1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)
|
|
- Bertram Beck
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder især lærerens kompetence til at etablere en social relation til hver enkelt elev, ledelse af undervisningen samt fagdidaktiske kompetencer. Med aftalen om en folkeskolereform indføres et mål om fuld kompetencedækning i folkeskolens fag i Formålet er, at eleverne møder en undervisning af endnu højere faglig og pædagogisk kvalitet. For at sikre, at der er tilstrækkeligt med lærere med en faglig fordybelse i faget, er det nødvendigt, at skolerne begynder at opkvalificere til undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence i folkeskolens fag. En ændret fagfordeling og rekruttering af lærere med undervisningskompetence i de relevante fag kan ikke alene sikre, at målet om fuld kompetencedækning realiseres frem mod Kortlægning/temperaturmåling I januar 2013 deltog alle skoler i Varde Kommune i en kortlægning/temperaturmåling af behovet i forhold til at opnå fuld kompetencedækning i undervisningsfagene (linjefag) se dokument Konklusionen på kortlægningen er, at der er et skønnet behov for 114 hele undervisningsfagsuddannelser og et skønnet behov for i alt 268 realkompetence-screeninger. Hvis man ser disse to behov samlet, fremkommer dette uddannelsesbehov (prioriteret): 1. Matematik (1.-6. klasse og klasse) 2. Dansk (1.-6. klasse og klasse) 3. Kristendomskundskab/religion 4. Natur/teknik 5. Historie 6. Tysk 7. Sløjd og håndarbejde/håndværk og design 8. Engelsk 9. Musik 10. Samfundsfag 11. Geografi 12. Idræt 13. Biologi 14. Billedkunst 15. Fysik/kemi 16. Hjemkundskab/madkundskab 17. Fransk Da kompetenceudvikling i folkeskolens fag er et omfattende og dynamisk projekt, som løber frem til 2020, og da alle lærerne ikke kan være under uddannelse samtidigt, bør der prioriteres bestemte fag hvert år. Desuden kan den lange tidshorisont betyde, at behovene på de forskellige skoler og i 1
2 kommunen ændrer sig undervejs fx når lærere pensioneres og nye lærere ansættes. Der bør derfor både behovs-kortlægges og realkompetence-screenes hvert år, så planlægningen af kompetenceudviklingen hele tiden kan finde sted på et informeret grundlag. Kommende kortlægninger bør afdække: De undervisningskompetencer (linjefag) fordelt på fag, som skolen råder over De undervisningskompetencer (linjefag) fordelt på fag, som skolen mangler (behov) Behovet for screeninger af lærere i relation til undervisningskompetence Antal vejledere og resursepersoner, som skolen råder over, fordelt på faglige områder Behovet for uddannelse af vejledere og resursepersoner på forskellige faglige områder Skolens behov for kompetenceudvikling med fokus på elevernes læring og trivsel Formålet med denne grundige kortlægning er at skabe et overblik over skolernes/kommunens samlede professionelle kompetencer og hermed også en mulighed for at planlægge en mere fleksibel udnyttelse af disse fx på tværs af årgange, afdelinger, matrikler og skoler. Arbejdsgruppens anbefaling: Arbejdsgruppen anbefaler, at fagene dansk, matematik, tysk og idræt udbydes det første år, 2014/15. Begrundelsen er, at dansk og matematik prioriteres højt i skolereformen i form af flere timer fra klasse, at tysk (2. fremmedsprog) bliver et undervisningsfag allerede fra 5. klasse (før var det i 7. klasse) samt at idræt styrkes og indgår i rækken af prøvefag i 9. klasse. De øvrige undervisningsfag vil blive udbudt de følgende år. Den langsigtede plan bør som før nævnt løbende revideres på baggrund af skolernes og kommunens samlede behov, men kunne på baggrund af de eksisterende data se sådan ud: 2
3 Udkast til plan for undervisningskompetence Skoleår Skoleår Skoleår Skoleår Skoleår Skoleår Fag: 1. Matematik (1.-6- kl.og kl.) 2. Dansk (1.-6- kl. og kl.) 3. Kristendomskundskab/religion 4. Natur/teknik 5. Historie 6. Tysk 7. Sløjd-håndarb./Håndværk-design 8. Engelsk 9. Musik 10. Samfundsfag 11. Geografi 12. Idræt 13. Biologi 14. Billedkunst 15. Fysik/kemi 16. Hjemkundskab/madkundskab 17. Fransk 2014/ / / / / /20 Kortlægningen afdækkede også behovet for uddannelse af vejledere og resursepersoner. Konklusionen på analysen viste følgende uddannelsesbehov (prioriteret): 1. Matematikvejleder 2. Naturfagsvejleder 3. It-vejleder 4. AKT-vejleder, specialpædagogik, inklusion 5. Skolebibliotekar 6. Læsevejleder 7. Dansk som 2.sprog 8. Testlærere 9. Engelskvejleder 10. Udeskole, vejleder/resurseperson Arbejdsgruppens anbefaling: Arbejdsgruppen anbefaler, at matematikvejleder-, naturfagsvejleder- og It-vejlederuddannelsen prioriteres først, da det er her, behovet opleves som størst. Den eksisterende it-plan Digitale kompetencer til undervisere for skoleårene 2013/14 og 2014/15 følges. 3
4 University College uddanner både vejledere og resursepersoner. Den enkelte skole bør overveje, om der er behov for en fuld vejlederuddannelse, som typisk består af tre Pd-moduler, eller om det vil være tilstrækkeligt at uddanne en resurseperson i 1-2 moduler. Skolerne og forvaltningen bør ligeledes være opmærksomme på muligheden for at dele vejledere og resursepersoner mellem matrikler og skoler. Den langsigtede plan for uddannelse af vejledere og resursepersoner bør løbende revideres på baggrund af skolernes behov, men kunne på baggrund af de eksisterende data se sådan ud: Langsigtet plan for uddannelse af vejledere og resursepersoner Skoleår Skoleår Skoleår Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / / / / /20 1. Matematikvejleder 2. Naturfagsvejleder 3. It-vejleder 4. AKT-vejl., specialpæd., inklusion 5. Skolebibl., læringsagenter 6. Læsevejleder 7. Dansk som 2.-sprog 8. Testlærere 9. Engelskvejleder 10. Udeskole, vejleder/resurseperson 11. Andre vejledere Kortlægningen afdækkede også skolepædagogernes uddannelsesbehov i forhold til linjefag/undervisningsfag. Konklusionen viste følgende behov (prioriteret): 1. Idræt 10 pædagoger 2. Billedkunst 8 pædagoger 3. Musik - 5 pædagoger 4. Natur/teknik - 2 pædagoger Der bør dog tages stilling til, om Varde Kommune ønsker at uddanne pædagoger i linjefag/undervisningsfag frem for lærere. Pædagogers behov for Pd-moduler ser sådan ud (prioriteret): 1. Inklusion 3 pædagoger 2. Klasseledelse 3 pædagoger 3. IKT og læring 2 pædagoger 4. Ungdomspædagogik - 1 pædagog 5. Måltaksonomier - 1 pædagog Også her bør den enkelte skole overveje, hvornår der er behov for fulde Pd-forløb, og hvornår enkelte moduler er tilstrækkelige. 4
5 Der udtrykkes et behov for løbende opfølgnings- og værktøjskurser for lærere indenfor skolens fag, ligesom der udtrykkes behov for at uddanne pædagoger indenfor almen didaktik. Sidstnævnte uddannelsen kan med fordel ske på skolebasis sammen med lærere i teamet, så teamsamarbejdet styrkes på tværs af professioner. Kortlægningen omfattede ikke afdækning af uddannelsesbehov hos øvrige pædagogiske medarbejdere. Det forventes, at disse relativt få medarbejdere efter behov får mulighed for at deltage i kommunens/skolens kurser og temadage, som ligger udenfor det formelle uddannelsessystem. Her tænkes fx på kurser i inklusion, klasseledelse, idræt, den understøttende undervisning, værktøjskurser osv. 2. Pædagogisk kompetenceudvikling med elevers læring og trivsel i fokus Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at de trives i skolen. Det betyder, at alle elever skal møde en motiverende og varieret skoledag. Med reformen indføres således en række nye elementer i folkeskolen, herunder at: Undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner suppleres af understøttende undervisning i den øvrige del af skoledagen Undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen Der etableres tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst og kulturskoler, med lokale fritidshjem og ungdomsklubber og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler. Samtidig står skolerne stadig over for væsentlige udfordringer i forhold til at lykkes med opgaven med at inkludere alle elever både fagligt og socialt. Hvis de nye elementer skal have den ønskede virkning på elevernes læring og trivsel, og inklusionen skal lykkes, skal der sikres kvalitet og sammenhæng i skoledagen. Det vil en udvikling af skolens pædagogik og metoder i et styrket samarbejde mellem lærere, pædagoger og det øvrige pædagogiske personale, som faciliteres af skoleledelserne, herunder SFO-ledere, bidrage til. Der er derfor behov for at have fokus på pædagogisk kompetenceudvikling af skolens pædagogiske personale med elevernes læring og trivsel i fokus. Der findes ikke en fast opskrift på denne form for kompetenceudvikling, for indholdet og omfanget bør skræddersyes til den enkelte skoles pædagogiske praksis. Et mindre kursusforløb kan skabe inspiration for det videre arbejde fx uddannelsesdagene for alle medarbejdere i august men hvis en ny praksis skal forankres i skolens pædagogiske praksis, skal der arbejdes kontinuerligt med implementeringen over tid, og der må løbende følges op. Der kan veksles mellem fælles kurser for hele skoler, forskellige øvelser og aktionslæring, hvor der arbejdes med egen praksis herunder også brug af observation og sparring. Derudover kan forløbet følges op med ledelsessparringer. 5
6 Uddannelsesforløbende skal altså finde sted i den lokale kontekst på den enkelte skole eller makkerskoler og bør være niveaudelte og differentierede forløb. En kommune kan vælge at arbejde med udvalgte temaer i år 1, andre temaer i år 2 osv. På denne måde nedbringes kompleksiteten for skolens aktører. Temadagene med Lene Heckmann i august 2014 og med efterfølgende lokale skoleprocesser kunne være en model, der gentages hvert eller hvert andet år. Et tænkt forløb for en skole/to makkerskoler over 3-6 måneder kunne se sådan ud: 1) Alle lærere og pædagoger deltager i en fælles temadage med andre skoler i august måned, hvor relevante pædagogiske temaer. 2) På baggrund af kortlægning over skolens og medarbejderes behov for kompetencer gennemføres individuelle aktionslæringsforløb i forhold til læreteam/klasseteam/årgangsteam/afdelingsteam. Forløbene tager udgangspunkt i den daglige praksis. Der kan fx være tale om observation/videooptagelser, fælles refleksion og sparring i samarbejde med en ekstern konsulent. Et forløb for ét team kan fx vare i timer. 3) Alternativt til ovenstående kan hver skole udvælge en eller flere resursepersoner, som gennemgår et grundigere kursusforløb på fx timer og som efterfølgende implementerer den nye praksis på egen skole 4) Ledelsessparring: Ledelsen må løbende kunne følge op på medarbejdernes kompetenceforløb, så der rettes fokus på og sikres at forløbet forankres i den daglige pædagogiske praksis. Lederne skal opnå kompetencer i forhold til vedvarende at understøtter medarbejdernes arbejde før, under og efter kursusforløbet. Desuden kan der fokuseres på ledernes arbejde i forhold til implementering af skolereformen og en evt. ændret skolestruktur. Ledersparringen kan foregå i lokale netværksgrupper, i regi af makkerskoler eller på den enkelte skole. Et konkret procesforløb kunne sammensættes ud fra følgende modultyper: Mål og evaluering Mål: - At tilegne sig en evidensbaseret viden om hvorfor det er vigtigt at arbejde med mål og evaluering - At få konkrete værktøjer til at omsætte fælles mål til differentierede læringsmål for den enkelte elev - At få konkrete værktøjer til at arbejde med tydelig progression og den formative evaluering - At øge bevidstheden om egen praksis og udviklingen af denne - At udvikle en fælles pædagogisk praksis - At øge samarbejdet i teamet omkring arbejdet med mål og evaluering Omfang: Forløbet strækker sig over 3-6 måneder Antallet og omfanget af vejledningerne kan justeres. Det anbefales at vejledningerne laves så tæt på praksis som muligt og gerne i teams. Men de kan evt. også laves på afdelingsniveau afhængig af skolens størrelse. Tid Indhold Form 2 timer Møde med ledelsen Mål og rammer for forløbet aftales og det kobles til skolens eksisterende praksis. Møde/vejledning kr. pr. time 6
7 3 timer Tydelige mål og evaluering Opsamling på Inspirationsdagen i august Hvordan kan man udarbejde tydelige mål både fælles og individuelle? Hvordan kan man arbejde med den formative evaluering? 1,5 time pr. team Vejledning og sparring i teams Årgangsteamet mødes og der laves en opsamling på arbejdet med mål og evaluering Teamet udarbejder en handleplan for det videre arbejde, hvor de skal udvælge et konkret fokusområde samt tiltag. 3 timer Den gode undervisning Hvordan ser den gode undervisning ud? Hvad kendetegner princippet om UV diff? Konkrete UV forløb 1,5 time pr. team Vejledning mht. et konkret UV-forløb Alle skal planlægge et konkret UV forløb ud fra SMTTE-modellen Der samles op på teamets tidligere arbejde med handleplanen og der gives sparring i forhold til udarbejdelse af et konker UV forløb. 3 timer Opsamling og afslutning Uv- forløbene fremlægges Der laves en opsamling og afslutning på arbejdet med tydelige mål og den formative evaluering 2 timer Møde med ledelsen Der samles op på forløbet og der laves en perspektivering Fælles kursus For 3 timers kursus: kr. Vejledning i teams kr. pr. time. pr. team Fælles kursus For 3 timers kursus: kr. Vejledning i teams kr. pr. time. pr. team Fælles kursus For 3 timers kursus: kr. Møde/vejledning kr. pr. time Kurset/uddannelsesdagene kan fx inddrage nedenstående temaer: Progression i elevers læring, Læringsledelse Dokumentation af elevers læreprocesser Understøttende undervisning Kvalificering af samarbejdet mellem lærere og pædagoger, det professionelle teamsamarbejde Klasseledelse Hvad kendetegner Den gode time? Feedbackprocesser- og værktøjer Kollegial observation, vejledning og supervision herunder brug af video Målstyret undervisning, herunder arbejdet med fælles mål, måltaksonomier mm. Evaluering og vurdering for læring Relationskompetence, herunder brugen af ros og anerkendelse Hvordan arbejder man i tolærerordninger? Inklusion Cooperative Learning - CL Positiv psykologi Bevægelse i skolen ICDP, Den professionelles relationskompetence samt vejledning Differentieret undervisning Formativ evaluering og feedbackprocesser 7
8 Evaluering af læring og trivsel, vurdering for læring Kollegial observation, refleksion og vejledning Elever med særlige behov Dansk som andetsprog i alle fag Opfølgende kurser i skolens fag, herunder metoder og værktøjer Variation og struktur i undervisningen Elevinddragelse Forældreinddragelse Lektiehjælp - Hvad ved vi, der virker? Inkluderende og anerkendende kommunikation Engelsk i indskolingen Aktionslæring, forsker i egen praksis It i alle fag Med hensyn til de pædagogiske medarbejderes it-kompetencer henvises til Varde Kommunes plan over kompetenceudviklingsforløb for skoleårene 1013/14 og 2014/15 med titlen Digitale kompetencer til undervisere - dokument I Varde Kommune har der været stor interesse for at bruge konsulent Lene Heckmann og andre selvstændige konsulenter som undervisere i disse temaer. Det bør dog nævnes, at University College også udbyder kurser i de samme faglige områder. Arbejdsgruppens anbefaling: Arbejdsgruppen anbefaler, at der løbende planlægges kurser og processer i aktuelle temaer efter samme model som for skoleåret 2014/15, hvor elevfrie dage i august bruges til fælles temadage for alle medarbejdere. Herefter planlægger den enkelte skole gerne i samarbejde med andre skoler en lokal proces. Der bør løbende ske en kortlægning af skolernes behov for kurser og uddannelser, men for de første skoleår kunne den langsigtede plan se sådan ud: Langsigtet plan for kurser i de pædagogiske kompetencer Skoleår Skoleår Skoleår Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / / / / /20 1. Det professionelle teamsamarbejde og aktionslæring 2. Måltaksonomier, progression i læring, læringsledelse 3. Vejledning/resursepers. i aktionslæring, kollegial obs. 4. Løbende inspirationskurser i skolens fag 5. It i alle fag 6. Klasseledelse 7. Inklusion og elever med særlige behov 8. Bevægelse i skolen 9. Positiv psykologi 10. Evaluering, vurdering og test De efterfølgende skoleår kan man sætte fokus på disse temaer afstemt efter skolernes behov: 8
9 Trivsel Kommunikation og relationskompetence At bryde den negative sociale arv Alment pædagogisk/didaktisk grundkursus (pædagoger og lærere) 9
Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20
Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereKompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mere1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000
1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen
Læs mereRevideret december Kompetenceudviklingsplan. for Læring i Skolen. Hedensted Kommune Tofteskovvej Juelsminde T:
Revideret december 2017 Kompetenceudviklingsplan for Læring i Skolen Hedensted Kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereRevideret december Kompetenceudviklingsplan. for Læring i Skolen. Hedensted Kommune Tofteskovvej Juelsminde T:
Revideret december 2016 Kompetenceudviklingsplan for Læring i Skolen Hedensted Kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen
Læs mereKompetenceudviklingsplan
Revideret December 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereskolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereKompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen
Notat Til Børne- og Undervisningsudvalget Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen 2014-2020 I det følgende beskrives Assens Kommunes kompetenceplan for arbejdet med kompetenceudvikling
Læs mereKompetenceudvikling og professionsudvikling. Temadrøftelse i BUU den
Kompetenceudvikling og professionsudvikling Temadrøftelse i BUU den 28.5.2014 1 Agenda Prioritering af kompetenceudviklingen på folkeskoleområdet. Økonomi og budget 2015 Strategisk professions- og kompetenceudvikling
Læs mereTabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereRESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Læs mereTemaaften om status og udvikling
Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereKompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune
Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Juli 2016 Baggrund Den 20. december 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen med tre overordnede mål om
Læs mereUnderstøttende undervisning. En ny folkeskole
Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereKOMPETENCER. Information om kompetenceløftet
KROP & KOMPETENCER Information om kompetenceløftet KROP & KOMPETENCER 2 Krop & Kompetencer... s. 3 Langtidsholdbar viden, implementering og forankring... s. 3 soversigt... s. 4 Præsentation af de enkelte
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereLæreres brug af test i folkeskolen
Læreres brug af test i folkeskolen - En undersøgelse foretaget af Megafon for Danmarks Lærerforening Om undersøgelsen Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Megafon i april 2009 gennemført en undersøgelse
Læs mereFolkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereEndnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole
Endnu bedre skole i Varde Kommune - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs mereINTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring
Læs mereKommunal kompetenceplan med henblik på at nå målet om fuld kompetencedækning på folkeskoleområdet i 2020
Kommunal kompetenceplan med henblik på at nå målet om fuld kompetencedækning på folkeskoleområdet i 2020 Indledning Med Folkeskolereformen er der fastsat mål for, at alle elever trives og bliver så dygtige
Læs mereKOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN
FOLKESKOLEREFORMEN KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN 2014 2020 INDHOLD Indledning... 1 Baggrund... 2 Kompetenceudviklingsfokus og aktiviteter... 3 Principper... 3 Begrebsafklaring... 4 Organisering... 5 Anvendelse
Læs mereKompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform
Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs merekravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige
Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereSkolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde
April 2014 Sct. Nicolai Skole Skolereformen forældreinfo 1 Skolereformen Kære forældre. Som I alle er bekendt med træder skolereformen i kraft med virkning fra skoleåret 2014/15. I ledelsen har vi siden
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs merePå vej mod folkeskolereformen marts 2014
Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereNOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5
NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede
Læs mereAcadre 14/26219 April Kompetenceplan for folkeskolen i Svendborg Kommune frem mod 2020
Acadre 14/26219 April 2015 Kompetenceplan for folkeskolen i Svendborg Kommune frem mod 2020 Indhold INDLEDNING 3 KOMPETENCEPLANEN BLIVER TIL 4 BASELINE 5 ARBEJDSOMRÅDER 6 GENNEMFØRTE KOMPETENCEUDVIKLINGSFORLØB
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2018 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mereStrategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag
Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Plan for målfastsættelse og evaluering Afsæt 2012 14 Lokale strategiplaner
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mereSådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereVELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015
VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring
Læs mereKROP OG KOMPETENCER DEN ÅBNE SKOLE
KROP OG KOMPETENCER DEN ÅBNE SKOLE VIA University College 2 SÆT DIN SPORT PÅ SKOLESKEMAET 3 Med den seneste reform af folkeskolen er bevægelse, idræt og fysisk aktivitet for alvor kommet på skoleskemaet.
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereVelkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
Læs mereNyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015
Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mereDialogaften d. 13.juni.2018 oktober Program
Dialogaften d. 13.juni.2018 oktober 2017 Program Introduktion - Kim Funk Johannessen Ny Struktur - Anders Thingholm USU - Britta Degnbol Co-teaching - Allan Buchholt Høj Klub og SFO - Anette Lægaard Sørensen
Læs mereStyrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne
Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2016 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3
Læs mereKOMPETENCEHUSET HECKMANN ØNSKER, AT ALLE LÆRER MEST MULIGT
KOMPETENCEHUSET HECKMANN ØNSKER, AT ALLE LÆRER MEST MULIGT VI TILBYDER RÅDGIVNING, KURSER OG STØRRE KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB MED FOKUS PÅ LÆRING OG LEDELSE Vi brænder for læring og kan omsætte den
Læs mereTemamøde om strategi
Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00
Læs mereOrganisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen
Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereKompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereUdvikling af den lokale kompetenceplan
Udvikling af den lokale kompetenceplan Strategisk kompetenceudvikling af folkeskolens medarbejdere 25. Februar 2014, Nyborg Strand Indhold Odense Kommune Ved udviklingschef Lene Nygaard og konsulent Lene
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereReformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på
Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereForligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER
LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament
Læs mereHundslund Skoles uddannelsesplan 2. niveau
Hundslund Skoles uddannelsesplan 2. niveau Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,
Læs mereFolkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?
Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs merePrincip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole
Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte
Læs mereBaggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15
Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse
Læs mereStyrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne
Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2018 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3
Læs mere