Årsmøde 5. oktober 2017 Advokat Mads Kobberø

Transkript

1 Årsmøde 5. oktober 2017 Advokat Mads Kobberø

2 Disposition landsretsdomme 2. Holbæk II (påbud til flere adressater + overtagelse af påbud) 3. Horsens II (officialprincippet ved ikke-påbud) 4. 2 højesteretsdomme om miljøerstatningsloven 2

3 Vilkår 8-tilladelse MAD finder landsretten, at det ikke kan lægges til grund, at den skete opførelse af bygning 46 forøgede risikoen for forurening af grundvandet eller medførte en væsentlig fordyrelse af en senere offentlig indsats til sikring af grundvandet, som begrundede vilkårene. 3

4 Vilkår 8-tilladelse MAD Ø Kommunen havde stillet vilkår i en 8-tilladelse om nogle supplerende undersøgelser. Bygherren efterlevede under protest og søgte efterfølgende erstatning. Syns- og skønsmanden støttede bygherren i, at der ikke var behov for yderligere undersøgelser: Også ud fra et forsigtighedsprincip var den foreliggende viden tilstrækkelig 4

5 Vilkår 8-tilladelse (fortsat) ØLR: Ved afgørelsen af, om kravet om forureningsundersøgelse er lovligt, må der navnlig lægges vægt på jordforureningslovens klare angivelse af drikkevandsressourcerne som lovens beskyttelsesinteresse, den omstændighed at grunden ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser samt det på tilladelsestidspunktet tilgængelige vidensniveau om forureningsforholdene. Det fremgår, at den undersøgelse, som blev krævet, kunne have været gennemført for ca kr., hvilket skal ses i sammenhæng med, at det påtænkte byggeri til en byggesum i størrelsesordenen 200 mio. kr. Uanset det i forarbejderne til jordforureningsloven anførte om, at udgifterne til teknisk undersøgelse typisk vil være mindre end kr., kan udgiften til undersøgelsen ikke anses for uproportional. Herefter tager landsretten X Kommunes frifindelsespåstand til følge. 5

6 8a hvem har arbejdsbyrden? Orienteringsbrev af MST af 5. november 2008: Da ressourcerne til administration af 8 blev fordelt i forbindelse med lovændringen, fik regionerne 20,4 årsværk og kommunerne 5 årsværk. Dette med baggrund i, at regionernes udtalelse er det primære element i afgørelserne efter 8. Kommunen kan derfor sende sagen til regionen, som ved hjælp af sin viden og ekspertise formulerer udkast til vilkår i sagen. Herefter sender kommunen en afgørelse til borgeren. 6

7 Flere potentielle påbudsadressater 41, stk. 3 Som forurener anses: 1) Den, der i erhvervsmæssigt eller offentligt øjemed driver eller drev den virksomhed eller anvender eller anvendte det anlæg, hvorfra forureningen hidrører.... 2) Andre, der har forårsaget en forurening, såfremt forureningen skyldes uforsvarlig adfærd 7

8 Forurener efter hvilken? (I) NMK af 25. august 2014 I den konkrete sag havde kommunen meddelt påbud til en virksomhed, der havde udledt limholdigt spildevand til spildevandsselskabets ledningsnet. Det limholdige spildevand havde ført til, at der var gået hul på ledningen, hvilket igen havde medført en forurening. Da NMK ikke mente, at det fremgik, om påbuddet var meddelt til virksomheden efter 41, stk. 3, nr. 1 eller nr. 2, blev påbuddet ophævet og sagen hjemvist til fornyet behandling hos kommunen. 8

9 Forurener efter hvilken? (II) NMK af 11. juli 2017 I forbindelse med genbehandling af sagen fandt X Kommune det mest nærliggende igen at meddele påbuddet til limvirksomheden. Den var imidlertid gået konkurs, hvorfor påbuddet blev meddelt til en virksomhed, der havde overtaget aktiviteterne, jf. successionsbestemmelsen i 45. 9

10 Succession ( 45) Erhververen hæfter, men kun påbud meddelt virksomhed i drift, og hvor erhververen af ejendommen/virksomheden kendte eller burde kende til påbuddet/forvarslet påbud. For erhververen af en ejendom er det en yderligere betingelse, at der er sket indskærpelse og politianmeldelse over for overdrageren. 10

11 Nævnets 2. afgørelse NMK af 11. juli 2017 Det påbud, der forelå, da virksomheden overtog aktiviteterne, blev ophævet af nævnet (nævnets afgørelse 1). Der var således ikke noget gyldigt påbud, som den nye virksomhed kunne overtage, og der kunne derfor ikke i forbindelse med kommunens genbehandling af sagen meddeles påbud til den nye virksomhed. 11

12 Hvad nu? Påbud til spildevandsselskabet? 12

13 Horsens-sagen I NMK af 25. januar 2016 Faktum Ejendommen er fra Nuværende ejer overtog ejendommen i Forureningen konstateres i 2013 af naboen. Olielugt i den del af naboens ejendom, der vender over imod ejendommen. Ikke synlig forurening ved tanken (T3) på ejendommen ved kommunens tilsyn. 3 tanke på ejendommen: a) T1 underjordisk , b) T2?-2003, c) T Ikke andre ejendomme inden for 75 m, der fyrer med olie. Kommunens vurdering: - Forureningen kommer fra ejendommen, men ikke T3. - T1 og T2 har ikke været i brug umiddelbart inden, dvs. ikke Ikke 50/41 påbudshjemmel, da ikke godtgøre uagtsomhed. Efter kommunens afgørelse foretages der undersøgelse i forbindelse med syn og skøn. Viste både forurening ved den nedgravede tank (T1), og hvor de overjordiske havde været placeret (T2+T3). 13

14 Horsens-sagen I NMK af 25. januar 2016 NMK-afgørelse Enig i, at forureningen hidrører fra en af de 3 tankanlæg på ejendommen, herunder eventuelt fra spild i forbindelse med påfyldning. Nævnet finder, at det ikke på det foreliggende grundlag kan afgøres, hvorvidt den konstaterede olieforurening stammer fra den nedgravede olietank eller fra en af de overjordiske olietanke som har været benyttet Der er dermed en sådan usikkerhed om, hvor, hvornår og hvordan forureningen er sket, at nævnet ikke kan tilslutte sig, at sagen afsluttes på det foreliggende oplysningsgrundlag. Nævnet finder, at der bør søges opnået en bedre belysning af forureningen gennem yderligere undersøgelser Det påhviler X Kommune at tilvejebringe de nævnte oplysninger og træffe en fornyet afgørelse på det derved etablerede grundlag. 14

15 Horsens-sagen II NMK af 31. maj 2017 Efter en fornyet gennemgang af sagen finder Miljø- og Fødevareklagenævnet, at olieforureningen med overvejende sandsynlighed stammer fra den underjordiske olietank. Nævnet er dog fortsat af den opfattelse, at det ikke på det foreliggende grundlag kan udelukkes, at olieforureningen eller en del heraf stammer fra andre kilder, herunder en af de overjordiske olietanke Miljø- og Fødevareklagenævnet finder det på denne baggrund usandsynligt, at yderligere boringer i området vil bidrage med oplysninger, der kan give kommunen et påbudsgrundlag Miljø- og Fødevareklagenævnet finder dog, at forholdene omkring den konstaterede forurening fortsat ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at det kan lægges til grund, at forureningen alene stammer fra den underjordiske tank Miljø- og Fødevareklagenævnet finder derfor, at olieforbruget om muligt og i videst mulige omfang skal dokumenteres ved oplysning om påfyldninger og olieforbrug, hvilket potentielt kan fastslå, hvornår forureningen er sket og dermed med høj grad af sikkerhed bekræfte eller udelukke den nyeste af de overjordiske tanke som kilde til forureningen. 15

16 Officialprincippet NMK af 15. juni 2017 Det er på baggrund af de foreliggende oplysninger nævnets vurdering, at yderligere undersøgelser hverken vil afdække kilderne til forureningerne eller hvornår disse er sket. Miljø- og Fødevareklagenævnet anser det på denne baggrund for udelukket, at der vil kunne meddeles påbud om oprensning af forureningen efter jordforureningslovens 41, ligesom nævnet heller ikke anser det muligt at meddele påbud efter miljøbeskyttelseslovens

17 MEL HRD af 12. januar 2017 Højesteret stadfæstede landsrettes præmisser (gengivet nedenfor) og anførte, at beredskabsloven ikke ændrede herpå. Det er ubestridt, at branden hos XX opstod som følge af, at YY leverede benzinholdigt skyllevand til XX. Den form for virksomhed, som XX udførte, er ubestridt omfattet af det objektive ansvar i 3 i lov om erstatning for miljøskader. YY s levering af benzinholdigt skyllevand til XX skete som led i XX s udførelse af denne virksomhed, og den omstændighed, at XX ikke var godkendt til at modtage benzinholdigt skyllevand, kan derfor ikke føre til, at XX ikke er ansvarlig på objektivt grundlag for de skader, der opstod som følge af den nævnte leverance. Slukningen af branden hos XX førte til, at A Kommunes regnvandsbassin blev forurenet med olie. Som grundejer var A Kommune berettiget til at foretage den nødvendige oprensning af regnvandsbassinet og kræve udgiften hertil betalt af XX, der som ovenfor anført var ansvarlig for forureningen på objektivt grundlag. De foranstaltninger som A Kommune foretog på XX s ejendom, fandt sted under slukning af branden, og det er efter bevisførelsen ubetænkeligt at lægge til grund, at et øjeblikkeligt indgreb var påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse. Udgiften hertil skal derfor betales af XX, der som ovenfor anført var ansvarlig for forureningen, jf. miljøbeskyttelseslovens 70. Den omstændighed, at A s arbejde på ejendommen blev udført i forbindelse med den akutte indsats mod branden, kan ikke føre til et andet resultat. 17

18 MEL HRD af 12. januar 2017 Hvad hvis der i forbindelse med branden var sket en jordforurening. Ville der være påbudsmulighed og i givet fald til virksomheden eller det firma, der afleverede det benzinholdige spildevand? 18

19 MEL HRD af 12. januar 2017 Hvis jordforurening var opstået Virksomheden omfattet af objektivt påbudsgrundlag uanset brand, jf. JFL 41, stk. 2: Påbud kan heller ikke meddeles, hvor forureningen er opstået på grund af brand eller hærværk, som ikke skyldes forurenerens uforsvarlige adfærd eller en adfærd, hvorefter forureneren er omfattet af strengere ansvarsregler ifølge anden lovgivning. Påbud til den, som afleverede spildolien, kræver uagtsomhed. Mest nærliggende at give påbuddet til virksomheden. 19

20 MEL HRD af 17. maj MEL omfatter også skader i kloaksystemet (slam). - MEL omfatter alle de miljøemissioner, MEL-virksomheder giver anledning til (og ikke kun de væsentligste). - At der også er påvirkninger fra andre (baggrundsbelastning) udelukker, at virksomheden skal betale hele tabet. - At udledningen ikke er ulovlig, men kun voldsom, udelukker ikke ansvar. 20