SEPTEMBER MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 8

Transkript

1 SEPTEMBER MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen (delvist nye tal) Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål (kun delvist nye tal) Opfølgning jobcentrets mål Uddannelsesmålet Udenlandsk arbejdskraft (ikke nye tal) september

2 Figur 1: Fuldtidsledige i Randers (brutto) Tabel 1 Randers sep-12 aug-13 sep-13 Faktisk antal Pct. Af arbejdsstyrken 5,7 4,9 5,2 Kilde: Danmarks Statistik Figur 1 og tabel 1: Fuldtidsledige i Randers i faktiske bruttotal. Der er fra august til september 2013 sket en stigning i ledigheden på 143 fuldtidspersoner, svarende til 0,3 procentpoint. Sammenlignet med september 2012 er ledigheden 194 fuldtidspersoner lavere. Figur 2: Fuldtidsledige i Østjylland (brutto) Tabel 2 Østjylland sep-12 aug-13 sep-13 Faktisk antal Pct. Af arbejdsstyrken 5,1 4,7 4,8 Kilde: Danmarks Statistik Figur 2 og tabel 2: Fuldtidsledige i Østjylland i faktiske bruttotal. Ledigheden er steget fra august til september 2013 med 520 fuldtidspersoner. I forhold til september 2012 er ledigheden i august fuldtidspersoner lavere. Kilde: Danmarks statistik Bruttoledigheden september

3 Figur 3: Fuldtidsledige i Midtjylland (brutto) Tabel: 3 Midtjylland sep-12 aug-13 sep-13 Faktisk antal Pct. Af arbejdsstyrken 5 4,4 4,6 Kilde: Danmarks Statistik Figur 3 og tabel 3: Fuldtidsledige i faktiske bruttotal i Midtjylland. Ledigheden er steget fra august til september med fuldtidsledige. I forhold til september 2012 er ledigheden fuldtidspersoner lavere. Figur 4: Fuldtidsledige i Danmark (brutto) Tabel 4 Hele landet sep-12 aug-13 sep-13 Faktisk antal Pct. Af arbejdsstyrken 5,7 5 5,3 Kilde: Danmarks Statistik Figur 4 og tabel 4: Fuldtidsledige i faktiske bruttotal for hele landet. Ledigheden er steget fra august til september med 5.904fuldtidspersoner. I forhold til september 2012 er ledigheden fuldtidspersoner lavere. Kilde: Danmarks statistik Bruttoledigheden september

4 Figur 5: Udviklingen i bruttoledigheden endelige tal 2007 december 2012 Kilde: Danmarks statistik Figur 5: Figuren viser udviklingen i bruttoledigheden i Randers, Østjylland, Midtjylland og Hele landet. Indekset er beregnet på baggrund af de endelige ledighedstal fra Danmarks Statistik. Disse tal kommer med nogle måneders forsinkelse, og grafen medtager derfor kun udviklingen til og med marts Figur 6: Antal fuldtidsledige i Randers Figur 6: figuren viser det samlede antal fuldtidsledige brutto i Randers pr. år. Det vil sige dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Ledigheden i 2012 var den laveste i Randers i tre år. Kilde: Danmarks statistik Bruttoledigheden september

5 Figur 7: Bruttoledigheden i Randers fordelt på køn Figur 9: Bruttoledigheden i Randers fordelt på matchgrupper Figur 8: Bruttoledigheden i Randers fordelt på alder Bruttoledigheden september 2013 Figur 7: Ledigheden har fra januar til august været faldende. Mændenes ledighed har siden april været lavere end kvindernes. Det kan hænge sammen med at der inden for mange traditionelle mandefag er et højere aktivitetsniveau om sommeren. Ledigheden har for begge køn været stigende i september, men mest for kvinderne. Figur 8: Ledigheden er i september begyndt at stige. Den største procentvise stigning er sket for seniorerne (10,8 %) Antalsmæssigt er den største stigning sket for de midaldrende. Figur 9: Udviklingen i ledigheden fordelt på matchgrupper. Ledigheden er fra august til september steget for forsikrede ledige og knt. hj. Match 1, mens den er faldet for de øvrige grupper. 5

6 Figur 10: Antal langtidsledige i Randers Figur 11: Udviklingen i langtidsledigheden i Randers, Midtjylland og Landet som helhed. Figur 12: Langtidsledige som andel af bruttoledige i de enkelte a-kasser i Randers oktober og november 2011 Figur 10 og 11 Det overordnede billede er, at langtidsledigheden falder. Faldet skyldes færre langtidsledige a- dagpengemodtagere, mens langtidsledigheden har været stigende for knt.hj. Den udvikling skyldes formentlig dagpengereformen. Udviklingen i Randers er parallel med udviklingen i hele landet og Midtjylland. Figur 12 Viser andelen af langtidsledige i forhold til bruttoledige i de enkelte a- kasser. Der er ikke nogen klar tendens i udviklingen fra august til september. Langtidsledigheden september

7 Figur 13 Tilgang og afgang forsikrede ledige Figur 13 viser påbegyndte og afsluttede a-dagpengeforløb, samt status ultimo måneden. Der har fra juli til august været et fald i antallet af afsluttede forløb, og antallet af påbegyndte forløb har været stigende siden juli. Den stigende ledighed skyldes derfor primært, at færre forløb afsluttes. Figur 14: Tilgang og afgang arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Figur 14 Viser tilgang og afgang af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Der har fra juli til august været et fald i antal afsluttede forløb, mens tilgangen har været uændret. Den stigende ledighed for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere skyldes derfor, at færre forløb stopper. Tilgang og afgang af ledighedsforløb august

8 Figur 15 Bruttoledige fordelt på a-kasser i Randers Figur 15 viser de forsikrede ledige i Randers opgjort i fuldtidspersoner brutto fordelt på udvalgte a-kasser. Der har fra august til september været en samlet stigning i ledigheden for de udvalgte a-kasser på 6,1 %. A-kasserne med de største stigninger er: FOA (22), 3F (19), HK (10) og Kr. a-kasse (10). I ASE / DANA har der været et fald på 6 fuldtidspersoner og i Danske Sundhedsorganisationer har der været et fald på 2. Brutto ledige fordelt på udvalgte a-kasser september

9 Figur 16: Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med bopæl i Randers Figur 17: Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med arbejde i Randers Beskæftigelsen 2013 Figur 16: Figuren viser antal personer med en lønindkomst og med bopæl i Randers omregnet til fuldtidsbeskæftigede (160,33 timer / måned). Fra 2008 til 2012 er antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere faldet med 8 %. Årsagerne kan være både mindre aktivitet på arbejdspladserne og netto afgang fra arbejdsmarkedet som følge af alder. Tallet for 2013 omfatter perioden januar til august. Figur 17: Figuren viser indekseret antal personer med en lønindkomst fra en arbejdsplads beliggende i Randers Kommune omregnet til fuldtidspersoner (160,33 timer / måned) og sammenlignet med Midtjylland og hele landet. Der er en usikkerhed i tallene, da virksomhederne placeres geografisk efter lønkontorets geografiske placering og ikke efter arbejdspladsen. Virksomheder med et lønkontor uden for Randers bliver således ikke registreret i Randers. Problemet vil blive mindre efterhånden som flere virksomheder oplyser lønoplysninger med p-nummer (underopdeling af CVR registret.) Figuren viser overordnet, at der er blevet færre arbejdspladser i Randers i de senere år, men også mange mindre udsving. I 1. kvartal har der været et fald i beskæftigelsen, mens det i 2. kvartal er steget med 5 fuldtidspersoner. 9

10 Figur 18 Det gennemsnitlige daglige antal stillinger på jobnet i Randers Figur 18: Viser det gennemsnitlige daglige antal ledige stillinger i Randers opslået på jobnet. Jobnet er ikke et fuldstændigt billede af efterspørgselen på arbejdskraft, men må ses som en indikator for udviklingen på arbejdsmarkedet. I 3. kvartal 2013 er det gennemsnitlige antal på 172. Det er 9 under tallet fra 2. kvartal, som var på 181, men det er det højste tal for 3. kvartal siden Efterspørgselen på arbejdskraft 3. kvartal

11 Erhvarvsområde Erhvervsgrupper i alt Sundhed, omsorg og vejledning Undervisning og vejledning Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde Bygge og anlæg Jern, metal og auto Industriel produktion Kontor, administration, regnskab og finans Salg, indkøb og markedsføring Medie, kultur, turisme idræt og undeerholdning It og teknik Transport. Post, lager og maksinførerarbejde Hotel, restauration, køkken og kantine Rengøring, ejendomsservice og renovation Design, formgivning og grafisk arbejde Vagt, sikkerhed og overvågning Landbrug, skovbrug, gartneri og dyrepleje Tekstil og beklædning Nærings- og nydelsesmiddel Træ, møbler, glas og keramik Akademisk arbejde Ledelse Elever LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 8 Tabel 5 Antal nyopslåede stillinger i Randers på jobnet.dk fordelt på brancher Antal nyopslåede stillinger på jobnet i Randers 3. kvartal 2012 og kvartal kvartal ,3% 94,4% 27,3% -28,8% -29,2% 105,9% 50,0% -32,9% 481,0% 500,0% 0,0% 250,0% -11,5% 22,2% -100,0% -100,0% 0,0% - 0,0% - -9,5% 77,8% -50,0% Tabel 5: Antal nyopslåede stillinger i Randers på jobnet.dk for delt på brancher Tabel 5 viser antallet af nyopslåede stillinger i Randers på jobnet i henholdsvis 3. kvartal 2012 og Fra er der sket en stigning samlet på 119 stilling fra 489 til 608 (24,3%). Fremgangen dækker over variationer fra branche til branche. Procentvis har den største stigning i antallet af stillinger været inden for medie, kultur, underholdning, idræt og turisme (500 %). Men også salg, køb og markedsføring (481%) og transport, post, lager og maskinfører (250 %) har oplevet øget efterspørgsel. Flere brancher har oplevet en faldende efterspørgsel. Det gælder: Design, formgivning og grafisk arbejde, vagt sikkerhed og overvågning, pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde, bygge og anlæg, Kontor og administration, hotel og restauration og akademisk arbejde. Det største procentvise fald har været på Design, formgivning og grafisk arbejde og vagt sikkerhed og overvågning. På elevområdet har der været et fald på 50 %. Jobnet giver ikke et fuldstændigt billede af efterspørgselen på arbejdskraft, da det kun er offentlige arbejdspladser, der er forpligtet til at slå ledige stillinger op på jobnet. Formentlig er der ganske mange stillinger på det private arbejdsmarked, der besættes via opslag andre steder end jobnet, uopfordrede ansøgninger og gennem netværk. Tallene på f.eks. Bygge- og anlægsområdet er derfor sandsynligvis mere positive end tallene fra jobnet viser. Efterspørgselen på arbejdskraft 3. kvartal

12 Figur 19: Antal personer på arbejdsfordeling i Randers Figur 19 viser samtlige personer på arbejdsfordeling i Randers. I årene (september) var præget af mange fordelinger, mens der i de efterfølgende år har været væsentligt færre. I 2010 og 11 var der meget få på fordeling, mens der har været en stigende tendens i I 2013 har der været relativt få fordelinger, og i august og september er der ikke registreret nogen på fordeling. Arbejdsfordelinger benyttes når en virksomhed har svært ved at fastholde aktivitetsniveauet, men endnu ikke ønsker at afskedige medarbejderne. Arbejdsfordelinger september

13 Figur 20 Ministermål 1 Flere unge skal have en uddannelse Figur 21 Ministermål 2 Færre personer på førtidspension Figur 20: viser udviklingen i ministermål 1. Målgruppen er unge mellem 15 og 29 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som er på kontanthjælp eller a- dagpenge. Ministermålet opgøres som uddannelsesgraden, som er den andel af perioden, hvor målgruppen har været i uddannelse siden påbegyndt a-dagenge- eller kontanthjælpsforløb. Målet er, at uddannelsesgraden i december 2013 er på 25,8%. I perioden januar til april var den i Randers på 11,5 % Beregningen af uddannelsesgraden bygger på en kompliceret samkøring af statistikker, som ikke foreligger i den endelige version. De aktuelle tal vil derfor på et tidspunkt blive justeret. Der er ikke nye data. Figur 21: Viser udviklingen i ministermål 2. Formålet er at nedbringe tilgangen til førtidspension. Målet opgøres som tilgangen i det seneste rullende år. Målet er, at der i 2013 højest må være en tilgang på 180 personer. Tilgangen var i august på 154. Det vil sige, at der i september og i de foregående 11 måneder er tildelt i alt 164 førtidspensioner. Målet forventes at blive opfyldt. Ministermål beskæftigelsesplan

14 Figur 22 Ministermål 3 Antallet af langtidsledige skal begrænses mest muligt. Figur 22 viser udviklingen i langtidsledigheden. Målet er, at antallet af langtidsledige begrænses til 683 personer i december Fra august til september er langtidsledigheden i Randers faldet med 1,7% fra 716 i august til 704 i september. Faldet er sket på a-dagpengeområdet, mens der har været en lille stigning på kontanthjælp. Målet er tæt på at være opfyldt. Hvorvidt målet kan indfries, vil afhænge af udviklingen i resten af året. Figur 23 Ministermål 4 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Figur 23: Viser udviklingen i ministermål 4. Målet er at øge antallet af virksomheder, der har praktik eller løntilskudspladser til 912 i december Målingen opgøres som antal virksomheder med minimum to ansatte der i perioden har haft minimum en kontanthjælpsog eller a-dagpengemodtager i praktik eller løntilskud. Virksomhederne tælle kun med én gang pr. ydelseskategori. Der har altså ingen betydning, hvor mange pladser den enkelte virksomhed har. I juni var der 482 virksomheder, der have ledige i aktivering. Det samlede resultat kan ikke gøres op før året er gået. Ministermål beskæftigelsesplan

15 Figur 24: Det gennemsnitlige antal ledighedsydelsessager over 18 måneder. Figur 25 Udviklingen i det gennemsnitlige antal sygedagpengesager over 52 uger. Figur 24 viser det gennemsnitlige antal ledighedsydelsessager over 18 måneder. Jobcentret har som mål, at det gennemsnitlige antal sager skal være under 100. Det aktuelle tal er 126 i oktober. Med de nye mikrofleksjob forventes antallet af sager over 18 måneder at falde. Ledige der er startet i mikrofleksjob i august, indgår først i opgørelsen fra september. Siden juli antallet af sager over 18 måneder været svagt faldende. Kilde: Jobcentret Figur 25 viser udviklingen i det gennemsnitlige antal sygedagpengesager over 52 uger. Det er jobcentrets mål, at antallet i 2013 er under 240 sager i gennemsnit. Antallet af sager har fra uge 27 været under målet. Det forventes derfor i øjeblikket, at målet kan indfries. Kilde: Jobcentret Jobcentermål beskæftigelsesplan

16 Figur 26 Udviklingen i sygedagpengesager 5 52 uger Figur 26 Viser antallet af sygedagpenge mellem 5 og 52 uger. Det er jobcentrets mål, at antallet af sager skal ligge under i 2013 Antallet af sager er under målet, og der er fra starten af året en god udvikling. Det forventes derfor i øjeblikket, at målet vil kunne indfries. Kilde: Jobcentret Figur 27 Andelen af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Figur 27 Jobcentret har som mål, at andelen af kontanthjælpsmodtagere i match 3 højest må udgøre 15% af alle kontanthjælpsmodtagere. I september er andelen 2,8 %, og tendensen er faldende. Jobcentermål beskæftigelsesplan

17 Figur 28: Kontanthjælpsmodtagere i matchs 2, der er i virksomhedstilbud Figur 28: Jobcentret har et mål om, at der i 2013 skal være 250 helårspersoner fra kontanthjælpskategori 2 i virksomhedstilbud. I september var der i løntilskud aktiveret et antal personer svarende til 25 helårspersoner i løntilskud og 172 i virksomhedspraktik. Opgjort i år-til-dato er der 18 helårspersoner i løntilskud og 164 i virksomhedspraktik. Når tallene er lavere end tallene for september, hænger det sammen med, at der i de tidligere måneder har været færre i virksomhedsaktivering end i september, der er således tale om et efterslæb. Med år-til-dato status i september på 182 helårspersoner, kan det ikke forventes, at målet på 250 helårspersoner i 2013 kan nås. Jobcentermål beskæftigelsesplan

18 Figur 29: Andelen af befolkningen mellem 15 og 66 år med en uddannelse over grundskoleniveau. Figur 28 viser andelen af befolkningen i henholdsvis Randers og Midtjylland med en uddannelse over grundskoleniveau. Andelen har begge steder været stigende. Randers Kommune har et mål om at være på niveau med Midtjylland i Figur 30: Udviklingen i andelen af befolkningen mellem 15 og 66 år med en uddannelse over grundskoleniveau. Figur 29 viser udviklingen i andelen af befolkningen mellem 15 og 66 år med en uddannelse over grundskoleniveau i henholdsvis Randers Kommune og Midtjylland. Andelen har været stigende i både Randers og Midtjylland. Men udviklingen er svagere i Randers end i Midtjylland. Opkvalificeringsmål status

19 Figur 31 Den udenlandske arbejdskraft i Randers fordelt på geografisk baggrund. Tabel 6 Top 10 over beskæftigede udenlandske borgere i Randers i marts Top 10 Antal beskæftigede udenlandske borgere i Randers Polen 183 Rumænien 83 Tyskland 73 Letland 63 Litauen 58 Bosnien-Hercegovina 58 Ukraine 54 Thailand 46 Norge 40 Storbritannien 38 Figur 31 viser den udenlandske arbejdskraft i Randers i juni 2013 fordelt på geografiske baggrund. Opgørelsen omfatter udenlandske statsborgere med en arbejdsindkomst i Randers. 46,4 % kommer EU/EØS/EFTA og 35,8% kommer fra 3. lande. 7 % kommer fra nordiske lande. Blandt borgere fra 3. lande er det især borgere fra Ukraine, Bosnien-Hercegovina og Thailand. Tabel 6 viser top 10 over udenlandske borgere med beskæftigelses i Randers i marts Polske borgere udgør den største enkeltgruppe. Udenlandsk arbejdskraft juni

20 Tabel 7: Udenlandske borgeres opholdsgrundlag Opholdsgrundlag i alt Opholdsgrundlag til erhverv jun-12 jun Lønarbejde og selvst. erhv. (EU) Lønarbejde og selvst. erhv. (Udenfor EU) Positivlisten og jobkortordningen 7 4 Specialister 0 0 Trainee 0 0 Green Card 7 12 Beløbsordningen Koncernopholdstilladelse 0 0 Øvrige ophold til erhverv Opholdsgrundlag til studie Uddannelse Praktikanter Øvrige ophold til studier 8 5 Udstationerede (RUT) Øvrige med lønindkomst Tabel 7 viser opholdsgrundlaget for de udenlandske borgere i Randers. Der er i juni færre udlændinge i Randers end i juni Udenlandsk arbejdskraft juni

21 jun-12 jun-13 ændring Branche i alt % Landbrug, skovbrug og fiskeri % Råstofindvinding 0 0 0% Industri % Energiforsyning % Vandforsyning og renovation 1 1 0% Bygge og anlæg % Handel % Transport % Hoteller og restauranter % Information og kommunikation % Finansiering og forsikring % Ejendomshandel og udlejning % Videnservice % Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service % Offentlig administration, forsvar og politi % Undervisning % Sundhed og socialvæsen % Kultur og fritid % Andre serviceydelser mv % Uoplyst aktivitet 1 0 Tabel 8 Udenlandsk arbejdskraft i Randers fordelt på brancher Tabel 8 viser hvilke brancher den udenlandske arbejdskraft i Randers er beskæftiget i. Fra juni 2012 til juni 2013 har der været et fald i beskæftigede personer på 7 %. Tallet dækker dog over variationer inden for de enkelte brancher. Udenlandsk arbejdskraft juni