Generel klinisk studieplan Århus Universitetspospital, Århus Sygehus Akut Hjerteafsnit Medicinsk-Kardiologisk afdeling A. Modul 12

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Iskæmiklinikken og Akut Hjerte Afsnit (AHA) er en del Medicinsk-kardiologisk afdeling A, Århus Sygehus. Afdelingen består, udover Iskæmiklinikken og AHA, af Medicinsk Visitations Afsnit (MVA), samt et sengeafsnit 220. Derudover er der ambulatoriefunktion i form af 3 andre klinikker: Hjerte- og Tromboseklinik, Hjerte- og Blodtryksklinik og Ekkoklinik. Iskæmiklinikken modtager patienter til undersøgelse, diagnostik og behandling af hjertekarsygdomme henvist fra praktiserende læger og fra ikke-kardiologiske afdelinger. Klinikken modtager desuden patienter til rehabilitering efter akut myokardieinfarkt. AHA er et sengeafsnit med akutmodtagefunktion, som modtager patienter til observation, diagnostik og behandling af hjertesygdomme døgnet rundt. Der er 14 sengepladser på afdelingen, og patienterne indlægges akut fra praktiserende læger, vagtlæger og lægeambulancen. Samarbejdsrelationer AHA modtager patienter, der kræver observation og diagnostik af hjertesygdomme fra andre afdelinger på sygehuset f.eks. MVA, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling og Medicinsk Hæmatologisk Afdeling. AHA kan også modtage patienter til akut indlæggelse fra de tilknyttede klinikker i Afd. A. AHA har et tæt samarbejde med Iskæmiklinikken omkring rehabilitering af patienterne med Akut Koronart Syndrom (AKS), og vi har et fælles dokumentationsredskab med henblik på at skabe kontinuitet i plejen. AHA samarbejder i det daglige med Radiologisk Afdeling omkring koordinering og bestilling af diverse røntgenundersøgelser og med Klinisk Biokemisk Afdeling omkring blodprøvetagning. Hjertemedicinsk afd. B på Skejby Sygehus er en væsentlig ekstern samarbejdspartner, idet stort set alle vores patienter får foretaget en kranspulsåreundersøgelse. Det kan ske akut eller planlagt under/efter indlæggelsen på AHA. Vi sender også patienter til pacemakerimplantation, myokardiescintigrafier og radiofrekvens ablationer på afdeling B. I Iskæmiklinikken arbejdes der med en kontaktsygeplejerskeordning. På AHA er plejepersonalet opdelt i to teams, som hver især er tilknyttet 6-8 patienter. I de enkelte teams arbejdes der med tildelt patientpleje. På alle hverdage kl mødes de to teams hver for sig og præsenterer patienterne for hinanden. Denne konference giver mulighed for at fremme erfaringsudveksling, diskussioner af vores sygepleje og faglig udvikling. Patient/borger kategorier I Iskæmiklinikken henvises de fleste patienter til udredning for iskæmisk hjertesygdom, og flere af disse patienter sendes til en KAG (Koronar ArterioGrafi) på Skejby Sygehus. De kommer efterfølgende til klinisk kontrol i Iskæmiklinikken. Patienter med Akut Koronart Syndrom (AKS), der udskrives fra AHA, tilbydes et rehabiliteringsforløb i Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 9

2 Iskæmiklinikken med gennemsnitligt 3 5 besøg over 1-2 måneder. Patienterne er i denne periode tilknyttet en kontaktsygeplejerske. En del patienter henvises fra egen læge til udredning ift. forskellige typer af hyperlipidæmi. De hyppigst forekommende patientkategorier er patienter med Akut Koronart Syndrom (AKS), herunder STEMI (ST-Elevations MyokardieInfarkt), NSTEMI (Non ST-Elevations MyokardieInfarkt), ustabil angina pectoris og patienter med lungeødem på grund af svær hjerteinsufficiens. I afdelingen indlægges også patienter med lungeemboli, patienter med dissekeret aortaaneurisme, patienter som kræver hjertemonitorering i forbindelse med medicinforgiftning og patienter med forskellige typer af arytmier (f.eks. atrieflimren eller flagren, ventrikulær takykardi, 1., 2. og 3. grads AV blok, bradykardi og sinus arrest). De ældre patienter på AHA har oftest andre almene medicinske diagnoser som f.eks. diabetes, KOL og myksødem, og det retter pleje og behandling på AHA sig naturligvis også imod. Iskæmiklinikken og AHA modtager patienter fra 15 år og op. De fleste patienter er i aldersgruppen mellem år. Centrale kliniske problemstillinger I Iskæmiklinikken vil den studerende primært arbejde med patienter, der kommer til kontrol efter en PCI (Perkutan Coronar Intervention ballonudvidelse) eller til opfølgning efter, at de har fået konstateret iskæmisk hjertesygdom. Her er sygeplejen fokuseret på information og vejledning om sundhedsfremmende livsstilsændringer og sygdomsforebyggelse. Kommunikation er derfor et meget vigtigt redskab. Patienter kan være bekymret for deres fremtidige arbejds- og livssituation, og de kan have mange spørgsmål til det forestående ambulante forløb. Det er en stor udfordring at tilrettelægge og koordinere et ambulant forløb, som kan passe ind i patienternes arbejds- og familieliv. I koordineringen af patientforløbet skal der desuden medtænkes logistiske forhold. eksempelvis skal svarene på diverse undersøgelser foreligge den dag, patienten har fået en svartid i klinikken. Der lægges vægt på at afrunde mødet med patienten og herefter afsluttende dokumentation. Et eksempel på en kompleks klinisk patientsituation i klinikken kunne være den 55-årige tyrkiske mand, der ikke taler dansk, og som kommer til sit andet besøg efter at have fået konstateret iskæmisk hjertesygdom. Han ryger 15 cigaretter dagligt, dyrker ingen motion, har diabetes og er meget overvægtig. Sygeplejersken ved fra første besøg, at han ikke selv oplever sin livsstil som problematisk. Patientens hustru er med, og hun giver udtryk for at være meget bekymret for sin mand og hans fremtidige helbred. Den studerende får mulighed for at stifte bekendtskab med det arbejde, der foregår i klinikken omkring hjerterehabilitering af patienter med AKS. Ofte vil disse patienter være i dyb krise, når de kommer til besøgene i klinikken. De er blevet udskrevet fra AHA for et par uger siden og de har måske derhjemme oplevet voldsomme psykiske reaktioner (dødsangst, vrede, grådlabilitet). Der kan være brug for at tale om patientens fremtidige arbejdssituation, medicinering eller rygestop. Der skal også fokus på den ofte meget bange og bekymrede ægtefælle, som kan deltage i rehabiliteringsbesøgene. Hos den yngre, selvhjulpne patient med AKS på AHA, er sygeplejen fokuseret på information og Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 9

3 vejledning i relation til de livsstilsændringer, som patienten ofte selv vælger at iværksætte. Patienten er ofte i krise i indlæggelsesperioden, så det er essentielt at informationen tilrettelægges under hensynstagen til dette. Patienterne er ofte nydiagnosticerede med AKS, og de behøver støtte til mestring af nye livsvilkår og det at skulle være i livslang medicinsk behandling. Patienten gør sig naturligvis også mange tanker omkring sin fremtidige arbejdssituation, og han har mange spørgsmål i forhold til, hvordan han kan leve sit liv fremover eksempelvis i forhold til motion, kost, rygning og medicin. Det kan ofte være svært at adskille patientens spørgsmål til det rent lægefaglige og det rent sygeplejefaglige, og derfor er et tæt samarbejde mellem sygeplejerske og læge essentielt. Dagligt observeres patienterne specielt i forhold til respiration, cirkulation og smerter, og der evalueres på iværksatte pleje- og behandlingstiltag. Hos den ældre plejekrævende patient med AKS er der fokus på den grundlæggende sygepleje i relation til respiration, cirkulation, smerter, mobilisering, udskillelse, ernæring, hud/væv og personlig hygiejne. Disse patienter kan have haft AKS flere gange tidligere, og de har allerede viden om symptomer og risikofaktorer. Informationen tilrettelægges ud fra dette. I begge patientforløb vil en del sygeplejefaglige opgaver være knyttet til koordinering, idet nogle undersøgelser og behandlingstilbud f.eks foregår på Skejby Sygehus. En kompleks klinisk patientsituation kan være en patient, som mener, at han nu er blevet rask efter sin ballonudvidelse, og som ikke viser interesse i at tale om forebyggelse. Det kunne også være patienten, som indlægges med et AKS, og som ikke ønsker at tage medicinsk behandling og som genindlægges efter nogle måneder med et nyt AKS. En kompleks klinisk patientsituation kunne være en ældre patient med udtalt hjerteinsufficiens, der er sengeliggende pga. angina pectoris og stase på lungerne. Patienten får under indlæggelsen en pneumoni, som yderligere belaster patientens respiration. Den respiratoriske tilstand betyder, at patienten er meget småtspisende og har problemer med at tage sine tabletter. Desuden er patienten blevet obstiperet af flere dages sengeleje. Patienten får brug for kompetent sygeplejefaglig intervention i forhold til smerter, respiration, cirkulation, aktivitet, ernæring, udskillelse og medicinadministration. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Plejepersonalet i Iskæmiklinikken består udelukkende af sygeplejersker. Sygeplejerskerne i Iskæmiklinikken samarbejder dagligt med de to tilknyttede diætister. Plejepersonalet på AHA består af sygeplejersker og én sygehjælper. Der er dagligt et tæt samarbejde med afsnittets læger i forhold til behandling og pleje af patienterne. Der er et tæt dagligt samarbejde med laboranter, fysioterapeuter, portører, sekretærer og serviceassistenter. Der er tilknyttet en klinisk sygeplejespecialist til afd. A. Der findes nøglepersoner med ansvar for viden og udvikling indenfor bestemte områder eksempelvis hygiejne, introduktion og oplæring, rygestop og dokumentation. Der er tilknyttet en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, som ikke har sin daglige gang i afsnittet, men deltager i vejledningsopgaver ved behov. Plejepersonalet på AHA har flere gange ugentligt kontakt til den primære sundhedssektor med henblik på at sikre kontinuitet i plejen til den ældre patient. Det kan være kontakt i forbindelse med indlæggelsen for Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 9

4 at afklare patientens funktionsniveau, og det kan være kontakt i forbindelse med udskrivelsen for at etablere praktisk eller sygeplejefaglig hjælp i hjemmet. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Et patientforløb i Iskæmiklinikken: En 55-årig mand har hjemme oplevet en trykkende fornemmelse i brystkassen den sidste måneds tid. Han får foretaget en Koronar CT-scanningen, som viser en forsnævring på en af hjertets kranspulsårer. Patienten informeres om dette med det samme og henvises til en KAG på Skejby Sygehus. KAG en foretages en uge senere, og patienten kommer til klinisk kontrol i Iskæmiklinikken. I det tværfaglige samarbejde afklares risikofaktorer, og desuden er der fokus på patientens motivation for livsstilsændringer. Sygeplejersken taler eksempelvis med denne patient om rygning, idet patienten dagligt ryger 15 cigaretter og har overvejet at stoppe. De aftaler at tale videre om dette ved næste besøg. Her følges der op på rygestoppet og den fremtidige medicinske behandling. Patienten afsluttes efter yderligere et besøg i Iskæmiklinikken. Et patientforløb på AHA: En 55-årig mand har hjemme de sidste 2-3 uger oplevet en trykkende fornemmelse i brystkassen specielt i forbindelse med aktivitet som havearbejde og motionsløb. Han får pludselig stærke brystsmerter, da han en dag er ude at løbe, og en forbipasserende ringer 112. Han indlægges akut på AHA med Falck. Her bliver han taget imod af en sygeplejerske og læge, som ordinerer diverse blodprøver, et EKG og et røntgenbillede af hjerte og lunger. Patientens hjerterytme monitoreres kontinuerligt under hele indlæggelsen. Der er iskæmi at se på EKG et, og anamnesen giver stærk mistanke om AKS. Derfor startes antitrombotisk behandling med det samme. Da der senere på dagen kommer svar på blodprøverne stilles den endelige diagnose. Patienten har et AKS (NSTEMI) og skal være indlagt på AHA i 4-5 dage. Ved førstkommende stuegang henvises patienten til en Koronar ArterioGrafi (KAG). Patienten er egnet til at indgå i et accelereret forløb og får derfor en KAG-tid indenfor 3 dage, hvilket betyder, at undersøgelsen udføres under indlæggelsen på AHA. I løbet af de 4-5 dages indlæggelse på AHA er sygeplejen rettet mod de centrale kliniske problemstillinger, som er beskrevet under dette punkt. På udskrivelsesdagen får patienten en udskrivelsesplan, hvor han kan læse et resumé af indlæggelsen samt planen for forløbet efter udskrivelsen. Patienten er hjemme i ca. 1½ - 2 uger inden sit første rehabiliteringsbesøg i Iskæmiklinikken. Alle patienter under 75 år med AKS tilbydes et rehabiliteringsforløb i Iskæmiklinikken med diætistsamtale, fysisk træning med fysioterapeut, cykeltest og samtaler med både læge og sygeplejerske. Forløbet strækker sig over ca.4 uger med et ugentligt besøg. Et forløb for en 85-årig plejehjemsbeboer kan adskille sig fra ovenstående beskrivelse på flere punkter, selvom diagnosen er den samme. Patienten har måske mange andre almene medicinske diagnoser, og det vurderes, at en KAG på Skejby vil være forbundet med for mange risici for patienten. Derfor vælger man Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 9

5 at tilbyde medicinsk behandling. På udskrivelsesdagen henvises patienten eventuelt til et besøg i Iskæmiklinikken med henblik på klinisk kontrol, og efter dette besøg overtager egen læge opfølgning af patientens kliniske og psykiske tilstand. Sygeplejefaglige opgaver I Iskæmiklinikken er sygeplejen karakteriseret ved mange informations og undervisningsopgaver. Der er også fokus på optagelse af smerteanamnese og på vejledning i brugen af Nitroglycerin. Der ligger en meget stor sygeplejefaglig opgave i at tilrettelægge hensigtsmæssige undersøgelsesforløb i samarbejde med patienten. Der er i klinikken få instrumentelle sygeplejeopgaver såsom blodtryksmåling og urinstix. De generelle sygeplejefaglige opgaver er EKG-tagning, daglig håndtering af telemetriudstyr, måling af blodtryk, puls, temperatur, saturation, respirationsfrekvens og blodsukker. Der lægges venekateder og kateder á demeure. Der administreres en del medicin på AHA såvel pr. os som i.v. I.v. medicin gives via infusionspumper eller som bolus. De fleste patienter får dagligt s.c injektioner. Hos den selvhjulpne AKS-patient er de sygeplejefaglige opgaver overvejende knyttet til information og vejledning. Der er også sygeplejeopgaver knyttet til observation af patientens cirkulation, respiration, smerter og hud/væv. Hos den mere plejekrævende patient kan ovenstående blive suppleret med observation af aktivitet, udskillelse og ernæring samt handlinger knyttet til løsning af de analyserede problemstillinger. Der vil hos alle patienter i Iskæmiklinikken og på AHA være behov for undervisning og vejledning i forhold til diverse undersøgelser som f.eks. KAG og ekkokardiografi samt røntgen af hjerte og lunger. Der er en del opgaver af koordinerende og ledelsesmæssig karakter for alle patienter eksempelvis koordinering af flere undersøgelser, stuegang og samtale med pårørende på samme dag. Samarbejde med pårørende er en væsentligt del af de sygeplejefaglige opgaver på AHA og i Iskæmiklinikken. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Århus Sygehus har fokus på tidlig opsporing af kritisk sygdom, og der er udviklet og implementeret et behovsgradueret skema til observation og monitorering af indlagte patienter. Implementeringen af det nye observationsskema kvalitetssikres løbende med audits. Der arbejdes på Iskæmiafdelingen og AHA med inddragelse af pårørende. Der er meget fokus på dokumentation, og for at kvalitetssikre patientforløbene får alle patienter udleveret en skriftlig udskrivelsesplan senest på udskrivelsesdagen. Hos alle patienter bliver der udarbejdet en opdateret status senest på 3. indlæggelsesdag. Dette gøres dels for at skabe overblik over patientforløbet og dels for at sikre kontinuitet i plejen. Minimum en gang årligt deltager alle sygeplejersker på Iskæmiklinikken og AHA i undervisning om avanceret genoplivning for kontinuerligt at sikre kvaliteten i henhold til de nationale anbefalinger. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 9

6 Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Både i Iskæmiklinikken og på AHA er sygeplejeprocessen den primære metode ift det sygeplejefaglige arbejde. Der er implementeret en standardiseret plejeplan for pleje af patienter med brystsmerter, og den anvendes i de fleste patientforløb. Der anvendes tjekliste i forhold til information til patienter med AKS, som medvirker til at skabe kontinuitet i de patientforløb, der går på tværs af AHA og Iskæmiklinkken. Der arbejdes med forudsætningsanalyse som en metode i forhold til at vejlede og informere AKS patienter. For at sikre kvaliteten i den akutte sygepleje anvender AHA desuden det allerede omtalte observationsskema, hvor respirationsfrekvens, saturation, blodtryk, puls, bevidsthedsniveau og temperatur dokumenteres (ABCDE-koncept). I Iskæmiklinikken og på AHA afholdes en gang ugentlig en sygeplejekonference, hvor sygeplejerskerne på AHA og klinikken selv definerer indholdet. Ved disse konferencer kan der også være inviterede undervisere/deltagere tilstede f.eks. sygeplejersker fra Iskæmiklinikken/AHA, projektsygeplejersker eller repræsentanter fra et medicinalfirma. Ca. én gang i kvartalet afholdes personalemøde for plejepersonalet, hvor nye tiltag drøftes, og hvor de enkelte sygeplejersker med specialefunktioner kan orientere om deres arbejde. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse AHA og Iskæmiklinikken varetager den kliniske undervisning af sygeplejestuderende på Modul 11 og 12. Du vil derfor som studerende have såvel ambulante patientforløb samt patientforløb over 2-4 dage. Modulet starter i Iskæmiklinikken og afsluttes på AHA. Den kliniske vejleder varetager alle samtaler (planlægningssamtale, evalueringssamtaler, afslutningssamtale) samt vejledning til de skriftlige opgaver i forløbet i såvel AHA som på Iskæmiklinikken. Den studerende har mulighed for at følges med den kliniske vejleder ca. én dag hver uge. På disse dage er den kliniske vejleder ude af normeringen i afsnittet. Det betyder, at hun deltager i patientplejen ved de 1-2 patienter den studerende plejer, og hun kan derfor udelukkende fokusere på den studerende og dennes læringsproces. Disse dage kaldes KLV- dage og skal også bruges til netværksmøder, undervisning på Sygeplejerskeuddannelsen i Århus, undervisning og introduktion af personale til funktionen som klinisk vejleder samt på opgaver af mere administrativ karakter. For at skabe tryghed, kontinuitet og progression i den studerendes læring tilstræbes det desuden, at den studerende bliver tilknyttet én på forhånd aftalt fast ad hoc vejleder på AHA. Det tilstræbes, at den faste ad hoc vejleder deltager i planlægningssamtalen og holder sig a jour med den studerendes udvikling ved at læse referaterne fra evalueringssamtaler. Den studerende også følges med afsnittet øvrige Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 9

7 sygeplejersker på grund af vagtplan, ferie, sygdom og lignende. De studerende har i høj grad indflydelse på, hvilke læringsmuligheder de vil benytte. Den studerende kan via et ugeskema styre, hvilke fokusområder hun/han vil beskæftige sig med. Den individuelle kliniske studieplan (IKS) kan udarbejdes ud fra den generelle kliniske studieplan. I forbindelse med introduktionen går den kliniske vejleder og de studerende i dialog om den detaljerede udarbejdelse af IKS, og om hvordan den generelle kliniske studieplan kan anvendes i dagligdagen. Det er et krav, at den studerende bruger sin Studiebog i den kliniske undervisning til udarbejdelse og opbevaring af individuel klinisk studieplan, patientforløb, patientfortælling og sygdomsforløb. Udkast til IKS for de første 2 uger skal foreligge til planlægningssamtalen, og efter en eventuel justering sendes den til godkendelse hos sygeplejelæreren. IKS skal opdateres af den studerende forud for evalueringssamtaler. Den studerende udarbejder 1 patientforløb og 1 udviklingsbaseret temaforløb i løbet af, ligesom deltagelse i refleksionsforum er obligatorisk. Den studerende skal være tilstede i klinisk undervisning 30 timer/uge. Mødetiden er på AHA (32 timer/uge). Det betyder, at den studerende har en ekstra studiedag pr. måned i perioden på AHA. Mødetiden i Iskæmiklinikken er dagligt kl og da klinikken har lukket hver fredag, er den ugentlige studiedag altid placeret på fredage i forløbet i klinikken. Læringsmiljø /Studiemiljø På AHA og i Iskæmiklinikken integreres den studerende som en del af praksisfællesskabet. Sygeplejerskerne er meget imødekommende og vil gerne lære fra sig. Der lægges vægt på, at sygeplejersker med interesse for vejledning deltager i kurser af kortere varighed omhandlende pædagogisk teori og praksis, og at de fungerer som faste ad hoc vejledere. Den studerende starter den kliniske undervisningsperiode som perifer deltager (iagttagerposition) for hurtigt at deltage aktivt og derved få flere ansvarsområder og mere komplicerede opgaver. Der opnås og forventes derfor selvstændighed i forhold til læringsudbyttet for modulet. Det forventes, at den studerende er opsøgende i forhold til læringsmuligheder og formidler sine læringsmål til ad hoc vejleder og klinisk vejleder. Det forventes, at den studerende tager initiativ, demonstrerer overblik, deltager i spontane sygeplejefaglige diskussioner og springer ud i udfordringerne (learning by doing) med henblik på at øge sin selvstændighed. Der er planlagt undervisning indenfor grundlæggende arytmidiagnostik. Der er refleksionsforum med klinisk vejleder fra MVA og Tromboseklinikken samt de sygeplejestuderende fra MVA, hvor der fokuseres på et bestemt tema. Der arbejdes med individuel vejledning i form af før-, under- og eftervejledning, hvor den enkelte studerende følges med den kliniske vejleder, sin ad hoc vejleder eller en anden sygeplejerske. Ved førvejledningen tages udgangspunkt i et skema, som den studerende har udfyldt for den/de patienter, hun har ansvaret for. Desuden praktiseres der på AHA gruppevejledning, hvor tre -studerende samarbejder om plejen af 4-5 patienter sammen med den kliniske vejleder og en ad hoc vejleder/anden sygeplejerske. En Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 9

8 studerende fungerer som leder for teamet og varetager stuegangen hos alle patienterne, og de andre to studerende er i den direkte patientpleje. De tre studerende skal samarbejde om at koordinere og delegere sygeplejen ift. de 4-5 patientforløb. Gennemgang af patientforløb og temaforløb praktiseres både individuelt og i grupper med tre studerende. Der er mulighed for, på den studerendes egen foranledning kan tilbringe en studiedag i Hjerteforeningen. Den studerende kan også tilbringe en studiedag i Kardiologisk Laboratorium på Skejby for at se en koronararteriografi. Der er ligeledes mulighed for studiedag i Iskæmiklinikken. Der vil være mulighed for at følge akutvagtens arbejde på AHA et par dage i forløbet. Der er mulighed for at overvære diverse undersøgelser i forbindelse med patientforløbene f.eks. ekkokardiografi, DC- konvertering, røntgen af hjerte og lunger samt koronar CT-scanning. I Iskæmiklinikken er der mulighed for at overvære individuel kostvejledning ved diætist. Vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske undervisningsperiode indledes med en fælles introduktionsdag til afdeling A. Derudover vil der være en mere detaljeret introduktion til AHA og Iskæmiklinikken. Der er afsat ca. 1½ time til planlægningssamtale med klinisk vejleder og ad hoc vejleder indenfor den første uge. Der er afsat 1 time til en evalueringssamtale hver 2. uge, hvor den studerende møder med en opdateret individuel klinisk studieplan til drøftelse med klinisk vejleder. Den kliniske vejleder forbereder sig til disse evalueringssamtaler samme dag, som de afholdes, ved at læse i den studerendes Studiebog og kommenterer den studerendes justeringer af IKS eller patientforløb/patientfortælling. De udfyldte afrapporteringsskemaer skal derfor ligge klar i Studiebogen på samtaledagen. Vejledning til patientfortælling, patient- og sygdomsforløb er en del af evalueringssamtalerne, og gennemgangen af patientfortælling, patient- og sygdomsforløb foregår også i forbindelse med evalueringssamtalerne. Der er i øvrigt afsat 2 timer til refleksionsforum. Der er afsat 1 time til afslutningssamtale. Ca. 2 uger inden den interne prøve er der afsat 1½ time til et introduktionsmøde for alle studerende, hvor den kliniske vejleder gennemgår kriterierne for den kliniske interne prøve. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder Rikke Møller Christensen Tlf.nr rikchr@rm.dk Klinisk vejleder er uddannet fra Sygeplejeskolen i Århus i 1999 og har været ansat på AHA siden maj Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 9

9 2001 og fungerer som vejleder her og i Iskæmiklinikken. Klinisk vejleder er ved at færdiggøre en sundhedsfaglig diplomuddannelse indenfor pædagogik. Den kliniske vejleder deltager endvidere i den årlige læringskonference på Århus Sygehus og i de månedlige netværksmøder for kliniske vejledere og uddannelsesansvarlig sygeplejerske i afdeling A, R og G. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende ca. 14 dage før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i Studiebogen. Opgivet litteratur er overvejende tilgængeligt i afdelingen i form af masterkopier som kan benyttes. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende er tilstede i klinisk undervisning svarende til gennemsnitlig 30 timer/uge. Den studerende skal deltage i refleksionsforum, undervisning i grundlæggende arytmidiagnostik og i Accucheck (blodsukkermåling). Det er en forudsætning for at kunne indstilles til intern klinisk prøve, at den studerende tager initiativ til og deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i AHA og klinikken s generelle kliniske studieplan for. udarbejder afrapporteringsskemaer for patientforløb jævnfør gældende kriterier i Studiebogen og får skemaet godkendt efter gennemgang. udarbejder et udviklingsbaseret temaforløb. skriftligt udarbejder og kontinuerligt ajourfører sin individuelle kliniske studieplan til de ugentlige evalueringssamtaler i forhold til hvad har jeg arbejdet med? og hvad skal jeg arbejde videre med? Oplægget danner grundlaget for samtalen med klinisk vejleder. møder skriftligt forberedt til planlægnings- og evalueringssamtaler jfr. de elementer, der præsenteres på den fælles introduktionsdag. afleverer liste over selvvalgt pensum og får godkendt selvvalgt pensum af klinisk vejleder senest 3 uger før den interne kliniske prøve. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 9