Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. MOSEBO Greve. Kommune.

Transkript

1 Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. MOSEBO Greve Kommune oktober 2015 Revideres september

2 Indhold 1. Før Beskrivelser af det forebyggende arbejde og tidlig 2. Under Beskrivelser af handling, kompetencer og kommandoveje 3. Efter Beskrivelser af indsatserne på lang sigt samt hvordan 2

3 1. Før Beskrivelser af det forebyggende arbejde og tidlig opsporing Medarbejdere og ledelse Samværsformer Helt overordnet giver vi omsorg både fysisk og psykisk. Børnene skal kunne mærke vores nærvær! Vi er meget opmærksomme på, at børnene skal have lyst til den ydede omsorg. Vi "trækker" os, hvis et barn giver udtryk for eksempelvis ikke at ville have kram eller en kildetur. Der er altid åben dør ud til toilettet, hvor der skiftes/hjælpes et barn. Det ses som omsorg for både barn og kollega, at vi kigger ud på et toilet, hvor et barn er meget ked af det eller hvor der bruges særlig lang tid. Vi er opmærksomme på at tage hensyn til nye børn, der ikke ønsker en bestemt voksen til at skifte sig. Vær opmærksom på at dække for barnet, når det ligger på puslebordet, så de blottes i mindre grad. Selvom forældre eller andre kommer ind i rummet ved siden af puslestedet eller der, hvor der pusles, så lad dem vente og bevar fysisk kontakten med det barn der pusles, så det ikke skal ligge og vente uden tøj på. Ved de voksnes kontakt md børnene skelner vi ikke mellem kønnene. Det vil sige både mænd og kvinder kan have børn på skødet, skifte dem etc. Giver barnet udtryk for utryghed ved at blive skiftet af en speciel voksen respekteres det. Når vi er på legepladsen, så informerer vi højlydt kollegaer, når vi går indenfor og skifter et barn eller hjælper det på toilettet, så der er mest muligt information/dialog om, hvor man befinder sig med et barn alene. 3

4 Faglig supervision/sparring Vi efterstræber størst mulig åbenhed og respekt omkring forskelligheder. Det giver mod på at tale om mærkelige oplevelser og bliver trygge ved, hvad der er acceptabelt og hvad der ikke er. Vi giver også plads til på personalemøder eller lignende til at debattere oplevelser, som har gjort en medarbejder utryg, handlingslammet eller andet. Dette så vi er rustet til at løse opgaven. Sus (pædagogisk leder) er ambassadører og er åben for input til videre dialog og vidensdeling, når noget trænger til at vendes fagligt. Spørg ind her, hvis du mener, at hele gruppen mangler viden om et særligt område. Vend altid med Sus forinden et p-møde, hvis du mener at have et punkt, der ligger lige på grænsen til noget uacceptabelt og måske kræver en indberetning. Kontakt KUN Sus hvis du har oplevet noget mistænkeligt i forhold til et barn. Brug PPR s tilbud om "Åben dør", hvis du har en case (som ligger inde for det lovlige), som du gerne vil have belyst fra flere sider. Eksempelvis et barn der gnubber meget. Kontakt Sus eller koordinationsgruppen, hvis du har mistanke om et barn, der har været udsat for vold og/eller seksuelle overgreb. Sus leder: (Sus ferietelefon ) 4

5 Fokuspunkter ved ansættelser Ved ansættelsessamtaler spørg vi ind til ansøgers menneskesyn, samværsformer med børn og generel åbenhed for fælles refleksion. Når der kommer nyansatte og nye (studerende, løntilskudsmedarbejdere etc.) i huset, så bliver de præsenteret for og får udleveret vores retningslinjer vedrørende Forebyggelse af vold og seksuelle overgreb. Vi indhenter straffeattest og børneattest på alle medarbejdere huset (også medarbejdere i løntilskud, praktikker og lignende). Vi indhenter referencer fra to tidligere ansættelsesforhold. Beskrivelse af kompetenceudvikling og videndeling Sus deltager løbende i eks. vis SISO-kurser eller andet inden for området og bliver derved opdateret med ny viden. Der bruges efterfølgende tid på personalemøde til vidensdeling og det sikres, at beredskabsplanen, der redigeres en gang årligt, bliver uddelt før et møde og der bliver dermed tid til gennemlæsning. I debatten på personalemødet vil vi særligt have fokus på opdateringer, egne fordomme og livserfaringer, normer og værdier, da disse kan stå i vejen for/være i konflikt med udmeldte beredskabsplan/retningslinjer. Se i øvrigt afsnit 2 om faglig supervision/sparring. 1.Før 5

6 Beskrivelser af det forebyggende arbejde og tidlig opsporing Forebyggende aktiviteter Børn I børnehaven har vi også fokus på kroppen og dens kunnen gennem fysisk aktivitet. Børnene får også lov at være nysgerrige på hinanden, så længe udforskningen er acceptabel for begge børn og ikke opleves som et overgreb. Vi er opmærksomme på, at børnene er ligestillede (ikke for stor aldersforskel og/eller udviklingsniveau). Vi giver som sagt plads til udforskning, men tager også hensyn til, at børnene kommer fra familier med forskellige normer og værdier. Vi bruger nøgleord som lyst, ulyst, grænser etc. Særligt i Frø-gruppen i børnehaven vil der blive lavet et forløb med kroppens opbygning og funktioner i centrum. Vi er opmærksomme på, at børns seksuelle udvikling går hånd i hånd med den øvrige udvikling. Det er den voksne, der lærer barnet at skelne mellem sig selv og omverdenen. Derfor bruger vi både strukturerede forløb/aktiviteter og leg samt fri leg i alle aldre til at ruste børnene og mærke sig selv og egne grænser. Beskrivelser af det forebyggende arbejde og tidlig opsporing Forældre 6

7 Forebyggende aktiviteter Hvert år vil vi på forældremødet orientere om, hvor forældre kan finde info om børns seksualitet. Vi vil informere om, at vi i personalegruppen har forholdt os til emnet og løbende lader os opdaterer. Der vil ligeledes være en henvisning til handleguiden.dk, som forældre kan lade sig informere via, hvis forældre har en mistanke om, at der foregår noget ulovligt omkring et barn. Vi vil vedhæfte en artikel om børns seksualitet (hentes fra Abels hus). Vi er opmærksomme på/italesætter forskellige kulturelle opdragelsesformer. Blandt andet er vi opmærksomme på at indhente information og være nysgerrige, hvis børn med anden etnisk baggrund end dansk lader til at blive opdraget meget anderledes. 2. Under Beskrivelse af handlinger, kompetencer og kommandoveje Medarbejdere og ledelse 7

8 Procedurer for håndtering af sager Når uacceptable forhold omkring et barn ses, høres eller opleves, så kontaktes lederen (Sus). Drøft KUN sagen med nærmeste leder! Kan nærmeste leder (Sus) ikke kontaktes, så kontaktes: Claus Skovhede (distriktsleder) på og sidst Koordinationgruppen... Sus (under ferier ) Koordinationsgruppen: Ulla Christensen / , Else Marie Mathiasen , Anne Mette Faurholm , Carl-Christian Skøjt-Pedersen , Henriette Weberg Det afklares mellem de involverede i Mosebo og koordinationsgruppen, hvorvidt der er brug for krisepsykolog. Søg information på: handleguide.dk Du finder kommunens beredskabsplan på handleguiden ved at skrive beredskabsplan i søgefeltet og gå ind under Download >Beredskabsplan. Se beredskabsplan på handleguiden. Procedurer og retningslinjer 8

9 9

10 3. Efter Beskrivelser af indsatserne på lang sigt samt hvordan indsatserne 1) evalueres Hvordan tager vi igen imod det barn, der har været udsat for overgreb? (Ledelsens ansvar/stuepædagog (nærmeste omsorgsperson) tager imod. Hvordan tager vi imod forældrene? (Lederen tilstede og nærmeste omsorgsperson) Hvordan skaber vi tryghed i børnegruppen, forældregruppen, medarbejdergruppen? (Altid i samarbejde med koordinationsgruppen enten som deltagende eller som sparringsparter i den enkelte sag). Hvordan sikrer vi, at der bliver taget stilling til den fortsatte pædagogiske indsats og tilgang til barnet, der har været udsat for overgreb? (Leder og medarbejder er i dialog, hvis det er åbent/kendt for alle. Pædagogfaglig sparring til personalet tæt på barnet fra leder og/eller andre fagpersoner i kommunen eks. pæd. konsulent. Beredskabsplan gennemgås årligt og den øvrige pædagogik omkring overgreb (børn med særlige behov) er løbende i fokus.) Hvordan sikrer vi opfølgning og fortsat tværfagligt samarbejde omkring barnet? (Tæt dialog med forældrene og eventuelt andre omsorgspersoner fra barnets netværk. Ligeledes møder hvor relevante fagfolk indkaldes). Vi har valgt ikke at besvare alle spørgsmål lige dybt. Vi tror på, at der er mange udgange afhængigt af den enkelte sag. Overordnet vil vi, som vi også vil gøre det under processen, drage omsorg for barnet og kun delagtiggøre dem, der har behov for information. Og hvem der bør inddrages aftales med koordinationsgruppen. Vi vil være opmærksomme på, at dialog med barnet kan være vigtig i den videre bearbejdelse. Barnets oplevelser må ikke gemmes væk og vi vil ruste os så godt som muligt (forebyggende) til at tage del i dialog med barnet, hvis barnet åbner op. Hvis leder og den/de medarbejder, der har haft med den enkelte sag at gøre, ikke længere skal arbejde i huset, så tillader Barnets Reform at den kommende leder informeres. 10

11 I Barnets Reform 49a står der: at skole, SFO, sundhedsplejen, dagtilbud, fritidshjem og øvrige myndigheder, der løser opgaver indenfor området udsatte børn og unge, indbyrdes kan udveksle oplysninger om rent private vedrørende et barns personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis det ses som nødvendigt som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om barnet. I øvrigt handler Sus ALDRIG på egen hånd i disse sager. Sus kontakter altid koordinationsgruppen. 2) Hvordan vil vi evaluere vores indsatser og procedurer? Vi evaluere ALTID med ekstern person (en uden for Mosebo) i den konkrete sag. Er der mulighed for at drøfte sagen i huset, så inddrages særligt Sus. 11

12 Øvrige bemærkninger Nedenfor ses Mosebos retningslinjer for Forebyggelse af Vold og seksuelle overgreb. Retningslinjerne vil blive udleveret til alle nuværende medarbejdere i Mosebo samt til alle nye studerende, vikarer, ansatte, løntilskudsmedarbejdere etc. 1) Vi kysser kun børnene på kinden eller i håret. 2) Når vi ligger fotos på intra, så undgår vi fotos, hvor børn poserer eller er let påklædte 3) Børn leger aldrig uden tøj (eks. ved badning på legepladsen har børnene ble og eller undertøj på) 4) Der er altid åben dør ud til børnetoiletter, når vi er derude sammen med et eller flere børn. 5) Vi er opmærksomme på hvor og hvordan vi skifter børnene i det offentlige rum (eks. på tur) vi skærmer dem bedst muligt. 6) Vi gør vore kollegaer opmærksomme på, hvor vi er henne. Særligt når vi går ud/ind og skifter og/eller hjælper børn på toilettet. Sikrer synlighed og åbenhed. 7) Vi tager kun temperatur med øretermometer (IKKE numsetermometer). 8) Vi tjekker jævnligt op på de børn, der leger alene i en krog ude som inde og når de største er på legepladsen uden voksne. 9) Vi går som kollega ud på toilettet, hvis et barn lyder til at være meget ked af det/gal eller hvis pusleseancen tager lang tid. 10) Vi er særlig opmærksomme på, når der kommer fremmede, andre forældre eller kollegaer i pusleområdet, at skærme barnet, så det blottes mindst muligt for omgivelserne. 12

13 Greve oktober