løb. - En guide og diskussion baseret på forskningsforsøget på Institut For Idræt, Københavns Universitet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "10-20-30 løb. - En guide og diskussion baseret på 10-20-30 forskningsforsøget på Institut For Idræt, Københavns Universitet."

Transkript

1 løb - En guide og diskussion baseret på forskningsforsøget på Institut For Idræt, Københavns Universitet. I SAMARBEJDE MED

2 Indhold BAGGRUND bag om løb HVORDAN løbes ?... 4 Vigtige overvejelser ved udførslen af løb... 4 Tekniske og praktiske overvejelser ved metoden... 5 RESULTATER fra forskningsforsøget... 5 Præstation... 5 Sundhed... 8 Psykologien... 9 DISKUSSION... 9 Konklusion Links og presseomtale Referencer... 13

3 BAGGRUND bag om løb. Flere og flere personer dyrker løb som motionsaktivitet i dag. Således er motionsløb i dag den største idrætsaktivitet i Danmark hos voksne danskere efter vandring. Ifølge undersøgelsen 'Sport og motion i danskernes hverdag' dyrkede 25 % af den voksne befolkning motionsløb regelmæssigt i 2007 og denne andel steg til hele 40 % hos visse aldersgrupper i løb er udviklet af professor Jens Bangsbo fra August Krog instituttet, Københavns Universitet. Idéen med løb var oprindeligt at finde en løbeform, som både forbedrede præstationen og sundheden. Samtidig skulle løbeformen appellere til en bred skare af motionister og ikke kun konkurrenceeller eliteløbere. Selvom løb i sig selv er en nyskabende måde at løbe på, udspringer løbeformen ikke ud af den blå luft. Tidligere forskning, blandt andet på August Krog instituttet, dokumenterede gode effekter af gentagne højintense, anerobe sprintintervaller på præstationen og løbeøkonomien hos veltrænede 10km løbere ii. Højintense, gentagne aerobe intervaller af 4 minutters varighed havde også vist en kraftig effekt på den maksimale iltoptagelse hos moderat trænede personer sammenlignet med træning på lav eller moderat intensitet iii. Og slutteligt havde motionsfodbold vist sig at have positive effekter på både sundhedsparametre samt den genelle fitness hos forholdsvis utrænede personer iv. Tilsammen rummer løb elementer fra sprinttræningen, højintenst kredsløbstræning samt bevægelsesmønstre fra fodbolden og det er i denne alsidige fusion at løb udmærker sig. Det oprindelige forskningsforsøg fandt sted i foråret Før og efter en træningsintervention på 7 uger, hvor en gruppe motionsløbere udelukkende løb løb, testede man præstationsevnen, sundhedsparametre samt gruppens selvvurderede oplevelse af løb på motivation og andre mentale faktorer. Forsøgspersonerne var alle almindelige motionister mellem år, som før interventionen typisk løb tre gange om ugen med en ugentlig løbemængde på ca. 30 km. Bemærkelsesværdigt ved forskningsprojektet var, at den ugentlige løbemængde for de personer som udelukkende løb løb blev reduceret med ca. 50% til 15 km/ugen. Således løb gruppen kun halvt så mange kilometer pr. uge sammenlignet med kontrolgruppen, der fortsatte med at løbe som de plejede. Fra efteråret 2011 begyndte en implementering af løb i DGI regi. På denne måde kunne man udvide det oprindelige forskningsforsøg og undersøge effekterne af løb på 200 motionsløbere mellem år både nybegyndere samt rutinerede løbere. Denne implementeringsfase er stadig under afvikling i skrivende stund.

4 Formålet med dette materiale, er på baggrund af resultater fra forskningsprojektet at give et indblik i og diskutere løb. HVORDAN løbes ? løbes faktisk bagfra det vil sige (se figur 1). Figur 1. fra vorespuls.dk Således løbes løb step by step: 1) 30 s lunte 2) 20 s løb 3) 10 s spurt Denne cyklus på 1 minut gentages 5 gange det vil sige man løber i 5 minutter. Derefter holdes pause i 2 minutter, hvorefter samme 1 minuts cyklus gentages 5 minutter igen. Afhængig af niveau og form kan man løbe alt fra 1x5 minutter til 4x5 minutter. Vigtige overvejelser ved udførslen af løb 30 s perioden er en restitutionsinterval. Det er ikke her man skal løbe hurtigt, faktisk fungerer perioden primært til at gøre kroppen klar til igen at løbe 20 og 10 s tempo! En klassisk fejl er, at der løbes alt for hurtigt på 30 s perioden, hvilket resulterer i træthed på 20 og 10 s perioden og samlet set en nedgang i kvaliteten af løbetræningen. 20 s perioden skal løbes i normalt tempo. Dette er selvfølgelig en relativ størrelse, så for den øvede vil det måske være 15 km/t, mens det for den mindre øvede måske nærmere er 10 km/t. I

5 denne periode må man gerne føle sig lidt presset på pulsen men dog ikke så meget at man går på kompromis med intensiteten i den efterfølgende 10 s periode. 10 s perioden: dette er den vigtigste periode i løb. Her skal der løbes med maksimal tempo! Den indlagte pause på 2 minutter mellem hvert 5 minutters cyklus er vigtig. Den skal sikre tilpas restitution, sådan intensiteten under selve intervallerne holdes på et højt niveau. Temposkift! Prøv at undgå at løbe et regulært stigningsløb, hvor tempoet blot gradvist øges. I stedet bør overgangen fra 30 s til 20 s være karakteriseret af et decideret temposkifte, hvor der accelereres og det samme gælder ligeledes for overgangen fra 20 s til 10 s tempo. Tekniske og praktiske overvejelser ved metoden Man kan anvende et løbeur til at holde styr på tiden når man løber De fleste puls- og GPS-ure kan ydermere indstilles til at give signal efter metoden. Men et løbeur er faktisk slet ikke påkrævet. En anden metode, hvis man foretrækker at løbe naturel uden tekniske ure mv., er blot at opmåle hvor lang en distance man løber på hhv. 30, 20 og 10 sekunder i de respektive tempi. Denne distance opgøres så i pejlemærker eksempelvis kunne30 s svare til 2 lygtepæle, 20 s til 3 lygtepæle og 10 s til 2 lygtepæle. Det er ikke alfa-omega at der løbes i præcis 30, 20 og 10 s; sekunder går også fint an, og derfor kan man med efter temperament og behov anvende pejlemærker (træer, lygtepæle mv.) i naturen/byen til at løbe efter. Der findes ikke en fast metode, men afhængig af niveau og antal der løber det sammen, kan der være visse fordele ved at anvende bestemte løbemønstre. Løber man en større gruppe sammen på tværs af niveau, kan der eksempelvis være fordele i at vende rundt efter 1 eller 2 minutters løb. På denne måde får de hurtige lov til at løbe efter de mindre hurtige og der vil hele tiden være en form for samling i gruppen, hvilket kan øge gruppedynamikken. RESULTATER fra forskningsforsøget Præstation 5 og 3 km I det oprindelige forskningsforsøg forbedrede alle løberne sin 5 km præstation, hvilket gav en gennemsnitsforbedring på 47 sekunder (figur 2).

6 Tid (min) Tid (sek) 8 ugers implementering i Løb med DGI gav en gennemsnitsforbedring på 39 sekunder hos de rutinerede løbere, mens begynderne forbedrede 3 km distancen med 49 sekunder i snit * PRE MIDT POST PRE MIDT POST TG KG Figur 2. 5 km tider for gruppen (TG) samt kontrolgruppen (KG) før, midtvejs og efter 7 ugers træningsintervention. * angiver statistisk signifikant forskel sammenlignet med gruppen før træningsinterventionen. 1500m løberne forbedrede sig med 25 sekunder på 1500m (figur 3). 6,2 6 5,8 5,6 5,4 * 5,2 5 Pre Post Pre Post TG KG Figur m tider for gruppen (TG) samt kontrolgruppen (KG) før og efter 7 ugers træningsintervention. * angiver statistisk signifikant forskel sammenlignet med gruppen før træningsinterventionen.

7 Distance (m) Yo-Yo test En Yo-Yo test (også kaldt biptest) fortæller især noget om evnen til at arbejde højintenst, anaerobt gentagne gange gruppen forbedrede sig med 42% (figur 4) * PRE POST PRE POST TG KG Figur 4. Distance i meter på Yo-Yo intervaltesten for gruppen (TG) samt kontrolgruppen (KG) før og efter 7 ugers træningsintervention. * angiver statistisk signifikant forskel sammenlignet med gruppen før træningsinterventionen. VO 2max VO 2 max er den maksimale iltoptagelse som musklerne kan optage. VO 2 max er et produkt af den maksimale volumen blod hjertet kan pumpe rundt pr. minut samt musklernes maksimale evne til at ekstrahere ilt ud af den blod der bliver leveret til dem. Flere forskningsundersøgelser viser, at det er hjertets pumpekapacitet og ikke musklernes evne til at trække ilt ud af blodet, der er den begrænsende faktor for VO 2 max. VO 2 max pr. kropsvægt er konditallet. Så det fortæller noget om hvor stor en motor kroppen har i forhold til dens størrelse gruppen forbedrede sit kondital med 5,1% (figur 5)

8 Kondital (ml/kg/min) 60,0 58,0 56,0 54,0 52,0 50,0 48,0 * PRE POST PRE POST TG KG Figur 5. Kondital for gruppen (TG) samt kontrolgruppen (KG) før og efter 7 ugers træningsintervention. * angiver statistisk signifikant forskel sammenlignet med gruppen før træningsinterventionen. Sundhed I det oprindelige forskningsforsøg faldt både det samlede kolesteroltal samt blodtrykket hos gruppen. Figur 6. Total kolesterol før og efter træningsinterventionen hos og kontrolgruppen

9 Figur 7. Systolisk blodtryk før og efter træningsinterventionen hos og kontrolgruppen I andel del hos DGI fandt man ligeledes, at blodtrykket faldt hos de personer, som i forvejen havde et let forhøjet blodtryk. Psykologien En analyse fra den samfundshumanistiske afdeling på institut for Idræt baseret på et såkaldt twin-study ( løbere bliver matchet med løbere med samme køn, alder og præstationsevne fra kontrolgruppen) viste tre bemærkelsesværdige fund: 1) løbere havde færre disturbed breaks, det vil sige bedre/øget kvalitetstid mellem træningssessionerne. Dette på trods af, at løberne oplevede større fysisk ømhed under interventionsperioden sammenlignet med kontrolløberne. 2) De løbere som havde lavest fear of failure, det vil sige mindst angst for at fejle, var også de løbere som man så den største præstationsfremgang hos. Dette er et overraskende fund hos forskningsgruppen, fordi denne tendens som oftest kun ses hos eliteudøvere, og ikke hos almindelige motionister. Hos kontrolløberne fandt man ikke denne sammenhæng. 3) Ens for begge løbegrupper var, at den indre motivation steg de ville begge lære mere om deres egen træning og sport! Endvidere indikerer uvidenskabelige undersøgelser, at løb højner motivationen. Personer, der har løbet , ytrer at løbeformen synes mere sjov, varieret og mentalt lettere tilgængelig end andre former for højintense intervalformer. DISKUSSION

10 Relativ pulsfrekvens af maxpuls Fysiologien bag løb Når man løber stilles der både høje krav til det aerobe (arbejde med forbrug af ilt til at producere energi) samt det anaerobe energisystem (produktion af energi uden brug af ilt). Figur 6 viser, at det aerobe bidrag er markant i og med pulsen i gennemsnit ligger over 90 % af ens maxpuls under et 5-minutters interval. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 00:00:00 00:05:00 00:10:00 00:15:00 Tid (min) 00:20:00 00:25:00 00:30:00 Figur 8. Pulskurve for repræsentativ forsøgsperson fra forskningsforsøget. Grøn: 4x5min løb. Rød: 3x5 min løb. Netop mængden af aerobt, højintenst arbejde (dvs. arbejde med høj puls) er afgørende for forbedringer i ens maksimale aerobe effekt også kaldet den maksimale iltoptagelse (VO 2 max). Fysiologisk, så matcher pulsarbejdet i løb det klassiske 4x4 min intervalløb med 3 minutters hvile mellem intervallerne. Ens for begge intervalløb er gentagne perioder på 4-5 minutter med en pulsbelastning på over 90 % af ens maksimale puls. I det oprindelige 4x4min intervalløb forskningsforsøg, fandt man også markante forbedringer på VO 2 max efter 8 ugers træning. Det er derfor ikke overraskende, at man i løb også finder væsentlige forbedringer på VO2max i næsten samme størrelsesorden. Forskningsresultaterne i forsøget er alle baseret på at løberne reducerede deres ugentlige løbemængde med 50%. På trods af dette, så afslører en analyse, at løberne i gruppen løber langt det meste af deres træning med høj puls sammenlignet med kontrolgruppen, der løber traditionelle løbeture på moderat tempo (se figur 7).

11 Figur 9. Tid i forskellige pulszoner. SORT: gruppen. HVID: Kontrolgruppen. Sprintkomponenten er en væsentlig af løb (se figur 7). Når man spurter på intensiteter nær maksimal hastighed, aktiverer man anaerobe energisystemer og de hurtige muskelfibre. Ydermere øges belastningen på sener, led og knogler samt aktiveringen af nervesystemet på en helt anden og mere intens måde sammenlignet med fx løb på lav og moderat intensitet. Figur 10. Hastighedskurve under løb. Tidligere forskningsstudier fra Jens Bangbo viser desuden, at højintenst sprinttræning i form af 30 sekunders spurtintervaller kan forbedre præstationen samt løbeøkonomien hos allerede veltrænede løbere på 10 km distancen. Tilsammen, så har man altså en cocktail af højintenst aerob arbejde sammen med højintenst sprintarbejde. Dette har et væsentlig impact på kroppens fysiologiske systemer og dette kommer til syne ved forbedringer på VO 2 max samt præstationen på både korte og længere løbedistancer.

12 løb på tværs af niveauer Som med alt andet højintenst træning, så bør løbes efter den rette progression. Heri ligger dosis, restitution samt skalering. Når man løber på meget høje intensiteter, især ved sprintarbejde hvor mængden af excentrisk muskelarbejde er relativt stort, tilfører man muskler, led, sener og knogler et betydeligt stress. Dette stress-stimulus vil i første omgang virke nedbrydende på kroppen med den rette dosis og restitution på baggrund af ens udgangsniveau, vil kroppen efterfølgende blive stærkere og mere udholdende. Dette sker i forskellige tempi: muskler adapterer sig til nye træningsstimuli relativt hurtigt (dage), men tilvænningen for led og sener er noget langsommere (uger-måneder) og knogler tilvænner sig den nye belastning langsomst (måneder-år) kan løbes stort set af alle udgangsniveauer, men det er utroligt vigtigt, at man forholder sig til følgende parametre for at opnå fuldt udbytte samt for at undgå skader: 1) Dosis: jo lavere udgangsniveau, desto mindre dosis. Fx kan 1x5 minutter pr. løbesession være tilstrækkeligt for den mindre erfarne løber. 2) Restitution: jo lavere udgangsniveau, desto længere restitution. For begynderen kan det fx være en god idé at tage to-tre hviledage efter en træningsdag inden man påbegynder et nyt. Bemærk, at det er helt okay at lave lavintensitets aktiviteter i hvileperioden, fx en rolig gå, svøm eller cykeltur. 3) Skalering: under selve et træningspas kan det være nødvendigt at skalere. Hvis man er begynder, kan man fx starte ud med 30s gang, 20s alm. løb og 10s hurtig løb. Balancen mellem dosis, restitution og skalering afhænger fuldstændigt at ens udgangsniveau samt løbehistorik og ikke mindst ens tidligere erfaring med højintenst træning. Med andre ord, så kan løbes af de fleste dog anbefales det ikke til helt uprøvede løbere. Hvor meget skal man løbe? De resultater, der er præsenteret her på baggrund af forskningsforsøget og implementeringen i DGI, er udledt med en træningsfrekvens på 2-3 gange om ugen. Men spørgsmålet om hvor meget man skal løbe, afhænger af hvilket mål man har med sit løb samt udgangsniveau. Løber man for at forbedre præstationen på 5 km? Marathon? Eller er det sundheden eller måske det sociale der prioriteres højest? De indledende forskningsresultater viser, at kan forbedre din præstation på kortere distancer, forbedre din sundhed og måske endda øge motivationen. På denne baggrund kan indgå i ens løbetræning flere gange om ugen (afhængig af niveau). Er målet derimod et marathon, så bør træning formentlig ikke være den overvejende træningsform. Men den kan være et udmærket supplement til den resterende marathonstræning. Andre forhold man bør overveje er træningsvariation. Ensidig træning øger risikoen for skader og derfor anbefales det generelt at variere sine træningsaktiviteter. Man bør, uanset træningsstatus, ikke løbe mere end 4x5 minutter under et enkelt træningspas. Konklusion Resultater fra forskningen viser, at løb forbedrer præstationen, konditionen og sundheden selvom man halverer den samlede træningsmængde. Forbedringerne kan tilskrives den højintense profil som

13 karakteriserer løb, der kombinerer klassisk højintenst aerob træning med højintense sprintintervaller. Dertil kan være med til at forbedre kvalitetstiden mellem træningssessionerne samt forstærke forholdet mellem motivation og præstation kan løbes på tværs af niveauer, hvis man forholder sig kritisk til de tre parametre omhandlende dosis, restitution og skalering. Links og presseomtale Video: Referencer i Forsberg P. Motionsløbere i Danmark portræt af danske motionsløbere. Idrættens Analyseinstitut ii Iaia FM & Bangsbo J. Speed endurance training is a powerful stimulus for physiological adaptations and performance improvements of athletes. Scand. J Med Sports 20: 11-23, iii Helgerud J, Høydal K, Wang E, Karlsen T, Berg P, Bjergkaas M, Simonsen T, Helgesen C, Hjorth N, Bach R, Hoff J. Aerobic high-intensity intervals improve VO 2max more than moderate training. Med. Sci. Sports. Exerc iv

Højintens træning for løbere

Højintens træning for løbere Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave)

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Materialet tager udgangspunkt i en introduktion til distanceløb for et hold med idræt på B-niveau: Når man skal designe

Læs mere

Bliv din egen træner

Bliv din egen træner Bliv din egen træner Hvad kræver det for at skabe motivation. Det er lysten der driver værket. Hvordan vækker man så denne interesse? Hvad skal der til? Udfordring Sundhed Glæde eller pligt Lysten Resultater

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Overskrift her. Tekst starter uden punktopstilling. teksten, brug forøg indrykning. punktopstilling, brug formindsk indrykning

Overskrift her. Tekst starter uden punktopstilling. teksten, brug forøg indrykning. punktopstilling, brug formindsk indrykning forøg forøg -Træthed i fodbold -Gentaget sprint (høj intens arbejdsevne) -Betydning af aerob form & aerob træning Slide 1 Ph.d stud. Peter M. Christensen Institut for Idræt & Ernæring Københavns Universitet

Læs mere

jfranch@hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk

jfranch@hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch www.hst.aau.dk Træningsplanlægning v. Jesper Franch Kort præsentation: Cand. scient. i idræt og cellebiologi (KU & SDU) - Phd i samme fagområder (SDU). Er derudover gammel mindre aktiv O-løber og mtb er, tidl. triatlet

Læs mere

Trænings- og sundhedsmæssige effekter af motionsfodbold Peter Krustrup, Institut for Idræt. Dias 1

Trænings- og sundhedsmæssige effekter af motionsfodbold Peter Krustrup, Institut for Idræt. Dias 1 Trænings- og sundhedsmæssige effekter af motionsfodbold Peter Krustrup, Institut for Idræt Dias 1 Trænings- og sundhedsmæssige effekter af fodbold og jogging for 20-45 årige mænd Forsøgspersoner: 36 utrænede

Læs mere

foto sparta TRÆNINGSPLANER

foto sparta TRÆNINGSPLANER foto sparta TRÆNINGSPLANER Programmerne er lavet af Running2, som tilbyder alt fra personlig træning, træningsprogrammer og fællestræning til fysioterapi, ernæringsvejledning og mentaltræning. Running2

Læs mere

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Læs her hvordan du tager gåturen nogle skridt videre og gør den til motion, der sagtens kan konkurrere med løb. Af Line Felholt, december 2012 03 Gå dig i form

Læs mere

Titel: 10-20-30 løbetræning: Et nyt træningskoncepts betydning for præstationen. Tema: Præstation og højintens træning

Titel: 10-20-30 løbetræning: Et nyt træningskoncepts betydning for præstationen. Tema: Præstation og højintens træning 10-20-30 -løbetræning: Et nyt træningskoncepts betydning for præstationen Udarbejdet af: Kasper Sørensen Christian Nørgaard Nielsen Aalborg Universitet Idræt 10. semester Vejleder: Ernst Albin Hansen Afleveret

Læs mere

Ny butik og testcenter hos Hechmann Sport

Ny butik og testcenter hos Hechmann Sport Ny butik og testcenter hos Hechmann Sport Som den eneste forretning / testcenter i Danmark er det nu muligt at kombinere løbeøkonomi - og løbedynamikmålinger ved køb af løbesko. Vi har designet en ultimativ

Læs mere

10-20-30 Et studie i højintens træning

10-20-30 Et studie i højintens træning 10-20-30 Et studie i højintens træning Kasper Sørensen & Christian N Nielsen Aalborg Universitet Idræt, 9. semester 2011 1 Titel: 10-20-30 - Et studie i højintens træning Tema: Præstation og formidling

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING: HVORDAN KAN DENNE BOG GØRE DIG TIL EN BEDRE LØBER? 6 FÅ STYR PÅ BOGENS BEGREBER FRA A TIL Z 8

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING: HVORDAN KAN DENNE BOG GØRE DIG TIL EN BEDRE LØBER? 6 FÅ STYR PÅ BOGENS BEGREBER FRA A TIL Z 8 [Skriv tekst] INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING: HVORDAN KAN DENNE BOG GØRE DIG TIL EN BEDRE LØBER? 6 FÅ STYR PÅ BOGENS BEGREBER FRA A TIL Z 8 TRE FAKTORER DER AFGØR DIN LØBEHASTIGHED

Læs mere

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Inspiration til motion på arbejdspladsen Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros INDHOLD Sside INDLEDNING... 1 TILRETTELÆGGELSE AF MOTION PÅ ARBEJDSPLADSEN... 2 SUNDHEDSMÆSSIGE EFFEKTER AF 1 TIMES

Læs mere

Intensitet i folkeskoleidræt - og effekter af 6 uger med boldspil i 2x30 min per uge

Intensitet i folkeskoleidræt - og effekter af 6 uger med boldspil i 2x30 min per uge DBU-DIF-CHS Seminar, Tilst 24/3-2015 Intensitet i folkeskoleidræt - og effekter af 6 uger med boldspil i 2x30 min per uge Peter Krustrup Institut for Idræt og Ernæring, Center for Holdspil og Sundhed,

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

løbeskolen Kom i form til at løbe 10 km begyndere Træningsprogram af Henrik Jørgensen

løbeskolen Kom i form til at løbe 10 km begyndere Træningsprogram af Henrik Jørgensen løbeskolen Kom i form til at løbe 10 km Træningsprogram af Henrik Jørgensen begyndere Berlingske Tidende [ begyndere] For at kunne gennemføre grundprogrammet og samtidig bevare glæden ved at motionere,

Læs mere

Hel- og halvmarathontræning 2015

Hel- og halvmarathontræning 2015 Hel- og halvmarathontræning 2015 Vi kommer ind på følgende: Udholdenhedstræning - løbeøkonomi Styrketræning core- og stabilitetstræning Hvordan finder du dit nuværende konkurrencetempo Udregning af dine

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Wattmåling: hvad, hvorfor og hvordan?

Wattmåling: hvad, hvorfor og hvordan? Wattmåling: hvad, hvorfor og hvordan? SMT-KLUBAFTEN 25.11.2014 WATTMÅLING Wattmåling: hvad er det? Kraft X hastighed= watt Så jo hurtigere du drejer pedalerne rundt og jo mere kraft du bruger (højere gear)

Læs mere

Halv maraton (21,1km)

Halv maraton (21,1km) Halv maraton (21,1km) (For dem der vil søge grænser,men pas på det stopper ikke her...) Uge 1 10 min. tempo 20 min. total 20 min. interval 4 x 4 min, pausen er 2 min. roligt løb imellem intervallerne.

Læs mere

Vers. 02-12.07. Hvorfor træne med. pulsur? Udarbejdet af OBH Nordica A/S i samarbejde med tidligere landstræner Thomas Nolan

Vers. 02-12.07. Hvorfor træne med. pulsur? Udarbejdet af OBH Nordica A/S i samarbejde med tidligere landstræner Thomas Nolan Vers. 02-12.07 Hvorfor træne med pulsur? Udarbejdet af OBH Nordica A/S i samarbejde med tidligere landstræner Thomas Nolan Thomas Nolan CV 2007 15 års erfaring som professionel løbetræner, heraf 4 år som

Læs mere

Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt

Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Eller. Hvor lidt kan man slippe afsted med? Nikolai Baastrup Nordsborg, Institut for Idræt Hvad anbefaler du? Hvilken type af

Læs mere

Træningsprogram til KMD 4:18:4

Træningsprogram til KMD 4:18:4 Træningsprogram til KMD 4:18:4 Triatlon er en sport bestående af tre discipliner, hvilket giver nogle fantastiske muligheder for sjov og varierende træning. Som de fl est ved, så er det svært at være lige

Læs mere

Dit personlige træningsprogram på Concept 2 Indoor Rower

Dit personlige træningsprogram på Concept 2 Indoor Rower Modest Sport Fredensborgvej 17-3080 Tikøb tlf. 4975 9660 & fax. 4975 9760 E-mail: reiner@modest-sport.dk www.modest-sport.dk Dit personlige træningsprogram på Concept 2 Indoor Rower Det er vores håb, at

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Træn dig op til at løbe 5 kilometer

Træn dig op til at løbe 5 kilometer Træn dig op til at løbe 5 kilometer Overlæge Bente Klarlund Pedersen giver her et bud på, hvordan man kan træne sig op til at løbe fem kilometer. Redigeret i maj 2012 Plan: Løb fem kilometer Overlæge Bente

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Kvalitet eller kvantitet i langdistancetræningen?

Kvalitet eller kvantitet i langdistancetræningen? Kvalitet eller kvantitet i langdistancetræningen? Af Bjarte Vik. Vi inddeler træningsåret i perioder og søger i hver periode at påvirke bestemte fysiske kvaliteter. Et hovedtema inden for træningslæren

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Watt Træning med BODY BIKE Connect

Watt Træning med BODY BIKE Connect Watt Træning med BODY BIKE Connect Hvor langt kører man på en lektion? Hvor hurtigt kører man? Hvad svarer det til hvis man cyklede på landevejen? Hvor hårdt træder man? Hvor meget energi producerer man

Læs mere

Vejledning til opgaver ved poster, kopiark, QR kode, henvisninger m.m.

Vejledning til opgaver ved poster, kopiark, QR kode, henvisninger m.m. Vejledning til opgaver ved poster, kopiark, QR kode, henvisninger m.m. Herunder findes vejledning til opgaverne på banerne, facit, skemaer, m.m. I kan samtidig anvende nedenstående som rettenøgle og tjekliste,

Læs mere

Træningsmateriale - Motionsløb

Træningsmateriale - Motionsløb Træningsmateriale - Indhold Generelt om motionsløb... 2 Lektion 1 løbeteknik... 3 Lektion 2 den fysiske kapacitet... 4 Lektion 3 udholdenhedstræning... 5 Træningsøvelser og lege... 6 Konkurrencen... 8

Læs mere

Træningsprogram SMT SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Puls % af anaerob tærskel (AT)

Træningsprogram SMT SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Puls % af anaerob tærskel (AT) Træningsprogram SMT SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Zone eller Level på cykel/løb L Restitutionstræning L2 Distancetræning L3 Tempotræning

Læs mere

uge 1 Dag Træningsintensitet Kommentarer Skiftevis gå 2 min. og løb 1 min. 6 gange, svarende til at du løber 6 min. og går 12 min.

uge 1 Dag Træningsintensitet Kommentarer Skiftevis gå 2 min. og løb 1 min. 6 gange, svarende til at du løber 6 min. og går 12 min. uge 1 1 Lav til moderat 4 Lav til moderat 6 Skiftevis gå min. og løb 1 min. 6 går 1 min. Skiftevis gå min. og løb 1 min. 6 går 1 min. uge 1 Lav til moderat 4 Lav til moderat 6 Skiftevis gå min. og løb

Læs mere

Hessel Gods Fodboldkostskole August 2011

Hessel Gods Fodboldkostskole August 2011 Hessel Gods Fodboldkostskole August 2011 Præsentation af testdata Don t play sports to get fit - get fit to play sports www.testingsport.dk - mobil: 311 411 78 - mail: testingsport@hotmail.com Disposition

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS SUNDT, SJOVT OG SOCIALT

KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS SUNDT, SJOVT OG SOCIALT IN T MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD SUNDT, SJOVT OG SOCIALT RO DU KT ION KOLOFON: Udgivet januar 2014 af: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunikation (red. Marianne

Læs mere

RAPPORT - Sundt Lager

RAPPORT - Sundt Lager BAR transport og engros Sundkrogskaj 20 2100 København Ø Att.: Susanne Linhart sli@di.dk Dato: 03.03.2011 Opg. nr.: 21593/cm WorkLife A/S Tlf.: 70 227 527 Fax: 75 225 390 www.wl.dk post@wl.dk RAPPORT -

Læs mere

Ekstremsport Udholdenhed og træning

Ekstremsport Udholdenhed og træning Ekstremsport Udholdenhed og træning Badwater Ultramarathon - Af Nikolaj Maegaard Dam 3x - Studieretningsproket - Bornholms Gymnasium Abstract This project investigates the physiological demands to participate

Læs mere

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion LANGTIDSFRISK Kontor motion Trappetræning Affalds motion Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Bachelor i idræt og sundhed, diplomuddannelse i projektledelse, ICF certificeret coach, sport management, personlig

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Kort redegørelse af TIMI ASIMI - midtvejsevaluering

Kort redegørelse af TIMI ASIMI - midtvejsevaluering TIMI ASIMI EVALUERING Kort redegørelse af TIMI ASIMI - midtvejsevaluering Efter 6 uger har de unge TIMI ASIMI deltagere taget store fremskridt både personligt som fysisk. TIMI ASIMI er nu snart halvejs

Læs mere

Kom med til COPENHAGEN HALF MARATHON d. 13. september med Valbyløberne

Kom med til COPENHAGEN HALF MARATHON d. 13. september med Valbyløberne Kom med til COPENHAGEN HALF MARATHON d. 13. september med Valbyløberne Hvad er Copenhagen Half Marathon? Danmarks nye internationale halvmaraton Bygger på successen fra VM Halvmaraton og er for både motionister

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Gå dig i form helt uden. at løbe

Guide. Foto: Scanpix. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Gå dig i form helt uden. at løbe Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 24 sider Gå dig i form helt uden at løbe Gå dig i form INDHOLD: Gå dig i form - helt uden at løbe...4 Guide: Gåturens tre zoner...8

Læs mere

"Vær seriøs - du skal være i allround, god, fysisk form ved kursusstart"

Vær seriøs - du skal være i allround, god, fysisk form ved kursusstart Fysisk træning frem mod start på Patrulje- og Jægeraspirantkursus Patrulje- og Jægeraspirantkursernes særlige formål, indhold, varighed og afviklingsform gør, at vilkår og betingelser for den enkelte aspirant

Læs mere

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder.

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder. Manual 30-sekunder rejse-sætte-sig-test (RSS) Visuel demonstration af testen findes på: www.regionh.dk/rehabilitering Beskrivelse af testen 30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

Golf Fitness - stærkere fysik og bedre golf

Golf Fitness - stærkere fysik og bedre golf Golf Fitness Marina Aagaard Golf Fitness - stærkere fysik og bedre golf aagaard GOLF FITNESS stærkere fysik og bedre golf Marina Aagaard og Forlaget Hovedland Fotos: Claus Petersen, CPhotography, med

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

FYSSISK TRÆNING I SOMMERFERIEN 2015

FYSSISK TRÆNING I SOMMERFERIEN 2015 FYSSISK TRÆNING I SOMMERFERIEN 2015 Der er mange gode grunde til at dyrke sport i ens sommerferie. Dette dokument er en hjælp til alle jer der ønsker at være i så god en form som mulig, når vi mødes igen

Læs mere

vanen og se KNÆK AF GITTE HOLM FOTO: PANTHERSTOCK OG PR

vanen og se KNÆK AF GITTE HOLM FOTO: PANTHERSTOCK OG PR vanen og se resultater! Savner du synlige resultater af din træning? Og er du lidt kørt fast i en rutine? Fortvivl ej. Det kræver blot lidt mod og handling at knække de fastgroede træningsvaner. Giv din

Læs mere

Udvikling af indhold i Greve Idræt Akademi: Træning af specifikke målgrupper i foreningsbaserede Fitnesscentre

Udvikling af indhold i Greve Idræt Akademi: Træning af specifikke målgrupper i foreningsbaserede Fitnesscentre Udvikling af indhold i Greve Idræt Akademi: Træning af specifikke målgrupper i foreningsbaserede Fitnesscentre 1: Arbejdsfelt Det overordnede formål med denne uddannelse er, at kvalificere idræts instruktører

Læs mere

Fysisk træning & test I håndbold. Don t play sports to get fit - get fit to play sports

Fysisk træning & test I håndbold. Don t play sports to get fit - get fit to play sports Fysisk træning & test I håndbold Don t play sports to get fit - get fit to play sports Dagens program Analyse af håndboldspillet Test - Fysprofilen Testresultater Børn og styrketræning Styrketræning Sprint

Læs mere

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere.

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. 10 nemme øvelser 40 råd om fitness FITNESS fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. Fitness = allround motion og træning giver: VELVÆRE,

Læs mere

Marina Aagaard. Fitness. i bedre form på kortere tid. aagaard

Marina Aagaard. Fitness. i bedre form på kortere tid. aagaard Fitness Marina Aagaard Fitness i bedre form på kortere tid aagaard FITNESS i bedre form på kortere tid Marina Aagaard og Forlaget Hovedland Fotos: Claus Petersen, CPhotography, med undtagelse af: Technogym

Læs mere

Program for DM ½ Jernmand søndag d. 16. august 2015.

Program for DM ½ Jernmand søndag d. 16. august 2015. Program for DM ½ Jernmand søndag d. 16. august 2015. Programmet starter mandag d. 12. januar (uge 3) og slutter med konkurrencen søndag d. 16. august (uge 33)Programmet består altså af i alt 27 uger. Man

Læs mere

KOMPLET TRÆNINGSHÅNDBOG UDARBEJDET AF SSR

KOMPLET TRÆNINGSHÅNDBOG UDARBEJDET AF SSR KOMPLET TRÆNINGSHÅNDBOG UDARBEJDET AF SSR 1 INDHOLDS FORTEGNELSE KAP. 1 INDLEDNING 2 KAP. 2 TRÆNINGSLÆRE 3 KAP. 3 TRÆNINGSPROGRAM 7 KAP. 4 TRÆNINGSDAGBOG 8 KAP. 5 LØBETRÆNING 9 KAP. 6 MARCHTRÆNING 11 KAP.

Læs mere

Velkommen til Sommermotion i parkerne 2010

Velkommen til Sommermotion i parkerne 2010 Velkommen til Sommermotion i parkerne 2010 Her kan du læse om alle de aktiviteter som bliver udbudt i forbindelse med sommermotion i parkerne 2010. Det er gratis at deltage. Mød blot op i tidsrummet kl.

Læs mere

Cycling Uddannelse Tradium 2011 Fitness Instruktør. 1. Program for Cyclinguddannelsen 2011

Cycling Uddannelse Tradium 2011 Fitness Instruktør. 1. Program for Cyclinguddannelsen 2011 1. Program for Cyclinguddannelsen 2011 1 2. Uddannelsen til Cycling Instruktør Hvis du vælger en karriere indenfor fitnessbranchen, vil du være med til at formidle udbredelsen af sundhed og velvære. Dette

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

Nå dine mål gennem visualisering

Nå dine mål gennem visualisering Nå dine mål gennem visualisering Koncentration & Restitution At dagdrømme om det put, du fik i hul på 18. green. At se for sig, hvordan det var at løbe over målstregen til det årlige 5km løb med arbejdspladsen.

Læs mere

Hvordan styres den fysiske treningen til danske landslagsspillere?

Hvordan styres den fysiske treningen til danske landslagsspillere? Hvordan styres den fysiske treningen til danske landslagsspillere? Thue Kvorning, PhD, Sportsfysiolog og fysisk træner Signe Bech, cand.scient, Sportsfysiolog og fysisk træner TITEL / 6. april 2011 VI

Læs mere

Sådan får jeg en aktiv hverdag

Sådan får jeg en aktiv hverdag EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan får jeg en aktiv hverdag Sundhedssekretariatet Charlotte Skau Pawlowski Lena Abildgren Petersen 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne

Læs mere

FYSSISK TRÆNING I SOMMERFERIEN 2012

FYSSISK TRÆNING I SOMMERFERIEN 2012 FYSSISK TRÆNING I SOMMERFERIEN 2012 Der er mange gode grunde til at dyrke sport i ens sommerferie. Det er forskelligt hvor meget sport man vi kunne dyrke og derfor vil det for nogen handle om at holde

Læs mere

Ergonomi på kontorarbejdspladser

Ergonomi på kontorarbejdspladser Ergonomi på kontorarbejdspladser Hvad er ergonomi Bio-psyko-social Gennemgang af hele arbejdssituationen Se med nye øjne på indretning af arbejdspladsen Udnyttelse af teknologien, hvor den findes Se kritisk

Læs mere

Betydningen af sammensætningen af sportsdrik for udvikling af udholdenhedspræstationsevnen

Betydningen af sammensætningen af sportsdrik for udvikling af udholdenhedspræstationsevnen Side 1 af 10 Deltagerinformation Betydningen af sammensætningen af sportsdrik for udvikling af udholdenhedspræstationsevnen Vi vil spørge, om du vil deltage i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt.

Læs mere

HØJ INTENSITETS- VS. MODERAT INTENSITETS TRÆNINGS INDVIRKNING PÅ VO2maks. HOS FYSISK AKTIVE

HØJ INTENSITETS- VS. MODERAT INTENSITETS TRÆNINGS INDVIRKNING PÅ VO2maks. HOS FYSISK AKTIVE HØJ INTENSITETS- VS. MODERAT INTENSITETS TRÆNINGS INDVIRKNING PÅ VO2maks. HOS FYSISK AKTIVE Aalborg Universitet, 5. Semester, Gruppe 544 Asger Thy Sørensen, Henriette Schak Barsøe, Hjörtur Ingi Hjartarson,

Læs mere

Genfind din figur. Din ultimative guide til at få din krop tilbage. E-guide 2 Uge 13-20 efter fødslen. En e-publikation af Thora Bjørn-Kristensen

Genfind din figur. Din ultimative guide til at få din krop tilbage. E-guide 2 Uge 13-20 efter fødslen. En e-publikation af Thora Bjørn-Kristensen Genfind din figur Din ultimative guide til at få din krop tilbage E-guide 2 Uge 13-20 efter fødslen En e-publikation af Thora Bjørn-Kristensen Sæt tændstikken til lunten Velkommen til Superfit Mor s E-guide

Læs mere

Teori i idræt hvordan? v/charlotte Oreby Eriksen

Teori i idræt hvordan? v/charlotte Oreby Eriksen Teori i idræt hvordan? v/charlotte Oreby Eriksen Teori i idræt hvordan?.! Er målet for dig, at faget skal have en rød tråd og give såvel elever som lærere en oplevelse af progression og udvikling? Så får

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Den Digitale Skole - Testingsport. Temadag d. 14/9 2012 Læreruddannelsen i Silkeborg.

Den Digitale Skole - Testingsport. Temadag d. 14/9 2012 Læreruddannelsen i Silkeborg. Den Digitale Skole - Testingsport Temadag d. 14/9 2012 Læreruddannelsen i Silkeborg. Testingsport.dk Brian Bo Madsen & Leon Thore G. Henriksen. Uddannet skolelærere Silkeborg Seminarium Idrætslærere I

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Fysisk træning. Kapitlet gennemgår følgende:

Fysisk træning. Kapitlet gennemgår følgende: 2A Fysisk træning Dette kapitel giver aldersrelaterede anbefalinger til den fysiske træning i tennis. Første afsnit beskriver fem fysiske færdigheder, der er væsentlige for tennisspillere. Andet afsnit

Læs mere

Holdbeskrivelser. Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab

Holdbeskrivelser. Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab Holdbeskrivelser Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab Holdbeskrivelser Hos Dansk Fitness kan du gå til mange forskellige hold. Det er ikke alle centre som tilbyder alle hold, men alle

Læs mere

LØBERSEMINAR 2014 INSPIRATION TIL DIG DER KAN LI AT LØBE!

LØBERSEMINAR 2014 INSPIRATION TIL DIG DER KAN LI AT LØBE! LØBERSEMINAR 2014 INSPIRATION TIL DIG DER KAN LI AT LØBE! DANSK ATLETIK FORBUND OG SYDDANSK UNIVERSITET ARRANGERER I FÆLLESSKAB LØBERSEMINAR 2014 SØNDAG D. 9. NOVEMBER PÅ SYDDANSK UNIVERSITET I ODENSE.

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Talenternes forældre

Talenternes forældre ernes forældre DJGA Hjarbæk 2008 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til præstation i sportens verden, erhvervslivet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Idræt C Christina Riise,

Læs mere

FIT TIL JOB AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

FIT TIL JOB AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Bente Flarup, Gitte Plougmann, Karin Borup Herping FIT TIL JOB De gode nyheder Mænd med god fysisk form har ikke forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdom selv om de har hårdt fysisk arbejde Mænd med hårdt

Læs mere

INTRODUKTION TIL TRÆNINGSPROGRAM Team Tre Timer Frit oversat efter original af Anders Szalkai.

INTRODUKTION TIL TRÆNINGSPROGRAM Team Tre Timer Frit oversat efter original af Anders Szalkai. INTRODUKTION TIL TRÆNINGSPROGRAM Team Tre Timer Frit oversat efter original af Anders Szalkai. Målsætning: At kunne gennemføre et marathonløb på en forventet/ønsket tid efter at have fulgt et nøje tilrettelagt

Læs mere

Hvorfor skulle fysisk aktivitet have effekter på hukommelse og indlæring?

Hvorfor skulle fysisk aktivitet have effekter på hukommelse og indlæring? Hvorfor skulle fysisk aktivitet have effekter på hukommelse og indlæring? Jesper Lundbye-Jensen Lektor, PhD Institut for Idræt & Ernæring Institut for Neurovidenskab & Farmakologi Københavns Universitet...

Læs mere

Fysisk træning for o-løbere

Fysisk træning for o-løbere Fysisk træning for o-løbere Skrevet af Jesper Franch, lektor, cand. scient. ph.d. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, Ålborg Universitet Hvor krævende er orienteringskonkurrencer? Dette afsnit

Læs mere

LØBE DAGBOG FOR Periode: 2007

LØBE DAGBOG FOR Periode: 2007 LØBE DAGBOG FOR Periode: 2007 Løbedagbog føres på følgende måde: Løbedagbog 1. Alle de daglige løbeture på dag/uge-skema. 2. Såfremt du har én eller flere test-strækninger som du ofte løber, føres en særlig

Læs mere

UKLASSIFICERET. Fagplan STV NOV 2012 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET. Fagplan STV NOV 2012 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan STV NOV 2012 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn B. Kort navn STV FAGPLAN C. Formål Faget har til formål, at give kursisten viden og færdigheder således, at de selvstændigt kan

Læs mere

EKSAMENS OPGAVE I TESTNING

EKSAMENS OPGAVE I TESTNING EKSAMENS OPGAVE I TESTNING Lavet af Anne Konring Olesen Spørgsmål 1: Eliteorienteringsløbere er nogle af de mest veltrænede udholdenhedsidrætsudøvere 1, men at være veltrænet og have en høj iltoptagelseshastighed

Læs mere