Handleplaner: Der er udarbejdet en projektplan samt en implementeringsplan for Det Gode Børneliv i SFO i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handleplaner: Der er udarbejdet en projektplan samt en implementeringsplan for Det Gode Børneliv i SFO i 2005-2008."

Transkript

1 16 Der henvises til rapport Integrationsindsatsen i Høje-Taastrup Kommune siden 1999 hvordan kommer vi videre?. Handleplanen for vil blive evalueret 1 gang årligt, såvel skriftligt som mundtligt ud fra en detaljeret evalueringsplan. Det er administrationens vurdering, at kursusforløbene Sprog og Fag, som har været afholdt for de fleste skoler i perioden , har vist de centrale områder, som der er behov for at arbejde med, samt de nødvendige, reelle udviklingsmuligheder for såvel lærere som elever. Områderne er for det første faglighed dimensionen dansk som andetsprog i fagene, for det andet forældresamarbejde og for det tredje afsluttende skolekompetencer. De skoler, som har haft kurset, har skærpet fokus og indsats på området. Skolerne befinder sig fortsat på forskelligt niveau, men har fået viden, et fælles begrebsapparat og handlemuligheder for andetsprogspædagogik bredt set. Der er skabt fokus på den sproglige dimension i alle fag, hvilket er en klar forudsætning for forståelsen og evnen til at bruge indholdet af faget hos elever, som modtager undervisning i dansk som andetsprog, når det for eksempel gælder fagene fysik og geografi. Det er vigtigt, at de resterende skoler får mulighed for en skærpet bevidsthed dels om faget dansk som andetsprog og dels om inddragelsen af dimensionen dansk som andetsprog i de øvrige fag. 3. Det gode børneliv i SFO Formålet er at skabe et overordnet og samlet afsæt for SFO ernes udvikling i en treårig periode for derigennem at sikre børnene en alsidig udvikling, der tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og i de rammer, som fællesskabet danner. Alle SFO er skal på tre år have arbejdet med, samt beskrevet følgende fokuspunkter: Uddannelse: Personale/studerende Samarbejdet i skolen Pædagogik Overgang mellem børnehave/sfo og SFO/klub Forældresamarbejde Personalesamarbejde Ledelsesarbejde Der er ikke udarbejdet en politik for dette indsatsområde. Der er udarbejdet en projektplan samt en implementeringsplan for Det Gode Børneliv i SFO i I 2005 deltog det pædagogiske personale fra SFO erne i et kursusforløb, hvor omdrejningspunktet var en beskrivelse af Det gode børneliv i SFO i Høje-Taastrup Kommune. Udgangspunktet var at se på de muligheder og udfordringer, som samfundsudviklingen stiller pædagogen og det pædagogiske arbejde over for i fremtiden. I samarbejde på tværs af SFO erne skulle udfordringer og muligheder defineres for derigennem at skabe et overordnet og samlet afsæt for SFO ernes udvikling. I perioden skal SFO erne opfylde mål og handleplaner for hvert fokuspunkt på baggrund af en selvprioriteret rækkefølge. Det pædagogiske arbejde i hverdagen består af mange elementer. Det er ikke alene beslutningen om den pædagogiske retning, der skaber et godt børneliv. Det var derfor vigtigt at kigge på alle aspekter af arbejdsfeltet i en SFO. De enkelte SFO er har arbejdet med projektet i 2 ½ år og diverse beskrivelser og statusrapporter er publiceret på

2 17 Der udarbejdes en samlet, ekstern evalueringsrapport ultimo Alle SFO er vil således i samarbejde med konsulenter fra PUC have foretaget en evaluering af processen og resultaterne. Det er administrationens vurdering, at projektfasen samt implementeringsfasen har skabt et samlet afsæt for SFO ernes udvikling. Det er endvidere vores vurdering, at arbejdet kan mærkes ud i det yderste led: hos børnene og deres forældre. Den endelige evalueringsrapport forventes ultimo Det er politisk vedtaget at indføre selvstyrende teams i kommunens SFO er, hvilket implementeres bl.a. ved hjælp af kurser fra efteråret Læringscentre (de tidligere skolebiblioteker, nu pædagogiske servicecentre) Der findes endnu ikke et nedskrevet og godkendt formål for dette indsatsområde. Det foreløbige formål er at skabe et center på hver skole, hvor alle brugere, elever såvel som undervisere, kan hente inspiration til den daglige læring og undervisning, samt til den kortsigtede såvel som den langsigtede udvikling på skolen. Der findes endnu ikke et nedskrevet og godkendt mål for dette indsatsområde. Det foreløbige mål er at udvikle et center, der fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Dette opnås ved at samle en række funktioner i et team, fx skolebibliotekarer, læsevejleder, sprogvejleder, AKT-lærer, it-vejleder, medievejleder og ad hoc ressourcepersoner. Der findes endnu ikke nogen besluttet politik for indsatsområdet i Høje-Taastrup Kommune. Skolerne har hidtil udarbejdet handleplaner for de pædagogiske servicecentre. Ved en indførelse af Pædagogiske Læringscentre vil skolerne blive bedt om at udarbejde handleplaner for disse. Samtidig vil der blive udarbejdet en overordnet handleplan for PUC s del af arbejdet. Det er vigtigt, at hver skole ud fra nogle minimumskriterier udarbejder sit koncept, så der tages hensyn til de lokale forhold. På nuværende tidspunkt har de fleste skoler pædagogiske servicecentre, hvilket ikke automatisk inddrager andre funktioner end skolebiblioteks- og it-virksomhed. Nogle skoler har visioner nok til at kunne gennemføre udviklingen, mens andre ikke ønsker ændringer. Når læringscentre er indført, forventes sammensætningen af funktioner evalueret efter et år, mens selve strukturen evalueres efter tre år. Administrationen vurderer, at hvis man skal skabe disse læringscentre til hjælp for såvel den daglige undervisning som den generelle pædagogiske udvikling på skolerne, er det nødvendigt at opprioritere dette område. Ændringen fra pædagogisk servicecenter til læringscenter vil koste nogle ressourcer, men tanken rummer en omlægning, hvor brugerne på nogle områder bliver mere selvhjulpne (søgning, lån, aflevering osv.). 5. Lektiecaféer Der er ikke formuleret et overordnet formål med lektiehjælp. Tilrettelæggelse og herunder formålsbestemmelse finder sted på den enkelte skole.

3 18 Der er ikke formuleret mål for lektiehjælp. Tilrettelæggelse og herunder målformulering finder sted på den enkelte skole. Byrådet har besluttet at indføre lektiehjælp på kommunens 12 folkeskoler og Linie 10 fra skoleåret 2007/08. Der er afsat økonomiske midler til at indføre lektiehjælp i fem lektioner pr. uge på hver skole. Lektiehjælp er et frivilligt tilbud, der organiseres efter skoletid og kan rettes mod alle årgange. Denne politik er dog ikke gældende for denne kvalitetsrapport. Der er ikke udarbejdet handleplaner. Lektiehjælpen organiseres på den enkelte skole. I alt 6 af kommunens folkeskoler har lektiecaféer i 2006/07. Hertil kommer Linie 10s lektiecafé og Selsmoseskolens lektiehjælp, som foregår i undervisningstiden mellem kl. 8 og 16. Lektiecafé udbydes typisk på klassetrin og på enkelte skoler på klassetrin. Antallet af lektioner varierer mellem 2 og 6 pr. uge. Evaluering: Der er ikke foretaget egentlige evalueringer af de nuværende tilbud om lektiecafé. Administrationen vurderer, at elevernes søgning til og udbytte af lektiecaféerne er forskelligt fra skole til skole. På nogle skoler betegnes tiltaget som en stor succes med høj elevdeltagelse og et godt fagligt og socialt udbytte. På enkelte andre skoler betegnes udbyttet som svingende eller begrænset, idet det er svært at motivere eleverne til at deltage uden for skoletid. Enkelte skoler har forsøgt med forskellige modeller, og enkelte vil forsøge med nye tiltag, herunder inddragelse af forældrene for at skabe opbakning om ordningen fra deres side. 6. Mobbeplaner og arbejdet med AKT (adfærd, kontakt og trivsel) I Høje-Taastrup Kommunes sammenhængende børnepolitik står der under indsatsområde C, Trivsel: I forhold til den psykiske dimension af trivsel skal der være fokus på, at alle børn og unge indgår i sociale fællesskaber og netværk, som de føler sig trygge ved og bliver mødt med anerkendelse og respekt for deres forskelligheder og individuelle behov. Fagpersoner i dagtilbud, skoler, klubber mv. skal altid have et særligt fokus på, at børn og unge ikke udsættes for stress og mobning eller viser tegn på mistrivsel. Byrådet har besluttet følgende målsætninger for perioden : Det enkelte dagtilbud, skole, klub udarbejder og evaluerer principper og mål for trivsel, der omfatter både fysiske og psykiske dimensioner af trivsel Høje-Taastrup Kommunes sammenhængende børnepolitik. Børne- & Ungdomsudvalget skal behandle et forslag vedr. handleplan mod mobning i kommunens skoler og institutioner. Alle skoler har udarbejdet en politik/handleplan i forhold til trivsel/mobning, som kan læses på skolernes hjemmesider.

4 19 På alle skoler (undtagen Linie 10 og Øtofteskolen) er der i dag 1-2 lærere med lokal efteruddannelse inden for AKT (adfærd, kontakt og trivsel). I skoleåret 07/08 fortsætter efteruddannelsen af disse lærere, og som et nyt tiltag deltager de i erfaringsudvekslingsmøder med AKT-konsulenten. Endvidere er der afsat 25 timer pr. spor på skolerne, hvor AKT-lærerne kan observere i klasserne og være sparringspartnere for lærerne. På kommunalt plan har der ikke været foretaget nogen evaluering af indsatsen/principperne. Målet var, at alle udarbejdede principper for såvel den fysiske og psykiske dimension af trivsel. Denne del er ikke fuldstændigt opfyldt på alle skoler, da det primært er den psykiske dimension af trivslen, der er beskrevet. Det er fremmende for udviklingen, at alle skolerne har udarbejdet en politik i forhold til trivsel/mobning. Fremadrettet er det vigtigt, at denne politik tages op til revurdering og gøres operationel jævnligt for at blive reelt implementeret i skolernes praksis i hverdagen. Derudover vil det være relevant løbende at overveje behovet for tilbud om efteruddannelse af AKT-lærere på skolerne. 7. IT-handlingsplan Fra IT-Handlingsplan : Eleverne skal være i stand til at anvende IT. De skal gennem IT-undervisning lære at anvende informationsteknologiens begreber og metoder og have kendskab til problemløsning vha. IT Eleverne skal have viden om, hvordan anvendelsen af IT påvirker samfundsmæssige forhold Undervisningen skal medvirke til at give eleverne en baggrund for at tage ansvar for egen anvendelse af IT og kunne tage stilling til andres anvendelse af IT Lærerne skal kunne anvende IT i deres undervisning, forberedelse og forældresamarbejde Lærerne skal være i stand til at undervise eleverne i IT som beskrevet i handlingsplanen. De vigtigste mål for IT-handlingsplanen var: At få en ensartet standard for kvalitet og mængde af udstyr på skolerne At indføre elevmål for forskellige trin i skolen At øge lærernes IT-kompetencer. Der er ikke udarbejdet en politik for IT på skolerne udover de vedtagne handlingsplaner Den sidst gældende handlingsplan blev vedtaget i 2001 gældende til og med En del af handlingsplanen, som vedrørte fornyelse af udstyret, blev først iværksat i 2004 og blev først opfyldt i Som supplement til den udløbne handlingsplan har byrådet i 2005 og 2006 hvert år vedtaget en strategi og handlingsplan for området. Af de beskrevne mål, er det første mål fuldt ud opfyldt. Høje-Taastrup Kommune har en høj standard for skolernes IT-udstyr. Udstyret er forholdsvis nyt (mindre end tre år gammelt), der er installeret en stor softwarepakke fra centralt hold, der er udbygget netværk med servere og god internetforbindelse m.m. På alle skoler er indført et vidensdelingssystem SkoleIntra med følgende indgange til systemet: LærerIntra, ElevIntra, ForældreIntra og skoleport.

5 20 I 2006 og 2007 har PUC besøgt alle skoler med det formål at opsamle indtryk og ønsker vedr. IT i undervisningen. Der er udarbejdet en besøgsrapport og foretaget en lille IT-undersøgelse. Efterfølgende udarbejdes en fælles rapport, som danner grundlag for indsatsområder og indkøb. Det er administrationens vurdering, at lærernes brug af computerne i undervisningen kun er gennemsnitlig. Lærerne mangler kendskab til de installerede programmer og har ofte ikke nok kendskab til de beskrevne IT-mål i IT-handlingsplanen eller i Fælles mål. Lærerne har ofte kun basale IT-kompetencer, og det kan være svært at angive årsagerne til dette, men det er et område i fokus. 8. Helhed i barnets liv overgange At gøre overgangene nemmere og bedre for børnene At sikre at forældrene er velorienteret om forskellene på institutionerne At proceduren bidrager til at styrke forældrenes forhold til deres børns institutioner At bidrage til et tæt samarbejde mellem institutionerne og skolen i lokalområdet. At proceduren generelt og for det enkelte skoledistrikt evalueres hvert år At synliggøre de pædagogiske værdier og målsætninger i det enkelte skoledistrikt At samarbejdet mellem skole, daginstitution og klub bidrager til et bredere syn på børnenes hele hverdag At der afholdes fælles temadage i skoledistriktsnetværkene omkring relevante emner At der bliver et tættere og mere synligt samarbejde omkring børnenes overgange via møder mellem institutioner, skoler, SFO er og klubber At der sker en erfaringsudveksling instanserne imellem om, hvordan det går med børnene At der sker et samarbejde om problemer i forhold til mobning, konflikter, pjækkeri m.v. At der omkring sårbare børn og tosprogede børn sker et tæt samarbejde i overgangene. Børne- og Ungdomsudvalget har godkendt proceduren for overgangene og projektplanen, samt at en årlig samlet evaluering for overgangene, som tager udgangspunkt i hver skoledistriktsnetværks evaluering. Der er udarbejdet en tidsplan for overgange fra daginstitution til skolens undervisnings- og fritidsdel. Procedure og tidsplan for overgange har fungeret siden 1997, men siden 2006 har arbejdsgruppen udarbejdet en samlet evaluering om hvert enkelt skoledistriktsnetværks samarbejde. Denne evaluering indeholder: Forældreinformation om skolens undervisnings- og fritidsdel Mødet for kommende forældre til børnehaveklassebørn Gensidige besøg mellem børnehaveklasseledere, institutioner og SFO Ønsker om forbedringstiltag, metodevalg og succeskriterier. I alle skoledistrikter samarbejder skole, fritidsdel og institutioner omkring overgangene i større eller mindre omfang. Der finder gensidige besøg sted mellem skole og institution i året op til skolestart for at sikre større kendskab for alle. Børnene ser skolen og de nye voksne, som får kendskab til børnehavens kultur og rammer.

6 21 Evalueringen viser, at fokus er blevet meget forældreorienteret, derfor øges fokus på børnene i evaluerings-materialet for Samlet kan det konstateres, at der i skoledistrikterne samarbejdes om at lave gode, systematiske overgange med helhed for børnene. Distrikterne har selv peget på forbedringspunkter, bl.a. overlevering af støttekrævende børn, inddragelse af dagpleje og større kendskab til hinanden på tværs af institutionstyperne. Det er administrationens vurdering, at overgangene fungerer fint set i forhold til procedure og tidsplan. Der er lagt op til, at det enkelte skoledistriktsnetværk skal lave deres eget indhold ud fra proceduren. Derfor ser det på nuværende tidspunkt forskelligt ud i det enkelte skoledistriktsnetværk, hvilket er med til at styrke ejerskabet. For at der stadig er fokus på sammenhæng og overgange i børns institutionsliv, hvilket også den nye dagtilbudslov foreskriver, og der fortsat sker en udvikling i de enkelte områder, er der brug for en intensivering af arbejdet i forhold til skoleledelser og områdeledelser. Dette sker bl.a. ved, at punktet sættes på dagsordenen til områdeledermøde og skoleledermøde først på efteråret Evalueringerne har til formål at støtte skoledistriktsnetværkene i at skabe større tydelighed og genkendelighed i overgangene. 9. Kost og motion Under indsatsområdet Kost og motion findes syv delprojekter, som er beskrevet i det følgende. 9a. Skolemad Byrådet har besluttet at indføre skolemadsordninger på kommunens skoler. Formålet med skolemadsordningerne er ikke præciseret af byrådet, men ved hjælp af Sundhedspolitikken har administrationen tolket formålet som at indføre skolemadsordninger, som er med til at påvirke børnenes madvaner i en sundere retning Målet er at etablere skolemadsordninger på alle folkeskoler i Høje-Taastrup Kommune. Der foreligger ikke en besluttet politik vedr. skolemad. Der er ikke udarbejdet handleplaner vedr. skolemad. Tre skoler startede med skolemadsordning i , og i det kommende skoleår starter endnu fire skoler. Da der mangler finansiering for de resterende fem skoler, er der endnu ikke lavet konkrete planer for indretning af udleveringskøkkener og ansættelse af kantinemedarbejder på disse skoler. Evaluering: Der er udarbejdet en evaluering af det første år med skolemad. Evalueringen viser, at ordningen har været en betinget succes på de tre skoler. Evalueringen fremlægges til politisk behandling i juni Administrationen vurderer, at det går godt med at etablere skolemadsordninger. Hvorvidt de påvirker børnenes mad- og måltidsvaner i en sundere retning, vides ikke. Der er behov for undersøgelser/forskning for at få dette afdækket. Formodentlig skal der sælges flere skolemadsmåltider, og skolen skal arbejde pædagogisk med at skabe en sund mad-kultur, hvis det skal lykkes at ændre børnenes mad- og måltidsvaner i en sundere retning. I forbindelse med høringsfasen omkring mad- og måltidspolitik, vil holdninger og synspunkter blandt børn, forældre og personale blive belyst, og administrationen vil kunne danne sig et overblik over, hvor og hvordan man kunne styrke skolemadens formål.

7 22 9b. Kommunens plan mod overvægt Byrådet har ønsket at igangsætte et projekt Kost og Motion i SFO er og klubber med støtte fra Sundhedsstyrelsens Satspulje. Formålet er, at motion og kostlære aktivt skal inddrages i skolefritidsordninger og fritidsklubber. Målet er at nedbringe antallet af overvægtige børn og unge og at øge sundheden hos dem, der forbliver overvægtige. Der foreligger ikke en besluttet politik vedr. overvægt. Der er ikke udarbejdet handleplaner vedr. overvægt. Høje-Taastrup Kommunen har ansøgt Sundhedsstyrelsen om midler til dette projekt, der både omhandler etablering af en forebyggende indsats og et decideret tilbud til allerede overvægtige. Sundhedsstyrelsen har efterfølgende givet afslag på ansøgningen. 9c. Mad- og måltidspolitik for skolerne Det er skolemadsprojektgruppens intention, at Mad- og måltidspolitikkken skal skabe ejerskab blandt skolernes medarbejdere, børn og forældre for sundere mad og måltidsvaner på skolens arena. Målet er, at der vedtages en fælles mad- og måltidspolitik for skolerne, og at hver enkelt skole formulerer deres lokale fortolkning/præcisering af den fælles mad- og måltidspolitik. Af sundhedspolitikken fremgår det, at Høje-Taastrup Kommune vil: arbejde for, at borgerne i Høje-Taastrup Kommune vælger sundere kostvaner videreføre fokus på sund kost og sunde rammer omkring kosten i forbindelse med udmøntningen af Høje-Taastrup Kommunes ernæringspolitik arbejde for, at flest mulige børn og unge får sunde kostvaner fjerne sodavand, slik og lignende usunde fødevarer fra skoler, institutioner og dagplejen. I forbindelse med skolemadsprojektets opstartfase blev der udarbejdet et forslag til mad- og måltidspolitik, som sendes i høring på skolerne i efteråret 2007 og herefter sendes til politisk behandling. Mad- og måltidspolitikken er sendt til høring. Administrationen vurderer, at i forbindelse med høringsfasen omkring mad- og måltidspolitik vil holdninger og synspunkter blandt børn, forældre og personale blive belyst, og administrationen vil kunne danne sig et overblik over, hvor og hvordan man kunne styrke skolemadens formål. 9d. Legepatrulje Projekt Legepatruljen har til formål at skabe fysisk aktivitet for alle børn i frikvartererne gennem leg og bevægelse. Elever fra klassetrin uddannes til legepatruljer på kurser med legeinstruktører. Tilbage på skolerne skal eleverne fungere som forbilleder for yngre skolekammerater og inspirere dem

8 23 til forskellige legeaktiviteter. På den enkelte skole knyttes en lærer som tovholder for skolens legepatrulje. Målet er, at flere børn bruger frikvartererne med fysisk aktivitet. Der skabes forbindelse mellem skolens ældste og yngste elever. Dette indsatsområde knytter sig til Høje-Taastrup Kommunes sundhedspolitik, hvor kommunen vil arbejde for, at medarbejdere i Høje-Taastrup Kommune, der arbejder med børn, unge eller ældre, styrker fokus på bevægelse i hverdagen, i samarbejde med frivillige og andre inspirere til at tænke bevægelse ind i hverdagen etablere forsøgsprojekter med mere idræt på tværs af kommunens daginstitutioner og idrætsforeninger. Legepatruljen fortsætter skoleåret Der er koordineret et fælles kursus for skolernes legepatruljer, og det forsøges at skaffe midler til en anerkendelse af elever, der bruger deres frikvarterer som legepatruljer. Der er forskelligt niveau på skolerne. Dansk Skole Idræt har sammen med en specialestuderende en evaluering i gang. Den har HTK koblet sig på, da flere skoler har deltaget i evalueringen. Det vurderes, at legepatruljerne er blevet meget godt modtaget på skolerne både blandt legepatruljen og indskolingsbørnene. 9e. Idrætsstævner Idrætsstævner skal motivere lærere og elever til at planlægge et forløb frem mod en afslutning, hvor eleverne viser, hvad de har lært. Både socialt og fagligt er der store oplevelser at hente ved at deltage i stævnerne. Stævner arrangeret af idrætsforeninger har samtidig til formål at vise lærere og elever det lokale foreningsliv. Motivationen for idrætsundervisningen øges. Eleverne får nogle gode oplevelser sammen med klassekammerater og på tværs af kommunens skoler. Der skabes en forbindelse til foreningslivet. Ifølge sundhedspolitikken vil Høje-Taastrup Kommune arbejde for, at medarbejdere i Høje-Taastrup Kommune, der arbejder med børn, unge eller ældre, styrker fokus på bevægelse i hverdagen, i samarbejde med frivillige og andre inspirere til at tænke bevægelse ind i hverdagen etablere forsøgsprojekter med mere idræt på tværs af kommunens daginstitutioner og idrætsforeninger. Der er planlagt stævner til skoleåret

9 24 Det er svingende, hvor mange der melder sig til stævnerne. Typisk er det de samme lærere, der melder deres klasser til stævnerne. Det er altså lærerafhængigt, om eleverne får lov at deltage i idrætsstævnerne. Der er ikke udarbejdet en evaluering på dette område. Stævner, der er blevet afholdt i kommunen, har haft varierende tilslutning men kvaliteten af stævnerne har været fin. Eleverne får mange gode oplevelser af at deltage i stævnerne samtidig med at de motiveres til at deltage aktivt i idrætsundervisningen. Skolelederne bør give plads og opfordre til, at lærerne kommer af sted til stævnerne specielt de stævner, der er arrangeret af frivillige, bør have stor anerkendelse ved massiv deltagelse, da man også politisk prioriterer samarbejdet mellem institutioner, skoler og foreninger. 9f. Netværk af idrætslærere Netværket har til formål at koordinere de indsatser, der er på idrætsområdet, at informere om nationale og kommunale ændringer og initiativer og give idrætslærerne i HTK mulighed for at udveksle viden og erfaringer. Målet er at udvikle og forbedre idrætsundervisningen. Der foreligger ikke en besluttet politik på dette område. Der arbejdes med en plan, hvor antallet af lærere i netværket reduceres til 5-8 af de mest engagerede lærere. Det forsøges at forstærke gruppen ved at udvælge de lærere der indtil videre har vist engagement og interesse. Der er ikke foretaget evaluering på dette område. Netværket giver de engagerede idrætslærere et godt forum at arbejde og diskutere i. Samtidig giver det feedback til administrationen om, hvilke initiativer der kan hjælpe idrætslærerne til at gøre idrætsundervisningen så attraktiv som muligt. 9g. Idræt og Helhed Formålet er at skabe et lokalt netværk af institutioner, foreninger og skole med idræt som omdrejningspunkt. Netværket skal gerne munde ud i flere og bedre koordinerede indsatser til gavn for børn og unge. Børnene i området skal opleve, at der er en sammenhæng mellem det, der bliver sagt og gjort, og at udmeldingerne er ens, uanset om de befinder sig i en kommunal institution eller en af områdets

10 25 idrætsforeninger. At skabe flere og bedre idrætstilbud, samt at områdets faciliteter bliver udnyttet bedre. Indsatsområdet knytter sig til Høje-Taastrup Kommunes fritids- og kulturpolitik, hvoraf fremgår følgende: Der skal gøres en aktiv indsats for øget tilgang af medlemmer til bestående og nye foreninger, og nye foreninger skal hjælpes i gang. Samarbejdet mellem kommunale institutioner og det frivillige foreningsliv skal fremmes. Indsatsen retter sig mod at styrke børns og unges interesse for at dyrke idræt og bevægelse. Dels er de tidlige timer i de offentlige idrætsanlæg forbeholdt børn og unge. Dels gør kommunen en aktiv indsats for at styrke samarbejdet mellem kommunens skoler, institutioner og foreninger. Indsatsen er rettet mod at skabe helhedsløsninger i børns og unges hverdag, hvor idræt og bevægelse er i centrum. I Charlotteager kører det med de planlagte møder. I Torstorp er der planlagt opstartsmøde i september I Charlotteager har det givet et fast forgrenet netværk og flere gode idrætstilbud. I Torstorp er projektet i opstartsfasen. Der er udarbejdet en ekstern evalueringsrapport. Der vurderes, at Idræt og Helhed har skabt det netværk, der er behov for i et lokalområde, som deler faciliteter og kompetencer Pædagogiske processer og skolebestyrelsernes principper herom I det følgende gives en sammenfattende fremstilling af de pædagogiske processer, som skolerne arbejder med. For at illustere god praksis fremdrages undervejs konkrete eksempler fra de forskellige skoler. Her er det vigtigt at bemærke, at der ikke er tale om en fuldstændig opgørelse, idet ikke alle skoler har valgt at nævne og lægge vægt på de samme processer i deres indberetninger. Således kan andre skoler også arbejde med lignende praksis uden at være nævnt. 1. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Syv ud af tretten folkeskoler har udarbejdet principper for den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen. Også blandt dem, der ikke har udarbejdet egentlige principper, har de fleste målsætninger og har iværksat initiativer til at følge op på elevernes udbytte. Generelt er målet med løbende at evaluere elevernes faglige udbytte af undervisningen at kunne tilrettelægge undervisningen, så den tilgodeser den enkelte elevs behov og dermed forbedre elevens udbytte af undervisningen. Endvidere anvender skolerne evalueringsmaterialer til at orientere forældrene og til at fremme elevernes medansvar for deres læring, samt deres faglige og sociale udvikling. Hedehusene Skole afholder eksempelvis to årlige skole-hjem-samtaler med udgangspunkt i minimum to årlige test/vurderinger af eleven, og på klassetrin udfylder elev, forældre og lærer desuden et samtaleark forud for samtalen. Samtidig afholdes to årlige faglærermøder pr. klasse. Der er udarbejdet en fast struktur for gennemførelsen af disse forløb, og ledelsen følger løbende op på dette arbejde ved to årlige klassekonferencer. Alt i alt vurderer skolen, at den løbende evaluering fungerer tilfredsstillende ud fra de vedtagne principper, men for at skabe et mere ensartet grundlag for bedømmelse igangsættes et udviklingsarbejde med henblik på en mere systematisk gennemgang af elevresultaterne.

11 26 På Linie 10 har fagudvalgene udarbejdet en evalueringsmodel i forhold til elevernes udbytte af undervisningen i de forskellige fag. Alle fagteams har anvendt denne model i linjefags- og faguger, hvor den gav et brugbart billede af elevernes udbytte. På Charlotteskolen anvender nogle lærere ligeledes test efter tematiske undervisningsforløb. Der er i skolernes indberetninger ikke mange beskrivelser af, hvordan selve opfølgningen på elevernes udbytte af undervisningen mere konkret varetages. Men i det følgende gives eksempler på det arbejde, som skolerne gør. Mange skoler anvender læseprøver med efterfølgende opfølgning (konference) for 1. op til 7. klassetrin. Samtidig anvendes læseudviklingsskemaet til at klarlægge alle elevers læsestandpunkt, at tilrettelægge fokusområder i den enkelte klasse og at give lærere og ledelse et klart billede af det læsefaglige niveau. Der gennemføres diverse (systematiske/standardiserede) test i fx dansk og matematik på forskellige årgange og elevsamtaler med udgangspunkt i samtaleark og med aftale om målsætning (læringsmål) for den kommende periode. Nogle lærere arbejder med logbog eller portfolio. På Charlotteskolen foretages endvidere to årlige test af børnehaveklassebørnene med tale-hørepædagog med efterfølgende opfølgning. Alt i alt er mange af skolerne godt tilfredse med arbejdet omkring den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Det fremgår af skolernes indberetninger, at man gennem længere tid har arbejdet med evaluering, men at den mere formaliserede/systematiske evaluering er i den begyndende fase. Som Borgerskolen beskriver, er det, der gør forskellen i arbejdet med evaluering, når lærerne oplever, at det giver mening for dem at foretage en systematisk, løbende evaluering. Fem ud af 13 folkeskoler har udarbejdet principper for elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. På Reerslev Skole, Borgerskolen og Parkskolen er målsætningen bl.a. at fastholde elevernes engagement, motivation og medansvar gennem deres medindflydelse på emnevalg og arbejdsformer. Dette gælder især i forbindelse med tværfaglige emner, projektarbejde eller for de yngste elever sociale aktiviteter. Elevernes medindflydelse og medansvar varierer i forhold til deres alder. På Sengeløse Skole vil man arbejde for, at eleverne bliver bevidste om de konkrete mål for undervisningsprojekter. På Selsmoseskolen har man besluttet at afholde ugentlige klassemøder i begyndelsen med særligt fokus på de sociale aspekter, og man arbejder på at styrke de faglige aspekter. Også på Borgerskolen og Fløng Skole anvendes klassemøder til at drøfte indhold og metoder i undervisningen, og elevernes ønsker omkring den fremtidige undervisning inddrages i den løbende evaluering. På Fløng Skole har man endvidere arbejdet med elevernes inddragelse i målfastsættelse og evaluering af undervisningen i forbindelse med fokus på socio-emotionel læring. Samtidig arbejder man i mange klasser med at synliggøre dagens eller ugens program med eksempelvis en dagsorden eller ugeplan. Skolerne oplever, at det gør en forskel, når elevernes medinddragelse er indarbejdet og systematiseret. Samtidig øger medinddragelsen elevernes ansvarlighed. Nogle skoler har ikke indberettet konkrete oplysninger for dette tema. Flere angiver, at det i henhold til folkeskoleloven er op til det enkelte team, hvordan de tilrettelægger inddragelsen af eleverne. Enkelte udtrykker ønske om at udvikle og formalisere arbejdet omkring elevinddragelsen. 2. Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Samtlige folkeskoler i kommunen har udarbejdet principper for skole-hjem-samarbejdet. De typiske målsætninger handler om en ligeværdig, åben og konstruktiv dialog, samt gensidighed og et tæt samarbejde til gavn for eleverne. Der gøres et stort arbejdet for at gøre samarbejdet mellem skolen og hjemmet til et fælles anliggende for lærere og forældre. Ofte mindst to forældremøder og to skole-hjem-samtaler årligt, sidstnævnte ofte med udgangspunkt i et samtaleark. Der er etableret klasse-/forældreråd eller kontaktforældre på flere skoler. På Sengeløse Skole og Rønnevangsskolen er der udgivet en pjece til forældrene om klasse-/forældreråd, og på Rønnevangsskolen har man succes med, at det er skolebestyrelsen, der varetager opstarten af forældrerådet og følger op, hvis der er brug for yderligere inspiration. Evaluering af forældremøder på forældremøder. På Charlotteskolen er

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

- Børn og unges udvikling og læring - Fællesskaber - Sundhedsfremme og tidlig indsats - Forældre - Sammenhæng og udsyn

- Børn og unges udvikling og læring - Fællesskaber - Sundhedsfremme og tidlig indsats - Forældre - Sammenhæng og udsyn Tillæg til folderen Mål- og indholdsbeskrivelse for folkeskolens skolefritidsordninger Nedenstående punkter udfyldelse af den enkelte SFO, og lægges på skoleporten og i forældreintra. Basisoplysninger

Læs mere

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse

Læs mere

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger

Læs mere

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Strategien er udviklet i samarbejde med skolens børn, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Trivsel og fællesskab Glade børn lærer bedst. Sådan siger børnene

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1 Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne

Læs mere

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Boldesager Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil have fokus på elevernes trivsel og på den forebyggende indsats mod mobning. Hvis

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser. Skolens navn: Vestre Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Vision for Vestre Skole Kvalitetsrapport Vestre Skole består af en Undervisningsafdeling og en Fritidsafdeling. Det er

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Integration på Enghøjskolen 2011/12 1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

1. Princip om skolen som et fælles projekt

1. Princip om skolen som et fælles projekt 1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August 2017 1 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi - fremme elevernes læring, sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt

Læs mere

Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011

Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011 Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011 Indhold Indledning... 2 Handleplan med baggrund i Kvalitetsrapport 2011... 3 Overordnet tidsplan for de kommunale indsatsområder:...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.

Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016. Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune Godkendt i byrådet juni 2016 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Struktur side 2 0. Åbningstider og målgruppe

Læs mere

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Antimobbestrategi for

Antimobbestrategi for Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at

Læs mere

Aftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014

Aftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I aarhus KOMMUNE UDGIVET AF: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og Udvikling UDGIVET: 2. udgave, juni 2017 COPYRIGHT: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale

Læs mere

Syvstjerneskolen - principper

Syvstjerneskolen - principper Princip for samarbejdet mellem skole og hjem, herunder forældreansvar Formål: Ramme: Kommunikationen mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Et sundt liv i Vallensbæk

Et sundt liv i Vallensbæk Et sundt liv i Vallensbæk Sunde vaner for alle Frugtordning nyt initiativ. Salg af frugt i 10frikvarter. 7. 8.klasserne står evt. for det. Fødselsdagspolitik/klassenstime frugt (indskolingen) Alkoholundervisning

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Udviklingsplan 2018 Ejby skole

Udviklingsplan 2018 Ejby skole Udviklingsplan 2018 Ejby skole Første udkast til udviklingsplan skal være færdigskrevet d. 29.01.2018 og den endelig udgave skal være færdig d. 01.04.2018 Udviklingsplaner skal over tid placeres i Indsigt.

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed. Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke

Læs mere

Måløvhøj Skole TRIVSELSSTRATEGI

Måløvhøj Skole TRIVSELSSTRATEGI Måløvhøj Skole TRIVSELSSTRATEGI Måløvhøj Skole TRIVSELSSTRATEGI MÅLET MED VORES TRIVSELSSTRATEGI Måløvhøj Skole ønsker at fremme arbejdet med trivsel. Derfor har den lovpligtige antimobbestrategi ændret

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Distrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018

Distrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018 Klokkerholm Skole Information til forældre Juni 2018 Distrikt Hjallerup Klokkerholm udgør sammen med Hjallerup og Flauenskjold skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to niveauer distriktsleder

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Udviklingsplan Hedelyskolen

Udviklingsplan Hedelyskolen 1 Udviklingsplan 2016-19 Hedelyskolen Indsatsområde 1: Synlig læring På alle Greve kommunes skoler arbejdes der med synlig læring. Det arbejdes der også med på Hedelyskolen. Nedenstående præsentation af

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 19. december 2017 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Gældende fra: 01.01.2018 Revideres: Medio august 2018 Formål: Vi ønsker, at alle

Læs mere

Mål og handleplan SFO Højvangskolen

Mål og handleplan SFO Højvangskolen Mål og handleplan SFO Højvangskolen Overskrift MEDINDFLYDELSE Sammenhæng SFO tid er børnenes frie tid og skal derfor opleve en SFO, hvor de har stor indflydelse på hvad de vil udfylde dagen med. Mål Børnene

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Antimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017

Antimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017 Antimobbestrategi for Resenbro Skole Gældende fra januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I vores værdigrundlag fortæller vi, at Resenbro Skole er stedet, hvor alle børn og voksne gennem

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune 2016 Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål... 2 2. Struktur og rammer for HFO... 2 3. Formål for det samlede skolevæsen... 2 4. Målsætning

Læs mere

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er: Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale

Læs mere

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen Sundhed generelt Forventninger at institutionslederen har ansvaret for, at institutionen opsamler og formidler

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere