løb. - En guide og diskussion baseret på forskningsforsøget på Institut For Idræt, Københavns Universitet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "10-20-30 løb. - En guide og diskussion baseret på 10-20-30 forskningsforsøget på Institut For Idræt, Københavns Universitet."

Transkript

1 løb - En guide og diskussion baseret på forskningsforsøget på Institut For Idræt, Københavns Universitet. I SAMARBEJDE MED

2 Indhold BAGGRUND bag om løb HVORDAN løbes ?... 4 Vigtige overvejelser ved udførslen af løb... 4 Tekniske og praktiske overvejelser ved metoden... 5 RESULTATER fra forskningsforsøget... 5 Præstation... 5 Sundhed... 8 Psykologien... 9 DISKUSSION... 9 Konklusion Links og presseomtale Referencer... 13

3 BAGGRUND bag om løb. Flere og flere personer dyrker løb som motionsaktivitet i dag. Således er motionsløb i dag den største idrætsaktivitet i Danmark hos voksne danskere efter vandring. Ifølge undersøgelsen 'Sport og motion i danskernes hverdag' dyrkede 25 % af den voksne befolkning motionsløb regelmæssigt i 2007 og denne andel steg til hele 40 % hos visse aldersgrupper i løb er udviklet af professor Jens Bangsbo fra August Krog instituttet, Københavns Universitet. Idéen med løb var oprindeligt at finde en løbeform, som både forbedrede præstationen og sundheden. Samtidig skulle løbeformen appellere til en bred skare af motionister og ikke kun konkurrenceeller eliteløbere. Selvom løb i sig selv er en nyskabende måde at løbe på, udspringer løbeformen ikke ud af den blå luft. Tidligere forskning, blandt andet på August Krog instituttet, dokumenterede gode effekter af gentagne højintense, anerobe sprintintervaller på præstationen og løbeøkonomien hos veltrænede 10km løbere ii. Højintense, gentagne aerobe intervaller af 4 minutters varighed havde også vist en kraftig effekt på den maksimale iltoptagelse hos moderat trænede personer sammenlignet med træning på lav eller moderat intensitet iii. Og slutteligt havde motionsfodbold vist sig at have positive effekter på både sundhedsparametre samt den genelle fitness hos forholdsvis utrænede personer iv. Tilsammen rummer løb elementer fra sprinttræningen, højintenst kredsløbstræning samt bevægelsesmønstre fra fodbolden og det er i denne alsidige fusion at løb udmærker sig. Det oprindelige forskningsforsøg fandt sted i foråret Før og efter en træningsintervention på 7 uger, hvor en gruppe motionsløbere udelukkende løb løb, testede man præstationsevnen, sundhedsparametre samt gruppens selvvurderede oplevelse af løb på motivation og andre mentale faktorer. Forsøgspersonerne var alle almindelige motionister mellem år, som før interventionen typisk løb tre gange om ugen med en ugentlig løbemængde på ca. 30 km. Bemærkelsesværdigt ved forskningsprojektet var, at den ugentlige løbemængde for de personer som udelukkende løb løb blev reduceret med ca. 50% til 15 km/ugen. Således løb gruppen kun halvt så mange kilometer pr. uge sammenlignet med kontrolgruppen, der fortsatte med at løbe som de plejede. Fra efteråret 2011 begyndte en implementering af løb i DGI regi. På denne måde kunne man udvide det oprindelige forskningsforsøg og undersøge effekterne af løb på 200 motionsløbere mellem år både nybegyndere samt rutinerede løbere. Denne implementeringsfase er stadig under afvikling i skrivende stund.

4 Formålet med dette materiale, er på baggrund af resultater fra forskningsprojektet at give et indblik i og diskutere løb. HVORDAN løbes ? løbes faktisk bagfra det vil sige (se figur 1). Figur 1. fra vorespuls.dk Således løbes løb step by step: 1) 30 s lunte 2) 20 s løb 3) 10 s spurt Denne cyklus på 1 minut gentages 5 gange det vil sige man løber i 5 minutter. Derefter holdes pause i 2 minutter, hvorefter samme 1 minuts cyklus gentages 5 minutter igen. Afhængig af niveau og form kan man løbe alt fra 1x5 minutter til 4x5 minutter. Vigtige overvejelser ved udførslen af løb 30 s perioden er en restitutionsinterval. Det er ikke her man skal løbe hurtigt, faktisk fungerer perioden primært til at gøre kroppen klar til igen at løbe 20 og 10 s tempo! En klassisk fejl er, at der løbes alt for hurtigt på 30 s perioden, hvilket resulterer i træthed på 20 og 10 s perioden og samlet set en nedgang i kvaliteten af løbetræningen. 20 s perioden skal løbes i normalt tempo. Dette er selvfølgelig en relativ størrelse, så for den øvede vil det måske være 15 km/t, mens det for den mindre øvede måske nærmere er 10 km/t. I

5 denne periode må man gerne føle sig lidt presset på pulsen men dog ikke så meget at man går på kompromis med intensiteten i den efterfølgende 10 s periode. 10 s perioden: dette er den vigtigste periode i løb. Her skal der løbes med maksimal tempo! Den indlagte pause på 2 minutter mellem hvert 5 minutters cyklus er vigtig. Den skal sikre tilpas restitution, sådan intensiteten under selve intervallerne holdes på et højt niveau. Temposkift! Prøv at undgå at løbe et regulært stigningsløb, hvor tempoet blot gradvist øges. I stedet bør overgangen fra 30 s til 20 s være karakteriseret af et decideret temposkifte, hvor der accelereres og det samme gælder ligeledes for overgangen fra 20 s til 10 s tempo. Tekniske og praktiske overvejelser ved metoden Man kan anvende et løbeur til at holde styr på tiden når man løber De fleste puls- og GPS-ure kan ydermere indstilles til at give signal efter metoden. Men et løbeur er faktisk slet ikke påkrævet. En anden metode, hvis man foretrækker at løbe naturel uden tekniske ure mv., er blot at opmåle hvor lang en distance man løber på hhv. 30, 20 og 10 sekunder i de respektive tempi. Denne distance opgøres så i pejlemærker eksempelvis kunne30 s svare til 2 lygtepæle, 20 s til 3 lygtepæle og 10 s til 2 lygtepæle. Det er ikke alfa-omega at der løbes i præcis 30, 20 og 10 s; sekunder går også fint an, og derfor kan man med efter temperament og behov anvende pejlemærker (træer, lygtepæle mv.) i naturen/byen til at løbe efter. Der findes ikke en fast metode, men afhængig af niveau og antal der løber det sammen, kan der være visse fordele ved at anvende bestemte løbemønstre. Løber man en større gruppe sammen på tværs af niveau, kan der eksempelvis være fordele i at vende rundt efter 1 eller 2 minutters løb. På denne måde får de hurtige lov til at løbe efter de mindre hurtige og der vil hele tiden være en form for samling i gruppen, hvilket kan øge gruppedynamikken. RESULTATER fra forskningsforsøget Præstation 5 og 3 km I det oprindelige forskningsforsøg forbedrede alle løberne sin 5 km præstation, hvilket gav en gennemsnitsforbedring på 47 sekunder (figur 2).

6 Tid (min) Tid (sek) 8 ugers implementering i Løb med DGI gav en gennemsnitsforbedring på 39 sekunder hos de rutinerede løbere, mens begynderne forbedrede 3 km distancen med 49 sekunder i snit * PRE MIDT POST PRE MIDT POST TG KG Figur 2. 5 km tider for gruppen (TG) samt kontrolgruppen (KG) før, midtvejs og efter 7 ugers træningsintervention. * angiver statistisk signifikant forskel sammenlignet med gruppen før træningsinterventionen. 1500m løberne forbedrede sig med 25 sekunder på 1500m (figur 3). 6,2 6 5,8 5,6 5,4 * 5,2 5 Pre Post Pre Post TG KG Figur m tider for gruppen (TG) samt kontrolgruppen (KG) før og efter 7 ugers træningsintervention. * angiver statistisk signifikant forskel sammenlignet med gruppen før træningsinterventionen.

7 Distance (m) Yo-Yo test En Yo-Yo test (også kaldt biptest) fortæller især noget om evnen til at arbejde højintenst, anaerobt gentagne gange gruppen forbedrede sig med 42% (figur 4) * PRE POST PRE POST TG KG Figur 4. Distance i meter på Yo-Yo intervaltesten for gruppen (TG) samt kontrolgruppen (KG) før og efter 7 ugers træningsintervention. * angiver statistisk signifikant forskel sammenlignet med gruppen før træningsinterventionen. VO 2max VO 2 max er den maksimale iltoptagelse som musklerne kan optage. VO 2 max er et produkt af den maksimale volumen blod hjertet kan pumpe rundt pr. minut samt musklernes maksimale evne til at ekstrahere ilt ud af den blod der bliver leveret til dem. Flere forskningsundersøgelser viser, at det er hjertets pumpekapacitet og ikke musklernes evne til at trække ilt ud af blodet, der er den begrænsende faktor for VO 2 max. VO 2 max pr. kropsvægt er konditallet. Så det fortæller noget om hvor stor en motor kroppen har i forhold til dens størrelse gruppen forbedrede sit kondital med 5,1% (figur 5)

8 Kondital (ml/kg/min) 60,0 58,0 56,0 54,0 52,0 50,0 48,0 * PRE POST PRE POST TG KG Figur 5. Kondital for gruppen (TG) samt kontrolgruppen (KG) før og efter 7 ugers træningsintervention. * angiver statistisk signifikant forskel sammenlignet med gruppen før træningsinterventionen. Sundhed I det oprindelige forskningsforsøg faldt både det samlede kolesteroltal samt blodtrykket hos gruppen. Figur 6. Total kolesterol før og efter træningsinterventionen hos og kontrolgruppen

9 Figur 7. Systolisk blodtryk før og efter træningsinterventionen hos og kontrolgruppen I andel del hos DGI fandt man ligeledes, at blodtrykket faldt hos de personer, som i forvejen havde et let forhøjet blodtryk. Psykologien En analyse fra den samfundshumanistiske afdeling på institut for Idræt baseret på et såkaldt twin-study ( løbere bliver matchet med løbere med samme køn, alder og præstationsevne fra kontrolgruppen) viste tre bemærkelsesværdige fund: 1) løbere havde færre disturbed breaks, det vil sige bedre/øget kvalitetstid mellem træningssessionerne. Dette på trods af, at løberne oplevede større fysisk ømhed under interventionsperioden sammenlignet med kontrolløberne. 2) De løbere som havde lavest fear of failure, det vil sige mindst angst for at fejle, var også de løbere som man så den største præstationsfremgang hos. Dette er et overraskende fund hos forskningsgruppen, fordi denne tendens som oftest kun ses hos eliteudøvere, og ikke hos almindelige motionister. Hos kontrolløberne fandt man ikke denne sammenhæng. 3) Ens for begge løbegrupper var, at den indre motivation steg de ville begge lære mere om deres egen træning og sport! Endvidere indikerer uvidenskabelige undersøgelser, at løb højner motivationen. Personer, der har løbet , ytrer at løbeformen synes mere sjov, varieret og mentalt lettere tilgængelig end andre former for højintense intervalformer. DISKUSSION

10 Relativ pulsfrekvens af maxpuls Fysiologien bag løb Når man løber stilles der både høje krav til det aerobe (arbejde med forbrug af ilt til at producere energi) samt det anaerobe energisystem (produktion af energi uden brug af ilt). Figur 6 viser, at det aerobe bidrag er markant i og med pulsen i gennemsnit ligger over 90 % af ens maxpuls under et 5-minutters interval. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 00:00:00 00:05:00 00:10:00 00:15:00 Tid (min) 00:20:00 00:25:00 00:30:00 Figur 8. Pulskurve for repræsentativ forsøgsperson fra forskningsforsøget. Grøn: 4x5min løb. Rød: 3x5 min løb. Netop mængden af aerobt, højintenst arbejde (dvs. arbejde med høj puls) er afgørende for forbedringer i ens maksimale aerobe effekt også kaldet den maksimale iltoptagelse (VO 2 max). Fysiologisk, så matcher pulsarbejdet i løb det klassiske 4x4 min intervalløb med 3 minutters hvile mellem intervallerne. Ens for begge intervalløb er gentagne perioder på 4-5 minutter med en pulsbelastning på over 90 % af ens maksimale puls. I det oprindelige 4x4min intervalløb forskningsforsøg, fandt man også markante forbedringer på VO 2 max efter 8 ugers træning. Det er derfor ikke overraskende, at man i løb også finder væsentlige forbedringer på VO2max i næsten samme størrelsesorden. Forskningsresultaterne i forsøget er alle baseret på at løberne reducerede deres ugentlige løbemængde med 50%. På trods af dette, så afslører en analyse, at løberne i gruppen løber langt det meste af deres træning med høj puls sammenlignet med kontrolgruppen, der løber traditionelle løbeture på moderat tempo (se figur 7).

11 Figur 9. Tid i forskellige pulszoner. SORT: gruppen. HVID: Kontrolgruppen. Sprintkomponenten er en væsentlig af løb (se figur 7). Når man spurter på intensiteter nær maksimal hastighed, aktiverer man anaerobe energisystemer og de hurtige muskelfibre. Ydermere øges belastningen på sener, led og knogler samt aktiveringen af nervesystemet på en helt anden og mere intens måde sammenlignet med fx løb på lav og moderat intensitet. Figur 10. Hastighedskurve under løb. Tidligere forskningsstudier fra Jens Bangbo viser desuden, at højintenst sprinttræning i form af 30 sekunders spurtintervaller kan forbedre præstationen samt løbeøkonomien hos allerede veltrænede løbere på 10 km distancen. Tilsammen, så har man altså en cocktail af højintenst aerob arbejde sammen med højintenst sprintarbejde. Dette har et væsentlig impact på kroppens fysiologiske systemer og dette kommer til syne ved forbedringer på VO 2 max samt præstationen på både korte og længere løbedistancer.

12 løb på tværs af niveauer Som med alt andet højintenst træning, så bør løbes efter den rette progression. Heri ligger dosis, restitution samt skalering. Når man løber på meget høje intensiteter, især ved sprintarbejde hvor mængden af excentrisk muskelarbejde er relativt stort, tilfører man muskler, led, sener og knogler et betydeligt stress. Dette stress-stimulus vil i første omgang virke nedbrydende på kroppen med den rette dosis og restitution på baggrund af ens udgangsniveau, vil kroppen efterfølgende blive stærkere og mere udholdende. Dette sker i forskellige tempi: muskler adapterer sig til nye træningsstimuli relativt hurtigt (dage), men tilvænningen for led og sener er noget langsommere (uger-måneder) og knogler tilvænner sig den nye belastning langsomst (måneder-år) kan løbes stort set af alle udgangsniveauer, men det er utroligt vigtigt, at man forholder sig til følgende parametre for at opnå fuldt udbytte samt for at undgå skader: 1) Dosis: jo lavere udgangsniveau, desto mindre dosis. Fx kan 1x5 minutter pr. løbesession være tilstrækkeligt for den mindre erfarne løber. 2) Restitution: jo lavere udgangsniveau, desto længere restitution. For begynderen kan det fx være en god idé at tage to-tre hviledage efter en træningsdag inden man påbegynder et nyt. Bemærk, at det er helt okay at lave lavintensitets aktiviteter i hvileperioden, fx en rolig gå, svøm eller cykeltur. 3) Skalering: under selve et træningspas kan det være nødvendigt at skalere. Hvis man er begynder, kan man fx starte ud med 30s gang, 20s alm. løb og 10s hurtig løb. Balancen mellem dosis, restitution og skalering afhænger fuldstændigt at ens udgangsniveau samt løbehistorik og ikke mindst ens tidligere erfaring med højintenst træning. Med andre ord, så kan løbes af de fleste dog anbefales det ikke til helt uprøvede løbere. Hvor meget skal man løbe? De resultater, der er præsenteret her på baggrund af forskningsforsøget og implementeringen i DGI, er udledt med en træningsfrekvens på 2-3 gange om ugen. Men spørgsmålet om hvor meget man skal løbe, afhænger af hvilket mål man har med sit løb samt udgangsniveau. Løber man for at forbedre præstationen på 5 km? Marathon? Eller er det sundheden eller måske det sociale der prioriteres højest? De indledende forskningsresultater viser, at kan forbedre din præstation på kortere distancer, forbedre din sundhed og måske endda øge motivationen. På denne baggrund kan indgå i ens løbetræning flere gange om ugen (afhængig af niveau). Er målet derimod et marathon, så bør træning formentlig ikke være den overvejende træningsform. Men den kan være et udmærket supplement til den resterende marathonstræning. Andre forhold man bør overveje er træningsvariation. Ensidig træning øger risikoen for skader og derfor anbefales det generelt at variere sine træningsaktiviteter. Man bør, uanset træningsstatus, ikke løbe mere end 4x5 minutter under et enkelt træningspas. Konklusion Resultater fra forskningen viser, at løb forbedrer præstationen, konditionen og sundheden selvom man halverer den samlede træningsmængde. Forbedringerne kan tilskrives den højintense profil som

13 karakteriserer løb, der kombinerer klassisk højintenst aerob træning med højintense sprintintervaller. Dertil kan være med til at forbedre kvalitetstiden mellem træningssessionerne samt forstærke forholdet mellem motivation og præstation kan løbes på tværs af niveauer, hvis man forholder sig kritisk til de tre parametre omhandlende dosis, restitution og skalering. Links og presseomtale Video: Referencer i Forsberg P. Motionsløbere i Danmark portræt af danske motionsløbere. Idrættens Analyseinstitut ii Iaia FM & Bangsbo J. Speed endurance training is a powerful stimulus for physiological adaptations and performance improvements of athletes. Scand. J Med Sports 20: 11-23, iii Helgerud J, Høydal K, Wang E, Karlsen T, Berg P, Bjergkaas M, Simonsen T, Helgesen C, Hjorth N, Bach R, Hoff J. Aerobic high-intensity intervals improve VO 2max more than moderate training. Med. Sci. Sports. Exerc iv

Højintens træning for løbere

Højintens træning for løbere Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning

Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Aerob træning 1 - af Lene Gilkrog Side 2 Ens præstationsevne bestemmes af mange faktorer, fx ens tekniske, taktiske,

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

LØBETRÆNING. - Teori og praksis

LØBETRÆNING. - Teori og praksis LØBETRÆNING - Teori og praksis PROGRAM Fysiologi og anatomi Begreber Træningsformer i teori og praksis Sæsonplanlægning FYSIOLOGI & ANATOMI Ilt (O 2 ) Hæmoglobin Myoglobin (enzym) Mitochondrier (Forbrændingsorgan)

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

Godthåb Trim. Pulstræning

Godthåb Trim. Pulstræning Godthåb Trim Pulstræning Intro til pulstræning Pulsmåling/pulsuret er: Et godt træningsredskab En motivationsfaktor En god måde at måle træningstilstand En aktuel og relativ intensitetsmåler Et legetøj

Læs mere

- Sådan kan du let holde øje med din løbeform

- Sådan kan du let holde øje med din løbeform TRÆNING 72 Test din form - Sådan kan du let holde øje med din løbeform Der findes masser af løbetest, men de kan være svære at bruge korrekt. To motionsløbere har dog udviklet en meget simpel metode: Kilometertiden

Læs mere

Let intensitet/restitutions træning:

Let intensitet/restitutions træning: N1 Let intensitet/restitutions træning: Anvendes til begyndere som opstart hvor kroppen tilvænnes til belastningen ved løb. I starten vil begynderen skifte mellem at løbe og gå. Senere vil denne intensitet

Læs mere

Interval/tempoløb hvordan skelner jeg?

Interval/tempoløb hvordan skelner jeg? Interval/tempoløb hvordan skelner jeg? Hej Thomas, Jeg læser med stor interesse artiklerne på motiondanmark.dk - herunder dine ugentlige løbepas. Jeg har flere gange forsøgt at finde ud af, hvad definitionen

Læs mere

FODBOLD FITNESS. Din sunde og fleksible mulighed

FODBOLD FITNESS. Din sunde og fleksible mulighed FODBOLD FITNESS Din sunde og fleksible mulighed FORORD 2 Dette hæfte er til dig, der er på udkig efter en motionsform, som er både sund, sjov og social og som kan tilpasses din travle hverdag. Dansk Boldspil-Union

Læs mere

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave)

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Materialet tager udgangspunkt i en introduktion til distanceløb for et hold med idræt på B-niveau: Når man skal designe

Læs mere

Bliv din egen træner

Bliv din egen træner Bliv din egen træner Hvad kræver det for at skabe motivation. Det er lysten der driver værket. Hvordan vækker man så denne interesse? Hvad skal der til? Udfordring Sundhed Glæde eller pligt Lysten Resultater

Læs mere

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen Pulstræning Dagens program 1. Teori om pulstræning 2. Måling af hvile- og makspuls i praksis 3. Aftensmad 4. Teori om pulszoner 5. Beregn jeres pulszoner 6. Gruppearbejde 7. Afrunding Dagens instruktør

Læs mere

Fitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning

Fitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning Fitness Instruktør Tradium 2011 Kredsløbtræning Kredsløbstræning (Aerob) Aerob Træning Lav-intensitets træning Moderatintensitets træning Højintensitetstræning Kredsløbstræning (Aerob) Overordnede formål

Læs mere

Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE

Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE Hvorfor løbe? Hvad driver en løber? Iltoptagelse (VO2 max) Evne til at optage ilt som sendes til musklerne Antal røde blodlegemer Hjertets pumpekapacitet Aerob kapacitet

Læs mere

Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!!

Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!! Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!! Gennemføre sit mål -Vilje skal der til. -Erfaring hjælper. -Energi og væske er nødvendigt.

Læs mere

Powerfull Running. Program:

Powerfull Running. Program: Powerfull Running Program: Dato: Mødested kl. 18:00 15. aug Dagnæs stadion 22. aug Caroline Lunden v/kunstmuseet. 29. aug Husodde Strand v/campingpladsen 5. sept Bygholm sø. v/campingpladsen Lovbyvej 19.

Læs mere

Formtallet: En let måde at holde øje med sin løbeform

Formtallet: En let måde at holde øje med sin løbeform let: En let måde at holde øje med sin løbeform af Jan Skov Pedersen, Aarhus Fremad Atletik, og Steen Laugesen Hansen, Søllerød Nærum Idræts Klub Vi har lige fået udgivet en artikel i Marathon Magasinet,

Læs mere

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Grundtræning. Hvad er grundtræning? Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning

Læs mere

Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit

Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit Udholdenhedstræning Træning der primært forbedrer kredsløbsfunktionen, dvs. samspillet mellem hjerte, lunger, blod, blodkar og muskler kaldes udholdenhedstræning. Udholdenhedstræning forbedrer kroppens

Læs mere

Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse

Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Aerob træning 2 - af Lene Gilkrog Side 2 Aerob træning er - som navnet indikerer træning, hvor energien kommer

Læs mere

Sådan forbedrer du din cykeltræning

Sådan forbedrer du din cykeltræning Sådan forbedrer du din cykeltræning Udholdenhed & kondition Hvor hårdt skal jeg træne? Hvor ofte skal jeg træne? Hvor langt skal jeg cykle? Hvor meget skal jeg restituere mellem hvert træningspas? Disse

Læs mere

Alle træningspas slutter stille og roligt evt., med lidt afspænding.

Alle træningspas slutter stille og roligt evt., med lidt afspænding. Uddybe løbeprogrammets formål og træningsprincipper Løbeprogrammet er bygget op på den måde, at du kun skal træne de dage, som du har tid og lyst til. Det er ikke meningen, at du skal træne alle dage,

Læs mere

Fysisk træning Sportstrænerlinjen Håndbold. Silkeborg Seminarium Maj 2013

Fysisk træning Sportstrænerlinjen Håndbold. Silkeborg Seminarium Maj 2013 Fysisk træning Sportstrænerlinjen Håndbold Silkeborg Seminarium Maj 2013 Hvad er Fysisk træning?? Hvad er fysisk træning Kondition Aerobt Anaerobt Styrketræning Styrketræning I hal Motorik/ Koordination

Læs mere

foto sparta TRÆNINGSPLANER

foto sparta TRÆNINGSPLANER foto sparta TRÆNINGSPLANER Programmerne er lavet af Running2, som tilbyder alt fra personlig træning, træningsprogrammer og fællestræning til fysioterapi, ernæringsvejledning og mentaltræning. Running2

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Fysisk træning. Energiforbrug 252

Fysisk træning. Energiforbrug 252 Fysisk træning Træning er sundt og det anbefales af sundhedsstyrelsen at voksne er fysisk aktive mindst 30 min. om dagen ved moderat intensitet 1 og børn minimum 60 min. dagligt. Det er desuden vigtigt

Læs mere

AUDI CHALLENGE 1900 HALVMARATHON

AUDI CHALLENGE 1900 HALVMARATHON Uddybe løbeprogrammets formål og træningsprincipper Løbeprogrammet er bygget op på den måde, at du kun skal træne de dage, som du har tid og lyst til. Det er ikke meningen, at du skal træne alle dage,

Læs mere

Træning på Concept 2 Indoor Rower

Træning på Concept 2 Indoor Rower Modest Sport Fredensborgvej 17-3080 Tikøb tlf. 4975 9660 & fax. 4975 9760 E-mail: reiner@modest-sport.dk www.modest-sport.dk Træning på Concept 2 Indoor Rower Nærværende hæfte er tiltænkt som en inspirationskilde

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

Overskrift her. Tekst starter uden punktopstilling. teksten, brug forøg indrykning. punktopstilling, brug formindsk indrykning

Overskrift her. Tekst starter uden punktopstilling. teksten, brug forøg indrykning. punktopstilling, brug formindsk indrykning forøg forøg -Træthed i fodbold -Gentaget sprint (høj intens arbejdsevne) -Betydning af aerob form & aerob træning Slide 1 Ph.d stud. Peter M. Christensen Institut for Idræt & Ernæring Københavns Universitet

Læs mere

Træningsprogram for let øvede 9 uger, 3 træningspas om ugen

Træningsprogram for let øvede 9 uger, 3 træningspas om ugen Træningsprogram for let øvede 9 uger, 3 træningspas om ugen Om programmet: Dette program er primært rettet imod at få forbrændt nogle kalorier, og er ikke direkte rettet imod forbedring af løbetiden på

Læs mere

Hel- og halvmarathontræning 2015

Hel- og halvmarathontræning 2015 Hel- og halvmarathontræning 2015 Vi kommer ind på følgende: Udholdenhedstræning - løbeøkonomi Styrketræning core- og stabilitetstræning Hvordan finder du dit nuværende konkurrencetempo Udregning af dine

Læs mere

OVERVEJELSER INDEN TRÆNINGSPLANLÆGNING

OVERVEJELSER INDEN TRÆNINGSPLANLÆGNING OVERVEJELSER INDEN TRÆNINGSPLANLÆGNING Hvilke præstations- og konkurrencemål har jeg? Hvor megen tid kan/vil jeg afsætte til træning/konkurrence? Er der rimelige proportioner mellem opstillede mål og træningstid?

Læs mere

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Læs her hvordan du tager gåturen nogle skridt videre og gør den til motion, der sagtens kan konkurrere med løb. Af Line Felholt, december 2012 03 Gå dig i form

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Personal Profile. For. john Hansen --------------------------------------

Personal Profile. For. john Hansen -------------------------------------- Personal Profile For john Hansen -------------------------------------- 26-10-2009 BodyAge john, din BodyAge er 63 sammenlignet med din kronologiske alder på 49 år. BodyAge er beregnet fra resultaterne

Læs mere

jfranch@hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk

jfranch@hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch Kort præsentation: Cand. scient. i idræt og cellebiologi (KU & SDU) - Phd i samme fagområder (SDU). Er derudover gammel mindre aktiv O-løber og mtb er, tidl. triatlet

Læs mere

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne?

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Grundlæggende 2 slags træning Vedholdenhed eller lav / medium intensivt træning Forbrænder procentuelt

Læs mere

Wattmåling: hvad, hvorfor og hvordan?

Wattmåling: hvad, hvorfor og hvordan? Wattmåling: hvad, hvorfor og hvordan? SMT-KLUBAFTEN 25.11.2014 WATTMÅLING Wattmåling: hvad er det? Kraft X hastighed= watt Så jo hurtigere du drejer pedalerne rundt og jo mere kraft du bruger (højere gear)

Læs mere

Trænings- og sundhedsmæssige effekter af motionsfodbold Peter Krustrup, Institut for Idræt. Dias 1

Trænings- og sundhedsmæssige effekter af motionsfodbold Peter Krustrup, Institut for Idræt. Dias 1 Trænings- og sundhedsmæssige effekter af motionsfodbold Peter Krustrup, Institut for Idræt Dias 1 Trænings- og sundhedsmæssige effekter af fodbold og jogging for 20-45 årige mænd Forsøgspersoner: 36 utrænede

Læs mere

Ny butik og testcenter hos Hechmann Sport

Ny butik og testcenter hos Hechmann Sport Ny butik og testcenter hos Hechmann Sport Som den eneste forretning / testcenter i Danmark er det nu muligt at kombinere løbeøkonomi - og løbedynamikmålinger ved køb af løbesko. Vi har designet en ultimativ

Læs mere

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer

Læs mere

DTriF-Træningslejr Træningslejr

DTriF-Træningslejr Træningslejr DTriF-Træningslejr Træningslejr på Playitas Mandag 6. december 2010 -Grundlæggende træningslejre- ved Morten Fenger Målsætning og motivation Uanset om vores målsætning med at træne er at kunne løbe 10

Læs mere

Løb din drømme 10 km til sommer!

Løb din drømme 10 km til sommer! havstrygerne.dk 12-ugers spændende træning forude: Løb din drømme 10 km til sommer! Rigtig mange i klubben har en drøm om at bryde en grænse på sin 10 km tid; under 70 minutter, under en time, under 55

Læs mere

Intensitet i folkeskoleidræt - og effekter af 6 uger med boldspil i 2x30 min per uge

Intensitet i folkeskoleidræt - og effekter af 6 uger med boldspil i 2x30 min per uge DBU-DIF-CHS Seminar, Tilst 24/3-2015 Intensitet i folkeskoleidræt - og effekter af 6 uger med boldspil i 2x30 min per uge Peter Krustrup Institut for Idræt og Ernæring, Center for Holdspil og Sundhed,

Læs mere

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Overtræning Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Allerede tilbage i midten af det 19. århundrede blev overtræning omtalt af en engelsk videnskabsmand. Han

Læs mere

VINTERTRÆNINGSOPLÆG. Progressionsoversigt antal timer pr. måned

VINTERTRÆNINGSOPLÆG. Progressionsoversigt antal timer pr. måned VINTERTRÆNINGSOPLÆG Progressionsoversigt antal timer pr. måned Måned U17 U19 U23 November 20-25 30-35 40-55 December 26-32 38-44 50-68 Januar 36-42 48-54 60-78 Februar 45-50 55-60 65-80 Marts 56-64 72-78

Læs mere

Brøndby Cykel Motion TRÆNING 2013-10-04

Brøndby Cykel Motion TRÆNING 2013-10-04 Indledning Et af formålene med at cykle er at holde sig i god fysisk form, så hverdagen bliver lettere. Arbejdet kommer nemmere fra hånden, når man har fysisk overskud. Dette fysiske overskud er nemmere

Læs mere

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/detraening-hvor-hurtig-bliver-du-i-darlig-form-2/ Dette kunne også ske for mindre seriøst

Læs mere

Træningsprogram for begyndere - 9 uger, 3 træningspas om ugen

Træningsprogram for begyndere - 9 uger, 3 træningspas om ugen Træningsprogram for begyndere - 9 uger, 3 træningspas om ugen Der er i programmet indlagt 3 dages træning om ugen. Vi anbefaler at du mindst har én fridag imellem hvert træningspas. De tre træningsdage

Læs mere

Titel: 10-20-30 løbetræning: Et nyt træningskoncepts betydning for præstationen. Tema: Præstation og højintens træning

Titel: 10-20-30 løbetræning: Et nyt træningskoncepts betydning for præstationen. Tema: Præstation og højintens træning 10-20-30 -løbetræning: Et nyt træningskoncepts betydning for præstationen Udarbejdet af: Kasper Sørensen Christian Nørgaard Nielsen Aalborg Universitet Idræt 10. semester Vejleder: Ernst Albin Hansen Afleveret

Læs mere

Fodbold som behandling og forebyggelse af type 2-diabetes

Fodbold som behandling og forebyggelse af type 2-diabetes Center for Holdspil og Sundhed Fodbold som behandling og forebyggelse af type 2-diabetes Jens Bangsbo Diabetesforeningen, 17. november 214 Center for Holdspil og Sundhed Vision "Vores vision er at skabe

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

KORUP MOTION Træning til halv- og helmarathon 2012

KORUP MOTION Træning til halv- og helmarathon 2012 Dette træningsprogram er sammensat således, at det med stor fordel kan anvendes til forbedring af din tid på halv- og helmarathon eller træne til at løbe din første halv- eller helmarathon. Programmet

Læs mere

10-20-30 Et studie i højintens træning

10-20-30 Et studie i højintens træning 10-20-30 Et studie i højintens træning Kasper Sørensen & Christian N Nielsen Aalborg Universitet Idræt, 9. semester 2011 1 Titel: 10-20-30 - Et studie i højintens træning Tema: Præstation og formidling

Læs mere

VM Halvmaraton program 1

VM Halvmaraton program 1 VM Halvmaraton program 1 Et program til begynderen eller den let trænede førstegangsløber, der i udgangspunktet kan løbe ca. 20 min. eventuelt med gå-pauser undervejs. Programmet er til dig, der til en

Læs mere

Kvinder kan også spille fodbold -Kollegabold og andre holdspil

Kvinder kan også spille fodbold -Kollegabold og andre holdspil Center for Holdspil & Sundhed Kvinder kan også spille fodbold -Kollegabold og andre holdspil Therese Hornstrup Ph.d studerende i Human Fysiologi Center For Holdspil og Sundhed, Københavns Universitet Fysiologisk

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

15 Opvarmning. 8x1 Fartleg. Jog 1' 15 Opvarmning

15 Opvarmning. 8x1 Fartleg. Jog 1' 15 Opvarmning Kalenderu ge 5 1 6 2 Træningsu ge Dag km min 5 Progressiv Snedig opfindelse. Du starter helt roligt ud for herefter at øge tempoet for hver kilometer, så det er hårdt fra km. 3-4. Torsdag 5 Jævnt moderat,

Læs mere

BAM træningsmetoder Kort og Godt

BAM træningsmetoder Kort og Godt BAM træningsmetoder Kort og Godt BAM træningsmetoder Kort og Godt... 1 Kilder:... 1 BAM træning kort og godt... 2 Indledning... 2 Dit mål med træningen... 2 Tre trin... 2 Motivationstrekanten... 2 Valg

Læs mere

www.leading.mono.net

www.leading.mono.net Circuit Training en suveræn træningsform København marts 2007 Af Jørgen Panduro, Idrætslærer Indledning Circuit Training eller cirkeltræning har længe været et overset træningsregime, både når det gælder

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Varierer du din træning?

Varierer du din træning? Varierer du din træning? Af Fitnews.dk - onsdag 19. december, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/varierer-du-din-traening/ Når du ved, at du træner de muskler, du ønsker, og samtidig kan få en øget effekt

Læs mere

Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters

Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters A1 A2 En1 En2 An1 An2 SP Intention, Definition, Indikation, Arbejdskrav, Træningsvilkår (ex serier, pauser, vejrtrækninger), Kapacitetsanalyse,

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Pulstræning. 15-03-2010 Hans Chr

Pulstræning. 15-03-2010 Hans Chr Pulstræning 1 Hver morgen i Afrika, vågner en gazelle. Den ved, at den er nødt til at løbe hurtigere end den hurtigste løve, ellers bliver den dræbt. Hver morgen vågner en løve. Den ved at den er nødt

Læs mere

FODBOLD FITNESS EN MULIGHED FOR DANSKE FODBOLDKLUBBER INTRODUKTION

FODBOLD FITNESS EN MULIGHED FOR DANSKE FODBOLDKLUBBER INTRODUKTION INTRODUKTION FODBOLD EN MULIGHED FOR DANSKE FODBOLDKLUBBER DBU.DK/ SUNDT, SJOVT OG SOCIALT MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD FLEKSIBEL MOTIONSFODBOLD FOR VOKSNE KOLOFON: Udgivet januar 2014 af: Dansk Boldspil-Union

Læs mere

Dommer Clinic august 2015. - Kost & Ernæring - Træning & Fysik

Dommer Clinic august 2015. - Kost & Ernæring - Træning & Fysik Dommer Clinic august 2015 - Kost & Ernæring - Træning & Fysik Basket Ball & Fysisk Træning Emil Rasmussen Fysioterapeut, B. Pa ewkr84fysio@gmail.com Strandvejens Fysioterapi & Træning Hellerup Sundhedscenter

Læs mere

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Inspiration til motion på arbejdspladsen Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros INDHOLD Sside INDLEDNING... 1 TILRETTELÆGGELSE AF MOTION PÅ ARBEJDSPLADSEN... 2 SUNDHEDSMÆSSIGE EFFEKTER AF 1 TIMES

Læs mere

Bedre løbeøkonomi - Kan man træne sig til en det?

Bedre løbeøkonomi - Kan man træne sig til en det? Bedre løbeøkonomi - Kan man træne sig til en det? Af Fitnews.dk - torsdag 11. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/bedre-lobeokonomi-kan-man-traene-sig-til-en-det/ Når man begynder at løbe, vil

Læs mere

SKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation

SKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation SKIVE AM Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation Menneskets fysiske arv For 10.000 år r siden da isen forsvandt og folk levede i et jæger j og samler samfund, blev vores gener

Læs mere

UKLASSIFICERET. Vejledningsplan MFT

UKLASSIFICERET. Vejledningsplan MFT Vejledningsplan MFT Indholdsfortegnelse Indledning...1 Planlægning af Militær Fysisk Træning...1 Skemaets opbygning og anvendelse...1 Eksempel på fastlæggelse af træningsniveau...2 Progression...2 Pauser

Læs mere

hurtige resultater Guide Sådan får du sider Træn hårdt, kort og effektivt Forbedre din kondition Maj Se flere guider på bt.dk/plus og b.

hurtige resultater Guide Sådan får du sider Træn hårdt, kort og effektivt Forbedre din kondition Maj Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du hurtige resultater 20 sider Træn hårdt, kort og effektivt Forbedre din kondition Forbedre din kondition INDHOLD I

Læs mere

FODBOLD FITNESS. - En mulighed for danske fodboldklubber

FODBOLD FITNESS. - En mulighed for danske fodboldklubber FODBOLD FITNESS - En mulighed for danske fodboldklubber INTRODUKTION 2 Dette hæfte er en introduktion til danske fodboldklubber, der overvejer eller ønsker at starte Fodbold Fitness. Mere end 140 klubber

Læs mere

Arbejdsfysiologi og Tests.

Arbejdsfysiologi og Tests. Arbejdsfysiologi og Tests www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi Muskler Muskelfibre Kontraktilitet Motorisk enhed Fibertyper Rekruttering Muskelkontraktion Dynamisk Statisk Kraft Træning Energiomsætning

Læs mere

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet

Læs mere

Viby Løbeklub. Sæsonstart 2009

Viby Løbeklub. Sæsonstart 2009 Sæsonstart 2009 Velkommen til alle nye løbere Introduktion til Viby løbeklub Løbetur for 5 og 10 km holdet Introduktion til nybegyndere Opvarmning Gangtest Dagens program Lidt om Viby Løbeklub Præsentation

Læs mere

Kolding Triathlon Klub

Kolding Triathlon Klub Kolding Triathlon Klub Sæsonen 2015/16 Program Præsentation Trænings filosofi. Grundstenene. Aerob træning. Borgskala / pulszoner. Periodisering. Sæsonplanlægning. Uge skema. Svømning Cykling. Løb. Spørgsmål.

Læs mere

Træning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem?

Træning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem? Træning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem? Henning Langberg Professor, Dr.med. Phd, cand. Scient. fysioterapeut CopenRehab Institute for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Effekt

Læs mere

Unge piger har kondi som 50-årige

Unge piger har kondi som 50-årige Begge de følgende artikler er fra Politiken d. 10.05.2003. Skrevet af Mette Noppenau. Unge piger har kondi som 50-årige En undersøgelse i Ribe Amt får nu alarmklokkerne til at ringe i landets førende idræts-

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING: HVORDAN KAN DENNE BOG GØRE DIG TIL EN BEDRE LØBER? 6 FÅ STYR PÅ BOGENS BEGREBER FRA A TIL Z 8

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING: HVORDAN KAN DENNE BOG GØRE DIG TIL EN BEDRE LØBER? 6 FÅ STYR PÅ BOGENS BEGREBER FRA A TIL Z 8 [Skriv tekst] INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING: HVORDAN KAN DENNE BOG GØRE DIG TIL EN BEDRE LØBER? 6 FÅ STYR PÅ BOGENS BEGREBER FRA A TIL Z 8 TRE FAKTORER DER AFGØR DIN LØBEHASTIGHED

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Intro til CrossGymLøb

Intro til CrossGymLøb Intro til CrossGymLøb CrossGym er funktionel træning der bl.a. er bygget på olympiske vægtløft, redskabsgymnastik, styrketræning, frie kropsøvelser øvelser og kredsløbstræning. Træningsformen er bl.a.

Læs mere

03-06-2013. www.motion-online.dk

03-06-2013. www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi og Tests Juni 213 www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi Muskler Muskelfibre Kontraktilitet Motorisk enhed Fibertyper Rekruttering Muskelkontraktion Dynamisk Statisk Kraft Træning Energiomsætning

Læs mere

Vers. 02-12.07. Hvorfor træne med. pulsur? Udarbejdet af OBH Nordica A/S i samarbejde med tidligere landstræner Thomas Nolan

Vers. 02-12.07. Hvorfor træne med. pulsur? Udarbejdet af OBH Nordica A/S i samarbejde med tidligere landstræner Thomas Nolan Vers. 02-12.07 Hvorfor træne med pulsur? Udarbejdet af OBH Nordica A/S i samarbejde med tidligere landstræner Thomas Nolan Thomas Nolan CV 2007 15 års erfaring som professionel løbetræner, heraf 4 år som

Læs mere

Konditionstestning af 8. klasserne i Rudersdal Kommune. - Pernille Corell Salomon

Konditionstestning af 8. klasserne i Rudersdal Kommune. - Pernille Corell Salomon Konditionstestning af 8. klasserne i Rudersdal Kommune - Pernille Corell Salomon Formål Sætte fokus på unges motionsvaner omkring 15-års alderen. Øge elevernes bevidsthed om deres kondition og få kendskab

Læs mere

Løbeprogram udvid til 10 km

Løbeprogram udvid til 10 km eprogram udvid til 10 km Kan du allerede løbe 5 km, og vil du gerne udvide til 10 km, er dette løbeprogram lige for dig. I fitness dk anbefaler vi, at du som udgangspunkt træner 2-3 gange om ugen. Mere

Læs mere

Træningsprogram til KMD 4:18:4

Træningsprogram til KMD 4:18:4 Træningsprogram til KMD 4:18:4 Triatlon er en sport bestående af tre discipliner, hvilket giver nogle fantastiske muligheder for sjov og varierende træning. Som de fl est ved, så er det svært at være lige

Læs mere

Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt

Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Eller. Hvor lidt kan man slippe afsted med? Nikolai Baastrup Nordsborg, Institut for Idræt Hvad anbefaler du? Hvilken type af

Læs mere

løbeskolen Kom i form til at løbe 10 km begyndere Træningsprogram af Henrik Jørgensen

løbeskolen Kom i form til at løbe 10 km begyndere Træningsprogram af Henrik Jørgensen løbeskolen Kom i form til at løbe 10 km Træningsprogram af Henrik Jørgensen begyndere Berlingske Tidende [ begyndere] For at kunne gennemføre grundprogrammet og samtidig bevare glæden ved at motionere,

Læs mere

Kom i form med. Guide PULSTRÆNING. sider. Find din puls-zone Vælg det rigtige puls-ur. April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Kom i form med. Guide PULSTRÆNING. sider. Find din puls-zone Vælg det rigtige puls-ur. April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Kom i form med PULSTRÆNING Find din puls-zone Vælg det rigtige puls-ur Kom i form med pulstræning INDHOLD: Få pulsen

Læs mere

B-LICENS MORTEN RASMUSSEN. Master studerende i Fitness & Træning

B-LICENS MORTEN RASMUSSEN. Master studerende i Fitness & Træning B-LICENS MORTEN RASMUSSEN Master studerende i Fitness & Træning Skamby og Søndersø Cykelklub Morten Rasmussen B-licens 2. semester Master studerende i Fitness & Træning SDU Stor interesse for konditionstræning

Læs mere

Mogens Strange Hansen

Mogens Strange Hansen Cykel-Træning Mogens Strange Hansen Speciallæge i ortopædkirurgi, Ph.D Dansk mester i Triathlon 1991 på Ironman distancen Trænings-Fysiologi Kondi test Iltoptagelse Puls A B C Mælkesyre 2 3 4 5 6 7 8 9

Læs mere

Løber 2-4 gange om ugen Mål: 10 km Træningsperiode: 20 uger

Løber 2-4 gange om ugen Mål: 10 km Træningsperiode: 20 uger Løber 2-4 gange om ugen Mål: 10 km Træningsperiode: 20 uger Programmet Med din træningsbaggrund kan du formentlig allerede løbe 10 km, så det er meningen, at du skal forbedre din tid på 10 km. Tidsperspektivet

Læs mere

Guide. Få MEST ud af din træning i fitnesscenteret. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Guide. Få MEST ud af din træning i fitnesscenteret. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få MEST ud af din træning i fitnesscenteret Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Kom i form med Krisztina Maria INDHOLD I

Læs mere

guide LØBETRÆNING 40 UGERS PROGRAM OG GODE RÅD 48 sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide LØBETRÆNING 40 UGERS PROGRAM OG GODE RÅD 48 sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Februar 2015 48 sider LØBETRÆNING 40 UGERS PROGRAM OG GODE RÅD Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 LØBEGUIDE INDHOLD SIDE 3 Gennem de seneste 10 år er løb blevet stadig mere populært. I

Læs mere