Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1"

Transkript

1 Matematiks og samfundsfaglig analyse Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

2 Indholdsfortegnelse Matematisk databehandling S. 3 4 baggrund Samfundsfaglig analyse S. 5-9 El værkstedet S Konklusion / hvad har vi lært s Kildeliste S. 19 Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 2

3 Matematik databehandling Baggrund: Baggrunden for denne undersøgelse, er for at finde ud af, om co2 udledningen var stigende eller ej, og om det ser meget slemt ud hvis man ikke får gjort noget ved det? Vi har lavet to grafer. Den ene er en hypotenuse for, hvordan co2 udslippet ville have set ud (set nedenunder) og den anden graf viser hvordan co2 udslippet ser ud, efter og have beregnet det. Om NOAA: NOAA er en organisation som fokuserer på hvordan det går med klimaet og hvad vi kan gøre for at hjælpe til med at gøre verden til et bedre sted. NOAA studerer forholdene i havet og i atmosfæren, udgiver vejrkort, udsender advarsler om uvejr og ekstreme vejrforhold. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 3

4 Her kan man se hvor meget parts per million stiger gennem årene. Man kan se at den ikke stiger eksponentielt, det går sådan lidt op og ned. Det her er den bedste måde at vise det på da man kan se hvor meget den stiger gennem årene. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 4

5 Her kan man se at tallene stiger mere og mere og de stiger rigtig meget. Vi har snakket med nogle lærere og set på nogle hjemmesider hvor de har sagt at parts per million kom over 350 i 1987 og det passer meget godt med denne graf. Konklusion af graferne: Man kan se på de to grafer at tallene stiger en del og det er meget høje tal. Det er et problem at tallene bliver ved med at stige. Første gang man så disse tal tænkte man at det nok ikke var så slemt. Da vi så lavede nogen grafer og analyserede dem, kunne vi se at det så lidt slemmere ud og vi fik et bedre billede af hvordan det det ser ud lige nu. Så kan man så tænke at hvis man ikke får gjort noget ved alt den forurening med co2 en så vil tallene kun blive højere og højere for hvert år. Til sidst vil det være så slemt at alt isen smelter og endnu større naturkatastrofer end der allerede findes, vil komme frem og ødelægge en hel del. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 5

6 Samfundsfaglig problemanalyse Analyse af den Globale opvarmning. Hvordan er dette problem opstået? Problemet er det stigende forbrug af CO 2 i hverdagene, som gør drivhuseffekten være og jorden varmere. Det er f.eks. befolkningen som er gået fra 2 milliarder til 9 milliarder på kun 50 år, som er en stor del der er med til det stigende CO 2 forbrug. Derefter begynder verden og blive mere automatiseret, imens flere maskiner begynder og komme op, stiger kravet for brændstof også, den billigste og mest effektive metode, er fossilebrændstoffer. Kul er også en af de store udledere. Kul er brugt kraftigt, i store industri lande som Kina og U.S.A. Jorden bliver også hurtigere og hurtigere varmere. Klima problemet Hvordan skete det? Det hele begyndte og gå rigtigt stærkt, da den industrielle alder begyndte. Flere og flere folk begyndte og komme ind til byen, imens at der samtidig kom flere og flere fabrikker til. Fabrikkerne brugte rigtigt meget kul. Kul er en af de største udleredere af CO2. (Karbonoxid) Bilerne begyndte også og komme til. De udleder ekstremt meget, og der kommer flere og flere af dem. Når karbonoxiden kommer op i luften, laver den et lag af rundt om jorden, som kaldes drivhusgasser drivhus gasser, er en samling af forskellige gasser, som karbonoxid og methan, som blandes oppe i atmosfæren, og laver en dyne omkring jorden. Det betyder, at solens energi kommer igennem ozonlaget, og når solens stråler bliver reflekteret, bliver de holdt nede i jordens atmosfære, og holder jorden varm. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 6

7 Over os, kan vi se en graf, som viser PPM (parts per million (lodrette / Y Axen)) imens at den vandrette (X aksen) viser årstal for hvornår hvor dataen er taget fra. Dette data er fundet fra NOAA, som er en organisation som analyserer vejrforholdene. Som man kan se, stiger tallene eksponentielt, det er dog kun i nogle perioder. Forskere sagde, at det ville gå galt, da PPM en ville stige til over 350 PPM, ville det kunne påvirke naturen katastrofalt. Nu i 2012, er vi oppe på 390 PPM! Det er et meget højt tal, det kan man også se på naturen, hvor flere og flere naturkatastrofer rammer over landet. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 7

8 Hvad har vi gjort indtil nu, for at nedsætte CO2? Indtil videre, har opmærksomheden på dette problem, været meget spinkel. Der er ikke blevet gjort så meget ved det endnu, og de få forsøg vi har lavet, har været små. Indtil omkring årtusind skiftet, har ingen rigtigt taget det alvorligt. Flere og flere begynder og få øjnene op, og politikerne er begyndt og lave flere beslutninger til deres miljø diskussioner / møder, og de sætter kravene højere, for hvert møde. Solceller er stadig en ny videnskab, som der stadig bliver researchet meget i. Bjørn Lomborg og Al Gore de to miljø eksperter Bjørn Lomborg og Al Gore er to miljø politikere, som er meget anerkendte, for de holdninger og det data de har. Bjørn Lomborg er en Dansk miljøpolitiker, som blev verdens kendt, da han udgav sin bog Cool it i Han syntes, at miljøpolitikerne er for overdrevne, når det kommer til de masseødelæggelses hypoteser. Bjørn Lomborg blev født i 1965, og fik en PH.D grad i Bjørn mener, at det er et naturligt fænomen, og at vi hellere skulle bruge vores kræfter og ressourcer på noget andet I 2002, startede han sit miljøvurderings institut, desværre blev det en fiasko, og blev lukket i Bjørn Lomborg ved cop15 Al Gore Al gore (tidligere visepræsident) er en kendt politiker, som kæmper for mere forståelse for den kæmpe krise han siger vi er i. Al er sikker på, at det ville få enorme konsekvenser for miljøet, hvis vi ikke stopper vores store udledninger af CO2. Efter at han tabte præsident valget i (årstal?), begyndte han og rejse rundt i U.S.A og resten af verden, for at sprede hans budskab, for at få flere til at få øjnene op, for den store Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 8

9 krise vi kommer i møde. Al gore tidligere vicepræsident Politik Hvad har politikerne gjort? Politikerne er overhovederne, som hjælper med at styre landet. Politikerne Hjælper til med, og holde internationale møder, som Cop. 15, hvor mange lande mødes, og laver aftaler om hvad de har gjort indtil videre, og hvad de kan gøre bedre i fremtiden. FN har også deres eget miljø center, hvor de største ledere over hele verden, diskutere om hvordan de syntes verden skal redes fra denne store krise. UNFCCC aftalen UNFCCC Aftalen, var en aftale som der blev lavet internationalt, i Det er forløberen til den kendte Kyoto aftale. Kyoto aftalen Kyoto aftalen, er en international aftale, hvor 183 lande har indgået, at de vil gøre noget får at formindske deres udslip af drivhusgasser. Kyoto aftalen er ikke ens for alle, men alle der har skrevet under på den, er med til, at de skal reducere drivhusgasser. Kina er også med i denne aftale, men de skal ikke sænke deres co2, pga. At de er et udviklingsland. U.S.A har ikke skrevet under på Kyoto aftalen. EU har valgt og gå sammen ind i aftalen, og skal reducere deres co2 % med 8 %. Selvfølgelig har lande i EU individuelt også aftalt noget, men som helhed skal EU s co2 udslip være faldet med 8 %. Enkelte personer Hvad kan vi gøre, for at formindske CO? Der er nogle enkelte personer, som også gør sin del, for at stoppe miljø katastrofen. Nogle bruger ikke vaskemaskiner / opvaskemaskiner, nogle sætter varmen ned på disse apparater, så det får en mere skånsom vask, og hjælper med miljøet, fordi der er ikke så meget der skal varmes. Andre tager den offentlige transport, for det bruger mindre CO2, end den gennemsnitlige personbil gør. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 9

10 Hvad kan vi gøre i fremtiden for at formindske CO2 en? Vores emne er mest om biler, så derfor vil i komme mest ind på hvad man kunne gøre med bilerne og i det hele taget transport på jorden. Men som mange ved så kunne flere tage den offentlige transport, altså ting så som, busser og tog. Så kan man tænke at hvorfor ikke en taxa? I realiteten spare du en bils CO2 udledning, men til gengæld ville man ikke selv spare noget ved det, så derfor kan det ikke rigtig anbefales. Det kan også være derfor nogen hellere vil køre bil en at tage den offentlige transport, fordi så tænker de på at det måske koster mere og det tager længere tid. Vi ville sige at det med tiden er ikke så meget man kan gøre mere ved eller man kan skaffe flere busser og toge, men det koster mange penge. Men man kunne prøve at sætte priserne ned på busser og toge, så det ikke er så dyrt som det er nu. Det ville nok gøre så en del flere mennesker vil tage den offentlige transport frem for at tage bilen. Men for at det også skulle kunne lade sig gøre, så bliver man nød til at bruge en anden måde at tjene penge på i skat og lignende. Så kunne man lave en ring om hvor du skal betale lidt for at komme ind og ud af København hvis du er i bil. Til gengæld skulle man så sætte priserne ned for busser og toge, plus man skulle heller ikke betale for at komme ind i København hvis du er med offentlig transport. Man kan også, hvis altså nu man ikke vil tage det offentlige, så kan man skaffe sig en elbil. Det kan betale sig at købe en elbil hvis man nu alligevel skal have en splinterny bil. Du kan både spare penge selv og samtidig gøre noget godt for miljøet med mindre udledning af CO2. Det er bare lidt af noget af alt hvad vi kunne gøre for at formindske CO2 en i landet. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 10

11 Konsekvenserne af CO2 en Konsekvenserne af alt den CO2 som kommer i vores atmosfære kan være katastrofale. Som man ser nu smelter alt isen på jorden stille og roligt, og hvis det bliver ved så vil vandstanden stige enormt og mange byer vil komme til at lægge under vand. Grunden til at isen smelter pga. CO2 en er at CO2 en ligger et lag i atmosfæren som gør at ikke alle solstrålerne komme tilbage til rummet og derfor bliver i atmosfæren og dermed gør at jorden bliver varmere, det er også det som vi kalder drivhuseffekten. Hvis vi ikke gør noget ved CO2 en så vil tropiske sygdomme så som kolera og malaria brede sig rundt omkring, for eksempel til lande der var for kolde, de vil blive varmere og derfor vil sygdommen også komme derhen. Danmark på længere sigt hvis vi ikke gør noget ved CO2 en, hvis det skulle ske at alt isen smelter og Danmark kommer til at ligne billedet som i kan se. Så vil det blive svært for Danmark at eksistere som et selvstændigt land. El-værkstedet Solceller Produktion Vi har været i elværksted i 2 dage hvor vi ville prøve at lave at bruge nogen solcelle fangere til måske at kunne får en lille bil til at køre en lille smule. Så vil udregne hvor meget energi solfangeren kan give og om det måske var nok til at drive en lille morter eller noget lignende. På Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 11

12 den måde kan vi se om der måske var en måde at bruge solfangere på til biler så man måske kunne spare med benzinen til bilerne og på den måde bruge mindre CO2. Vi startede med at tænde en overhead, som vi ville bruge til at lyse solfangeren op med, da været var dårligt og det skinnede ikke udenfor. Så testede vi solfangeren på forskellige motorer for at se hvad den kunne køre med den energi som den nu fik fra overheaden. Desværre er overheaden ikke god nok til at kunne lade solfangeren bare en lille smule op, så den var næsten en lille smule unødvendig. Vi havde en solfanger og prøvede den på nogle forskellige ting, men den virkede ikke rigtigt. Så vi måtte teste med et batteri for at se om der var noget galt med solfangeren eller om der var noget galt med de materialer vi brugte. Det så ud som om at solfangeren ikke virkede, for den kunne ikke engang køre på den mindste motor, og det gør det ret svært for os at udføre vores test og opgave. Så indtil videre kan vi konkludere at det måske kun vil virke hvis der er rigtig sollys og ikke fra en projektør. Arbejdsdagene: Vi har været i elværksted og det har været rigtig godt, vi har arbejdet sammen og fordelt opgaverne mellem os. Vi har prøvet at få solfangeren til at fange så meget lys som muligt og det var ved at lægge den oven på projekteren, været har ikke ligefrem været med os, så solen har ikke været fremme stort set. Vi har så fået målt at spændingen er på ca 21, så det er rimelig meget. Vi ville også få en lille motor til at køre rundt, det burde vi også kunne, men fordi der er så meget spænding og næsten ikke noget strøm så kan den ikke gøre det. Vi har så prøvet at sætte en masse forskellige modstande på så vi kan vi lave en kurve og se hvor solfangeren er mest effektiv og hvor vi kan få mest strøm ud af den. Nedenunder kan man se en kurve hvor vi har prøvet forskellige modstande. Vi har nogle usikkerheder. Vi har et problem med selve lysmængden som kommer ind på solcellen. Det er ikke hele solcellen som bliver lyst op og det er et problem da det er en serie forbindelse, man kan ikke bare lade noget af den være under mørke og så noget af det være lyst op. Så vil den ikke virke særlig godt. Spændingen fra solfangeren er på ca. 20 volt. Til dette forsøg brugte vi Ohms lov. Den lyder: Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 12

13 U = R*I I = U/R P = U*I R = modstand U = spænding P = effekt I = strøm output spænding modstand Ampere , , , , , , , , , , , , , , , , , , I el-værkstedet valgte vi at vi ville lave nogle tests på et solcelle panel for om det ville være en måde til at få elbiler til at køre længere en det som deres batteri kunne klare. det ville være noget med at man så kunne sætte nogle solceller på taget af sin el-bil og så ville det problem være løst. Men vi fandt hurtigt ud af at det ikke bare var så let for det var svært at få solcellen til at gøre som vi ville have det til. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 13

14 Vi startede med at tage solceller og give den noget lys først prøvede vi uden for men da solen ikke skindede fandt vi på at vi kunne bruge en gammel overhead projekter til at lege vores sol og det så også godt ud lige indtil vi fandt ud af at den ikke kunne drive noget som helst. Men vi viste ikke hvad vi gjorde galt for vi havde masser af spænding fra solcellen. Men vi fandt dog ud af at vi næsten ikke havde noget styrke. Vi regnede med at det var fordi at vi ikke havde nok lys fra projektoren. Men det med Amperene var først noget vi opdagede helt til sidst på anden dagen så lige fra start havde vi bare set at den gav omkring V og det regnede vi med at det var mere end rigeligt til at drive en lille motor men der skete bare ikke noget. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 14

15 Men så fandt vi en måde vi kunne beregne hvor meget styrke den gav fra sig ved at sætte nogle forskellige modstande på og så aflæse der så stadig van med modstanden og så dividere med hvor mange ohm modstand der var sat på kredsløbet Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 15

16 Og ved så at prøve men nok forskellige modstande med forskellige ohm tal gav det så en masse resultater som indikere hvor meget modstand vores solcelle skal have af modstand til lige præcist det lys vi havde det det er næmlig sådan at den har højest ydeævne ved forskellige modstande i forskelliget lys. Men vi fik kun prøvet det lys vi havde på projekteren så det er det vi går ud fra. Udover det så laver projektorern også en del varme og vi opserverede også at når solceller bliver varme så yder de mindre end når de er kolde. Men nu til resulteterne på vores forsøg. 0,16 0,14 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 0,02 0 Amper Amper Dette viser ved vilke modstande der bliver ydet flest ampere på solcellen hvor den fik det samme lys heletiden. Og her kan vi konkludere at der er den største stømstyrke lige omkring de 900 ohm modstand. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 16

17 Her har vi så regnet ud hvor man kan få mest effekt ud af solcellen og dette viser at det ikke kun gelder om at få flest ampere ud af det for den her viser at vi får mest effekt lige omkring 1500 ohm modstand. Usikkerhedder Den største usikkerhed vi har haft var at vi ikke kunne komme ud og prøve solcellen i den rigtige sol for der er en stor forskel på om man bruger solen eller en gammel støvet projekter. En anden usikkerhed kan være at vis nogle har lagt nogle af modstandene forkert tilbage i skufferne og vi så ikke har opdaget og brugt en modstand som vi troede var en anden. Og en sidste kan være vis vores måle instrumenter har vist en lille smugle forkert og en stidste kan være taste eller aflæsnings fejl Konklusion Igennem dette projekt, har vi set at det ikke er så nemt, og lave verden miljøfri som vi troede. Især efter at have været i el-værkstedet, hvor at en det krævede en solfanger som var 5 gange større end motoren selv. Vi har også fundet ud af, at der bliver gjort noget for miljøet, igennem politik, transport, enkelte personer og mange flere. Der er også mange forskellige holdninger til klimakrisen, og der er forskellige holdninger til om det er et problem, og i så fald, hvordan det skal løses. Vi har lært, at få grader kan gøre en kæmpe forskel, og kan tvinge millioner af folk, til at flytte, og blive indvandre. Derefter har vi lært, at isen i verden har en kæmpe effekt på resten af verden, både i temperatur stigning, og i oversvømmelse. Hvorfor udleder biler så meget CO2? Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 17

18 Det er ikke fordi biler udleder overdrevet meget CO2 i sig selv eller hvis det bare er en enkelt bil. Men når det næsten er alle familier i hele verden som har en bil og kører dagligt en del kilometer. Så bliver det lige pludselig rigtig meget CO2 som bliver udledt. Hvorfor er det bedre at køre i miljøvenlige biler? Grunden til at det er meget bedre at køre i miljøvenlige biler er at, man skåner miljøet da man ikke udleder CO2 når man kører bil. Hvis man fx kører i elbiler er det jo strøm den bruger og ikke CO2 som ryger direkte op i atmosfæren. Hvorfor er det sådan et stort problem at biler udleder så meget CO2? Grunden til at det er sådan et stort problem er at det CO2 som bilerne udleder, bliver sendt op i atmosfæren og bliver liggende der som et slags skjold. Så når solen begynder at skinne og der kommer solstråler ned på jorden kommer de igennem atmosfæren. Så kommer de videre ned på jorden og noget af det bliver sendt tilbage af isen og vandet, når det så skal tilbage igen har det svært ved at komme ud igennem atmosfæren fordi der er så meget CO2 deroppe. Hvis der bliver ved med at kommer så meget CO2 op i atmosfæren så vil der blive varmere og indlandsisen og alle steder hvor der er is vil smelte og havene vil stige mange meter og det vil gøre at mange lande vil blive oversvømmet. Hvorfor er det sådan et stort problem at folk ikke vil/kan ændre livsstil? Det er et stort problem fordi at der bliver udledt så meget CO2 og samtidig med at vi hele tiden bliver flere og flere i verden, vil der også blive udledt mere og mere CO2. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 18

19 Kildeliste Forskellige lærere på HTX Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 19

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Toge rapport. AF HUSSEIN, JACOB H OG FREDERIK T d. 25-11-12 klasse 1.4 HTX Roskilde. Sammenarbejde mellem. Matematik, samfundsfag, teknologi og kom/it

Toge rapport. AF HUSSEIN, JACOB H OG FREDERIK T d. 25-11-12 klasse 1.4 HTX Roskilde. Sammenarbejde mellem. Matematik, samfundsfag, teknologi og kom/it Toge rapport AF HUSSEIN, JACOB H OG FREDERIK T d. 25-11-12 klasse 1.4 HTX Roskilde Sammenarbejde mellem Matematik, samfundsfag, teknologi og kom/it Side 1 af 22 Indholdsfortegnelse Indledning: s.3 Problem

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Skrevet af Jakob J, Rune, Magnus, Mathias HTX - Teknologi 01-11-2012. El-produktion. Stort forbrug af fossile brændstoffer

Skrevet af Jakob J, Rune, Magnus, Mathias HTX - Teknologi 01-11-2012. El-produktion. Stort forbrug af fossile brændstoffer El-produktion Stort forbrug af fossile brændstoffer 1 Indholdsfortegnelse Stort forbrug af fossile brændstoffer... 1 Indledning... 4 Projektbeskrivelse:... 4 Problemtræ... 5 Problemafgrænsning:... 6 Problemanalyse...

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Skrevet af Jakob J, Rune, Magnus, Mathias HTX - Teknologi El-produktion. Stort forbrug af fossile brændstoffer

Skrevet af Jakob J, Rune, Magnus, Mathias HTX - Teknologi El-produktion. Stort forbrug af fossile brændstoffer El-produktion Stort forbrug af fossile brændstoffer Indledning I denne rapport vil vi skrive om el-produktion, hvor vi har fokus på produktion af energi former, CO 2 udslip, forbrænding af fossile brændstoffers

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Egnen virksomhed - Carbon Capture

Egnen virksomhed - Carbon Capture Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Afsluttende opgave. Larsen. Philip Birk Brisson Rasmun, og Patrick Schøller. Kommunikation/IT Roskilde HTX [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret]

Afsluttende opgave. Larsen. Philip Birk Brisson Rasmun, og Patrick Schøller. Kommunikation/IT Roskilde HTX [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Afsluttende opgave Philip Birk Brisson Rasmun, og Patrick Schøller Larsen 2009 Kommunikation/IT Roskilde HTX [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Dokumentation for vores afsluttende opgave, år 2009.

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Global opvarmning og klimaændringer - 1 -

Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Klimaforandringer 2009

Klimaforandringer 2009 Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab 2009 Kommunale ejendomme Ballerup Kommune har i mange år udarbejdet grønne regnskaber. Der er et for den geografiske enhed Ballerup Kommune,

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER

LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER Nedenstående er inspireret af en artikel sakset fra internettet, af en lykkelig selvlært BSA entusiast. LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER UDVIKLET AF JOSEPH LUCAS - MANDEN SOM OPFANDT MØRKET En ting som uretmæssigt

Læs mere

14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER. Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma

14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER. Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma 14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma Indhold: Indledning Problemformulering Projekt beskrivelse Produktbeskrivelse Produktvurdering

Læs mere

Klima, energi & miljø CO2 forbrug i boligen

Klima, energi & miljø CO2 forbrug i boligen 2009 Klima, energi & miljø CO2 forbrug i boligen Vejledere: Jørn Bendtsen, Karl G Bjarnason, Bartek Warszawski og Arne Wamsler Niclas Larsen, Benjamin Christiansen, Helene Baadsgaard og Jens Nielsen Klasse

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

4. Funktioner lineære & hyperbel

4. Funktioner lineære & hyperbel 4. 4.1 Tegn følgende lineære funktioner: a. y = 2 +1 b. y = 3 c. y = 3 d. y = ½ + 2 e. y = 2 + 350 f. y = -25 + 4200 g. y = 125-375 4.2 Tegn følgende lineære funktioner. Det er en stor fordel at isolere

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Klima, energi og miljø

Klima, energi og miljø Klima, energi og miljø (hentet fra: polfoto) HTX, Klasse 1.4 Safa Sarac Magnus Jensen Rami Kaddoura Deltagende fag: Samfundsfag Matematik Teknologi Kom/IT Indholdsfortegnelse Indledning (Safa)... 2 Kap.

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Klima Rapport. David Jensen, Kalle Bertram Johansen, Jonas Henk, Rasmus Købke. ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Klima Rapport. David Jensen, Kalle Bertram Johansen, Jonas Henk, Rasmus Købke. ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuioplavetghjklafzxcvbdavidertyui opåasdfjonasæøzkallenmqogrtyuiopå rasmushjklæøzxcvbnmqwertyuiopåa sdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdf Klima Rapport ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Energioptimering af boliger

Energioptimering af boliger Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Termodynamisk oplader

Termodynamisk oplader 2014 Termodynamisk oplader Anja Neergaard, Johanne Meidal, Freja Mølgaard og Louise Elvstrøm Hjallerup Skole 24-02-2014 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering Side 3 Beskrivelse af opladeren

Læs mere

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse Formål: Vi skal undersøge de egenskaber de 2 former for elektriske forbindelser har specielt med hensyn til strømstyrken (Ampere) og spændingen (Volt). Forsøg del 1: Serieforbindelsen Materialer: Strømforsyningen

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Sparerøddernes håndbog

Sparerøddernes håndbog Sparerøddernes håndbog Smil til verden og verden smiler igen Denne sparebog er blevet til på baggrund af Druestrup Friskoles fokus på at spare på CO2, hvilket var emnet for Jordens Dag i år. Det bevirkede

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far Skrevet af: Nicole 31oktober 2005 Surfer med far Kan du huske, da du fortalte mig om din tur ved stranden? Jeg kunne godt lide at høre om din oplevelse og tænkte, at du måske gerne vil huske, hvad du fortalte

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en

Læs mere

Klimaændringer. hvordan bliver det i Danmark?

Klimaændringer. hvordan bliver det i Danmark? DHI er en selvejende, international rådgivnings- og forskningsorganisation, hvis mission er at fremme teknologisk udvikling og kompetenceopbygning indenfor områderne vand, miljø og sundhed. Instituttet

Læs mere

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat 1988-2012 OLUF DANIELSEN KLIMAET PÅ DAGSORDENEN Dansk klimadebat 1988-2012 UNIVERSITÅTSBIBLtOTHEK KIEL - ZENTPAL3IBLIOTHEK - Mul ti ver s INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 9 INDLEDNING II FORKORTELSER, FIGURER OG TABELLER

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Opgaver til solceller

Opgaver til solceller Opgaver til r I forbindelse med MasterClass Junior camp 3, arbejdede talenterne med r. De lavede hver deres egen og hver skole udformede et dyr med på og 1-2 vibratorer koblet på rne. Talenterne blev opdelt

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

ysikrapport: Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08

ysikrapport: Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08 ysikrapport: Gay-Lussacs lov Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08 J eg har længe gået med den idé, at der godt kunne være

Læs mere

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en.

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. ELEVHÆFTE MA+GI Opgavetyper QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. EKSTRAOPGAVERNE skal ikke bruges

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg

Solcelleranlæg. Solcelleanlæg Solcelleanlæg Sænk din elregning og dit CO 2 -udslip markant Solens daglige indstråling på jorden er ca. 6.000 gange så høj, som den samlede energi vi dagligt forbruger på kloden. Ved at udnytte solens

Læs mere

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk

VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN. www.sonnenkraft.dk VI HAR GJORT DET UMULIGE MULIGT SOL+ LØSNINGEN SOL OG LUFT, DEN IDEELLE KOMBINATION MED DEN BEDSTE VARMEPUMPE I SIN KLASSE ET BOOST TIL EKSISTERENDE SOLVARMESYSTEMER * A2/W35 COP 4,02 i henhold til testresultat

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer 1 + 1 Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer Indledning 1+1 er en rammefortælling, hvor spillerne sammen skaber historier om kærlighed og kriser i forhold. Hver scene spilles i en udvalgt spilstil,

Læs mere

Energi- og olieforum Studie om danskernes bilvaner

Energi- og olieforum Studie om danskernes bilvaner Energi- og olieforum Studie om danskernes bilvaner April 2013 2013 Side 1 Hypoteser: Transportvaner / bilens rolle 2013 Side 2 HYPOTESE TRANSPORTVANER/BILENS ROLLE: Flertallet af danskere føler sig dybt

Læs mere

Hvad klimaændringerne gør ved verden. af Sissel og Louise, 8.b, Dåstrup skole

Hvad klimaændringerne gør ved verden. af Sissel og Louise, 8.b, Dåstrup skole Hvad klimaændringerne gør ved verden. af Sissel og Louise, 8.b, Dåstrup skole Klimaændringerne i verden ødelægger vores klode. CO2 udslippet er blevet så stort, at der må gøres en forskel, hvis vi vil

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Forsyn dig selv med energi

Forsyn dig selv med energi Lærervejledning Formål I denne aktivitet skal eleverne vha. en ombygget kondicykel få konkrete erfaringer med at forsyne sig selv med energi, dvs. mærke energibehovet til at dække forskellige belastninger

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Spar både penge og CO2-udgifter på solens varme B 1

Spar både penge og CO2-udgifter på solens varme B 1 Spar både penge og CO2-udgifter på solens varme Få det hurtige overblik over, hvad solens stråler kan byde på af hjælp til fritidshusets opvarmning 1 L.DK/PLUS Solenergi. Hvad enten man er til små eller

Læs mere

Skolernes EnergiForum

Skolernes EnergiForum Skolernes EnergiForum Kursus katalog 2011 Skolernes EnergiForum arbejder med energibesparelser, klima og vedvarende energi på undervisningsområdet. Skolernes EnergiForum har eksisteret siden 1997 og er

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Klima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg. Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014

Klima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg. Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014 Klima-undervisning på Lindebjerg skolen et oplæg Asger Bech Abrahamsen 28 Oktober 2014 Baggrund for klimaudfordringen Det egentlige problem er hvor mange mennesker der er plads til på jorden (geografi).

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere