Budgetbilag. Nr. 5. Til: 4-årsbudget ØKONOMI & PLANLÆGNING. Dato: 12. august 2010

Transkript

1 Til: 4-årsbudget Nr. 5 ØKONOMI & PLANLÆGNING Dato: 12. august 2010 Tlf. dir.: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: Dok.nr: Budgetbilag Udskrivningsgrundlag og indkomstskat, generelle tilskud og kommunal udligning samt andre skatter Valg af selvbudgettering eller statsgaranti for 2011 Midtvejsregulering for 2010 I lighed med tidligere år har Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter indgåelsen af kommuneaftalen den 30. juni 2010 udmeldt de statsgaranterede beløb for 2011 for udskrivningsgrundlag og for generelle tilskud og udligning mv. samt midtvejsreguleringen for Desuden har Kommunernes Landsforening (KL) i juli udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlag og bloktilskudspuljen mv. for årene På grundlag heraf er der udarbejdet en ny prognose over udviklingen i Ballerup Kommunes udskrivningsgrundlag frem til 2014 samt foretaget en beregning af de forventede skatteindtægter og de tilhørende tilskuds- og udligningsbeløb såvel under forudsætning af selvbudgettering som ved valg af statsgaranti. I bilagstabellerne er de nu forventede beløb for specificeret, og beløbene for 2011 er sammenholdt med det senest vedtagne budgetoverslag. Ny prognose for udskrivningsgrundlaget Folketinget vedtog i juni 2010 en række lovforslag som vedrører Genopretningsaftalen for dansk økonomi og som påvirker kommunernes skattegrundlag for 2011 og de følgende år. Genopretningsaftalen betyder, at kommunernes skatteindtægter forøges i forhold til de tidligere gældende regler. KL har for kommunerne under ét anslået merprovenuet til 1,7 mia. kr. Merprovenuet bliver dog modsvaret af et mindre balancetilskud. Selv om bunden af den økonomiske krise antagelig er passeret, er konjunkturudsigterne for de kommende år fortsat meget usikre. Udsigten til et spirende opsving har fået Finansministeriet til forsigtigt at opjustere skønnet for den økonomiske vækst i 2010 og 2011, og på baggrund af Finansministeriets prognoser har KL justeret

2 skønnet for væksten i det kommunale udskrivningsgrundlag i budgetperioden, jf. tabel 1. Tabel 1. Forventet vækst i udskrivningsgrundlaget Pct KL-skøn september ,1 6,7 2,7 2,6 2,6 Nu forventet: KL-skøn juli ,9 7,4 5,0 3,2 3,3 3,2 Note: Skønnet for 2009 og 2010 er efterreguleringsgrundlaget På dette grundlag er der udarbejdet en ny prognose over udviklingen i Ballerup Kommunes udskrivningsgrundlag frem til 2014 samt foretaget en beregning af de forventede skatteindtægter og de tilhørende tilskuds- og udligningsbeløb baseret på selvbudgettering. Kommunens seneste indkomstprognose tager udgangspunkt i indkomsterne for 2009, idet der nu er indberettet 98,7 pct. af samtlige selvangivelser. Det svarer til niveauet på samme tidspunkt sidste år. Der er herefter foretaget en fremregning ud fra forventningerne til udviklingen i indkomster, fradrag og antal skatteydere baseret på skøn fra KL over udviklingen i indkomster mv. korrigeret for lokale forhold samt Kommunens seneste befolkningsprognose, jf. budgetbilag nr. 1 af 22. marts Den nye prognose sammenholdt med forudsætningerne i budget 2010 fremgår af tabel 2. Tabel 2. Udskrivningsgrundlag og provenu af indkomstskat Mio. kr Udskrivningsgrundlag ved selvbudgettering Budget 2010* 6.969, , , ,1 Nu forventet 7.071, , , , ,2 Provenu ved 25,5 pct. Budget 2010* 1.777, , , ,1 Nu forventet 1.803, , , , ,8 Provenuændring 25,8 68,7 78,7 96,8 * Budgettet for 2010 blev baseret på statsgaranti De opjusterede vækstforventninger herunder Genopretningsaftalen giver et betydeligt større udskrivningsgrundlag og dermed provenu i end beregnet i forbindelse med budgetlægningen for Det skal understreges, at disse tal er beregninger på selvbudgetteringsforudsætninger, mens det vedtagne budget for 2010 var baseret på statsgaranti. Der bliver derfor heller ikke tale om efterregulering i 2013, når indkomsterne for 2010 er endeligt gjort op i Indenrigs- og Sundhedsministeriets udmelding af statsgaranti Indenrigs- og Sundhedsministeriets fastsættelse af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2011 for den enkelte kommune tager udgangspunkt i indkomstskatten af indkomsterne for 2008 som opgjort ved slutopgørelsen pr. maj Side 2

3 Dette omregnes til udskrivningsgrundlag og korrigeres for de ændrede skatteregler. Det således korrigerede udskrivningsgrundlag fremregnes til 2011 med en procent svarende til Indenrigs- og Sundhedsministeriets skøn for den landsgennemsnitlige vækst fra 2008 til Fremregningsprocenten (også kaldet statsgarantiprocenten) er fastsat til 8,2 pct., jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 762 af 24. juni Det af ministeriet udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2011 udgør 7.433,7 mio. kr., hvilket er noget højere end Kommunens egen prognose baseret på selvbudgettering. Provenuet ved statsgaranti bliver derfor 14,4 mio. kr. større end ved selvbudgettering i Provenuet ved statsgaranti og selvbudgettering kan dog ikke ses uafhængigt af provenuet ved tilskud og udligning, når valget mellem statsgaranti og selvbudgettering skal træffes, og den samlede gevinst ved at vælge statsgaranti er betragteligt mindre, jf. nedenfor. Vælger Kommunen at tage imod tilbuddet om statsgaranti, omfatter dette såvel udskrivningsgrundlag som de tilhørende tilskuds- og udligningsbeløb. Bloktilskud og kommunal udligning Indenrigs- og Sundhedsministeriets udmelding af 30. juni 2010 omfatter også bloktilskudspuljen og de statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb mv. Ministeriets udmelding er baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag samt ministeriets skøn for Kommunens folketal pr. 1. januar 2011 og for de afgiftspligtige grundværdier. Samlet set vil Ballerup Kommune modtage 596,8 mio. kr. ved statsgaranti. Beløbet er sammensat af følgende hovedelementer: Tabel 3. Tilskud og udligning 2011 ved statsgaranti 2011 Kommunal udligning 444,9 Statstilskud 183,9 Udligning af selskabsskat -40,1 Efterregulering -27,3 Udligning vedr. udlændinge 13,5 Bidrag til regioner -64,0 Beskæftigelsestilskud 61,5 Øvrige ordninger 24,5 Tilskud og udligning i alt 596,8 Anm. Beløbene er afrundede Bloktilskudspuljen er fastsat til 71,4 mia. kr. inkl. budgetgarantien, lov- og cirkulæreprogrammet, et balancetilskud på 12,2 mia. kr. samt reduktion for ikke-aftalte skattestigninger i Efter den skærpelse af sanktionslovgivningen, der blev vedtaget i forbindelse med Genopretningsaftalen, er nu op til 3 mia. kr. af balancetilskuddet betinget af, at kommunerne overholder udgiftsrammerne i kommuneaftalen. Skærpelsen indebærer desuden, at det følgende års betingede bloktilskud kan blive reduceret, hvis kommunernes serviceudgifter i regnskabet overskrider de budgetterede. I bloktilskudspuljen modregnes statens udgifter til de udligningsordninger, der ikke er rent mellemkommunale. Det gælder først og fremmest landsudligningen, hvor hovedparten af landets kommuner modtager tilskud. Side 3

4 Resten af bloktilskudspuljen, der udgør 21,3 mia. kr., fordeles som statstilskud til kommunerne i forhold til indbyggertallet pr. 1. januar Statstilskuddet kan efterfølgende reguleres, hvis kommunerne øger beskatningen, jf. lov nr. 477 af 17. juni 2008 om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning. Af Ballerup Kommunes indtægt i den kommunale udligning hidrører 375,6 mio. kr. fra landsudligningen. Som nævnt er der underskud i landsudligningen, som modregnes i bloktilskuddet. Underskuddet betales derfor reelt af alle kommuner i forhold til deres indbyggertal. For Ballerup Kommune svarer modregningen til 394,3 mio. kr. Reelt betaler Ballerup Kommune derfor netto 18,7 mio. kr. i landsudligningen. Desuden finansieres tilskud til vanskeligt stillede kommuner (i provinsen) af bloktilskudspuljen. Ballerup Kommunes andel heraf udgør 40,7 mio. kr. Som det fremgår ovenfor, modtager Kommunen et beskæftigelsestilskud på 61,5 mio. kr. som led i den særlige finansiering af kommunernes udgifter i forbindelse med det enstrengede beskæftigelsessystem, der indebærer, at kommunerne nu afholder udgifterne til dagpenge og aktivering af forsikrede ledige. Beregnes tilskud og udligning på selvbudgetteringsforudsætningerne, bliver nettoindtægten på 609,6 mio. kr. eller 12,8 mio. kr. mere end ved statsgaranti. Ud over de udmeldte tilskuds- og udligningsbeløb vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet ultimo august tage stilling til fordelingen af tilskud til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder. Ballerup Kommune har ansøgt om tilskud fra puljen med henvisning til Kommunens likviditetsmæssige stilling. Selvbudgettering kontra statsgaranti Samlet set vil der på det nu foreliggende grundlag være en gevinst på 1,6 mio. kr. ved at vælge statsgaranti frem for selvbudgettering i 2011, jf. tabel 4: Tabel 4. Selvbudgettering kontra statsgaranti Mio. kr. Selvbudgettering Statsgaranti Gevinst ved statsgaranti Indkomstskat (ved 25,5 pct.) 1.881, ,6 14,3 Tilskud og udligning i alt 609,6 596,8-12,8 Nettoprovenu 2.490, ,4 1,6 Anm. Tabellens tal er afrundede Selv om fordelen ved statsgaranti umiddelbart er forholdsvis begrænset, forudsættes det indtil videre, at Kommunen vælger statsgaranti for 2011, og at dette lægges til grund i det budgetforslag, der fremlægges ved 1. behandlingen, jf. nedenfor. Det endelige valg mellem statsgaranti og selvbudgettering skal senest træffes i forbindelse med budgetvedtagelsen. Inden da vil der ske en ajourføring af Kommunens indkomstprognose på basis af yderligere slutlignede indkomster for Endvidere kan der komme nye centrale skøn for væksten, hvis konjunkturforventningerne ændres på baggrund af nye økonomiske nøgletal mv. Side 4

5 Ved valget mellem statsgaranti eller selvbudgettering må det, ud over den direkte fordel, også tages i betragtning, at der ved statsgaranti ikke er nogen efterregulering, mens såvel skatteindtægter som tilskuds- og udligningsbeløb efterreguleres 3 år efter budgetåret, såfremt der vælges selvbudgettering. Statsgarantien giver altså en umiddelbar budgetsikkerhed, men skulle udviklingen for Kommunen gå bedre end forventet, vil man til gengæld ikke kunne få en positiv efterregulering 3 år senere, som Kommunen uden statsgaranti vil være berettiget til. Valget rummer derfor altid en usikkerhed, som på baggrund af den økonomiske krise er ekstraordinær stor. Usikkerheden ved valget øges desuden af, at såvel Kommunens som Indenrigs- og Sundhedsministeriets skøn kan vise sig at være forkerte. Selv om Kommunens prognose skulle holde stik, kan der alligevel blive tale om en positiv eller negativ efterregulering, såfremt de endelige tal for udskrivningsgrundlag, udgiftsbehov og indbyggertal for Hovedstadsområdet og hele landet afviger fra ministeriets skøn. Der er ingen sikkerhed for, hvordan udviklingen bliver i de følgende år, og der kan ske store forskydninger, inden efterreguleringen gøres op i Allerede nu mener KL imidlertid, at de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter bliver mindre end opgjort af Indenrigs- og Sundhedsministeriet ved beregningen af de statsgaranterede beløb. Det vil give en mindre indtægt i landsudligningen, men et større statstilskud, så der på KL s forudsætninger ved selvbudgettering vil blive en mindre negativ efterregulering for Ballerup Kommune på 1,4 mio. kr. Samlet set kan fordelen ved statsgaranti i 2011 pt. opgøres til 3,0 mio. kr. Dette sammenholdt med de usikre økonomiske udsigter gør, at det foreløbig må anbefales at vælge statsgaranti. Efterregulering vedrørende 2008 Ved budgetlægningen for 2008 valgte Ballerup Kommune i lighed med flertallet af kommuner at selvbudgettere. Den umiddelbare fordel kunne opgøres til 28,2 mio. kr., heraf 20,0 mio. kr. i Det var i efteråret 2007, hvor der var en høj økonomisk vækst. Et år senere kom finanskrisen, der gik over i en generel økonomisk krise. Den faktiske indtægtsudvikling i 2008 blev derfor meget svagere end forventet. Ved slutopgørelsen i maj 2010 af indkomsterne for 2010 er de faktiske skatteindtægter for ,6 mio. kr. lavere end budgetteret. Da indtægtsnedgangen er generel, er der ingen modgående bevægelse i udligningen, og Ballerup Kommune får en negativ efterregulering af tilskud og udligning på 27,3 mio. kr. Samlet set får Ballerup Kommune en negativ efterregulering på 50,9 mio. kr., og tabet ved valget af selvbudgettering kan dermed opgøres til 30,9 mio. kr. Budgetoverslagsårene Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering foretages for et år ad gangen, og der sker ingen forhåndsudmelding af vilkårene for statsgaranti i budgetoverslagsårene. Ud fra de foreliggende centrale vækstskøn kan der dog beregnes et skøn over den forventede statsgaranti i budgetoverslagsårene. På de nuværende forudsætninger vil der også i overslagsårene være en nettogevinst ved statsgaranti på 2,1 mio. kr. i 2012, 3,7 mio. kr. i 2013 og 5,2 mio. kr. i Side 5

6 I budgetforslaget ved 1. behandlingen vil statsgaranti derfor rent teknisk blive lagt til grund for beregningen af budgetoverslagsårene. De nu forventede tal for skatteindtægter og dermed sammenhængende beløb for tilskud og udligning fremgår af bilaget. Det skal dog understreges, at prognoserne i sagens natur er forbundet med en vis usikkerhed, der øges med prognoseperiodens længde. Øvrige skatter og afgifter Grundskyld og dækningsafgift Fra 2003 er der indført et loft over stigningen i grundværdierne, så den afgiftspligtige grundværdi, som grundskylden beregnes af, for den enkelte ejendom højst kan stige med en reguleringsprocent, der svarer til den skønnede landsgennemsnitlige stigning i det kommunale udskrivningsgrundlag for indkomstskat tillagt 3 pct. Reguleringsprocenten kan dog maksimalt udgøre 7 pct. For 2011, hvor stigningen i udskrivningsgrundlaget skønnes til 5,0 pct., er reguleringsprocenten fastsat til de maksimale 7,0 pct. Som grundlag for kommunernes budgettering af de kommunale ejendomsskatter for 2011 anvendes den seneste opgørelse fra SKAT af de skattepligtige grundværdier pr. 1. oktober De samlede grundværdier pr. 1. oktober 2009 er opgjort til ,7 mio. kr., hvor de pr. 1. oktober 2008 udgjorde i alt ,2 mio. kr. Krisen på ejendomsmarkedet slår således nu igennem med et fald på 18,6 pct. i grundværdierne. På grund af stigningsloftet ligger de afgiftspligtige grundværdier dog fortsat langt under de faktiske værdier og udgør kun ,2 mio. kr. For de faktiske grundværdier forudsættes en nulvækst i 2012 og en meget begrænset vækst på 1,0 pct. i 2013 og Det er dog uden betydning, idet stigningsloftet i en rum tid vil være afgørende efter de meget kraftige værdistigninger frem til KL forventer, at reguleringsprocenten i overslagsårene vil blive på henholdsvis 6,2, 6,3 og 6,2 pct. Udviklingen i de faktiske grundværdier og loftet for grundværdierne er herefter beregnet som anført i nedenstående tabel. Som det fremgår, er loftet den laveste af de 2 værdier i alle år, og loftet udgør dermed de afgiftspligtige grundværdier, hvoraf grundskylden beregnes. Tabel 5. Grundværdier faktiske og anvendte Faktiske grundværdier (mio. kr.) , , , ,6 Vækstpct. 0,0 1,0 1,0 Loft for grundværdier (mio. kr.) , , , ,6 Forventet reguleringspct. 5,2 5,3 5,2 Afgiftspligtige grundværdier (mio. kr.) , , , ,6 Vækstpct. 5,2 5,3 5,2 Side 6

7 Loftet er beregnet ved at opregulere det foregående års afgiftspligtige grundværdier med reguleringsprocenten reduceret med 1 pct., idet stigningen i de afgiftspligtige grundværdier i Ballerup Kommune de seneste år har været lidt mindre end reguleringsprocenten. Det skal understreges, at denne metode kun giver et tilnærmet skøn for udviklingen i de afgiftspligtige grundværdier, idet loftet skal beregnes for den enkelte ejendom. Forskelsværdierne for erhvervsejendomme, hvoraf der skal svares dækningsafgift, er faldet fra ,5 mio. kr. pr. 1. oktober 2008 ved budgetvedtagelsen til ,6 mio. kr. pr. 1. oktober 2009 ved den seneste opgørelse. Det svarer til et fald på 4,4 pct., hvor der året før var en stigning på 31,2 pct. Dækningsafgiften for erhvervsejendomme opkræves med 10 promille, som er lovens maksimum. Desuden opkræves en dækningsafgift på 14,445 promille af grundværdien og på 8,75 promille af forskelsværdien for visse offentlige ejendomme, der er fritaget for grundskyld. Trods udsvingene i forskelsværdierne for erhvervsejendomme regnes der forsigtigvis fortsat med uændret provenu af dækningsafgift i overslagsårene. Der kan herefter forventes følgende udvikling i provenuet af grundskyld og dækningsafgifter, idet det forudsættes, at grundskyldspromillen er uændret på 28,89: Tabel 6. Provenu af grundskyld og dækningsafgift Mio. kr Nu forventet Grundskyld 311,8 328,2 345,5 363,5 Dækningsafgift erhverv 122,2 122,2 122,2 122,2 Dækningsafgift offentlige ejendomme 10,9 10,9 10,9 10,9 I alt nu forventet 444,9 461,3 478,6 496,6 Budget ,5 470,0 488,5 Selskabsskatter Efter de gældende regler sker afregningen af den kommunale andel af selskabsskatter på et endeligt grundlag. I 2011 afregnes derfor selskabsskatter vedrørende indkomståret Beløbet udmeldes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i forbindelse med udmeldingen af statsgaranti mv. For Ballerup Kommune er det samlede beløb opgjort til 227,2 mio. kr. hvilket er 22,8 mio. kr. mindre end forudsat i budgetoverslaget. På grund af usikkerheden i forbindelse med den økonomiske udvikling budgetteres med en indtægt på 227,0 mio. kr. i alle budgetoverslagsår svarende til niveauet for selskabsskatten i Sammenholdt med budgetoverslaget i det vedtagne budget forventes nu følgende udvikling: Tabel 7. Selskabsskat Mio. kr Budget ,0 250,0 250,0 Nu forventet 227,2 227,0 227,0 227,0 Provenuændring -22,8-23,0-23,0 Side 7

8 Efter finansieringsreformen sker der en mellemkommunal udligning af det kommunale provenu af selskabsskat. Der udlignes 50 pct. af forskellen i forhold til landsgennemsnittet målt pr. indbygger. For kommuner, der i 2007 har et selskabsskatteprovenu, der overstiger 1 pct. af beskatningsgrundlaget, og som har et samlet tab på finansieringsreformen, er der en særlig nedslagsordning. Ordningen betyder, at der for disse kommuner gives et nedslag i det provenu, der indgår i udligningsordningen. Nedslaget svarer til den del af provenuet, der overstiger 1 pct. af beskatningsgrundlaget. Nedslaget kan dog ikke overstige det anvendte nedslagsbeløb fra året før. Da det beregnede nedslagbeløb har været stigende, er det anvendte nedslagsbeløb fortsat svarende til 2007, hvor nedslaget udgjorde 108,2 mio. kr. For 2011 udgør selskabsskatteprovenuet for Ballerup Kommune 227,2 mio. kr. og 1 pct. af beskatningsgrundlaget 84,8 mio. kr. Forskellen er 142,4 mio. kr., og det anvendte nedslagsbeløb bliver dermed fortsat 108,2 mio. kr. Ballerup Kommunes bidrag til udligningsordningen kan herefter beregnes til 40,1 mio. kr. Dette beløb er indregnet i de tidligere anførte samlede tilskuds- og udligningsbeløb. Bidrag til regionerne De nye regioner har ikke ret til selvstændig skatteudskrivning, men får deres indtægter fra Staten og kommunerne. Efter lov om regionernes finansiering skal kommunerne dels betale et grundbidrag og et aktivitetsbestemt bidrag til sundhedsvæsnet, dels et udviklingsbidrag til regionernes øvrige virksomhed. Mens det aktivitetsbestemte bidrag er en driftsudgift, afregnes grundbidraget og udviklingsbidraget via Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med afregningen af tilskud og udligning, jf. bkg. nr. 832 af 24. juni 2010 om opgørelse og afregning af tilskud og bidrag til regionerne for Grundbidrag og udviklingsbidrag betales med et beløb pr. indbygger. Beløbene for 2010 var fastsat til kr. i grundbidrag og 120 kr. i udviklingsbidrag. For 2011 fastsættes størrelsen af Regionsrådet efter drøftelse med kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne. Regionsrådet kan dog ikke forhøje bidraget ud over bidraget fra året før reguleret med Indenrigs- og Sundhedsministeriets skøn for den forventede pris- og lønudvikling, såfremt 2/3 af de kommunale repræsentanter i kontaktudvalget modsætter sig denne forhøjelse. Ministeriet har i bekendtgørelsen fastsat pris- og lønreguleringen til 0,8 pct. for såvel grundbidraget som udviklingsbidraget. Udgangspunktet for regionernes fastsættelse af bidragene vil dermed være et grundbidrag på kr. og et udviklingsbidrag på 121 kr. pr. indbygger. Indbyggertallet ved beregningen af bidragene er det indbyggertal, der indgår i statsgarantiudmeldingen, og som for Ballerup Kommune udgør Med dette indbyggertal udgør Ballerup Kommunes bidrag for 2011 herefter henholdsvis 58,2 mio. kr. og 5,8 mio. kr. Bidragene for overslagsårene, der fremgår af bilagstabel nr. 4, er budgetteret ved at fremregne bidragene med KL s skøn for pris- og lønudviklingen og den forventede befolkningsudvikling. Side 8

9 Midtvejsregulering af bloktilskudspuljen og andre reguleringer for 2010 I forbindelse med kommuneaftalen er bloktilskudspuljen for 2010 reguleret som kompensation for ændringer i love og regler med kommunaløkonomiske konsekvenser samt andre aftalte reguleringer (den såkaldte midtvejsregulering). Reguleringen for ændrede love og regler omfatter en lang række ændringer, hvoraf langt den største er kompensation for merudgifter i forbindelse med en styrket beskæftigelsesrettet indsats, herunder mulighed for forlængelse af sygedagpengeperioden. I midtvejsreguleringen indgår desuden en aftalt forhøjelse af bloktilskuddet med mio. kr. på baggrund af stigende overførselsudgifter i 2010, samt en regulering på 300 mio. kr. på baggrund af reviderede skøn for den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet. Samlet betyder midtvejsreguleringen en forøgelse af bloktilskudspuljen for 2010 med 2.002,3 mio. kr., som fordeles efter indbyggertal. Ballerup Kommunes andel af midtvejsreguleringen af bloktilskudspuljen udgør 17,3 mio. kr. Udover bloktilskudspuljen sker der en midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet, som kommunerne fra 2010 har modtaget som led i finansieringen af kommunernes overtagelse af udgifterne til dagpenge og aktivering af forsikrede ledige. Ved midtvejsreguleringen foretages en fornyet beregning af den enkelte kommunes beskæftigelsestilskud. Beregningen baseres på kommunens beregnede udgifter i 2009, hvis de nye finansieringsregler havde været gældende, samt et landsdelsfordelt merudgiftsbehov baseret på den skønnede udgiftsudvikling fra 2009 til 2010 fordelt efter landsdelenes udvikling i ledigheden og den enkelte kommunes andel af ledigheden inden for landsdelen. Det udmeldte beskæftigelsestilskud for Ballerup Kommune i 2010 var på 50,6 mio. kr. Det ved midtvejsreguleringen beregnede beskæftigelsestilskud udgør 44,7 mio. kr., hvorfor Ballerup Kommune får en negativ regulering på 5,9 mio. kr. Den negative regulering skal dog ses i sammenhæng med et større fald i kommunens udgifter til dagpenge mv. I forbindelse med midtvejsreguleringen beregnes endvidere et særligt tilskud til kommuner, hvor udviklingen i bruttoledigheden ligger mere end 5 procentpoints over udviklingen i landsdelen som helhed. Det samlede tilskudsbeløb udgør 46,2 mio. kr., som finansieres af samtlige kommuner i forhold til befolkningstallet. Ballerup Kommunes bidrag til dette særlige tilskud udgør 0,4 mio. kr. Ud over midtvejsreguleringen er bloktilskudspuljen for 2010 reguleret efter budgetvedtagelsen, dels med en nedsættelse med 67,4 mio. kr. som følge af den kollektive sanktion for kommunale skatteforhøjelser i 2010, dels med en i forbindelse med finansloven vedtaget forøgelse på 300 mio. kr. af tilskuddet til styrket kvalitet i ældreplejen. Ballerup Kommunes andel af skattesanktionen udgør 0,6 mio. kr., mens andelen af ældretilskuddet udgør 2,7 mio. kr. De ovennævnte reguleringer betyder, at Ballerup Kommunes nettoindtægter fra tilskud og udligning i 2010 samlet forøges med 13, 1 mio. kr. i forhold til det vedtagne budget. Reguleringerne medtages ved den 2. budgetopfølgning for Bilag: Specifikation af skatter, tilskud og udligning Side 9