KVALITETSRAPPORT 2014/15. Bryrup Skole Silkeborg Kommune

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Bryrup Skole Silkeborg Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og relationelle potentialer Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden 6 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Sprog Øvrige resultater 19 5 TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær 26 6 INKLUSION 27 7 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger 30 8 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status på skoleniveau Faglige, personlige og relationelle potentialer Fællesskaber Viden 34 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 36 2

3 1 FORORD Kvalitetsrapporten er et centralt og værdifuldt redskab, som giver et billede af, hvordan det går med børnenes og de unges læring og trivsel på skolen lokalt og på skolerne kommunalt. Kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/15 understøtter i højere grad end tidligere rapporter, at den skal bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj og som et aktivt dialogredskab mellem forvaltning og den enkelte skole og i dialogen mellem skoleledelsen og medarbejderne. Fokus i kvalitetsrapporterne vil derfor fremover være rettet mod progressionen, som er de fremskridt, der sker for det enkelte barn, klassen og dermed skolen år efter år. Kvalitetsrapporter skal fremover udarbejdes hvert andet år. Kvalitetsrapporten tager udgangspunkt i: Lærings- og Trivselspolitikken for skolerne i Silkeborg som udgør den overordnede ramme og udstikker retningen for udviklingen af skoleområdet som helhed og for de enkelte skoler. Lærings-og udviklingsmålene som med afsæt i Lærings- og Trivselspolitikken og de nationale mål på skoleområdet opstiller tre overordnede lærings-og udviklingsmål[1]: Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og relationelle potentialer. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber. Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden. Datagrundlag som består af en lang række forskellige data. Se fig. samt en uddybning i den kommunale kvalitetsrapport. Principper for kvalitetsudvikling i Silkeborg Kommunes skolevæsen, som har som ambition at der arbejdes med kvalitetsudvikling i en sammenhængende værdikæde fra barnets møde med den voksne over medarbejderens møde med nærmeste leder til den politiske styring af skolevæsenet. Når den kommunale kvalitetsrapport er godkendt af byrådet, vil skolens kvalitetsrapport danne udgangspunkt for en kvalitetssamtale mellem skolens ledelse og skolechefen, som finder sted inden sommerferien Herefter udarbejdes en udviklingsplan for den enkelte skole. Udviklingsplanen følges op af et antal læringssamtaler mellem skolens ledelse og skoleafdelingen frem mod næste kvalitetsrapport. [1] Lærings- og trivselsmålene blev godkendt af Børn og Ungeudvalget 7. oktober

4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN Bryrup Skole er beliggende i et landsbysamfund i den sydlige del af Silkeborg Kommune. Skolen ligger i et naturskønt område tæt ved skov og sø.skolen er 1-2 sporet og har 305 elever. Der er 38 personer ansat på skolen. Bryrup skole har nysgerrige og lærevillige elever, interessserede og opbakkende forældre og en kompetent og engageret medarbejderstab. Den pædagogiske praksis på Bryrup Skole afpejles i høj grad i de tre grundlæggende værdier, faglighed, fællesskab og engagement, som skoles værdigrundlag bygger på. Dette kan blandt andet ses på den måde vi har valgt at organisere elevgrupperne og undervisningen på, hvor vi som et bærende element har valgt at se på årgangene som én samlet elevgruppe fremfor to forskellige klasser. Dette gør vi blandt andet for i højere grad at kunne arbejde med fleksibel holddannelse, men også for at øge og styrke det sociale spillerum for den enkelte elev. 4

5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Som forholdsvis ny leder på Bryrup Skole vil jeg udtrykke en generel tilfredshed med tingenes tilstand. Datamaterialet på de følgende sider viser, overordnet set, at skolen resultatmæssigt klarer sig ganske fornuftigt. Det betyder selvfølgelig og heldigvis ikke, at der ikke er mulighed for at forbedre sig. Vi har i det forløbne år brugt meget energi både ledelses- og personalemæssigt på indfasning af skolereformen. Et arbejde vi er kommet godt på vej med, men også et arbejde, hvor der fortsat er et stykke vej til mållinjen. En stor del af arbejdet har været lagt i, at blive klogere på læringsmål, både på hvorfor og på hvordan. Derudover har vi arbejdet med, hvad et godt teamsamarbejde er og hvordan man får det til at lykkes. En proces som ledelsen har været en del af via observationer i klasserne med efterfølgende teamsamtaler. Sideløbende med teamsamtalerne har skolen også deltaget i et projekt med undervisningsministeriets læringskonsulenter, hvor der var fokus på datainformerede læringssamtaler på flere niveauer: elev-lærer, lærer-leder, leder-forvaltning. Både teamsamtealerne og læringsamtalerne har i høj grad givet mening for deltagerne, og vi har fået en oplevelse af, at lærings- og teamsamtaler der foregår på en datainformeret baggrund øger graden af refleksion og eftertanke og sætter en tydeligere retning for kommende handlinger end de samtaler, der tidligere har været mellem medarbejdere og ledelse. Vi har derfor valgt, at dette er et spor, vi vil arbejde videre ud af fremover. Dette vil vi blandt andet gøre ved at lade resultater fra trivselsmålinger og nationale test, udover observationerne på klassen, danne baggrund for samtaler med team og medarbejdere. Det er vores forventning og forhåbning, at denne fremgangsmåde fremadrettet vil løfte skolens resultater, både i forhold til det faglige niveau og i forhold trivslen. Ikke kun fordi det er kommunale og nationale mål, men i højere grad fordi, at det er vigtigt for os som skole, at vise at vi både kan og vil løfte vores elever! Når det så er sagt, vil vi stilfærdigt gøre opmærksom på, at vores gode intentioner kan blive bremset af en trængt økonomi. Det er vores oplevelse, at når vi har lavet den nødvendige planlægning for at kunne leve op til lovens minimumsbestemmelser, så er der ikke midler tilbage til at prioritere særlige indsatsområder. Det kan være en udfordring i hverdagen. 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og relationelle potentialer Det er vores opfattelse, at den måde, vi har valgt at organisere skolen på, støtter op om målet med at sikre børns ret til at udfolde egne faglige, personlige og relationelle potentialer. Når vi, som tidligere nævnt, organiserer undervisningen med fokus på årgange fremfor klasser, er det blandt andet for at øge muligheden for at lave fleksibel holddannelse, der kan understøtte den enkeltes faglige udvikling, eksempelvis ved at lave et hold, der har brug for et fagligt løft eller et hold, der har brug ekstra udfordringer. Dette er kun nogle af de muligheder, der er forbundet med fleksibel holddannelse, der er også mange andre. Vi er i gang med at udforske dette, men vi har fortsat brug for at øve os i finde mulighederne og blive bedre til at bruge dem i hverdagen. 5

6 3.2 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at indgå i fællesskaber Organiseringen af undervisningen med fokus på årgangen fremfor klassen giver udover de faglige muligheder også mulighed for at være del af et større fællesskab end det, der er i den typiske klassestørrelse på elever her på Bryrup Skole. Jo flere andre børn, man deler dagligdag med, jo lettere bliver det at finde en god ven man kan spejle sig i og dele interesser med. Organiseringen af den understøttende undervisning og skolens fritidstilbud støtter ligeledes op om at vi skaber fællesskaber på tværs - ikke kun klassevis, men også årgangsvis, således at alle elever oplever, at arbejde og være sammen med andre børn, der enten er større eller mindre end dem selv, med de muligheder det giver for at finde én eller nogle man kan udvikle sig sammen med. Endeligt prioriterer vi på skolen også det store fællesskab, blandt andet gennem fællessamlinger, for at skabe bevidsthed om, at skolen er noget, vi er sammen om at skabe. 3.3 Skolens læringsmiljøer sikrer praksis, der bygger på viden og udvikling af viden Som nævnt i de indledende sammenfattende bemærkninger, både er der og vil fortsat være fokus på deling og udvikling af viden med observationer, sparring og læringssamtaler som et bærende element. 6

7 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? De følgende data handler om skolens elevers faglige resultater med udgangspunkt i forskellige test. I den del af det følgende, hvor der analyseres på skolens resultater i de nationale test i dansk og matematik, skal man være opmærksom på følgende besked fra undervisningsministeriet: "Det skal bemærkes, at Undervisningsministeriet generelt vurderer, at sammenligning af måltallene fra 2014 til 2015 skal gøres med forsigtighed. Ministeriet vurderer, at måltallene for 2015 generelt er mere retvisende end måltallene for Konkret er der for tre ud af i alt 18 måltal tale om markante udsving mellem årene. Det drejer sig om matematik i 3 og 6 klasse, hvor der er sket en markant fremgang i andelen af gode elever, og i dansk, læsning 2 klasse, hvor der er sket en markant tilbagegang i andelen af de allerdygtigste elever. Ministeriet oplyser at disse udsving ikke alene skyldes faktiske ændringer i elevernes faglige niveau, men også skyldes forhold omkring testresultaterne og testopgaverne. Som skole skal man derfor være forsigtig i forhold til fortolkningen af disse resultater." Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Ja Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Ja Ja Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Et af målene med reformen er, at andelen af elever som er gode til læsning/matematik er på mindst 80%. Som det kan ses i skemaet opfylder Bryrup Skole dette mål i meget begrænset grad. Det kan også ses, at dette ligeledes gør sig gældende for kommunen generelt. Vi anser skemaet som et udgangspunkt for det arbejde og de indsatser, der ligger foran os. Elevernes læsestandpunkt følges løbende, både gennem de nationale test, men også gennem supplerende testmaterialer. Eksempelvis tages Ordlæseprøve 1 og 2 i hhv. 1. og 2. klasse. Efterfølgende afholdes der læsekonferencer med deltagelse af dansklærerne på årgangene, skolenes læsevejleder, den kommunale læsekonsulent og skoleledelsen. På disse konferencer aftales hvilke opmærksomhedspunkter, man skal have med i planlægningen af det videre læseindlæringsforløbforløb. Både for klassen som helhed, men også for enkeltelever. I matematik anvendes der på samme måde som i dansk supplerende testmateriale, således at alle elever testes én gang årligt. Resultaterne af disse test bruges i det videre arbejde med matematikindlæringen og der udarbejdes handleplaner og differentieret materiale til den enkelte elev. Det er vores forventning, at disse indsatser på sigt vil øge andelen af elever, der er gode til hhv. læsning og matematik. 7

8 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 5,1 6,0 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 1,5 11,7 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 8

9 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-24,2-7,3 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Det konstateres, at udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning målt i de nationale test er tilfredsstillende for 6. og 8. årgang, hvorimod det er nødvendigt at være opmærksomme på, at 4. årgangs udvikling er negativ. Det skal bemærkes, at 4. årgang fortsat ligger over landsgennemsnittet i de nationale test og at den store negative udvikling kan blandt andet kan have sin forklaring i, at årgangen lå markant over landsgennemsnittet ved den nationale test på 2. årgang Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-3,1 12,9 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Det konstateres, at udviklingen i andelen af gode elever i matematik ikke følger den kommunale tendens. Den tidligere beskrevne indsats med testning af eleverne hvert år forventes at have en positiv effekt på dette område. 9

10 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Nej Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Nej Ja Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Nej Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 7,8 9,9 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-0,4-1,5 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 10

11 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-15,2 0,8 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 5,2 8,3 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11

12 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Nej Ja Nej Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Ja Nej Ja Ja Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Ja Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15-6,4-2,6 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 7,2 0,4 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 12

13 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 9,1 4,4 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-2,7 3,8 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 13

14 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen I det følgende kan der kommenteres på nogle af de tal, der omhandler elevernes faglige niveau, når de forlader Bryrup Skole. Bryrup Skoles geografiske placering i kommunen giver et godt og blandet elevgrundlag, hvorfor det kan forventes at vores resultater vil ligge omkring det kommunale gennemsnit. Da det generelle billede viser, at vi ikke adskiller os fra det kommunale gennemsnit er der ikke kommenteret på enkelttal Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 96% 97% 100% 95% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 2014/15 6,7 7,7 6,9 Skolen, 2013/14 6,9 7,0 7,0 Skolen, 2012/13 7,5 6,1 6,9 Kommunen, 2014/15 7,0 7,5 7,2 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 14

15 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/15 7,2 6,3 8,1 7,3 7,5 6,4 Skolen, 2013/14 5,9 8,7 6,4 8,0 6,2 8,4 Skolen, 2012/13 6,0 9,5 5,3 7,2 5,9 8,3 Kommunen, 2014/15 6,3 7,9 7,6 7,4 6,9 7,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2014/15 6,9 6,6 Skolen, 2013/14 7,0 6,7 Skolen, 2012/13 6,9 6,7 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 100% 92% 94% 100% 93% 91% 95% 94% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 15

16 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) De følgende tal fortæller noget om overgangen til ungdomsuddannelserne. Det kan konstateres, at skolen endnu ikke lever op til den nationale 95 %-målsætning. Det kan ligeledes konstateres, at en væsentlig større andel af eleverne i Bryrup vælger at tage 10. klasse i forhold til det kommunale gennemsnit. Dette kan muligvis hænge sammen med en lokal tradition for at tage et år på efterskole. Det er vores forventning, at omstruktureringen af Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvor der i højere grad skal fokuseres på de ikke uddannelsesparate elever vil skubbe udviklingen i forhold til at nå 95 %-målsætningen i den rigtige retning Uddannelsesparathed Andel elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn 2014/ / /13 Kommunen, 2014/15 100% 100% 100% 100% 100% 96% 96% Drenge Piger Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Tilmelding til ungdomsuddannelse Andel elever i 9. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn 16

17 Skolen, 2014/ Drenge Piger 92 Skolen, 2013/ Drenge Piger Skolen, 2012/ Drenge Piger Kommunen, 2014/ Drenge Piger Ungdomsuddannelse 10. Klasse Øvrige Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Uddannelsesstatus 17

18 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, måneder, måneder, % 31% 35% 36% 34% 36% 15 måneder, % 90% 15 måneder, måneder, % 88% 90% 91% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 4.4 Sprog Sprogvurdering i 0.klasse Antal børn i 0. klasse, der har fået foretaget en sprogvurdering 2014/ / /13 Skolen Kilde: Rambøll Sprog Fordeling på indsatsgrupper i procent Normfordeling 5% 10% 85% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats 18

19 Skolen, 2014/ Drenge Piger 8 92 Skolen, 2013/ Drenge Piger 100 Kommunen, 2014/ Drenge Piger Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Kilde: Rambøll Sprog 4.5 Øvrige resultater Læseresultater for 1. og 2. årgang Læseresultater - "ordlæseprøve" 1. årgang 2014/15 Før + erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering + Elite Antal % Antal % Antal % Antal % Elever i alt Skolen 1 3,2% 3 9,7% 10 32,3% 17 54,8% 31 Totaler 50 4,6% ,6% ,9% ,9% Kilde: Kommunens egen indberetning. Resultaterne viser, at der er rigtig mange gode læsere på 1. årgang i skoleåret 2014/

20 Læseresultater - "ordlæseprøve" 2. årgang 2014/15 Før + erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering + Elite Antal % Antal % Antal % Antal % Elever i alt Skolen 6 16,7% 18 5% 8 22,2% 4 11,1% 36 Totaler 89 8,2% ,4% ,7% ,7% Kilde: Kommunens egen indberetning. Resultaterne viser, at der er en forholdsvis stor gruppe elever på 2. årgang, vi skal være opmærksomme på. Dette er drøftet på en læsekonference. 20

21 5 TRIVSEL De følgende tal kommer fra den obligatoriske nationale trivselsmåling, der blev gennemført første gang i foråret Trivselsmålingen er indført for at gøre det muligt at følge om skolerne lever op til den del af reformen, der handler om at elevernes trivsel skal styrkes. Undersøgelsen består af 20 spørgsmål til indskolingseleverne og 40 spørgsmål til mellemtrins- og udskolingseleverne. Da det er første gang undersøgelsen er lavet på denne måde - vi har tidligere lavet trivselsundersøgelser på anden vis - er der ikke nogle tidligere resultater for skolen, vi kan sammenligne med. Dette vil selvfølgelig have ændret sig næste gang, der skal laves kvalitetsrapport. I denne omgang har vi kun det kommunale gennemsnit at vurdere skolens resultater ud fra. Det er kun et uddrag af trivselsmålingens resultater, der er medtaget i kvalitetsrapporten. De øvrige tal vil selvfølgelig også blive analyseret og drøftet med skolebestyrelse og medarbejdere. Udover den nationale trivselsmåling benytter skolen også redskabet klassetrivsel.dk i klasser, hvor vi er bekendte med eller har mistanke om, at der er nogle udfordringer i forhold til trivslen enten for klassen eller for enkeltelever. 5.1 Elevernes trivsel Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 74% Kommunen, % 73% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 53% 42% Kommunen, % 39% 55% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, % 47% 47% Kommunen, % 44% 48% Ja, tit Ja, nogle gange Nej 21

22 Er du glad for dine lærere? Skolen, % 16% 78% Kommunen, % 83% Nej Ja, lidt Ja, meget 22

23 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 81% Kommunen, % 80% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 32% 62% Kommunen, % 33% 62% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 31% 9% Kommunen, % 44% 8% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Generelt set er trivslen for indskolingsbørnene på Bryrup Skole meget lig det kommunale gennemsnit. Der er dog et par opmærksomhedspunkter i forhold til ensomhed og til graden af medbestemmelse, hvor vi scorer lavere end kommunegennemsnittet. Trivselsundersøgelsens resultater vil ledelsen drøfte med de enkelte årgangsteam. 23

24 5.1.2 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,1 4,1 Faglig trivsel 3,7 3,7 Støtte og inspiration 3,3 3,3 Ro og orden 3,6 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Generelt set er trivslen for mellemtrins- og udskolingseleverne på Bryrup Skole meget lig det kommunale gennemsnit. Trivselsundersøgelsens resultater vil ledelsen drøfte med de enkelte årgangsteam. 24

25 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 34% 60% Kommunen, % 32% 63% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 69% 23% Kommune, % 60% 30% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 64% 6% Kommunen, % 29% 56% 10% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 62% 17% Kommunen, % 59% 26% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 25

26 5.2 Fravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Skolen, 2014/15 2,9 1,4 Skolen, 2013/14 2,3 1,3 Skolen, 2012/13 3,4 1,4 Kommunen, 2014/15 2,4 1, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Det konstateres som noget positivt, at det ulovlige fravær er faldet i skoleåret 2014/2015 og at det ligger under det kommunale gennemsnit. Det konstateres ligeledes at sygefraværet blandt eleverne er svingende fra skoleår til skoleår og at det lovlige fravær er forholdsvis konstant. 26

27 6 INKLUSION 6.1 Antal elever der modtager specialundervisning FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN Vi har på skolen 3 enkeltintegrerede elever, der modtager specialundervisning i 12 ugentlige lektioner. Herudover er der en del af elever, der støttes i et lektionmæssigt mindre omfang. Støtten kan være både af faglig og social(akt) karakter. 27

28 7 KVALITETSOPLYSNINGER I det følgende forholder vi os til nogle generelle kvalitetsoplysninger. 7.1 Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 78% Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 94% 97% Kommunen, 2014/15 81% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Det generelle fald i kompetencedækningen til skoleåret 2014/2015 kan begrundes med, at den med reformen skærpede opmærksomhed på lærernes undervisningskompetencer, kombineret med et ledelsskift på skolen, har givet anledning til en revurdering af disse med en højere vægtning af formelle kompetencer fremfor erfaring. 28

29 7.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk 95% 94% Engelsk 69% 79% Tysk 92% 100% Historie 38% 57% Kristendomskundskab 29% 39% Matematik 63% 84% Natur/teknik 55% 63% Geografi 69% 100% Biologi Fysik/kemi 82% 100% 100% 96% Idræt Musik 77% 86% 89% 88% Billedkunst 63% 80% Håndværk og design 75% 100% Madkundskab 65% 79% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Skolen er opmærksom på, at der er nogle fag, der i høj grad læses af lærere uden den formelle undervisningskompetence. Det vægtes højt, at hovedfagene (dansk, matematik og engelsk) bliver læst af lærere med undervisningskompetence i fagene. For at understøtte dette har skolen i dette skoleår 4 lærere afsted på kompetenceløft, 2 i dansk og 2 i matematik. I forhold til lærerdækningen i de mindre fag bliver det prioriteret, i det omfang det er muligt, at få fagene læst af lærere med undervisningskompetence kombineret med en afvejning af, hvor mange forskellige voksne, der er omkring en gruppe af børn - det man kan kalde fålærerprincippet. En generel betragtning i forhold til kompetencedækning er, at det at skulle have linjefagslærere i alle fag udfordrer hele grundtanken i den danske skole, nemlig at vi arbejder i team. Det er det samlede teams arbejde med børnenes læring og trivsel, som giver de gode resultater. 29

30 7.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 63% 72% 75% 79% 75% 79% 76% 76% 77% 79% 6. Klasse 7. Klasse 80% 82% 84% 94% 8. Klasse 9. Klasse 77% 87% 90% 90% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Det kan aflæses, at vægtningen af kompetencedækning i fagene prioriteres højere jo ældre eleverne bliver. Dette er i overensstemmelse med skolens hensigt. 7.2 Øvrige kvalitetsoplysninger 30

31 7.2.1 Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/ % 95% Skolen, 2013/ % 95% Skolen, 2012/ % 95% Kommunen, 2014/ % 1,2% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Det kan konstateres, at Bryrup Skole har faldende elevtal. 31

32 8 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Datamaterialet, der ligger bag de følgende figurer, bygger på skolernes selvevaluering i et kommunalt udarbejdet spørgeskema. Da data derfor bygger på subjektive betragtninger, bør man være forsigtig med at lave for mange konklusioner på sammenligningen mellem den enkelte skole og det kommunale gennemsnit. Det bliver langt mere interessant, hvis/når den enkelte skole kan sammenligne med sig selv over tid. Da det er første gang, at vi har udfyldt dette skema er denne mulighed desværre ikke til stede denne gang. 32

33 8.1 Samlet status på skoleniveau Overordnet set er skolens samlede status på de kommunale mål og indsatsområder tilfredsstillende, men heldigvis også med rum for og plads til udvikling. Se nærmere i afsnittet med den sammenfattede helhedsvurdering Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, skoleniveau Faglige, personlige og relationelle potentialer 3,0 3,5 Fællesskaber 3,1 3,6 Viden 3,8 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 8.2 Faglige, personlige og relationelle potentialer Status på Faglige, personlige og relationelle potentialer opdelt på delmål, skoleniveau Faglige, personlige og relationelle potentialer, samlet 3,0 3,5 Børnene udfolder deres faglige potentialer 3,0 3,4 Børnene udfolder deres personlige potentialer 3,0 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 33

34 8.3 Fællesskaber Status på Fællesskaber opdelt på delmål, skoleniveau 3,1 Fællesskaber, samlet 3,6 3,4 Elevernes trivsel skal øges 3,6 Skolen danner rammen for inkluderende læringsmiljøer 2,9 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 8.4 Viden Status på Viden opdelt på delmål, skoleniveau 3,8 Viden, samlet 3,8 3,6 Skolens praksis er baseret på viden 3,7 3,8 Skolens praksis genererer ny viden 3,2 Organiseringen omkring læringsmiljøerne understøtter en praksis der bygger på og udvikler viden 4,0 4, Skolen, 2015 Kommunen,

35 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 35

36 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE På Bryrup skole går det godt. Vi har engagerede børn, ansatte og forældre der er optaget af at skabe fremtidens skole. Fremtiden er konstant under forandring og det er folkeskolen også. Vi er i fuld gang med at få det bedste ud af den nye skolereform, der er masser af udfordringer og muligheder. I 2014 gik vi i gang med en massiv forandring af folkeskolen, nu har Børn og Unge Udvalget sat den næste forandringsbølge i gang. Når vi ser frem, så ønsker vi: At man prioriterer børnenes tid. Børn har lange skoledage, vi ser ikke øget bustransport som et kvalitativt løft af børnenes hverdag. At man bevarer de lokale skolebestyrelser, så man sikrer lokal indflydelse og engagement i skolerne. Vi mener, at det frie skolevalg er vigtigt. Derfor mener vi, at man skal beholde de nuværende skoledistrikter. At man finder en ny tildelingmodel, der balancerer mellem klasser og elev. For eksempel en tildelingsmodel, hvor det lovpligtige minimumstimetal er dækket når der er 15 elever i klasser. For elever fra 16 til 20 elever kunne man vælge ikke, at øge tildelingen. Over 20 elever kan man så tildele et ekstra beløb pr elev. 36

37 1