Brugeroplevelser med Netværk For Integreret Behandling

Transkript

1 Brugeroplevelser med Netværk For Integreret Behandling Uddrag af specialeprojekt Juli 2015 Cecilie Bornakke cand.scient.san.publ. 1

2 1. Baggrund og formål Jeg er netop færdiguddannet kandidat i folkesundhedsvidenskab og har skrevet speciale med tilknytning til Netværk For Integreret Behandling (NFIB). De følgende sider rummer uddrag fra specialet samt resultater af en brugerundersøgelse blandt NFIBs brugere. Formålet med denne rapport er at præsentere NFIBs organisation og struktur og at give et indblik i brugeres tilfredshed med NFIB. 2. Metode I forbindelse med mit speciale udførte jeg et fire måneder langt feltarbejde, hvorunder jeg gennemførte interviews med 5 brugere hos NFIB og observerede i alt 8 behandlinger udført af NFIBs behandlere. Desuden deltog og observerede jeg NFIBs fælles møder og dagligdag på klinikog undervisningscenteret, Institut For Integreret Behandling (IFIB). Dette feltarbejde blev foretaget i perioden september 2014 til januar Derudover gennemførte jeg i samarbejde med behandlere fra NFIB en spørgeskemaundersøgelse, der handlede om brugertilfredshed med Netværk For Integreret Behandling. Spørgeskemaet indeholdt 27 spørgsmål, heriblandt åbne spørgsmål, hvor brugerne havde mulighed for frit at beskrive deres oplevelser samt lukkede spørgsmål, der gav mulighed for kvantificerbare data. Spørgeskemaet blev besvaret online af NFIBs brugere i perioden 25/2 til 19/ Der er 16 besvarelser, heraf 15 kvinder og 1 mand 1. Jeg antager at de 5 brugere i interviewundersøgelsen også er blandt spørgeskemaundersøgelsens 16 deltagere, hvilket betyder at undersøgelsen i alt omhandler 16 brugere i behandling hos NFIB. Der er således tale om en meget lille undersøgelse, og undersøgelsen er derfor forbundet med stor usikkerhed. For en større sikkerhed i resultaterne kunne man med fordel have gennemført interviews med samtlige brugere, der indgår i NFIB-projektet. Det har imidlertid ikke været muligt med rammerne for denne undersøgelse og speciale. Denne rapport beskæftiger sig med tre overordnede afsnit. Det første handler om alternativ behandling i Danmark på et generelt plan (afsnit 3). Her vil jeg give en definition på alternativ behandling, et indblik i alternativ behandlings udbredelse i Danmark samt præsentere nogle enkelte 1 Af hensyn til anonymitet vil alle informanter blive omtalt i hunkøn. 2

3 begreber, som kan have relation til undersøgelsen af brugeroplevelser i NFIB. Det næste afsnit indeholder en præsentation af NFIB som organisation (afsnit 4). Dette afsnit er baseret på NFIBs egne dokumenter (herunder projektbeskrivelse, mødereferater og hjemmesider) og på feltobservationer hos NFIB. Hvis man ser nærmere på NFIB som organisation, ser man at det er en kompleks organisation med flere forskellige mål og idéer, men i denne rapport vil jeg alene præsentere de mest generelle linjer i NFIB. Det sidste afsnit beskæftiger sig med brugeroplevelser hos NFIB og er baseret på spørgeskemaundersøgelsen og interviewundersøgelsen (afsnit 5). 3. Alternativ behandling udbredelse og definition Flere forskere peger på en stigende udbredelse af alternativ behandling både i Danmark og i andre vestlige lande (Hanssen et al., 2005, s ; Myskja, 2010, s. 161; Pedersen, 2012, s. 12). I Danmark følger Statens Institut for Folkesundhed udviklingen i danskernes anvendelse af alternativ behandling via spørgeskemaundersøgelser blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen. Denne spørgeskemaundersøgelse er en del af den såkaldte Sundheds- og Sygelighedsundersøgelse (SUSY), der udføres med jævne mellemrum og senest er gennemført i 2013 (Ekholm, Christensen, Davidsen, & Juel, 2015, s. 2). Tallene fra 2013 viser, at 53 % af den voksne danske befolkning angav at have brugt alternativ behandling på et eller andet tidspunkt i deres liv, mens 27 % angav at have anvendt alternativ behandling inden for det seneste år (Ekholm et al., 2015, s. 2). Hvis man sammenligner disse tal med SUSY-undersøgelser fra tidligere år, ser man en stigende tendens i anvendelsen af alternativ behandling i Danmark (Pedersen, 2012, s. 12). SUSY-undersøgelsen er baseret på en definition af alternativ behandling, der lyder: ( ) brug af behandlere uden for det almindelige sundhedsvæsen (Ekholm et al., 2015, s. 2). At behandlerne er uden for det almindelige (konventionelle) sundhedsvæsen medfører, at der er tale om behandling uden offentligt tilskud og uden den kontrol og tilsyn, som kendes fra det konventionelle sundhedsvæsen (Ekholm et al., 2015, s. 2). Der findes en række forskellige definitioner af alternativ behandling, og der synes ikke at være enighed omkring én definition (Myskja, 2010, s. 35). I det følgende vælger jeg dog at tage udgangspunkt i definitionen fra Statens Institut for Folkesundhed, som også anvendes i SUSYundersøgelserne. Jeg vælger denne definition fordi den for mig fremstår som en af de mere 3

4 fremherskende definitioner, idet den anvendes i det danske sundhedssystem og ofte ligger til grund for dansk forskning i alternativ behandling. Desuden er den simpel og tydeliggør grænsen mellem alternativ og konventionel behandling 2. Offentlig støtte og offentlig kontrol er imidlertid ikke de eneste punkter, der adskiller alternativ og konventionel behandling fra hinanden. En central forskel mellem konventionel og alternativ behandling er, hvad der forstås som selve formålet med behandling. Både konventionel biomedicinsk behandling og alternativ behandling har som formål, at patienten/brugeren opnår en form for bedring gennem behandlingen. På hvilken måde bedring forstås, adskiller sig imidlertid mellem henholdsvis konventionel biomedicinsk og alternativ behandling. I forbindelse med biomedicinsk behandling taler læger ofte om at kurere patienter, hvilket vil sige at identificere og behandle sygdom og symptomer i patienters kroppe (Sered & Agigian, 2008, s. 619). I en biomedicinsk forståelse sætter lægen klare mål om, hvad der skal til for, at patienten kan siges at være kureret fra sygdom, og kurering forstås som noget, der opnås ved at behandle patienters fysiske og/eller psykiske symptomer (Sered & Agigian, 2008, s. 617, 625). I modsætning til konventionel biomedicinsk behandling taler alternative behandlere ofte om at helbrede frem for at kurere (Sered & Agigian, 2008, s. 616). Med ordet helbredelse lægger alternative behandlere vægt på, at der er tale om en processuel behandling, der gradvist forbedrer brugerens tilstand. Helbredelse i alternativ behandling er ikke alene knyttet til fysiske symptomer, men beskriver en proces, hvor brugere opnår bedring på flere forskellige områder (Sered & Agigian, 2008, s. 619). I de fleste alternative behandlingsformer er en grundlæggende antagelse, at sygdomme ikke kan behandles succesfuldt blot ved at behandle symptomer, men at det også er nødvendigt at behandle den bagvedliggende årsag til sygdom (Sered & Agigian, 2008, s. 621). Den bagvedliggende årsag kan eksempelvis være forbundet med brugerens følelser eller forhold i brugerens sociale kontekst (Sered & Agigian, 2008, s. 621). Det betyder, at brugere kan opleve en form for helbredelse uden at sygdommen i biomedicinsk forstand er blevet kureret (Sered & Agigian, 2008, s. 617). 2 Det skal dog bemærkes, at grænserne for hvad der betragtes som alternativ behandling er flydende, og at det derfor ikke altid er simpelt at afgøre om en behandlingsform skal betegnes som alternativ eller konventionel (Ekholm, Christensen, Davidsen, & Juel, 2015, s. 2; Pedersen, 2012, s. 12). Eksempelvis findes der behandlingsformer, der anvendes både i konventionel og alternativ behandling (såsom akupunktur). Andre behandlingsformer ændrer sig over tid fra at blive betragtet som alternative til at blive betragtet som en del af det konventionelle behandlingssystem. Det var eksempelvis tilfældet med kiropraktik, der i Danmark tidligere blev betragtet som alternativ behandling, men i dag indgår som en del af det konventionelle behandlingssystem (Ekholm et al., 2015, s. 2). 4

5 Man kunne måske forestille sig at alternativ behandling alene har helbredende virkninger for brugere, men flere forskere argumenterer imidlertid for at alternativ behandling også kan have negative konsekvenser (Myskja, 2010, s ; Scott, 1999; Sered & Agigian, 2008). Det er blandt andet tilfældet fordi mange behandlere arbejder selvstændigt og inden for et meget specifikt behandlingsområde (Myskja, 2010, s. 43). Det medfører at behandlere kan have et meget specifikt fokus på brugernes krop og sygdom, og at brugere oplever en fragmenteret virkelighed, hvis de opsøger forskellige alternative behandlere (Myskja, 2010, s. 43). En norsk læge og alternativ behandler Audun Myskja, argumenterer for, at tværfagligt samarbejde mellem alternative behandlere kan mindske brugeres oplevelse af fragmentering: Tværfaglighed er sandsynligvis den terapeutiske metode, der bedst fremmer et helhedssyn (Myskja, 2010, s. 43). NFIB er netop en gruppe af alternative behandlere, der fokuserer på at samarbejde på tværs af forskellige alternative behandlingsområder. 4. Netværk For Integreret Behandling En gruppe alternative behandlere dannede i 2013 et tværfagligt behandlernetværk, der går under betegnelsen Netværk For Integreret Behandling (NFIB). NFIB omfatter 15 behandlere, der arbejder inden for forskellige alternative behandlingsformer, såsom homøopati, akupunktur, ernæringsterapi og zoneterapi (NFIB, 2014a). Et centralt mål for behandlerne i NFIB er at skabe et tværfagligt samarbejde mellem forskellige alternative behandlere med henblik på at give behandlernetværkets brugere et mere sammenhængende forløb i deres alternative behandling (NFIB, 2014a). Idéen er, at forskellige alternative behandlingsformer i kombination med hinanden kan bidrage til at hjælpe brugere med deres helbredsproblemer (NFIB, 2014a). Flere behandlere i NFIB fortæller, at de med behandlernetværket ønsker at give brugere en oplevelse af at: blive mødt af et samlet alternativt behandlerteam. På et mere teoretisk niveau kan NFIB ses som et forsøg på at mindske tendensen til de meget specialiserede behandlinger og heraf brugeres oplevelse af fragmentering. Anledning til NFIB Behandlernes anledning til at starte NFIB var et ønske fra behandlerne om at give brugerne et bedre og mere sammenhængende forløb i alternativ behandling. Behandlernes mål var, at brugerne oplever NFIB som et samarbejdende behandlerteam, der har flere forskellige alternative 5

6 behandlingsområder. NFIB har også et ønske om at samarbejde med det konventionelle sundhedsvæsen, men et sådant samarbejde eksisterer dog kun begrænset på tidspunktet for mit feltarbejde, og vil derfor ikke blive berørt nærmere i denne rapport. I samtale med NFIB-behandlerne fremhævede de ofte, at NFIB er et idealistisk projekt, der ikke er skabt for at være en pengemaskine eller for at fodre hinanden med klienter (citater fra uformelle samtaler med behandlernetværkets behandlere). Et udtryk for at projektet ikke fungerer som en pengemaskine er, at det i sin nuværende udformning ikke er økonomisk bæredygtigt, idet behandlernes ekstra arbejdstid med netværkssamarbejdet ikke er økonomisk dækket. Det kommer også til udtryk i et opslag på IFIBs hjemmeside om, at NFIB søger behandlere til at indgå i netværkssamarbejdet, hvor det lyder: Du skal investere tid og penge som lønnes med faglig tilfredshed, synlighed og tilfredse og trygge klienter. På et møde i NFIB siger en behandler NFIB-projekt, at NFIB skal undersøge om et samarbejde mellem behandlere kan give mere sundhed for pengene på samfundsniveau. Det fremgår imidlertid ikke mere nøjagtigt, hvis penge, der eventuelt kan give mere sundhed for hvis pengene om der er tale om brugeres personlige økonomi eller om der er tale om at spare penge på et ikke-angivet offentligt budget. Dog afspejler denne udtalelse at idealisme i forhold til både brugere og samfund er en vigtig del af NFIBs selvforståelse. Behandlere i NFIB NFIB består af i alt 15 alternative behandlere. 11 af disse behandlere har en klinik i de fysiske lokaler, der går under navnet Institut For Integreret Behandling (IFIB). Fire behandlere har deres klinik et andet sted i Storkøbenhavn. NFIB har løbende inkluderet nye behandlere i behandlernetværket på baggrund af NFIBs fælles vurdering og beslutning om, hvorvidt den enkelte nye behandler kan indgå. NFIBs formål med at inddrage nye behandlere, er at behandlernetværket ønsker at dække flere forskellige alternative behandlingsformer. Af pragmatiske årsager har NFIB på nuværende tidspunkt besluttet ikke at inkludere yderligere behandlere. Behandlernetværket rummer behandlere inden for akupunktur, ernæringsterapi, homøopati, kinesiologi, kiropraktik, kraniosakralterapi, kropsterapi, massage, shiatsu, nerverefleksologi, osteopati, psykomotorik, psykoterapi, tandbehandlinger og zoneterapi (NFIB, 2014a). 6

7 Alle behandlere i NFIB er registrerede hos Sundhedsstyrelsen efter den såkaldte RAB-ordning (Registreret Alternativ Behandler). Denne registrering er en mulighed for alternative behandlere til at vise, at de opfylder nogle specifikke faglige og uddannelsesmæssige krav opstillet af Sundhedsstyrelsen (Sundhedsstyrelsen, 2013; Myskja, 2010, s ). RAB-registrering forudsætter blandt andet, at man er uddannet til at udføre den pågældende behandling. Alle behandlere i NFIB har således en behandlingsmæssig uddannelse, der lever op til Sundhedsstyrelsens krav til RAB-registrering. De fleste af NFIBs behandlere har en uddannelsesmæssig baggrund inden for alternativ medicin, mens enkelte behandlere også har en uddannelse indenfor det konventionelle behandlingssystem. Brugeres veje ind i NFIB NFIB er rettet mod brugere, som behandlernetværket vurderer, kan have gavn af alternativ behandling fra mere end én behandlingsform. Denne vurdering er baseret på behandleres faglige baggrund samt at behandlerne har et kendskab til hinandens behandlinger. Brugere kan komme i behandling hos NFIB ad to forskellige veje. Den ene vej er, at brugeren starter et behandlingsforløb hos én af behandlernetværkets behandlere, hvorefter behandleren og brugeren i fællesskab beslutter, at brugeren skal modtage behandling fra endnu en alternativ behandler i behandlernetværket. Den anden vej en bruger kan komme i behandling i NFIB er, at brugerens praktiserende læge henviser brugeren til behandlernetværkets såkaldte visitator. NFIBs visitator er uddannet læge og er tilknyttet behandlernetværket. Som den eneste i behandlernetværket, udfører hun dog ikke behandlinger. Visitatoren har en kort samtale på mellem 5 og 15 minutter med brugeren (eller evt. brugerens læge, der også har mulighed for at henvende sig på vegne af patienter). På baggrund af samtalen henviser visitatoren brugeren til den eller de behandlere, som efter visitatoren vurdering, kan hjælpe brugeren. Henvisning i NFIB 7

8 Når brugere bliver anbefalet at opsøge en ny alternativ behandler, taler NFIB-behandlerne om at henvise klienter. Ordet henvisning anvendes ud fra et ønske om at ligne det konventionelle behandlingssystem (jævnfør uformelle samtaler med behandlere). Når de alternative behandlere anvender betegnelsen henvisning, kan det ses som almindelig sprogbrug. Visitatoren, der praktiserer som læge anvender imidlertid også betegnelsen at henvise. I denne situation kan det være en problematisk term, idet lægelovens paragraf 19 stk. 2 siger: På samme måde straffes den læge, der træder i samarbejde med lægfolk, som tager syge i kur, på en måde, der er egnet til at bibringe almenheden den urigtige forestilling, at behandlingen sker efter lægens anvisning eller på hans ansvar. (Sundhedsministeriet, 2001). Problematikken om at visitatoren kan give patienten den tro, at behandlingen er lægeligt godkendt eller sker på lægens ansvar, er også blevet diskuteret i behandlernetværket forud for opstart af projektet. Derfor tog visitatoren kontakt til Lægeforeningen for at få problematikken afklaret. Lægeforeningens svar var at hun ikke må give brugerne den tro at hun vejleder dem som læge, men at hun dog gerne må vejlede brugere, hvis hun tydeliggør, at hun ikke vejleder i sit lægelige virke. Lægeforeningen skriver da også i deres politikpapir om alternativ behandling, at: Der er intet til hinder for, at en læge samarbejder med en alternativ behandler, såfremt det tydeligt fremgår, på hvilken måde samarbejdet finder sted, og såfremt offentligheden ikke bibringes en urigtig forestilling om, at behandlingen sker efter lægens anvisninger. (Lægeforeningen, 2014). For at overholde loven er det imidlertid afgørende, at alle brugere informeres tydeligt og forståeligt herom. Tæt samarbejde i NFIB En central funktion i en NFIB-behandling er tovholderfunktionen. Alle brugere i NFIB bliver knyttet til en behandler, der er deres personlige tovholder igennem forløbet (NFIB, 2014b). Tovholderen har til opgave at have kontakt til brugeren, når brugeren bevæger sig mellem forskellige behandlere. Desuden tager tovholderen eventuelt en afsluttende samtale med brugeren, hvis han/hun stopper sin behandling. Behandlerne fremhæver ofte, at de har en tæt kontakt behandlerne imellem omkring den enkelte bruger. En behandler forklarer, at den tætte kontakt 8

9 mellem behandlerne konkret kommer til udtryk ved at behandlerne mødes og taler sammen om brugeren. Når behandlerne præsenterer NFIB, så fremhæver de det oftest som et netværk af behandlere, hvor de har tillid til hinandens behandlinger. Eksempelvis fortæller en behandler: Vi prøver at lave et netværk, hvor vi ved at dem vi henviser til kan noget. Fordi den alternative verden kan være svær at finde rundt i. ( ) hvis vi henviser andre til hinanden, så laver vi fælles journal. Brugeren har en journal som alle behandlere skriver i, og denne omtaler behandlerne som en fælles journal. NFIB som pilotprojekt NFIB er iværksat som et pilotprojekt. Behandlernetværket betegner det som et pilotprojekt, dels fordi det i første omgang blot skal omfatte 20 brugere og dels fordi det er fastsat til at løbe i en bestemt tidsperiode fra foråret 2013 til foråret Når pilotprojektet er afsluttet vil medlemmerne i NFIB træffe en beslutning om hvorvidt og hvordan NFIB skal forløbe efterfølgende. NFIB har en fælles skriftligt formuleret vision om at deres netværksmodel på sigt skal fastetableres, og at erfaringerne fra pilotprojektet måske kan danne grundlag for etablering af tilsvarende behandlernetværk i andre større byer i Danmark (NFIB, 2014b). En behandler i NFIB fortæller imidlertid at pilotprojektet faktisk ikke adskiller sig markant fra den måde de tidligere har behandlet og samarbejdet på. Behandleren fortæller således: NFIB adskiller sig egentlig ikke fra det vi altid har gjort med at sige, nå men jeg har haft gode erfaringer med det, prøv at gå derhen. Det handler meget om den samlede struktur, at man som klient føler sig taget af. Egentlig er det nye med NFIB meget den fælles journal. Men det er ikke alle klienter som er lige interesserede i at have en fælles journal. For nogle er det ret lige meget om der er en fælles journal, men de er da glade for at blive henvist til en anden behandler. 9

10 5. Brugeroplevelser med NFIB Som præsenteret indledningsvist blev brugeroplevelser med NFIB afdækket i en spørgeskemaundersøgelse og via interviews med brugere. Dette afsnit er hovedsageligt baseret på data fra spørgeskemaundersøgelsen, da denne inkluderer 16 brugere i modsætning til interviewundersøgelsen, der blot inkluderer 5 brugere. Data fra interviewundersøgelsen indgår dog til en dybere forståelse af fundene i spørgeskemaundersøgelsen. Tilfredshed med behandling og behandlere Både spørgeskemaundersøgelsen og interviewundersøgelsen afspejler at brugerne generelt er tilfredse med de behandlinger, de har modtaget og med de behandlere de har mødt. 12 ud af de 16 brugere angav at de i høj grad eller meget høj grad har fået indfriet deres forventninger til behandlingen, mens 4 angav at de i nogen grad har fået indfriet deres forventninger. Brugerne angav forskellige forventninger, de har fået indfriet. Herunder angav 11 brugere at de har fået hjælp til andre problemer end de problemer de oprindeligt opsøgte behandling for. 10 ud af 16 brugere angav at de har fået ny indsigt i deres sygdom eller symptomer. 12 brugere angav at behandlingen har hjulpet på sygdom eller symptomer og en bruger angav at være blevet rask af behandlingen. Interviewundersøgelsen afspejler også en generel tilfredshed med behandling og behandlere. Eksempelvis fortalte en bruger, at hun er glad for de forklaringer en behandler har givet hende og at forklaringerne kan hjælpe hende til at hjælpe sig selv i forhold til sin sygdom. Flere brugere gav også udtryk for, at de bedre kan leve med deres sygdom, hvis de får en forståelse af, hvordan deres krop og sygdom fungerer. Disse forskellige måder hvorpå brugerne oplever at få indfriet forventninger til behandlingen, kan ses som udtryk for at behandlingen indgår i en form for helbredelsesproces (som redegjort for i det foregående (afsnit 3)). Selvom blot en enkelt person angav at være blevet kureret som følge af behandlingen, så tyder undersøgelsen altså på, at langt flere oplever positive følger af deres behandling. 10

11 Begrænset kendskab til NFIB Således angav både spørgeskemaundersøgelse og interviewundersøgelse en tilfredshed med de specifikke behandlinger og behandlere som brugerne møder. Når det kommer til brugernes tilfredshed med de områder, hvor NFIB adskiller sig fra alternative behandlere, der ikke indgår i et netværkssamarbejde, tegner der sig et mindre tydeligt billede. Brugerne i spørgeskemaundersøgelsen har i gennemsnit været i behandling hos behandlere i NFIB i lidt over 1 år. Den bruger der har modtaget behandling i kortest tid angav at have været i behandling hos en NFIB-behandler i 3 måneder, og man kan heraf antage at brugerne har nået at opleve og forstå hvad NFIB er og hvilken betydning det har for dem. Dette gælder særligt fordi behandlernes formål med NFIB netop er at gøre en konkret forskel for brugerne. Alligevel tegner spørgeskemaundersøgelsen og interviewundersøgelsen et billede af, at mange brugere kun har et begrænset kendskab til NFIB-projektet som de indgår i. En ud af de 5 brugere jeg interviewede fortalte endog at hun slet ikke havde hørt om NFIB forud interviewet og bad derfor mig om at forklare hvad det er. Dette til trods for at hun havde gået i et længere forløb hos flere behandlere 3. Andre brugere i interviewundersøgelsen gav udtryk for, at de er usikre på, hvad NFIB er, hvilke behandlere der indgår i NFIB og hvilken betydning NFIB konkret har for dem. Spørgeskemaundersøgelsen tyder også på at flere brugere har et begrænset kendskab til NFIB. Det kommer eksempelvis til udtryk ved at 7 ud af de 16 informanter angav at deres behandlere ikke har samarbejdet på trods af at et kerneelement i NFIB skulle være et tæt samarbejde mellem NFIBs behandlere. Spørgeskemaundersøgelsen indeholdt flere spørgsmål specifikt omkring elementer i NFIB, såsom behandleres henvisninger mellem hinanden samt behandleres brug af fælles journal og tovholderfunktion. Brugernes besvarelser af disse spørgsmål er imidlertid præget af en meget lav validitet, idet der er mange tilfælde, hvor brugeres besvarelse i et spørgsmål er i modstrid med besvarelser i andre spørgsmål. Det kan ses som et udtryk for at brugerne har et begrænset kendskab til specifikke elementer i NFIB, og besvarelserne af disse spørgsmål er derfor behæftet med en meget lav grad af validitet. Af denne grund er det vanskeligt at tolke brugernes tilfredshed med disse specifikke elementer i NFIB. 3 Det skal dog bemærkes at NFIB-behandlerne altid indhenter et skriftligt samtykke med brugere før de inkluderer en bruger i projektet. 11

12 Økonomiske forhold I sin nuværende udformning er behandlernes ekstra arbejde med NFIB ikke finansieret, hvilket betyder at behandlerne selv dækker den ekstra arbejdstid. Af denne grund er behandlerne interesserede i at vide, hvorvidt brugerne ønsker at betale ekstra for behandlernes ekstra tidsforbrug i forbindelse med NFIB-projektet. 3 brugere angav i spørgeskemaundersøgelsen at de ønsker at betale mere for de ekstra ydelser i NFIB i forhold til en behandling, hvor behandlerne ikke samarbejder. 6 angav at de ikke er villige til at betale ekstra for at modtage behandling i NFIB. De resterende 7 brugere angav at de ikke ved, hvorvidt de vil betale mere for at modtage behandling i NFIB, og nogle disse besvarelser dækker sandsynligvis over at brugerne er usikre på nøjagtigt hvilke ekstra ydelser de kan få i NFIB. Desuden angav 5 personer at de oplever at det bliver for dyrt at blive behandlet i NFIB, fordi det medfører flere behandlinger. Dog angav ingen af de 16 brugere at de oplever at blive presset til at modtage flere behandlinger end de har lyst eller råd til. Positive holdninger til visioner og hovedtræk i NFIB Selvom tendensen viser at brugerne således ikke ønsker at betale ekstra for at modtage de ekstra ydelser i NFIB, så tyder undersøgelsen på, at flere brugere ser fordele ved NFIB-projektet. Eksempelvis angav 13 ud af 16 brugere at de ser det som en fordel at flere behandlere ser deres sag og at behandlerne taler sammen i behandlingsforløbet. 8 brugere ser det som en fordel at NFIB giver dem et samlet overblik over deres behandlinger. 15 ud af de 16 brugere angav at de ville anbefale NFIB til en ven, kollega eller et familiemedlem. Og 15 ud af 16 angav at være tilfreds eller meget tilfreds med den behandling de har fået. Opsummering af brugerundersøgelsen Undersøgelsen antyder flere tendenser: 1. At brugere generelt er tilfredse med deres behandlere og behandlinger hos NFIB. 2. At brugerne generelt har et begrænset kendskab til NFIB og at nogle ikke har oplevet NFIBprojektet på trods af at de går i et behandlingsforløb hos NFIB. 3. At brugerne ikke er villige til at betale ekstra for de ekstra ydelser i NFIB (måske fordi de ikke ved hvad de får for en eventuel ekstrabetaling). 4. At brugerne generelt er positive overfor de overordnede idéer i NFIB. 12

13 6. Litteratur Ekholm, O., Christensen, A. I., Davidsen, M., & Juel, K. (2015). Alternativ behandling. Resultater fra Sundheds- og sygeligheds- undersøgelsen 2013 (s. 1 12). Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Hentet fra Hanssen, B., Grimsgaard, S., Launsø, L., Fønnebø, V., Falkenberg, T., & Rasmussen, N. K. (2005). Use of complementary and alternative medicine in the scandinavian countries. Scandinavian Journal of Primary Health Care, 23(1), Lægeforeningen. (2014). Alternativ behandling. Hentet 24. November 2014, fra ingen/l%c3%a6geforeningen%20mener/l%c3%a6gemidler%20og%20medicinsk%20ud styr/alternativ_behandling Myskja. (2010). Komplementær og alternativ behandling (Bd. 1 Audun). Gyldendal Akademisk. NFIB. (2014a). Netværk For Integreret Behandling. Hentet 16. September 2014, fra NFIB. (2014b). Nyt pilotprojekt i Storkøbenhavn. Hentet fra Pedersen, I. K. (2012). Kampen med kroppen, alternativ behandling i et bruger- og samfundsperspektiv. Aarhus Universitetsforlag. Scott, A. (1999). Paradoxes of Holism: Some Problems in Developing an Antioppressive Medical Practice. Health:, 3(2), Sered, S., & Agigian, A. (2008). Holistic sickening: breast cancer and the discursive worlds of complementary and alternative practitioners. Sociology of Health & Illness, 30(4), Sundhedsministeriet. Bekendtgørelse af lov om udøvelse af lægegerning (2001). Hentet fra ingen/l%c3%a6geforeningen%20mener/l%c3%a6gemidler%20og%20medicinsk%20ud styr/alternativ_behandling/laegeloven Sundhedsstyrelsen. (2013, Januar 15). Brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere. Hentet 16. September 2014, fra 13