Studieordning for kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab

Transkript

1

2 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 2013 Uddannelsen udbydes i Aalborg

3 Forord: I medfør af lov 695 af 22. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uddannelsen følger endvidere Rammestudieordningen og tilhørende Eksamensordning ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. 1

4 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv Bekendtgørelsesgrundlag Fakultetstilhørsforhold Studienævnstilhørsforhold... 3 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil Optagelse Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens normering angivet i ECTS Eksamensbevisets kompetenceprofil Uddannelsens kompetenceprofil... 4 Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Uddannelsesoversigt Modulbeskrivelser semester: semester: semester: semester: Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Kapitel 5: Andre regler Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Eksamensregler Dispensation Afslutning af kandidatuddannelsen Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprog Uddybende information

5 Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 213 af 21. februar 2012 (Adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 1.2 Fakultetstilhørsforhold Kandidatuddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. 1.3 Studienævnstilhørsforhold Kandidatuddannelsen hører under Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt. Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 2.1 Optagelse Optagelse på kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab forudsætter en bacheloruddannelse i folkesundhedsvidenskab, medicin, medicin med industriel specialisering, idræt eller tilsvarende. Ansøgere med en professionsbacheloruddannelse i sygepleje, ernæring og sundhed, fysioterapi, ergoterapi eller jordemoderkundskab indeholdende minimum 10 ECTS-point epidemiologi og statistik vil endvidere kunne optages på uddannelsen. Ansøgere med en af ovennævnte uddannelser der ikke indeholder 10 ECTS-point epidemiologi og statistik vil endvidere kunne optages på uddannelsen såfremt ansøger kan dokumentere relevant suppleringsuddannelse således at fagområdet epidemiologi og statistik samlet set indeholder 10 ECTS-point på bachelorniveau. Ansøgere med en anden bacheloruddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering, såfremt ansøgeren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver forud for studiestart. 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Gennemført kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab giver ret til betegnelsen cand.scient.san publ. (candidatus/candidata scientiae sanitatis publicae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Public Health. 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS. 2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset: En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø. Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at 3

6 kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng. 2.5 Uddannelsens kompetenceprofil Kandidaten: Viden Har på baggrund af såvel sundheds-, natur-, samfunds- som humanvidenskabelige teorier dybtgående viden om og forståelse af: - centrale begreber som sundhed, sygdom, risiko, forebyggelse, sundhedsfremme, information mv. - risikofaktorer og sociale determinanter for sygdom i et både nationalt og internationalt perspektiv - strukturelle forholds betydning for udviklingen af sygdom - forandringsprocesser i såvel et individ- som et organisatorisk perspektiv - forskningsmetodologi og evidens - centrale sundhedspolitiske og sundhedsøkonomiske begreber og de enkleste metoder til økonomisk evaluering Færdigheder Kan anvende relevant sundheds-, natur-, samfunds- og humanvidenskabelig forskningsmetodologi, herunder programteori og basale statistiske metoder Kan identificere centrale problemstillinger indenfor forebyggelse og sundhedsfremme på baggrund af relevante teorier og begreber Besidder informationskompetence på højt niveau Kan dokumentere systematisk litteraturgennemgang og på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller Kan analysere, diskutere, vurdere, tilrettelægge, gennemføre og evaluere projekter, interventioner, indsatser, strategier og programmer indenfor sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme Kan udarbejde beslutningsgrundlag for forebyggelsesindsatser på grundlag af analyser af viden og videnskabelige studier fra relevante fagområder Kan formidle forskningsbaseret viden om forebyggelse og sundhedsfremme og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med såvel specialister som ikke-specialister Kompetencer Kan drive forandringsprocesser Kan samarbejde i faglige fællesskaber på tværs af fag og videnskabelige discipliner Kan vurdere et eksisterende vidensgrundlag for forebyggende og sundhedsfremmende indsatser Kan analysere og vurdere sundhedsmæssige konsekvenser af politikker og indsatser Kan udvikle forebyggende og sundhedsfremmende indsatser på et flervidenskabeligt grundlag og vurdere resultaterne heraf Kan selvstændigt udføre udviklings-, implementerings- og evalueringsarbejde 4

7 indenfor sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme i befolkninger Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøveformen er angivet i studieordningen og i henhold til bestemmelserne i Rammestudieordningen. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion: projektarbejde (i grupper med vejledning) forelæsninger workshops opgaveløsning (individuelt og i grupper) feedback på oplæg (skriftlige og mundtlige) faglig refleksion 5

8 3.1 Uddannelsesoversigt Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trins-skalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur). Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1. Håndtering af risikofaktorer for sygdom/ Indications for and Handling of Risk Factors for Disease Epidemiologi og statistik / Epidemiology and Statistics Forståelser af sundhed, risiko og forebyggelse/ Understandings of Health, Risk and Prevention Organisation, strategi og ledelse/ Organisation, Strategy and Management 2. Effektvurdering af forebyggelses- eller sundhedsfremmeaktiviteter/ Effects of Prevention or Health Promotion Activities Borger/bruger/patient perspektiver og belysning heraf / Civil/user/patient perspectives and exploration of such Sundhedsøkonomi og prioritering/ Health Economy and Prioritisation Læring og forandringsprocesser/ Processes of Learning and Change 3. Udvikling af forebyggelses- eller sundhedsfremmeaktiviteter / Development of Prevention or Health Promotion Activities Valgfrit kursus/ Elective Course * (A or B): A: Anvendt epidemiologi og registerforskning/ Applied epidemiologi and registerbased research OR* B: Anvendte kvalitative metoder i Folkesundhedsvidenskab /Applied qualitative methods in public health science Valgfrit kursus/ Elective Course * (C or D): C: Folkesundhedsvidenskab i et sundhedssociologisk og samfundsvidenskabeligt perspektiv/ Public health in the perspective of the 15 7-trins-skala Intern 5 B/IB Intern 5 B/IB Intern 5 B/IB Intern 15 7-trins-skala Ekstern 5 B/IB Intern 5 B/IB Intern 5 B/IB Intern 20 7-trins-skala Intern 5 B/IB Intern 5 B/IB Intern 6

9 sociology of health and social sciences OR: D: Sundhedsøkonomisk evaluering - og analyse indenfor Folkesundhedsvidenskab / Economic evaluation and analysis in public health 4. Kandidatspeciale/ Master s Thesis 30 7-trins-skala Ekstern I alt 120 *) Uddannelsen indeholder to valgmoduler á 5 ECTS, hvor den studerende i det ene modul skal vælge imellem kursus A og B og i det andet modul mellem kursus C og D. Studerende, som måtte ønske et valgfag, som udbydes af et andet studienævn på AAU eller på andre universiteter i ind- eller udland, skal skriftligt ansøge Studienævnet om godkendelse heraf. For at et andet valgfag kan godkendes, skal dette være på kandidatniveau og placere sig indenfor uddannelsens discipliner og fagområder eller kombination af disse. Faget skal desuden kunne relateres til uddannelsens overordnede kompetenceprofil. 7

10 3.2 Modulbeskrivelser 1.semester: Titel: Forudsætninger: Mål: Håndtering af risikofaktorer for sygdom/ Indications for and Handling of Risk Factors for Disease 15 ECTS Optagelse på uddannelsen Studerende der gennemfører modulet: Viden: - Har viden om risikofaktorer og sociale determinanter - Har viden om sundhedsetik - Kan forklare hvordan strukturelle rammer i samfundet henholdsvis fremmer og hæmmer sygdom - Kan formulere en sundhedsfaglig problemstilling, så den kan undersøges eller behandles ved hjælp af kvantitative metoder - Kan anvende viden om klassiske epidemiologiske begreber samt studiedesign og metoder i belysningen af en konkret problemstilling - Kan foretage simple, relevante analyser af kvantitative data i et statistik program - Kan gennemføre et kritisk litteraturstudie og sammenfatte resultaterne fra valide studier - Kan anvende centrale begreber relateret til sundhed og sygdom Kompetencer: - Kan kritisk vurdere såvel dansk- som engelsksproget formidling af sundhedsvidenskabelige studier - Kan kritisk vurdere konklusioner understøttet af epidemiologiske og/eller statistiske metoder - Kan udvælge relevante teorier og begreber ift. sundhed og sygdom og anvende disse i analysen og vurderingen af konkrete sundhedsfaglige problemstillinger indenfor forebyggelse og sundhedsfremme, herunder af tilsigtede og utilsigtede konsekvenser af strategier og tiltag - Kan anlægge og formidle et flervidenskabeligt perspektiv på projektets problemstilling ift. forebyggelse og sundhedsfremme, herunder strategier og tiltag Intern mundtligt på baggrund af projekt, bedømmes efter 7-trins skala. 8

11 Titel: Forudsætninger: Mål: Epidemiologi og statistik / Epidemiology and Statistics 5 ECTS Grundlæggende epidemiologi og statistik på bachelorniveau eller epidemiologi og statistik på professionsbachelor-niveau Studerende, som gennemfører modulet har omfattende viden om og kan redegøre for: Grundlæggende mål til beskrivelse af helbredstilstand og helbredsudvikling i en population Grundlæggende statistiske begrebsdannelser til beskrivelse af usikkerhed Begreberne sikkerhedsinterval, signifikanstest og p-værdi Epidemiologiske hyppigheds- og associationsmål Klassiske epidemiologiske studiedesign (herunder metaanalyser) og deres styrker og svagheder Begreberne bias og validitet og håndtering heraf Begreberne confounding og effektmodifikation og håndtering heraf Centrale begreber og redskaber ift. vurdering af kvalitet i epidemiologiske studier Principper for god epidemiologisk praksis, god forskningsetik og peer reviewed videnskabelig kommunikation har viden om og kan redegøre for: Nyere epidemiologiske studiedesign som nested case-kontrol Non-parametriske statistiske modeller Principper for estimering af sample-size Kan redegøre for forskningsdesign og metoder i konkrete epidemiologiske studier og reflektere over konsekvenserne af de metodologiske valg Kan anvende gængse epidemiologiske og statistiske begreber, herunder confounding og effektmodifikation og beskrive metoder til at korrigere/undersøge for dette Kan beskrive, vælge og anvende en relevant visualisering af data i et konkret datasæt Kan beskrive en ROC-kurve og konsekvenserne af valg af cut-off punkt Kan identificere og i et statistikprogram udregne relevante og simple epidemiologiske frekvens- og associationsmål, samt vurdere deres statistiske usikkerhed Kan sammenfatte en række estimater med tilhørende statistiske 9

12 usikkerheder til et fælles skøn og beskrive dette skøns statistiske usikkerhed Kan fortolke resultater fra lineær/logistisk/cox-regressionsanalyse, samt diskutere konsekvenser af analysens forudsigelser Kan diskutere valg af statistisk metode ifm. med test af populationsforskelle i epidemiologiske studier Kan planlægge dataindtastning og gennemføre denne i et anvendeligt værktøj Kompetencer Kan selvstændigt gennemføre en struktureret litteratursøgning med tilhørende kritisk analyse og vurdering af epidemiologiske studier publiceret i internationale tidsskrifter med inddragelse af relevante videnskabelig guidelines og checklister Kan vurdere graden af evidens for forebyggende og sundhedsfremmende tiltag Kan planlægge og gennemføre basale, relevante statistiske beregninger i relation til hypotesetestning Intern mundtlig eller skriftlig prøve, B/IB 10

13 Titel: Forståelser af sundhed, risiko og forebyggelse / Understandings of Health, Risk and Prevention 5 ECTS Forudsætninger: Optagelse på uddannelsen Mål: Studerende der gennemfører modulet: Viden: - Har viden om social- og sundhedsvidenskabelige perspektiver på sundhed samt den biomedicinske model - Har viden om mulige årsager til og konsekvenser af social ulighed i sundhed - Har forskellige videnskabelige forståelser af begreber som sundhed, sygdom, risiko, forebyggelse, sundhedsfremme og information - Kan forklare forholdet mellem professionelle og lægfolks perspektiver på sundhed - Kan fremanalysere og redegøre for de sundheds- og sygdomsbegreber og paradigmatiske forståelser af sundhed, der er indlejret i forskellige politikker, strategier eller tiltag indenfor det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde samt deres eventuelle konsekvenser - Kan redegøre for forholdet mellem professionelle og læg perspektiver på sundhed samt identificere og diskutere evt. konfliktområder imellem perspektiverne ift. konkrete faglige problemstillinger - Kan redegøre for mulige årsager til social ulighed i sundhed samt analysere og diskutere relevante aspekter af ulighed i sundhed ift. konkrete faglige problemstillinger Kompetencer: - Kan inddrage overvejelser om forholdet mellem professionelle perspektiver og lægperspektiver samt ulighed i sundhed i arbejdet med sundhedsfaglige problemstillinger Intern mundtlig eller skriftlig prøve, B/IB 11

14 Titel: Forudsætninger: Mål: Organisation, strategi og ledelse / Organisation, Strategy and Management 5 ECTS Optagelse på uddannelsen Studerende der gennemfører modulet: Viden: - Har viden om teorier inden for organisationsteori, strategi og ledelse - Forstår sundhedsvæsenets finansiering og organisering herunder budgetlægning samt de forskellige former/modeller for finansiering og styring af sundhedsvæsenet. - Forstår opgavefordeling mellem den primære og sekundære sektor (kommune, region og statslige institutioner m.v.). - Forstår anvendte organisationsprincipper og styringsparadigmer i sundhedsvæsenet - Har erhvervet en række relevante teoretiske værktøjer/modeller indenfor f.eks. ledelse-, ledelsesroller, udførelse af ledelse (herunder ledelse af fagprofessionelle), motivation og kultur. - Kan analysere og forstå organisatoriske og ledelsesmæssige problemstillinger i sundhedsvæsenet. Kompetencer - Kan vurdere og deltage i udvikling af strategier indenfor organisering og ledelse i det danske sundhedsvæsen - Kan vurdere konsekvensen af nye politiske tiltag indenfor finansiering og organisering af det danske sundhedsvæsen Intern mundtlig eller skriftlig prøve, B/IB 12

15 2.semester: Titel: Forudsætninger: Mål: Effektvurdering af forebyggelses- eller sundhedsfremmeaktiviteter/ Effects of Prevention or Health Promotion Activities 15 ECTS Alle moduler på 1. semester skal være gennemført Studerende der gennemfører modulet: Viden: - Kan beskrive og reflektere over projektets videnskabsteoretiske grundlag - Kan forklare tilsigtede og utilsigtede effekter af en konkret forebyggende/sundhedsfremmende aktivitet og hvilke faktorer, som influerer herpå - Har forståelse af samfundsmæssige strukturers indflydelse på borgeres sundhedstilstand - Kan udvælge en konkret forebyggende/ sundhedsfremmende aktivitet og argumentere for relevansen af en konkret problemstilling - Kan tilrettelægge og dokumentere relevant litteratursøgning som grundlag for arbejdet med projektets problemstilling - Kan udvælge teorier og metode(r) til effektvurdering i forhold til en konkret problemstilling og argumentere herfor - Kan gennemføre og dokumentere en empirisk undersøgelse, herunder af problemstillingens økonomiske aspekter Kompetencer: - Kan diskutere validiteten af den viden som ligger til grund for implementering af strukturelle eller individuelle forebyggelses- eller sundhedsfremmeindsatser - Kan vurdere om der foreligger tilstrækkelig viden om de forventede effekter og konsekvenser (herunder økonomiske) i forhold til størrelsen af investeringen i en potentiel ny indsats med sundhedsfagligt sigte Ekstern mundtligt på baggrund af projekt, bedømmes efter 7-trins skala. 13

16 Titel Borger/bruger/patient perspektiver og belysning heraf / Civil/user/patient perspectives and exploration of such Forudsætninger: Mål: 5 ECTS Epidemiologi og statistiske metoder samt projektmodulet på 1. semester Studerende der gennemfører modulet: Viden: - Har viden om forskellige dataindsamlingsmetoder og studiedesigns som fx. observations- og interventionsdesigns, herunder metodologiske styrker og svagheder - Har viden om forskelle i teori- og metodevalg inden for forskellige traditioner og paradigmer - Har viden om muligheder/begrænsninger for statistisk at kontrollere for confounding samt betydningen herfor for anvendelse af publicerede resultater - Har viden om forskellige tilgange til analyse af data vedrørende bruger- /patientperspektiver, herunder sikring af validitet, reliabilitet og overførbarhed af resultater - Har viden om kritisk læsning af forskningslitteratur, herunder under brug af tjeklister - Har viden om centrale, nationale registre med sundhedsdata - Kan udføre systematiske litteratursøgninger i centrale databaser indeholdende forskningsbaseret litteratur om forebyggelse og sundhedsfremme - Kan udarbejde interviewguides og spørgeskemaer til besvarelse af specifikke forskningsspørgsmål samt tilrettelægge og gennemføre relevant analyse Kompetencer: - Kan vurdere styrker, svagheder samt overførbarhed i videnskabelige artikler og evalueringsrapporter inden for forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet Intern mundtlig eller skriftlig prøve, B/IB Titel: Forudsætninger: Sundhedsøkonomi og prioritering / Health Economy and Prioritisation 5 ECTS Modulerne på 1. semester 14

17 Mål: Studerende der gennemfører modulet: Viden: - Har viden om ressourceanvendelse i sundhedsvæsenet samt sammenhænge mellem økonomi og sundhed i befolkninger - Har viden om prioritering i sundhedsvæsenet samt forståelse af etiske problemstillinger i forbindelse hermed - Har forståelse af basale sundhedsøkonomiske begreber og principper - Har viden om de enkleste metoder til sundhedsøkonomisk evaluering af nye indsatser på sundhedsområdet. - Kan udlede centrale budskaber i publicerede, sundhedsøkonomiske evalueringer - Kan beskrive de væsentligste omkostninger og relevante sundhedsøkonomiske outcomes i forbindelse med konkrete forebyggende eller sundhedsfremmende tiltag - Kan gennemføre simple beregninger af drifts- og anlægsudgifter ved implementering af nye indsatser på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet Kompetencer: - Kan analyse, diskutere og vurdere sundhedsøkonomiske konsekvenser af konkrete indsatser inden for forebyggelse og sundhedsfremme Intern mundtlig eller skriftlig prøve, B/IB Titel: Forudsætninger: Læring og forandringsprocesser / Processes of Learning and Change 5 ECTS Organisation, strategi og ledelse på 1. semester 15

18 Mål: Studerende der gennemfører modulet: Viden: - Har viden om teorier og metoder der kan beskrive forhold mellem hverdagsliv og forebyggelse eller sundhedsfremme - Har viden om teorier om læring og forandringsprocesser i relation til individer, grupper, professioner og organisationer - Har viden om hvordan mennesker lærer som individer og i grupper - Kan forklare hvordan viden relaterer til handlekompetencer - Kan forklare forholdet mellem læring og forandringsprocesser og disse begrebers betydning i relation til forebyggelse og sundhedsfremme - Kan analysere forandringsprocesser i sundhedsorganisationer - Kan diskutere betydningen af individer, grupper, professioner og organisationers læring i relation til forebyggelse og sundhedsfremme Kompetencer: - at designe og/eller implementere forebyggelse og sundhedsfremmende lærings- og forandringsforløb målrettet en specifik praksis - at evaluere og kvalificere (designet af) et lærings- og forandringsforløb gennem brug af udvalgte metoder i relation til forebyggelse og sundhedsfremme - at gennemføre valide beskrivelser og analyser af læring og læringsbaserede forandringsforløb Intern eksamination under kursets forløb. I bedømmelsen indgår individuelle skriftlige afleveringer, mundtlige præstationer eller øvelser/tests tilknyttet kursusgangene. 16

19 3. semester: Titel: Forudsætninger: Mål: Udvikling af forebyggelses- eller sundhedsfremmeaktiviteter/ Development of Prevention or Health Promotion Activities 20 ECTS Projektmodulet på 1. semester skal være bestået. Studerende der gennemfører modulet: Viden: - Har detaljeret viden om konkret forebyggelses- eller sundhedsfremmeaktivitet - Har viden om de etiske problemstillinger der relaterer sig til iværksættelse af den konkrete aktivitet - Kan identificere og dokumentere behov for forebyggelses- eller sundhedsfremmeindsats på et flervidenskabeligt grundlag - Kan anvende relevante teorier og metoder til at udvikle en konkret forebyggelses eller sundhedsfremmeaktivitet samt evaluering heraf - Kan udvikle og begrunde strategi og/eller metode til at understøtte et konkret indsatsområde - Kan kombinere kvalitative og kvantitative forskningsmetodologiske tilgange i belysningen af en problemstilling og foretage relevante, basale statistisk analyser Kompetencer: - Kan vurdere hvilken viden der skal ligge til grund for udvikling af et konkret indsatsområde - Kan diskutere den udviklede metode baseret på faglige overvejelser og i relation til eksisterende praksis Intern mundtligt på baggrund af projekt, bedømmes efter 7-trins skala. 17

20 Titel: Valgkursus A / Elective course A: Anvendt epidemiologi og registerforskning / Applied epidemiologi and registerbased research Forudsætninger: Mål: 5 ECTS Undervisningen tager udgangspunkt i, at den studerende har tilegnet sig læringsmålene for modulet Epidemiologi og statistisk samt projektmodulet Håndtering af risikofaktorer eller lignende forudsætninger. Studerende, der gennemfører modulet: Viden: - Kan redegøre detaljeret for epidemiologiske problemstillinger af betydning for forskning på baggrund af administrative data og håndtering heraf. - Kan redegøre for betingelserne for brug af udvalgte statistiske metoder til overlevelsesanalyse og regressionsanalyse. - Har omfattende viden om de administrative registre, der står til rådighed for forskning og de lovgivningsmæssige rammer for registerforskning samt forståelse af de krav, dette stiller til håndteringen af data. - Har viden om analyse i et registerepidemiologisk relevant statistikprogram, f.eks. SAS, og behersker udvalgte statistiske funktioner. - Har forståelse af og kan redegøre for anvendelse af overlevelsesanalyse og forskellige regressionsanalyser. - Kan selvstændigt udarbejde en protokol og på baggrund heraf beskrive og gennemføre en analyseplan, herunder modellere sammenhænge mellem variable. - Kan skabe en fuldstændig dokumentation af data. - Kan i et registerepidemiologisk relevant statistikprogram, f.eks. SAS: o o o sammensætte forskningsrelevante datasæt ud fra komplicerede datakilder foretage regressionsanalyser, herunder logistisk regression, Cox regression og Poisson regression og kan fortolke forudsætninger og resultater foretage variansanalyse og covariansanalyse og fortolke forudsætninger og resultater - Kan anvende register-epidemiologiske grundbegreber og diskutere egne resultater i relation til forudsætningerne for analysen. Kompetencer: - Kan selvstændigt beskrive, tilrettelægge og gennemføre en epidemiologisk undersøgelse på baggrund af registerdata. 18

21 - Kan kritisk vurdere styrker og svagheder ved den gennemførte analyse og herunder gennemføre supplerende analyser til at afdække styrker og svagheder. Intern mundtlig eller skriftlig prøve, B/IB. 19

22 Titel: Valgkursus B / Elective course B: Anvendte kvalitative metoder i folkesundhedsvidenskab / Applied qualitative methods in public health science Forudsætninger: Mål: 5 ECTS Undervisningen tager udgangspunkt i, at den studerende har tilegnet sig læringsmålene for undervisningen i modulet Forskningsspørgsmål og design eller lignende forudsætninger. Studerende, der gennemfører modulet: Viden: - Har viden om og kan kritisk reflektere over forholdet mellem videnskabsteori, videnskabelige teorier, metoder og empiri. - - Kan ud fra videnskabelige kriterier definere videnspositioner inden for den kvalitative forskningstradition. - Kan definere en videnskabeligt klar og afgrænset folkesundhedsfaglig relevant problemstilling, der egner sig til en kvalitativ undersøgelse. - Kan genere og behandle kvalitative data på baggrund af velbegrundede videnskabelige og videnskabsetiske overvejelser. - Kan ud fra videnskabelige kriterier udarbejde og argumentere for en relevant kvalitativ analysestrategi. - Kan ud fra videnskabelige kriterier argumentere for, reflektere over og anvende relevante kvalitative analysemetoder på et empirisk materiale. Kompetencer: - Kan reflektere videnskabeligt over og vurdere viden, der er opnået, i forhold til relevante kvalitetskrav og den valgte vidensposition. - Kan kritisk vurdere styrker og svagheder ved resultater opnået fra gennemførelsen af kvalitative undersøgelser. - Kan foretage kritiske refleksioner over samfundsvidenskabernes filosofi og erkendelsesinteresse samt deres betydning for udvikling af kvalitative forskningstraditioner. - Kan videnskabeligt vurdere muligheder og begrænsninger inden for forskellige former for kvalitative forskningstraditioner / videnspositioner. Intern mundtlig eller skriftlig prøve, B/IB 20

23 Titel: Valgkursus C / Elective course C: Folkesundhedsvidenskab i et sundhedssociologisk og samfundsvidenskabeligt perspektiv/ Public health in the perspective of the sociology of health and social sciences Forudsætninger: Mål: 5 ECTS Undervisningen tager udgangspunkt i, at den studerende har tilegnet sig læringsmålene for undervisningen i modulet: Forståelser af sundhed, risiko og forebyggelse eller lignende forudsætninger Studerende, der gennemfører modulet: Viden: - Har viden om den danske velfærdsstats opbygning og kan kritisk reflektere over sundhedsvæsenets organisering og funktion i velfærdssamfundet. - Har viden om aktuelle og relevante sociologiske teorier og kan kritisk vurdere teoriernes bidrag til forståelser af forhold mellem samfund, velfærdsstat og sundhedsprofessioner. - Kan forklare, diskutere og analysere forhold mellem samfund, velfærdsstat, sundhedsvæsenets opbygning og funktion, og i relation hertil muligheder og begrænsninger for forebyggelse og sundhedsfremme. - Kan sammenligne og kritisk vurdere forskellige sundhedssociologiske teoriers relevans og forklaringskraft i forhold til udvalgte empiriske genstandsfelter indenfor folkesundhedsvidenskab. - Kan udvælge, begrunde og evt. kombinere forskellige begreber og sundhedssociologiske teorier i belysningen af en afgrænset problemstilling. - Kan kritisk forholde sig til relevansen af forskellige sundhedssociologiske teorier, der befinder sig på forskellige samfundsniveauer (mikro, meso og makro). Kompetencer: - Kan diskutere og kvalificere forebyggelse og sundhedsfremme-tiltag ud fra refleksioner over forhold mellem samfund, velfærdsstat, sundhedsorganisationer og menneskers hverdagsliv. - Kan udvælge, begrunde og kritisk anvende sundhedssociologiske teorier i arbejdet med folkesundhedsvidenskabelige problemstillinger. Intern mundtlig eller skriftlig prøve, B/IB 21

24 Titel: Valgkursus D / Elective course D: Sundhedsøkonomisk evaluering - og analyse indenfor folkesundhedsvidenskab / Economic evaluation and analysis in public health Forudsætninger: Mål: 5 ECTS Undervisningen tager udgangspunkt i, at den studerende har tilegnet sig læringsmålene for undervisningen i modulerne Organisation, Strategi og Ledelse, Sundhedsøkonomi og prioritering og Effektvurdering af forebyggelses- eller sundhedsfremmeaktiviteter eller tilsvarende Studerende, der gennemfører modulet: Viden: - Kan redegøre for og kritisk reflektere over forskellige: o centrale sundhedsøkonomiske evalueringsmetoder og deres anvendelse o organiserings-, finansierings- og ejerskabsformer i sundhedsvæsener og betydningen af disse forskelle - Har forståelse af: o forskellige økonomiske modeller o o diverse sundhedsøkonomiske effektmål og omkostningstyper og deres anvendelse hvordan patient-specifikke data fra kliniske studier kan kobles og anvendes i en økonomisk analyse af en intervention. - Kan adskille og forklare forskellen på kasseanalyser, budget-impact analyser og cost of illness analyser. - Kan tilrettelægge og udarbejde: o en økonomisk evaluering af en sundhedsintervention, inklusiv kasseanalyse, følsomhedsanalyser og grænseværdi analyser o o budget-impact analyser ved opstart og introduktion af en ny sundhedsintervention analyser af økonomiske forhold eller ændrede incitamentsstrukturer til at påvirke adfærd og sundhed Kompetencer: - Kan diskutere og evaluere fordelingsmæssige aspekter i forhold til adgang, lighed, regulering, og efficiens i udbuddet af sundhedsydelser. - Kan udlede nøglefund og kritisk diskutere antagelser i publicerede sundhedsøkonomiske evalueringer, MTV rapporter mv. Intern mundtlig eller skriftlig prøve, B/IB. 22

25 4. semester: Titel: Forudsætninger: Mål: Kandidatspeciale/ Master s Thesis 30 ECTS For at kunne påbegynde det afsluttende speciale skal alle forudgående eksamener på uddannelsen være bestået Studerende der gennemfører modulet: Viden: - Kan forklare baggrunden for en konkret videnskabelig problemstilling indenfor rammerne af forskning i forebyggelse og/eller sundhedsfremme - Identificere og dokumentere videnskabelige problemer indenfor det valgte forskningsområde - Kan dokumentere systematisk litteraturgennemgang og på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller - Kan selvstændigt tilrettelægge og gennemføre et projekt med fokus på interventioner, indsatser, strategier eller programmer indenfor sygdoms forebyggelse og sundhedsfremme - Kan selvstændigt udarbejde beslutningsgrundlag for forebyggelseseller sundhedsfremmeindsatser på grundlag af analyser af viden og videnskabelige studier fra relevante fagområder - Kan diskutere projektarbejdets resultater i forhold til de anvendte teorier og metoders rækkevidde og anvendelighed, herunder statistiske metoder Kompetencer: - Kan identificere og vurdere eksisterende viden og relevante kvalitative og kvantitative undersøgelser om forebyggende og sundhedsfremmende indsatser - Kan selvstændigt udvikle dokumenterede forebyggende eller sundhedsfremmende indsatser og vurdere såvel tilsigtede som utilsigtede konsekvenser heraf på et flervidenskabeligt grundlag - Kan vurdere de sundhedsmæssige konsekvenser af de bearbejdede interventioner i projektarbejdet Ekstern mundtligt på baggrund af projekt, bedømmes efter 7-trins skala. 23

26 Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr I henhold til Rammestudieordningen for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden. Kapitel 5: Andre regler 5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på engelsk 1. Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk 2. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. 5.2 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se Rammestudieordningen. 5.3 Eksamensregler Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultets hjemmeside. 5.4 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 5.5 Afslutning af kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen skal være afsluttet senest fire år efter, den er påbegyndt. 5.6 Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprog Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog. 5.7 Uddybende information Gældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside, herunder mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen. 1 Eller et andet fremmedsprog (efter studienævnets godkendelse). 2 Studienævnet kan dispensere herfra. 24