Uddannelsesansvarlig Bioanalytikerunderviser Aarhus Universitetshospital Ketty Bruun
|
|
- Elisabeth Holm
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelsesansvarlig Bioanalytikerunderviser Aarhus Universitetshospital Ketty Bruun
2 Tværprofessionelt samarbejde i de sundhedsfaglige uddannelser
3 Min opgave i dag Bioanalytikerenes vej ind i det tværprofessionelle samarbejde eksempler og erfaringer Hvordan får vi opbakning til interprofessionelle forløb? Hvordan arbejder vi med proces og mål i interprofessionelle teams? Hvordan løser vi opgaven med at skabe interprofessionelle elementer for de studerende?
4 Min baggrund I 2016 deltog jeg i et 2-dages IPLS kursus for facilitatorer på AUH Jeg har fra 2016 været vejleder og facilitator på forløbet InterTværs på AUH (studerendes tværprofessionelle og tværsektorielt samarbejde med patienten/borgeren i centrum) Siden februar 2017 har jeg været bioanalytisk kontaktperson for MidtSim, AUH (en fælles regional enhed for simulation og færdighedstræning) Den 30. juni 2017 blev jeg udpeget, bioanalytiske repræsentant for "ad hoc gruppe for udvikling af tværprofessionelle studieelementer", på AUH I juni 2017 gennemførte jeg kurset ehpic 2017 i Toronto Canada
5 IPLS Interprofessionel læring og samarbejde Når to eller flere faggrupper lærer med, af og om hinanden i et interagerende samarbejde med inddragelse af patienten
6 Hvor starter vi? Hvad er vigtigt når vi skal planlægge interprofessionelle tiltag i samarbejde med sundhedsprofessionelle på hospitalet eller kollegaer i primærsektoren? Hvor starter vi?
7 Historie tid To forskellige ledelsesmæssige tilgange til interprofessionelle forløb Refleksion: Det er vigtigt med ledelsesmæssig opbakning
8 Hvordan opnås ledelsesmæssig opbakning til IPLS? Argumentation: Studieordningen 2016 Studerende skal arbejder tværprofessionelt og tværsektorielt Forudsætning for akkreditering af de kliniske afdelinger Evidensbaseret viden dokumentere at IPLS kan styrke sundhedsvæsenets mål ved at begrænse: Patient/borgers antal af komplikationer Længden af hospitalsindlæggelsen Spændinger og konflikter blandt sundhedspersonalet Personalets "ustabilitet" Antallet af patientindlæggelser Kliniske fejl i behandlingsforløbet Dødelighed blandt patienter/borgere
9 Klinikkens opbakning fra start til slut? Relevans: Inddrag kun relevante samarbejdspartnere Engagement: Vælg engagerede samarbejdspartnere der allerede arbejder tværprofessionelt eller har LYST til det Dialog: Inddrag ledelse allerede i forberedelsesarbejdet Kommunikation: Planlagte IPLS forløb informeres skriftligt og/eller mundtligt til alle involverede samarbejdspartnere
10 Historie tid Korslagte arme hader refleksion! Refleksion: Undervurder ALDRIG betydningen af konteksten i det interprofessionelle samarbejde (herunder konflikter, kultur og kommunikation)
11 Hvordan arbejder vi med proces og mål i det interprofessionelle team? Interprofessionelle teams kan drage fordel af, at teamet sammen har udarbejdet reflekterende spørgsmål, som sætter fokus på teamets proces og mål.
12 Refleksion - teamsamarbejde Er I trygge ved hinanden? Får I alle mulighed for at give udtryk for jeres meninger og holdninger? Anerkender I hinandens meninger og holdninger og gribes nye ideer på en åben og konstruktiv måde? Hvorledes vil I løse konflikter? Har I sat fysiske rammer for jeres arbejde (sted, ressourcer, økonomi)? Hvem deltager hvornår?
13 Refleksion - teamsamarbejde Har I sammen foretaget prioritering af tid og fokuspunkter, når I mødes? Har I lavet en aftale om, hvordan teamet skal samarbejde/ kommunikere? Har I sammen fastsat, hvad målet/formålet med teamets arbejde er? Arbejder I med det der blev aftalt? Når I hen, hvor I regnede med? Hvorfor/hvorfor ikke? Skal I arbejde med andre mål? Følger I de strategier/rammer/retningslinjer, som I muligvis er underlagt?
14 Historie tid Når det bare lykkes Refleksion: Så er det det hele værd
15 Idegenerering? Hvordan skaber vi interprofessionelle elementer, der skal gøre det muligt for de studerende at tilegne sig viden, kompetencer og færdigheder i det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde?
16 Ideer (den korte udgave) 1. Online: Patientrelateret case 2. Anvendelse af simulationslaboratorie 3. Anvendelse af videoklip med filmede, fiktive frekvenser af interprofessionelt samarbejde i klinikken 4. En gruppe studerende, fra en profession, besøger en gruppe studerende fra en anden profession 5. En enkelt studerende fra en profession observerer et interprofessionelt team i klinikken 6. Individuelle eller teambaserede interviews og observation 7. Den studerende deltager i planlægningen af patients udskrivning.
17 SLUT? Held og lykke derude i virkeligheden og rigtig god arbejdslyst
18 Ide 1 Online: Patientrelateret case, der beskriver patientens tilstand og patientens overordnede mål. Flere studerende fra forskellige sundhedsprofessioner arbejder, online, i interprofessionelt team. Der arbejdes med proces og målopfyldelse. Modtager eventuelt vejledning fra vejleder/facilitator. Bagefter reflekterer der skriftligt over den interprofessionelle indsats, både selvstændigt og i teamet
19 Ide 2 Anvendelse af simulationslaboratorie. Fiktiv patient behandles af interprofessionelt team bestående af studerende. Fordelene er, at de studerende kan stoppes i handlingen og blive bedt om at reflektere over bestemt element. Simulationen bør derfor faciliteres. Inkluderet er slut refleksion
20 Ide 3 Anvendelse af videoklip med filmede, fiktive frekvenser af interprofessionelt samarbejde, hvor studerende sammen eller alene kan reflekterer over, hvordan interprofessionelt samarbejde kommer i spil eller ej. Eventuel med deltagelse af vejleder/facilitator
21 Ide 4 En gruppe studerende, fra en profession, besøger en gruppe studerende fra en anden profession. Fokus er at lære af og om den profession, der besøges. Bagefter reflekter de besøgende studerende over besøget og over den viden de nu har om den besøgte profession. Denne refleksion gennemgås sammen med de studerende der havde besøg
22 Ide 5 En enkelt studerende observerer et interprofessionelt teamsamarbejde i klinikken. Den studerende aflevere efterfølgende en refleksionsopgave med fokus på, hvordan interprofessionelt samarbejde blev sat i spil (eller ej). Der kan ligeledes sættes fokus på interprofessionelle konferencer, læringssituationer, gennemgang af patientjournaler o.l.
23 Ide 6 Individuelle eller teambaserede interviews og observation. Den/de studerende får mulighed for at interviewe og observere et interprofessionelt team. Den/de studerende skal efterfølgende reflektere over processen. Den studerende får således mulighed for, at lære om, af og med andre. De interviewede kunne være, profession fra teamet, patienter fra teamet, patients familiemedlem eller eksterne samarbejdspartnere. Studiet efterfølges af en skriftlig refleksions opgave
24 Ide 7 Den studerende deltager i planlægningen af patients udskrivning. Deltager i overførsel af patientinformation til primærsektoren og om muligt i udskrivningsmødet med patienten / borgeren / familiemedlemmer / eller andre med relevans for patientens hverdag. Studiet efterfølges af en refleksions opgave
25 SLUT! Held og lykke derude i virkeligheden og rigtig god arbejdslyst
Hvorfor interprofessionel læring og samarbejde?
Hvorfor interprofessionel læring og samarbejde? I dag er det ikke nok at være en faglig dygtig sundhedsprofessionel. Den sundhedsprofessionelle skal kunne indgå i et tværprofessionelt - og tværsektorielt
Læs mereUddannelse - Efterår Region Hovedstaden Center for HR. Facilitator i interprofessionel læring og samarbejde Kompetenceudviklingsforløb
Region Hovedstaden Center for HR Facilitator i interprofessionel læring og samarbejde Kompetenceudviklingsforløb Efterår 2017 Facilitator i interprofessionel læring og samarbejde - Kompetenceudviklingsforløb
Læs mereINTERTVÆRS-VALGFRIT ELEMENT
INTERTVÆRS-VALGFRIT ELEMENT uddannelseselements titel (dansk/engelsk) Undervisningssprog dansk/engelsk ECTS-point uddannelseselement/valgf ag afholdes (hovedområde og adresse) Ansvarlig uddannelse uddannelseselements/valg
Læs mereStatusrapport InterTværs April 2018
Statusrapport InterTværs April 2018 Statusrapport InterTværs April 2018 Indledning Denne årlige statusrapport har til hensigt, at orientere sygeplejefaglig direktør Inge Pia Christensen samt den øvrige
Læs mereKlinisk forudsætningskrav 6. semester
Klinisk forudsætningskrav 6. semester Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det individuelle pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient/borger Læringsudbytte Læringsudbyttet viser fokus
Læs mereHvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?
Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde? Vores ståsted Tanja: Sygeplejerske. Klinisk vejleder i Neurokirurgisk Afdeling. Vejleder i InterTværs. Uddannet interprofessionel facilitator.
Læs mereOvergange i patientens/borgerens forløb i uddannelsen til social- og sundhedsassistent
Overgange i patientens/borgerens forløb i uddannelsen til social- og sundhedsassistent Et idékatalog til forløb på tværs i det sammenhængende sundhedsvæsen - inspiration til tilrettelæggelse af 3. praktik
Læs mereInterprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator. Efterår 2012. Region Hovedstaden HR & Uddannelse
Marts 2012 HR & Uddannelse Region Hovedstaden Region Hovedstaden HR & Uddannelse Interprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator Efterår 2012 Samarbejdet mellem de forskellige
Læs mere1. Har den kliniske undervisning motiveret dig til - - aktiv deltagelse i semesteret? Krydset med: Hold/Klasse
Frekvenser Skemaet er udsendt til 110 studerende 74 har helt eller delvist gennemført, svarende til 67,3% 36 har ikke svaret, svarende til 32,7% 1. Har den kliniske undervisning motiveret dig til - - fordybelse
Læs mereHvorfor ville vi dette?
Afrapportering af projektet Interprofessionel læring i spændingsfelt mellem teori, simulation og praksis i modul 5 i de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Projektet er gennemført i perioden
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Akut Afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Anæstesiologisk afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske
Læs mereTemadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 19. september i Svendborg den 22. september i Odense Udvalgte dele af
Læs mereTVÆRFAGLIGHED I KLINISK PRAKSIS
FSUS NSF FUFF KONFERENCE 2. OG 3. NOVEMBER 2017 FÆLLES DANSK NORSK KONFERENCE COMWELL ROSKILDE DORTHE YOON RAVN SØRENSEN SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION UDDANNELSE, UNDERVISNING OG UDVIKLING
Læs mereLæringsudbytter 4. semester AUH Psykiatrien
Læringsudbytter 4. semester AUH Psykiatrien Temaer i praktikken: Den ergoterapeutiske arbejdsproces, herunder evidensbaseret praksis Tværprofessionelt tværsektorielt samarbejde Samarbejde med borger/patienter
Læs mereStatusrapport InterTværs April 2017
Statusrapport InterTværs April 2017 Statusrapport InterTværs April 2017 Indledning Hensigten med denne statusrapport er, at orientere sygeplejefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital Inge Pia Christensen
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Børneafdelingen Regionshospitalet Randers 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereVelkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen. DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen
Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen Klinisk lederskab - et nyt begreb? Brug et minut til at tænke over, hvad du mener indgår i begrebet.
Læs mereTema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet
Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet Indhold/Absalon Praktik- Studie aktivitet Refleksioner Mål for læringsudbytte Fra semesterplanen
Læs mereFysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS
Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen 5. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7
Læs mereUDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 6. SEMESTER
Undervisningsplan UDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 6. SEMESTER University College Sjælland Juni 2017 Uddannelsesplan: Sygeplejerskeuddannelsen 6. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer,
Læs mereFordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs mereKBU Kompetencevurderingsskemaer
KBU Kompetencevurderingsskemaer Kort brugsvejledning: Kompetencevurderingsskemaerne på de følgende sider relaterer sig til de 16 kompetencer som skal opnås i KBU uddannelsen jf. målbeskrivelsen fra 2016.
Læs mereFællesdel Sygeplejerskeuddannelsen
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i
Læs mere4. semester, overgangssemester efteråret 2017
4. semester, overgangssemester efteråret 2017 Tema- 4. semester Varighed 8 uger Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsen Forventningssamtale med klinisk vejleder Uge 2. Valgfrie element: i borgers oplevelse
Læs mereUddannelsesplan 6. SEMESTER
Uddannelsesplan 6. SEMESTER JUNI 2017 Uddannelsesplan: Sygeplejerskeuddannelsen 6. semester I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest brug for til din læring i løbet af semestret.
Læs mereAftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle
Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen UCL - Vejle december 2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 4 22,2% Nogen svar 3 16,7% Gennemført 11 61,1% Frafaldet 0 0,0% I alt 18
Læs mereLæringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien
Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien Temaer i praktikken: Den arbejdsproces, herunder evidensbaseret praksis Sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation Tværprofessionelt
Læs mereDette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.
Notat Retning for de monofaglige udviklingsgruppers arbejde Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. I Styregruppen
Læs mereFælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager
Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereProfessionsstuderende i det tværprofessionelle læringslandskab
Gør tanke til handling VIA University College Professionsstuderende i det tværprofessionelle læringslandskab Fælles Dansk Norsk konference, FSUS NSF FUFF: Sygeplejens kerneværdier i et tværprofessionelt
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:
Læs mereStatusrapport InterTværs April 2016
Statusrapport InterTværs April 2016 Statusrapport InterTværs April 2016 Indledning Denne statusrapport har til formål at orientere sygeplejefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital Vibeke Krøll samt
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs mere6. semester. Studieplan for radiografstuderende. Billeddiagnostisk Afsnit Hjørring. Red. August 2017, Sarah Lund Johansen
Billeddiagnostisk Afsnit Hjørring Red. August 2017, Sarah Lund Johansen Indhold 1. Indhold... 2 2. Tema.... 2 3. Læringsudbytter... 3 3.1 Viden... 3 3.2 Færdigheder... 3 3.3 Kompetencer... 4 4. Læringsudbytter
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereFunktionsbeskrivelse
Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for
Læs mereForløbskoordination i kommunalt regi
21. april 2009 Forløbskoordination i kommunalt regi Martin Sandberg Buch cand.scient.adm. msb@dsi.dk Hvordan kommer man i gang? 1. Hvor er koordinationsproblemerne? 2. Hvad skal koordineres? 3. Hvilken
Læs mereDette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.
Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige
Læs mereRegion Hovedstaden, Center for HR og Glostrup Hospital IP-Kompasset
Region Hovedstaden, Center for HR og Glostrup Hospital IP-Kompasset en pejling af organisationens parathed til interprofessionelt samarbejde IP-KOMPASSET Projektet er finansieret af Ontario Ministry of
Læs mereTVÆRFAGLIG LÆRING. I Intertværs er patientforløbet det bærende princip. De studerende gennemlæser patientjournalen DANSKE BIOANALYTIKERE 08//16
TVÆRFAGLIG LÆRING I Intertværs er patientforløbet det bærende princip. De studerende gennemlæser patientjournalen sammen. 20 DANSKE BIOANALYTIKERE 08//16 Tekst // Ketty Bruun, uddannelsesansvarlig bioanalytikerunderviser,
Læs mereInterprofessionel læring og samarbejde - IPLS. anmark.dk
Interprofessionel læring og samarbejde - IPLS Interprofessionel læring og samarbejde Hvorfor vedvarende fokus på tværfaglighed, teamwork, læring og samarbejde indenfor sygehusvæsenet? Hvorfor ordet interprofessionalitet?
Læs mereSTRATEGISKE SIGTELINJER
STRATEGISKE SIGTELINJER For uddannelsesområdet 2017-2019 Hospitalsenhed Midt FORORD I det daglige arbejde påvirker vi, hver især og i samværet med andre, mulighederne for læring. Læringsmiljøet er afgørende
Læs mere- Hvem skal starte udviklingsprocessen i retning af interprofessionel virksomhed?
Udviklingsafdelingen Den 4. april 2011 MW Ad seminar den 24. marts 2011 på Roskilde Rådhus Spørgsmål fra salen til cafébordsdrøftelser - på baggrund af oplæg fra (1) Eva Just, (2) Else Marie Damsgård,
Læs mereIntroduktion til klinisk undervisning på Hospitalsenhed Midt for sygeplejestuderende
Introduktion til klinisk undervisning på Hospitalsenhed Midt for sygeplejestuderende Hospitalsenhed Midt HR, uddannelse Sygeplejerskeuddannelsen Klinisk undervisning og introduktion I dine kliniske undervisningsperioder
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereFunktionsbeskrivelse
Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for
Læs mereForløbsbeskrivelse. for det tværprofessionelle forløb
Forløbsbeskrivelse for det tværprofessionelle forløb 16.11.2018 1.0 Formål Formålet med det tværprofessionelle forløb er, at de studerende opøver kompetence i at samarbejde tværprofessionelt og/eller tværsektorielt
Læs mereHvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Temadag for kliniske vejledere Københavns Kommune, SUF Gitte K. Jørgensen Lektor,
Læs mereDSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet
DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres
Læs mereKlinisk lederskab af patientforløb
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 18.4.2016 OUH Målgruppen: Oversygeplejersker og afdelingssygeplejersker og kliniske vejledere på OUH, Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus.
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mereKompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025
Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske
Læs mereForløbsbeskrivelse. for det tværprofessionelle forløb
Forløbsbeskrivelse for det tværprofessionelle forløb 27.03.2019 1.0 Formål Formålet med det tværprofessionelle forløb er, at de studerende opøver kompetence i at samarbejde tværprofessionelt og/eller tværsektorielt
Læs merePatient-/borgercentrering i interprofessionel uddannelse og praksis
Patient-/borgercentrering i interprofessionel uddannelse og praksis National konference om aldring og samfund: Aldring & tværfaglighed Symposium 8.november 10.45-12 Cathrine Sand Nielsen, cand.cur., ph.d.-
Læs mereF13V Evaluering af klinisk Modul 12
F13V Evaluering af klinisk Modul 12 Svarprocent: 47 % Praktiksted A. Spørgsmål til læringsmiljøet I hvilken grad vurderer du følgende: Der var ved modulets start klare og anvendelige mål for læringsudbytter
Læs mereStudieaktivitetsmodellen
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 25. oktober i Odense og den 3. november i Svendborg Studieaktivitetsmodellen
Læs mereSYGEPLEJE BRAINSTORM
SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse
Læs mereTVÆRFAGLIG UNDERVISNING FOR SYGEPLEJE- OG MEDICINUDDANNELSE I AARHUS
Projektbeskrivelse for projekt TVÆRFAGLIG UNDERVISNING FOR SYGEPLEJE- OG MEDICINUDDANNELSE I AARHUS Version 8. februar 2012 Projektforslaget er udviklet i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Det sundhedsfaglige
Læs mereUddannelse til professionsbachelor i Sygepleje
Uddannelse til professionsbachelor i 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient Ingen 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS At opnå viden
Læs mereRammer for læring til sygeplejestuderende
Rammer for læring til sygeplejestuderende i klinisk uddannelse på OUH Vælg farve KFIU - Uddannelse og Kompetenceudvikling Velkommen til klinisk undervisning på OUH Velkommen til OUH som sygeplejestuderende.
Læs mereMålgruppe: Alle uddannelsessøgende læger i introduktionsstilling eller hoveduddannelsesforløb.
360 graders feedback Som beskrevet af Birgitte Ruhnau, uddannelsesansvarlig overlæge, Anæstesi- og Operationsklinikken Abdominalcentret, Rigshospitalet og Helle Klyver, uddannelsesansvarlig overlæge, Klinik
Læs mereSemesterevaluering 6. semester
Semesterevaluering 6. semester I det følgende skal du besvare 9 spørgsmål om, i hvilken den kliniske undervisning som helhed har givet dig læringsmuligheder i forhold til semesterets tema og mål for læringsudbytte.
Læs mere1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv
1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11 Internationalt modul. Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Internationalt modul Kompleks klinisk virksomhed 02/2017 Intern klinisk prøve modul 11 Internationalt modul Titel: Intern klinisk
Læs mereDen virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2
Dokument for virksomhedsforlagt undervisning (VFU) på SSA- uddannelsen Det er besluttet i et samarbejde mellem skole og praktik at SSA-eleverne i skoleperiode 3 skal i virksomhedsforlagt undervisning (VFU)
Læs mereBaggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen
Den gode Sygepleje -værdigrundlag for sygeplejen, Neurokirurgisk Afdeling U Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen I 2003 blev Den gode neurosygepleje værdigrundlag for sygeplejen
Læs mereOrganisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012
Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Version 1, August 2011 Aarhus Universitetshospital Organisation af patientsikkerhedsarbejdet Patientsikkerhedsarbejdet
Læs mereUddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Kliniske Semestre, oversigt over indhold
Klinisk Semester Illustration af de kliniske semestre 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS
Læs mereFormand, Majbrit Berlau
Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære,
Læs mereDisposition for workshop lokale B 102
Klinisk lederskab INGER BACH HENRIKSEN, UDDANNELSESANSVARLIG; HOSPITALSENHEDEN VEST, REGION MIDTJYLLAND PERNILLE SKOVBY, UNDERVISER; VIA SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN Disposition for workshop lokale B 102 Hvad
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen har indgået aftaler med HSN Høgskolen i Sørøst og Universitet i Agder
Notat Afdeling/enhed Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Oprettelsesdato Juni 2018 Udarbejdet af mmbj Journalnummer 3910-1380-2017 Dokumentnavn Info om 3 måneders klinik i Norge på 6. semester Dokumentnummer
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester
Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs mereBydækkende netværk for uddannelsesansvarlige. / 30. november 2017
Bydækkende netværk for uddannelsesansvarlige / 30. november 2017 Dagens program 09.00: Velkommen 09.15: Hvad skal fremtidens medarbejder kunne og hvordan påvirker det arbejdet med uddannelse? 10.00: Pause
Læs mereEvaluering af interprofessionelt teamsamarbejde - Dansk version. C Orchard, 2011
Evaluering af interprofessionelt teamsamarbejde - Dansk version C Orchard, 2011 Assessment of Interprofessional Team Collaboration Scale, AITCS, er et evalueringsredskab, der undersøger og måler interprofessionelt
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereSTILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK)
STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK) Navn CPR.nr. Klinik - afsnit Stilling Dato for ansættelse Nærmeste leder Afholdes 3-månederssamtale? Nej Ja dato: Har medarbejderen særlige
Læs mereFunktionsbeskrivelse. Administrative:
Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver
Læs mereSygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)
Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål
Læs mereSærligt ansvar indenfor Sundheds-IT-systemer
Særligt ansvar indenfor Sundheds-IT-systemer Som særlig ansvarlig for Sundheds-IT-systemer varetagers en funktion for organisationen, som ikke umiddelbart kan overføres fra en medarbejder til en anden.
Læs mereINTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.
INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. PSYKIATRISKE PATIENTER MED KOMPLEKSE BEHOV OG PATIENTINVOLVERING Kræver ændrede færdigheder hos personalet i psykiatrien. Det kræver også, at sundhedspersonalet
Læs mereTræning i Virkeligheden
1 Workshop Simulation - Hvad skal vi med det : Program 15 min: Præsentation 15 min: Simulation-Hvad-hvorfor hvordan 40: Simulation samarbejdsøvelse 15 min Hvad kræver simulation - implementering 5 min:
Læs mereSituationsbestemt kommunikation
Gør tanke til handling VIA University College Situationsbestemt kommunikation Workshop v. uddannelsesansvarlig Linda Nebel & underviser Stine Leegaard Jepsen 1 Situationsbestemt kommunikation Begrebet
Læs mereForklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen
Mål 1 Eleven kan gennemføre og reflektere over kliniske sygeplejehandlinger, herunder selvstændigt anvende sygeplejeprocessen til at indsamle data, identificere, analysere, planlægge, udføre og evaluere
Læs mereFeedback skema Kliniske underviseres rolle ved intern og ekstern prøve Temadag ledere og kliniske undervisere Praktikkoordinator Anne Karin Petersen
Feedback skema Kliniske underviseres rolle ved intern og ekstern prøve Temadag ledere og kliniske undervisere Praktikkoordinator Anne Karin Petersen Læringsprocesser og baggrundsmaterialer udvikling af
Læs mereIntroduktion 4. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke
Introduktion 4. semester VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke Tema Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer
Læs mereModul 5 Tværprofessionel virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed
Læs mereVilla Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58
Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan
Læs mereBilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse
Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Semester 1 Observation og vurdering af borgers og patients sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Temaet retter sig mod at observere, identificere,
Læs mereKlinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
SYGEPLEJEUDDANNELSEN I VEJLE Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Definitioner November 2017 TS: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Indhold 1. Klinisk beslutningstagen... 3 2. Vidensformer
Læs mereTemadag den Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis.
Temadag den 08.12.16 Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis 1 Udfordringer i sundhedsvæsenet Lavt fødselstal og flere ældre borgere Flere multisyge borgere Sikre at ældre forbliver raske og
Læs mere