorvidt skoledagens længde på de enkelte klassetrin har ændret sig siden sidste år baseret på, om skolen har brugt 16 b. I indskolingen ses et lille fald i andelen, som har undervisning efter kl. 14 for både skoler, som benytter sig af 16 b, og skoler som ikke gør. På mellemtrinnet er der en tendens til, at skoledagen er blevet lidt kortere for 4. klasse og 6. klasse på skoler, som har brugt 16 b, mens der er en modsatrettet tendens for skoler, som ikke har anvendt 16 b. Omvendt er stigningen i andelen af klasser i udskolingen, der har undervisning efter kl. 15, og som anvender 16 b steget, sammenlignet med skoler som ikke anvender 16 b. Tabel 26: Udviklingen i skoledagens længde fra 2017 til 2018 (udvikling i procentdelen af skolerne) Skoler med undervisning efter Skoler med undervisning efter Skoler med undervisning efter Klassetrin Skoler, der har anvendt 16 b Skoler, der ikke har anvendt 16 b Antal skoler (2018/2017) 1. Klasse -1% -3% 534 / Klasse -2% -2% 534 / Klasse -2% -3% 535 / Klasse -1% 1% 533 / Klasse 1% 1% 530 / Klasse -2% 1% 527 / Klasse 4% 1% 418 / Klasse 5% 2% 415 / Klasse 5% 2% 414 / 500 Note: Tabellen er kun baseret på skoler, som har besvaret spørgsmålet om brugen af 16 b. 39

40 HVILKE KLASSETRIN HAR FÅET AFKORTET SKOLEDAGEN? Blandt de skoler, der har fået afkortet skoledagens længde ved hjælp af 16 b, er der en tendens til, at det særligt er på mellemtrinnet og i udskolingen, at klasserne får afkortet skoledagen. Sammenholdt med 2017 ses der også, at udskolingen benytter sig i mindre grad af 16 b, hvor der er et fald på ca. 2,5% siden 2017 på kryds af klasserne i udskolingen. Andelen, som benytter 16 b til, at afkorte skoledagens længde varierer mellem indskoling, mellemtrin og udskoling, men er stort set ens indenfor klassetrinene. Dette betyder, at når skolerne vælger at afkorte skoledagens længde med 16 b, så er der en tendens til, at det er for en eller flere klasser på alle tre klassetrin inden for indskoling, mellemtrin eller udskoling. Figur 20. Har mindst én klasse på det pågældende klassetrin fået afkortet skoledagens længde ved hjælp af 16 b? (procentdel af skolerne, der afkorter skoledagen for mindst én klasse) % % 68% 68% 59% 57% 56% 8 77% 78% 76% 69% 66% 75% 73% % 4 36% 36% 36% 38% 37% 35% 32% 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse

41 HVOR MEGET ER DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING AFKORTET? 35 % af de skoler, der benytter 16 b, har reduceret den understøttende undervisning med under 20 %, mens knap hver fjerde har afkortet den understøttende undervisning med %. Kun ganske få skoler har fjernet størstedelen af den understøttende undervisning ved brug af 16 b, men der findes dog en lille stigning sammenlignet med forrige år. Figur 21. Hvor meget har de klasser, der anvender 16 b i indeværende skoleår 2017/2018, i gennemsnit per uge afkortet den understøttende undervisning? 0-19 % % % 12% 13% 14% 23% 23% 23% 35% 41% 41% % 8% 7% 5% 8 eller derover 4% 3% 7% Ved ikke 15% 12% 14%

42 HVEM HAR GODKENDT ANVENDELSEN AF 16 B? I både 2017 og 2018 tilkendegiver ca. en tredjedel af de skoler, som benytter sig af 16 b, at det er kommunalbestyrelsen, der har godkendt anvendelsen af denne. Hyppigere er det dog, at kommunalbestyrelsen har delegeret kompetencen til at godkende brug af 16 b til anden side (65 %). Heraf er det oftest den enkelte skoleleder eller skolebestyrelsen, som kommunalbestyrelsen har delegeret kompetencen til. Der ses en faldende tendens, hvorved den enkelte skolebestyrelse får større ansvar for anvendelsen af 16 b (32 %), mens skolelederen i færre tilfælde får ansvaret for brugen af 16 b (31 %). Figur 23. Hvem har kommunalbestyrelsen givet kompetencen til at godkende anvendelsen af 16 b til? Figur 22. Hvem har godkendt anvendelsen af 16 b til at afkorte skoledagens længde? 65% 63% 59% 31% 32% 33% 4% 5% 8% % 4 35% 25% 15% 5% 31% 42% 38% 32% 29% 27% 24% 22% 23% 6% 7% 8% 4% 2% 3% 1% 2% 1% Kommunalbestyrelsen har givet Kommunalbestyrelsen har kompetencen til godkendelse til godkendt anvendelsen af 16 b anden side Ved ikke Note: Figur 23 er baseret på respondenter, der har svaret Kommunalbestyrelsen har givet kompetencen til godkendelse til anden side i figur

43 FORMÅL MED AT ANVENDE 16 B 7 ud af 10 af skolerne som benytter sig af 16 b i 2018 angiver, at de gør det for at understøtte elevernes faglige udvikling ved yderligere differentieret undervisning. Næsten 6 ud af 10 siger, at de anvender paragraffen for at understøtte elevernes generelle faglige udvikling eller for at sikre klassens trivsel. Figur 24. Hvad er formålet med at anvende 16 b til at afkorte skoledagens længde? (mulighed for flere svar) Understøtte elevernes faglige udvikling ved yderligere differentieret undervisning 73% 8 78% Samtidig tilkendegiver godt 40 % af skolerne, at brugen af paragraffen giver skolerne mulighed for at løse specifikke problemstillinger, som fx mobning, fordi de kan have flere voksne i klassen. Understøtte elevernes generelle faglige udvikling Sikre klassens trivsel 56% 58% 64% 58% 58% 56% På tværs af skoleårene ses mange af de samme tendenser. Der er dog et fald på 8% i begrundelsen understøtte elevernes generelle faglige udvikling fra 2016 til Understøtte løsning af specifikke problemstillinger (fx mobning, uro i klassen, sammenbragte klasser) som bedst afhjælpes ved at have flere voksne i klassen Andet 6% 18% 24% 41% 41% 37% Ved ikke 2%

44 PERSONALE DER ANVENDES VED FLERE VOKSNE I KLASSEN FIGUR 25 OG 26. HVILKE PERSONALEGRUPPER ANVENDES VED BEMANDING AF FLERE VOKSNE I KLASSEN, NÅR DER ER SKET EN AFKORTNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE PÅ BAGGRUND AF 16 B? 48% 44% 46% 25% Udelukkende lærere 47% 45% 48% 21% Udelukkende lærere 4% 3% 2% 3% Udelukkende pædagoger 4% 2% 2% 3% 1% 1% Udelukkende pædagoger 58% 58% % 4 41% Udelukkende Både lærere og andet personale pædagoger med relevante kvalifikationer % 38% 37% Udelukkende Både lærere og andet personale pædagoger med relevante kvalifikationer 6% 7% 3% 4% 3% 7% 6% 5% Både lærere og andet personale med relevante kvalifikationer 4% 2% 2% 2% 1% 1% 1% Både lærere og andet personale med relevante kvalifikationer Både pædagoger og andet personale med relevante kvalifikationer Både pædagoger og andet personale med relevante kvalifikationer Både lærere, pædagoger og andet personale med relevante kvalifikationer 13% 8% 6% 7% Både lærere, pædagoger og andet personale med relevante kvalifikationer 1% Ved ikke 1% 1% 1% 1% Ved ikke Langt størstedelen (mere end 9 ud af 10) af skolerne, som benytter sig af 16 b, siger, at der indgår lærere blandt de personalegrupper, der anvendes ved bemanding af flere voksne i klassen som følge af 16 b. Dette gør sig gældende i både 2017 og Af de adspurgte skoler i 2018 angiver knap halvdelen, at de udelukkende benytter lærere, hvilket særligt gør sig gældende for skoler på mellemtrin og i udskoling. For indskoling ses der en stigende tendens (fra 21 % i 2017 til 25% i 2018), hvor lærere udelukkende bliver benyttet i lidt højere grad. De primære personalegrupper som benyttes, når der er en afkortning af skoledagens længde for indskolingen, er fortsat en kombination af lærer og pædagoger. Sammenlignet med 2017 er der ikke sket nogle større ændringer i denne fordeling. Skoler med afkortning af skoledagens længde for mindst én klasse i indskolingen Skoler med afkortning af skoledagens længde for mindst én klasse på mellemtrinnet Skoler med afkortning af skoledagens længde for mindst én klasse i udskolingen Total Note: Den samme skole kan indgå for både indskoling, mellemtrin og udskoling i figuren til venstre. 44

45 8 IMPLEMENTERING AF REFORMELEMENTER 45

46 LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE Beslutning og varetagelse Størstedelen af skolerne (58 %) siger, at ledelsen og det undervisende personale i fællesskab har besluttet den skemamæssige placering af lektiehjælpen og den faglige fordybelse på skolen. Tilsvarende tilkendegiver godt hver femte skole, at det primært er ledelsen, der har besluttet den skemamæssige placering af lektiehjælpen og den faglige fordybelse på skolen. Sammenlignet med 2017, er der ikke nogen væsentlige forskelle Figur 27. Hvem har besluttet den skemamæssige placering af lektiehjælpen og den faglig fordybelse på skolen for dette skoleår? % 64% 4 21% 22% 7% 5% 3% 3% 4% 2% 4% 4% 1% Udelukkende ledelsen Primært ledelsen Udelukkende det undervisende personale Primært det undervisende personale Ledelsen og det undervisende personale i fællesskab Andre Ved ikke 2018 (n=364) 2017 (n=621) 46

47 LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE Beslutning og varetagelse Størstedelen af skolerne udtrykker, at lektiehjælpen og den faglige fordybelse udelukkende varetages af lærere på henholdsvis mellemtrinnet (47 %) og i udskolingen (74 %). For indskolingen svarer størstedelen af skolerne (49 %), at lektiehjælpen og den faglige fordybelse varetages af lærere og pædagoger i fællesskab. Det er samme tendens som i Figur 28a. Hvem varetager lektiehjælpen og den faglige fordybelse på skolen i uge ? Figur 28b. Hvem varetager lektiehjælpen og den faglige fordybelse på skolen i uge ? % 8 74% % 49% 6 52% 53% % 13% 24% 16% 8% 12% 2% 25% 7% 1% 1% 1% 1% 1% 14% 14% 21% 9% 1% 2% 23% 6% 1% 1% 1% Udelukkende lærere Primært lærere Udelukkende pædagoger Primært pædagoger Lærere og pædagoger i fællesskab Andre Ved ikke Udelukkende lærere Primært lærere Udelukkende pædagoger Primært pædagoger Lærere og pædagoger i fællesskab Andre Ved ikke Indskoling (n=361) Mellemtrin (n=360) Udskoling (n=275) Indskoling (n=612) Mellemtrin (n=611) Udskoling (n=480) 47

48 LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE Placering på skoleskemaet Knap 4 ud af 10 af skolerne angiver, at lektiehjælpen og den faglige fordybelse skemamæssigt er placeret som en integreret del af fagundervisningen i indskoling, mellemtrin såvel som udskolingen. Lidt over halvdelen svarer, at lektiehjælpen og den faglige fordybelse er et selvstændigt element fx som lektiecafé. Sammenlignet er 2017 afviger andelene fundet i 2018 kun lidt. Figur 29a. Hvordan er lektiehjælpen og den faglige fordybelse placeret skemamæssigt i uge 35? Figur 29b. Hvordan er lektiehjælpen og den faglige fordybelse placeret skemamæssigt i uge 35? % 38% 37% 52% 54% 55% % 42% 41% 49% Lektiehjælpen og den faglige fordybelse er primært en integreret del af fagundervisningen Lektiehjælpen og den faglige fordybelse er primært et selvstændigt element (fx som lektiecafé eller lignende) 7% 6% Andet (Fx både en del af fagundervisningen og et selvstændigt element) 5% 3% 3% 3% Ved ikke Lektiehjælpen og den faglige fordybelse er primært en integreret del af fagundervisningen Lektiehjælpen og den faglige fordybelse er primært et selvstændigt element (fx som lektiecafé eller lignende) 6% 7% 7% Andet (Fx både en del af fagundervisningen og et selvstændigt element) 1% 1% 1% Ved ikke Indskoling (n=361) Mellemtrin (n=360) Udskoling (n=275) Indskoling (n=612) Mellemtrin (n=611) Udskoling (n=480) 48

49 LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE Placering på skoleskemaet Størstedelen af skolerne placerer lektiehjælp og faglig fordybelse tidligt på eftermiddagen, uanset klassetrin (bemærk, at det er muligt at give flere svar). Der er større spredning mellem klassetrinene sent på eftermiddagen, hvor lektiehjælpen og den faglige fordybelsen sjældnere placeres sent om eftermiddagen for klasserne i indskolingen end for de øvrige klassetrin. Den primære forskel mellem 2018 og 2017 er, at færre timer med lektiehjælp og faglig fordybelse finder sted mellem kl. 08 og 10 om morgenen. Figur 30a. Hvornår på dagen placeres lektiehjælpen og den faglige fordybelse i uge 35? (mulighed for flere svar) Figur 30b. Hvornår på dagen placeres lektiehjælpen og den faglige fordybelse i uge 35? (mulighed for flere svar) % 39% 4 34% 37% 31% Om morgenen (kl. 8-10) Om formiddagen (kl ) % Tidligt på eftermiddagen (kl ) 11% 42% 52% Sent på eftermiddagen (kl. 14 eller senere) 4% 4% Ved ikke 6% % 42% 42% 44% 38% 37% Om morgenen (kl. 8-10) Om formiddagen (kl ) 81% 71% 66% Tidligt på eftermiddagen (kl ) 13% 44% 56% Sent på eftermiddagen (kl. 14 eller senere) 3% 4% Ved ikke 4% Indskoling (n=210) Mellemtrin (n=215) Udskoling (n=163) Indskoling (n=336) Mellemtrin (n=349) Udskoling (n=275) 49

50 LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE Antal skemalagte timer De fleste skoler har for 2018 angivet, at de i gennemsnit har skemalagt 2-3 timer til lektiehjælp og faglig fordybelse. For eleverne i indskoling og mellemtrin oplyser cirka 40 % af skolerne, at der i gennemsnit er skemalagt 2 timer i løbet af uge 35. For udskolingen svarer 45% af skolerne, at der for eleverne her er skemalagt 2 timer til lektiehjælp og faglig fordybelse. Generelt har relativt få skoler svaret, at eleverne i gennemsnit har under 2 timer eller over 4 timers skemalagt lektiehjælp og faglig fordybelse. Sammenlignet med 2017 er der ikke substantielle ændringer. 45% 4 Figur 31a. Hvor mange timer har eleverne i gennemsnit skemalagt til lektiehjælp og faglig fordybelse i løbet af uge 35? % 4 39% 45% 4 Figur 31b. Hvor mange timer har eleverne i gennemsnit skemalagt til lektiehjælp og faglig fordybelse i løbet af uge 35? % 45% 36% 36% 35% 35% 27% 28% 25% 15% 5% 11% 11% 9% 21% 11% 9% 6% 7% 7% 5% 3% 3% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1 time eller mindre 2 timer 3 timer 4 timer 5 timer 6 timer 7 timer 8 timer 9 timer 10 eller Ved ikke flere timer Indskoling (n=210) Mellemtrin (n=215) Udskoling (n=163) 25% 15% 5% 8% 7% 7% 1 time eller mindre 22% 11% 9% 8% 4% 4% 2% 3% 4% 4% 1% 2% 1% 1% 1% 1% 2 timer 3 timer 4 timer 5 timer 6 timer 7 timer 8 timer 9 timer 10 eller flere timer Indskoling (n=336) Mellemtrin (n=349) Udskoling (n=275) Ved ikke Det generelle indtryk er, at skolerne svarer ud fra antallet af lektioner og ikke nødvendigvis antallet af klokketimer 50

51 LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE Udbredelsen af lektiefri skoler og klassetrin Kun få skoler tilkendegiver, at de er helt lektiefri (ca. hver tiende). Tilsvarende siger godt 40 % af skolerne enten, at eleverne får lektier for, som skal løses hjemme eller at nogle klasser/årgange er lektiefri, mens andre får lektier for, som skal løses hjemme. 10 Figur 32. Er skolen ''lektiefri'' eller får eleverne lektier for, som skal løses hjemme i løbet af uge 35? Andelen af skoler, der angiver, at de forskellige klassetrin er lektiefrie, aftager i takt med at klassetrinene stiger, gående fra 1. klasse (40 %) til 9. klasse (1 %). Særligt sker der et skifte mellem indskoling, mellemtrin og udskoling. 10 Figur 33. Hvilke klassetrin på skolen er lektiefri i uge 35? (mulighed for flere svar) % 11% Skolen er lektiefri 43% 44% Eleverne får lektier for, som skal løses hjemme 41% 42% Nogle klasser/årgange er lektiefri mens andre får lektier for, som skal løses hjemme 3% 2% Ved ikke % % 33% 33% 22% 19% 18% 14% 57% 58% 16% 12% 1% 2% 1% 1% 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Ved ikke 2018 (n=150) 2017 (n=260) 2018 (n=364) 2017 (n=621) 51

52 UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING Beslutning og varetagelse Godt halvdelen af skolerne udtrykker, at den skemamæssige placering af den understøttende undervisning er besluttet af ledelsen og det undervisende personale i fællesskab. Tilsvarende siger ca. en fjerdedel, at det primært er ledelsen, der har besluttet den skemamæssige placering af den understøttende undervisning på skolen i indeværende skoleår. Andelene ligner i meget høj grad andelene fra Figur 34. Hvem har besluttet den skemamæssige placering af den understøttende undervisning på skolen for dette skoleår? % % 25% 8% 6% 3% 1% 2% 2% 5% 5% 1% Udelukkende ledelsen Primært ledelsen Udelukkende det undervisende personale Primært det undervisende personale Ledelsen og det undervisende personale i fællesskab Andre Ved ikke 2018 (n=357) 2017 (n=621) 52

53 UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING Beslutning og varetagelse 7 ud af 10 af skolerne siger, at den understøttende undervisning i udskolingen udelukkende varetages af lærere, mens størstedelen af den understøttende undervisning på mellemtrinnet enten varetages af lærere og pædagoger i fællesskab (38 %) eller udelukkende af lærere (35 %). I indskolingen varetages over halvdelen (58%) af den understøttende undervisning af lærere og pædagoger i fællesskab. Andelene har ikke ændret sig specielt meget siden Også dengang var de ren klar tendens til, der i indskolingen blev brugt pædagoger og lærere eller udelukkende pædagoger, mens der i udskolingen i høj grad blev brugt lærere i den understøttende undervisning Figur 35a. Hvem varetager den understøttende undervisning på skolen i uge 35? Figur 35b. Hvem varetager den understøttende undervisning på skolen i uge 35? % 58% % 4 35% 38% 4 34% 37% 4% 5% Udelukkende lærere 18% 16% 13% Primært lærere Udelukkende pædagoger 5% 2% 2% Primært pædagoger 13% Lærere og pædagoger i fællesskab 1% 1% 1% 1% Andre Ved ikke 3% Udelukkende lærere 7% 21% 13% 14% Primært lærere Udelukkende pædagoger 19% 3% 4% 2% 1% Primært pædagoger 14% Lærere og pædagoger i fællesskab 1% Andre Ved ikke Indskoling (n=356) Mellemtrin (n=356) Udskoling (n=279) Indskoling (n=612) Mellemtrin (n=611) Udskoling (n=478) 53

54 UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING Placering på skoleskemaet Procentandelen af skoler der placerer den understøttende undervisning, som en integreret del af fagundervisningen, stiger gradvist fra indskoling til udskoling. Samtidig angiver 61% af indskolings skolerne, at den understøttende undervisning primært er et selvstændigt element, mens 53 % og 46 % angiver, at det primært er et selvstændigt element for henholdsvis mellemtrinet og udskolingen. Sammenlignet med 2017 er der en tendens til, at den understøttende undervisning i lidt lavere grad er en integreret del af fagundervisningen, for alle tre trin, og i større grad et selvstændigt element. Figur 36a. Hvordan er den understøttende undervisning placeret skemamæssigt i uge Figur 36b. Hvordan er den understøttende undervisning placeret skemamæssigt i uge % 29% 61% 53% 46% 46% % 52% 47% 54% 43% 37% Den understøttende undervisning er primært en integreret del af fagundervisningen Den understøttende undervisning er primært et selvstændigt element 9% 9% 6% Andet (Fx både en del af fagundervisningen og et selvstændigt element) 1% 2% 2% Ved ikke Den understøttende undervisning er primært en integreret del af fagundervisningen Den understøttende undervisning er primært et selvstændigt element 8% 9% 9% Andet (Fx både en del af fagundervisningen og et selvstændigt element) 1% 1% 1% Ved ikke Indskoling (n=356) Mellemtrin (n=356) Udskoling (n=279) Indskoling (n=612) Mellemtrin (n=611) Udskoling (n=478) 54

55 UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING Placering på skoleskemaet Størstedelen af skolerne angiver, at den understøttende undervisning primært placeres tidligt på eftermiddagen, men halvdelen af skolerne oplyser også, at den understøttende undervisning placeres enten om morgenen eller om formiddagen. Næsten halvdelen skolerne placerer den understøttende undervisning sent på eftermiddagen for udskolingen. For mellemtrin og indskoling er andelen lavere med henholdsvis 35% og 14%, der placerer den understøttende undervisning efter kl. 14. Der er generelt kun meget små forskelle i fordelingen af tidspunktet for den understøttende undervisning i 2018 sammenlignet med Figur 37a. Hvornår på dagen placeres den understøttende undervisning i uge 35? (mulighed for flere svar) Figur 37b. Hvornår på dagen placeres den understøttende undervisning i uge 35? (mulighed for flere svar) % 54% 56% 49% 81% 74% 69% 35% 48% % 48% 51% 57% 56% 56% 84% 76% 71% 4 52% 14% 7% 12% 7% 14% 4% 6% 8% Om morgenen (kl. 8- Om formiddagen (kl. 10) 10-12) Tidligt på eftermiddagen (kl ) Sent på eftermiddagen (kl. 14 eller senere) Ved ikke Om morgenen (kl. 8- Om formiddagen (kl. 10) 10-12) Tidligt på eftermiddagen (kl ) Sent på eftermiddagen (kl. 14 eller senere) Ved ikke Indskoling (n=249) Mellemtrin (n=221) Udskoling (n=147) Indskoling (n=377) Mellemtrin (n=316) Udskoling (n=224) 55

56 UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING Antal skemalagte timer Hovedparten af skolerne siger, at de i gennemsnit har skemalagt 2-4 timer til understøttende undervisning i uge 35 på de forskellige klassetrin. Det er særligt klasser på mellemtrinnet og i udskolingen, der har planlagt 2-4 timers understøttende undervisning i uge 35, mens der er en tendens til, at der er lidt mere skemalagt understøttende undervisning i indskolingen. Figur 38a. Hvor mange timer har eleverne i gennemsnit skemalagt til understøttende undervisning i løbet af uge 35? Figur 38b. Hvor mange timer har eleverne i gennemsnit skemalagt til understøttende undervisning i løbet af uge 35? % 45% % 35% 25% 15% 5% 8% 2% 1 time eller mindre 26% 24% 24% 22% 21% 16% 18% 19% 17% 16% 8% 9% 4% 4% 3% 2% 2% 1% 2% 2 timer 3 timer 4 timer 5 timer 6 timer 7 timer 8 timer 9 timer 10 eller flere timer 11% 8% Ved ikke 25% 15% 5% 11% 3% 1 time eller mindre 29% 29% 24% 28% 26% 21% 18% 14% 11% 11% 5% 4% 5% 4% 2% 2% 2% 1% 2% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 2 timer 3 timer 4 timer 5 timer 6 timer 7 timer 8 timer 9 timer 10 eller flere timer 11% 11% 9% Ved ikke Indskoling (n=249) Mellemtrin (n=221) Udskoling (n=147) Det generelle indtryk er, at skolerne svarer ud fra antallet af lektioner og ikke nødvendigvis antallet af klokketimer Indskoling (n=377) Mellemtrin (n=316) Udskoling (n=224) 56

57 MOTION OG BEVÆGELSE Beslutning og varetagelse Over halvdelen af skolerne har angivet, at ledelsen og det undervisende personale i fællesskab har besluttet den skemamæssige placering af motion og bevægelse på skolen. Det er stort set samme fordeling, som blev fundet i Figur 39. Hvem har besluttet den skemamæssige placering af den understøttende undervisning på skolen for dette skoleår? % 56% 4 11% 11% 11% 11% 15% 15% 4% 3% 4% 5% 1% 1% Udelukkende ledelsen Primært ledelsen Udelukkende det undervisende personale Primært det undervisende personale Ledelsen og det undervisende personale i fællesskab Andre Ved ikke 2018 (n=357) 2017 (n=619) 57

58 MOTION OG BEVÆGELSE Beslutning og varetagelse Lærere og pædagoger varetager i fællesskab motion og bevægelse i indskolingen på tre ud af fire skoler. Med hensyn til udskolingen angiver 62 % af skolerne, at det udelukkende er lærere, der varetager motion og bevægelse på skolen. Mellemtrinet er mindre entydigt, og 44 % siger, at lærer og pædagoger varetager undervisningen i fællesskab, Figur 40a. Hvem varetager motion og bevægelse på skolen i uge 35? 2018 mens 30 % siger, at motion og bevægelse udelukkende varetages af lærere. Fordelingerne er meget lig fordelingerne fra 2017, og afvigelserne mellem 2018 og 2017 er meget små. Figur 40b. Hvem varetager motion og bevægelse på skolen i uge 35? % % 7 62% 7 63% % 9% 22% Udelukkende lærere Primært lærere Udelukkende pædagoger 4% 7% 2% 4% 1% 1% Primært pædagoger 44% 14% Lærere og pædagoger i fællesskab 4 3% 22% 18% 7% 5% 8% 2% 1% 3% 1% Udelukkende lærere Primært lærere Udelukkende pædagoger Primært pædagoger 42% 17% Lærere og pædagoger i fællesskab Indskoling (n=353) Mellemtrin (n=352) Udskoling (n=282) Indskoling (n=610) Mellemtrin (n=609) Udskoling (n=483) 58

59 MOTION OG BEVÆGELSE Placering på skoleskemaet Størstedelen af skolerne siger, at motion og bevægelse primært er en integreret del af fagundervisningen både for indskolingen (65 %), mellemtrinnet (69 %) og udskolingen (73 %). Der er altså en tendens til, at motion og bevægelse i lidt højere grad er et selvstændigt element i indskolingen end på de øvrige trin. Sammenlignet med 2017 er der kun meget små forskelle i udviklingen siden sidste år. Figur 41a. Hvordan er motion og bevægelse placeret skemamæssigt i uge 35? Figur 41b. Hvordan er motion og bevægelse placeret skemamæssigt i uge 35? % 69% 73% % 73% 76% % 21% 19% 17% 15% 9% 9% 6% 1% 1% 1% 7% 1% 1% 1% Motion og bevægelse er primært en integreret del af fagundervisningen Motion og bevægelse er primært et selvstændigt element Andet (Fx både en del af fagundervisningen og et selvstændigt element) Ved ikke Motion og bevægelse er primært en integreret del af fagundervisningen Motion og bevægelse er primært et selvstændigt element Andet (Fx både en del af fagundervisningen og et selvstændigt element) Ved ikke Indskoling (n=353) Mellemtrin (n=352) Udskoling (n=282) Indskoling (n=610) Mellemtrin (n=609) Udskoling (n=483) 59

60 MOTION OG BEVÆGELSE Placering på skoleskemaet På de fleste skoler, hvor motion og bevægelse primært er et selvstændigt element, placeres det om formiddagen eller tidligt på eftermiddagen. Fordelingen af skolernes placering af motion og bevægelse er relativt ens på tværs af klassetrin, dog er skolerne mere tilbøjelige til at placere motion og bevægelse kl. 14 eller senere for udskolingen sammenlignet med mellemtrinnet og indskolingen. Dette er samme tendens som blev fundet i 2017, hvor det også kun var på den sene eftermiddag, der var forskel mellem klassetrinnene. Figur 42a. Hvornår på dagen placeres motion og bevægelse i uge 35? (mulighed for flere svar) Figur 42b. Hvornår på dagen placeres motion og bevægelse i uge 35? (mulighed for flere svar) % 42% 37% 59% 58% 49% 71% 68% 64% 38% % 38% 37% 59% 65% 59% 65% 58% 65% 39% 26% 11% 8% 15% 9% 11% 9% Om morgenen (kl. 8- Om formiddagen (kl. 10) 10-12) Tidligt på eftermiddagen (kl ) Sent på eftermiddagen (kl. 14 eller senere) Ved ikke Om morgenen (kl. 8- Om formiddagen (kl. 10) 10-12) Tidligt på eftermiddagen (kl ) Sent på eftermiddagen (kl. 14 eller senere) Ved ikke Indskoling (n=120) Mellemtrin (n=103) Udskoling (n=72) Indskoling (n=181) Mellemtrin (n=160) Udskoling (n=108) Note: I Figur 42b er andelene for udskolingen ikke magen til andelene som blev rapporteret i Det skyldes, at udskolingen i 2017 havde fået tildelt andelene for mellemtrinnet, hvorfor fordelingerne for de to trin var ens. 60

61 MOTION OG BEVÆGELSE Antal skemalagte timer Knap fire ud af ti skoler har to timers skemalagt motion og bevægelse i udskolingen i Der er en tendens til, at antallet af skemalagte timer til motion og bevægelse er lidt højere i indskolingen og på mellemtrinnet, men forskellene mellem de tre trin er ikke specielt store. Kun få har skemalagt én times motion og bevægelse. Fordelingerne ligner overordnet dem fra sidste år, dog med små forskydninger mellem det specifikke antal timer. Figur 43a. Hvor mange timer har eleverne i gennemsnit skemalagt til motion og bevægelse i løbet af uge 35? Figur 43b. Hvor mange timer har eleverne i gennemsnit skemalagt til motion og bevægelse i løbet af uge 35? % 45% 4 38% 4 35% 25% 29% 26% 26% 25% 21% 35% 25% 31% 31% 28% 27% 28% 15% 5% 7% 6% 4% 16% 13% 14% 13% 13% 13% 8% 8% 6% 7% 7% 1% 1% 15% 5% 8% 4% 3% 17% 17% 12% 12% 9% 8% 3% 3% 2% 1% 1% 1% 1% 2% 1% 8% 6% 6% 1 time eller mindre 2 timer 3 timer 4 timer 5 timer 6 timer 7 timer 8 timer 9 timer 10 eller flere timer Ved ikke 1 time eller mindre 2 timer 3 timer 4 timer 5 timer 6 timer 7 timer 8 timer 9 timer 10 eller flere timer Ved ikke Indskoling (n=120) Mellemtrin (n=103) Udskoling (n=72) Indskoling (n=181) Mellemtrin (n=160) Udskoling (n=108) Det generelle indtryk er, at skolerne svarer ud fra antallet af lektioner og ikke nødvendigvis antallet af klokketimer 61

62 9 SKOLERNE I MINISTERIETS RAMMEFORSØG 62

63 FORSØGSSKOLERNE HAR HYPPIGERE KORTERE SKOLEDAGE 50 skoler medvirker i Undervisningsministeriets rammeforsøg, hvor skolerne har fået godkendelse til at afkorte noget af tiden, der er afsat til understøttende undervisning mod i stedet til tilbyde andre indsatser for eleverne. Dette er mere vidtgående, end bestemmelsen i folkeskolelovens 16 b giver mulighed for. I Tabel 27 til højre ses, hvor stor en andel af de skoler, der medvirker i forsøgsordningen, hvor mindst en klasse på det pågældende klassetrin har timer efter kl , og i henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen mindst én dag om ugen. Tabellen viser en tendens på tværs af alle klassetrin til, at forsøgsskolerne generelt har kortere skoledage end de øvrige skoler. I indskolingen har % af forsøgsskolerne undervisning efter kl. 14 mod % af de øvrige skoler. På mellemtrinnet er det % af forsøgsskolerne, der har undervisning efter kl mod % af de øvrige skoler. Og i udskolingen er forskellen mellem forsøgsskolerne og de øvrige skoler en smule større med henholdsvis % og 48 % som har undervisning efter kl. 15. Undersøgelsen sidste år viste også, at skolerne i rammeforsøget i mindre grad havde lange skoledage end de øvrige skoler på tværs af klassetrin. Tabel 27: Hvor udbredte er lange skoledage? (procentdel af skolerne) Skoler med undervisning efter Skoler med undervisning efter Skoler med undervisning efter Klassetrin Ja - Forsøgsskoler Ja - Øvrige skoler Antal skoler 1. klasse 14,0 % 22,1 % 43 / klasse 11,6 % 23,2 % 43 / klasse 15,6 % 25,3 % 45 / klasse 55,6 % 79,6 % 45 / klasse 61,4 % 83,1 % 44 / klasse 61,4 % 83,2 % 44 / klasse 41,0 % 48,4 % 39 / klasse 41,0 % 48,2 % 39 / klasse 43,6 % 47,7 % 39 /

64 FORSØGSSKOLER ANVENDER LIGELEDES 16 B Lidt over halvdelen af forsøgsskolerne benytter folkeskolelovens 16 b til at afkorte skoledagens længde for skoleåret 2018/2019. Det er samme andel som de øvrige skoler. Årsagerne til, at forsøgsskolerne ikke benytter 16 b ligner også årsagerne, som de øvrige skoler angiver. For begge grupper svarer omtrent hver fjerde, at de ikke benytter 16 b, fordi det ikke har været relevant. 10 Figur 44. Har skolen benyttet folkeskolelovens 16 b til at afkorte skoledagens længde på et eller flere klassetrin i indeværende skoleår 2017/18? 10 Figur 45. Hvad er årsagen til at 16 b ikke er benyttet til at afkorte skoledagens længde? % 78% % 6 48% % 13% Ja - Forsøgsskoler (n=24) Ja - Øvrige skoler (n=247) Det har ikke været relevant for skolen at benytte 16 b Forsøgskoler (n=11) Skolen har fået afslag på at benytte 16 b Øvrige skoler (n=268) Ved ikke Note: Figur 45 er baseret på respondenter, der har svaret nej, til brugen af folkeskolelovens 16 b til, at afkorte skoledagens længde. 64

65 10 METODE OG REPRÆSENTATIVITET 65

66 METODE Dataindsamling Populationen omfatter alle danske folkeskoler med undervisning på klassetrin, svarende til skoler. Skoler med flere undervisningssteder indgår én gang. Oplysningerne om, hvornår skoledagen slutter for de enkelte klasser, er indsamlet den 27. august-11. september 2018 med udgangspunkt i klasseskemaer for uge 35 gennem: 1. Et webbaseret spørgeskema, som alle skoler blev inviteret til at deltage i via en til skolens hovedpostkasse. 2. Søgning på skolens hjemmeside efter om skoleskemaer for samtlige klasser er tilgængelige her. 3. Telefoninterview med skoler, hvor skoleskemaerne ikke er tilgængelige på hjemmesiden. Spørgeskemaerne er besvaret af en repræsentant fra skolens ledelse, en administrativ medarbejder eller andre, der har overblik over skolens undervisningstid. Datagrundlag Datagrundlaget består af oplysninger fra 901 skoler, svarende til 85 % af populationen. I forhold til dataindsamlingsmetoder fordeler oplysningerne sig således: Tabel 28: Skoler opdelt på dataindsamlingsmetode Metode Antal skoler Procent Spørgeskema (web/telefon) ,8 % Hjemmeside ,2 % Total % For at reducere interviewlængden af hensyn til skolerne, blev der i spørgeskemaet (web/telefon) blot spurgt ind til tre klassetrin på skolen (én i hhv. indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen). Undersøgelsens repræsentativitet er sikret ved tilfældigt at tildele skolerne i web- og telefonbesvarelserne en klasse på hvert trin. I hjemmesidesøgningen er oplysninger om alle klasser på alle trin indsamlet. Note: Enkelte skoler bryder med den klasseopdelte struktur (eksempelvis i form af aldersintegration eller anden sammenlægning af klasser), men er medtaget i undersøgelsen. Hvis en skole eksempelvis har slået 3. og 4. klasse sammen, indgår besvarelsen på begge disse klassetrin. 66

67 BESKRIVELSE AF SKOLERNE OG DERES REPRÆSENTATIVITET Der indgår som tidligere nævnt 901 skoler i undersøgelsen. Der indgår skoler fra alle landets 98 kommuner. Tabel 29 nedenfor viser skolernes fordeling på de fem regioner. Som det ses svarer fordelingeni meget høj grad til skolernes faktiske fordeling i landet. 22 % af skolerne har under ti klasser, 31 % har klasser, 34 % har klasser, 9 % har klasser og de resterende 4 % af skolerne har 40 klasser eller flere. Den anvendte fremgangsmåde, herunder kombinationen af flere forskellige datakilder, giver derfor grundlag for at formode, at undersøgelsens resultater er repræsentative for alle landets folkeskoler med undervisning på klassetrin. Tabel 29: Folkeskoler opdelt på region Region Stikprøve - Antal skoler Stikprøve - Procent Population - Antal skoler Population - Procent Difference - Pct.point Nordjylland ,3% ,5% -0,2% Midtjylland ,2% ,5% +1,7% Syddanmark , ,9% +1,1% Hovedstaden ,4% , -1,6% Sjælland ,1% ,1% -1, Total , , 67

68 BESKRIVELSE AF SKOLERNE OG DERES REPRÆSENTATIVITET Som beskrevet foretages undersøgelsen i uge 35. At gennemføre undersøgelsen på samme tidspunkt hvert år giver mulighed for at tage højde for sæsonudsving i sammenligningen af skoledagens længde over tid og giver det bedste grundlag for sammenlignelighed over tid. De fleste skoler har det samme skema hele året, men kun få får nye skemaer oftere end hvert halve år. Dette indikerer, at undersøgelsens resultater formegentlig kun vil ændre sig meget lidt, hvis undersøgelsen blev gennemført på et andet tidspunkt af året. At over halvdelen af skolerne har samme skema hele året og yderligere knap hver fjerde kun skifter skema en gang om året vidner om, at skoleskemaerne generelt ikke varierer Tabel 30: Hvor ofte får klasserne typisk nye skoleskemaer i løbet af året Hyppighed for nye skemaer Procentandel Klasserne har det samme skema hele skoleåret 57,0 % Klasserne får nyt skema hvert halve år 23,6 % Klasserne får nyt skema tre-fire gange om året 6,7 % Klasserne får nyt skema hver måned 0,6 % meget i løbet af året. For de sidste 20 % af skolerne, som skifter skoleskema mere end en gang om året, vil det have større betydning for billedet af skoledagen på den enkelte skole og det enkelte klassetrin på skolen, hvornår på året kortlægningen af skoledagens længde gennemføres. På et aggregeret niveau har sådanne udsving dog tendens til at udligne sig selv, og det kan derfor med rimelighed forventes, at hvis nogle skoler skifter skema, så eleverne får en lidt kortere uge vil andre skoler skifte skema, så eleverne på disse skoler får en lidt længere uge. Klasserne får nyt skema hver uge / de følger ét skema i lige uger og et andet skema i ulige uger 1,5 % Andet 10,8 % Total 100,0 % 68

69 UDREGNINGSMETODE: KLASSE- OG ELEVTAL PÅ LANDSPLAN I kortlægningen af skoledagens længde er fokus særligt på skoler og klassetrin med lange skoledage, dvs. undervisning efter for klasserne i indskolingen, undervisning efter for klasserne på mellemtrinnet og undervisning efter for klasserne i udskolingen. Et andet fokus er, hvor mange skoler og klassetrin, der har afkortet skoledagens længde ved folkeskolelovens 16 b. Såvel skoledagens længde som anvendelsen af muligheden i folkeskolelovens 16 b til at afkorte skoledagens længde opgøres begge i antal skoler samt antal klasser. Med afsæt i kortlægningens repræsentativitet og Danmarks Statistiks klassekvotienter, er det ligeledes muligt at aggregere tallene til klasse- og elevtal på landsplan. I det følgende beskrives, hvorledes denne omregning er udført. Udregning af elevtal i undersøgelsen Klassekvotienterne per årgang anvendes til at omregne antallet af klasser til antal elever per klassetrin med hhv. lange skoledage og med afkortning af skoledagens længde ved folkeskolelovens 16 b (se Tabel 31). Da der ikke er tilgængelige tal for 2018 benyttes klassekvotienterne fra 2017 både til omregning af klasser til elever. Antallet af elever i hver klasse summeres per klassetrin for at få et samlet elevtal med lange skoledage i 2018 og et samlet elevtal som er omfattet af afkortning af skoledagens længde vha. folkeskolelovens 16 b. Udregning af klasse- og elevtal på landsplan Som følge af, at kortlægningen er repræsentativ for alle landets folkeskoler med undervisning på klassetrin (se side 65), divideres elev- eller klassetallene med en faktor, der er udtryk svarprocenten på et givent spørgsmål i kortlægningen. Hvis fx 85 % af folkeskolerne har besvaret et givent spørgsmål, så divideres der med en faktor på 0,85 for at aggregere tallene, således de bliver et udtryk for alle landets folkeskoler. Denne manøvre gentages for hvert af spørgsmålene per klassetrin per år. Slutteligt summeres disse tal til et samlet elev- eller klassetal. Tabel 31: Klassekvotienter per årgang (gennemsnitligt antal elever per klasse) Klassetrin Klasse 21,4 2. Klasse 21,6 3. Klasse 21,6 4. Klasse 21,5 5. Klasse 21,7 6. Klasse 21,6 7. Klasse 22,3 8. Klasse 21,9 9. Klasse 20,7 Kilde: Danmarks Statistik, tabel ID: KVOTIEN 69

70 EPINION AARHUS HACK KAMPMANNS PLADS 1-3 DK AARHUS C T: E: W: EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F DK COPENHAGEN T: E: W: AUSTRIA DENMARK GERMANY GREENLAND NORWAY SWEDEN UNITED KINGDOM VIETNAM

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Sådan planlægger folkeskolerne undervisningstimer i skoleåret 2017/2018

Sådan planlægger folkeskolerne undervisningstimer i skoleåret 2017/2018 Sådan planlægger folkeskolerne undervisningstimer i skoleåret 2017/2018 Folkeskoleloven indeholder regler for, hvor mange timer eleverne samlet set skal gå i skole og regler for, hvor meget undervisning

Læs mere

Sådan planlægges undervisningstimer for specialundervisning

Sådan planlægges undervisningstimer for specialundervisning Sådan planlægges undervisningstimer for specialundervisning i skoleåret 2017/2018 Folkeskoleloven fastsætter, hvor lang tid eleverne skal være i skole i løbet af et skoleår, og hvor mange timer eleverne

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende

Læs mere

Synoptisk oversigt over MBUL's vejledning om FS-lovens 16 b

Synoptisk oversigt over MBUL's vejledning om FS-lovens 16 b Synoptisk oversigt over MBUL's vejledning om FS-lovens 16 b Nærværende notat har til hensigt at skabe overblik over ministeriets vejledning om anvendelsen af folkeskolelovens 16 b om konvertering af undervisning

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning - Mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er til stede i den fagdelte undervisning Skoleudvalget, 17. november 2015 Lovgivning 16b

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Udtalelse. Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Udtalelse. Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten Udtalelse Side 1 af 5 Til Aarhus Byråd via Magistraten Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune 1. Konklusion Byrådet behandlede den 18. november 2015

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Godkendt. Skolelederen skal indsende beslutningen om dispensation og hvordan øget DUS åbningstid finansieres til Skolechefen én gang årligt.

Godkendt. Skolelederen skal indsende beslutningen om dispensation og hvordan øget DUS åbningstid finansieres til Skolechefen én gang årligt. Punkt 16. Godkendelse af forslag stillet af Venstres byrådsgruppe om mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er tilstede i den fagdelte undervisning / flytning

Læs mere

I det følgende redegør forvaltningen for mulighederne for at forkorte skoledagen, herunder de juridiske og økonomiske rammer.

I det følgende redegør forvaltningen for mulighederne for at forkorte skoledagen, herunder de juridiske og økonomiske rammer. Notat Vedrørende: Afkortning af skoledagenes længde Sagsnavn: Skoledagens længde. Mulighed for kortere skoledage Sagsnummer: 17.00.00-G01-20-16 Skrevet af: Erik Kragelund Larsen/Jørn Sørensen/Torben Bugge

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020

Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020 Oversigt over justering af folkeskolereformen Dagtilbud og Undervisning d. 10. maj 2019 Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020 Fastsættelse af

Læs mere

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020

Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020 Aftaletekst Ny lovtekst Gammel lovtekst Aftalepartierne er enige om, at der tilføres 90 ekstra fagtimer til prioritering af opstart af 2. fremmedsprog, billedkunst og historie 5, stk. 2 nr. 2 2) Praktiske/musiske

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351 Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Hovedresultater fra de første rapporter i

Læs mere

Brug af 16b på Kildedamsskolen

Brug af 16b på Kildedamsskolen Brug af 16b på Kildedamsskolen De følgende sider sendes som svar på spørgsmål 1 og 2 I forhold til at svare på spørgsmål 3: - 16b timerne behandles ligesom alle andre timer. - 16b timerne opgøres ikke

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen 96 kommuner har besvaret, heraf delvist, ikke besvaret Dataindsamlingen er foregået fra oktobernovember

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 59 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Åbent samråd i Børne- og Undervisningsudvalget

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning

Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning Januar 2015 Danmarks Lærerforening har i januar 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i folkeskolen om understøttende

Læs mere

Undersøgelsens datagrundlag er indsamlet gennem et internetbaseret spørgeskema (Enalyzer Survey Solution online spørgeskema og analyseværktøj).

Undersøgelsens datagrundlag er indsamlet gennem et internetbaseret spørgeskema (Enalyzer Survey Solution online spørgeskema og analyseværktøj). Uddrag, herunder figurer, tabeller og kortere citater, er tilladt med kildeangivelse: Opfølgning på 45 minutters bevægelse i skoledagen en statuskortlægning november 2015, Dansk Skoleidræt 2015. Dansk

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler

Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.:

Læs mere

Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?

Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM FOLKESKOLEREFORMEN Skolens navn: Dit navn: DEN ÅBNE SKOLE 1. Hvilke samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?(sæt evt. flere krydser) Skoleåret 2014/15 Skoleåret

Læs mere

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15 Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt. Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt. Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen, november 2011 Rapport, maj 2012 Undersøgelse af planlagt,

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Resumé Dette notat viser resultater fra den nationale trivselsmåling fra foråret 2017 for eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen. Elevernes trivsel præsenteres i

Læs mere

4. juni Resultaterne bygger på svar fra knap 900 skoler.

4. juni Resultaterne bygger på svar fra knap 900 skoler. AN AL YS E NO T AT 4. juni 2012 Udviklingen i folkeskolens serviceniveau Danmarks Lærerforening har i maj 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt foreningens tillidsrepræsentanter om udviklingen

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Det samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 12.000 over de sidste fem år. Omkring 82 procent af eleverne går i en

Læs mere

Undervisningsudvalget Christiansborg

Undervisningsudvalget Christiansborg Undervisningsudvalget 2018-19 UNU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 224 Offentligt Undervisningsudvalget Christiansborg Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf.: 33 92 50 00 E-mail:

Læs mere

Udmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a

Udmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a 1 - Udmeldebrev.pdf Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-5-17 Udskrevet den 06-04-017 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Udmelding af rammeforsøg om mere

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne

Læs mere

Trivselsmåling på Elbæk Efterskole

Trivselsmåling på Elbæk Efterskole Trivselsmåling på Elbæk Efterskole 27/6-2017 Social trivsel Er du glad for din skole? Meget tit 35 53,8 45 60 80 57,1 Tit 20 30,8 26 34,7 46 32,9 En gang i mellem 10 15,4 3 4 13 9,3 Sjældent 0 0 0 0 0

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2016/2017

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2016/2017 Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalr, 2016/2017 Dette notat giver overblik over folkeskolernes planlagte undervisningstimetal. Notatet beskriver, hvor mange skoler der

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1 Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/08-2009/10 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger med flere timer end minimumstimetallet Samlet set planlægger skolerne med langt flere timer til

Læs mere

Forvaltningen sender ministeriets brev til kommunens skoler sammen med vedlagte følgebrev.

Forvaltningen sender ministeriets brev til kommunens skoler sammen med vedlagte følgebrev. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT Til aflæggerbordet ved BUU-møde den 23. september 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har den 26. august 2015 fremsendt brev

Læs mere

Ændring af folkeskoleloven

Ændring af folkeskoleloven Ændring af folkeskoleloven Der er i 2018 og 2019 indgået en lang række aftaler mellem Regeringen og et flertal af Folketingets partier, der har betydning for folkeskolen. En række af disse ændringer skal

Læs mere

Til kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster. Kære kommunalbestyrelser, biskopper, provster og præster

Til kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster. Kære kommunalbestyrelser, biskopper, provster og præster Til kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster Kirkeministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 3390 Fax 3392 3913 E-mail km@km.dk www.km.dk Kære kommunalbestyrelser,

Læs mere

BRUGERTILFREDSHED FORÆLDRE TIL ELEVER I FOLKESKOLER (INKL. SPECIALSKOLER) LANDSDÆKKENDE BASELINEMÅLING 2017

BRUGERTILFREDSHED FORÆLDRE TIL ELEVER I FOLKESKOLER (INKL. SPECIALSKOLER) LANDSDÆKKENDE BASELINEMÅLING 2017 BRUGERTILFREDSHED FORÆLDRE TIL ELEVER I FOLKESKOLER (INKL. SPECIALSKOLER) LANDSDÆKKENDE BASELINEMÅLING 2017 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 04 Afsnit 03 Sammenfatning

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR DANSBORGSKOLEN

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR DANSBORGSKOLEN FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR DANSBORGSKOLEN ENHEDSRAPPORT NOVEMBER 2016 77% Tilfreds/Meget tilfreds 8% Utilfreds/Meget utilfreds 1 INDLEDNING OG LÆSEVEJLEDNING I denne sektion vises baggrunden

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR RISBJERGSKOLEN

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR RISBJERGSKOLEN FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR RISBJERGSKOLEN ENHEDSRAPPORT NOVEMBER 2016 83% Tilfreds/Meget tilfreds 4% Utilfreds/Meget utilfreds 1 INDLEDNING OG LÆSEVEJLEDNING I denne sektion vises baggrunden

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR PRÆSTEMOSESKOLEN

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR PRÆSTEMOSESKOLEN FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR PRÆSTEMOSESKOLEN ENHEDSRAPPORT NOVEMBER 2016 88% Tilfreds/Meget tilfreds 3% Utilfreds/Meget utilfreds 1 INDLEDNING OG LÆSEVEJLEDNING I denne sektion vises baggrunden

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR LANGHØJSKOLEN

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR LANGHØJSKOLEN FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR LANGHØJSKOLEN ENHEDSRAPPORT NOVEMBER 2016 70% Tilfreds/Meget tilfreds 10% Utilfreds/Meget utilfreds 1 INDLEDNING OG LÆSEVEJLEDNING I denne sektion vises baggrunden

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2016/2017

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2016/2017 Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Opgørelsen viser, at undervisningens samlede

Læs mere

Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b

Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Tabelrapport. Understøttende undervisning

Tabelrapport. Understøttende undervisning Tabelrapport Understøttende undervisning Tabelrapport Undersøgelse af understøttende undervisning i folkeskolen 1.0 22.06.2016 Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med

Læs mere

Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole

Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole Undervisningsministeriet, februar 2019 Velkommen! Afdelingschef Lotte Groth-Andersen Kontorchef

Læs mere

Vejledning om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning

Vejledning om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning Vejledning om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning Indhold 1. Indledning... 3 2. Model for forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning...

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

Lov om ændring af lov om folkeskolen

Lov om ændring af lov om folkeskolen LOV nr 564 af 07/05/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 19/02277 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om ændring

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

INDSKOLING 44 (3) 64 (6) 35 (2) 61 (1) 150 (4) 104 (6) 82 (7) 540 (29) 0. KLASSE 10 (0) 11 (0) 11 (0) 12 (0) 41 (0) 22 (2) 9 (0) 116 (2)

INDSKOLING 44 (3) 64 (6) 35 (2) 61 (1) 150 (4) 104 (6) 82 (7) 540 (29) 0. KLASSE 10 (0) 11 (0) 11 (0) 12 (0) 41 (0) 22 (2) 9 (0) 116 (2) ANTAL BESVARELSER Som det fremgår af tabel, er der modtaget i alt. besvarelser, på spørgeundersøgelsen. Svarene fordeler sig med 0 på indskolingen, på mellemtrinnet og på udskolingen. forældre har svaret

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Sags nr.: 17/03560 TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Undervisningsudvalget

Læs mere

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail: Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,

Læs mere

Principper. for. undervisningens. organisering

Principper. for. undervisningens. organisering UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Principper for undervisningens organisering Side 1 af 7 Princippet omfatter: Timefordelingsplanen/timetal Skoledagens længde Lejrskoler - hytteture Fag - og opgavefordeling

Læs mere

Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole

Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole Undervisningsministeriet, februar 2019 Aftalen Bred aftale indgået den 30. januar 2019 mellem

Læs mere

PIXI-UDGAVE Justering af folkeskolen

PIXI-UDGAVE Justering af folkeskolen PIXI-UDGAVE Justering af folkeskolen Februar 2019 Faglighed, dannelse og frihed justeringer af folkeskolen til en mere åben og fleksibel skole, januar 2019 Aftalepartierne bag justering af folkeskolen

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2018 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater 2016

De gymnasiale eksamensresultater 2016 De gymnasiale eksamensresultater 2016 Resumé: I 2016 dimitterede i alt 49.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på eux, hf, hf-e, hhx, htx og stx. Andelen af studenter fra stx udgør, ligesom

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN XXXX KOMMUNE 13. marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2. Hovedresultater 3. Læsevejledning 4. Undersøgelsens resultater 5. Prioriteringskort 6. Baggrundsoplysninger

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere