Indhold. Historisk Matematik. Information og konkurrencer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Historisk Matematik. Information og konkurrencer"

Transkript

1

2

3 Indhold Matematik Information og konkurrencer Forord... 5 Indledning, Matematik for 2 år siden år efter, Sidste nyt om Fælles Mål Matematikundervisningens Historie, En tidslinje Regnemaskinens udvikling Matematikkens Univers MatematiKan Matematikkens Dag, Matematik på nettet Forberedelse og organisering, Valg af emner jubilæumssang... 3 Matematikkens Dag - begyndertrin... 3 Matematikkens Dag - mellemtrin Matematikkens Dag - ældste trin Oversigt over aktivitetsoplæg Aktivitetsoplæg Den gamle skole Hr. Gregersens klasse At måle Lyt og skriv, Tal i Hr. Gregersens klasse Måleenheder, Oversigt Vendespil med mål og billede, Billede med mål Flere vendespil, Billede - Mål, Gamle mål - nye mål... 4 Lærervejledning til Hr. Gregersens klasse Hovedregning 94 og 24 Samling af opgaver Gamle opgaver, Hovedregning og tavleregning Lærervejledning til Hovedregning 94 og Mængdelære Mængdelære og mængdeteori Memorykort med mængdelære Begrebs- og symbolliste, mængdelære Lærervejledning til Mængdelære Regnesystemer før og nu Stschoty Vi regner med Stschoty At regne med kugler Plus og minus De hemmelige tal, en god fidus Plusstykker med Stschoty Minusstykker med Stschoty Lærervejledning til Stschoty Positionssystemet Vores talsystem Tæl penge... 6 Positionssystemets opbygning, Ti-talsystemet... 6 Andre positionssystemer, Klokkelines talsystem Måleenheder, Måleenheder i gamle dage og nu Tælle med inkaerne, Quipu Binære tal, Totalsystemet Omregning af binære tal, Totalsystemet - Titalsystemet.. 66 Lærervejledning til Positionssystemet Mål og beregninger Omkreds og diameter i en cirkel og beregninger på cirkler... 7 Egyptisk matematik, Omkreds og diameter i en cirkel Rundt område med diameter 9, Egypten Babylonsk matematik, Omkreds og diameter i en cirkel 74 Kinesiske cirkelberegninger, Omkredsen af en cirkel Lærervejledning til Omkreds og diameter i en cirkel Fra kropsmål til jordmål, Måleenheder Grupperede observationer, Måleresultater Lærervejledning til Fra kropsmål til jordmål... 8 Geometri og billeder Fra Euklid til computer Geometri i det fri Geometri i 24, Konstruktion med computer som hjælpemiddel Lyt og tegn Egne geometriske figurer Lærervejledning til Fra Euklid til computer Fra punkt til billede Navneklude Konstruer billeder, Fra punkt til færdigt billede Lærervejledning til Fra punkt til billede Land og by Bondegårdens dyr Forskellige dyr på bondegårdene Udklipsark med bondegårdens dyr Arbejdsark, Dyrene på denne bondegård Lærervejledning til Bondegårdens dyr Blide Model af blide Blidens præcision, Parametre Undersøgelse af bliden, Hypotese Blidekast mod mållinjen, Spil Lærervejledning til Blide... Hop og hink Gamle lege... Hinkeruder, Tabelhopperen, Hinkeormen... 2 Regler, Hop og hink... 3 Lærervejledning til Hop og hink... 4 Magi og koder Magiske kvadrater Konstruer magiske kvadrater... 6 Nye magiske kvadrater, Metode... 7 e magiske kvadrater, Et tålmodighedsspil... 8 Flere historiske magiske kvadrater... 9 Lærervejledning til Magiske kvadrater... Koder Rowwovsqo wonnovovåoø, Runer... Frimurerkoden, Kryptering... 2 A-K koden, Forskudte bogstaver... 3 QR kode, En nem kode til links på telefonen... 4 Lærervejledning til Koder Facitliste, poster i QR koder Tidens gang Yndlingsmatematikere Matematikere i historien... 2 Store matematikere, oversigt... 2 Lærervejledning til Yndlingsmatematikere Matematiske bedrifter, Vigtigste stikord Kalendermatematik Alt kan udregnes Kalenderformlen, Matematik holder styr på det hele Kalenderproblemer, At måle årets gang præcist År 7 i Danmark, Korrektion Et gennemsnitligt år Lærervejledning til Kalendermatematik... 3 Gravsten Rasmus fra Hagested... 3 Levetid, Udematematik på kirkegården Skema til oplysning om levetid Udvidelse af kirkegården Lærervejledning til Gravsten CD til Matematik Hele bogen findes på en CD, der er indsat bagest i bogen. I temaernes lærervejledninger er der henvisninger til forskellige kopisider og regneark, der ligger på CD en. Matematikkens Dag 24 er et samarbejde mellem Skole 2 og

4 Matematikkens Dag Forlagsredaktion Gert B. Nielsen, Finn Egede Rasmussen og Kirsten Helborg Drews Faglig redaktion Finn Egede Rasmussen, Kirsten Helborg Drews, Svend Hessing, Kirsten Tønnesen, Per Haspang, Lene Mølgaard og Gert B. Nielsen Illustrationer og layout Marianne Kongsted Cordes Fotos Marianne Kongsted Cordes, Annette Lilholt, Tina Vrensted Ritter, Finn Egede Rasmussen, Maria Louise Munk Schmidt, Poul Græsbøll, Annette Sander Hindsgavl, Hanne Sax Holm, Sissel Christensen, Karina W Andersen, Else Andersen, Per Haspang, Dorte Reuter og Pernille Koch Udarbejdelse af bogens temaer Ditte Dybdal Bendsen, Annette Lilholt, Inger Jakobsen, Tina Vrensted Ritter, Kaj Jensen, Maria Louise Munk Schmidt, Rasmus Kofod, Finn Egede Rasmussen, Kirsten Helborg Drews, Dorte Vibe Jacobsen, Poul Græsbøll, Trine Nyvang, Marikka Andreasen, Hanne Sax Holm, Sissel Christensen, Lone Gommesen, Gitte Rasmussen, Helga Hass Nielsen, Mette Eis-Hansen, Else Andersen, Carsten Andersen, Tom Stub Christiansen, Niels Søbjerg, Marie Louise Pedersen, Mari-Ann Skovlund Jensen, Lene Odefey, Ane Ditlevsen, Merete Larsen, Knud Jørgen Jensen, Dennis Ho Christiansen, Susanne Dahl, Louise Laursen Falkenberg, Stinne Lahti, Lise Vikkelsø, Helle Forsberg Bilbo, Kirsten Haastrup, Peter Elkjær Pedersen, Per Haspang, Dorte Reuter og Helle Torp Kofoed Tryk Holm Print Management CD-mangfoldiggørelse Actura Digital Publishing ISBN Copyright 24 Ejere af bogen har ret til frit at kopiere til elever på egen skole fra bog eller CD Yderligere eksemplarer bestilles på Nordby 835 Samsø Tlf

5 Forord Skole i 2 år i matematikkens tegn Skolen har 2 års jubilæum. Med denne bog og de tilhørende materialer, events og konkurrencer ønsker at medvirke til at fejre 2 års jubilæet for indførelsen af undervisningspligten i Danmark for 2 år siden. Udvikling af matematik og matematikundervisning I Matematik giver s kredse ideer og eksempler til arbejdet med temaet, matematik set i et historisk perspektiv i dagens skole. Det historiske perspektiv i jubilæumsåret er som udgangspunkt, hvad der er sket med udviklingen i relation til matematikundervisningen i de 2 år siden anordningen om undervisningspligt i almueskolen blev underskrevet af Frederik 6. den 29. juli 84. Men vi har vurderet, at der foruden en skolehistorie der er 2 år gammel, og som bestemt også indeholder mange ændringer og udviklingsforløb i forhold til grundskolens regne- og matematikundervisning, så har matematikken og matematikundervisningen også sit helt eget udviklingsforløb. Et forløb som vi også fremhæver i bogens temaer. Vi tror, at lærere og elever vil finde masser af relevant stof til arbejdet med matematikken på skolen set i et historisk perspektiv. Der er også undervisningsforløb, der i høj grad lægger op til, at matematiklæreren arbejder sammen med klassens lærere i andre fag i tværfaglige forløb. I vil sikkert også finde, at der er finurlige nye oplysninger, som I enten ikke har hørt om eller glemt. Der er virkelig belæg for, at s slogan, Matematik med glæde, omsættes til virkelighed i arbejdet med Matematik. Fælles Mål - Hvad sker der næste år? Foruden det historiske perspektiv, der oftest handler om at skue tilbage på en udvikling eller et forløb, ser vi også frem i et forsøg på at lære af egne erfaringer. Vi sætter fokus på, hvordan det nye grundlag for matematikundervisningen er fra august 25. Formanden for arbejdet med Forenklede Fælles Mål, lektor Thomas Kaas og forhenværende fagkonsulent, læringskonsulent Klaus Fink giver deres bud på en ny fremtid med afsæt i FFM, som forhåbentlig er grundlaget for endnu bedre vilkår for matematikundervisningen i grundskolen. På nogle skoler har de valgt at bruge muligheden for at tyvstarte. De har valgt at tage fat på denne udvikling ved starten af det nye skoleår 24/5. I Matematik har vi valgt, at Fælles Mål 29 fortsat er grundlaget, for de enkelte kredses temaer bortset fra et enkelt tema, hvor de nye Forenklede Fælles Mål er søgt anvendt. Bogen indeholder en CD med PDF- filer, hvorfra alle temaer og kopisider kan kopieres. Der er fyldige lærervejledninger med masser af ideer til planlægningen af arbejdet og til differentiering af undervisningen. Tre udfordringer Events, MatematiKan og Matematikkens Univers I Matematik bekrives matematikkens udvikling såvel som ændringerne i regne- og matematikundervisningen i den 2 årige periode, hvor vi har haft obligatorisk regne- og matematikundervisning. Der lægges op til, at eleverne på alle trin i skolen indgår i en debat om den gode matematikundervisning, så de på den måde kan danne sig holdninger til matematik, matematikundervisning og matematikken som redskab i forhold til dagligdagen i et moderne samfund. Temaerne til Matematikkens Dag er derfor: Hvad drømmer eleverne om? Hvad vil være den gode matematikundervisning for dem eller den næste generation? Temaet indgår i de tre events og konkurrencer på Matematikkens Dag 24, der lige som dette materiale er tilrettelagt til yngste trin, mellemste trin og ældste trin i skolen. Til brug for arbejdet med bogen kan alle skoler i 4. kvartal 24, der er tilmeldt Matematikkens Dag eller har købt Matematik, arbejde gratis med Matematikkens Univers og CASprogrammet MatematiKan. Tilmelding til ovenstående eller startkonferencen 2. september 24 sker på God fornøjelse. Redaktionen Matematikkens Dag 24 er et samarbejde mellem Skole 2 og 5

6 Indledning Matematik skal der til Navigare necesse est, vivere non est necesse er latin og betyder: Det er nødvendigt at sejle, ikke at leve. Meningen med dette totusinde år gamle citat er, at der er situationer, hvor fællesskabets interesser går forud for den enkeltes; men navigare necesse est går ikke uden matematik, så navigatørerne på skibene på forsiden af bogen skulle faktisk kunne en hel del matematik for at få skibene sikkert ud og hjem, og det lykkedes heller ikke altid! Sekstant Lysstråle Spejl Spejl v 2v For ca. 6 år siden begyndte man for alvor i Europa at interessere sig for, hvordan resten af verden så ud. Det var ikke kun almindelig nysgerrighed, der var årsag til denne interesse, men i høj grad udsigten til at få magt og finde rigdomme andre steder i verden. Den bedste måde at rejse på var at sejle. Navigation For at finde vej kunne man bruge Solen, Månen, planeterne og stjernerne som en slags holdepunkter (eller sømærker på havet), da man havde et godt kendskab til deres bevægelser og positioner på himlen. Ud fra observationer kunne man ved hjælp af matematik så beregne positionen og dermed skibets fortsatte kurs. Et kompas var naturligvis også et vigtigt hjælpemiddel. Nøjagtigheden ved vinkelmåling med en professionel sekstant er ca. ½ bueminut, hvilket nogenlunde svarer til,. Man vidste, at kendskab til Solens højde på himlen på bestemte tidspunkter på dagen og på året gav mulighed for at beregne, hvilken breddegrad skibet befandt sig på. Med Solens højde på himlen menes vinklen mellem pejlingerne, dvs. linjerne, fra navigatøren til horisonten og til Solen. Særlig vigtigt var det at måle solhøjden ved middagstid, når Solen kulminerede. Det vil sige, når den stod højest på himlen og dermed befandt sig præcis i retningen nord eller syd. Indtil begyndelsen af 7- tallet var de apparater, man benyttede til at måle solhøjden med, ikke særlig nøjagtige. Fx betød en fejl i målingen af solhøjden på grad, hvilket jo ikke er ret meget, at skibets beregnede position kunne flytte sig km nord eller syd i forhold til den virkelige position. Samtidig havde man ikke nogen pålidelig metode til at finde længdegraden. Sekstanten Omkring år 7 fandt den engelske fysiker og matematiker Isaac Newton ud af, at en lysstråle, der blev reflekteret først fra et spejl og derpå fra et andet spejl, dannede en vinkel med sin oprindelig retning, som var dobbelt så stor som vinklen mellem de to spejle. Denne enkle geometriske sammenhæng gav anledning til konstruktion af et vinkelmålingsapparat, en sekstant, som med stor nøjagtighed gjorde det muligt for navigatøren at måle solhøjden og dermed ved hjælp af matematik at beregne breddegraden. 6 Matematikkens Dag 24 er et samarbejde mellem Skole 2 og

7 Matematik for 2 år siden Kronometer Harrisons mesterværk H4. Et af navigationshistoriens vigtigste ure. Vægt,45 kg og diameter 3 cm. Nogenlunde samtidig med udviklingen af sekstanten og dermed beregning af breddegraden fandt man en brugbar metode til at beregne længdegraden. Der var indtil da forskellige metoder, som var baseret på meget indviklede og tidskrævende matematiske beregninger. Men på et skib må det helst ikke tage alt for lang tid at finde ud af, hvor man er! Man havde brug for ure til skibene, der gik nøjagtigt under alle vejrforhold. sig, og kronometret, som viste tiden i fx London, kunne længdegraden beregnes. Jordens omkreds er inddelt i 36 grader, som svarer til 24 timer, det vil sige 5 længdegrader svarer til en tidsforskel på time. nul-meridianen N Matematik for 2 år siden og nu For 2 år siden krævede det stadig megen matematik, fx også logaritmer, trigonometri og forskellige tabeller for at kunne beregne et skibs position. I dag er disse metoder afløst af satellitter, GPS, radiosignaler m.m. Matematikken er der stadig, men den er skjult for os, da det er en computer, der udfører arbejdet. bredde Kronometeret Det lykkedes i 76 for den engelske urmager John Harrison at fremstille sådan et ur, som blev kaldt et kronometer. Ved at måle tidsforskellen mellem den lokale tid, hvor skibet befandt Ækvator mod vest længde mod øst S Hvis elektronikken på et skib skulle svigte, kan navigatøren igen få brug for nogle af de gamle metoder og noget matematik. Derfor lærer man stadig de gamle metoder på søfartsskolen. Matematikkens Dag 24 er et samarbejde mellem Skole 2 og 7

8 2 år efter Sidste nyt om Fælles Mål 24 Med Fælles Mål 24 får vi fra. august 24 mulighed for at tage hul på skolereformen. Her kan du læse om planlægning af målstyret matematikundervisning. Artiklen er skrevet af formand for arbejdsgruppen vedrørende Fælles Mål, lektor Thomas Kaas og tidligere fagkonsulent, læringskonsulent Klaus Fink, UVM. Fælles Mål 24 er kun gældende fra i år, hvis din skole eller kommune har søgt om, at Fælles Mål 24 er grundlag for matematikundervisningen i det kommende skoleår. Men, Fælles Mål 24 er gældende for alle fra skoleåret 25/6. I Fælles Mål 24 er der lagt op til, at elevernes læring på samme tid rettes mod læringsmål, der er knyttet til kompetenceområdet Matematiske kompetencer og læringsmål, der er knyttet til stofområderne Tal og algebra, Geometri og måling samt Statistik og sandsynlighed. Denne tanke er ikke ny. Den fandt for alvor indpas i dansk matematikundervisning som følge af undervisningsministeriets såkaldte KOM-rapport, og den lå også bag Fælles Mål 29 Læringsmålene under Matematiske kompetencer beskriver især de processer og arbejdsmåder, eleverne skal kunne. De skal fx kunne indgå i modelleringsprocesser og i undersøgende arbejde, hvori bl.a. ræsonnementer og matematisk tankegang spiller en rolle. I disse mål indgår ikke et bestemt matematisk stof, selvom processerne og arbejdsmåderne skal vedrøre netop matematisk stof - det er læringsmålene under stofområderne, der beskriver stoffet. Planlægning Det er matematiklærerens opgave at kombinere Matematiske kompetencer og Matematiske stofområder i sin planlægning. Rent praktisk kan planlægningen af et undervisningsforløb begynde med at læreren udvælger læringsmål fra de Tal og algebra Geometri og måling Statistik og sandsynlighed Problembehandling matematiske kompetencer og læringsmål fra de matematiske stofområder, som med fordel kan spille sammen. Man kan fx forestille sig et undervisningsforløb, der på samme tid sigter på elevernes udvikling af modelleringskompetence og færdigheder i statistik. Modellering Ræsonnement & tankegang Repræsentation & symbolbehandling Lærerens råderum Modellen illustrerer sammentænkningen mellem de seks matematiske kompetencer og de tre stofområder. Området nederst til højre er lærerens råderum. Hvis planlægningen skriftliggøres, kan de udvalgte læringsmål indsættes her. Kommunikation Hjælpemidler 8 Matematikkens Dag 24 er et samarbejde mellem Skole 2 og

9 Nye Fælles Mål Undervisningsforløb med læringsmål Set over et helt skoleår er det vigtigt, at undervisningsforløbene kombinerer forskellige matematiske kompetencer med forskellige stofområder, men det er ikke nødvendigvis sådan, at hver af de seks matematiske kompetencer inden for et år skal kombineres med hvert af de tre stofområder. Det er vigtigt, både for læreren og eleverne, at det er et overskueligt antal læringsmål, der sættes i fokus. Planlægningen af undervisningsforløb i matematik tager således ofte udgangspunkt i -3 færdighedsmål fra de matematiske kompetencer og -3 læringsmål fra stofområderne. I eksemplet er læringsmål fra modellering tænkt sammen Tal og algebra Geometri og måling Statistik og sandsynlighed Eksempel (5. klasse) Problembehandling med læringsmål fra statistik og sandsynlighed. Læreren kan fx have tænkt, at gennemførelsen og præsentationen af egne statistiske undersøgelser giver gode muligheder for at fokusere på de faser i en matematisk modelleringsproces, som er omtalt i læseplanen for matematik: opstilling af en problemstilling fra omverdenen, oversættelse af problemstillingen til en matematisk model, matematisk behandling af modellen og tolkning af den matematiske model i forhold til den oprindelige problemstilling. De to sidstnævnte faser af modelleringsprocessen kan desuden give mulighed for at fokusere på anvendelse og tolkning af grafiske fremstillinger af data. Modellering Ræsonnement & tankegang Repræsentation & symbolbehandling Kommunikation Hjælpemidler Eleven kan gennemføre enkle modelleringsprocesser (fra Modellering, kl.) Eleven kan anvende og tolke grafiske fremstillinger af data (fra Statistik, kl.) Eleven kan gennemføre og præsentere egne statistiske undersøgelser (fra Statistik, kl.) De udvalgte læringsmål fra Fælles Mål er mål for elevernes læring over længere perioder, fx over et helt skoleår. I planlægningen af et konkret forløb af fx tre ugers varighed, må disse mål omsættes eller nedbrydes i mindre mål, der kan fungere som en klasses trædesten frem mod de fælles læringsmål. Det er bl.a. matematiklærerens opgave, evt. i samarbejde med kolleger, at foretage denne nedbrydning, der ofte samtidig giver anledning til udveksling af fagdidaktiske synspunkter og til udvikling og udveksling af ideer til undervisningsaktiviteter. I det konkrete eksempel kan de udvalgte læringsmål fx nedbrydes til: Eleverne kan begrunde deres valg i en modelleringsproces med fire faser: opstille problemet, indsamle data, beskrive data, tolke resultatet Eleverne kan ordne og beskrive rå (diskrete) data Eleverne kan bruge regneark til at producere grafiske fremstillinger af data Eleverne kan mundtligt sammenligne fordelinger ud fra grafiske fremstillinger af data Eleven kan demonstrere, hvordan enheder og grafik kan have afgørende betydning for et pindediagrams udseende Matematikkens Dag 24 er et samarbejde mellem Skole 2 og 9

10 Undervisningsforløb Aktiviteter Det er oplagt, at planlægningen af et undervisningsforløb i matematik også er forbundet med valg af, hvilke aktiviteter, der skal indgå i undervisningen. I den forbindelse er det vigtigt, at de aktiviteter, læreren udvikler eller vælger, er begrundet i forløbets læringsmål. Det betyder ikke, at læreren nødvendigvis først skal vælge og nedbryde læringsmål og derefter udvikle eller vælge undervisningsaktiviteter. Især korte undervisningsforløb kan også udvikles ud fra en aktivitet, som læreren kan se læringspotentiale i. I sådanne situationer er spørgsmålet, hvad aktiviteten kan give eleverne mulighed for at lære, og om disse muligheder harmonerer med Fælles Mål samt klassen faglige profil og status. Det afgørende er, at elevernes arbejde med aktiviteten bliver rettet mod læringsmål, så aktiviteten bliver et middel og ikke et mål i sig selv. I det konkrete eksempel kan man fx forestille sig, at forløbet opbygges i følgende faser:. Et kort fælles modelleringsforløb initieret og guidet af læreren (skal bl.a. vise, at matematik kan bruges til belysninger af spørgsmål og problemstillinger fra omverdenen) 2. Arbejde med tolkning og beskrivelse af fordelinger i tilknytning til det fælles forløb (skal bl.a. vise, at matematiske modeller kan give svar, der må tolkes i forhold til det oprindelige spørgsmål, og som bør vurderes kritisk). 3. Modelleringsforløb i grupper med løbende respons (skal bl.a. give eleverne mulighed for at opbygge erfaringer med en samlet modelleringsproces i fire faser, samt erfaringer med procesorienteret arbejde i og med matematik) 4. Præsentationer og evalueringer (skal bl.a. give læreren mulighed for at opsummere de centrale pointer og få indblik i elevernes udbytte) Udgangspunktet i fase kan fx være en diskussion om børns lommepenge. Får elever i 5. klasse for meget i lommepenge? Eller for lidt? Hvor mange penge får elever i 5. klasse egentlig i lommepenge? Hvordan kan vi finde svar på dette spørgsmål? Dataindsamling Klassen kan evt. begynde med i fællesskab at indsamle data om deres egne lommepenge og diskutere, hvad de kan/skal svare på spørgsmålet om, hvad en elev i 5. klasse får i lommepenge. De rå datasæt skrives på tavlen og behandles på forskellige måder - både efter elevernes og lærerens guiden og forslag. Fx: omskrives, så tallene beskriver beløb pr. måned ordnes, så tallene står i rækkefølge efter størrelse inddeles i intervaller Data kan nu (efter elevernes input) beskrives med fx grafiske fremstillinger (evt. pindediagram i regneark) typeinterval (flest) beregning af middeltal beregning af variationsbredde (hvor stor forskel?). Eleverne kan i smågrupper arbejde med at beskrive klassens data vedrørende lommepenge efter eget valg med inspiration fra den fælles brainstorm - og på den måde opstille små matematiske modeller, der er knyttet til problemstillingen. Hver gruppe præsenterer deres arbejde, og klassen kommenterer løbende ud fra omdrejningspunktet: Hvor mange penge får en elev i 5. klasse i lommepenge? Matematikkens Dag 24 er et samarbejde mellem Skole 2 og

11 Løbende evaluering og feedback Opsamling Læreren kan som opsamling eksplicitere de fire faser i (den korte) modelleringsproces: (opstille problemet, indsamle data, beskrive data, tolke resultatet) og fortælle om det kommende forløb og målene med arbejdet. Feedback til eleverne Undervejs i et undervisningsforløb må læreren løbende evaluere elevernes læring i forhold til de nedbrudte læringsmål. Den løbende evaluering skal læreren bruge både til at give eleverne feedback på deres arbejde mod målene og til at justere sin undervisning undervejs i forløbet. Det drejer sig altså om evaluering, der har til formål at forbedre elevernes læring. Den løbende evaluering kan og bør have mange forskellige former, men alle disse former må tage højde for, at elevernes læring kommer til udtryk gennem deres handlinger i de aktiviteter, der foregår i klassen, fx i form af dialoger og arbejde med produkter. Målopfyldelse Det kan derfor være en fordel, hvis læreren allerede i planlægningsfasen gør sig overvejelser over, hvilke aktiviteter, der vil give eleverne mulighed for at vise tegn på læring, og hvilke tegn, der er udtryk for forskellige grader af målopfyldelse. De opstillede tegn på stigende grader af målopfyldelse kan undervejs fungere som en slags ror i undervisningen. Er de enkelte elever og klassen samlet set på vej til at kunne det forventede i forbindelse med de undervisningsaktiviteter, der er planlagt - eller er der grund til at justere kursen? Justering En justering i kursen kan fx ske i form af ændrede undervisningsaktiviteter, men det kan også tænkes, at der er grund til at justere selve læringsmålene undervejs. Samtidig kan de opstillede tegn på stigende grader af målopfyldelse fungere som en støtte til den løbende feedback, læreren giver eleverne undervejs i forløbet, idet tegnene beskriver, hvad der skal til, for Evaluering Læringsmål Tegn på læring at vise en større grad af målopfyldelse. Målstyret undervisning Sammenfattende kan man sige, at ud over udvælgelsen og nedbrydningen af læringsmålene fra Fælles Mål handler planlægningsfasen i målstyret undervisning især om at skabe sammenhæng mellem læringsmål, undervisningsaktiviteter, tegn på læring og den løbende evaluering. Til hvert af læringsmålene fra Fælles Mål i matematik er der på EMU-portalen formuleret eksempler på nedbrudte læringsmål, evalueringsaktiviteter med tilknyttede tegn på stigende grader af målopfyldelse. Hensigten er, at matematiklærere kan bruge eksemplerne som inspiration i arbejdet. Undervisningsaktiviteter Illustration af relationen mellem fire centrale elementer i en lærers planlægning. Matematikkens Dag 24 er et samarbejde mellem Skole 2 og

12 Matematikundervisningens historie En tidslinje At nedskrive matematik til andre Voksne før os har sikkert også vist deres børn det, som de skulle kunne. Måske var det vigtigt at tælle og notere et antal, måske var det vigtigt at måle. Vi ved det kun hvis dem før os har skrevet noget (eller hvis nogen har nedskrevet det, som de gamle har fortalt). Denne tidslinje om matematik og matematikundervisning bygger på oplysninger fra en række udvalgte tekster. Tekster som nogen på et tidspunkt har valgt at skrive om det, som andre har fortalt eller noteret. Når du har set dette igennem, kan du slutte ringen ved at fortælle det, du synes er interessant, videre til dine elever. Ideer Har du også lyst til at høre om emnet, så kan du på sekunder se og høre et revyindslag om matematikkens historie på: - eller du kan høre om begrundelserne for regning for alle i 84 på især sidste halvdel af videoen på eller du kan søge videre på nettet matematik Årstal Undervisning Samfund År -2 Ishango Bone fra Congo. Verdens ældste matematik. Knogler med streger ridset lige efter hinanden. Hvad mon de tæller? -2-2 eller dine elever kan arbejde med aktivitetsoplægget Yndlingsmatematikere. -25 År -23 til -5 Man har fundet håndstore lertavler i Irak med gangetabeller skrevet med babylonsk kileskrift. Lertavlen Plimpton 322 fra Mesopotamien /Babylonien (Irak) har en tabel med tal, som vi nu kalder pythagoræiske tripler. År -8 til - 3 En papyrus kaldet Moskva skriver om rumfang og areal samt om forholdsberegninger. År ca. -23 til -55 Babylonske handelsfolk skal holde styr på deres regnskaber. Hvem de skylder noget, og hvem der skylder dem noget? -25 År -23 til -5 Lertavle fra Babylon talsystemet bruges stadig: på en globus, et ur og et kompas og ved mange andre drejninger, hvor en hel omgang rundt svarer til cirklens inddeling i 6 6 grader. År -8 Eleverne på de ægyptiske skriverskoler lærte (måske) at regne ved at gennemgå papyrussens eksempler på både praktiske og mere kunstige problemstillinger - og på rene øvelsesopgaver. UU -2-2 III De ægyptiske tegn for + og 2 Matematikkens Dag 24 er et samarbejde mellem Skole 2 og

13 2 f.kr. til år -5 Grækeren Pythagoras (-58 til -5) holdt skoler om tal og geometri og musik. Han mente at ALT kan beskrives med matematik. Pythagoræerne beviste at trekanters vinkelsum må være 8 gader. År -5 Den indiske Sulvasutra (Snoreregler), er på vers og viser løsninger til hvordan bestemte geometriske altre kan konstrueres ud fra formler, snore og særlige bambuspinde. År -3 Euklids elementer er kopier af kopier af kopier af 3 papyrusruller. Han samlede al den geometri han kendte til, og ordnede det således at alle regler blev bevist ud fra de foregående regler År -8 til -5 Grækerne herskede i det meste af Mellemøsten, det norøstlige Afrika År -8 til -3 og det sydøstlige Europa. Ægyptisk landbrug har brug for kalendere med årstider og måske også for hyppige jordopmålinger efter oversvømmelser År -3 Ni kapitler om den matematiske kunst bliver skrevet af kineseren Chiu Chang Suan Ching. Bogen blev samlet af bambusstrimler. År -5 til +3 Romerriget herskede over det meste af Europa, Nordafrika og Mellemøsten. -58 til -5 Spartanere gik i skole, men normalt fik de græske børn hjemmeundervisning indtil de som teenagere evt. søgte skole hos en lærd, fx Pythagoras. L K (23) De græske tal var fra ca år 2 skrevet ud fra deres alfabet (hvor deres 27 bogstaver står for tallene -9 og -9 og -9). Tidligere var de skrevet med en eller flere af tegnene for l, 5 (pente: L ) (deka: Δ) (hekaton: H) (Chirioi: X) eller (Myriade: M) Det er denne skrivemåde der blev til det vi nu kalder Romer tallene. År -3 Euklids Elementer er senere blevet brugt som model for lærebøger i geometri for de højere uddannelser - hvor de studerende lærte om det logiske bevis! Euklids Elementer kom første gang som bog på dansk i 744. År ca. -3 I Kina arbejdede man med regnestave, som kunne lægges så de svarede til cifrene i disse tal: Her er 769 angivet med vandrette og lodrette streger. Bambusbogen af Suán shú shu var måske kun noter. Suánpàn (kinesisk kugleramme) År -86 Kineserne regnede med negative tal, dog ikke som facit. (23) Således skrives 23 på kinesisk i dag: 2 3 Tidslinjen fortsætter på de næste sider. Matematikkens Dag 24 er et samarbejde mellem Skole 2 og 3

14 Matematikundervisningens historie matematik Årstal Undervisning Samfund År 25 Diophantos skrev symboler for forskellige regneoperationer og for ubekendte. År -5 til +3 Romerriget herskede over det meste af Europa, nordafrika og mellemøsten. Romerske mønter XXIII (23) År 25 Romernes større udregninger og regnskaber blev ofte udført af særligt dygtige husslaver. År 45 Kineseren Tsu Ch ung-cheih fandt ud af at π måtte ligge mellem 3,45926 og 3, År 6 Brahma-sphuta-siddhanta. er en indisk bog på vers. Brahmagupta skriver om tallet og om negative tal. 4 År 5-85 Jernalder i Danmark. Perioden før jernalderen benævnes bronzealderen. Efter jernalderen følger vikingetiden. 3 4 År 6 Brahma-sphuta-siddhanta. Små stykker af bogen. 5 5 År 8 Al-Jabr wa-al-muqabilah blev skrevet af Muhammad ibn Musa al-kwarizmi. Bogen handler om arabisk algebra År 2 I følge de islandske sagaer, var Leif den Lykkelige den første, der sejlede fra Europa og nåede Nordamerika. 7 8 År 8 Forfatteren Muhammad ibn Musa al-kwarizmi lægger navn til algoritme og titlen lægger navn til algebra. (23) (23) Abacus (regnemaskine) fra Kina Matematikkens Dag 24 er et samarbejde mellem Skole 2 og

Historisk MateMatik. Matematikkens Dag. Forlagsredaktion Gert B. Nielsen, Finn Egede Rasmussen og Kirsten Helborg Drews

Historisk MateMatik. Matematikkens Dag. Forlagsredaktion Gert B. Nielsen, Finn Egede Rasmussen og Kirsten Helborg Drews Matematikkens Dag Forlagsredaktion Gert B. Nielsen, Finn Egede Rasmussen og Kirsten Helborg Drews Faglig redaktion Finn Egede Rasmussen, Kirsten Helborg Drews, Svend Hessing, Kirsten Tønnesen, Per Haspang,

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden

Læs mere

Årsplan 4. Årgang

Årsplan 4. Årgang Årsplan 4. Årgang 2016-2017 Ved denne plan skal der tage der tages højde for at ændringer kan forekomme i løbet af året. Eleverne går fra engangsmaterialer til Grundbog med skrivehæfte. Det kan være en

Læs mere

Kom godt i gang. Begyndertrin

Kom godt i gang. Begyndertrin Kom godt i gang Begyndertrin Kom godt i gang Begyndertrinnet Forfattere Kirsten Spahn og Karsten Enggaard Redaktion Gert B. Nielsen, Lars Høj, Jørgen Uhl og Karsten Enggaard Fagredaktion Carl Anker Damsgaard,

Læs mere

Kom godt i gang. Mellemtrin

Kom godt i gang. Mellemtrin Kom godt i gang Mellemtrin Kom godt i gang Mellemtrin Forfatter Karsten Enggaard Redaktion Gert B. Nielsen, Lars Høj, Jørgen Uhl og Karsten Enggaard Fagredaktion Carl Anker Damsgaard, Finn Egede Rasmussen,

Læs mere

Årsplan for 2. kl. matematik

Årsplan for 2. kl. matematik Undervisningen i 2. kl. tager primært udgangspunkt i matematikbøgerne Kolorit 2A og 2B. Årets emner med delmål Gange (kopiark) ræsonnerer sig frem til multiplikationsalgoritmen i teams, ved hjælp af additionsalgoritmer.

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

MaxiMat og de forenklede Fælles mål MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

MATEMATIK. Basismål i matematik på 1. klassetrin:

MATEMATIK. Basismål i matematik på 1. klassetrin: MATEMATIK Basismål i matematik på 1. klassetrin: at kunne indgå i samtale om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik at kunne afkode og anvende tal og regnetegn og forbinde dem

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Matematik 2. klasse Årsplan. Årets emner med delmål

Matematik 2. klasse Årsplan. Årets emner med delmål Matematik 2. klasse Årsplan Årets emner med delmål Regn (side 1 14 + kopisider) opnå større fortrolighed med plus og minus anvende plus og minus til antalsbestemmelse anvende forskellige metoder til løsning

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Elevbog s. 14-25 Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer.

Elevbog s. 14-25 Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer. Årsplan 5. LH. Matematik Lærer Pernille Holst Overgaard (PHO) Lærebogsmateriale. Format 5 Tid og fagligt Aktivitet område Uge 33-37 Tal Uge 38-41 (efterårsferie uge 42) Figurer Elevbog s. 1-13 Vi opsummerer

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering MULTI 3B Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Andre tal Eleven kan anvende konkrete, visuelle og enkle symbolske repræsentationer (fase

Læs mere

Kom godt i gang. Sluttrin

Kom godt i gang. Sluttrin Kom godt i gang Sluttrin Kom godt i gang Sluttrin Forfatter Karsten Enggaard Redaktion Gert B. Nielsen, Lars Høj, Jørgen Uhl og Karsten Enggaard Fagredaktion Carl Anker Damsgaard, Finn Egede Rasmussen,

Læs mere

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

MaxiMat og de forenklede Fælles mål MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Forenklede Fælles Mål Matematik. Maj 2014

Forenklede Fælles Mål Matematik. Maj 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik Maj 2014 Matematiske kompetencer Tal og algebra Statistik og sandsynlighed Geometri og måling Skrivegruppen Annette Lilholt, lærer Hjørring Line Engsig, lærer Gentofte Bent

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: SS Forord til faget i klassen Vi vil i matematik arbejde differentieret i hovedemnerne geometri, statistik og sandsynlighed samt tal og algebra. Vi vil i 5. kl. dagligt arbejde med matematisk kommunikation

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-35 Kendskab og skriftligt arbejde At finde elevernes individuelle niveau samt tilegne mig kendskab til deres

Læs mere

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK) Matematikundervisningen vil i år ændre sig en del fra, hvad eleverne kender fra de tidligere år. vil få en fælles grundbog, hvor de ikke må skrive i, et kladdehæfte, som de skal skrive i, en arbejdsbog

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015

HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015 HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015 BINDENDE/VEJLEDENDE BINDENDE MÅL OG TEKSTER: FAGETS FORMÅL KOMPETENCEMÅL (12 STK.) FÆRDIGHEDS-

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet penge Periode Mål Eleverne skal: Lære at anvende simpel hovedregning gennem leg og praktiske anvende addition og

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer

Læs mere

Årsplan for 2.kl i Matematik

Årsplan for 2.kl i Matematik Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

Årsplan i matematik for 1. klasse

Årsplan i matematik for 1. klasse Årsplan i matematik for 1. klasse Der arbejdes med bogsystemet Multi 1A og 1B Periode Emne/ Målet for forløbet er, at eleverne: Handleplan Evaluering fokuspunkt Uge 33-36 Tal bliver fortrolige med matematikbogens

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering MULTI 5 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning Opmærksomhedspunkt Eleven kan anvende ræsonnementer i undersøgende arbejde

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Matematik i 5. klasse

Matematik i 5. klasse Matematik i 5. klasse Igen i år benytter vi os af Faktor i femte. Systemet indeholder en grundbog, hvortil der er supplerende materiale i form af kopiark, som er tilpasset de gennemgåede emner. Grundbogen

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

ÅRSPLAN MATEMATIK 2. KLASSE 2016/17 I

ÅRSPLAN MATEMATIK 2. KLASSE 2016/17 I ÅRSPLAN MATEMATIK 2. KLASSE 2016/17 I de enkelte undervisningsforløb indgår der mål fra både de matematiske kompetencer og fra de 3 stofområder: Matematiske kompetencer Eleven kan handle hensigtsmæssigt

Læs mere

Årets overordnede mål inddelt i kategorier

Årets overordnede mål inddelt i kategorier Matematik 1. klasse Årsplan af Bo Kristensen, Katrinedals Skole Årets overordnede mål inddelt i kategorier Tallenes opbygning og indbyrdes hierarki Tælle til 100. Kende tælleremser som 10 20 30, 5 10 15,

Læs mere

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE:

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE: M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE: Udgangspunktet for Hareskovens Lilleskoles matematikundervisning er vores menneskesyn: det hele menneske. Der lægges

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Klasse: 4. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 4(mandag, tirsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at

Læs mere

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE Matematiklærerens tænkebobler illustrerer, at matematikundervisning ikke udelukkende handler om opgaver, men om en (lige!) blanding af: Kompetencer Indhold Arbejdsmåder CENTRALE

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering MULTI 4 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning undersøgende arbejde Eleven kan læse og skrive enkle tekster med og om matematik

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Undervisningsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om

Læs mere

Årsplan Matematik 3.klasse 2016/2017

Årsplan Matematik 3.klasse 2016/2017 Årsplan Matematik 3.klasse 2016/2017 Undervisningen i matematik tager udgangspunkt i Trix 3A og 3B, som består af 2 grundbøger og en. Der vil derudover suppleres med opgaver i Pirana 3 samt opgaver på

Læs mere

Reformen. Forenklede Fælles Mål

Reformen. Forenklede Fælles Mål Reformen Forenklede Fælles Mål Læringskonsulenter klar med bistand 17-03-2014 Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt ikke

Læs mere

Årsplan for matematik 2.b (HSØ)

Årsplan for matematik 2.b (HSØ) Årsplan for matematik 2.b (HSØ) Bøger, supplerende materiale og andet relevant I undervisningen bruger vi Kolorit. Der suppleres med kopiark fra den tilhørende kopimappe + andre kopiark, som passer til

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

http://www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2009/faelles-maal-2009- Matematik/Formaal-for-faget-matematik

http://www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2009/faelles-maal-2009- Matematik/Formaal-for-faget-matematik Årsplan Matematik Skoleåret 2012-2013 4. klasse Undervisningen i matematik i 4. klasse følger Fælles Mål, som er de overordnede bestemmelser for, hvad vi skal nå. Fælles Mål opstiller målene i hhv. indskoling,

Læs mere

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

ÅRSPLAN M A T E M A T I K ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause

Læs mere

Årsplan for 4. klasse matematik på Solhverv Privatskole

Årsplan for 4. klasse matematik på Solhverv Privatskole Årsplan for 4. klasse matematik på Solhverv Privatskole Klasse / hold: 4. klasse Skoleår / periode: 2015/2016 Team / lærere: Grethe Søgaard Der arbejdes ud fra Fælles mål efter 6. klasse. http://uvm.dk/uddannelserog-dagtilbud/folkeskolen/faelles-maal

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

ÅRSPLAN MATEMATIK 3.KLASSE

ÅRSPLAN MATEMATIK 3.KLASSE ÅRSPLAN MATEMATIK 3.KLASSE Matematiklærerens tænkebobler illustrerer, at matematikundervisning ikke udelukkende handler om opgaver, men om en (lige!) blanding af: Kompetencer Indhold Arbejdsmåder CENTRALE

Læs mere

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses

Læs mere

Lærervejledning. Den generelle lærervejledning til Matematikkens Univers 7. - 10. klassetrin

Lærervejledning. Den generelle lærervejledning til Matematikkens Univers 7. - 10. klassetrin Lærervejledning Den generelle lærervejledning til Lærervejledning Den generelle lærervejledning til Forfattere Jørgen Korsgaard og Jørgen Uhl Pedersen Redaktion Gert B. Nielsen og Lars Høj Faglig sparring

Læs mere

Årsplan 5. Årgang

Årsplan 5. Årgang Årsplan 5. Årgang 2016-2017 Materialer til 5.årgang: - Matematrix grundbog 5.kl - Matematrix arbejdsbog 5.kl - Skrivehæfte - Kopiark - Færdighedsregning 5.kl - Computer Vi skal i løbet af året arbejde

Læs mere

1. En nyttig formel Lad mig uden bevis angive en nyttig trigonometrisk formel, som i dag kaldes for en logaritmisk formel: (1) sin( A) sin( B) = 1 [ cos( A B) cos( A+ B) ] 2 Navnet skyldes løst sagt, at

Læs mere

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder 3 Algebra Faglige mål Kapitlet Algebra tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Variable og brøker: kende enkle algebraiske udtryk med brøker og kunne behandle disse ved at finde fællesnævner. Den distributive

Læs mere

WORKSHOP 1C, DLF-kursus, Krogerup Højskole, den 19. oktober 2015

WORKSHOP 1C, DLF-kursus, Krogerup Højskole, den 19. oktober 2015 WORKSHOP 1C, DLF-kursus, Krogerup Højskole, den 19. oktober 2015 opstille og synliggøre læringsmål knyttet til repræsentation og symbolbehandling på forskellige klassetrin udvikle og vurdere undervisningsaktiviteter

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget

Læs mere

WORKSHOP 1C, DLF-kursus, Brandbjerg Højskole, den 25. november 2015

WORKSHOP 1C, DLF-kursus, Brandbjerg Højskole, den 25. november 2015 WORKSHOP 1C, DLF-kursus, Brandbjerg Højskole, den 25. november 2015 opstille og synliggøre læringsmål knyttet til repræsentation og symbolbehandling på forskellige klassetrin udvikle og vurdere undervisningsaktiviteter

Læs mere

Klasse: 3. årgang Fag: Matematik År: 2016/17. Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen?

Klasse: 3. årgang Fag: Matematik År: 2016/17. Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? Årsplan Klasse: 3. årgang Fag: Matematik År: 2016/17 Periode Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? Tiltag Hvad skal eleverne

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Årsplan matematik 6.A. Lærer: Jens Frederik Horsens fh@roserskolen.dk

Årsplan matematik 6.A. Lærer: Jens Frederik Horsens fh@roserskolen.dk Årsplan matematik 6.A Lærer: Jens Frederik Horsens fh@roserskolen.dk Undervisningen rettelægge jeg med den hensigt på at opfylde formålet for faget Matematik. Det overordnede formål lyder: Formålet med

Læs mere

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring Hovedemne 1: Talsystemet og at gange kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge udvikle metoder til multiplikation og division med naturlige tal udføre beregninger med de

Læs mere

Matematik 3. klasse Årsplan

Matematik 3. klasse Årsplan Matematik 3. klasse Årsplan Årets overordnede mål inddelt i faglige kategorier: Tal og algebra Kende positionssystemet. Kunne veksle mellem titusinder og hundredetusinder. Kunne gange med 10. Kunne gange

Læs mere

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering (Der evalueres løbende på følgende hovedpunkter) 33-36 Regneregler Vedligeholde og udbygge forståelse og færdigheder inden for de fire regningsarter Blive fortrolig

Læs mere

Tal og algebra Eleverne kan anvende rationelle tal og variable i beskrivelser og beregninger

Tal og algebra Eleverne kan anvende rationelle tal og variable i beskrivelser og beregninger ÅRSPLAN MATEMATIK 4. KLASSE 2016/17 I de enkelte undervisningsforløb indgår der mål fra både de matematiske kompetencer og fra de 3 stofområder: Matematiske kompetencer handle med overblik i sammensatte

Læs mere

Årsplan for matematik i 5.kl. på Herborg Friskole

Årsplan for matematik i 5.kl. på Herborg Friskole Årsplan for i 5.kl. på Herborg Friskole Uge Emne Kompetenceområder/mål 32 Opstartsuge 33- Regn med store 36 tal Færdigheds-og vidensmål Læringsmål Aktiviteter og materialer Eleven kan gennemføre enkle

Læs mere

Mål Kompetencer Matematiske arbejdsmåder. Problembehandling. Ræsonnement

Mål Kompetencer Matematiske arbejdsmåder. Problembehandling. Ræsonnement Forslag til årsplan for 9. klasse, matematik Udarbejdet af Susanne Nielson og Pernille Peiter revideret august 2011 af pædagogisk konsulent Rikke Teglskov 33-38 Rumgeometri Kende og anvende forskellige

Læs mere

Årsplan for matematik 2. a og 2.b. 2012/13

Årsplan for matematik 2. a og 2.b. 2012/13 Årsplan for matematik 2. a og 2.b. 2012/13 Undervisningsbeskrivelse for matematik Undervisningen tager udgangspunkt i materialet Kolorit, der består af to grundbøger. Hver bog er inddelt i 6-7 forløb,

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

MAteMAtIk FoR LæReRStUDeReNDe. tal, algebra og funktioner. 1. 6. klasse

MAteMAtIk FoR LæReRStUDeReNDe. tal, algebra og funktioner. 1. 6. klasse kristine JEss HaNs CHRIsTIaN HaNsEN JOHN schou JEppE skott MAteMAtIk FoR LæReRStUDeReNDe tal, algebra og funktioner 1. 6. klasse Kristine Jess, Hans Christian Hansen, Joh n Schou og Jeppe Skott Matematik

Læs mere

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016

Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016 Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen 8. marts 2016 Forenklede fælles mål Kompetenceområde Kompetencemål Færdighedsmål Vidensmål Opmærksomhedspunkter Bindende/vejledende Bindende

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Uge Emne Materiale Fokus/faglige mål Kompetencer Andre aktiviteter

Uge Emne Materiale Fokus/faglige mål Kompetencer Andre aktiviteter Årsplan Matematik 4.klasse 2016/2017 Undervisningen i matematik tager udgangspunkt i Matematrix 4, som består af en grundbog og en arbejdsbog. Der vil derudover suppleres med opgaver i Pirana 4 samt opgaver

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Ræsonnement og tankegang. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Ræsonnement og tankegang. Modellering MULTI 6 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning og skrivning Eleven kan anvende forskellige strategier til matematisk problemløsning

Læs mere