energi til vækst En effektiv klimapolitik og et frugtbart erhvervsklima før og efter 2012 erhvervsklima før og efter 2012

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "energi til vækst En effektiv klimapolitik og et frugtbart erhvervsklima før og efter 2012 erhvervsklima før og efter 2012"

Transkript

1 En effektiv klimapolitik og et frugtbart erhvervsklima før og efter 2012 De beslutninger, der træffes om, hvordan Danmark skal nå klimamålet for , har betydning for danske virksomheders konkurrencesituation. Der er flere veje at følge, og der er stor forskel på omkostningerne og de videre perspektiver for det danske samfund ved at følge én vej frem for en anden. Det er også fortsat uafklaret, hvilken klimapolitik Danmark, EU og verden vil følge efter Klimatopmødet i Montreal i december 2005 banede vejen for en uforpligtende dialog mellem EU, USA og store udviklingslande som Kina og Indien. Resultatet af denne dialog vil være retningsgivende for forskning og teknologiudvikling og dermed for, hvor der skabes nye arbejdspladser fremover. CO-industri og Dansk Industri lægger med denne pjece op til en debat om, hvilken vej vi skal vælge i klimapolitikken. Det vil have stor betydning for virksomhedernes konkurrenceevne og for hele udviklingen i samfundet. Klimapolitik bør derfor interessere os alle. energi til vækst En effektiv klimapolitik og et frugtbart erhvervsklima før og efter 2012 CO-industri Vester Søgade 12 DK-1790 København V Telefon Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard 18 DK-1787 København V Telefon

2 Energi til vækst En effektiv klimapolitik og et frugtbart erhvervsklima før og efter 2012 Januar 2006

3 Forord I den kommende tid skal vi beslutte os for, hvordan vi kan leve op til Kyotoaftalen, der udløber i Samtidig skal vi finde grundlaget for en global klimaaftale fra 2013 og frem. Det er beslutninger, der får stor betydning for det danske samfund. Miljø- og klimapolitikken bliver nemlig retningsgivende for forskning og teknologiudvikling og dermed for, hvor der skabes nye arbejdspladser. Beslutningerne kan samtidig få stor miljømæssig betydning, men kun hvis tilstrækkeligt mange lande bidrager til indsatsen. Klimapolitikken har således væsentlig betydning for udviklingen af vores samfund, og den er derfor en problemstilling, som bør interessere os alle sammen. CO-industri og Dansk Industri ønsker med denne pjece at lægge op til debat om, hvordan Danmark skal forholde sig til klimapolitikken både under og efter Kyoto-aftalen. Januar 2006 Thorkild E. Jensen Formand CO-industri Hans Skov Christensen Adm. direktør Dansk Industri Udgivet af: CO-industri og Dansk Industri Tryk: P.J. Schmidt A/S ISBN:

4 Indhold Sammenfatning... 7 Danmarks klimaforpligtelse frem mod EU-landenes reduktionsforpligtelser Definition af EU-klimaredskaber Den danske indsats indtil nu Omkostningerne ved klimatiltagene Afstanden til kyoto-målet Ensartet tildeling af kvoter er en nødvendighed JI og CDM kan bringe os omkostningseffektivt i mål Yderligere indenlandske reduktioner JI og CDM kan bringe os omkostningseffektivt i mål CO-industri og Dansk Industri mener En global klimaaftale efter En global aftale for miljøets skyld Udgangspunktet for klimaforhandlingerne Forskning og teknologi Veje til en global klimaaftale CO-industri og Dansk Industri mener

5 Kyoto-aftalen Politikere fra alle verdens lande blev i 1992 enige om FN s Klimakonvention. Målet er at stabilisere koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren, så de menneskeskabte påvirkninger ikke får negative følger for miljøet. Sammenfatning I 1997 i Kyoto blev de industrialiserede lande som opfølgning på klimakonventionen enige om at begrænse deres udslip af drivhusgasser. Industrilandene skal ifølge Kyoto-protokollen reducere deres udslip af drivhusgasser med fem pct. i perioden 2008 til 2012 sammenlignet med deres udslip i De seks drivhusgasser, som er omfattet af Kyoto-aftalen, er CO 2, der primært stammer fra afbrænding af fossile brændsler (olie og kul), HFC, PFC og SF6, som anvendes i industrien som kølemidler eller isoleringsgasser, metan, som stammer fra landbruget og endelig lattergas. De forskellige drivhusgasser påvirker miljøet i forskellig grad og på forskellig måde, men for overblikkets skyld beregnes deres samlede miljøpåvirkning ofte med en fælles beregningsfaktor kaldet CO 2 -ækvivalenten. Kina, Indien og andre udviklingslande, som ganske vist udleder en stadigt stigende mængde drivhusgasser, er ikke omfattet af en pligt til at reducere deres udledning frem til 2012 set i forhold til EU skal ifølge Kyoto-aftalen reducere drivhusgasudledningen fra 1990 til med otte pct., USA med syv pct., mens Japan og Canada skal reducere deres udledning med seks pct. Andre lande, som f.eks. Rusland, skal fastholde udledningen på et uændret niveau i forhold til 1990 og enkelte lande, som f.eks. Australien, må øge deres udledning med otte pct. Forudsætningen for, at Kyoto-aftalen trådte i kraft var, at mindst 55 lande, der tilsammen står for mere end 55 pct. af de samlede drivhusgasudledninger, godkendte Kyoto-aftalen. USA og Australien har afvist at godkende aftalen. Da USA er verdens største udleder af drivhusgasser, vil den globale miljøeffekt af Kyoto-aftalen være væsentligt mindre end de aftalte fem pct. reduktion. Med Ruslands godkendelse i februar 2005 er kravet til aftalens ikrafttrædelse opfyldt, og aftalen er derfor trådt i kraft. På nuværende tidspunkt har 144 lande godkendt Kyoto-aftalen. De politiske beslutninger om, hvad Danmark gør i klimapolitikken, vil udover de miljømæssige effekter også få betydning for udviklingen af det danske samfund. Klimapolitikken har væsentlig betydning for virksomhedernes konkurrenceevne i forhold til omverdenen og dermed mulighederne for at fastholde og skabe arbejdspladser i Danmark. Det er derfor helt centralt, at klimapolitikken indrettes på en måde, så den har en reel og global miljøeffekt og samtidig ikke forringer danske virksomheders konkurrenceevne. Opfyldelse af Kyoto-aftalen Danmark har siden 1990 gennemført initiativer, som medfører, at udledningen af drivhusgasser er ca. 30 mio. ton lavere, end den ellers ville have været. Ifølge den seneste officielle opgørelse mangler der dog fortsat reduktioner på mindst otte mio. ton, for at vi kan opfylde den danske klimaforpligtelse. Ikke mindst på kort sigt er det vigtigt, at dansk og international klimapolitik ikke medfører forringelser af de danske virksomheders konkurrenceevne. Derfor bør EU harmonisere reglerne for tildeling af CO 2 -kvoter i de kom- mende nationale tildelingsplaner. Det gælder særligt i forhold til en ensartet definition både af hvilke anlæg, der er omfattet af kvotetildelingen, og af reglerne for tildeling af kvoter til nyinvesteringer. Det er muligt at sikre en kvotetildeling til danske virksomheder, der modsvarer tildelingen i det øvrige Europa. Det kræver, at der gøres en yderligere indsats for at finde indenlandske CO 2 - besparelser, og at staten afsætter flere midler til at gennemføre besparelser uden for landets grænser. De indenlandske CO 2 -besparelser kan fremmes ved at fjerne afgiftsregler og administrative barrierer, der hindrer gennemførelsen af energibesparelser og udnyttelsen af overskudsvarme. Samtidig vil udviklingen af et velfungerende marked for energiservice kunne understøtte, at de rentable energibesparelser inden for rumvarme i husholdningerne udnyttes bedre. Den del af reduktionsforpligtelsen, der ikke kan opfyldes ved omkostningseffektive indenlandske tiltag, bør hentes ved besparelser uden for landets grænser. Afhængigt af hvordan staten indregner effekten af energispareindsatsen mv., vil der være behov for at gen- 6 7

6 nemføre sådanne CO 2 -besparelser i en størrelsesorden, der svarer til mio. ton CO 2 i form af JI- og CDMprojekter. Disse projekter vil samtidig være midlet til at fremme den helt nødvendige overførsel af teknologier til udviklingslande, Rusland samt til Østog Centraleuropa. Danmark bør derfor afsætte flere midler til køb af JI- og CDM-kreditter. Herigennem kan der sikres omkostningseffektive CO 2 -reduktioner, samtidig med at nye markeder kan modnes og på længere sigt være grundlaget for afsætning af nye og mere energieffektive teknologier. Efter udløbet af Kyoto-aftalen På lang sigt skal vi sikre os, at der skabes en reel, global aftale efter udløbet af Kyoto-aftalen i Det er nødvendigt af to grunde. Dels fordi klimapolitikken kun kan have en positiv virkning på miljøet, hvis tilstrækkelig mange af de store CO 2 -udledere deltager i aftalen. Dels fordi en europæisk enegang vil have konkurrencemæssige og dermed samfundsøkonomiske konsekvenser uden at gavne miljøet nævneværdigt. Derfor bør vi fra dansk side stille krav om, at en kommende global aftale sikrer, at alle lande, der bidrager med betydende udledninger af drivhusgasser, er omfattet. Udviklingslandenes bidrag bør tilpasses deres muligheder for at reducere udledningerne, mens alle de industrialiserede lande bør være omfattet af ensartede forpligtelser. Derved sikres en omkostningseffektiv miljøindsats, og det undgås at skævvride konkurrencesituationen mellem virksomhederne i de forskellige dele af den industrialiserede verden. Samtidig skal vi hele tiden holde os for øje, at midlerne til at nå betydelige reduktioner i det globale udslip af drivhusgasser er udvikling af ny energiteknologi og spredning af energieffektiv teknologi. Indsatsen for at sikre den nødvendige udvikling af energiteknologier bør derfor forstærkes, og der bør arbejdes for effektive mekanismer, som kan sikre den nødvendige spredning af teknologi til udviklingslandene. Derfor bør der både på EU-plan og i Danmark afsættes væsentligt flere penge til forskning, teknologiudvikling og markedsmodning inden for energieffektive teknologier. Der bør endvidere etableres forskningssamarbejder mellem EU, USA og Asien på energiområdet. Samtidig er det nødvendigt, at der etableres effektive instrumenter til at overføre allerede kendte teknologier til udviklingslandene for også dér at sikre en effektiv miljøindsats. Hvis der ikke sker en massiv overførsel af allerede kendte teknologier og af nye teknologier inden for f.eks. kulkraftteknologi, vil det ikke lykkes at begrænse klimabelastningen væsentligt. I denne sammenhæng skal Danmark forstå at udnytte sine styrkepositioner inden for netop energiteknologier og energieffektive apparater. Danmark skal satse på videre forskning, udvikling og demonstration inden for disse teknologier og herigennem skabe vækst og afsætning ikke mindst på de nye markeder i bl.a. udviklingslandene. 8 9

7 Danmarks klimaforpligtelse frem mod Statens og virksomhedernes muligheder i De enkelte EU-medlemslande har forpligtet sig til at nå et individuelt klimamål. Det kan landene enten nå ved at reducere tildelingen af CO 2 -kvoter, ved at gennemføre drivhusgasbesparende aktiviteter i sektorer, der ikke er omfattet af kvotesystemet, eller ved at købe JI- og CDM-kreditter. Herudover kan medlemslandene også købe CO 2 -kvoter i lande, som har overskydende kvoter. Disse overskydende kvoter vil være en del af den samlede mængde kvoter, som de enkelte lande råder over. Kvoterne kaldes Assigned Amount Units, og dem kan kun staterne købe og sælge. Virksomheder, der er omfattet af kvoter, skal vælge den mest omkostningseffektive løsning for at holde sig inden for den tildelte kvote. Det betyder, at de må sammenholde udgiften ved at gennemføre energibesparende investeringer i egen virksomhed med enten udgiften ved at købe retten til at udlede mere CO 2 på EU s kvotemarked eller med udgiften til og usikkerheden ved at købe JI- og CDM-kreditter. Ud fra denne sammenligning må virksomheden lægge en strategi for, hvordan den bedst kan overholde sin kvotetilladelse. Kyoto-aftalen betyder, at der er fastsat overordnede rammer for EU s klimapolitik frem til udgangen af EU er samlet set forpligtet til at reducere udledningen af drivhusgasser med otte pct. i i forhold til Det De enkelte EU-landes Kyoto-mål Pct UK væsentlige for perioden bliver derfor at sikre en klimapolitik, der er omkostningseffektiv og har minimale konkurrenceforvridende effekter under de givne rammer Tyskland Danmark Frankrig Portugal EU15 Østrig Irland Italien Finland Sverige Grækenland Belgien Holland Spanien EU (15) skal samlet skære udledningen af drivhusgasser ned med 8 pct. i gennemsnit for perioden i forhold til Danmark påtog sig i 1997 en forholdsvis stor del af nedskæringen, idet vi skal skære hele 21 pct. i forhold til vor udledning i Da forhandlingerne om byrdefordelingen fandt sted i 1997, svarede det til hele 33 pct. reduktion. Andre lande f.eks. Spanien har derimod fået lov til at øge deres udledning med 15 pct. i forhold til Note: Udledningstal for Luxembourg i 1997 findes ikke hos FN Kilde: De enkelte landes nationale allokeringsplaner og FN 10 11

8 EU-LANDENES REDUKTIONSFORPLIGTELSER EU har internt besluttet, at virksomhederne gennem et europæisk kvotehandelssystem (EU ETS) skal være med til at løfte den klimapolitiske opgave. Herudover kan virksomhederne i et endnu uvist omfang benytte sig af Kyoto-protokollens JI og CDM-mekanismer. EU s samlede Kyoto-forpligtelse blev i 1998 udmøntet i en intern byrdefordelingsaftale. I denne forhandling gik Danmark med til at reducere sin udledning med hele 21 pct. i forhold til På tidspunktet for forhandlingerne om byrdefordelingsaftalen (1997) svarede dette reelt til en reduktion på 33 pct. af Danmarks drivhusgasudledning. klimapolitik. Og det kan få store konsekvenser for danske virksomheders konkurrencesituation. Danmark har altså frem mod et særligt problem, som skal løses på den mest hensigtsmæssige og omkostningseffektive måde. Danmark har hidtil gjort en betydelig indsats for at reducere udledningerne i Danmark. Der er fortsat indenlandske, rentable reduktioner at gennemføre. Men den ekstraordinært store danske forpligtelse forudsætter et ekstraordinært stort statsligt engagement, som til dels skal rettes mod gennemførslen af JI- og CDM-projekter. Anvendelse af disse projekter til løsning af opgaven skal samtidig fremme Regeringens klimastrategi om at anvende omkostningseffektive midler må fortsat være grundlaget for den videre indsats. Hvordan regeringen og Folketinget vælger at opfylde klimamålsætningen, vil den nærmeste fremtid vise. I løbet af de kommende måneder skal Danmark og de øvrige EU-lande udarbejde en national plan for tildeling af CO 2 -kvoter for perioden For at Danmark vælger de rette midler til at nå klimamålet, er det vigtigt at se på de hidtidige erfaringer, som Danmark har gjort i bestræbelserne på at reducere drivhusgasudledningen. Byrdefordelingsaftalens resultat, som fremgår af figuren på forrige side, vidnede om, at der var meget store forskelle på den byrde, de enkelte lande tog på sig. De meget store forskelle har gjort det vanskeligt efterfølgende at gennemføre en fælles europæisk den helt nødvendige teknologioverførsel til udviklingslande, Rusland og Central- og Østeuropa og modne dem som markeder for nye energiteknologier, hvor netop Danmark har en styrkeposition

9 Definition af EU-klimaredskaber EU s medlemslande har som led i Kyoto-aftalen indført to redskaber til at sikre, at EU kan opfylde Kyoto-aftalens krav om en reduktion på otte pct., hvor det bedst kan betale sig. Kvotehandel Det ene redskab er etableringen af et kvotehandelssystem for de europæiske virksomheder, EU s Emission Trading Scheme (ETS), som trådte i kraft i Kvotehandelssystemet fastsætter regler for virksomheder i visse energi-intensive sektorer (f.eks. elproduktion, cement, papir, kalk og tegl). Disse kvoteomfattede virksomheder får tildelt en mængde CO 2 -kvoter, der giver dem tilladelse til at udlede CO 2 fra deres produktion. Hvis virksomheden udleder mere end det tilladte, skal den købe flere tilladelser hertil, hvis den udleder mindre, kan den sælge overskydende kvoter til andre. Kvotetildelingen til EU s virksomheder sker ud fra nationale tildelingsplaner i de enkelte medlemslande. På denne måde sikres det, at reduktionen i CO 2 -udledningen sker der, hvor det bedst kan betale sig. Projektkreditter Et andet redskab er handel med CO 2 -kreditter, de såkaldte Joint Implementation projekter (JI) i industrilande, hvor der efter nøjere aftaler og godkendelser kan gennemføres CO 2 -reducerende projekter. Det kan f.eks. være i Øst- og Centraleuropa eller Rusland. Tilsvarende projekter i udviklingslandene kaldes Clean Development Mechanism-projekter (CDM). Disse projekter kan gennemføres efter nærmere regler og krav. Herefter kan CO 2 -værdien af projektet i form af JI eller CDM-kreditter købes. Kreditterne giver køberen tilladelse til at udlede den mængde CO 2, som projektet kan opgøres til at have fjernet. JI og CDM-kreditterne kan betyde, at energibesparende aktiviteter, som ellers ikke ville blive gennemført, fordi det ikke ville være rentabelt, kan blive rentable gennem den værdi, de har som JI eller CDM-kredit for en investor. Der er konstateret betydelige problemer i forhold til FN-systemets procedurer for godkendelse af CDM-projekter. Efter klimatopmødet i Montreal i december 2005 er der dog håb om, at både CDM- og JI-projekterne fremover kan blive vurderet og godkendt i et højere tempo end hidtil. Udover denne usikkerhed er det også en reel barriere for virksomhedernes anvendelse af JI- og CDM-projekter, at det er usikkert, om virksomhederne overhovedet kan få godkendt projekterne i tide til afvikling i Kyoto-aftalens indsatsperiode Barriererne forværres af, at virksomhederne ikke ved, hvor meget de i det hele taget må anvende JI- og CDM-kreditterne. For danske virksomheder bliver dette først klart, når Folketinget vedtager Danmarks plan for tildeling af CO 2 -kvoter til virksomhederne. Planen ventes vedtaget i løbet af 2006, og den skal træde i kraft 1. januar

10 DEN DANSKE INDSATS INDTIL NU Danmark har siden 1990 gennemført initiativer, som medfører, at udledningen af drivhusgasser er ca. 30 mio. ton lavere, end de ellers ville have været. Dette skal sammenholdes med en nuværende, samlet dansk udledning på ca. 70 mio. ton CO 2 pr. år. Miljøstyrelsen udgav i marts 2005 en rapport med en opgørelse af klimaindsatsen i perioden og omkostningerne herved. Den klimarelaterede indsats forventes at medføre, at udledningerne af drivhusgasser i 2010 vil være 20,6 mio. ton lavere, end de ellers ville have været. De store bidrag til reduktionerne stammer fra etablering af decentral kraftvarme og vindmøller, anvendelsen af afgifter samt tilskudsordningerne til energibesparelser i erhvervene. Udover de klimarelaterede tiltag er der gennemført en række initiativer, der ikke primært har haft til formål at reducere udledningen af drivhusgasser. Det gælder eksempelvis omstilling til naturgas og etablering af kraftvarme i de store byer. Disse tiltag har bidraget med en reduktion på yderligere ca. 10 mio. ton. Indsatsen betyder, at Danmark på baggrund af de allerede gennemførte tiltag kan leve op til kravene i Kyoto- aftalen om, at en væsentlig del af klimamålsætningen skal nås ved indenlandske tiltag. Der er således gennemført meget betydelige investeringer siden 1990, og samtidig har virksomheder og borgere betalt et stadigt stigende tilskud over elregningen til vedvarende energi og decentral kraftvarme. I 2004 udgjorde dette beløb ca. 3,6 mia. kr. Den danske klimaindsats og en række øvrige initiativer har tilsammen medført, at el og varme i dag produceres med 30 pct. mindre CO 2 -udslip end i Og for produktionserhverv er energiintensiteten, der udtrykker energiforbruget i forhold til bruttoværditilvæksten (BVT), faldet med 13 pct. fra 1990 til Særligt siden 1993 er der opnået betydelige reduktioner. Fremstillingsindustrien har f.eks. reduceret energiintensiteten med 15 pct. fra 1993 til Den danske fremstillingssektor har dermed opnået en enestående lav energiintensitet. I 2002 var energiintensiteten 14 pct. lavere end EU-gennemsnittet, når der korrigeres for forskelle i industristruktur. Det betyder samtidigt, at der i de danske fremstillingsvirksomheder resterer væsentligt færre omkostningseffektive reduktionsmuligheder end i tilsvarende virksomheder i det øvrige Europa. Danmarks udledning af drivhusgasser fordelt på områder Mio. ton CO 2 -ækvivalenter 100 Energi Transport Landbrug og skovbrug Erhverv Husholdninger Affald Anvendt energi pr. produceret enhed er faldende TJ pr. mio. kroner BTV (2000-priser) Klimakorrigeret 2,0 Landbrug og gartneri Fremstillingsvirksomhed Produktionserhverv i alt 1,5 Bygge- og anlægsvirksomhed 1,0 0,5 0, Danmarks totale udledning udgør godt 70 mio. ton, uden den hidtidige indsats ville udledningen være ca. 100 mio. ton årligt. Note: CO 2 -ækvivalenter er en omregning af de seks drivhusgasser til én samlet værdi. Værdierne efter 2003 viser de forventede udledninger. Kilde: DMU 2005 Den energi, der er anvendt i produktionserhvervene er faldet med 13 pct. pr. produceret enhed i perioden 1990 til Note: Figuren viser energiintensiteten, som måles i hvor mange terajoule (TJ= joule), der anvendes pr. mio. kr. bruttoværditilvækst (BTV). Kilde: Energistatistik 2003, Energistyrelsen

11 OMKOSTNINGERNE VED KLIMATILTAGENE Der er en betydelig forskel på omkostningerne ved de gennemførte tiltag. Det billigste initiativ har været de frivillige CO 2 -aftaler med industrien, hvor omkostninger er opgjort til 0 kr. pr. ton. Det dyreste har været omstilling af ældre boliger til kraftvarme til mere end kr. pr. ton. For størstedelen af initiativerne ligger omkostningerne på ca. 300 kr. pr. ton. Det er mere end dobbelt så højt som det pejlemærke på 120 kr. pr. ton, der blev fastlagt af regeringen i klimastrategien fra De hidtidige danske klimatiltag har således været forholdsvis dyre. Der bør Prisen for CO 2 -besparelser varierer betydeligt CO 2 pris (kr./ton) i de fremtidige klimainitiativer i langt højere grad tages hensyn til omkostningerne. Spørgsmålet er så, hvor langt vi er fra målet efter denne meget betydelige og omkostningskrævende indsats, og hvordan vi når målet, også kaldet klimamankoen, på den mest omkostningseffektive måde. AFSTANDEN TIL KYOTO-MÅLET Miljøstyrelsen udgav i juni 2005 en opdateret opgørelse af den danske klimamanko. Det fremgår heraf, at mankoen er ca mio. ton pr. år i Mio. ton CO 2 -besparelse I perioden 1990 til 2001 har prisen for reducering af CO 2 -udledning ligget omkring 300 kr. pr. ton. Billigst har været de frivillige aftaler med industrien, der er sat til 0 kr. Dyrest har været omstilling af ældre boliger til kraftvarme, hvor prisen på reduktionen har været kr. Kilde: Danmarks udledning af CO 2 -indsatsen i perioden og omkostningerne herved, Miljøstyrelsen 2005 Klimamanko så langt er Danmark fra at nå Kyoto-målet Mio. ton CO 2 -ækvivalenter Danmarks beregnede totale gns. udledninger i ,3 Kyoto-forpligtelsen 55 Andel der skyldes Basisårsproblemet 5 Den besparelse Danmark herefter skal nå 12,3 Planlagte investeringer i JI- og CDM-projekter 4,5 Manko 7,8 Besparelse fra Energispareaftalen 2,0 Manko 5,8 Note: JI- og CDM-projekter er projekter, hvor staten investerer i reduktioner i andre lande. Kilde: BMWA-Bericht COORETEC 2003 Danmarks klimapolitiske mål og resultater, Miljøstyrelsen Juni 2005 og Energispareaftalen, juni 2005 Forskellen på de fem mio. ton er det såkaldte basisårsproblem. Det skyldes, at Danmark under forhandlingerne om EU s interne byrdefordeling ikke tog højde for, at Danmarks CO 2 -udledning i 1990 var ekstraordinært lav. Danmark udledte ikke så meget CO 2 i 1990 som normalt, fordi det havde regnet så meget, at det bedre kunne betale sig at importere billig elektricitet produceret på vandkraftværkerne i Norge frem for selv at producere på de dyrere danske kulkraftværker. Danmark medtog ikke dette forhold i forhandlingerne og påførte sig derved en ekstra udfordring. Det er efterfølgende aftalt med EU s medlemmer, at der skal tages nøjere stilling til spørgsmålet. Det er endnu uvist, hvad udfaldet af denne genforhandling bliver. Når der ses bort fra basisårsproblemstillingen, er klimamankoen opgjort til ca. otte mio. ton om året, idet staten allerede planlægger køb af JI- og CDMkreditter svarende til 4,5 mio. ton. Som følge af Energispareaftalen fra juni 2005, der er indgået af et bredt folketingsflertal, forventes det, at mankoen reduceres med to mio. ton om året. Den resterende klimamanko kan derfor være på ca. seks mio. ton. Hvad betyder de høje oliepriser Olieprisen har stor betydning for beregningen af den danske klimamanko. Danmarks fremskrivning er baseret på ældre antagelser fra det Internationale Energi Agentur (IEA), hvori der regnes med en oliepris på 26 USD pr. tønde. IEA s vurdering af udviklingen i energiprisen på olie ligger nu på 35 USD pr. tønde, hvilket er lavere end de relativt høje oliepriser, som har præget det globale energimarked i de seneste år, 18 19

12 og som i løbet af 2005 har nået et historisk højt niveau på mellem 60 og 70 USD pr. tønde. En fortsættelse af det niveau for olieprisen, som har kendetegnet energimarkedet i 2005, vil få mærkbar effekt på det danske såvel som det Uensartet tildeling af kvoter Opførelse af nyt kraftværk i Danmark i Tyskland Behov for kvoter i Tildelte kvoter (ton CO 2 ) Kvoter i forhold til behovet 45 pct. 98,7 pct. Værdi af tildelte kvoter kr kr Forskel i indtjening kr Eksemplet viser, at hvis man sammenligner en nybygning af et moderne kraftværk i Danmark med et i Tyskland, får det tyske værk tildelt langt flere kvoter, hvilket vil give en stor forskel i indtjeningen. Note: 1 ton CO 2 = 149 kr. Kilde: Danmarks og Tysklands nationale allokeringsplaner, samt egne beregninger europæiske energiforbrug og dermed på udledningen af CO 2. Reviderede antagelser om olieprisen i bør derfor indarbejdes i EU-landenes fremskrivninger. I forbindelse med regeringens Energistrategi er virkningen af høje olieog kvotepriser opgjort til en reduceret CO 2 -udledning på 4,7 mio. ton, når olieprisen er 50 USD pr. tønde, og CO 2 - kvoteprisen er 300 kr. pr. kvote. Heraf kommer reduktionen på de 2,9 mio. ton fra produktion af el og varme, de 0,3 mio. ton CO 2 er fra reduktioner i industrien, mens resterende 1,5 mio. ton reduceres inden for transport og husholdninger. ENSARTET TILDELING AF KVOTER ER EN NØDVENDIGHED De enkelte virksomheder, der er omfattet af EU s kvotehandelssystem, får tildelt en given kvote efter nærmere regler. De overordnede regler for tildelingen er i princippet ens for de europæiske lande, men i realiteten har det i vist sig, at der er forskel på den måde, der tildeles kvoter på. Det er af stor betydning for de danske virksomheder, som er omfattet af det europæiske kvotehandelssystem (EU ETS), at de tildeles kvoter efter principper, der stiller dem lige med deres europæiske konkurrenter. Hvad er omfattet af EU-kvotedirektivet? Kvotedirektivet foreskriver, hvilke produktionsanlæg der skal være omfattet af direktivet. Men alligevel er det ikke så entydigt. De enkelte medlemslande har i den plan for fordeling af CO 2 -kvoter, som de har indsendt til Kommissionen for , beskrevet, hvordan de har defineret de omfattede produktionsanlæg. Og Kommissionen har i de fremsendte planer accepteret, at der anvendes forskellige definitioner. Problemstillingen omkring definitionen af anlæg kan undgås ved, at Kommissionen håndhæver sine netop offentliggjorte retningslinjer for tildelingsplanerne i Efter disse retningslinjer skal ensartede produktionsanlæg omfattes af kvotesystemet i alle EU-lande. CO 2 -tildelingens betydning for investeringer I de nationale planer for tildeling af kvoter for perioden kan det konstateres, at der også er forskel på, hvordan der tildeles kvoter ved etablering af nye virksomheder og udvidelse af eksisterende produktion. Tildelingen af kvoter til nyinvesteringer vil påvirke investeringsbeslutningerne. På grund af forskelle i CO 2 -tildelingen ved nyinvesteringer vil eksempelvis et tysk kraftværk, der bygges i perioden have en indtjening, der årligt vil være mere end 150 mio. kr. højere end på et tilsvarende dansk kulkraftværk. En skævvridning af de europæiske investeringer kan kun undgås ved, at der sikres ensartet tildeling af kvoter ved investering i ensartede produktionsanlæg, uanset hvor investeringen finder sted i Europa. Desværre løser 20 21

13 EU Kommissionens nye retningslinjer for tildelingsplanerne ikke dette problem. Små produktionsanlæg bør udelades I den nuværende periode ( ) tillader kvotedirektivet at undtage virk- udgøre fem pct. af de tildelte kvoter svarende til ca. to pct. af Danmarks samlede CO 2 -udledning. Det ville altså ikke have stor betydning for den samlede CO 2 -udledning, at disse mindre udledere trådte ud af systemet. Samtidig ville alle disse mindre virksomheder kunne spare administrative Når der ses bort fra basisårets fem mio. ton CO 2, vil den forventede klimamanko på seks mio. ton med den nuværende pris på det europæiske kvotemarked koste ca. en mia. kr. om året. Hvis denne omkostning efterlades hos de danske virksomheder, vil den få en negativ indvirkning på virksomhedernes konkurrenceevne. Det er derfor af stor økonomisk betydning for det danske samfund, herunder virksomhederne, at der findes en hensigtsmæssig måde at opfylde den resterende del af den danske klimaforpligtelse på. Det kan nås gennem etablering af klimaprojekter uden for landets grænser (JI og CDM-projekter). Det kan også ske ved at finde og udnytte omkostningseffektive reduktionsmuligheder inden for landets grænser. DI og CO-industri mener at der fortsat er omkostningseffektive muligheder for at reducere udledningerne i Danmark. Især på tre områder: Anvendelse af overskudsvarme i industrien En mere fleksibel kraftvarmeproduktion Energibesparelser i husholdningerne, særligt rumvarme Der bør herudover ses nærmere på mulighederne i transportsektoren, der ikke er omfattet af EU s kvotesystem, men er kilde til store og stigende CO 2 - udledninger. Årligt energisparepotentiale frem mod 2015 somheder med mindre produktionsværker med beskedne udledninger af CO 2. Denne såkaldte opt-out mulighed har Holland med succes benyttet sig af. Men dette vil ikke være muligt i , med mindre kvotedirektivet ændres. Hen ved 75 pct. af de danske produktionsanlæg, der er omfattet af kvotesystemet i Danmark, er så små, at de maksimalt udleder ton CO 2 årligt. Heraf er mange anlæg fjernvarmeanlæg. Men der er også en lang række produktionsvirksomheder iblandt. Hvis disse virksomheder fik valget mellem at blive taget ud af kvoteordningen og i stedet være underlagt afgiftssystemet, så ville deres udledninger højst ressourcer og spare besværet med at skulle sætte sig ind i kvotesystemets regler for udformning af overvågningsplaner mm. Kommissionen overvejer fortsat en direktivændring på dette punkt. Men problemet bliver ikke løst med virkning fra YDERLIGERE INDENLANDSKE REDUKTIONER Set i lyset af den hidtidige danske klimaindsats (beskrevet på side 16 18) er der begrænsede muligheder for at finde omkostningseffektive indenlandske reduktioner, men mulighederne for yderligere reduktioner bør naturligvis undersøges. Energi målt i PJ Forbrug Privatøkonomisk potentiale Samfundsøkonomisk potentiale Rumvarme 217,6 103,5 51,3 Proces 66,5 18,5 16,5 Belysning 24 14,4 5,7 Køl/Frys 15,1 5,4 4,3 Elmotorer 12,4 3,8 1,9 Ventilation 11,9 4,5 4,8 Pumper 8,4 3,5 2,9 Øvrige 71,3 23,5 17,2 Total 427,2 176,9 104,5 Når der ikke skal tages højde for statens mistede skatteindtægter mv., vil der kunne findes fordelagtige besparelser på rumvarme på hele 103,5 PJ. Selv efter at der tages højde for statens mistede skatteindtægter mv., kan der i husholdninger, offentlig sektor og erhverv findes samfundsøkonomiske rentable besparelser på 51,3 PJ inden for rumvarmen. Note: PJ = Energienheden Petajoule (PJ=10 15 joule) Med potentiale menes det, der er økonomisk rentabelt at gennemføre. Kilde: Faglig baggrundsrapport til energihandlingsplanen, Energistyrelsen december

14 Årligt besparelsespotentiale for rumvarme frem mod 2015 Energi målt i PJ Erhverv Offentlig Husholdninger Total Varmt vand - 1,3 9,7 11,0 Vinduer - 2,3 21,0 23,3 Tag - 0,8 8,7 9,5 Væg - 2,8 22,3 25,1 Gulv - 1,2 14,0 15,2 Ventilation - 2,0 14,6 16,6 Total 2,7 10,3 90,4 103,4 Især inden for husholdningerne kan der findes privatøkonomiske, rentable besparelser inden for rumvarmen. Hovedparten findes ved besparelser, der omfatter udskiftning af vinduer og isolering af vægge. Note: PJ = Energienheden Petajoule (PJ=10 15 joule) Kilde: Faglig baggrundsrapport til energihandlingsplanen, Energistyrelsen december 2004 Anvendelse af overskudsvarme Der bør åbnes op for udnyttelse af overskudsvarme i industrien. Det vil formentlig kræve en ændring af afgiftsreglerne og den administrative regulering, der for øjeblikket forhindrer muligheden for anvendelse af overskudsvarme. Der er en betydelig samfundsøkonomisk gevinst ved at udnytte spildvarmen. CO 2 -udledningerne herved vil kunne reduceres med ca. 0,5 mio. ton om året. Fleksibel kraftvarmeproduktion De nuværende afgiftsregler betyder, at der i dag produceres kraftvarme (kombineret el- og varmeproduktion) i perioder, hvor det vil være langt billigere udelukkende at producere varme eller endog i visse tilfælde at hente elektricitet fra elnettet og bruge det til varmeproduktion. Denne uhensigtsmæssighed kan forhindres ved at omlægge kraftvarmebeskatningen. Det vil være en omlægning, der vil medføre et samfundsøkonomisk overskud. Omlægningen vil nemlig medføre en lavere elproduktion, som dermed giver anledning til en lavere udledning af CO 2. Et folketingsflertal har besluttet en omlægning af kraftvarmebeskatningen. Skatteministeriet har opgjort reduktionerne af en sådan omlægning til 1,8 mio. ton. Potentialet for energibesparelser I juni 2005 blev der indgået en politisk aftale, hvor det blev slået fast, at der skal gennemføres aktiviteter, der samlet medfører en energibesparelse på 7,5 PJ pr. år over perioden (en petajoule (PJ) er joule). 7,5 PJ svarer til 1,8 pct. af det samlede danske energiforbrug. Indsatsen medfører, at CO 2 -udledningerne forventes reduceret med ca. to mio. ton om året i perioden I regeringens energispareredegørelse fra december 2004 er der imidlertid anvist økonomisk rentable energibesparelser på mere end 175 PJ frem mod Størstedelen af energisparepotentialet mere end 100 PJ er på rumvarme, og heraf er ca. 90 pct. af potentialet inden for husholdningerne. De største sparebidrag kan hentes ved udskiftning af vinduer, bedre isolering af vægge og gulve samt forbedring af ventilationssystemer. Der er et samlet samfundsøkonomisk rentabelt besparelsespotentiale på 90,4 PJ alene inden for rumvarme i husholdningerne. Set i lyset af den danske klimamanko bør mulighederne for at gennemføre de økonomisk rentable indenlandske klimatiltag undersøges nærmere. Der er et betydeligt økonomisk incitament for husholdninger og erhverv til at gennemføre yderligere energibesparelser. Hvis disse ikke realiseres, må det skyldes barrierer i markedet, f.eks. mangel på viden om mulighederne. Der er med Energistrategien fra juni 2005 åbnet for, at aktørerne på energispareområdet kan bidrage til finansieringen af energispareprojekter og til gengæld få del i besparelsen. Det har den fordel, at de husholdninger og virksomheder, hvor besparelserne gennemføres, ikke selv skal bidrage til finansiering af besparelsesinitiativerne. Samtidig er der åbnet for, at der kan handles med energibesparelser, så det er muligt at gå efter de billigste besparelser. Det bør undersøges, om det betydelige energisparepotentiale i højere grad kan realiseres set i lyset af de nye muligheder for etablering af et marked for energiservices

15 JI OG CDM KAN BRINGE OS OMKOSTNINGSEFFEKTIVT I MÅL Der er fortsat muligheder for at igangsætte nye indenlandske, omkostningseffektive aktiviteter til reduktion af CO 2 -udledningen, men der vil forsat være en del af den danske klimamanko, der ikke kan realiseres omkostningseffektivt i Danmark. Denne manko kan dækkes gennem kvotekøb og køb af projektkreditter uden for landets grænser. Anvendelsen af projektkreditterne har den fordel, at den fremmer en helt nødvendig overførsel af teknologier til Øst- og Centraleuropa, Rusland samt udviklingslandene. Samtidig gøder projektkreditterne jorden for afsætning af energiteknologier, hvor særligt danske virksomheder har en styrkeposition. Nu og her er der dog betydelige risici forbundet for virksomhederne ved at engagere sig i JI og CDM-kreditter. Disse risici kan staten undgå. For så vidt angår JI-kreditterne har den danske stat en forsikringsmulighed i modsætning til virksomhederne. Staten kan beslutte at gennemføre et JI-projekt i et givet land og samtidig tegne forsikring i overskydende kvoter i det pågældende projektland. Hvis projektet f.eks. ikke når at blive godkendt i FN-systemet inden , og derfor ikke kan tælle med i Kyoto-forpligtelsen, har staten sikkerhed i kvoter udleveret af projektlandet. Prisen for en JI eller CDM-kredit ligger på 5 10 euro per ton CO 2. Prisen i EU s kvotesystem er ca euro per ton CO 2. Der er derfor meget at spare, ved at staten sikrer sig JI- og CDM-kreditter snarest muligt. Staten kan med fordel allerede nu reservere JI-kreditter til at dække den danske klimamanko. Når der ses bort fra basisårets fem mio. ton og de allerede planlagte køb af JI- og CDMkreditter på 4,5 mio. ton vil mankoen afhængigt af, hvordan staten indregner effekten af energispareaftalen mv. udgøre seks mio. ton. En manko på seks mio. ton vil af staten kunne dækkes af kreditter til en pris på ca. 250 mio. kr., mens udgiften vil være en mia. kr. årligt, hvis den skal dækkes på EU s kvotemarked med de nuværende kvotepriser. Omkostningen vil være 1,8 mia. kr., hvis den skal dækkes af indenlandske tiltag med det omkostningsniveau, som har været gældende i Udover at et stort statsligt engagement betyder, at klimaopgaven kan løftes billigere, er et statsligt inflow af JI/CDM-kreditter også en betingelse for, at tildelingen af kvoter i Danmark kan ske efter nogenlunde samme principper som i andre af EU s medlemslande. CO-INDUSTRI OG DANSK INDUSTRI MENER Arbejdet for at sikre virksomhederne ensartede konkurrencevilkår i de kommende nationale allokeringsplaner skal intensiveres. Som led i dette arbejde er det helt afgørende, at staten afsætter betydeligt flere midler til køb af JI- og CDM-kreditter. Det vil fremme teknologioverførslen og modne markedet for energiteknologier. Samtidig vil det sikre en omkostningseffektiv opfyldelse af den danske klimaforpligtigelse og skabe grundlaget for en kvotetildeling til danske virksomheder, der modsvarer tildelingen i det øvrige Europa. Der er et behov for harmonisering af reglerne for tildeling af CO 2 -kvoter i EU-landene særligt i forhold til at anvende en ensartet definition af, hvilke anlæg der er omfattet af kvotetildelingen, reglerne for tildeling af kvoter til nyinvesteringer og muligheden for at lade små anlæg med beskeden CO 2 -udledning kunne fravælge at deltage i kvotesystemet. Centrale elementer i arbejdet med den nationale allokeringsplan er desuden: At energispareplanens CO 2 -besparelser skal indregnes i mankoopgørelsen, og beregningsforudsætningerne skal tage udgangspunkt i realistiske oliepriser. Afgiftsregler og administrative barrierer, der hindrer gennemførelsen af energibesparelser, udnyttelsen af overskudsvarme og en hensigtsmæssig produktion af el og varme, skal ændres. Udviklingen af et velfungerende marked for energiservices skal understøttes. Et særligt fokus bør rettes mod at få markedet til at fungere, således at besparelserne høstes inden for rumvarme i husholdningerne

16 En global klimaaftale efter 2012 Forhandlingerne om en global klimaaftale efter 2012 skrider langsomt frem. På klimakonferencen i Montreal i december 2005 blev det besluttet at igangsætte en formel men uforpligtende dialog i løbet af de kommende to år omkring mulighederne for en global klimaaftale. De hidtidige erfaringer viser imidlertid, at der er behov for snart at finde frem til en aftale, hvis den skal kunne træde i kraft i En reel, global aftale er helt nødvendig af to grunde. Dels fordi klimapolitikken kun kan have en positiv virkning på miljøet, hvis tilstrækkelig mange af de store CO 2 -udledere deltager i aftalen. Dels fordi en europæisk enegang vil have negative konkurrencemæssige og dermed samfundsøkonomiske konsekvenser uden at gavne miljøet nævneværdigt. En global aftale er nødvendig Mio. ton CO 2 -ækvivalenter EU-25, 1990-udledning EU-25, Kyoto-udledning (2010) USA og udviklingslande: Udledningsforøgelse Selv om de 25 EU-lande når deres Kyoto-mål og reducerer deres udledning af drivhusgasser fra lidt over til lidt under mio. ton, nytter det ikke meget, når USA og udviklingslandene i samme periode øger deres udledning med mere end mio. ton. Note: For EU-25 er alle seks drivhusgasser opgjort. For USA og U-lande er det kun CO 2. Kilde: IEA 2004 og FN 28 29

17 EN GLOBAL AFTALE FOR MILJØETS SKYLD I dag har EU og visse andre industrilande påtaget sig at reducere deres udledning af drivhusgasser frem mod set i forhold til Dette er en følge af, at de har underskrevet Kyoto-protokollen fra Drøftelser om, hvad der skal ske efter 2012, er som nævnt i gang. Under Kyoto-aftalen har Kina, Indien og andre udviklingslande ikke påtaget sig at reducere deres udledning af drivhusgasser. Det blev de ikke forpligtet til bl.a. for at skabe rum for økonomisk vækst i denne del af verden. USA har efter indgåelsen af Kyoto-aftalen afvist at lægge låg på sine udledninger af drivhusgasser og har derfor ikke underskrevet Kyoto-aftalen. En række af de største udledere af drivhusgasser står dermed uden for Kyoto-aftalens reduktionskrav. Det betyder, at Kyoto-aftalens virkning på den globale udledning af drivhusgasser bliver meget beskeden, også selv om der ofres mange ressourcer i EU, Japan og Canada for at leve op til forpligtelsen. Miljøvirkningen af EU s, Japans og Canadas indsats reduceres yderligere, fordi det bliver mere rentabelt at producere i andre lande, hvor der ikke er begrænsninger på CO 2 -udledningen. Beregninger viser, at hen ved 20 pct. af EU s reducerede CO 2 -udledning i 2010 blot vil flytte ud over grænsen til områder, der ikke har en Kyoto-reduktionsforpligtelse. Hvis denne situation fortsætter, vil investorer, der investerer i energiin- tensiv produktion, gradvis vælge at investere uden for Europas grænser, i lande, der ikke har krav til reduktion i udledningen af drivhusgasser. Den ringe virkning af den hidtidige klimapolitik og behovet for en global miske konsekvenser. EU s stats- og regeringschefer har drøftet et udspil om reduktioner på pct. frem mod 2020 set i forhold til 1990 i de industrialiserede lande. EU-Kommissionen har beregnet, at Udledning af drivhusgasser Regioner pct. fordeling Canada og USA Udvidet EU 14 8 Rusland + CIS 8 5 Oceanien og Latinamerika Afrika og Mellemøsten Asien I alt USA og Canada, der i dag tegner sig for 23 pct. af den globale udledning af drivhusgasser, vil i 2050 tegne sig for kun 12 pct. Det skyldes ikke et tilsvarende fald i deres udledninger, men at vækstøkonomier, som bl.a. de asiatiske, vil have en stor stigning i deres udledning. De vil derfor tegne sig for en stigende andel. Kilde: Kommissionens meddelelse, feb. 2005, Winning the battle against global climate change aftale kan også illustreres ved at se på EU s andel af den samlede globale udledning af drivhusgasser. I 1990 var Europas andel af den globale drivhusgasudledning ca. 25 pct. Denne andel var faldet til ca. 14 pct. af den globale drivhusgasudledning i Og EU- Kommissionens seneste fremskrivning viser, at andelen falder yderligere frem mod 2050 til ca. otte pct. Ændringerne i de relative andele forklares først og fremmest af den betydelige økonomiske vækst i Kina og Indien. Økonomiske konsekvenser ved EU-enegang Udover at det kun vil have en beskeden miljøvirkning, hvis EU går enegang, vil det også få meget betydelige økono- EU-enegang i 2025 vil reducere EU s vækst i BNP med 1,7 procentpoint, hvis EU reducerer sin CO 2 -udledning inden for EU s grænser med 20 pct., uden at verdens andre lande påtager sig samme forpligtelse. Det er en regning på ca mia. kr. i dagens priser svarende til næsten hele det danske bruttonationalprodukt. Kommissionen undervurderer endog den reelle virkning. For der er ikke medregnet, at industriens investeringer i særligt energiintensive virksomheder gradvist vil flytte ud af EU s område. En udflytning, der betyder, at CO 2 -udledningen blot flytter over grænsen, så miljøvirkningen udebliver. Omkostningerne vil derimod blive reduceret betydeligt, hvis alle større 30 31

18 CO 2 -udledere deltager i indsatsen på nogenlunde ensartede vilkår. Også udviklingslandene skal deltage, men med en indsats, der afhænger af, hvad de økonomisk set magter. Samtidig vil en deltagelse fra alle større CO 2 -udledere føre til, at et større marked for energiteknologier bliver stimuleret, hvilket både vil fremme forskning, teknologi og antallet af arbejdspladser inden for de berørte sektorer. Men hvis ikke alle større udledere deltager, og EU på egen hånd fortsætter sin klimaindsats på niveau med Kyoto-indsatsen eller med skærpede reduktionskrav, så vil miljøvirkningen udeblive, og det vil have betydelige konsekvenser for EU s økonomi. Sammenholdt med EU s målsætning om en vækst på fire pct. om året i 2012 (Lissabon-målsætningen) er EU-enegang på klimaområdet selvsagt noget, der trækker i den forkerte retning. UDGANGSPUNKTET FOR KLIMAFORHANDLINGERNE To forhold afgør, om den ønskede miljøvirkning af en klimaaftale nås, og om prisen på aftalen bliver meget dyr: Antallet af store CO 2 -udledere, som er med i aftalen, og Graden og typen af den forpligtelse, som landene påtager sig. I internationale fora holdes løbende drøftelser om mulighederne for en global klimaaftale. Conference of the Parties (COP) er det overordnede organ for FN s Klimakonvention og altså dér, hvor beslutningsmyndigheden for globale klimainitiativer ligger. Montreal blev aftalen om en videre dialog med bl.a. USA s deltagelse netop baseret på konventionen. EU s udgangspunkt EU s forhandlingsudgangspunkt er en fortsættelse af Kyoto-aftalen med faste reduktionsmål på pct. i de industrialiserede lande og styrket anvendelse af projektmekanismerne, som muliggør overførsel og finansiering af energieffektive teknologier. Hvis EU i de videre forhandlinger holder fast ved kravet om store reduktionsmål for industrilandene som helhed og fastholder planerne om yderligere reduktioner efter 2012, er det relevant at se på, hvad EU s forhandlingsudspil Verdens udslip af CO 2 fordelt på områder Mio. ton CO 2 -ækvivalenter OECD Overgangsøkonomier Udviklingslande Den betydeligste stigning i udledningen af CO 2 vil i fremtiden finde sted i udviklingslandene. Note: Overgangsøkonomier er bl.a. Rusland, en række Øst- og Centraleuropæiske lande, Ukraine mv. Kilde: IEA 2004 Det fælles udgangspunkt for en global aftale er FN s klimakonvention fra 1992 om at stabilisere udledningen af drivhusgasser. Denne konvention er alle medunderskrivere af, og den er derfor det reelle grundlag for de videre forhandlinger. På klimakonferencen i på pct. reduktion i de industrialiserede lande vil betyde for EU s medlemslande. I 1998 indgik EU s på det tidspunkt 15 medlemmer en intern byrdefordelingsaftale om, hvordan EU skulle leve op til sin Kyoto-målsætning på -8 pct. i

19 EU s klimamål for 2020 et forhandlingsudspil Pct Luxembourg Danmark 2020 forhandlingsudgangspunkt, såfremt alle skal nå samme mål Tyskland Østrig EU15 Belgien Italien EU har lagt op til, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med pct. for EU-landene samlet set. Det bliver svært at se, hvordan det skal nås, når det i forvejen er svært for landene at nå det nuværende mål på 8 pct. til Hvis alle landene skal nå det samme mål i 2020, vil det blive ekstra svært for de lande, der som f.eks. Spanien har fået lov til at øge deres udslip indtil Og hvem skal bære den ekstra byrde, hvis det kun er i gennemsnit, at landene skal nå målet. Kilde: De enkelte landes nationale allokeringsplaner Holland Finland Frankrig Sverige Irland Spanien Grækenland Portugal økonomiske vækst i forhold til, hvad det vil koste, hvis man fremmer den teknologiske udvikling og tager denne i anvendelse. Dette ses udmøntet i den aftale, som USA, Australien, Japan, Kina, Indien og Sydkorea underskrev i juli Omdrejningspunktet her er fortsat økonomisk vækst under hensyntagen til klimaet. Et hensyn, der skal tilgodeses gennem forskningsmæssige samarbejder om teknologiske løsninger på udledningen af drivhusgasser, løsning af nationale miljøproblemer, og som samtidig sikrer energiforsyning til rimelige priser. Der forventes en fortsat positiv økonomisk udvikling i udviklingslandene, særligt Kina, Indien, Sydafrika, Brasilien, Mexico og en række andre lande. Dette betyder, at velstanden stiger, men det betyder samtidig også, at energiforbruget vil stige voldsomt. Det bekræftes af Kommissionens fremskrivninger for alle drivhusgasser, og det bekræftes også af det Internationale Energi Agenturs fremskrivninger i CO 2 -udledningen. Uden absolutte mål for USA s udledninger synes det med de nuværende meldinger imidlertid utænkeligt, at Indien vil påtage sig forpligtelser. Det vil også være mere legitimt for andre udviklingslande at afvise reduktionsmål, Med aftalen får de sydeuropæiske lande samt Frankrig, Sverige og Irland lov til enten at øge deres udledning eller holde sig status quo i perioden set i forhold til Alligevel har disse lande svært ved at nå målet. Andre lande skal reducere deres udledning. Noget som også disse lande har vanskeligt ved at efterleve. Det er i dette lys svært at se, hvordan EU internt skal efterleve sit eget forhandlingsudspil på pct. reduktion i 2020 set i forhold til Spørgsmålet er, hvem de europæiske ledere forestiller sig skal bære byrden? Ved Klimakonferencen i Montreal valgte EU-landene at nedtone kravet om faste reduktionsmål. Det fik i sidste ende både de store udviklingslande og USA til at deltage i den videre dialog. Udgangspunktet for USA USA s udgangspunkt for en videre dialog er, at der ikke sættes faste reduktionsmål, men derimod aftales samarbejder om forskning og teknologisk udvikling. USA s synspunkt er, at en reduktionsindsats med den eksisterende viden er alt for dyr og begrænsende for den Udgangspunktet for de øvrige centrale aktører Der er ingen tvivl om, at der blandt en række store CO 2 -udledere i udviklingslandene, bl.a. Kina og Sydafrika, er en stigende forståelse for problemstillingen. så længe verdens største økonomi ikke påtager sig sin del af forpligtelsen. Endelig er det uvist, hvordan Rusland, der var tungen på vægtskålen for Kyoto-protokollens ikrafttrædelse, vil forholde sig efter Rusland har nu gang i den økonomiske vækst, men 34 35

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017 Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K 23. oktober 2015 ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREFORPLIGTELSE

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

2/2012. Beretning om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen

2/2012. Beretning om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen Statsrevisorerne 2012-13 Beretning nr. 2 Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen Offentligt 2/2012 Beretning om Danmarks reduktion af CO 2 - udledningen 2/2012 Beretning om Danmarks reduktion

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen. Oktober 2012

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen. Oktober 2012 Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2 - udledningen Oktober 2012 BERETNING OM DANMARKS REDUKTION AF CO 2 -UDLEDNINGEN Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning...

Læs mere

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte DI Den 13. september 21 Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte Industrien skaber mere og mere

Læs mere

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012

Energipolitisk aftale 2012 PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013

Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013 Klimasynspunkterne i Det Miljøøkonomiske Råds rapporter 2008-2013 Det Miljøøkonomiske Råds opgave består i at belyse samspillet mellem økonomi og miljø, samt effektiviteten i miljøindsatsen (Lov om det

Læs mere

EU s klima- og energipakke

EU s klima- og energipakke EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet.

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Europaudvalget 2008 2895 - transport, tele og energi Bilag 7 Offentligt 29. september 2008 JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Nærværende

Læs mere

Oplæg til klimastrategi for Danmark. Regeringen

Oplæg til klimastrategi for Danmark. Regeringen Oplæg til klimastrategi for Danmark Regeringen Februar 2003 , februar 2003 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12, 2620 Albertslund Telefon 43 63 23 00 Fax: 43 63 19 69 E-mail:

Læs mere

Rammer for klimapolitikken

Rammer for klimapolitikken Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 35 Offentligt Rammer for klimapolitikken Disposition 1: Nationale rammer 2: Nuværende internationale rammer 3: Status og fremskrivninger

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen. Oktober 2012

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen. Oktober 2012 Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2 - udledningen Oktober 2012 BERETNING OM DANMARKS REDUKTION AF CO 2 -UDLEDNINGEN Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning...

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015

Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

KAPITEL II ENERGIPOLITIK, ENERGIFORBRUG OG CO 2 -UDLEDNING. Økonomi og Miljø 2008. II.1 Indledning

KAPITEL II ENERGIPOLITIK, ENERGIFORBRUG OG CO 2 -UDLEDNING. Økonomi og Miljø 2008. II.1 Indledning Økonomi og Miljø 2008 KAPITEL II ENERGIPOLITIK, ENERGIFORBRUG OG CO 2 -UDLEDNING II.1 Indledning Tema om dansk energipolitik og klimamål Kapitel II: Målsætninger og fremskrivninger Kapitel III: Samspil

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til høring om EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling af EU s klimamål

Det Økologiske Råds høringssvar til høring om EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling af EU s klimamål København den 3.8.2016 Til: skn@ens.dk, eta@ens.dk, mas@ens.dk, malib@efkm.dk og subch@efkm.dk Det Økologiske Råds høringssvar til høring om EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling af EU s klimamål

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

- Hvor stor en el-produktion ønsker vi i Danmark?

- Hvor stor en el-produktion ønsker vi i Danmark? Hvis Danmark omvendt skulle satse på en betydelig netto el-eksport vil dette medføre en kraftig vækst i landets CO 2 -udledning, og nødvendiggøre omkostningskrævende CO 2 -reduktioner indenfor andre sektorer.

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 7. februar 2007 Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 Indledende bemærkninger Vi skal indledningsvist bemærke, at vi finder en høringsperiode på

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen

Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen og EU s kvotesystem Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd 1 Affaldsforbrændingen Organisk affald regnes som CO2 neutralt Fossil andel medregnes i CO2 udslippet Affaldsforbrænding

Læs mere

Afgifter der forandrer

Afgifter der forandrer Juni 2016 Afgifter der forandrer Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger klimaraadet.dk Juni 2016 Afgifter der forandrer Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger Peter Birch Sørensen Jørgen Elmeskov

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Den 24. februar 2010 DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Grundlæggende må det konstateres, at den grønne vækstdagsorden ikke er en sparedagsorden, men en investeringsdagsorden, hvor Danmark skal

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global

Læs mere

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Opdaterede indikatorer i energistatistikken 2015

Opdaterede indikatorer i energistatistikken 2015 Opdaterede indikatorer i energistatistikken 215 Kontor/afdeling SEG Dato 28. marts 217 / I november 216 publicerede Danmarks Statistik reviderede nationalregnskabstal. Statistikker om bruttoværditilvækst,

Læs mere

NOTAT 30. april Status for den danske Kyoto-forpligtelse , april 2009.

NOTAT 30. april Status for den danske Kyoto-forpligtelse , april 2009. NOTAT 30. april 2009 Side 1 Status for den danske Kyoto-forpligtelse 2008-2012, april 2009. Indledning Energistyrelsen opdaterer jævnligt status for opfyldelse af den danske Kyoto-forpligtelse for perioden

Læs mere

Klimapolitisk redegørelse 2011. Klima- og energiministerens redegørelse til Folketinget om klimapolitikken

Klimapolitisk redegørelse 2011. Klima- og energiministerens redegørelse til Folketinget om klimapolitikken Klimapolitisk redegørelse 2011 Klima- og energiministerens redegørelse til Folketinget om klimapolitikken 27. april 2011 1 Danmark på kurs mod uafhængighed af fossile brændsler i 2050 På den nationale

Læs mere

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Af Urs Steiner Brandt og Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Alle har en mening om miljøet, ikke mindst miljøvurderinger. Det

Læs mere