Skolebestyrelsen og MED-udvalget på Hornbæk Skole har følgende kommentarer til udvalgte dele af kvalitetsrapporten:

Transkript

1 Hornbæk Skole Høringssvar vedr. kvalitetsrapport Skolebestyrelsen og MED-udvalget på Hornbæk Skole har følgende kommentarer til udvalgte dele af kvalitetsrapporten: 2. Fakta om skolerne Figur 1 og 2: Hornbæk Skole har 24 normalklasser. Det har i de seneste år været nødvendigt at sammenlægge klasser på årgange med tre spor, når eleverne er nået til 8. eller 9. klasse pga. faldende elevtal i udskolingen. Der er en stigende tendens til, at forældre vælger folkeskolen/hornbæk Skole fra til fordel for privatskolerne. Vi oplever det på alle årgange, hvilket er en ændring i forhold til for få år tilbage. Hornbæk Skole H. C. Andersens Vej Randers NV Telefon Telefax hornbaek.skole@randers.dk F:\MED-udvalg\Høringssvar\Høringssvar vedr. kvalitetrapporten docx Proaktivt: En nedgang i elevtallet, der er begrundet i fravalg af Hornbæk Skole, giver anledning til refleksion og overvejelser om baggrunden herfor. Vi forholder os derfor altid undersøgende om årsagen hertil blandt forældrene, når børnene meldes ud. Dermed får vi mulighed for evt. at ændre praksis fremadrettet, hvis årsagen til fravalget er noget, vi kan gøre noget ved.(inklusionsvilkåret kan vi eksempelvis ikke ændre på). Figur 3: Hornbæk Skole ligger med en gennemsnitlig klassekvotient på 22,04. Klassetallet svinger fra 16 elever i den klasse, hvor der er færrest til 25 elever, hvor der er flest. Kommentar: 16 elever er i underkanten af det ønskværdige Klassen er udfordret ved, at mange af børnene har diagnoser, hvorfor tilgangen af elever til årgangen er blevet placeret i de to parallelklasser. Tabel 4: Antallet af elever pr. lærerårsværk har været stigende i de tre opgjorte år. I alle årene har Hornbæk Skole ligget over gennemsnittet for kommunens skoler. Kommentar: Hornbæk Skole er udfordret af, at lærernes gennemsnitløn pga. anciennitet er betydelig højere end den gennemsnitsløn, vi får tilført vores lønsum. Det har den konsekvens, at vi må skære i undervisningen, og at vores muligheder for deletimer, to-lærerordninger og pædagogisk holddeling er væsentligt forringet eller ikke eksisterende. Det giver anledning til bekymring om, hvorvidt vores fagligt svage elever får det nødvendige læringsudbytte af undervisningen, som de har krav på, og som sætter skolen i stand til at opnå målet om, at 95 % af eleverne fortsætter i og gennemfører en ungdomsuddannelse. Det gælder ligeledes vores elever med særlige forudsætninger, som vi trods undervisningsdifferentiering får svært ved at tilgodese med udfordringer, der fortsat motiverer og giver eleverne lyst til at udnytte Randers Kommune

2 deres fulde læringspotentiale. Side 2 3. Fritidsdelen Figur 5: Viser, at 220 børn på Hornbæk Skole er tilmeldt SFO. Tabel 6: Af tabellen fremgår det, at andelen af børn, der frekventerer SFO udgør 99 % af alle indskolingsbørnene fra klasse. Kommentar: At så mange børn fortsætter i fritidsdelen efter endt skolegang, giver skole- og fritidsdel en unik mulighed for at drage fordel af indskolingsordningens samarbejde mellem lærere og pædagoger for næsten alle børn. Med fritidsdelens kernefokus på relationsarbejdet og børnenes evner til at indgå i sociale fællesskaber, understøttes trivslen i hele barnets skoledag. 4. Økonomi og ressourcer Figur 7: Hornbæk Skole placerer sig i den øvre ende med en gennemsnitlig materialeudgift på ca kr. pr. elev. Dette gennemsnit trækkes op qua den forholdsmæssige højere tildeling til skolens to specialklasser. Tabel 8: Da tallet for gennemsnitlig udgift pr. elev er inklusiv specialklasser, trækkes dette tal ligeledes op og er ikke et udtryk for, hvad en elev i normalklasse reelt koster. 5. Elevernes udbytte af undervisningen Tabel 10: Hornbæk Skoles karaktergennemsnit ligger lavere i 2012 end i Kun i skriftlig dansk ligger eleverne over landsgennemsnittet og over gennemsnittet i Randers Kommune. Kommentar: Denne årgang blev lagt sammen i 9. klasse grundet faldende elevtal og kravet om mindst 59 elever på en årgang for at fortsætte med tre klasser. Flere forældre og elever valgte privatskole eller efterskole i 9. klasse bl.a. på denne baggrund, så en del fagligt stærke elever og ressourcestærke forældre forrykkede med deres fravalg af Hornbæk Skole det faglige niveau på årgangen. Proaktivt: Fokus på både kommuneplan og skoleplan kunne være i højere grad at bruge evidensbaseret viden omkring de resultatfremmende faktorer, der har betydning for elevernes faglige udvikling. Proaktivt: Vi vil som fælles arbejdspunkt med skolebestyrelsen sætte fokus på, hvordan vi kan udvikle vores udskoling, så det bliver attraktivt at fortsætte skolegangen på Hornbæk Skole frem til afgangsprøverne. Vi vil bl.a. undersøge mulighederne for at lave profilklasser eller lignende, som folkeskolereformen giver mulighed for. Med henblik på elevinddragelse overvejes det at lave en temadag for eleverne i overbygningen, så deres synspunkter også får vægt. Tabel 12: Alle skolens afgangselever fra 2013 fortsatte i enten 10. klasse eller en ungdomsuddannelse. Seneste opgørelse, som er fra uge 42 d.å. viser, at ingen i første kvartal er droppet ud.

3 Figur 14: Samlet elevfravær. På Hornbæk Skole har vi ikke meget ulovligt dagligt fravær. Dog har vi få børn, som får ulovligt fravær pga. særlige familiemæssige omstændigheder eller psykiske problemer hos børnene (angst/depression). Det gennemsnitlige fravær ligger under kommunegennemsnittet. Kommentar: Vi finder ikke det gennemsnitlige fravær hos vores elever bekymrende. Men fokus bør dog fortsat være at finde indsatser og løsninger af forebyggende karakter for at hjælpe de elever, der har et bekymrende fravær. Side 3 6. Undervisningstid og fagligt udbytte Tabel 15 og figur 16: Det er glædeligt, at eleverne i Randers Kommune tilbydes undervisning ud over det vejledende timetal. Hornbæk Skole ligger over gennemsnittet for kommunen. Kommentar: Det er ikke muligt i dette afsnit at udlede nogen sammenhæng mellem den del af lærernes arbejdstid, der bruges på undervisning og elevernes faglige udbytte. Det faglige udbytte afhænger i højere grad af kvaliteten i undervisningen, som til stede bringes gennem bl.a. efter-/videreuddannelse, klasserumsledelse og kvalificeret teamsamarbejde om enkeltelever, elevgrupper eller klasser. Figur 17: Lærernes undervisning i procent af nettoarbejdstiden. (Se ovenstående kommentar) Figur 18: Linjefagsdækning. På Hornbæk Skole har vi en højere linjefagsdækning end figuren viser. Samlet set har vi en linjefagsdækning på 95 %. Vi har 100 % dækning i følgende fag: Dansk, tysk, samfundsfag, N/T, geografi, fysik/kemi, idræt, billedkunst og musik (samt håndarbejde, sløjd og hjemkundskab, som rapporten ikke medtager). Kommentar: Skolens mål er at kunne dække al undervisning med linjefagsuddannede lærere. Dog udgør de smalle fag en udfordring i indskolingen, hvor eksempelvis kristendomskundskab og historie ofte læses af kendte lærere. I udskolingen er vi meget tæt på en 100% linjefagsdækning, med nuværende definition, hvor også lærere med 5 års erfaring eller mere tæller som linjefagskompetencer. Med en fremtidig ren definition vil vi stå med en vis udfordring mht. til midler til efter-/videreuddannelse. Proaktivt: Skolens efter-/videreuddannelsesstrategi har været og er, at de kompetencer vi mangler, uddanner vi vores lærere i. Flere har således gennemført en ekstra linjefagsuddannelse og flere vil få muligheden fremadrettet. Figur 19: På Hornbæk Skole aflyses ikke undervisning for eleverne fra årgang. Der aflyses kun undervisning, når det ikke er muligt at få vikar. Kommentar: Skolebestyrelsen har haft et skærpet fokus på brugen af vikarer. Derfor forsøger vi via vikarplaner og dialog med vikarerne,

4 at gøre den vikarlæste undervisning så kvalificeret som muligt. Det sker bl.a. ved at bruge kendte og kompetente vikarer i størst muligt omfang. Side 4 Figur 20: Sygefravær. Hornbæk Skole ligger uforholdsmæssigt højt i det gule felt med en samlet fraværsprocent på 5,91%. Der er 1,5% højere end gennemsnittet. Kommentar: Fraværsprocenten påvirkes af langtidssygemeldinger i ledelsen, blandt lærerne og i SFO. Tabel 21: Sygefravær i timer udover 21 dage fordelt på skoler. Hornbæk Skole ligger her 0,39% over gennemsnittet. 7. IT i skolen Kommentar generelt: Vi har fortsat fokus på sygefraværet og følger Randers Kommunes retningslinjer for omsorgsopkald, opfølgning mv. Proaktivt: I skolens MED-udvalg har vi udarbejdet en retningslinje for, hvordan vi tager hånd om især langtidssygemeldtes teamkolleger, der kan opleve at stå med et større ansvar og at have flere opgaver i den sygemeldtes fravær. Vi håber på denne måde, at kunne forebygge, at de tilbageværende medarbejdere ikke bliver arbejdsmæssigt overbebyrdede og ser sig nødsaget til at sygemelde sig. Tabel 22: Elever pr. PC. Antallet af Pc er pr. elev er med få undtagelser generelt stigende i Randers Kommune. Kommentar: Tallene viser, at der som beskrevet i rapporten er brug for en ny IT-strategi på skoleområdet. Konsekvensen af, at der ikke er afsat særskilte midler til udviklingen af skole-it i budget kan få den uheldige konsekvens, at vi i Randers Kommunes folkeskoler kommer bagud fra start, når paradigmeskiftet fra bog til bit bliver implementeret på landets skoler. Proaktivt: For at optimere kvaliteten i brug af de digitale læremidler, er det nødvendigt med en målrettet efter-/videreuddannelse af lærere og skolepædagoger, hvorfor det er vigtigt at medtænke den dimension i en fremadrettet IT-strategi i skolen. 8. Specialpædagogisk indsats Tabel 23: Undervisningsressourcerne til skolens specialklasser er i forbindelse med harmoniseringen i specialklassetilbuddene beskåret til vejledende timetal. En nedgang fra før harmoniseringen fra 35 lektioner ugentligt pr. klasse til henholdsvist 27 og 24 lektioner i vores specialklasser. I samme periode er normeringen steget fra 6 til 8 elever. Kommentar: Det gør det overordentligt vanskeligt at opretholde den kvalitet i undervisningstilbuddet, som vi gerne ville kunne give eleverne. Med reglerne om overnormering til 11 elever, før der udløses en ny klasse, har vi på Hornbæk skole en opfattelse af, at det bruges som en bevidst strategi for at opfylde klasserne til netop dette elevtal uden at overveje medarbejdernes muligheder for at løse deres opgave optimalt. Proaktivt: Skolens normalklasser bruges i et samarbejde med de øvrige lærere som øverum for specialklasseeleverne, når udvalgte elever

5 formodes at kunne vende tilbage til normalundervisningen. I de tilfælde, hvor det lykkes, og hvor det geografisk giver mening, bliver eleverne inkluderet i normalundervisningen på Hornbæk Skole. Andre elever vender tilbage til distriktsskolerne. Side 5 Tabel 25: Fordeling af ressourcer til specialundervisning (Den inkluderende skole og SFO) Tabellen er svær at gennemskue. Kommentar: Oplevelsen på Hornbæk Skole er, at der ikke er tilstrækkelige ressourcer til den omfattende inklusionsopgave. Det er i indskolingen, at inklusionsvilkåret slår igennem, og der føler medarbejderne sig stærkt presset for at klare opgaven på trods af den gode indskolingsordning med samarbejde mellem lærere og pædagoger. På mellemtrin og i udskolingen er inklusionen med det øgede antal diagnosebørn, og børn som tidligere ville være visiteret til et specialtilbud ved skolestart, endnu ikke slået fuldt igennem. Hornbæk Skole, 28. oktober 2013 Med venlig hilsen Skolebestyrelse og MED-udvalg Jesper Temp Kirsten Vandbæk Mikkel F. S. Andersen Formand for SB Formand for Med-udv. Næstformand for Med

6 Side 6